Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked

Transkript

1 Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked - en komparativ analyse Handelshøjskolen i Århus Spansk Institut CLM Specialeopgave Udarbejdet af Inger Ørsted Pedersen Afleveringsdato: fredag den 28. november 2003 Vejleder: Torben Henriksen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsninger Målgruppe Sprog Kildemateriale Notesystem Omfang Det spanske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering...38

3 3. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Løsning af interessekonflikter Kampskridt Forligsmægling Løsning af retskonflikter Afgørelse ved det ordinære system Afgørelse ved de ordinære domstole Afgørelse ved privat voldgift Afgørelse ved det fagretlige system Arbejdsretten De faglige voldgiftsretter Administrativ afgørelse Opsummering Det spanske og det danske arbejdsmarked en sammenligning Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Opsummering Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Opsummering...81

4 4.3 Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering Termlister Termer til kapitlet om det spanske arbejdsmarked Termer til kapitlet om det danske arbejdsmarked Opsummering Konklusion Perspektivering Resumen Litteraturliste

5 Kapitel 1. Indledning Side 5 1. Indledning Globaliseringen er en kendsgerning, og med globaliseringen følger et behov for at holde sig orienteret om forholdene i andre lande viden er meget ofte et kriterium for succes. I forbindelse med etableringen af en dansk virksomhed i Spanien kan det f.eks. være relevant at orientere sig om tilskudsmuligheder, markedsforhold, infrastruktur o.lign., men det kan også være relevant at undersøge, hvorledes selve arbejdsmarkedet er bygget op. En sådan undersøgelse bliver ikke mindre relevant, når man tager i betragtning, at det danske arbejdsmarked er bygget op omkring nogle meget stærke traditioner, hvorfor det ofte kan være svært at forestille sig, hvordan tingene kan være anderledes. Hvis man dog, når man etablerer sig i Spanien, ved noget om hvordan det spanske arbejdsmarked er bygget op i forhold til det danske, vil man have en større chance for at gebærde sig korrekt og dermed undgå en række misforståelser og fejltagelser. 1.1 Problemformulering Formålet med denne opgave er derfor at foretage en komparativ analyse af de grundlæggende elementer i opbygningen af henholdsvis det spanske og det danske arbejdsmarked. Dette formål kan konkretiseres i de følgende to spørgsmål, der vil blive besvaret i konklusionen: 1) Hvad karakteriserer overordnet set opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder, og hvori består eventuelle forskelle og ligheder? 2) Hvis man undersøger de enkelte elementer mere detaljeret, på hvilke områder findes så de fleste forskelle, og på hvilke områder findes de fleste ligheder? Jeg vil endvidere i tilknytning til denne undersøgelse udarbejde en termliste, som kan øge udbyttet af opgaven for læsere med kendskab til spansk. 1.2 Metode Der kan i henhold til Ole Lando ikke rigtig gives nogen almengyldige forskrifter for,

