HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT

Transkript

1 HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT Bro nr. 27 Hørsholm Kongevej, UF af sti Udarbejdet af : Broconsult a/s Sankt Peders Stræde 4A 4000 Roskilde Tlf Dokument nr. : 01 Revision : 0 Dato : Udarbejdet : ULFP Kontrolleret : GAHA

2 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING Rekvirent Baggrund og formål RESUMÉ BASISMATERIALE ANGÅENDE BYGVÆRKET Bygværksbeskrivelse Historie Trafikale forhold Øvrige forhold TILSTANDSREGISTRERING Henvisning til eftersyn Orienterende besigtigelse Undersøgelsesomfang og -metoder Resumé af registreringer SKADEÅRSAGS- OG UDBEDRINGSVURDERING Vurdering af konstruktionselementer Sammenfatning DISPOSITIONSFORSLAG Indledning Strategi A Udskiftning af fugtisolering og etablering af kantbjælker KONKLUSION OG INDSTILLING SIDE 2 AF 66

3 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG BILAG 1 GENERALEFTERSYN BILAG 2 PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGER BILAG 3 FOTOREGISTRERING BILAG 4 CHLORIDPRØVER BILAG 5 FOTOREGISTRERING AF BEHUGNINGER BILAG 6 BOREKERNEANALYSE - TYNDSLIBSANALYSE BILAG 7 BEHUGNINGSRESULTATER SIDE 3 AF 66

4 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 0. INDLEDNING 0.1 Rekvirent Hørsholm Kommune 0.2 Baggrund og formål I juli 2018 blev der foretaget generaleftersyn af bygværket, ved generaleftersynet blev følgende konstateret: Revnemønster på fløje og endeunderstøtninger Særeftersynet er udmeldt på baggrund af ovennævnte observationer, samt ønske om at udskifte fugtisolering fra kommunens side. Ved særeftersynet er foretaget følgende prøver og destruktive undersøgelser: Afgravning i brobelægning i rabatareal for besigtigelse og aftræksforsøg af fugtisolering. Boremelsprøver i O.S. og U.S. af brodækket samt endeunderstøtninger, til bestemmelse af chloridindholdet i betonen. Udtagning af borekerner i brodæk og fløj til bestemmelse af reaktivt tilslag i betonen og evt. skadesbillede. Behugninger i U.S. og O.S. brodæk samt fløj og endeunderstøtning til bestemmelse af karbonatiseringsfront samt visuel besigtigelse af armering I forbindelse med særeftersynet er øvrige konstruktionsdele visuelt besigtiget. SIDE 4 AF 66

5 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 1. RESUMÉ Ved særeftersynet er observeret følgende væsentlige forhold: Opbrugt levetid på fugtisolering Alkalikiselreaktioner i beton Chloridholdig beton i nederste 0,5 m af endeunderstøtning På grundlag af ovennævnte observationer og udførte laboratorieundersøgelser må følgende vurderes: Der vil forekomme yderligere alkalikiselreaktioner i betonen med revnedannelser til følge, hvis ikke betonen i brodæk og på fløje og endeunderstøtninger tørholdes. Der bør snarest udskiftes fugtisolering på brodækket, for at tørholde betonen og forlænge broens levetid. Synlige betonoverflader bør overfladebehandles for at standse fugtindtrængen. Der er opstillet 1 udbedringsstrategi for bygværket: A) Udskiftning af fugtisolering og etablering af kantbjælker Det må således anbefales, at strategi snarest bringes til udførelse. De samlede entreprenør- og rådgiverudgifter er anslået til ca kr. SIDE 5 AF 66

6 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 2. BASISMATERIALE ANGÅENDE BYGVÆRKET 2.1 Bygværksbeskrivelse Administrative data Bygværks bro nr.: 27 Placering: Hørsholm Kongevej Kommune: Hørsholm Kommune Funktion: U.F. af sti Bygværkstype: Vejbro UF sti Brolængde: 5,6 m Brobredde: 15,6 m Areal: 87,4 m 2 Antal fag: 1 Spændvidde max.: 5,3 m Skæringsvinkel: 100 gon Bygværksbestyrer: Betalingspligtig: Ren- og vedligeholdelse: Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Konstruktiv udformning og anvendte materialer Broen er en 1 fags rammebro funderet på stribefundament, som er funderet på pæle. I hvert hjørne er udført fløj af armeret beton. Fugtisolering er udført som udlagt asfaltmastix på størstedelen af brodækket, og 0,5 m fra autoværnet er udlagt bitumen fugtisolering. SIDE 6 AF 66

7 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 2.2 Historie Opførelse Opført: 1976 Bygherre: Frederiksborg Amts Vejinspektorat Rådgivende ingeniør: Ingen oplysninger Entreprenør: Ingen oplysninger Eftersyn Generaleftersyn: tilstandskarakter tilstandskarakter tilstandskarakter tilstandskarakter Reparation og ombygninger Der er ikke kendskab til udførte reparationer eller ombygninger. SIDE 7 AF 66

8 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 2.3 Trafikale forhold Broen er en overføring af Hørsholm Kongevej. Underføringen benyttes til lette trafikanter. I henhold til årsdøgnstrafikken (ÅDT) kører der dagligt ml og personbilenheder på strækningen Øvrige forhold Broen er orienteret som set nedenfor: 1 Uheldsanalyse , Rudersdal Kommune, 2011 SIDE 8 AF 66

9 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 3. TILSTANDSREGISTRERING 3.1 Henvisning til eftersyn Sidste generaleftersyn er udført jf. bilag 1. Tilstandsvurderingen er for hele bygværket bedømt til karakter 3. Der er udmeldt særeftersyn pga. revnemønster i fløje og ønske om at besigtige fugtisoleringen. 3.2 Orienterende besigtigelse Intet at bemærke ud over det i generaleftersynsrapporten anførte. 3.3 Undersøgelsesomfang og -metoder Undersøgelsesomfang Den 19. november 2018 udførte Ulrich Fricke-Pedersen fra Broconsult Rådgivende Ingeniørfirma, teknisk særeftersyn af bygværket. Vejret var tørt, med temperatur på ca. 5 C. SIDE 9 AF 66

