Ishøj Kommune. Bro nr. 16, Stenbjerggårds Allé. OF. af Østergården. Særeftersyn. November Revision februar 2011 (revidering af pris)

Transkript

1 Ishøj Kommune Bro nr. 16, Stenbjerggårds Allé OF. af Østergården Særeftersyn November Revision februar 2011 (revidering af pris) Rådgivende Ingeniørfirma Broconsult Sankt Peders Stræde 4A Bredgade Roskilde 7400 Herning Tlf Tlf FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER

2 BRO NR. 16 SIDE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Rekvirent Baggrund og formål RESUMÉ BASISMATERIALE ANGÅENDE BYGVÆRKET Bygværksbeskrivelse Administrative data Konstruktiv udformning Konstruktiv beskrivelse Anvendte materialer Trafikale forhold Reparationer og ombygninger Øvrige forhold TILSTANDSREGISTRERING Henvisning til eftersyn Orienterende besigtigelse Undersøgelsesomfang og hypoteser Undersøgelsesmetoder Resumé af registreringer og prøveresultater SKADEÅRSAGS- OG UDBEDRINGSVURDERING Vurdering af konstruktionselementer Sammenfatning DISPOSITIONSFORSLAG Indledning Udbedringsstrategi Teknisk beskrivelse Tidsplan Trafikale forhold Økonomisk vurdering Nyt profileringslag og kunststofbelægning Fugtisolering type VIa og belægningssten KONKLUSION OG INDSTILLING... 23

3 BRO NR. 16 SIDE 3 BILAG 1: Generaleftersyn bro nr BILAG 2: Placering af prøver BILAG 3: Foto BILAG 4: Dæklagsmålinger og behugninger BILAG 5: Kloridanalyser BILAG 6: Borekerneanalyser... 29

4 BRO NR. 16 SIDE 4 1. INDLEDNING 1.1 Rekvirent Ishøj Kommune Park og vejcenter Balderbækvej Ishøj Att.: Frank Pedersen 1.2 Baggrund og formål Særeftersynet på bro nr. 16 er udmeldt på baggrund af generaleftersyn udført d. 24. september Ved generaleftersynet i 2008 blev der konstateret følgende: Revner på us. brodæk med hvide kalkudfældninger. Dæklagsskader og påkørsler på us. brodæk. Membranen på kantbjælken har afskallinger. Betonskader på kantbjælken mod NØ. Kalkudfældninger på underside af brodæk ved nedløb indikerer utætheder i fugtisoleringen. Revner mellem brodæk og mellemunderstøtninger. Revner i endevederlag mod syd. Hvide/brune udfældninger på endevederlag mod syd.

5 BRO NR. 16 SIDE 5 2. RESUMÉ Ved særeftersynet er der observeret følgende væsentlige forhold: Undersiden af brodækket har tværgående revner m. udfældninger, enkelte dæklagsskader og skader fra påkørsler Betonen i brodækket indeholder kalk- og flintesten og har begyndende alkalikiesel reaktioner, der kan accelererer ved øget eller uændret vandbelastning Overfladerne på det sydlige landfæste er forvitrede m. enkelte stenreder, dæklagsskader og flere hvide og brunlige udfældninger Lodrette gennemgående sætningsrevner i både fløjvægge og vederlagsvæg Vandrette lastfremkaldte revner i vederlagsvæg Revner og rustudfældninger på undersiden af dækket over landfæstet Kantbjælkerne har fine revner og membranen er nedslidt Belægningen er slidt og vandbelastningen på fugtisoleringen er meget stor. Fugtisolering er intakt men ældet På baggrund af ovennævnte observationer og udførte undersøgelser må følgende vurderes: Betonen i bygværket er fast og hård og ikke karbonatiseret, men de igangværende alkalikiesel reaktioner kan accelererer og skade betonen, ligesom kloridindholdet kan forårsage armeringskorrosion. Konstruktionen er ikke tilstrækkeligt beskyttet mod vand, hvilket er en afgørende faktor for nedbrydning af betonen og armeringen. Der er opstillet følgende udbedringsstrategi for broen: Broen omisoleres, enten med en traditionel fugtisoleringsmembran eller med en ny overbeton og kunststofbelægning. Kantbjælkerne spartlers og påføres en kunststofmembran. På undersiden af brodrageren behugges og udstøbes skaderne, og hele undersiden overfladebehandles med en tyndfilmmaling. Revner og skader på vederlagsvæg og fløje samt underside af dækket over landfæstet behugges og udstøbes. Landfæstet og søjler filtses, svummes og males som undersiden af brodrageren. Endeligt rettes det påkørte rækværk, og sceptrenes nederste del overfladebehandles mod rust. Det må anbefales, at renoveringen igangsættes inden for 1-3 år. De samlede udgifter til renoveringen beløber sig til ca og for hhv. kunststofbelægning og traditionel fugtisolering.

6 BRO NR. 16 SIDE 6 3. BASISMATERIALE ANGÅENDE BYGVÆRKET 3.1 Bygværksbeskrivelse Administrative data Bygværks ID (Brocon nr.): 16 Strækning: Stenbjerggårds Allé Funktion: Stibærende, O.F. af Østergården Bygværkets navn: - Stationering: - Opført: 1974 Bygværksbestyrer: Ishøj Kommune Betalingspligtig.: Ishøj Kommune Konstruktiv udformning Bygværkstype: Butterfly pladebro Brolængde: 45,7 m Brobredde: 5,56 m Areal: 254 m 2 Antal fag: 4 Spændvidde max.: 11,7 m Spændvidde min.: 10,80 m Skæringsvinkel: 100 gon Opmålt max frihøjde: 4, Konstruktiv beskrivelse Broen er en butterflybro med massivt tværsnit. Tværsnitshøjden varierer fra 65 til 21 cm. Brodækket og kantbjælker er in-situ støbt med slap armering. Midterunderstøtningerne udgøres af 3 rektangulære søjler, der er indspændt både i fundamentet og i brodækket. Ved enderne er brodækket understøttet af vederlagsvægge med lejekonstruktioner. Vederlagsvæggen indgår mod syd i et lukket landfæste med et kammer i. Dækket over kammeret er in-situ støbt og spænder på tværs. Mod nord er der fløjvægge, skrånende fremefter. Det nordlige landfæste er ikke tilgængeligt pga. omkringliggende anlæg. Rækværket er indstøbt i kantbjælkerne. 3.3 Anvendte materialer Det har ikke været muligt at fremskaffe eksisterende tegninger for bygværket, og det er derfor ikke muligt umiddelbart at fastsætte de tekniske specifikationer for de anvendte materialer.

7 BRO NR. 16 SIDE Trafikale forhold Stenbjergårds Allé er 4-sporet, med en del trafik. Østergården er en sti, der forbinder et større boligområde med Ishøj Centret og S-tog. Årsdøgntrafikken (ÅDT) er ikke kendt 3.5 Reparationer og ombygninger Det har ikke været muligt at fremskaffe tegninger eller rapporter, som angiver, om der har været udført nogen form for reparationsarbejder på broen, siden den blev opført. Ved besigtigelsen af bygværket blev det noteret, at kantbjælkerne på et tidligere ikke kendt tidspunkt, er blevet renoveret med en overfladebehandling. 3.6 Øvrige forhold Ingen.

8 BRO NR. 16 SIDE 8 4. TILSTANDSREGISTRERING 4.1 Henvisning til eftersyn Sidste generaleftersyn er udført d. 24. september 2008, en dag med sol og omkring 16 o. Tilstandsvurderingen er for hele bygværket bedømt til karakter 2. Der er foreslået særeftersyn af bygværket for at fastlægge tilstanden og nødvendigt reparationsomfang. Generaleftersynet er vedlagt som bilag Orienterende besigtigelse Intet at bemærke ud over det i generaleftersynsrapporten anførte. 4.3 Undersøgelsesomfang og hypoteser Før særeftersynet er igangsat, er der opstillet hypoteser for skadesårsager, for de observerede skader i generaleftersynet. Ud fra disse hypoteser og den orienterende besigtigelse er eftersynet planlagt Hypoteser Revner på us. brodæk med hvide kalkudfældninger Revnerne, der især findes omkring understøtningerne skyldes, at broen over tid har sat sig. Udfældningerne skyldes, at brodækket er vandbelastet på oversiden, hvilket indikerer, at der kan være skader på fugtisoleringen. Dæklagsskader og påkørsler på us. brodæk Broens alder taget i betragtning skyldes dæklagsskaderne formentlig et utilstrækkeligt armeringsdæklag. Inhomogen betonblanding (pga. dårlig vibrering, håndtering af betonen mv.) kan betyde, at betonen lokalt er carbonatiseret ind til armeringsniveau. Membranen på kantbjælken har afskallinger Membranens levetid er opbrugt. Er kantbjælken fugtbelastet, kan dette accelerere nedbrydningen. Betonskader på kantbjælken mod NØ Det indstøbte rækværksscepter har været påkørt, og har forårsaget skaderne. Revner mellem brodæk og mellemunderstøtninger Skyldes små vinkeldrejninger mellem brodækket og søjlerne. Revner i endevederlag mod syd Vingerne i brodækket har sat sig, og støtter på det yderste af endevederlagsvæggen, der ikke er dimensioneret til at optage laster fra brodækket.

9 BRO NR. 16 SIDE 9 Hvide/brune udfældninger i endevederlag mod syd Stor vandbelastning på indersiden af fløjvæggene. Korroderet armering må forventes Omfang og håndtering Omfang og metodevalg er bestemt ud fra ovennævnte hypoteser. Særeftersynet er derfor koncentreret om følgende broelementer: Landfæste syd Bærende overbygning Belægningsopbygning inkl. fugtisolering Kantbjælker Rækværker Den 17. september 2010 udførte Uffe Bruun og Mads Toubro, fra Broconsult Rådgivende Ingeniørfirma, teknisk særeftersyn af broen. Vejret var solrigt. Til hjælp ved eftersynet stillede Christiansen & Essenbæk A/S 2 mænd til rådighed med bore- og håndværktøj til udtagning af borekærner, behugninger og opbrydning af belægning. For at få adgang til undersiden af broen, den øvre del af søjler og ydersyden af kantbjælker medbragte Christiansen & Essenbæk A/S endvidere liftbil og skiltevogn. Følgende blev udført: Udtagning af 1 borekerner fra brodækket, lodret. Udtagning af 1 borekerner fra kantbjælken, vandret. 2 opbrydninger af belægningen ned til os. brodæk. 1 behugning på undersiden af brobækket. Udtagning af boremel i 3 dybder til kloridanelyse. I alt 13 sæt. Dæklagsmålinger. Den 5. oktober blev der udtaget 2 supplerende borekerner i brodækket. Placeringen af prøverne fremgår af bilag 2.

10 BRO NR. 16 SIDE Undersøgelsesmetoder Måling af dæklag Målinger af dæklag er generelt foretaget elektronisk, men ved prøveophugning er der foretaget direkte målinger. Dæklaget udgør den beton der er beliggende mellem armeringen og ydersiden af betonen. Funktionen af dæklaget er primært at beskytte armeringen med betonens kemiske egenskaber Bestemmelse af karbonatisering Karbonatisering er en kemisk proces i betonen, hvor luftens kuldioxid optages i betonens porevæske, så den neutraliseres. Falder betonens ph-værdi til under ca. 9, vil det beskyttende jernoxidlag på den indstøbte armering opløses, når betonen er i et fugtigt miljø med en luftfugtighed på mere end 60%. Da de yderste lag af betonen vil blive mest påvirket af betonens omgivende miljø, vil karbonatiseringsprocessen også først forløbe her. Man taler derfor om en karbonatiseringsfront som netop er det område i betonen hvor en sund, stærk og basisk beton (ph-værdi: 12,5-13,5) bliver neutraliseret til (ph-værdi mindre end 9). Det er interessant at kende denne fronts placering i forhold til armeringen, da armeringens levetid i svær grad afhænger af den omgivende betons beskyttende egenskaber. Karbonatiseringens udbredelse bestemmes ved, at der påsprøjtes indikatorvæske (phenolphthalein) på et behugget areal. Når indikatorvæsken afgiver lilla farve, betyder det at betonen ikke er karbonatiseret Bestemmelse af kloridindhold i betonen Klorider har stor indtrængningsevne i beton, og såfremt der ophobes større mængder (mere end 0,05 % af betonvægten), vil det beskyttende jernoxidlag (katodisk område) på armeringen nedbrydes. Korrosion i armeringen som følge af klorider er særlig kritisk, da nedbrydningen kun finder sted i små områder, som pga. kloridindtrængningen er gået fra at være katodiske til anodiske. Korrosionsprocessen finder sted ved de anodiske områder og armeringens tværsnit kan derfor lokalt være væsentligt reduceret (grubetæring). Boremel er udtaget i 3 dybder; 0-25mm, 25-50mm og 50-75mm. Analyse af boremelet er foretaget efter RCT-metoden, hvor 1,5g boremel tilsættes en syre. Med en elektrode måles chloridindholdet på basis af en kalibreringskurve, hvor sammenhørende værdier mellem kloridindhold og spændinger er fundet.