6 Kapitel 1. Indledning Side 6 hvorledes en komparativ juridisk analyse bør gribes an. 1 Når man skal lave en komparativ analyse af et retligt område, kan man vælge at benytte enten Länderbericht-metoden, hvor man for hvert lands retssystem samlet beskriver alle de for undersøgelsen relevante forhold, eller den analytiske metode, hvor man tager hvert enkelt delemne for sig og ser på forholdene i alle de lande, som undersøgelsen omfatter, inden man bevæger sig videre til næste delemne. 2 Der er dog intet til hinder for at man kombinerer de to metoder, og det har jeg valgt at gøre i denne opgave for at kunne besvare spørgsmålene i min problemformulering. Jeg vil således først for sammenhængen og overblikkets skyld give en samlet fremstilling af opbygningen af arbejdsmarkedet i hvert af de to lande. Dernæst vil jeg, primært på baggrund af de to fremstillinger, lave en analytisk sammenligning af de enkelte elementer, der indgår heri, således at ligheder og forskelle fremgår klart. Jeg har valgt i et vist omfang at inddrage historiske aspekter samt kommentere nye tendenser i min fremstilling og analyse for det første fordi det ofte er nemmere at forstå status quo, når man har den historiske baggrund at forholde sig til, og for det andet fordi arbejdsmarkedet ikke er en statisk størrelse, hvorfor det ikke giver megen mening at beskrive det som sådant. Til slut vil jeg lave en termliste for hvert af de to arbejdsmarkeder. Jeg vil i de to fremstillende kapitler vælge forskellige termer ud, og med udgangspunkt i den foretagne undersøgelse og ved brug af forskellige sproglige værktøjer vil jeg dernæst foreslå en oversættelse så vidt muligt i form af en term og herefter anføre definitioner, eksempelsætninger, eventuelle synonymer og til sidst relevante kommentarer til disse termer. 1.3 Afgrænsninger Jeg vil i opgaven undersøge forholdene omkring arbejdsmarkedets parter (dvs. repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere), retskilder og konfliktløsning. Hvor forholdene er forskellige for det offentlige og det private arbejdsmarked, det gælder navnlig i forbindelse med parternes organisering, vil jeg begrænse mig til at se på det private 1 Lando, Ole, Kort indføring i komparativ ret, s Ibid., s. 96.

7 Kapitel 1. Indledning Side 7 arbejdsmarked. I forbindelse med min undersøgelse af arbejdsmarkedets parter vil jeg endvidere begrænse mig til finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Jeg vil desuden kun se på dem, der har kompetence til at indgå kollektive overenskomster. I min undersøgelse af retskilderne vil jeg udelukkende fokusere på lovgivning og kollektive overenskomster og ikke komme ind på individuelle aftaler, sædvane, forholdets natur, retspraksis og retsteorien. I forbindelse med konfliktløsning vil jeg i min undersøgelse komme ind på, hvorledes systemet hertil er bygget op, og hvordan det fungerer. Mine afgrænsninger er begrundet i pladsmæssige hensyn, men kan forsvares ud fra den betragtning, at de udvalgte emner udgør grundlæggende elementer i opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder. Hvad angår termlisten, vil jeg begrænse mig til at inddrage termer, der er særlige inden for arbejdsretten, og som samtidig dækker over forhold, der er forskellige de to lande imellem. Det er nemlig særligt her, de sproglige problemer kan opstå. 1.4 Målgruppe Opgavens primære målgruppe er dansk erhvervsliv, og særligt den del af dansk erhvervsliv, der har planer om at etablere sig i Spanien. Jeg mener, at denne gruppe, må være interesseret i en undersøgelse som den ovenfor beskrevne. Jeg forestiller mig dog, at også andre kunne have en interesse for emnet herunder tænker jeg især på andre CLM(studerende), som derfor er opgavens sekundære målgruppe. Selv om jeg forventer, at den primære målgruppe har et indgående kendskab til opbygningen af det danske arbejdsmarked, har jeg alligevel valgt at inddrage en nogenlunde lige så detaljeret beskrivelse heraf som af elementerne i opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Det, mener jeg, er en forudsætning for at kunne foretage en afbalanceret sammenligning.

8 Kapitel 1. Indledning Side 8 Dette er også til fordel for den sekundære målgruppe, som ikke kan forventes at have noget særligt forhåndskendskab til emnet. Det er endvidere særligt af hensyn til den sekundære målgruppe, at jeg vil udarbejde den omtalte termliste. 1.5 Sprog Jeg vil tilstræbe at skrive et tilgængeligt sprog, men jeg vil ikke af den grund gå på kompromis med anvendelsen af saglig og korrekt terminologi. Jeg anvender grammatisk kommatering. 1.6 Kildemateriale Mit kildemateriale består af lærebøger, retskilder som love og aftaler, artikler af forskellig art, websites samt leksika og ordbøger. Jeg har valgt at lade så forskellige kilder supplere hinanden, da de forskellige typer efter min mening har hver deres styrker og svagheder. Hvad angår det trykte kildemateriale har et vigtigt kriterium for udvælgelsen heraf været årstal for udgivelsen (i forbindelse med tekster om historiske forhold har dette dog været mindre vigtigt), mens det ved udvælgelsen af kildemateriale på internettet bl.a. har været vigtigt for mig, at forfatteren eller den ansvarshavende kunne identificeres, således at mindre troværdige (eller blot tvivlsomme) kilder kunne frasorteres. Der vil endvidere ved brugen af kildemateriale fra internettet blive taget højde for, at nogle kilder, som f.eks. forskellige organisationers hjemmesider, kan være farvede. Hvad angår de websider, der refereres til i løbet af opgaven, kan det oplyses, at de alle var gældende pr. 18/ De kilder, jeg udelukkende har brugt i forbindelse med termlisterne, er for overblikkets skyld mærket med * i litteraturlisten. 1.7 Notesystem Såvel kommenterende noter som litteraturhenvisninger er at finde i samme notesystem nederst på hver side. Referencer til andre afsnit i opgaven, herunder til termlisten, angives i parentes i selve teksten.

9 Kapitel 1. Indledning Side 9 Når jeg opgaven igennem henviser til bogen Glosario de Empleo y Relaciones Laborales sker det undertiden med henvisninger til et bestemt sidetal, og andre gange med henvisning til et opslagsord. Det skyldes at bogen er bygget op omkring to dele, hvoraf den første del er en sammenhængende tekst, der giver en introduktion til emnet, mens den anden del fungerer som et leksikon med opslagsord. 1.8 Omfang Opgavens kapitel 1 til og med 8 fylder anslag.

10 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side Det spanske arbejdsmarked Jeg vil i dette kapitel starte med at se på arbejdsmarkedets parter, dernæst vil jeg se på, de retskilder, der regulerer de forskellige forhold på arbejdsmarkedet, og til sidst vil jeg se på, hvordan systemet til løsning af arbejdsretlige konflikter er bygget op. Samlet set skulle disse undersøgelser give et billede af, hvad der karakteriserer opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Som nævnt i indledningen vil jeg fokusere på det private arbejdsmarked i de tilfælde, hvor der er forskel på forholdene det private og det offentlige arbejdsmarked imellem. 2.1 Arbejdsmarkedets parter I dette afsnit vil jeg se på arbejdsmarkedets parter i Spanien lønmodtagere og arbejdsgivere. Mit formål er at finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Da jeg kun vil se på dem, der har overenskomstkompetence, vil jeg ikke komme ind på f.eks. arbejdsgiverforeninger med særlige virkefelter, som f.eks. de spanske handelskamre Lønmodtagere Lønmodtagere i Spanien har i dag foreningsfrihed. Det betyder, at alle 3 har ret til at være medlem af den fagforening, de måtte ønske, men modsat også til ikke at være medlem af en fagforening. 4 De spanske fagforeningers historie er lang, men den har ikke været præget af kontinuitet. Den første spanske foreningsfrihedslov stammer fra 1887, men allerede helt tilbage i 1840 fandtes i Barcelona en sammenslutning af bomuldsvævere. 5 For fagforeningerne var perioden fra dengang og frem til den spanske borgerkrig dog præget af vekslende forhold, som særligt forværredes under Primo de Riveras diktatur i 1920 erne. 6 Efter borgerkrigens afslutning i blev de spanske fagforeninger direkte forbudt 8 og meget kraftigt undertrykt. 9 3 Med visse undtagelser f.eks. må dommere ikke være medlemmer af en fagforening. 4 Den spanske forfatnings 28, stk. 1 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 1 og 2. 5 Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 1 ff. 7 Ibid., s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s. 125.

11 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 11 Lønmodtagere, der forsøgte at iværksætte fagforeningsmæssige rettigheder, som de havde haft tidligere, blev sat i fængsel - eller det der var værre og mange måtte leve i eksil. 10 Kun Francos egne fagforeninger var nu tilladte. 11 Disse fagforeninger organiserede både lønmodtagere og arbejdsgivere, medlemskab heraf var tvungent, og de var styret ovenfra. 12 Der var således ikke tale om en fagbevægelse, hvorigennem lønmodtagerne frit kunne kæmpe for deres interesser. Ofte deles perioden under Franco op i to etaper, og i perioden efter 1956 blev mange af de meget strikse regler blødt lidt op. 13 Det medførte, at eksempelvis de kollektive forhandlinger blev meget udbredte i 1960 erne, og det betød, at også fagforeningerne på sin vis blev accepteret, selv om de i princippet stadig var ulovlige. 14 Der var dog også i denne periode fagforeninger, der i opposition til Francos regime opererede under jorden, og bl.a. ulovligt infiltrerede de officielle fagforeninger. 15 CCOO, der i dag er en af Spaniens største fagforeninger (jf. nedenfor), opstod f.eks. som en undergrundsbevægelse i denne periode. 16 Formelt set blev fagforeningerne først gjort lovlige igen i 1977, hvor også fagforeningsrettigheder som f.eks. strejkeretten blev anerkendt. 17 I løbet af 1970 erne, og naturligvis mest efter 1977, steg medlemstallene i de spanske fagforeninger, men i 1980 erne begyndte disse tal igen at falde. 18 I midten af 1990 erne var de spanske lønmodtageres organisationsgrad ca. 15%, hvilket er blandt de laveste tal for lønmodtagerorganisering i Europa. 19 Da fagforeningerne igen blev gjort lovlige efter Franco-regimets afslutning, opstod der, grundet historiske, politiske og ideologiske forskelle grupperne imellem, et hav af 9 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 19 ff. 14 Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s. 62 f. 19 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 119.

12 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 12 fagforeninger. 20 I dag er der stadig mange fagforeninger i Spanien, men dog færre end der var dengang. 21 I dag er fagforeningerne opdelt efter branche og geografiske kriterier. 22 Offentligt ansatte lønmodtagere kan i nogle tilfælde være medlemmer af de samme fagforeninger som de privatansatte, 23 mens de to grupper tilsyneladende 24 i andre tilfælde kan være organiseret hver for sig. Hvad angår den organisationsmæssige struktur, er der typisk tale om, at afdelinger af fagforeningerne i de enkelte provinser (eller evt. autonomier 25 eller regioner) er sluttet sammen i nationale organisationer, som igen er slået sammen i mere overordnede organisationer. 26 De spanske fagforeninger er således organiseret i hierarkier. Der er også eksempler på, at organisationer samarbejder på tværs af hierarkierne det kommer f.eks. til udtryk ved aftaler, der gælder på tværs af brancher (jf. afsnit 2.2.2). De spanske fagforeninger har ikke kun ret til at slå sig sammen med andre spanske fagforeninger, de kan også slå sig sammen med fagforeninger fra andre lande i internationale lønmodtagerorganisationer, 27 og f.eks. på europæisk plan er bl.a. både UGT og CCOO medlemmer af den europæiske lønmodtagerorganisation European Trade Union Confederation (ETUC) De to største fagforeninger i Spanien er i dag UGT (Unión General de Trabajadores) og CCOO (Comisiones Obreras). For begge fagforeninger gælder, at deres medlemmer er andre fagforeninger dvs. de er begge paraplyorganisationer. De største forskelle mellem disse to 20 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Rodríguez Fernández, María Luz, Los medios de solución extrajudicial de conflictos en el sistema español de relaciones laborales, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 74. Se til eksempel CCOO s hjemmeside, Tu sindicato, 23 EIRO s hjemmeside, La Afiliación de los Sindicatos, doc+%22sindicatos+espa%c3%b1oles%22+p%c3%bablico+privado&hl=da&lr=lang_da lang_en lang_no la ng_es lang_sv&ie=utf-8&client=real-tb 24 Ovenstående kilde siger, at der er tale om at de to grupper af lønmodtagere kan være organiseret i de samme fagforeninger inden for varias federaciones. Det antyder, at det i andre tilfælde skulle forholde sig anderledes. 25 De selvstyrende områder i Spanien kaldes autonomier. 26 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk På spansk: Confederación Europea de Sindicatos (CES).