10 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Til hjælp ved eftersynet stillede entreprenørfirmaet Kentto ApS, 2 mænd til rådighed med følgende udstyr: Boremaskine med opsamler til udtagning af borekerner. Borehammer Graveredskaber Håndværktøj Der blev udført følgende prøver og undersøgelser, placering fremgår af bilag 2: Boremelsprøver på endeunderstøtninger (8 stk.), US brodæk (4 stk.) og OS brodæk (2 stk.) Behugninger (7 stk.) til armering i brodæk (US og OS samt endeunderstøtning og fløj) Borekerner (2 stk.) fra overside af brodæk og på fløj. Opbrydninger (2 stk.) af belægning og beskyttelsesbeton i rabatareal af bro. Afrivningsforsøg (1 stk.) af fugtisolering. Placering af prøver og undersøgelser fremgår af bilag 2 Resultater for chloridprøver fremgår af bilag 4. Behugningsprøver samt bestemmelse af, carbonatiseringsfront fremgår af bilag 7. Tyndslibsanalyse fremgår af bilag 6. Efterfølgende reetablering af prøveudtagninger og destruktive undersøgelser blev ligeledes udført af Kentto Metoder Måling af dæklag Målinger af dæklag er fortaget elektronisk og ikke destruktivt vha. covermeter. Dæklaget udgør den beton der er beliggende mellem armeringen og et betonelements ydersider. Dæklagets funktion er bl.a. at beskytte armeringen mod korrosion med betonens kemiske egenskaber. Bestemmelse af carbonatisering Carbonatisering er en kemisk proces i betonen, hvor luftens kuldioxid optages i betonens porevæske så den neutraliseres. Falder betonens ph-værdi til under ca. 9 vil det beskyttende jernoxidlag på den indstøbte armering opløses, når betonen er i et fugtigt miljø med en luftfugtighed på mere end 60 %. Da de yderste lag af betonen vil blive mest påvirket af betonens omgivende miljø, vil carbonatiseringsprocessen også først forløbe her. Man taler derfor om en carbonatiseringsfront som netop er det område i betonen hvor en sund, stærk og basisk beton (ph-værdi: 12,5-13,5) bliver neutraliseret til (ph-værdi mindre end 9). Det er interessant at kende denne fronts placering i forhold til armeringen, da armeringens levetid i svær grad afhænger af den omgivende betons beskyttende egenskaber. SIDE 10 AF 66

11 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Carbonatiseringens udbredelse bestemmes ved at der påsprøjtes indikatorvæske (phenolphtalein) på et behugget areal. Når indikatorvæsken afgiver en lilla farve, betyder det at betonen ikke er carbonatiseret. Bestemmelse af chloridindhold i betonen Chlorider har stor indtrængningsevne i beton og såfremt der ophobes større mængder (mere end 0,05 % af betonvægten) vil det beskyttende jernoxidlag (katodisk område) på armeringen nedbrydes. Korrosion i armeringen som følge af chlorider er særlig kritisk, da nedbrydningen kun finder sted i små områder, som pga. chloridindtrængningen er gået fra at være katodiske til anodiske. Korrosionsprossen finder sted ved de anodiske områder og armeringens tværsnit kan derfor lokalt være væsentligt reduceret (grubetæring). Undersøgelse for chlorider sker efter RCT-metoden, hvor der udtages boremels prøver. 1,5g boremel tilsættes en syre, og med en elektrode måles chloridindholdet på basis af en kalibreringskurve, hvor sammenhørende værdier mellem chloridindhold og spændinger er fundet. 3.4 Resumé af registreringer Fløje På nordøstlig fløj blev følgende prøver foretaget: 1 behugning til registrering af armering og betonens tilstand samt bestemmelse af karbonatiseringsfronten (fotos se bilag 5). 1 stk. borekerne til makro og tyndslibsanalyse. Fløje fremstår med grove netrevner i alle fire hjørner. Ved behugning nr. 2 på nordøstlig fløj (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr. 5-7), blev der registreret 2 stk. Y16 mm langsgående hovedarmering med 30 mm. Armeringen fremstod med begyndende spor af overfladerust. Karbonatiseringsfronten blev målt til 0-5 mm. Betonen havde dårlig sammenhæng ved behugning. I sydøst ved overgang til spuns, er registreret en grov revne på overside af fløjvæggen. Det var dog ikke muligt at behugge ved denne placering ved dette særeftersyn, grundet placeringen. Borekerne nr. 1: Borekerne nr. 1 blev udtaget i nordøstlige hjørne (for placering se bilag 2, foto se bilag 5 foto 33-37). Borekernen blev først forsøgt udtaget i revnerne, men den smuldrede. En ny blev udtaget i et felt uden revner, og kom ud i et helt stykke (foto 19). SIDE 11 AF 66

12 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Borekernen er udtaget i ét stykke med en længde på 22 cm (foto 33). Der er registreret 1 stk. Y16-armeringsjern mod yderside med et dæklag på 40 mm (foto 34-35). Derudover er registreret yderligere to Y16, med dæklag på omkring 7 cm. Disse vurderes at være et stød i den vandrette armering. Betonen fremstår med ensartet stenfordeling med tilslag på op til 2,0 cm. Mod ydersiden ses en overfladeparallel revne med en afstand på ca. 7 cm fra yderside. Petrografisk analyse: Der er udtaget 1 tyndslibsanalyse af borekernen, som er placeret 45 mm fra toppen af kernen. Betonen fremstår velkomprimeret med stentilslag bestående af kantet, grå of rød granit, samt tæt og porøs flint. Stenstørrelsen er op til 19 mm, og fordelingen af sten i kernen er homogen. Der ses en del potentielt alkalikiselreaktive korn i sandet (over 2 %). Kapillarporøsiteten svarer til et tilsyneladende ækvivalent v/c-forhold på 0,45. Karbonatiseringsfronten er målt til 3,6-5,0 mm. Der er registreret lidt ettringit i porer/revner fra 25 mm fra overfladen og indefter. Der er ikke registreret calciumhydroxid i porer/revner. Der er registreret alkalikisel reaktivt materiale i betonen i form af korn med tegn på interne reaktioner, og korn hvor pastaens kalciumhydroxid er forsvundet i en rand omkring kornene. Der er ikke observeret gel eller revner, der kan henføres til alkalikiselreaktioner. Den lodrette revne vurderes at stamme fra revneform og forløb at stamme fra svind. Betonen vurderes at være resistent over for frost-tø skader. Der ses få tegn på fugtbetingede udfældninger (ettringit og calciumhydroxid), hvilket tyder på en moderat fugtpåvirkning. Der ses ikke direkte skader som kan tilskrives AKR, men betonen har et højt indhold af potentielt reaktivt materiale, hvilket betyder at der er en risiko for AKR, hvis betonen tilføres fugt Skråninger Intet at bemærke Endeunderstøtninger På endeunderstøtninger blev følgende prøver foretaget: 8 boremelsprøver til bestemmelse af chloridindhold (resultater ses i bilag 4) 1 behugning til registrering af armering og betonens tilstand samt bestemmelse af karbonatiseringsfronten (fotos se bilag 5). Ved behugning nr. 1 på nordlige endeunderstøtning (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr. 1-4), blev der registreret 1 stk. Y25 mm langsgående hovedarmering med 30 mm. Armeringen fremstod med begyndende spor af overfladerust. Karbonatiseringsfronten blev målt til 0-5 mm. Betonen havde dårlig sammenhæng ved behugning. SIDE 12 AF 66

13 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Chloridindholdet [% Cl] på endeunderstøtninger er som set i nedenstående tabel. Placering fremgår af bilag 2. Prøve nr. 1 Prøve nr. 2 Prøve nr. 3 Prøve nr. 4 Prøve nr. 5 Prøve nr. 6 Prøve nr. 7 Prøve nr. 8 Placering 0-25 mm mm mm Endeunderstøtning SV nederst Endeunderstøtning SV øverst Endeunderstøtning NV nederst Endeunderstøtning NV øverst Endeunderstøtning NØ nederst Endeunderstøtning NØ øverst Endeunderstøtning SØ nederst Endeunderstøtning SØ øverst 0,0500 0,0303 0,0115 0,0136 0,0128 0,0078 0,0545 0,0160 0,0279 0,0268 0,0441 0,0097 0,0200 0,0087 0,0042 0,0103 0,0074 0,0045 0,0570 0,0344 0,0217 0,0291 0,0200 0, Bærende overbygning US brodæk US brodæk fremstår i god stand, og uden revner eller gennemsivninger. På US af brodæk blev følgende prøver foretaget: 4 boremelsprøver til bestemmelse af chloridindhold (resultater ses i bilag 4) 1 behugning til registrering af armering og betonens tilstand samt bestemmelse af karbonatiseringsfronten (fotos se bilag 5). Chloridindholdet [% Cl] på US brodæk er som set i nedenstående tabel. Placering fremgår af bilag 2. Prøve nr. 9 Prøve nr. 10 Prøve nr. 11 Prøve nr. 12 Placering 0-25 mm mm mm US brodæk SV US brodæk NV US brodæk NØ US brodæk SØ 0,0047 0,0034 0,0038 0,0050 0,0038 0,0047 0,0050 0,0036 0,0027 0,0062 0,0027 0,0022 SIDE 13 AF 66

14 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Ved behugning nr. 5 på US brodæk (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr ), blev der registreret 1 stk. Y25 mm langsgående hovedarmering med 35 mm dæklag. Armeringen fremstod uden korrosion. Karbonatiseringsfronten blev målt til 0 mm. Betonen havde god sammenhæng ved behugning. OS brodæk På OS af brodæk blev følgende prøver foretaget: 2 opgravninger i østlige rabatareal. 2 boremelsprøver til bestemmelse af chloridindhold (resultater ses i bilag 4) 2 behugninger til registrering af armering og betonens tilstand samt bestemmelse af karbonatiseringsfronten (fotos se bilag 5). Chloridindholdet [% Cl] på OS brodæk er som set i nedenstående tabel. Placering fremgår af bilag 2. Placering 0-25 mm mm mm Prøve nr. 13 OS brodæk 0,0034 0,0062 0,0036 Prøve nr. 14 OS brodæk 0,0103 0,0053 0,0038 Ved behugning nr. 3 på OS brodæk (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr. 8-9) blev der registreret 1 stk. Y25 mm hovedarmering med 80 mm dæklag. Armeringen fremstod uden korrosion. Karbonatiseringsfronten blev målt til 0 mm. Betonen havde god sammenhæng ved behugning. Ved behugning nr. 4 på OS brodæk (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr ) blev der registreret 1 stk. Y25 mm hovedarmering med 70 mm dæklag, samt to stk. Y12 tværarmering med CC-afstand på 180 mm. Armeringen fremstod uden korrosion. Karbonatiseringsfronten blev målt til 0 mm. Betonens dæklag over armeringen havde porøs sammenhæng, men blev fastklingende længere nede. Borekerne nr. 2: Indledende registrering: Borekerne nr. 2 blev udtaget i den østlige rabat (for placering se bilag 2, foto se bilag 5 foto 38-41). Borekernen er udtaget i tre stykker. Det største stykke har en længde på 8-11 cm (foto 39). Dette stykke er taget i en dybde på ca. 22 cm (bund af borekerne). Der er i dette stykke registreret 1 stk. Y12-armeringsjern (foto 41). Denne armering er bøjlearmering til betonpladens kant. SIDE 14 AF 66

15 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT De to mindre stykker har en længde på ca. 3 cm. I disse stykker er registreret 2 stk. Y25-armering i hver sin retning. Dette antages at være oversidearmeringen. Betonen over disse stykker smuldrede ved udboringen, og ud fra måling af dæklaget svarer det til ca. 6 cm beton, som er smuldret. Betonen fremstår med ensartet stenfordeling med tilslag på op til 2,0 cm. I toppen af det store stykke, ses fugtige udfældninger ved tilslag. Petrografisk analyse: Der er udtaget 1 tyndslibsanalyse af borekernen, som er placeret 45 mm fra toppen af kernen. Betonen fremstår velkomprimeret med stentilslag bestående af kantet, grå of rød granit, samt tæt og porøs flint. Stenstørrelsen er op til 16 mm, og fordelingen af sten i kernen er homogen. Der ses en del potentielt alkalikiselreaktive korn i sandet (over 2 %). Kapillarporøsiteten svarer til et tilsyneladende ækvivalent v/c-forhold på 0,45. Der er ikke observeret karbonatiseret beton i tyndslibet. Der er registreret et lavt omfang ettringit i revner og luftporer. Der er registreret udfældninger af calciumhydroxid i vedhæftningsrevner langs tilslagskorn. Der er registreret alkalikisel reaktivt materiale i betonen, og der ses korn med radierende revner ud i pastaen. Stedvist ses gel i revner og porer nær reagerede korn. Der ses mange vilkårlig orienterede revner der står i forbindelses med de reagerede korn. Betonen vurderes at være resistent over for frost-tø skader. Der ses relativt få tegn på fugtbetingede udfældninger (ettringit og calciumhydroxid), hvilket tyder på en moderat fugtpåvirkning. Der ses direkte skader som kan tilskrives AKR, i form af gelfylde revner. Betonen har et højt indhold af potentielt reaktivt materiale, hvilket betyder at der er en risiko for yderligere AKR, hvis betonen tilføres fugt Fugtisolering Af fugtisoleringen er der foretaget følgende undersøgelser: Opgravning på brobelægning til undersøgelse af fugtisolering. Afrivningsforsøg af fugtisoleringen for bestemmelse af vedhæftning til brodækket ved yderrabat. Ved opgravning nr. 1 (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr ) er registreret asfaltmastix, som fugtisolering. Asfaltmastixen fremstår ældet og skørt. Under fugtisoleringen fremstår betonen tør. Denne type fugtisolering er udlagt på hele brodækket undtagen langs kantbjælker jf. tegningsmaterialet. Ved opgravning nr. 2 (for placering se bilag 2. For foto se bilag 5, foto nr ) er registreret en fugtisolering bestående af bitumenplader med aluminiumsindlæg. Fugtisoleringen er placeret i en afstand på 0,5 m fra autoværn. Fugtisoleringen fremstår meget sprød og ældet, og sprækker ved bøjning. Der er ingen vedhæftning til brodækket. Under fugtisoleringen fremstår betonen tør. SIDE 15 AF 66

