Det bæredygtige hønsehus

Transkript

1 Det bæredygtige hønsehus Foto: Af ChickenMan, Wikimedia Commons 1

2 Om forløbet Forløbet er udviklet af Naturvidenskabernes Hus i samarbejde med erhvervsskolerne EUC Sjælland, Mercantec og Herningsholm Erhvervsskole i projektet Undervisning for Bæredygtig Udvikling støttet af Undervisningsministeriet. Anvendelse Forløbet henvender sig til tømreruddannelsen. Dette er et forløb tilrettelagt som en større projektopgave til EUX grundforløbet men indeholder elementer som kan tages op på hovedforløbet. F.eks. er MEKA analysen tænkt som en overbygning til anvendelse på hovedforløbet. Koordinering af projektet Det er vigtigt at underviserne på EUD og HTX koordinerer opgaverne og samarbejder. Vi anbefaler at vælge en tovholder for alle de områder der skal inddrages, da der vil ligge et arbejde i at koordinere på tværs. Punkter der skal aftales i projektgruppen er bl.a Hvor lang tid afsættes til de enkelte områder? Hvilken rækkefølge skal delelementerne udføres i? Hvordan og hvem skal evaluere projektet? 2

3 Introduktion til Bæredygtighed Hvad er bæredygtighed? Bæredygtighed handler om ikke at misbruge de ressourcer der er tilgængelige, så vi kan blive ved med at bruge ressourcen langt ud i fremtiden. Vi skal alle handle bæredygtigt, hvis der skal være ressourcer til de fremtidige generationer. Bæredygtighed er delt op i tre dimensioner som ses på figur 1. Hvis vores jord, samfund og velstand skal bestå, så skal vi nu og i fremtiden altid bestræbe os på at arbejde bæredygtigt. Minimal transport Minimalt materiale forbrug Minimalt affald Genbrug Energirigtige byggeløsninger Miljø Figur 1 Bæredygtig Inden for byggebranchen er der rigtig mange områder hvor man kan arbejde med bæredygtighed på, men hvis et byggeri skal certificeres som bæredygtigt skal det leve op til en række krav inden for alle tre bæredygtigheds dimensioner. Økonomi Langtidsholdbart Minimalt vedligehold og udskiftning Samarbejde fagene imellem Samfund Sundt indeklima Sundt arbejdsmiljø Ansvarlige råstofkilder Læs om DGNB certificering her; Se denne film om hvad bæredygtig byggeri er.æ Se evt. denne film om hvorfor man bør handle bæredygtigt ( kan bruges som intro til forløbet). 3

4 Opgaven 1. I skal bygge et hønsehus og tilhørende kompostbeholder ud fra principper om bæredygtighed. 2. I skal sammen med hønsehuset og beholderen lave en planche omkring design af hønsehuset samt jeres argumenter for, hvorfor I har valgt netop de brugte materialer og designs. 3. I skal også producere et design for en hønsegård med liste over nødvendige og bæredygtige materialer som kunden skal bruge for selv at bygge gården. Hvorfor er et hønsehus bæredygtigt? At have høns giver gode muligheder for at være bæredygtig i ens egen hverdag. Høns kan nemlig spise madaffald fra vores køkkener som ellers ville være endt i skraldespanden. Skrald kræver energi at transportere og bortskaffe hvorfor det er bæredygtigt at reducere sine skrald mængder. Hønsene omdanner i øvrigt madresterne til æg (og kød). Herved kan man undgå at købe æg fra æggeproducenter som udnytter landbrugsjord for at skaffe mad til sine høns. Ved at holde egne høns kan man desuden sikre sig at dyrene har gode leveforhold. Køber du kød og æg fra det konventionelle landbrug støtter du en praksis, hvor man lader dyrene leve hele deres liv i metal bure med en plads pr høne svarende til et A4 ark plus et post kort. Hønsene har ingen mulighed for at skrabe, sandbade eller sidde på pinde, men er reduceret til en æglægningsmaskine. Når du holder egne høns kan du give dem de bedst mulige forhold som endda overgår dem de økologiske producerede høns oplever. Sidst men ikke mindst så producerer hønsene et andet gavnligt produkt afføring. Hønseafføring er et glimrende gødningsprodukt og har stor værdi i køkken haven. Dog skal ekskrementerne helst blandes med andet organisk materiale, da det ellers virker som en alt for stærk gødning. Derfor er det helt optimalt at have en kompostbunke sammen med hønsegården hvor afføring og organisk affald fra have og køkken blandes. Selve hønse huset og kompostbunken kan man producere med bæredygtige materialer og undgå spild og overforbrug under konstruktionen. Foto: Wikipedia - Commons 4

5 Det bæredygtige byggeprojekt Hvordan tænker man bæredygtighed ind i et byggeprojekt? Valg og brug af materialerne Begrænse indholdet af miljø- og sundhedsfarlige stoffer Indarbejde genanvendte og genanvendelige materialer Bruge mere holdbare materialer Bruge mindre mængder materiale I processerne Nedbringe spildmængderne Nedbringe energiforbruget eller bruge vedvarende energi Nedbringe brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Kan farlige stoffer erstattes? Sørge for at genbruge komponenter. Når produktet er udtjent kan enkelte dele genbruges i en ny produktion eller dele kan smeltes om til nye Sørge for at produktet er let adskilleligt, således at genbrug af komponenter og genbrug af materialer bliver muligt Transport Reducer vægt for at spare energi ved transport Vælg et effektivt transportsystem god kapacitetsudnyttelse, lavt brændstofforbrug osv. Brug af produktet Sørge for at produktet har en lang holdbarhed og ikke er modepræget Sørge for at produktet kan opfylde flere funktioner end én Sørge for energieffektivitet Nedbringe mængden af affald og udledninger Minimere emballagen Sørge for at produktet kan opgraderes eller repareres Genbrug og genanvendelse Indarbejde genanvendelige materialer Sørge for at produktet er let at skille ad efter brug Bruge flest mulige standardiserede materialer Sørge for mærkning af de enkelte dele Nedbringe antallet af komponenter i produktet Nedbringe antallet af forskellige materialer i produktet Udvid produkters og komponenters levetid Sørge for at komponenter og dele af produkterne kan bruges i andre produkter Sikre mulighed for opgradering af produktet 5

6 Sørge for at gøre reservedele m.m. let tilgængelige med henblik på vedligeholdelse og reparation bruge istandsatte dele fra udtjente produkter Bortskaffelse Kan alle eller dele af materialerne genbruges? Kan det formuldes eller komposteres, således at det kan gøre gavn i naturen? Sørge for at arbejde med biologisk nedbrydelige materialer uden brug af farlige kemikalier og giftstoffer Forsyn produktet med en vejledning i, hvorledes det optimalt bortskaffes og nedbrydes Sørge for at de dele af produktet eller komponenterne, som ikke kan genbruges, kan afbrændes med energigenvinding, eller som sidste mulighed kan deponeres med mindst mulig miljøbelastning Mere viden om affald kan I hente hos Dansk Center for Affald ( Her er der oplysninger om håndtering af forskellige affaldstyper, bortskaffelsesmetoder og -teknikker Kilde: Miljøstyrelsens anbefalinger 6

7 Projektkrav Hvad er kravene til hønsehuset? a) Først skal I indhente information om hønsehuse på markedet (søg på Hønsehus på nettet og se udvalget) b) Kravene til huset er; Hønsehuset skal kunne holde minimum 10 år Hønsehuset skal let kunne fjernes og afskaffes efter brug Hønsehuset skal kunne rumme 10 høns Hønsehuset skal have installeret et aflagt vindue som er udtjent eller fejlproduceret. Hønsehuset skal være løftet over jorden for at undgå at tiltrække rotter, samt sikre længere holdbarhed Hønsehuset skal bygges i moduler, som er lette at transportere til kunden Diskutér ud fra disse behov følgende emner; Hvordan deles huset op i transporterbare moduler, som er lette at samle hos kunden? Hvordan sikrer vi at huset kan holde også til stormvejr, som i fremtiden vil komme oftere? Hvilket type fundament skal huset have? Hvordan sikres husets holdbarhed (overvej trætyper samt konstruktiv træbeskyttelse) Hvor mange reder skal der være til æglægning? Hvordan indsamler man æggene? Hvilken beklædning skal huset have? Hvordan kommer hønsene ind og ud? Hvordan rengøres huset nemt? Hvor skal foder og strøelse placeres? Hvilket bundmateriale skal bruges (skal være resistent overfor afføring)? Hvordan gøres taget vandtæt? Hvor lang tid skal huset kunne holde? Jeres løsninger diskuteres med tømmerfaglæreren og godkendes af denne. 7

8 Inspirations links: Sådan installeres et skruefundament Mobil hønsehus Byg et hønsehus Automatisk hønse åbner Easy to clean chicken coop The best chicken coop Bangs d) Undersøg kravene i bygningsreglementet ( e) Diskutér desuden hvilke krav der bør være til kompostbeholderen og hønsegården, og tag stilling til emner som; tilgængelighed, rævesikring, modulopdeling og æstetik Foto: Af Ed Berg Wikimedia Commons 8

9 Valgfrie opgaver a) Genbrug af regnvand Design hønsehusets tag således at alt regnvand der falder på taget opsamles og føres ned til et trug som hønsene kan drikke af Overvej; - At materialer som tag og afløb er konstrueret af skal være giftfrie - At konstruktionen skal kunne klare storm og store regnmængder - At konstruktionen skal være så vedligeholdelsesfri som muligt Foto: Af Smoobs, Wikimedia Commons b) Det grønne tag Design hønsehuset så det har et grønt tag, som kan opsamle og fordampe regnvand Se filmen Yznj5IB1rQ c) Solenergi Installér et solcellepanel på hønsehusets tag som er tilkoblet et batteri i passende størrelse. Se evt. filmen Få en ide om elforbrug og dimensionering af solcelleanlæg på disse sider Foto: Af Newtben33, Wikimedia Commons På nedenstående link kan I finde en sikkerhedsguide for solecelle installation Strømmen fra panelet kan fx bruges i følgende setups - Installér lys i hønsehuset - Installér en automatisk dørlukker som lukker, når hønsene er gået ind for natten - Installér et varmepanel til hønsenes vand som varmer vandet, når der er frostgrader 9

10 Plantegninger og bæredygtig produktion Plantegninger a) Tegn først skitser af hønsehuset hvor I diskuterer de tekniske løsninger på Opdeling af hønsehuset i moduler Vinduets placering Beklædning Fundament Tag og tagdækning Bærende ramme Døre og luger Redekasser og luge Siddepinde b) Lav målfaste plantegninger over hønsehusets moduler samt det færdige hus c) Lav en målfast tegning over kompostbeholderen d) Lav en målfast tegning over hønsegården Bæredygtig produktion a) Udarbejd en plan for fremstillingen af hønsehus, gård og kompostbeholder som tilgodeser bæredygtighed ved at; - Undgå overdreven brug af beslag, og anvend i stedet skruer hvor det er muligt - Sortér evt. overskydende materialer så det kan bruges andetsteds eller bortskaffes korrekt - Minimér energiforbruget under konstruktionen 10

11 Bæredygtig materialevalg Materialevalg, mængder og pris a) Ud fra tegningerne udregnes hvilke mængder materialer der er behov for samt prisliste. Sørg for at tænke bæredygtighed ind i valget af materialerne ved at følge følgende anvisninger; Minimér materialeforbrug - Sørg for at undgå spild ved at købe præcise mængder, eller sørg for at indtænke overskuds materialer i andre elementer af produktet - Undersøg om der er mulighed for at bruge genbrugsmaterialer fra andre byggeprojekter på skolen - Overvej hvordan man laver samlinger og moduler, der minimerer brug af beslag og skruer Gå efter holdbarhed - Vælg træprodukter som kan holde i længere tid (sættes i forhold til hvor lang tid I har besluttet at huset skal kunne holde) - Indtænk konstruktiv træbeskyttelse i designet ( Miljørigtighed - Brug kun materialer som medfører minimal miljø påvirkningen både i forbindelse med konstruktionsprocessen og når hønsehuset engang skal bortskaffes - Undersøg f.eks. om materialet indeholder stoffer på effektlisten. Effektlisten består af stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have særlige problematiske sundheds- og/eller miljømæssige effekter. 11

12 Livscyklus analyser a) Lav et flowdiagram over hele livscyklus for hver af de forskellige typer af materialer, som I bruger til hønsehuset. Flowdiagrammet skal indeholde informationer om; råstofudvindingen, produktion af materialet, transport til forhandleren, forventet levetid, transport under bortskaffelse og bortskaffelse (genbrug, forbrænding, deponi, special behandling) Denne form for analyse kaldes cradle-to-grave (vugge til grav) livscyklusanalyse, da vi undersøger materialets miljø effekt lige fra dens tilblivelse til dens destruktion Kilde: En mere omfangsrig analyse er cradle-to-cradle (vugge til vugge) livscyklusanalysen hvor også genindvinding og genanvendelse af ressourcer inkluderes i analysen. Hvis I mangler informationer da indhentes disse hos leverandørerne af de forskellige materialer. 12

13 b) Denne opgave kan bruges på EUX hovedforløbet - I denne opgave skal I udfylde et MEKA skema for hele hønsehuset MEKA skema: Materialefase Produktionsfase Brugsfase Transportfase Bortskaffelsesfase Materialer Kg råstoffer Kg produktions Kg forbrug og Kg transport - Kg genbrug (kg) materialer vedlighold materialer Materialer mpr råstoffer mpr produktions mpr forbrug og mpr transport -mpr genbrug (mpr) materialer vedligehold materialer Energi (MJ) MJ fremstilling MJ konstruktion MJ forbrug og vedligehold MJ transport - MJ forbrænding MJ oparbejdning Energi (mpr) mpr (olie) fremstilling mpr (olie) konstruktion mpr (olie) transport Kemikalier Andet Farlige stoffer i produktet Arbejdsforhold Ydre miljøpåvirkning Farlige stoffer ved produktion Arbejdsforhold mpr (olie) forbrug og vedligehold Farlige stoffer ved forbrug og vedligehold Arbejdsforhold -Ydre miljøpåvirkning Arbejdsforhold - Brug følgende siders instruktions og hjælpeark til at udfylde skemaet med. - mpr (olie) forbrænding mpr (olie) oparbejdning Særlig bortskaffelse Arbejdsforhold Alle data er hentet fra Håndbog i miljøvurdering af produkter fra Teknologisk Institut, udgivet af Miljøstyrelsen. 13

14 Materialer: Under materialer angives hvilke råstoffer der forbruges i milli-person- Reserver=mPR. Herved tages stilling til om råstoffet er sjældent, da sjældne ressourcer vægtes højere. I skemaet ovenfor er desuden indsat en række, hvor materialerne i kg er opgjort. Antal mpr udregnes ved at gange mængden af råvaren i kg med mpr/kg for råvaren; mpr = vægt (kg) x mpr pr vægt enhed (mpr/kg). Find mpr/kg i figur 1 I materialefasen angives mpr for de råvarer der bestilles hjem til projektet. I produktionsfasen angives mpr for Figur 1. milli-person-reserver (mpr) de materialer der forbruges under konstruktionsprocessen fx snore til opmåling. I brugsfasen angives mpr for de materialer der bruges for at kunne udnytte produktet eller til vedligehold af produktet. I transportfasen angives mpr for de materialer der forbruges ved transport af råvarerne fx plastik omkring brædderne. I bortskaffelsesfasen udregnes mpr for den procentdel af materialerne der forventes at kunne genanvendes. Disse mpr sættes ind som minus værdier i skemaet. På figur 2 ses procentandelen der genbruges for en række materialer. Diskutér i gruppen hvor stor en procentdel af træaffald man forventer der genbruges. Figur 2. Procentandel der kan genbruges 14

15 Energi: Her angives energiforbruget i MJ for hver fase. Energiforbruget i MJ udregnes ved at gange antal kg materiale med energiforbruget pr kg for hvert materiale; Energiforbrug (MJ) = materiale mængde (Kg) x energiforbrug pr kg materiale (MJ/Kg). I materiale fasen angives energien som bruges på at udvinde råstofferne og bearbejde dem (primærenergien). Find primærenergien for forskellige materialer i figur 3 I produktionsfasen angives energien der bruges under konstruktionen af produktet altså forbrug af el, olie, gas eller benzin under konstruktionen. I kan selv måle jeres el forbrug, under forskellige processer i konstruktionen, ved at sætte en energimåler mellem strømkilde og værktøj. Prøv at måle i et bestemt tidsinterval for hvert stykke elværktøj. Derefter ganger I op med den totale tid som elværktøjet benyttes i hele processen. I kan enten udregne forbruget i MJ eller i kwh. Energiforbruget kan aflæses på maskinen som W. Og da Watt = Joule pr sekund, så kan energiforbruget findes ved at gange antal Watt maskinen bruger med antal sekunder maskinen bruges under konstruktionen. Da der går meget energi tabt under produktion af el på elværket må primær energien opgøres ved at gange en faktor 2,5 på MJ forbrug eller en faktor 9 på kwh forbrug; Figur 3. Primærenergi 15

16 Primær elforbrug (MJ) = elforbrug (kwh) x 9 Primær elforbrug (MJ) = elforbrug (MJ) x 2,5 Er benzin drevet værktøj brugt udregnes energiforbruget således: Primær energiforbrug (MJ) = mængden af brændstof (kg) x brændværdi (MJ/kg). Brændværdier kan findes her eller i figur 3. I brugsfasen indskrives energi brugt på at bruge eller vedligeholde produktet. Energien angives igen i MJ. I transportfasen angives hvor meget energi i MJ der bruges på transport af materialerne. Denne energi udregnes ved at gange antal kg af materialet med den mængde energi, der bruges på at fragte 1kg af materialet. Figur 4. Energiforbrug ved fragt I figur 4 kan ses at mængden af energi det koster at fragte noget afhænger af, hvordan man fragter det. Undersøg hvordan de enkelte materialer er blevet fragtet til forhandleren i Danmark, og hvor mange kilometer materialerne er blevet fragtet med de forskellige transport midler. Udregn til sidst energi forbruget ved at summere transportenergien for alle materialerne. I bortskaffelsesfasen indskrives den mængde energi der opnås eller bruges ved at bortskaffe produktet. Hvis materialerne bliver forbrændt, får vi energi ud af det som skal indføres med minus tegn i skemaet. Energien for forbrænding af materialerne udregnes ved; Energiproduktion (MJ) = mængden af materiale (kg) x brændværdi (MJ/kg). Brændværdier for forskellige materialer ses i figur 3 Figur 5. Energi til oparbejdning Genbruges materialet, bruges energi for at oparbejde materialerne (figur 5). Til sidst kan det samlede energiforbrug for hver fase opgøres og omregnes til forbrug af olieressourcer. Forbrug af olieressourcer (mpr) = Energiforbrug (MJ) / (MJ/mPr olie) 16

17 Kemikalier: Her indskrives kemiske stoffer der indgår i produktet, eller som er forbrugt under produktets levetid. Undersøg leverandørens brugsanvisning. Se under punkt 2, hvor farlige stoffer er angivet med mængde og fareklassificering. Stoffer har desuden et Chemical Abstract Service CAS nummer, som kan bruges til at indhente yderligere informationer om dem. Mange kemiske stoffer kan også findes på Effektlisten, Listen over farlige stoffer eller Listen over uønskede stoffer på nettet. I materialefasen angives kemiske stoffer, der indgår i produktet. I produktionsfasen angives om der anvendes farlige kemiske stoffer under konstruktionen. I brugsfasen angives om der bruges kemi i forbrug eller vedligehold af produktet fx maling af huset. I bortskaffelsesfasen angives det, om stofferne skal bortskaffes på særlig måde Andet: Her noteres arbejdsmiljøforhold eller specielle forbehold omkring støj eller lugt. Det noteres også om produktet påvirker det ydre miljø fx miljø påvirkninger ved råstof udvindingen eller ved etablering eller placering af produktet. I materialefasen anføres specielle arbejdsforhold ved råstofproduktionen fx træfældning eller udvinding af jern fra miner. Det kunne også være støjgener på savværk. I produktionsfasen kan støj og sikkerhed på arbejdspladsen vurderes. I brugsfasen kan forhold omkring brug af produktet vurderes generer produktet naboerne? I transportfasen kan særlige forhold omkring transport af farlige stoffer indsættes I bortskaffelsesfasen kan forhold omkring affaldssortering indsættes. Affalds produkter kan være farlige at håndtere mekanisk fx metalspåner eller glasfragmenter. 17

18 c) Se på jeres flowskema og/eller MEKA analyse og identificér de materialer, som viser sig at være problematiske i forhold til bæredygtighed i en eller flere stadier af deres livscyklus. d) Tag en diskussion om følgende; - Kan de problematiske materialer udskiftes med andre bæredygtige materialer? - Kan brug af disse materialer helt undgås? e) Justér jeres design så specielt problematiske materialer udskiftes eller undgås 18

19 Levering af produkt Afhængig af aftageren af hønsehusene udføres ét af disse tre senarier; 1. Hønsehus, kompostbeholder samt tegninger over hønsegården afleveres til en forud aftalt kunde. Overfor kunden gøres der rede for hvordan bæredygtighed er tænkt ind i alle elementer af produktionen. En samlingsvejledning præsenteres for kunden, eller modulerne samles ude hos kunden 2. Hønsehus med kompostbeholder og tegninger for gårdmiljø sælges til nye kunder. Der redegøres for hvorfor hele konceptet med hønsehold kan anses for bæredygtigt, samt hvordan bæredygtighed er tænkt ind i alle elementer af produktionen. En samlingsvejledning præsenteres for kunden eller modulerne samles ude hos kunden 3. Hønsehuset opstilles på skolens grund sammen med kompostbeholderen. Hønsegården bygges på. Projektet demonstreres for medstuderende, og der redegøres for bæredygtigheds tankerne bag projektet. 19