13 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 13 fagforeninger ligger i deres politiske orientering, fremfor i hvilke grupper af lønmodtagere de organiserer. Mens UGT har været tæt knyttet til socialisterne, har CCOO altid haft tætte bånd til kommunisterne. UGT har endvidere i højere grad fokuseret på at opnå resultater på de enkelte arbejdspladser, mens CCOO traditionelt har forsøgt at få indflydelse på landets overordnede økonomiske og sociale politik. Den metode, UGT har anvendt med henblik på at nå sine mål, har typisk været forhandling med arbejdsgivere og regering, mens CCOO, der jo som nævnt opstod som en undergrundsbevægelse under frankismen, derimod typisk har anvendt en mere konfliktpræget strategi. UGT har således traditionelt set været den af de to fagforeninger, der har været mest konsensussøgende. 30 De to store fagforeninger er dog i dag i højere grad enige om både mål og midler, og begge fagforeninger er blevet mere moderate, om end CCOO har gennemgået de mest radikale ændringer. 31 Som konkret udtryk for denne øgede enighed, har disse to fagforeninger f.eks. flere gange siden haft en fælles tilgang til de kollektive forhandlinger eller er gået sammen om at danne et flertal blandt personalerepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser (jf. nedenfor), 32 eller de har i fællesskab indkaldt til strejke mod regeringens politik. 33 Også blandt andre aktører i den spanske fagbevægelse er der en tendens til større enighed. Forskellige brancheorganisationer er nemlig også i højere grad, måske inspireret af CCOO og UGT s øgede samarbejde, begyndt at arbejde sammen om fælles mål, 34 og flere fagforeninger har direkte sluttet sig sammen i større enheder. 35 De spanske fagforeninger deles op i forskellige kategorier alt efter deres repræsentativitet (jf. termlisten, term nr. 9), dvs. efter hvor mange stemmer de får ved valgene af personalerepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Opdelingen af de spanske fagforeninger i disse kategorier er vigtig at bemærke, fordi fagforeninger inden for forskellige kategorier har forskellige kompetencer. Det er f.eks. kun de fagforeninger, der nyder godt af en meget stor 29 ETUC s hjemmeside, Member Organisations, 30 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 118 f. 31 Ibid., s. 118 f. 32 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 518 f. 33 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 506.

14 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 14 repræsentativitet (og deres medlemsorganisationer), der har ret til at fungere som repræsentanter over for den offentlige administration. 36 Det kan i forlængelse af ovenstående nævnes, at forskellige meget repræsentative fagforeninger sidder med i stadigt flere forskellige økonomiske og sociale råd og nævn af f.eks. rådgivende eller administrativ karakter. 37 Dermed har disse fagforeninger stigende indflydelse på flere forhold. Det er også kun fagforeninger med en vis repræsentativitet, der kan deltage i de kollektive forhandlinger og indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiverne på højere niveauer end virksomhedsniveau. 38 Internt i hierarkierne i den spanske fagbevægelse er der tale om en høj grad af centralisering bl.a. er det i langt de fleste tilfælde organisationerne øverst i hierarkierne, der sætter dagsordenen for de kollektive forhandlinger, 39 og derudover sidder UGT og CCOO selv med ved forhandlingsbordet i langt de fleste tilfælde. 40 Andre fagforeningsmæssige rettigheder, som f.eks. retten til strejke, er ikke forbeholdt de mest repræsentative fagforeninger. 41 Søger man på nettet 42, ser man da også, at strejker indledes og gennemføres af mange forskellige fagforeninger og på mange forskellige niveauer. Dog skal det nævnes, at strejken og de kollektive overenskomstforhandlinger hænger sammen (jf. afsnit ), og derfor ligger beslutningen om strejke oftest hos organisationerne højt oppe i hierarkierne. 43 På de enkelte arbejdspladser i Spanien er det dog ikke primært fagforeningerne, der 36 Jf. Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, 6 og The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk. 2 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 6 og Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s MTAS hjemmeside, Composición de las mesas negociadoras, según ámbito funcional, 41 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk. 2, litra d. 42 Man kan f.eks. søge på internettet med søgemaskinen Google efter huelga eller huelga convocada por. Hvis man søger udelukkende på spanske sites, får man sorteret de fleste latinamerikanske og andre irrelevante hits fra. 43 Ojeda Avilés, Antonio, Compendio de derecho sindical, s. 62.

15 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 15 repræsenterer lønmodtagerne. Her er lønmodtagerne i stedet repræsenteret af de ovenfor nævnte personalerepræsentanter (jf. termlisten, termer nr. 1 og 5). 44 Personalerepræsentanterne repræsenterer alle lønmodtagere i virksomheden, men kun lønmodtagerne, og de har således ingen forpligtelser til også at arbejde for, at arbejdsgiverens interesser varetages. 45 De har dog pligt til at samarbejde med arbejdsgiver. 46 Der er formelt set to typer af personalerepræsentanter, og de er opdelt efter hvor mange lønmodtagere, der er ansat på den pågældende virksomhed. 47 Mht. kompetence er der dog ikke forskel på de to typer af personalerepræsentanter. 48 Alle personalerepræsentanter er således berettiget til at blive informeret om en lang række forhold af betydning såvel for den økonomiske sektor, virksomheden hører under, som for den konkrete virksomhed. 49 De har endvidere ret til at informere lønmodtagerne om disse forhold, såfremt disse forhold enten direkte eller indirekte har eller kan have betydning for arbejdsforholdene. 50 De har endvidere kompetence til at holde øje med, at alle gældende regler overholdes, og skulle dette ikke være tilfældet, har de kompetence til at tage de fornødne skridt, 51 eksempelvis kan de opfordre til strejke. 52 Yderligere har de kompetence til at indgå som part i de kollektive overenskomster på virksomheden. 53 Personalerepræsentanterne vælges af kollegerne. 54 Der har været en tendens til, at lønmodtagerne i stigende grad vælger fagforeningernes kandidater til deres repræsentanter, 55 men selv om fagforeningernes kandidater ofte udgør størstedelen af de valgte repræsentanter, er der formelt set ikke tale om, at det er fagforeningerne, der repræsenterer lønmodtagerne på arbejdspladsen Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 64, stk. 1, nr Ibid., 62, stk. 1 og 63, stk MTAS, Guía Laboral y de Asuntos Sociales 2003, afsnit Estatuto de los Trabajadores, 64, stk Ibid., 64, stk. 1, nr Ibid., 64, stk. 1, nr. 9, litra a. 52 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk Ibid., Román, Paloma, Sistema Político Español, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 76.

16 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 16 De lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, kan dog vælge at etablere en afdeling af fagforeningen på den enkelte arbejdsplads 57 dvs. fagforeningerne har mulighed for at være til stede som sådanne på de enkelte arbejdspladser. De afdelinger af fagforeningerne, der på den måde er til stede på de enkelte arbejdspladser, har her ret til bl.a. at organisere møder og informere om fagforeningen. 58 For så vidt der er mere end 250 lønmodtagere ansat i virksomheden, og nogle af fagforeningens medlemmer er valgt til personalerepræsentanter, har fagforeningsmedlemmerne ret til i deres midte at vælge et antal repræsentanter (jf. termlisten, term nr. 6). 59 Disse fagforeningsrepræsentanter har, hvis de ikke også er valgt som personalerepræsentanter, ret til at modtage de samme informationer som disse, og til at være til stede under de møder, der afholdes blandt personalerepræsentanterne. Ved disse møder har fagforeningsrepræsentanterne ret til at udtale sig, men de har dog ikke stemmeret. Desuden har de også ret til at blive hørt, før virksomheden træffer beslutninger, der påvirker lønmodtagerne. 60 Fagforeningsrepræsentanterne kan endvidere have ret til at indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiver. I 87, stk. 1 i den spanske lov om arbejdsforhold 61 (herefter ET), er det i den forbindelse bestemt, at det er nødvendigt, at repræsentanter for fagforeningen udgør flertallet blandt personalerepræsentanterne, for at fagforeningen kan indgå som part i en overenskomst, der dækker alle lønmodtagere på arbejdspladsen. Det fremgår endvidere af denne lov, at det i alle andre tilfælde er nødvendigt, at fagforeningsrepræsentanterne klart er blevet bemyndiget af de lønmodtagere, de repræsenterer, til at indgå en overenskomst med arbejdsgiver Arbejdsgivere De spanske arbejdsgivere begyndte først rigtigt at organisere sig efter 1975, 62 og arbejdsgiverforeningerne har således ikke nogen lang historie bag sig. I perioden under Franco var arbejdsgiverne ligesom lønmodtagerne tvunget til at være medlemmer af Francos fagforeninger (jf. afsnit 2.1.1), men selv hvis de havde haft lov til at organisere sig 57 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 8, stk. 1, litra a. 58 Ibid., 8, stk. 1, litra b. 59 Ibid., 10, stk. 1 og Ibid., 10, stk Estatuto de los Trabajadores. 62 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 115.

17 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 17 selvstændigt, havde de ikke store incitamenter hertil, bl.a. fordi Franco sørgede for at undertrykke fagbevægelsen. 63 I den sidste del af perioden under Franco og ved overgangen til demokrati begyndte lønmodtagerorganisationerne dog at spille en stadigt større rolle, og det var blandt årsagerne til, at arbejdsgiverne også begyndte at organisere sig. 64 Hvor stor en andel af de spanske arbejdsgivere, der i dag er organiserede, har jeg end ikke ved henvendelse hos den centrale arbejdsgiverorganisation CEOE (jf. nedenfor) kunnet blive oplyst om. Mere end en million virksomheder skulle dog høre under CEOE, og disse skulle repræsentere 75% af alle lønmodtagere. 65 Arbejdsgivere kan vælge at slutte sig sammen i arbejdsgiverorganisationer, som igen kan slutte sig sammen efter hvilken branche de tilhører, eller efter geografiske kriterier, dvs. efter hvilken region, provins eller autonomi de tilhører. Disse organisationer kan igen være sluttet sammen i den centrale organisation CEOE Små og mellemstore virksomheder er organiseret i organisationen CEPYME 68, 69 der som CEOE er en national organisation, men som også er medlem af CEOE. 70 CEOE er således som lønmodtagerorganisationerne CCOO og UGT en paraplyorganisation, og individuelle arbejdsgivere er ikke medlemmer af CEOE. 71 Der findes ikke nogen særskilte organisationer for de offentlige arbejdsgivere, som derfor er medlemmer af de samme arbejdsgiverforeninger som de private arbejdsgivere. 72 Ud fra ovenstående får man den opfattelse, at CEOE repræsenterer stort set alle organiserede arbejdsgivere på det spanske arbejdsmarked, og denne opfattelse bekræftes af Miguélez og Prieto. 73 Mens lønmodtagerne samlede sig i mange forskellige organisationer, foretrak arbejdsgiverne altså at fremstå mere samlet. 74 Det skal dog nævnes, at der er betydningsfulde arbejdsgiverorganisationer, der har valgt at stå uden for dette samarbejde Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s EMIRE: Spain, opslag: Confederación Española de Organizaciones Empresariales. 66 Confederación Española de Organizaciones Empresariales 67 CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE? og Organizaciones miembro, 68 Confederación Española de la Pequeña y Mediana Empresa 69 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE?, 71 Ibid. 72 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Miguélez, Faustino og Prieto, Carlos, Las relaciones de empleo en España, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 116.