16 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Fugtisolering og ovenliggende belægning er stødt til et stål L-profil (foto 23). Den lodrette del af L-profilet er beklædt med isoleringspap, som også er meget sprødt og ældet uden vedhæftning Kantbjælker Broen er ikke udstyret med deciderede kantbjælker. Brobelægningen er derimod afsluttet op af stålprofilet, som beskrevet ovenfor. Broautoværn er monteret på den anden side af dette profil (foto 45) Autoværn/rækværk Autoværn fremstår lige og uden tegn på rust. Autoværn er monteret på brodækket, og forsætter uden for broen, hvor den er placeret på broens fløje. Bag spunsen i sydøst, er autoværnet placeret på støbt beton bag spunsen Belægninger Belægninger virker i god stand i samme tilstand som den tilstødende vej. Dog findes enkelte revner i længde og tværretning (foto 43-44). Ved opbrydning nr. 1 i vestlig rabat blev registreret ca. 20 cm belægning målt fra OS af betondæk. Belægningen består jf. tegningsmaterialet af (startende nedefra): 15 mm pulverasfalt 15 mm asfaltmastix 10 mm pulverasfalt 30 mm støbeasfalt Ved opbrydning nr. 2 i vestlig rabat bed L-profil blev registreret ca. 14 cm belægning inkl. fugtisolering målt fra OS af betondæk. Belægningen består jf. tegningsmaterialet af (startende nedefra): 20 mm fugtisolering 15 mm pulverasfalt 15 mm asfaltmastix 10 mm pulverasfalt 30 mm støbeasfalt Mellem belægning og L-profil er registreret blødfuge, som er sprød og ældet. SIDE 16 AF 66

17 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 4. SKADEÅRSAGS- OG UDBEDRINGSVURDERING. 4.1 Vurdering af konstruktionselementer Fløje Borekerneanalysen viser, at betonen i fløjvæggen har et højt indhold af potentielt alkalikiselreaktive korn, dog uden tegn på revner hidrørende fra AKR. Borekernen blev dog taget i et felt uden tegn på revner, så de observerede revner på fløjene vurderes at stamme fra AKR, grundet revnemønstret. Yderligere alkalikiselreaktionerne kan forekomme, hvis betonen tilføres yderligere fugt. Det anbefales at afrense, filtse og svumme overfladerne, for at standse yderligere fugtindtrængen. Den anvendte svumme bør være en højelastisk svummemørtel. I sydøst fremstår fløjen med en grov revne i oversiden. Denne bør behugges og genstøbes Endeunderstøtninger Endeundestøtningerne har samme revnemønster på fløjene. Ud fra borekernen udtaget i fløj, vurderes betonen i endeunderstøtninger derfor at have et højt indhold af potentielt alkalikiselreaktive korn. De observerede revner på fløjene vurderes at stamme fra AKR, grundet revnemønstret. Det anbefales at afrense, filtse og svumme overfladerne, for at standse yderligere fugtindtrængen. Den anvendte svumme bør være en højelastisk svummemørtel. Der bør nedlægges dræn ved broender. Ved chloridmålinger, er det observeret, at der i bunden af endeunderstøtninger er et kritisk niveau af chlorider i dæklaget af væggen, og et niveau der nærmer sig kritisk ved armeringen placering. Der bør sørges for at betonen ikke tilføres flere chlorider, idet dette med tiden kan medføre korrosion af armeringen disse steder. Den højelastiske svummemørtel vil standse yderligere chloridindtrængen Bærende overbygning Dæklaget på OS brodæk fremstod ved behugning porøs og med dårlig sammenhæng. Det anbefales derfor at bortfræse dette dæklag og genstøbe det. Borekerneanalysen viser, at betonen i brodækket har været udsat for alkalikiselreaktioner, og indeholder alkalikiselreaktive tilslag med yderligere restreaktivitet. Yderligere alkalikiselreaktionerne kan derfor forekomme, hvis betonen tilføres yderligere fugt. For at standse yderligere fugtindtrængen og derved undgå yderligere alkalikiselreaktioner i betonen, bør US brodæk afrenses, filtses og SIDE 17 AF 66

18 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT svummebehandles. Den anvendte svumme bør være en højelastisk svummemørtel. Derudover bør der etableres fugtisolering på brodækket, for at undgå vandindtrængen i betonen fra vejbanen. Chloridmålingerne viser, at betonen ikke indeholder en kritisk mængde chlorider. Der er derfor ikke risiko for korrosion af armeringen Fugtisolering Fugtisoleringen 0,5 m fra kantbjælker er meget ældet og sprød, og levetiden vurderes at være opbrugt. På den resterende del af brodækket vurderes asfaltmastixen ligeledes at være opbrugt. Det anbefales at etablere fugtisolering på hele brodækket. Denne bør udføres på det nystøbte dæklag, og føres op langs de nye kantbjælker samt ned over broender Kantbjælker Den nuværende løsning ift. afslutning af brobelægning med stålprofiler, vurderes at være utilstrækkelig. Der bør støbes rigtige kantbjælker i broens øst og vestside Autoværn/rækværk Der bør monteres nyt broautoværn på de nye kantbjælker. Ligeledes udskiftes broautoværnet på fløje og bag spuns Belægninger I forbindelse med etablering af fugtisolering skal brobelægningen udskiftes. SIDE 18 AF 66

19 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 4.2 Sammenfatning Endeunderstøtninger og fløjvægge fremstår med revner som vurderes at stamme fra alkalikiselreaktioner. Den nederste 0,5 m af endeunderstøtninger indeholder chloridholdigt beton. Borekerneanalysen viser ligeledes at betonen indeholder alkalikiselreaktivt materiale. For at undgå yderligere fugtpåvirkning, der kan medføre alkalikiselreaktioner og medføre et kritisk niveau af chlorider nederst på endeunderstøtningerne, må yderligere fugt indtrængen standses ved at afrense, filtse og svumme overfladerne. Brodækket vurderes at være påvirket af AKR på baggrund af borekerneanalysen. For at undgå yderligere alkalikiselreaktioner bør betonen i brodækket tørholdes. Fugtisoleringen på brodækket vurderes at være utilstrækkelig og med opbrugt levetid, og det anbefales at etablere ny fugtisolering på brodækket. Dæklaget på OS brodæk bør nedbrydes og genstøbes. US brodæk bør svummebehandles for at undgå yderligere fugtindtrængen. Broen er i den nuværende tilstand ikke udstyret med kantbjælker. Der bør etableres kantbjælker, som fugtisolering og brobelægning afsluttes op ad. På de nye kantbjælker etableres broautoværn. SIDE 19 AF 66

20 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 5. DISPOSITIONSFORSLAG 5.1 Indledning I dette afsnit er opstillet 1 udbedringsstrategi for bygværket: Udskiftning af fugtisolering og etablering af kantbjælker 5.2 Strategi A Udskiftning af fugtisolering og etablering af kantbjælker Teknisk beskrivelse Opbrydning af eksisterende asfaltbelægning (inkl. asfaltmastix) og dæklag på brodæk ved fræsning Fjernelse af eksisterende fugtisolering ved broens sider Demontering og bortskaffelse af broautoværn Lægning af dræn ved broender Støbning af nyt dæklag Støbning af nye kantbjælker Udlægning af ny fugtisolering Udlægning af ny asfaltbelægning Montering af nyt broautoværn Afrensning, filtsning og svummebehandling med højelastisk svummemørtel på alle synlige overflader Genstøbning af skade på overside af sydøstlig fløj Tidsplan Arbejdet forventes at kunne udføres inden for en tidsperiode på uger, og arbejdet vil foregå etapedelt, hvorfor dele af vejen vil være afspærret i perioden Trafikale forhold Den eksisterende stiunderføring kan holdes åben i størstedelen af anlægsperioden. Renoveringen af broen vil kunne foregå etapedelt, hvilket betyder at broen holdes åben for trafik i hele perioden. SIDE 20 AF 66

21 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT Økonomisk opstilling PRISOVERSLAG Beskrivelse Trafikforanstaltninger Anstilling, byggeplads m.v. Dræn ved broender Udskiftning af dæklag på OS brodæk Udskiftning af fugtisolering og brobelægning Etablering af kantbjælker Broautoværn på nye kantbjælker Afrensning, filtsning og svummebehandling på fløje, endeunderstøtninger og US brodæk samt genstøbning af skade på sydøstlig fløj Entreprenørudgifter Beløb kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Diverse uforudsigelige udgifter (ca. 15 %) Landinspektør Rådgiver honorar, projektering og udbud Fagtilsyn og byggeledelse Udlæg, kørsel og diverse I alt ekskl. moms kr kr kr kr kr kr. SIDE 21 AF 66

22 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT 6. KONKLUSION OG INDSTILLING På baggrund af de udførte tilstandsregistreringer og laboratorieanalyser vurderes det, at bygværkets brodæk og fløje/endeunderstøtninger fremstår med en begyndende skadesudvikling pga. alkalikiselreaktioner. Laboratorieanalyserne viser samtidig at alkalikiselreaktionerne ikke er færdigreagerede og vurderes at besidde en anseelige restreaktivitet. Betonens sammensætning er yderst følsom over for fugt og chlorid påvirkninger og ville kunne udvikle yderligere skadelige alkalikiselreaktioner hvis betonen forsat opfugtes. Tørholdelse af broen anses for at være den vigtigste faktor for at sikre og forlænge bygværkets restlevetid. Fugtisoleringen bør derfor totaludskiftes snarest mulig, for at sikre imod fugt, og dermed sikre imod yderligere udvikling af skadelige alkalikiselreaktioner. Derudover bør alle synlige betonoverflader overfladebehandles med svummemørtel, for at sikre imod indtrængen af fugt. Det vurderes at den foreslåede strategi kan forlænge bygværkets levetid med min. 25 år. Hvis broen ikke sikres imod fugtpåvirkning og alkalikiselreaktionerne udvikler sig yderligere, kan dette betyde at renovering ikke kan svare sig og at bygværket dermed skal totaludskiftes. En totaludskiftning med tilsvarende bro vurderes at koste ca kr. Samlet må således anbefales, at ovenstående renoverings forslag snarest bringes til udførelse. Denne strategi medfører en samlede udgift på ca kr. SIDE 22 AF 66

23 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 1 GENERALEFTERSYN SIDE 23 AF 66

24 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 DATO: GENERALEFTERSYN UDFØRT FOR: Hørsholm Kommune Vej og Park Ådalsparkvej BRODATA: BRO NR.: 27 STRÆKNING: HØRSHOLM KONGEVEJ FUNKTION: UF af sti Kortudsnit af placering Foto af bro OpenStreetMap contributors Eftersynet af broerne er udført i henhold til vejdirektoratets vejledning i eftersyn af bygværker. Efterfølgende sider indeholder følgende: Datablad, ejerforhold, driftspligt, geometrisk data og kronologisk oversigt for broen. Generaleftersynsblad for broen Fotoregistrering af broen samt skader der er registreret under eftersynet. 1 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

25 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 DATABLAD DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI ADMINISTRATIVE DATA: BYGVÆRKETS NAVN: BYGVÆRKSID.: STATIONERING: OPFØRT I ÅR: 1976 OMBYGGET I ÅR: NYPRIS (I 1000KR): (VD) DRIFTSPLIGT: BROKONSTRUKTION: Hørsholm Kommune SAMARBEJDSPARTNER: BETALINGS- FORDELINGSPROCENT: 100 SLIDLAG: Hørsholm Kommune EFTERSYNSANSVARLIG: Hørsholm Kommune AUTOVÆRN/RÆKVÆRKER: Hørsholm Kommune PROJEKTERENDE: STYRELSE FOR KRYDSENDE PASSAGE: GEOMETRISKE OG STATISKE: Hørsholm Kommune BYGVÆRKSID. HOS STYRELSE FOR KRYDSENDE PASSAGE: BYGVÆRKSTYPE: Vejbro UF sti GEOMETRI 1: Pladebro BYGVÆRKSLÆNGDE: 5,60 m GEOMETRI 2: BYGVÆRKSBREDDE: 15,60 m MATERIALE 1: Beton AREAL: 75,0 m 2 MATERIALE 2: SKÆRINGSVINKEL: 100 gon FUNDERING 1: ANTAL FAG: 1 FUNDERING 2: SPÆNDVIDDE MIN: 5,30 m AUTOVÆRN: Autoværn med rækværk SPÆNDVIDDE MAX: 5,30 m FUGTISOLERING: Type III Mastixisolering OPMÅLT MIN FRIHØJDE: 2,9 m BROKLASSE: 150 OPMÅLT MAX FRIHØJDE: 2,9 m OPMÅLT FRIBREDDE (OF): OPMÅLT FRIBREDDE (UF): 4,9 m ANDET: KRONOLOGISK OVERSIGT: m BELASTNINGS- FORUDSÆTNINGER: OPLYSNINGER VEDRØRER: DATO AKTIVITET BEMÆRKNINGER Generaleftersyn (Tilst.kar.: 3) Generaleftersyn 2 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

26 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 DATABLAD DATO: DOKUMENTOVERSIGT: DATO FILNAVN BEMÆRKNINGER pdf GE Udført af VD EFTER- besigtigelse-fot-001- Billeder_1989.pdf OPFOR- Opfoerlse-STA-001- Betonarbejder.pdf OPFOR- Opfoerlse-STA-002- Tekniske_Beregninger.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-001- Autovaern_ Raekvaerk2.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-002- Autovaern_Raekvaerk1.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-003- Byggepladsplan_etape1.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-004- Byggepladsplan_etape2.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-005- Plan_snit_facade.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-006- Snit_detaljer.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-007- Straek_forankring.pdf OPFOR- Opfoerlse-TEG-008- Tvaersnit_ramme.pdf Billeder 1989 Betonarbejder Tekniske beregninger Autoværn - Rækværk 2 Autoværn - Rækværk 1 Byggepladsplan etape 1 Byggepladsplan etape 2 Plan, snit og facade Snit og detaljer Stræk - Forankring Tværsnit - Ramme 3 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

27 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 EFTERSYNSBLAD DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI VEJRET UNDER EFTERSYNET Sol 25 grader INIT: ULFP TILSTANDSKARAKTERISTIK: ELEMENT TILST. KARR. SKADEREGISTRERING HELE BYGVÆRKET FLØJE 3 Mange netrevner, med revnevidde på ca. 0,5 mm. Afskallet overfladebehandling flere steder. SKRÅNINGER 1 Uønsket bevoksning flere steder. ENDEUNDERSTØTNINGER 3 MELLEMUNDERSTØTNINGER LEJER Netrevner på i nord og syd. Skyldes muligvis AKR. BÆRENDE OVERBYGNING 1 Enkelt begyndende afskalning. FUGTISOLERING 2 KANTBJÆLKER 2 AUTOVÆRN, RÆKVÆRK 0 BROBELÆGNINGER 2 FUGER Synlig fugtisolering i øst, med huller ved klemskinne. Grov langsgående revne i SØ. Fine netrevner på yderside. Tværgående revne i vestligt spor, langs endeunderstøtning. Spring i belægning i SØ. GUMA-fuger har sluppet langs kantbjælke. ANDRE ELEMENTER Særeftersyn 75 ØVRIGE BEMÆRKNINGER: PRIS 1000 kr. Der bør udføres:- Udskiftning af fugtisolering, inkl. ny brobelægning.- Rydning af uønsket bevoksning. Ovenstående pris er for omisolering. Nærmere prisoverslag for hovedrenovering fastlægges ifm. særeftersyn. Der bør udføres særeftersyn, for at undersøge AKR i endeunderstøtninger samt fugtisoleringens beskaffenhed. Prisoverslag for særeftersyn: ca kr. inkl. entreprenørbistand af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

28 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 1: Hele bygværket: Østfacade Foto 2: Hele bygværket: Vestfacade 5 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

29 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 3: Hele bygværket: OF vej mod syd Foto 4: Fløje: Netrevner i NØ 6 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

30 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 5: Fløje: Netrevner i NØ. 0,5 mm Foto 6: Fløje: Netrevner i SØ 7 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

31 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 7: Endeunderstøtninger: Netrevner i nord Foto 8: Endeunderstøtninger: Netrevner i syd. 0,8 mm 8 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

32 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 9: Endeunderstøtninger: Afskalning af overfladebehandling i syd Foto 10: Bærende overbygning: Begyndende afskalning, midtfor nær sydlig endeunderstøtning 9 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

33 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 11: Fugtisolering: Synlig fugtisolering, øst Foto 12: Kantbjælker: Grov revne i sydøst 10 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

34 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 13: Brobelægninger: Tværrevne vestligt spor, parallelt med endeunderstøtning. Foto 14: Brobelægninger: Sluppet GUMA-fuge, øst 11 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

35 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 15: Brobelægninger: Spring i belægning i SØ Foto 16: Skråninger:Uønsket bevoksning SØ 12 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

36 GENERALEFTERSYN Bro nr. 27 FOTOARK DATO: STRÆKNING: FUNKTION: HØRSHOLM KONGEVEJ UF AF STI Foto 17: Andre elementer: Hul/tværgående revne i underført belægning Foto 18: Andre elementer: Spuns i sydøst 13 af 13 BROCONSULT a/s HOVEDKONTOR REGIONSKONTOR REGIONSKONTOR Sankt Peders Stræde 4A Thriges Plads 2 Gasværksvej 24 mail@broconsult.dk 4000 Roskilde 5000 Odense 9000 Aalborg Tlf.: Tlf.: Tlf.:

37 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 2 PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGER SIDE 37 AF 66

38 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT SIDE 38 AF 66

39 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT SIDE 39 AF 66

40 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 3 FOTOREGISTRERING SIDE 40 AF 66

41 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 1. Boremelsprøver udtaget i sydvestlige hjørne 2. Boremelsprøver udtaget i nordvestlige hjørne 3. Boremelsprøver udtaget i sydøstlige hjørne 4. Boremelsprøver udtaget i nordøstlige hjørne 5. Endeunderstøtning i sydvest. Grove netrevner ses på hele endeunderstøtningen i syd 6. Endeunderstøtning i sydvest SIDE 1 AF 8

42 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 7. Endeunderstøtning i sydøst. Grove netrevner ses på hele endeunderstøtningen i syd samt afskallende overfladebehandling. 8. Endeunderstøtning i sydøst 9. Endeunderstøtning i nordøst. Grove netrevner ses på hele endeunderstøtningen i nord 10. Endeunderstøtning i nordøst 11. Fløj i sydøst med grove netrevner 12. Fløj i sydøst med grove netrevner SIDE 2 AF 8

43 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 13. Fløj i sydøst med grove netrevner 14. Fløj i sydvest 15. Fløj i sydvest, mange grove netrevner 16. Fløj i nordvest 17. Fløj i nordvest, mange grove netrevner 18. Udtagning af borekerne nr. 1 på nordøstlig fløj SIDE 3 AF 8

44 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 19. Første forsøg på udtagning af borekerne til venstre (smuldrede), andet forsøg til højre (borekerne nr. 1) 20. Kig ind i hul fra borekerne nr Opgravning nr. 1. Asfaltmastix som fugtisolering 22. Opbygning på ca. 20 cm fra overkant af brodæk, i opgravning nr. 1 i rabatareal 23. Opgravning nr Membran har en udstrækning på 0,5 meter fra kantbjælke SIDE 4 AF 8

45 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 25. Opbygning af belægning på ca. 10 cm 26. Stål L-profil ved membran 27. Samling mellem membran og asfaltmastix. Asfaltmastix støder direkte på membran. 28. Aftræksforsøg 29. Asfaltmastix fra opgravning nr Fugtisolering fra opgravning nr. 2 SIDE 5 AF 8

46 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 31. Revner på fløje gennemsnitligt på omkring 0,5 mm 32. Revner på endeunderstøtninger gennemsnitligt på omkring 0,8 mm 33. Borekerne nr. 1, længde på 22 cm 34. Borekerne nr. 1, armering med diameter på 16 mm i mod yderside. 35. Borekerne 1, dæklag på 40 mm til yderside for armering 36. Borekerne 1, overfladeparallel revne ses 7 cm fra yderside SIDE 6 AF 8

47 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 37. Borekerne 1, 2 stk. Y16 ses med dæklag på ca. 7 cm. 38. Borekerne nr. 2, udtaget i 3 stykker 39. Borekerne 2, længde på ml cm 40. Fugtige udfældninger ses i top af borekerne 41. Borekerne 2, Y12 armeringsjern ses i top af det store stykke af borekernen 42. Grov revne på fløj i sydøst SIDE 7 AF 8

48 FOTOARK SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 43. Tværgående regne i brobelægning i vest 44. Revne/hul i broens længderetning 45. Broautoværn og stålprofil i vest SIDE 8 AF 8

49 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 4 CHLORIDPRØVER SIDE 49 AF 66

50 Cl/betonvægt i procent CHLORIDANALYSE Sagsnr.: Byg. nr.: Bygværksnavn: Dato: Hørsholm Kongevej, UF af sti Kunde: Hørsholm Kommune Dato - RCT: Udført: ULFP Elektrode: Kontrol: GAHA Kalibrering 0,005 0,02 0,05 0,5 % Cl Typisk måling ,0 mv Måling mv mv (klar) (violet) (grøn) (lyserød) Måling før ,0 mv Måling efter ,0 mv 1 0,1 0,5 Måling mv Typisk måling Ekspon. (Måling mv) Ekspon. (Typisk måling) 0,01 0,02 0,05 y = 0,5281e -0,045x R² = 0,9967 y = 0,4151e -0,043x R² = 0,9986 0,005 0, mv SIDE 1 AF 3

51 CHLORIDANALYSE Antal prøver: Antal profiler pr. prøve: Samlet antal Nr. Intervaller: A 0-25 B C Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 1 1A ,0500 Endeunderstøtni ng 1B ,0303 1C , SV nederst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 2 2A ,0136 Endeunderstøtni ng 2B ,0128 2C , SV øvest Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 3 3A ,0545 Endeunderstøtni ng 3B ,0160 3C , NV nederst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 4 4A ,0268 Endeunderstøtni ng 4B ,0441 4C , NV øverst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 5 5A ,0200 Endeunderstøtni ng 5B ,0087 5C , NØ nederst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 6 6A ,0103 Endeunderstøtni ng 6B ,0074 6C , NØ øverst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 7 7A ,0570 Endeunderstøtni ng SØ nederst 7B ,0344 7C , SIDE 2 AF 3

52 CHLORIDANALYSE Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 8 8A ,0291 Endeunderstøtni ng 8B ,0200 8C , SØ øverst Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 9 9A ,0047 9B ,0034 9C ,0038 US brodæk SV Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 10 10A , B , C ,0047 US brodæk NV Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 11 11A , B , C ,0027 US brodæk NØ Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 12 12A , B , C ,0022 US brodæk SØ Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 13 13A , B , C ,0036 OS brodæk Prøve Placering Nummer Interval Resultat [mv] Resultat [% Cl] 14 14A , B , C ,0038 OS brodæk SIDE 3 AF 3

53 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 5 FOTOREGISTRERING AF BEHUGNINGER SIDE 53 AF 66

54 FOTO AF BEHUGNINGER SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 1. Behugning nr. 1 på nordlige endeunderstøtning 2. Behugning nr. 1, dæklag på 3 cm 3. Behugning nr. 1, lodret armeringsstang med diameter på 25 mm. Armeringen fremstår med begyndende spor af rust 4. Behugning nr. 1, carbonatiseringsfront på 0 mm 5. Behugning nr. 2 på nordøstlige fløj 6. Behugning nr. 2, dæklag på 3 cm SIDE 1 AF 3

55 FOTO AF BEHUGNINGER SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 7. Behugning nr. 2, carbonatiseringsfront på 0-5 mm. 8. Behugning nr. 3 på OS af brodæk, dæklag på 8 cm 9. Behugning nr. 3 carbonatisering på 0 mm 10. Behugning nr. 4 på OS af brodæk 11. Behugning nr. 4, dæklag på 7 cm 12. Behugning nr. 4, carbonatisering på 0 mm SIDE 2 AF 3

56 FOTO AF BEHUGNINGER SAG NR.: SAG: HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI 13. Behugning nr. 5, US af brodæk 14. Behugning nr. 5, dæklag på 3,5 cm 15. Behugning nr. 5, carbonatisering på 0 mm 16. Indsæt tekst SIDE 3 AF 3

57 HØRSHOLM KOMMUNE BRO NR. 27, HØRSHOLM KONGEVEJ, UF AF STI SÆREFTERSYNSRAPPORT BILAG 6 BOREKERNEANALYSE - TYNDSLIBSANALYSE SIDE 57 AF 66

58 BroConsult Sankt Peders Strædet 4A 4000 Roskilde Att.: Ulrich Fricke-Pedersen Rapport nr _MHOP18_011 Side 1 af 7 Bilag - Initialer MHOP/ccc Petrografisk undersøgelse af borekerner Materiale 2 stk. betonborekerner. Kernerne er indleveret af rekvirenten (BroConsult) og modtaget på Teknologisk Institut d. 22. november Prøve mærkning: 1 og 2. Derudover er kernerne mærket Udtagningssted: Konstruktionstype: Ukendt Brodæk (Rekvirentoplysninger) Metode: Analysen følger principperne i prøvningsmetoderne DS Prøvningsperiode: Undersøgelserne er udført i perioden 2018/11/29 til 2018/12/11 Rekvirent: BroConsult Undersøgelsen af kernerne er udført efter aftale med Ulrich Fricke-Pedersen, BroConsult. Undersøgelsen har til formål at beskrive sammensætning og tilstand af de modtagne kerner. De anførte resultater er alene baseret på de undersøgte kerner og gælder kun for pågældende konstruktioner som helhed, i den udstrækning de undersøgte kerner er repræsentative. Teknologisk Institut, Taastrup, 11/ Morten H. Petersen, Geolog, Konsulent Mobil tlf.: Claes Christiansen, Geolog, Seniorkonsulent Mobil tlf.:

59 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 2 af 7 Mikroundersøgelse Prøve: 1. Tyndslib nr.: Placering: Øverste 45 mm. Sand: Cementtype: Pasta: Kapillarporøsitet (~ækv v/cforhold) Karbonatisering: Calciumhydroxid i porer/revner: Ettringit i porer/revner: Alkalikisel reaktioner: Revner og defekter: Luft: Overflade: Bemærkninger: Kantafrundede korn bestående af kvarts, feldspat, granitiske bjergartsfragmenter samt noget flint (tæt og porøs). Der ses en del potentielt alkalikiselreaktive korn i sandet skønnet 2 vol%. Portlandcement. Let inhomogen. Kapillarporøsiteten svarer til et tilsyneladende ækvivalent v/c-forhold på 0,45 ±0,03. 3,6-5 mm, dog til 34 mm langs revne. Ingen Lidt i porer fra 25 mm under overfladen og indefter. Der ses nogle korn med tegn på interne reaktioner og korn hvor pastaens kalciumhydroxid er forsvundet i en rand omkring kornene. Der er ikke observeret gel eller revner, der kan henføres til alkalikiselreaktioner. Der ses en lodret revne fra ydersiden og ind til 34 mm, hvor den forlader tyndslibsområdet. Revnen har et irregulært forløb og skærer ikke sandkorn. Skønnet 4-6 vol.% - iblandet. Let ujævn, let eroderet. Der er observeret en enkelte lodret revne som, baseret på revneform og forløb, vurderes at være dannet tidligt formentligt som følge af svind. Betonen indeholder et luftporesystem der vurderes at være frostsikrende, og har en cementpasta med middel til lav kapillærporøsitet. Betonen vurderes på den baggrund at være resistent over for frost-tø skader. Der ses relativt få fugtbetingede udfældninger, hvilket tyder på en moderat fugtpåvirkning. Der er ikke observeret tegn på skadevoldende alkalikiselreaktioner i betonen. På grund af det relativt høje indhold af potentielt reaktivt materiale, må der påregnes en risiko for skader som følge af AKR, såfremt betonen indeholder/tilføres tilstrækkelige mængder fugt og alkalier.

60 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 3 af 7 Mikroundersøgelse Prøve: 3. Tyndslib nr.: Placering: Øverste 45 mm. Sand: Cementtype: Pasta: Kapillarporøsitet (~ækv v/cforhold) Karbonatisering: Calciumhydroxid i porer/revner: Ettringit i porer/revner: Alkalikisel reaktioner: Revner og defekter: Luft: Overflade: Bemærkninger: Kantafrundede korn bestående af kvarts, feldspat, granitiske bjergartsfragmenter samt noget flint (tæt og porøs). Der ses en del potentielt alkalikiselreaktive korn i sandet skønnet 2 vol%. Portlandcement. Let inhomogen. Kapillarporøsiteten svarer til et tilsyneladende ækvivalent v/c-forhold på 0,45 ±0,03.. Tyndslibet omfatter ikke karbonatiseret beton Der ses udfældninger af calciumhydroxid i vedhæftningsrevner langs tilslagskorn. Der ses udfældninger af ettringit i revner og i enkelte luftporer omfanget er generelt lavt. Der ses korn med radierende revner ud i pastaen. Stedvist ses gel i revner og i porer nær reagerede korn. Der ses en del, vilkårligt orienterede revner, med revnevidde op til 0,1 mm. Revnerne skærer ikke sandkorn, men står i forbindelse med reagerede korn og er stedvist gelfyldte. Skønnet 4-6 vol% - iblandet. Brudflade - overfladen af betonen er ikke omfattet. Der er observeret adskillige revner, som står i forbindelse med reagerede korn. I revnerne ses flere steder gel, hvilke indikerer, at revnerne er dannet som følge af alkalikiselreaktioner. Der ses en del ureagerede korn og det vurderes at der er en vis risiko for yderligere skader som følge af AKR. Betonen indeholder et luftporesystem der vurderes at være frostsikrende, og har en cementpasta med middel til lav kapillærporøsitet. Betonen vurderes på den baggrund at være resistent over for frost-tø skader. Der ses relativt få fugtbetingede udfældninger, hvilket tyder på en moderat fugtpåvirkning.

61 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 4 af 7 Fotodokumentation: Prøve: 1 Dimensioner: Dia.= 86 mm; L=220 mm Den flourecensimprægnerede, gennemskårne kerne set i normal lys (venstre) og UV-lys (højre). Placeringen af tyndslib er markeret med gul ramme. Undersiden af borekernen er nedad. Betonen fremstår velkomprimeret med stentilslag bestående af kantet, grå og rød granit, samt korn af amfibolit. Deruover ses enkelte korn af tæt og porøs flint. Stenstørrelsen er op til 19 mm. Fordelingen af sten er homogen. Revner og defekter: Der er en grov revne i armeringsniveau ca. 80 mm under betonoverfladen. Armering: 2 stk. ø16 mm armeringsjern med dæklag på hhv. 73 mm og 44 mm til oversiden.

62 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 5 af 7 Fotodokumentation: Prøve: 2 Dimensioner: Dia.= 86 mm; L=190 mm Den flourecensimprægnerede, gennemskårne kerne set i normal lys (venstre) og UV-lys (højre). Placeringen af tyndslib er markeret med gul ramme. Undersiden af borekernen er nedad (de nederste ca. 45 mm, der omfatter armeringen, er ikke indstøbt). Betonen fremstår velkomprimeret med stentilslag bestående af kantet, grå og rød granit, samt korn af amfibolit. Deruover ses enkelte korn af tæt og porøs flint. Stenstørrelsen er op til 16 mm. Fordelingen af sten i kernen er homogen. Revner og defekter: Kernen er knækket mm under oversiden (betonoverfladen er ikke bevaret). Der ses mange fine, vilkårligt orienterede revner i hele kernens længde. Armering: 1 stk. ø16 mm og 1 stk ø20 mm armeringsjern (dæklag ukendt).

63 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 6 af 7 Fotodokumentation (tyndslib): Prøve: 1 Tyndslib nr.: Foto af hele tyndslibet set i UV-lys med overfladen mod venstre. Tyndslibsfoto som viser fordeling af luftporer og sandkorn i betonen. Planpolariseret belysning. Tyndslibsfoto som viser fluorescensintensiteten af den imprægnerede cementpasta set i UV-lys. Tyndslibsfoto som viser 2 reaktive korn med interne revner, der ikke fortsætter ud i pastaen. UV-lys.

64 Rapport nr _MHOP18_012.docx Side 7 af 7 Fotodokumentation (tyndslib): Prøve: 2 Tyndslib nr.: Foto af hele tyndslibet set i UV-lys med overfladen mod venstre. Tyndslibsfoto som viser fordeling af luftporer og sandkorn i betonen. Planpolariseret belysning. Tyndslibsfoto som viser fluorescensintensiteten af den imprægnerede cementpasta set i UV-lys. Tyndslibsfoto som viser et reaktivt korn med gelfyldte revner (pil), der fortsætter ud i pastaen. UV-lys.