Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
|
|
|
- Einar Steffensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner 2 1
2 Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Forudsætninger for AKR Tilstandsundersøgelser og eftersyn ( opdage problemet i tide) Undersøge betonen i laboratoriet - Forudsætninger for AKR er der noget nyt eller er vi blevet klogere? - Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR - Alkali-niveauet - Vurdering af skadesudviklingen for en AKR-farlig betonkonstruktion Konklusion Forudsætninger for AKR 4 komponenter skal være til stede (samtidigt) for at forårsage alkalikiselreaktioner: Reaktivt Silica (f.eks. Opal =SiO 2 H 2 O) AKR Ca(OH) 2 (højt ph) Vand (H 2 O) Alkalier (Na +, K +) 2
3 Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner. Betonens alkaliindhold skal være over 3 kg per m 3 beton, før der vil kunne ske ekspansion og egentlige revnedannelser i betonen Betonens fugtindhold skal typisk være > 80% RF Basisk miljø i betonen er nødvendigt (ph > 12) for at f.eks. opal er opløselig i kontakt med betonens porevæske (i bygværkets forventelige levetid) dvs. betonen må f.eks. ikke være karbonatiseret 5 Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 6 3
4 Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 7 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 8 4
5 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 9 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 10 5
6 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 11 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 12 6
7 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR brug af NDT Visuel inspektion suppleret med termovisionsbillede 13 Konklusion Eftersyn Man er blevet meget bedre til at identificere problemet i tide. Man bruger i stigende grad NDT for at identificere omfanget af denne type skader. men.. Der er plads til forbedringer ikke mindst på NDT-området, og der er stadig broer som smutter under vores radar! 7
8 Betonundersøgelser Undersøgelse af beton Borekerner i laboratoriet Udtagning af betonprøver typisk borekerner med diameter på mellem 30 mm og 150 mm I områder såvel med skader som uden skader. Error : Not deteriorated concrete but two construction joints 15 Vurdering af betonens AKR-reaktivitet i laboratoriet Tyndslibsanalyse Restreaktivitetsanalyse 16 8
9 Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner! Rigtigt mange betonkonstruktioner indeholder en skadelig mængde af reaktive korn i sandfraktionen men spørgsmålet er om vi ved, hvor omfattende revnedannelser vil kunne blive, og hvordan reaktioner udvikle sig over tid? 17 Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR 9
10 Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1954 Smeltevandaflejringer Istidens smeltevandsfloder medførte store mængder af ler, sand, grus og sten, som var løsrevet af gletscherne på deres vej hen over undergrunden. Hvor vandstrømmen tog af, faldt materialerne til bunds. De fineste partikler holdt sig længe svævende i vandet og faldt først til bunds i store søer eller i selve havet. De større og tungere korn stenene og gruset blev derimod afsat allerede i flodløbene eller ved kanten af gletscherne. Kristeligt Dagblad 10
11 Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Tæt flint Opal flint 11
12 Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Tre lokaliteter på Tirstrup hedeslette er blevet undersøgt mht. sandmaterialernes alkalikiselreaktivitet: 1. Balle/Glatved (0 km) 2. Kejsergaard (5 km) 3. Auning (30 km) Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Balle/Glatved (16,5 %) Auning (5 %) Kejsergaard (4 %) 12
13 Kalkopalflint i mikroskopet (Balle/Glatved + Kejsergaard vs. Auning) alm. lys fluorescens Krydsede nicoller Balle/Glatved Porøst kalkopalkorn med fossiler bestående af kalk. Kalkindholdet i kornet er i gennemsnit ca % Auning Det er tydeligt, at de porøse kalkopal-korn har en anderledes sammensætning og/eller opalindhold når man ser på disse i et polarisationsmikroskop Udsnittets størrelse er ca. 1,5 x 1,0 mm Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn 13
14 Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn Restreaktivitetsanalyse 28 14
15 Tilstandsundersøgelser Restreaktivitetsanalyse Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 29 Restreaktivitetsmålinger Alkaliindhold bestemt: Na 2O + K 2O Strandesplanaden Enghavevej 0,79 0,85 Cementindhold (skønnet) kg/m kg/m 3 Ækv. Alkaliindhold i beton 2,7-3,0 kg/m 3 beton 3,1-3,4 kg/m 3 beton Ekspansion [ 0 / 00 ] Enghavevej Syd - Kerne 1 Restreaktivitesmålinger K1 - Vand K1 - Salt Ekspansion [ 0 / 00 ] Strandesplanaden, nordbro, kerne 4 Restreaktivitesmålinger K4 - Vand K4 - Salt Opbevaring ved 50 o C i saltbad og ved 100% RF [uger] Opbevaring ved 50 o saltbad og ved 100% RF [uger] 30 C i 15
