Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner"

Transkript

1 Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner 2 1

2 Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Forudsætninger for AKR Tilstandsundersøgelser og eftersyn ( opdage problemet i tide) Undersøge betonen i laboratoriet - Forudsætninger for AKR er der noget nyt eller er vi blevet klogere? - Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR - Alkali-niveauet - Vurdering af skadesudviklingen for en AKR-farlig betonkonstruktion Konklusion Forudsætninger for AKR 4 komponenter skal være til stede (samtidigt) for at forårsage alkalikiselreaktioner: Reaktivt Silica (f.eks. Opal =SiO 2 H 2 O) AKR Ca(OH) 2 (højt ph) Vand (H 2 O) Alkalier (Na +, K +) 2

3 Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner. Betonens alkaliindhold skal være over 3 kg per m 3 beton, før der vil kunne ske ekspansion og egentlige revnedannelser i betonen Betonens fugtindhold skal typisk være > 80% RF Basisk miljø i betonen er nødvendigt (ph > 12) for at f.eks. opal er opløselig i kontakt med betonens porevæske (i bygværkets forventelige levetid) dvs. betonen må f.eks. ikke være karbonatiseret 5 Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 6 3

4 Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 7 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 8 4

5 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 9 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 10 5

6 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 11 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 12 6

7 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR brug af NDT Visuel inspektion suppleret med termovisionsbillede 13 Konklusion Eftersyn Man er blevet meget bedre til at identificere problemet i tide. Man bruger i stigende grad NDT for at identificere omfanget af denne type skader. men.. Der er plads til forbedringer ikke mindst på NDT-området, og der er stadig broer som smutter under vores radar! 7

8 Betonundersøgelser Undersøgelse af beton Borekerner i laboratoriet Udtagning af betonprøver typisk borekerner med diameter på mellem 30 mm og 150 mm I områder såvel med skader som uden skader. Error : Not deteriorated concrete but two construction joints 15 Vurdering af betonens AKR-reaktivitet i laboratoriet Tyndslibsanalyse Restreaktivitetsanalyse 16 8

9 Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner! Rigtigt mange betonkonstruktioner indeholder en skadelig mængde af reaktive korn i sandfraktionen men spørgsmålet er om vi ved, hvor omfattende revnedannelser vil kunne blive, og hvordan reaktioner udvikle sig over tid? 17 Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR 9

10 Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1954 Smeltevandaflejringer Istidens smeltevandsfloder medførte store mængder af ler, sand, grus og sten, som var løsrevet af gletscherne på deres vej hen over undergrunden. Hvor vandstrømmen tog af, faldt materialerne til bunds. De fineste partikler holdt sig længe svævende i vandet og faldt først til bunds i store søer eller i selve havet. De større og tungere korn stenene og gruset blev derimod afsat allerede i flodløbene eller ved kanten af gletscherne. Kristeligt Dagblad 10

11 Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Tæt flint Opal flint 11

12 Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Tre lokaliteter på Tirstrup hedeslette er blevet undersøgt mht. sandmaterialernes alkalikiselreaktivitet: 1. Balle/Glatved (0 km) 2. Kejsergaard (5 km) 3. Auning (30 km) Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Balle/Glatved (16,5 %) Auning (5 %) Kejsergaard (4 %) 12

13 Kalkopalflint i mikroskopet (Balle/Glatved + Kejsergaard vs. Auning) alm. lys fluorescens Krydsede nicoller Balle/Glatved Porøst kalkopalkorn med fossiler bestående af kalk. Kalkindholdet i kornet er i gennemsnit ca % Auning Det er tydeligt, at de porøse kalkopal-korn har en anderledes sammensætning og/eller opalindhold når man ser på disse i et polarisationsmikroskop Udsnittets størrelse er ca. 1,5 x 1,0 mm Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn 13

14 Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn Restreaktivitetsanalyse 28 14

