Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).

Transkript

1 JSMO Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Afrapporteringen følger de krav, der er fastsat i loven. Miljøvurderingen indeholder følgende punkter: Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen). Ikke teknisk resume. Scoping. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, fokus på miljø/vand samt kulturmiljø. Vurdering af konsekvenser og afhjælpende foranstaltninger. Ikke teknisk resume Favrholm er på flere områder et unikt område. Der er en række naturværdier der skal beskyttes og bevares, ligesom Favrholm Gård er fredet. Herudover er koblingen mellem disse to områder en væsentlig del af hele lokalplanen. Dele af lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 16 og Vandløbsloven 69. Der er tale om Sø og åbeskyttelseslinien (NBL 3), der indeholder et generelt forbud mod byggeri indenfor denne linie/afgrænsning. Det betyder, at der skal søges en dispensation fra denne, hvilket er nødvendigt for at det aktuelle projekt kan gennemføres. Herudover er der tale om den såkaldte bræmmebestemmelse (VL 69). Bræmmebestemmelsen forbyder dyrkning, jordbehandling, og, terrænændring mm i en 2 meter bræmme langs søer i landzonen, som er større end 100 m 2. Der kan ikke gives dispensation for de forbud, der er indeholdt i bræmmebestemmelsen. Favrholm Sø er hjemsted for en række fuglearter. Der skal i den konkrete projektudformning tages højde for dette, så fuglene ikke generes. Dette kan f.eks. gøres i forhold til adgang til søområdet i forhold til stiforbindelse, samt udgang fra bygningerne mod søen. Fredningen af Favrholm Gård er et væsentligt punkt for nærværende lokalplan. I den sammenhæng har Kulturarvsstyrelsen været en aktiv deltager for at sikre at nybyggeri indpasses de eksisterende bygninger på bedst mulig vis. Dette har optimeret planen, så resultatet kan være med til at understrege og dermed styrke de kulturhistoriske værdier.

2 Scoping Planens navn: Lokalplan nr 342 Favrholms Kursus- og fritidscenter. Ikke relevant Ikke væsentlig Væsentlig/undersøge s nærmere Bemærkninger Begrundelser for vurdering Biologisk mangfoldighed Grønne områder og landskabelig værdi Områdets landskabelig værdi er af stor betydning, og skal derfor indgå i vurderingen. Skovrejsning/skovnedlæggelse Arealforbrug Dyre- og planteliv samt mangfoldighed Der kan være en påvirkning af levesteder for dyr og planter. Favrholm Sø er hjemsted for en række fuglearter. Fredning og naturbeskyttelse Dele af området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De udlagte byggefelter er dog ikke omfattet af loven, hvorfor disse ikke behandles yderligere. Området er herudover også omfattet af Naturbeskyttelseslovens 16, Søbeskyttelseslinien. Fuglebeskyttelsesområder og områder omfattet af habitatdirektivet. Befolkningens levevilkår, sundhed Sikkerhed og sundhed Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Brand, eksplosion, giftpåvirkning Lys og/eller refleksioner Støj og vibrationer Jordbund og vand

3 Planens navn: Lokalplan nr 342 Favrholms Kursus- og fritidscenter. Ikke relevant Ikke væsentlig Væsentlig/undersøge s nærmere Bemærkninger Begrundelser for vurdering Vandforbrug Jord. Grundvand Overfladevand Udledning af spildevand Luft og klima Luft Energiforbrug Trafik Sikkerhed/tryghed Trafikmønstre Materielle goder Produkter, materialer, råstoffer Affald, genanvendelse Kulturarv og landskab, arkitektonisk- og arkæologisk arv Geologiske særpræg Kulturhistoriske forhold Gården er omfattet af flere fredninger. Kommunens politikker Boligpolitik Agende 21-strategien I det følgende gennemgås de områder der kan forventes at have en væsentlig indflydelse på lokalplanområdet.

4 Den foreslåede fremtidige anvendelse af arealet konsekvenser og afhjælpende foranstaltninger I det følgende gives en nærmere vurdering af de forhold der i scopingskemaet blev vurderet væsentlige. Eventuelle afhjælpende foranstaltninger vil også blive beskrevet her. Dyre og planteliv samt mangfoldighed, og Grønne områder og landskabelige værdier Favrholm Sø er tilholdssted for en række fuglearter. Området er ikke et fuglebeskyttelsesområde, men det vurderes alligevel at der skal gennemføres foranstaltninger der gør at fuglelivet i søen så vidt muligt beskyttes så området stadig vil tiltrække disse fuglearter. Det er vigtigt at skabe så meget fred og ro som muligt i umiddelbar nærhed af Favrholm Sø, så dyrelivet forstyrres mindst muligt. Derfor bør en ansøgning vedr. det konkrete projekt indeholde retningslinier for f.eks. stiforløb samt udgang fra nybyggeri til området ved søen. Dette kan sikre, at området bliver så uforstyrret som muligt. Desuden anbefales det at udarbejde en miljøkonsekvensanalyse der bl.a. har fokus på fuglelivet i området, som grundlag for en ansøgning om dispensation fra Søbeskyttelseslinien (NBL 16) i forhold til konkret projekt. Fredning og naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven 3: Naturbeskyttelsesloven beskytter bl.a. søer større end 100 m 2 mod tilstandsændringer, hvorved Favrholm Sø er omfattet. Inden for lokalplanforslaget er der ligeledes beskyttede enge. Naturen er dynamisk, og da de beskyttede naturtyper dermed kan ændre udbredelse kan det være nødvendigt at lave en konkret vurdering af søen og engenes afgrænsning inden en evt. dispensation udfærdiges. I den forhåndenværende lokalplan findes dog ingen konflikter med 3 beskyttede områder. Naturbeskyttelsesloven 16: Sø og åbeskyttelseslinien (NBL 16) indeholder et generelt forbud mod byggeri mm, og skal sikre søer og åer som landskabselementer samt sikre dyr og planters levesteder langs søer og vandløb. Det betyder, at der skal søges dispensation når der søges tilladelse til det endelige projekt. Som ovenfor beskrevet skal der søges dispensation. Det er vigtigt at ansøgningen om dispensation sandsynliggør, at søbeskyttelseslinien, og formålet med denne, ikke påvirkes væsentligt. Vandløbsloven 69:

5 Den brednære vegetation er beskyttet i en bræmme omkring søen i henhold til Vandløbslovens 69, den såkaldte bræmmebestemmelse. Bræmmebestemmelsen forbyder dyrkning, jordbehandling, og terrænændring m.m. i en 2 meter bræmme langs søer i landzonen, som er større end 100 m 2. Bræmmen skal betragtes som en del af søen. Bræmmen udmåles fra søens øverste kant, dvs. fra den højeste vandstand i søen. Der kan ikke gives dispensation for de forbud, der er indeholdt i bræmmebestemmelsen. Kulturhistoriske forhold Hovedbygning, nordfløjen og forbindelsesbygningen ( ) er fredet i Bygningen var frem til 1980 fredet i klasse B. Herefter forsvandt opdelingen i A og B fredninger, og alle fredninger har siden omfattet både ind og udvendige bygningsdetaljer. Favrholm har gennem tiden undergået ganske mange og omfattende ombygninger i det indre. Også udvendigt er anlæggets centralopbygning blevet beskåret ved nedrivningen af en østlænge og en bygning, der oprindeligt afsluttede anlægget mod syd. De væsentligste ændringer er sket før bygningerne blev fredet i På trods heraf finder Kulturarvsstyrelsen, at bygningerne har værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at de bærende fredningsværdier i det samlede anlæg især ligger i bygningskroppenes placering i forhold til hinanden og den fælles indramning af pladsen med den centrale trækrands. Både anlægget og pladsen lider i dag under, at der mangler en pendant til vestfløjen. En vigtig detalje på gårdspladsen er i øvrigt at bevare de pigstensbelægninger, der løber langs begge bygningsfløjene. En genskabelse af en østfløj, der i volumen, højde og breddemæssigt, svarer til den eksisterende vestfløj og er placeret i samme afstand til hovedaksen, vil afslutte anlægget og danne et roligt og veldefineret gårdrum samt lukke af mod den befærdede Roskildevej. Den nye fløj kan udmærket have et nyt udtryk; det vigtige er, at dens placering, proportioner og farve svarer til det eksisterende anlæg. Det er også vigtigt, at den nye bygning forbindes med en buet mur til nordfløjen, svarende til den eksisterende forbindelsesbygnings bueform. Vest og nordlængen. De bærende fredningsværdier udvendigt ligger i selve bygningernes hvidkalkede, murede facader med regelmæssig vinduestakt, varierende mellem staldvinduer og firerammede vinduer og, på vestlængen, de regelmæssigt anbragte døråbninger med tilhørende stentrapper eller porte samt de tækkede tage med kviste og skorstene, som tilsammen understreger fortællingen om det tidligere landbrugsanlæg. Nordfløjens store ur mod gårdspladsen med tilhørende urværk hører med til de bærende fredningsværdier. Den buede forbindelsesbygning har i dag paptag og det burde måske være stråtag, som de øvrige fløje.

6 Der findes en del blændinger og senere tillukkede døråbninger. Disse kan, efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, genåbnes. Vestlængen indvendigt. De bærende fredningsværdier i den sydlige og nyeste del af vestlængen ligger i opdelingen i en række mindre rum, der fortæller om de mange mennesker, der arbejdede og boede på gården. Af bygningsinventar har en del ældre fyldingsdøre med gerichter, vinduer og fyrretræsgulve fredningsværdi, men ellers er rummenes aptering ikke af en alder og kvalitet, der er umistelig. De eksisterende etagedæk hører med til fredningsværdierne. Den nordligste og ældste del af vestlængen indeholder en nyere kalvestald med et betongulv og relativt høje vinduesplaceringer (staldvinduer). De bærende fredningsværdier her er det åbne staldrum med taktfaste understøtninger af det overliggende etagedæk og staldvinduerne. I den eksisterende stalddel af bygningen bør man undgå opdeling, der helt udvisker historien om landbrugsproduktionen. Rummet i stuen bør så vidt muligt beholde sin åbne karakter med de eksisterende søjler og bjælker. Det kolde, uudnyttede loftsrum har en selvstændig bærende fredningsværdi. Nordlængen indvendigt. Her ligger de bærende fredningsværdier på alle etager i de karakteristiske, store retkantede rumligheder og rumforløb. Her bør nyindretninger så vidt muligt tage afsæt i de store rum. For stueetagens vedkommende bør taktfaste understøtninger, der er nødvendige for at afstive og bibeholde de eksisterende etagedæk, bibeholdes det samme gælder selve etagedækkenes placering. Trævinduerne i nordlængen hører også med til de bærende bevaringsværdier og de bør danne udgangspunkt for eventuelle nye vinduer. Revleportene i midtaksen er ikke umistelige. Det støbte betongulv i stuen er ikke af en alder, at det bør fastholdes; et nyt gulv bør dog ligge i mere eller mindre samme niveau som det nuværende og udføres i sten eller mursten. Udsyn gennem de højtsiddende staldvinduer kan eventuelt løses med et træplateau, som løst inventar. På 1. etage i midterdelen, hvor der i dag forefindes installationer fra landbrugsproduktionens tid og hvor der findes en del I jern, der bærer etagedækket mod 2. etage (ligeledes af I jern), kan installationerne fjernes og I jernene udskiftes med stolper og bjælker af træ. Rummet bør så vidt muligt fremstå åbent med bræddegulv og vinduer i den højde, som de nu forefindes. Der kan med en regulær åbning lukkes op mod næste etage for at skaffe lys derfra. I øvrigt kan der isoleres op mod næste etage. Eventuelle toiletter kan etableres som en isoleret kerne på sidefløjens i øvrigt kolde lofter og adgangen ud på sidefløjen bør overvejes anlagt gennem de eksisterende, fladbuede murblændinger. 2. etage, tagrummet, hvor det gamle ur og urværk findes, bør stå koldt. Urværkets træbeklædte rum kan dog isoleres sammen med en trappe til den underliggende etage. I dette store rum kan der være mulighed for ophold, som ikke kræver installationer eller isolering. Heroppe vil det være muligt at se undersiden af det store stråtag og at se ud over tagkonstruktionen i sidefløjene til begge sider. Rummet vil være relativt mørkt.

7 Forbindelsesbygningen mellem vest og nordfløjen er i dag en del ude af lod og skal formentlig stabiliseres. I den forbindelse vil det være oplagt at få ombygget den uheldigt udførte tagkonstruktion og ændre tagbeklædningen til strå, hvilket styrelsen også tidligere har bedt om. De bærende fredningsværdier består væsentligst udvendigt i dens lukkede karakter. Forbindelsesbygningens nuværende indretning skønnes ikke at have umistelige fredningsværdier, men dens buede form bør fortsat være tydelig også indefra. En eventuel trappe i dette parti skal arbejde sammen med den eksisterende bygnings form.