11 BRO NR. 16 SIDE Borekerner Borekerner er cylinderformede udborede betonprøver, typisk med en diameter på omkring 100 mm. Borekerner anvendes til laboratorieanalyser af betonen. Analyserne fokuseres i de fleste tilfælde på detektion af revner, betonsammensætningen og -kvalitet, alkalikiselreaktioner og vandbelastningen. 4.5 Resumé af registreringer og prøveresultater Særeftersynet og de efterfølgende analyser af de udtagne prøver viste følgende (billederne findes i bilag 3): Bærende overbygning (billede nr. 2-6) Der er foretaget en visuel besigtigelse af brodækkets underside, suppleret med kloridmålinger af betonen, undersøgelse af karbonatiseringsdybden med ophugning samt udtagning af tre borekerner. Følgende blev registreret: Betonen forekommer generelt hård og er fastklingende. Der er få dæklagsskader. Over vejbanen i begge retninger er der skader fra påkørsler. Omkring søjlerne er der tværgående revner med hvide udfældninger. Der er målt kloridkoncentrationer i betonen ved broenderne op til 0,04 % af betonmassen. Bilag 5 Karbonatiseringens udbredelse i betonen kan betegnes som ringe (<2mm). Der er udtaget tre borekerner. Kernerne fremstår uden revner, lamineringer, eller andre synlige skader. Der er synlige flintesten og kalksten i kernen. Ved opfugtning rejser overfladen sig ikke, hvilket indikerer at der ikke forløber alkalikiesel reaktion i betonen. Borekernerne blev efterfølgende sendt til mikro/makro analyse. Resultatet fremgår af bilag 6. Landfæster (billede nr. 7-21) Der er foretaget en visuel besigtigelse af det sydlige endevederlag. Det nordlige er indbygget i terrænet og afskærmet af en murstensvæg mod Stenbjergsgårds Allé.

12 BRO NR. 16 SIDE 12 Følgende blev registreringet ved gennemgang af det sydlige endevederlag: Vandrette flader på brystningerne er forvitrede. Få egentlige dæklagsskader. I begge fløjvægge er der ca. midt på en lodret gennemgående revne med hvide udfældninger. På den bagerste del af fløjvæggene er der ligeledes på begge sider kraftige hvide/rødbrune udfældninger fra formhuller. Udfældningerne findes i højde med dækket. På fløjvægge er der enkelte stenreder. På forsiden af endevederlaget kan der måles dæklag som er større end 66mm. Se bilag 4 Betonoverflader er generelt meget åbne. Formhuller, er ikke udstøbte eller afproppede. Der er to fine lodrette revner i vederlagsvæggen, hvor væggens bredde springer i dimension. Der er vandrette revner i toppen af vederlagsvæggen ud mod siderne. Brodækkets vinger støtter yderst på vederlagsvæggen. På undersiden af dækket over landfæstet er der en stor revne langs hele kanten mod broen. Der er store rustudfældninger der tyder på kraftig armeringskorrosion. På undersiden af dækket er der spredte rustudfældninger. Kantbjælker (billede nr og 43) Der er foretaget en visuel besigtigelse af kantbjælkerne, suppleret med kloridmålinger, undersøgelser for karbonatisering og udtaget en borekerne. Følgende blev registreret: Kantbjælker er ved en tidligere renovering blevet malet med en tykfilmsmaling, der nu fremstår med mange skader. Generelt er der fine lodrette revner jævnt fordelt over hele broens længde. På et område på ca. 3m mod øst er kantbjælken ikke malet. Mod nord har enden af den østlige kantbjælke en stor betonskade Karbonatiseringsdybder er generelt målt til 1-2 mm. Der kan måles kloridkoncentrationer på omkring 0,02 % med en enkel op til 0,07 % af betonvægten. Bilag 5. Dæklaget er målt for yderside og overside til hhv. 21 og 28 mm, minimum. Bilag 4.

13 BRO NR. 16 SIDE 13 Der er udtaget en borekerne fra ydersiden og vandret ind. Kernen er placeret over en synlig revne. Foruden revnen der kan følges ned til midten, fremstår kernen uden lamineringer, karbonatisering eller andre synlige skader. Der er synlige flintesten og kalksten i kernen. Ved opfugtning rejser overfladen sig ikke, hvilket indikerer at der ikke forløber alkalikiesel reaktion i betonen. Borekernen blev efterfølgende sendt til mikro/makro analyse. Resultatet fremgår af bilag 6. Søjler (billede nr ) Der er foretaget en visuel besigtigelse af søjlerne, suppleret med kloridmålinger og dæklagsmåling. Følgende blev registreret: Overordnet set forekommer betonen sund og fastklingende. Mindste dæklag er målt til 23mm. Se bilag 4. Kloridindhold i betonen er målt op til 0,02 % af betonvægten. Se bilag 5. Rækværker (billede nr ) Der er foretaget en visuel gennemgang, hvor følgende blev registreret: Galvanisering af rækværket er mange steder lettere slidt, hvilket ses af at der er rustgennemslag. Hvor scepterne er indstøb i kantbjælken, er der flere steder begyndende rust. Rækværket ved broenden mod NØ er påkørt. Belægning (billede nr ) Der er foretaget en visuel gennemgang, hvor følgende blev registreret: Flisebelægningen er intakt, men med en stor andel af skadede fliser. Asfalten mod kantbjælken er intakt. Fugtisolering og belægningsopbygning (billede nr ) Der blev udført to opbrydninger af belægningen ned til fugtisoleringen. Placeringen fremgår af bilag 2. Opbrydning 1 Der blev udført en opbrydning i belægningen på ca. 35 x 50 cm mod kantbjælken ca. midt på broen i østsiden. Umiddelbart under prøvehullet kunne der konstateres kalkudfældninger på undersiden af broen. Følgende blev registreret: De yderste 30 cm er befæstet med en 10cm tyk GAB-belægning, lagt oven på 5 cm drænasfalt. Denne er langt direkte oven på fugtisoleringen. Den øvrige belægning er opbygget af fliser lagt i ca. 10 cm grus oven på fugtisoleringen.

14 BRO NR. 16 SIDE 14 Fugtisolering er af type I, dog uden beskyttelsesbeton. Beskyttelsesmembran og fugtisolering er intakt, dog skal det påpeges, at membranen har dårlig vedhæftning til brooversiden. Der er ingen klemliste hvor fugtisoleringen afsluttes op ad kantbjælken. Opbrydning 2 Belægning er optaget ca. 30 cm på hver side af den sydlige dilatationfuge- /overgang mellem bro og landfæste. Følgende blev registreret: Fliser er intakte Der er ingen dilatationsmulighed i belægningen 15 cm fra broenden er lagt et fladjern ca. 8 x 4 cm på tværs i belægningen. Fladjernet er lagt i cementstabiliseret grus, der i nogen grad tilbageholder vandet på brosiden. Gruslaget under fliserne er meget opfugtet på brosiden, og lidt mindre på den anden side af fladjernet. Fugtisolering er intakt, men sprød. Mellem bro og landfæste er der indlagt en gummimembran, der er limet ind under fugtisoleringen på begge sider. Membranen er intakt, men ikke gennemgående på tværs af broen. På landfæstet er der ikke naturligt afløb for vanden, da gummimembranen ligger nederst.

15 BRO NR. 16 SIDE SKADEÅRSAGS- OG UDBEDRINGSVURDERING 5.1 Vurdering af konstruktionselementer Bærende overbygning Undersiden af brodækket fremstår generelt pænt. Antallet af dæklagsskader er begrænset, og de der er, er små. Påkørselsskaderne er ligeledes begrænsede og overfladiske. For både dæklagsskader og påkørselsskader skal områderne behugges til fastklingende beton, armeringen afrenses og efterfølgende håndudsættes med reparationsbeton. De tværgående revner på undersiden af brodækket ud for søjlerne med hvide udfældninger ser ikke ud til at udvikle sig accelererende. Revnerne kan således genfindes på billeder fra generaleftersynet fra både 2003 og Revnerne er opstået som et resultat af brodækkets nedbøjning. Udfældningerne indikerer, at brodækket er vandbelastet, og i områderne med revner kan betonen være udludet, samt armeringen kan være korroderet. Revnerne injiceres. De målte kloridkoncentrationer viser, at en nedbrydning af den katodiske beskyttelse af armeringen kan være begyndt. For at forhindre en udvikling skal betonoverfladerne beskyttes med en kloridstoppende overfladebehandling. På undersiden af brodækket er der kun registreret overfladisk karbonatisering. Borekernerne er ved udtagning, alle pæne og uden synlige skader og revner. Den efterfølgende analyse har vist at de alkalireaktive korn udviser indre reaktioner og begyndende radierende revnedannelser. Det er ikke vurderet at de begyndende reaktioner er skadende for brodækket, hvis de ikke udvikler sig. En sådan udvikling kan dog let ske ved en øget eller uændret vandbelastning. Brodækket skal således beskyttes mod vand på såvel overside som underside. Landfæster Det sydlige landfæste har enkelte lodrette revner i både fløje og vederlagsvæg. Revnerne er sætningsfremkalte. Det vurderes ikke at sætningerne udvikler sig, og revnerne kan repareres ved injicering eller ved behugning/udstøbning. De vandrette revner ved toppen af vederlagsvæggen, startende ved hjørnet, er fremkommet pga. at vingerne på brodækket har sat sig, og dermed belaster hjørnerne. Brodækket skal alene understøttes på midten. Vederlagsvæggen er ikke dimensioneret for lodrette belastninger ved hjørnerne. Toppen af vederlagsvæggen behugges fra revnen og op, og opstøbes til 30 mm under brodækket. Foruden revnerne er der kun få egentlige betonskader på det sydlige landfæste. De dæklagsskader og stenreder der er, behugges og håndudsættes.

16 BRO NR. 16 SIDE 16 Overfladerne på vederlagsvæggen, fløje og brystninger er grove og præget af forvitring. Særligt inderside og overside af brystningsmure er medtaget. Der ses endvidere en del udfældninger på fløjvæggene fra formhuller og revner. For at få en pæn og ensartet overflade udstøbes formhullerne og overfladerne filtes, svummes og males. Der er flere indikationer på, at dækket over det sydlige landfæste er beskadiget. På fløjvæggene ses der gennemsivninger med udfældninger omkring den højde, hvor dækket ligger af. Dette indikerer at fugtisoleringen er defekt og dækket vandbelastet. På undersiden af dækket er rustudfældninger spredt over hele dækket, hvilket ud over vandbelastningen peger på, at betonen er karbonatiseret, og armeringen ikke længere er katodisk beskyttet. Dette kan medføre grubbetæringer. I den nordlige ende, mod broen, er skaderne så udviklede at betonen er revnet, og den svært korroderede armering blotlagt. For at stoppe denne skadesudvikling, og reparere de allerede eksisterende skader, skal oversiden fugtisoleres så vandbelastningen fjernes. Undersiden skal i områder med rustudfældninger behugges, armeringen afrenses, og genudstøbes. Kantbjælker Kantbjælkerne er i generel god stand. Den overfladebehandling, der er blevet påført ved en tidligere renovering, er udtjent. De fine revner på tværs af kantbjælken tillægges ingen konstruktiv betydning, men skal forsegles mod vandindtrængning. Borekernen fra kantbjælken viser det samme tilstandsbillede, som for dem, taget i brodækket. AKR er begyndende, men endnu ikke skadende. Betonen er let vandbelastet. For at sikre kantbjælkerne skal AKR forhindres i at udvikle sig og armeringen skal beskyttes mod korrosion. Kantbjælkerne afrenses, eventuelle betonskader repareres, revnerne spartles, og kantbjælken behandles på yder- og underside med en revneoverbyggende elastisk svumme, og på over- og inderside med en elastisk kunststofmembran. Søjler Søjlernes tilstand er god. De foretagne målinger og analyser giver ikke anledning til andet end, at overfladerne afrenses og males. Rækværker Rækværkerne fremstår galvaniserede med lette rustgennemslag. Korrosionen er overfladisk, og en egentlig totalrenovering af rækværkerne vurderes ikke at være nødvendig for nuværende. De nederste 5 10 cm mod kantbjælken er dog generelt ramt af korrosion, og bør afrenses og overfladebehandles. Belægning Flisebelægningen på broen og de sydlige landfæster er lagt i små betonfliser med mange fuger. Fliserne er med tiden slidt og skadede. Både skaderne og de mange fuger gør belægningen mindre vandafvisende, hvorved vandbelastningen på den underliggende fugtisolering øges. I forbindelse med skift af fugtisolering bør der etableres en ny og mere tæt belægning.

17 BRO NR. 16 SIDE 17 Fugtisolering Fugtisoleringen er ved inspektionen fundet intakt men ældet, og mod broenderne sprød. Sammenholdt med udfældningerne på undersiden af brodækket og udfældninger ved det sydlige landfæste, vurderes fugtisoleringen ikke længere at være tilstrækkelig tæt. For at kunne begrænse den begyndende AKR i brodækket skal der etableres en ny fugtisolering. 5.2 Sammenfatning Overordnet set er der kun ringe udbredelse af karbonatisering i betonen. Brodrageren har ingen større skader og betonen er ikke specielt vandbelastet og vurderes ikke at være svækket styrkemæssigt. Der er dog begyndende alkalikisel reaktioner, der kan accelerere ved en øget eller uændret vandbelastning. Betonen i kantbjælkerne er i samme stand som i brodrageren. De lodrette revner er gennemgående og skal forsegles. Det er vigtigt at holde vandbelastningen lav. Endevederlaget mod syd har generelt slidte overflader der bør behandles. Revnerne er så store, at de skal repareres. Udfældningerne på fløjvæggene og på undersiden af dækket indikerer, at den overliggende fugtisolering og fugekonstruktion er defekt. Fugtisoleringen på broen er fra opførelsen i 1974, og med en forventet levetid for fugtisolering på 30-40år, bør den udskiftes nu. Generelt bør broen beskyttes med overfladebehandling på alle synlige flader.

18 BRO NR. 16 SIDE DISPOSITIONSFORSLAG 6.1 Indledning I dette afsnit opstilles en udbedringsstrategi for de registrerede skader på broen. 6.2 Udbedringsstrategi De registrerede skader giver ikke anledning til at opstille flere udbedringsstrategier. Dog kan der varieres på valg af ny fugtisolering og belægning. De to muligheder er: Fugtisolering type VIa med en belægningsopbygning som den eksisterende Nyt profileringslag støbt i armeret beton, afsluttet med en kunststofbelægning Teknisk beskrivelse Bærende overbygning Skaderne på undersiden repareres ved behugning, afrensning af armeringen og udstøbning. Hele undersiden afrenses tørt og behandles med silikonebaseret siloxsanholdig tyndfilmsmaling. Oversiden af brodækket afrenses og eventuelle skader udbedres. Vælges en kunststofbelægning ibores der strittere i brodækket, og der støbes et ca. 10 cm tykt armeret profileringslag. Landfæster Alle overflader afrenses med højtryksspuling. De lodrette revner i vederlagsvæggen og fløjvæggene injiceres. Toppen af landfæstet behugges i siderne og genstøbes. Oversiden af dækkes afrenses og eventuelle skader repareres, som tidligere angivet under Bærende overbygning. Vælges kunststofbelægningen støbes et profilering lag som angivet under Bærende overbygning. Undersiden skal i områder med rustudfældninger behugges, armeringen afrenses, og genudstøbes. Alle formhuller udstøbes. Vederlagsvæggen og fløjvæggene filtses, svummes og påføres en silikonebaseret siloxsanholdig tyndfilmsmaling. Over- og inderside af brystningsvæggene, inkl. trappen, påføres en elastisk kunststofmembran. Kantbjælker Kantbjælkerne afrenses tørt, og skaden i det nord-vestlige hjørne udbedres ved behugning, afrensning af armeringen og udstøbning. Revnerne spartles og kantbjælken behandles på yder- og underside med en revneoverbyggende elastisk svumme samt tyndfilmsmaling, som beskrevet under Bærende overbygning, og på over- og inderside med en elastisk kunststofmembran.

19 BRO NR. 16 SIDE 19 Søjler Søjlerne afrenses og overfladebehandles som fløjvæggene. Rækværker Den nederste del af sceptrene sandsvirpes og overfladebehandles med zinkholdig maling. Rækværker med skader fra påkørsler oprettes hvis muligt, ellers udskiftes de skadede dele. Belægning og fugtisolering Fugtisolering type VIa med en belægningsopbygning som den eksisterende. Oversiden af brodæk og dæk over landfæste klargøres til fugtisolering ved opspartling af hulkehl mod kantbjælkerne og brystningsmurene, og slyngrensning. Fugtisolering VIa udføres med klemskinne mod kantbjælkene og brystningsmurene, og med en bevægelig fuge mellem brodæk og landfæste. Oven på fugtisoleringen udlægges geotekstil for at beskytte membranen. Herpå lægges belægningssten i grus. Nyt profileringslag støbt i armeret beton, afsluttet med en kunststofbelægning. Der støbes et profileringslag, som beskrevet under Bærende overbygning, hvorpå der udføres en akrylbaseret kunststofbelægning afsluttet med istrøning af friktionsmateriale. Mellem brodæk og landfæste udføres en vandtæt bevægelig fuge Tidsplan Det forventes at de beskrevne arbejder kan udføres på 3 måneder Trafikale forhold Overført sti I forbindelse med arbejdet på oversiden af brodækket anbefales det at opdele arbejdet i to etaper, for således at holde halvdelen af broen åben for trafik i hele perioden, eller på anden måde at sørge for passage af Stenbjerggårds Allé for fodgængere og cyklister. Underført vej Trafikken på Stenbjerggårds Allé skal til en hver tid opretholdes. I tilfælde hvor arbejdet kræver det, kan der gives tilladelse til korterevarende afspærring af et spor.

20 BRO NR. 16 SIDE 20 Se kort over området nedenfor: Bro nr. 16 Figur 1 Oversigtskort over området, med placering af bro nr. 16.

21 BRO NR. 16 SIDE Økonomisk vurdering Nyt profileringslag og kunststofbelægning Bygherreoverslag for; Totalrenovering af bro nr. 16 Kunststofmembran Kantbjælker kr Opbrydning af belægning kr Rækværk kr Ny profileringsbeton kr Kunststofbelægning kr Betonskader, brodæk og underbygning kr Underbygning, overfladebehandling kr underside, overfladebehandling kr Opgravning og retabl. v. broender inkl. afvandning kr Trafikforanstaltninger kr Byggepladsforanstaltninger kr Mellemtotal kr Uforudseelige udgifter ~15% kr Udlæg kr Projektering, udbud og tilsyn ~15% kr I alt excl. moms kr

22 BRO NR. 16 SIDE Fugtisolering type VIa og belægningssten Bygherreoverslag for; Totalrenovering af bro nr. 16 Traditionel fugtisolering Kantbjælker kr Opbrydning af belægning, inkl. skarpespartling af betonoverflader mv. kr Rækværk kr Fugtisolering type VIa kr Belægningssten kr Betonskader, brodæk og underbygning kr Underbygning, overfladebehandling kr underside, overfladebehandling kr Opgravning og retabl. v. broender inkl. afvandning kr Trafikforanstaltninger kr Byggepladsforanstaltninger kr Mellemtotal kr Uforudseelige udgifter ~15% kr Udlæg kr Projektering, udbud og tilsyn ~15% kr I alt excl. moms kr

23 BRO NR. 16 SIDE KONKLUSION OG INDSTILLING Broens øjeblikkelige tilstand vurderes at være god, men skaderne kan accelerere, hvis der ikke sættes ind med en renovering snarligt. Landfæstets tilstand er lidt dårligere end den øvrige konstruktion. Specielt dækket har udfældninger og skader på armeringen. Forudsætningerne for skadelige alkalikiesel reaktioner er til stede i betonen i broen, men er endnu ikke udviklede med alvorlige skader til følge. For at forhindre en sådan udvikling er det vigtigt at brobetonen holdes tør. Den beskrevne renoveringsstrategi er, foruden reparation af skader, netop opstillet med fokus på at beskytte betonen mod vand. Det anbefales at de beskrevne arbejder udføres inden for 3 år. Roskilde, den P.R. Svendsen / Mads Toubro

24 BRO NR. 16 SIDE 24 BILAG 1: Generaleftersyn bro nr. 16

25 BRO NR. 16 SIDE 25 BILAG 2: Placering af prøver

26 BRO NR. 16 SIDE 26 BILAG 3: Foto

27 BRO NR. 16 SIDE 27 BILAG 4: Dæklagsmålinger og behugninger

28 BRO NR. 16 SIDE 28 BILAG 5: Kloridanalyser

29 BRO NR. 16 SIDE 29 BILAG 6: Borekerneanalyser