16 Konklusion Analyse af betonen Mængden af reaktive korn er en meget god rettesnor for, hvor potentiel reaktiv betonen er, ikke mindst hvis man kender (og forstår betydningen) af oprindelsen af de anvendte tilslagsmaterialer (hurtig metode). Såkaldte restreaktivitetsbestemmelser synes dog at være den bedste metode til at vurdere den fremtidige udvikling igen under visse forudsætninger (tidskrævende) Men. Konklusion At dersom en AKR-farlig beton bliver udsat for fugt og (men ikke nødvendigvis) alkalier fra f.eks. tøsalte så viser en lang række eksempler, at skaderne tilsyneladende kan udvikle sig overordentlig hurtigt (få år) og meget omfattende (kan brede sig til hele brodækket) og det kan tilsyneladende også ske i det skjulte. 16
17 Tak for opmærksomheden Lugter som AKR- bestandig beton 17
Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner
Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner Ricardo Antônio Barbosa Dansk Betondag 2017 Hvor langt er vi kommet? For ca. 65 år siden importerede vi alkalikiselreaktioner, AKR, til Danmark 2 DTU
19.1 Alkalireaktioner
19.1 Alkalireaktioner Af Bent Grelk, Grelk Consult Figur 1. Skader fra alkalikiselreaktioner kan se voldsomme ud med udbredt revnedannelse. Ofte er bygværkets funktion ikke reduceret mærkbart på trods
Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen
Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at
Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen ([email protected]) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for
Baggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse
Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Materialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER
JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO
PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 [email protected] www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
FUGTISOLERING AF BETONBROER MED
REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN ([email protected]) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Overflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk [email protected] CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Bilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør [email protected] Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0
VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse
Overflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun
Skifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut
Dobbelt forbelastning
Dobbelt forbelastning Dansk Geoteknisk Forening Odense 15/11 2012 Gitte Lyng Grønbech, Ph.D. studerende AAU 1 Agenda 1. Præsentation af mig 2. Materiale 3. Testmetoder 4. Tolkningsmetoder 5. Tøjninger
På kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro
Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner
Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder
Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Agenda Problemstilling Hvad er termografi? Udviklingsprojekt 2006/07 Konklusion Fremtidsperspektiver 2 Problemstilling Problemstilling
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges
.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges 13 betonsygdomme 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges ERVIN POULSEN med flere l' l. _;. :. ; 8TA1!N8 Me!FMSKNtN681N8TIM'
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder
Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1
VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Udgiver
Overflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Murværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
med cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017 Sag 81/2016 (1. afdeling) Vallensbæk Kommune (advokat René Offersen) mod Banedanmark (Kammeradvokaten ved advokat Kasper Mortensen) Biintervenient til støtte
Internet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton
Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
NATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Farvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Middelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening
Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.
07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.
Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper
BioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Geologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE
1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og
HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT
HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT Bro nr. 27 Hørsholm Kongevej, UF af sti Udarbejdet af : Broconsult a/s Sankt Peders Stræde 4A 4000 Roskilde Tlf. 46 32 22 55 Dokument nr. : 01 Revision : 0 Dato : 21.12.2018
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund
Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG
Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker
Anvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, [email protected] Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, [email protected] Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, [email protected] COWI, Afd. 1313 Grundvand
Kan jordbunden bruges?
Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger
