HVIDOVRE RÅDHUS TILSTANDSRAPPORT VEDRØRENDE FACADER OG FACADEKONSTRUKTIONER.

Transkript

1 UDARBEJDET AF BORNEBUSCH TEGNESTUE A/S OG KLAUS NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S 1

2 Indholdsfortegnelse. 25. APRIL 2017 Indledning Side 01 Tilstandsvurdering af facadesøjler og bjælker Side 02 Bilag til tilstandsvurdering af søjler og bjælker Side 13 Vurdering af facadebeklædningen kalkstensbeklædning, murkroner og mosaiksten Side 16 Intermistisk sikring af kalkstenstensbeklædningen Side 17 Forslag til renovering af facadebeklædningen Side 18 2

3 Indledning. Bornebusch Tegnestue a/s forestår projektering og udførelse af udskiftning af vinduer m.m. i Hvidovre Rådhus. I forbindelse med projekteringen blev udført demontering af en facadesten med henblik på fastlæggelse af, hvordan facadesten, ved evt. partiel udskiftning, kunne monteres. Det konstateredes ved denne undersøgelse, at den bagvedliggende betonsøjle havde kraftige revner og synlige korroderede armeringsjern Det besluttedes derfor at foretage en undersøgelse af et større antal betonsøjler/dragere for at få et grundlag for vurdering af betonkonstruktionernes generelle tilstand. Tilstandsvurderingen af facadesøjler og bjælker blev udført af Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S og vurderingen er beskrevet i nærværende rapports side Der er endvidere i nærværende rapport beskrevet en vurdering af facadebeklædningen, angivet et forslag til intermistisk sikring af skadede facadesten, samt angivet forslag til renovering af facadebeklædningen. 3

4 Tilstandsvurdering af facadesøjler og bjælker. Undersøgelse og vurdering er udført af Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S. Stamoplysninger. Ejendommen: Hvidovre Rådhus Hvidovrevej 38 H 2650 Hvidovre Matr. Nr. 21bø Ejer: Hvidovre Kommune Hvidovre Rådhus Hvidovrevej 38 H 2650 Hvidovre Arkitekt: Bornebusch Tegnestue A/S Svenskevej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf.: Ingeniør: Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI A/S Gammel Strandvej Nivå. Tlf:

5 Undersøgelses omfang. For at få en repræsentativt undersøgelse er der er undersøgt 7 søjler og 4 vandrette bjælker fordelt på bygning B, C og D på syd, øst og vestvendte facader. Steder er udvalgt tilfældigt. Tegning der viser hvilke facader der er undersøgt, markeret med rødt. Beskrivelse af opbygning af facaden. Bygningerne er opført med en bærende facade udført i insitu-støbt beton, bestående af gennemgående vandrette og lodrette bånd, så dragere og søjler markere sig i den færdige facade. Betonkonstruktionen er beklædt med sandsten, som er fastgjort med kobberanker indstøbt i betonsøjlerne og betonbjælkerne. I sandstenen er ankerne limet på bagsiden af stenen. Alle lodrette og vandrette fuger i mellem sandstenen er lukket med mørtelfuger. Tagkanterne er ligeledes inddækket med sandsten, på oversiden er disse fuget sammen med en mastikfuge. Brystningerne under vinduerne er udført i beton, med påklæbet mosaikstifter. 5

6 De lodrette og vandrette betonbånd er udført uden isolering. Det er ikke undersøgt om vinduesbrystningerne er isoleret. Foto der viser hvordan ankeret er placeret i sandstenen. På søjlerne er sandstenen fastgjort med 2 ankere og på de vandrette bjælker er der 3 ankere. Foto der ankeret efter at sandstenen er fjernet. 6

7 Undersøgelsens resultat. Undersøgelsen omfatter 11 steder, hvor sandstenene er fjernet, stederne er udvalgt tilfældigt, bortset fra det første sted hvor facadestenen blev fjernet fordi den var revnet. Ud af de 11 undersøgte steder var der 10 steder hvor betonen havde skader i større eller mindre omfang. Kun i ét tilfælde var der ikke synlige skader på betonen. Skaderne er mere eller mindre fremskredne, der er skader hvor der er store revner i betonen og skader hvor der er synlig korroderede armering, andre steder er skaderne synlige i form af revner i betonen. Årsagen til skaderne er, at betonen over tid har været eller er påvirket af regnvand, som via utætheder i facadestenen har opfugtet betonen. Samtidigt er armering beliggende yderligt i betonkonstruktionerne med et for lille dæklag, betonen er nogen steder dårligt udstøbt, dette gør sig specielt gældende i de udvendige hjørner i bunden af søjlerne. Det lille dæklag samtidig med, at betonen er karbonatiseret, betyder at armeringen vil korrodere når betonen opfugtes. Vi har målt karbonatiseringsdybden til ca 5-18 mm, dæklaget på armeringen er målt til mellem mm, bortset fra de steder hvor armeringen har været blotlagt. Karbonatiseringen foregår alle steder på betonoverfladerne hvor denne reagere på luftens CO 2, karbonatiseringen foregår hurtigere i revner og i porøs beton. Armeringen i konstruktionerne er således beliggende i den karbonatiserede beton de steder hvor dæklaget er mindre en mm eller hvor betonen er revnet eller porøs. Armeringsjern, som er i beton der ikke er karbonatiseret er beskyttet af betonens ph værdi, når betonen er karbonatiseret falder ph-værdien og betonen beskytter ikke armeringen, som så vil begynde at korrodere når stålet udsættes for fugt. Når armeringen korrodere vil den udvide sig med op 5-7 gang i forhold til sin oprindelige størrelse, når det sker vil betonen revne og der vil ske afskalninger af beton ud for armeringen. Og i dette tilfælde vil betonen også skubbe på facadestenen som så vil revne. På grund af skadernes karakter og omfang, er det nødvendigt med en gennemgribende betonrenovering for at stoppe yderligere skadesudvikling. På de efterfølgende sider er vist foto s af nogle af de typiske konstaterede betonskader. 7

8 Kraftig revne ud for armeringen Foto af bjælke nr. 1.6 (se bilag A) 8

9 Revne i betonsøjle Synlig korroderede armering Foto 3.3 søjle (se bilag A) Synlig korroderede armering Foto 2.1 søjle (se bilag A) 9

10 Kraftigt korroderede armering Foto 1.1 søjle (se bilag A) 10

11 Foto bjælke 1.2 stor revne i betonbjælken. (se bilag A) 11

12 Foto der viser måling af karbonatiseringsdybden, ved påsprøjtning af phenolphtalein som farves rød når betonens PH værdi er over 9,5. Betonen blev renhugget lige inden påsprøjtning phenolphtalein, som farves lige akkurat rød, hvilket indikere af PH værdien er nær ved 9,5. 12

13 13

14 14

15 15

16 Vurdering af facadebeklædningen kalkstensbeklædning, murkroner og mosaiksten Kalkstenbeklædning. Facadestenene er besigtiget. Der var flere steder skader i kalkstene ud for fastgørelsesankerne, enkelte steder var der sprunget en skal af og fastgørelsesankeret sad synligt i overfladen. Årsagen til dette skyldes korrosion på fastgørelsesankeret som derved vokser og sprænger stenen. Vi har også ved gennemgangen registret at flere facadesten på fløj C mod vest, er udskiftet, tidligere. Murkroneinddækning Murkrone er beklædt vandret og lodret med kalksten, som er fuget indbyrdes. Konstruktionen er meget sårbar og kræver, for at være tæt, at fugningen eftergås meget ofte. Det kan konstateres at bygningsdelen ikke er tæt og at der tilledes vand ned i ydervægskonstruktionen. Nogle steder ses den vandrette murkroneinddækning at have løftet sig som følge af frostpåvirkning. Mosaikstensbeklædning Mosaikstensbeklædningen over vinduer og på brystninger fremtræder generelt intakt med enkelte mindre afskalninger. Der ses partielt reparerede områder. Generelt er de nederste 20 cm over de vandrette etageadskillelsesbånd opfugtede og vedhæftningen er ved bankning på facaderne konstateret generelt mangelfuld. 16

17 Intermistisk sikring af kalkstenstensbeklædningen. Det kan være kritisk såfremt fastgørelser svigter eller facadesten knækker, som ovenfor beskrevet og der kan her være fare for nedstyrtning. På grund af det sikkerhedsmæssige aspekt, vil vi tilråde at hele facaden gennemgås fra lift og de steder hvor der er løse facadesten, revner eller afskalninger ud for fastgørelserne af facadestenen, sikres eller fjernes disse. En intermistisk sikring kan udføres simpelt ved at der skrues en krydsfinersplade udenpå den skadede facadesten. Krydsfinerspladen skal sikres god vedhæftning helt ind i betonkonstruktionen. Der kan ske en indfarvning af den intermistiske pladeforstærkning, således at den påskruede plade syner mindst muligt. 17

18 Forslag til renovering af betonkonstruktioner, murkroneinddækninger og facadebeklædning m.m. Renovering af betonkonstruktioner. Det er vores anbefaling af der gennemføres en gennemgribende betonrenovering. Dels af sikkerhedsmæssige årsager og dels for at sikre konstruktionerne en lang restlevetid. Renoveringen bør omfatte alle lodrette og vandrette betondragere. Og i den forbindelse vil det være nødvendigt at udskifte kalkstensbeklædningen. For at sikre en holdbar reparation frihugges armering, så der er mindst mm luft bag armeringsjernet og vinkelrette sideflader. Al karbonatiseret beton skal fjernes inden udfyldning med ny armeringsbeskyttende beton. Det frilagte stål afrenses for løs rust ved sandblæsning til rent stål. Efter afrensning af armering rengøres reparationsstedet for støv, snavs og løs beton. Betonreparationen udføres ved enten håndudsætning eller forskalling og udstøbning. Efterfølgende anbefales det at betonoverfladen males med en karbonatiseringsbremsende maling. Efter endt betonrenovering af facaderne skal der udføres en inddækning af konstruktionerne og der vil være en række tekniske og æstetiske parametre som skal overvejes. Murkroneinddækninger. Murkroner skal eftergås og sikres mod fremtidig nedsivning af vand i vægkonstruktionerne. Samlinger mellem vandrette afdækningssten kan ske ved fugning, men det kan også overvejes, om der kan etableres en arkitektonisk acceptabel afdækning af murkronerne med et plademateriale, f. eks. zink eller kobber. Facadebeklædning. Facadebeklædning skal retableres. Det anbefales at der etableres en ny kalkstensbeklædning, således at det bevaringsværdige rådhus bibeholder sit arkitektoniske udtryk. Ligeledes anbefales bibeholdt beklædningen med mosaiksten på de indeliggende partier. Der vil være en række tekniske overvejelser at gøre, bl. a. er nutidens krav til montering af facadebeklædning ændrede. Der skal også gøres overvejelser om muligheder for at eliminere eksisterende kuldebroer i facadekonstruktionen, således at der sikres bedre indeklima og energibesparelser. 18