15 Tilstandsundersøgelser Restreaktivitetsanalyse Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 29 Restreaktivitetsmålinger Alkaliindhold bestemt: Na 2O + K 2O Strandesplanaden Enghavevej 0,79 0,85 Cementindhold (skønnet) kg/m kg/m 3 Ækv. Alkaliindhold i beton 2,7-3,0 kg/m 3 beton 3,1-3,4 kg/m 3 beton Ekspansion [ 0 / 00 ] Enghavevej Syd - Kerne 1 Restreaktivitesmålinger K1 - Vand K1 - Salt Ekspansion [ 0 / 00 ] Strandesplanaden, nordbro, kerne 4 Restreaktivitesmålinger K4 - Vand K4 - Salt Opbevaring ved 50 o C i saltbad og ved 100% RF [uger] Opbevaring ved 50 o saltbad og ved 100% RF [uger] 30 C i 15

16 Konklusion Analyse af betonen Mængden af reaktive korn er en meget god rettesnor for, hvor potentiel reaktiv betonen er, ikke mindst hvis man kender (og forstår betydningen) af oprindelsen af de anvendte tilslagsmaterialer (hurtig metode). Såkaldte restreaktivitetsbestemmelser synes dog at være den bedste metode til at vurdere den fremtidige udvikling igen under visse forudsætninger (tidskrævende) Men. Konklusion At dersom en AKR-farlig beton bliver udsat for fugt og (men ikke nødvendigvis) alkalier fra f.eks. tøsalte så viser en lang række eksempler, at skaderne tilsyneladende kan udvikle sig overordentlig hurtigt (få år) og meget omfattende (kan brede sig til hele brodækket) og det kan tilsyneladende også ske i det skjulte. 16

17 Tak for opmærksomheden Lugter som AKR- bestandig beton 17

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler

Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner

Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner Ricardo Antônio Barbosa Dansk Betondag 2017 Hvor langt er vi kommet? For ca. 65 år siden importerede vi alkalikiselreaktioner, AKR, til Danmark 2 DTU

Læs mere

19.1 Alkalireaktioner

19.1 Alkalireaktioner 19.1 Alkalireaktioner Af Bent Grelk, Grelk Consult Figur 1. Skader fra alkalikiselreaktioner kan se voldsomme ud med udbredt revnedannelse. Ofte er bygværkets funktion ikke reduceret mærkbart på trods

Læs mere

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen ([email protected]) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering

Læs mere

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010 Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h

Læs mere

BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING

BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO

Læs mere

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr. Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 [email protected] www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark

Læs mere

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN ([email protected]) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt

Læs mere

Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018

Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have 15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk [email protected] CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse 1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør [email protected] Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse

Læs mere

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation 2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut

Læs mere

Dobbelt forbelastning

Dobbelt forbelastning Dobbelt forbelastning Dansk Geoteknisk Forening Odense 15/11 2012 Gitte Lyng Grønbech, Ph.D. studerende AAU 1 Agenda 1. Præsentation af mig 2. Materiale 3. Testmetoder 4. Tolkningsmetoder 5. Tøjninger

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder

Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Agenda Problemstilling Hvad er termografi? Udviklingsprojekt 2006/07 Konklusion Fremtidsperspektiver 2 Problemstilling Problemstilling

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges

.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges .;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges 13 betonsygdomme 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges ERVIN POULSEN med flere l' l. _;. :. ; 8TA1!N8 Me!FMSKNtN681N8TIM'

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1

Læs mere

VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation 2017 VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Udgiver

Læs mere

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

med cementbundne bærelag

med cementbundne bærelag Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017 Sag 81/2016 (1. afdeling) Vallensbæk Kommune (advokat René Offersen) mod Banedanmark (Kammeradvokaten ved advokat Kasper Mortensen) Biintervenient til støtte

Læs mere

Internet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton

Internet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Farvevariationer for nystøbt beton

Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?

Læs mere

Middelalderens mørtler

Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.

Læs mere

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips. Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT

HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT Bro nr. 27 Hørsholm Kongevej, UF af sti Udarbejdet af : Broconsult a/s Sankt Peders Stræde 4A 4000 Roskilde Tlf. 46 32 22 55 Dokument nr. : 01 Revision : 0 Dato : 21.12.2018

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker

Læs mere

Anvendelse af georadar

Anvendelse af georadar Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, [email protected] Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, [email protected] Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, [email protected] COWI, Afd. 1313 Grundvand

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere