Borgmesterens forord. Winni Grosbøll, borgmester

Transkript

1 STRATEGI FOR KOMMUNEPLAN BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 2019

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvad er en strategi? 5 Visioner og baggrund 6 Udviklingsområder i kystnærhedszonen 10 Rønne 12 Nexø 14 Hasle 15 Svaneke 16 Allinge 17 Gudhjem 18 Øvrige steder 19 Redegørelse 21 Natur, Miljø og Klima 28 Natur 29 Miljø 31 Klima 33 Bornholms Grønne Bølge 35 Sommerhusområder 37 Forslag til nye områder 39 Områder som nedlægges 46 Analyse 50 Redegørelse 51 2

3 Borgmesterens forord Det går godt på Bornholm. Vi har haft fremgang i de senere år. Iværksætteriet blomstrer, og ledigheden er lav. At Bornholm er en helt unik perle, har andre også fået øjnene op for. Flere og flere turister besøger øen, og flere og flere familier vælger at slå sig ned på Bornholm for at få del i det gode liv, som Bornholm kan tilbyde. Bornholm står i dag et helt andet sted end i 2013, da den forrige kommuneplan blev til. Det skal den nye kommuneplan afspejle. Med kommuneplanen skal vi understøtte en fortsat positiv udvikling på Bornholm, så vores samfund er gearet til fremtidens udfordringer. Kommunalbestyrelsen har i år vedtaget en boligpolitik. Den skal understøtte kommunalbestyrelsens centrale vision om, at der i 2028 skal bo mennesker på Bornholm og sammen med erhvervslivet er vi i gang med at skabe nye jobåbninger. Derfor bliver der også behov for nye boliger på øen i kommuneplanen vil vi prøve at sikre attraktive arealer i de 6 kystnære byer med bopælspligt. Ligeledes vokser interessen for at have et sommerhus på Bornholm. Den glædelige udvikling tager vi konsekvensen af ved at omplacere adskillige sommerhusområder: udlagte områder, som aldrig er blevet bebygget, bliver med den nye plan sløjfet og erstattet med nye sommerhusområder placeret nogle af de steder, hvor vi ved, at flest efterspørger et bornholmsk sommerhus. På den måde regner vi med at kunne byde også flere fritidsbornholmere velkommen i de kommende år. Alt er dog ikke byggeri. Bornholms måske allerstørste aktiv er øens unikke natur, der trækker både flere fastboende og flere feriegæster til. I disse år skaber vi mere sammenhængende natur. For både dyr og mennesker skaber vi Bornholms Grønne Bølge, der vil gøre mere af naturen tilgængelig for flere, skabe flere korridorer som dyr kan bevæge sig i og skabe bånd mellem mennesker og deres omgivelser. Vi vil passe på vores natur og miljø og være en bæredygtig og klimavenlig ø. Denne strategi er et debatoplæg for kommunens fysiske udvikling de næste 12 år. Hvis du har gode idéer eller forslag til ændringer i kommuneplanen, så hører vi gerne fra dig. Winni Grosbøll, borgmester 3

4 Borgmester Winni Grosbøll Strategiens temaer Udviklingsområder i kystnærhedszonen Natur, Miljø og Klima Sommerhusområder Udviklingsområder i kystnærhedszonen Med dette tema vil vi muliggøre nye attraktive boligområder ved de kystnære byer med bopælspligt. Læs mere... Natur, Miljø og Klima Dette tema sætter fokus på vores helt unikke kvaliteter, som skal udvikles til gavn for mennesker og dyr. Temaet understøtter visionen om en bæredygtig og klimavenlig ø. Læs mere... Sommerhusområder For at få bygget flere sommerhuse omplaceres sommerhusområder, som aldrig er blevet bebygget til nye attraktive beliggenheder. Læs mere... 4

5 Hvad er en strategi for kommuneplanen? Strategien for kommuneplan 2020 er et debatoplæg om Bornholms fysiske udvikling de næste 12 år. Debatoplægget er udformet af kommunalbestyrelsen og beskriver de temaer, som kommunalbestyrelsen har valgt at fokusere på, og hvad de ønsker at ændre på i den kommende kommuneplanlægning. Som borger, forening eller virksomhed skal du opfatte strategien som hensigter, som du har mulighed for at kommentere på ved at indsende et høringssvar. I forbindelse med vedtagelsen af strategien kan kommunalbestyrelsen beslutte at ændre strategiens indhold enten som følge af et høringssvar eller fordi de i processen har fået ny viden. Få indflydelse med et høringssvar For at indsende et høringssvar skal du klikke på den orange 'knap' øverst til højre. Her skal du udfylde dine kontaktoplysninger og skrive dine bemærkninger. Du kan også vedhæfte et bilag. 5

6 Vision: bornholmere i 2028 Kommuneplanen skal understøtte kommunalbestyrelsens visioner og politikker. Derfor beskæftiger denne strategi sig med, hvordan kommuneplanen skal ændres, så den bedre understøtter den ønskede udvikling. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 sin vision og 6 visionsspor for sit arbejde med udviklingen af Bornholm. Visionen afspejler en fornyet optimisme, hvilket tydeligt fremgår af ønsket om at blive flere bornholmere. Sideløbende med dette har kommunalbestyrelsen tilsluttet sig arbejdet med og visionen om 'Bright Green Island'. Bright Green Island handler om at Bornholm vil være en bæredygtig og klimavenlig ø. Til 'Bright Green Island' hører otte bornholmermål. For at understøtte tilflytningen har Bornholms Regionskommune desuden vedtaget en boligpolitik. Den skal også følges op i kommuneplanen, hvor rammerne for planlægningen af boligbyggeriet fastsættes. Vision: bornholmere i 2028 Visionsspor: 1. At skabe nye jobåbninger inden At udvikle nye, attraktive boliger og boligområder på tværs af Bornholm 3. At skabe trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet 4. At Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder 5. At fremme chanceligheden for at børn og voksne på Bornholm bliver så ressourcestærke som muligt 6. At bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt Bright Green Island På Bornholm vil vi i 2035 være et bæredygtigt og klimavenligt ø-samfund. Vi tror på, at en holdbar fremtid for vores ø handler om at udnytte og værne om fælles ressourcer på en klog og bæredygtig vis. Det er dét, vi kalder Bright Green Island - og sammen arbejder vi mod at nå de 8 Bornholmermål. 6

7 De 8 Bornholmermål 1. Erhverv: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning 2. Fakta: Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling 3. CO2-neutral: Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund 4. Mobilitet: Bornholm kører grønt på land 5. Boliger: Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet 6. Fødevarer: Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer 7. Naturen: Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen 8. Alle med: Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island Læs mere om Bright Green Island visionen her Besøg Bright Green Islands hjemmeside Se Bornholms Regionskommunes handleplan for Bright Green Island (link indsættes, når handleplanen er vedtaget i kommunalbestyrelsen) Boligpolitik Flere tilflyttere, et varieret boligudbud og en bæredygtig udvikling Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet. Kvaliteter, som vi værner om, men vi har også fokus på, hvordan det kan blive endnu bedre at bo på øen. Flere ønsker i disse år at være en del af det stærke bornholmske fællesskab, og den optimisme og fremgang, som Folkemødet og en mere bæredygtig samfundsudvikling har været med til at skabe. Bornholm er med andre ord godt i gang med en positiv udvikling, hvor tidligere års demografiske udfordringer hjælpes af vejen af en øget tilflytning. Den udvikling bærer vores nye boligpolitik præg af. Boligpolitikkens vision: Bornholm er et bæredygtigt samfund med attraktive boliger til alle - uanset alder og livssituation. 7

8 Boligpolitikken har tre strategiske indsatsområder: 1. Et fleksibelt boligmarked til bornholmere i Et varieret boligudbud 3. Bæredygtig udvikling af bymiljøer og boliger Kommunalbestyrelsen vedtog boligpolitikken for Bornholm den 28. marts Boligpolitikken for Bornholm kan ses og downloades her. Befolkningsprognose Bornholm er efter en lang periode med faldende befolkningstal nu i en situation, hvor befolkningstallet næsten er stabilt. Dette er ved første øjekast fortsat ikke en positiv udvikling, men bag det stabile befolkningstal gemmer sig en udvikling, der ikke kan karakteriseres som andet. Fødselsbalancen der angiver forholdet mellem antallet af fødte og døde, viser at der fortsat fødes langt færre end der dør. Det betyder at befolkningstallet som udgangspunkt er bagud på point. Når befolkningstallet alligevel ikke falder, er det fordi Bornholm fortsat er attraktiv for tilflyttere. I 2018 flyttede til Bornholm, mens flyttede fra kommunen. Dermed er der som udgangspunkt et overskud på 253 tilflyttere, mod 270 året før. Endnu mere positivt ser det ud, hvis man vælger at se bort fra tilflytningen af flygtninge. Den store tilgang af flygtninge i kan gøre det svært at se de mellemkommunale flytninger og den almindelige indvandring. Som det ses af nedestående figur, der viser til- og fraflytning fratrukket flygtninge, fortsætter væksten i antallet af tilflyttere fra andre landsdele og udlandet. I 2018 var der således 226 flere der flyttede til end fra fra de øvrige kommuner og udlandet (fratrukket flygtninge). 8

9 Udviklingen i tilflytningen ser med andre ord ud til at være en generel positiv trend, og forventningen i befolkningsprognosen viser således også at den positive udvikling fortsætter i årene fremover. Formalia Redegørelse for revisionsbeslutning og planlægning siden 2013 samt lokal Agenda 21 Kommunalbestyrelsens vision Visionen og de 6 visionsspor blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Baggrunden for visionen og den optimisme, som den udstråler, er at befolkningsprognoserne er begyndt at vise fremgang i tilflytningen til øen. 9

10 Udviklingsområder i kystnærhedszonen Udviklingsområder i kystnærhedszonen er et nyt begreb i planloven. Det er områder, som er fritaget for planlovens generelle krav om, at der kun må planlægges for nye anvendelser eller nyt byggeri, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og tre kilometer ind i landet. Kommunerne kan ansøge staten om at konkrete landzonearealer i kystnærhedszonen får status som udviklingsområder. Statens tilladelse udstedes gennem et landsplandirektiv. Temaet for planstrategiens fokus er, hvordan vi på Bornholm kan udnytte udviklingsområder i kystnærhedszonen til at finde nye attraktive arealer til boligbyggeri. Derfor er der i strategien særligt fokus på de seks kystnære byer med bopælspligt. Desuden foreslås det, at arealer i kystnærhedszonen, som allerede er udlagt i kommuneplanen til hhv. bolig/erhvervsformål, men som ikke er lokalplanlagt, også ansøges som udviklingsområder. Vi vil skabe attraktive boligområder ved kysten Udviklingsområder i kystnærhedszonen skal anvendes til at skabe muligheder for nye boligområder i vores kystnære byer med bopælspligt. Det skal understøtte og styrke tilflytningen, da vi ved, at mange tilflyttere gerne vil bo kystnært. Debatoplæg De i denne strategi foreslåede områder er et oplæg til debat. Høringsprocessen kan påvirke den endelige strategi. Det betyder, at der både kan falde områder fra eller komme områder til. 10

11 Hvad er udviklingsområder i kystnærhedszonen? Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg. Udviklingsområder i kystnærhedszonen udlægges af staten i et landsplandirektiv på baggrund af kommunens ansøgning. Kommunens ansøgningsfrist er den 1. december

12 Rønne Rønne nord Formålet er at skabe plads til nye attraktive boliger. Areal 1 ligger inden for støjkonsekvenszonen fra det militære øvelsesterræn og der er også en entreprenør virksomhed i området. Rønne syd 12

13 13

14 Nexø 14

15 Hasle 15

16 Svaneke 16

17 Allinge 17

18 Gudhjem 18

19 Øvrige steder Tejn Snogebæk 19

20 Sorthat-Muleby 20

21 Redegørelse Kommunalbestyrelsen kan ansøge staten om udviklingsområder på arealer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Naturinteresser Kommunalbestyrelsen udpeger naturinteresserne med grønt Danmarkskort. Bornholms Regionskommune har udarbejdet et forslag til det grønne danmarkskort sideløbende med udarbejdelsen af nærværende strategi. Udpegningerne er endnu ikke vedtaget og gældende, men medtages i den kommende kommuneplan i Strandbeskyttelseslinjen - områderne kan ikke ligge inden for strandbeskyttelseslinjen. Fredninger - fredede områder kan ikke ansøges som udviklingsområder. Landskabsinteresser Landskabsinteresserne har hidtil været udpeget som en del af udpegningen 'Interesseomrdåe for natur, landskab og økologiske forbindelser' i kommuneplanen. Bornholms Regionskommune er ved at udarbejde et forslag til landskabsudpegningerne 'særligt værdifuldt landskab' og 'større sammenhængende landskab'. Udpegningerne er endnu ikke vedtaget og gældende, men medtages i den kommende kommuneplan i Udpegningen til 'større sammenhængende landskab' er ikke medtaget som en hindring for et udviklingsområde i kystnærhedszonen, da sigtet med udviklingsområderne i kystnærhedszonen er at skabe mulighed for nye boligområder. Kulturmiljø Udpegningen af kulturmiljøer er ikke medtaget som en hindring for et udviklingsområde i kystnærhedszonen. Vurderingen af, hvordan en fremtidig udvikling af et udviklingsområde i kystnærhedszonen vil påvirke et kulturmiljø på stedet kan først ske, når den mere konkrete planlægning er kendt. En kommende planlægning skal tage mest muligt hensyn til kultumiljøets udpegningsgrundlag og kvaliteter. Geologiske interesser Områder som er udpeget med nationale geologiske interesser ansøges ikke som udviklingsområder i kystnærhedszonen. Der er også taget hensyn til de regionale udpegninger af geologiske interesser. Miljøinteresser Udviklingsområderne ansøges som udgangspunkt ikke hvor der er sammenfald med: 21

22 Særligt følsomme grundvandsområder Lavbundsområder/potentielle vådområder Råstofindvindingsområde, råstofinteresseområde Miljøkonsekvenszoner De få undtagelser beskrives under det enkelte område herunder. Rønne Støjkonsekvenszone: Det nye område i Rønne nord er omfattet af en støjkonsekvenszone idet det ligger op til et militært øvelsesterræn (Almegårds kaserne). Fremtidig planlægning for boliger her vil kræve at lokalplanen sikrer de fornødne afværgeforanstaltninger i forhold til støjbelastningen af boligerne. 22

23 Nexø 23

24 Hasle Svaneke 24

25 Allinge Gudhjem 25

26 Snogebæk Sorthat-Muleby 26

27 Arealet ligger i et råstofindvindingsområde. En mere konkret udvikling af området vil kræve afklaring af råstofinteresserne og forudsætter en ændring af råstofplanen. Analyse af kystlandskabet Bornholms Regionskommune er i gang med at udarbejde en landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden. Vurderingen af kystlandskaberne indgår som en del af dette arbejde. Landskabsanalysen vil kunne påvirke hvilke arealer, der endeligt vil blive ansøgt som 'udviklingsområder i kystnærhedszonen'. Signaturforklaring til analysekortene 27

28 Natur, Miljø og Klima Natur, Miljø og Klima er et tema som kommunalbestyrelsen har valgt og sammensat. Bæredygtighed og klimatilpasning i kombination med de muligheder som det åbne land tilbyder er det vigtige fokus. Natur er vigtigt fordi den både tilbyder rekreative muligheder og fordi den kan trues, hvis vi ikke bevidst passer på den. Natur handler i denne strategi om: Artsrigdom Attraktionsværdi og rekreative muligheder for mennesker Levesteder for dyr, planter og organismer Miljø er vigtigt fordi vi skal passe på vores ressourcer for os selv og fremtidige generationer. Miljø handler i denne strategi især om: Beskyttelse af drikkevandet Klima er vigtigt fordi vores planet trues af klimaforandringer. Klima handler i denne strategi om: Klimatilpasning Optag af CO 2 28

29 Natur Naturen på Bornholm er en hovedattraktion. Det skal det blive ved med at være. Derfor skal vi passe på naturen og arbejde for at få endnu mere natur som hænger sammen, både til glæde for naturen selv og til glæde for os, som bor på eller besøger øen. Det vil vi gøre... Arbejde for større og bedre sammenhængende naturområder til fordel for dyr, planter og friluftsliv Nogle naturområder og tilhørende faciliteter skal målrettes særlige formål (tema) Arbejde for at udvikle og forbedre rammerne for natur og friluftsliv, herunder øge tilgængeligheden til naturen gennem projektet Bornholms Grønne Bølge Understøtte mulighederne for at rejse mere skov i tilknytning til vores bysamfund Arbejde for at skabe mere vild og ikke plejekrævende natur samt urørt skov på Bornholm Det gør vi allerede... Fører tilsyn og plejer alle fredede arealer og plejer derudover arealer som har en særlig naturhistorisk- og/eller botanisk værdi Foretager naturgenopretningsprojekter fx fritlægning af rørlagte vandløbsstrækninger, oprensning af søer og genetablering af klippeløkker (Biodiversitetspuljen) Omlægger til en mere naturnær skovdrift med flere løvtræer på kommunens skovarealer Registrerer og bekæmper invasive plantearter. Dette gælder først og fremmest kæmpebjørneklo, rynket rose og japansk pileurt Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege grønt Danmarkskort som ny naturudpegning, der i højere grad binder naturen sammen på hele øen Udpege områder med særligt værdifulde landskaber for at værne om Bornholms helt unikke landskab Udlægge rekreative arealer ved byerne med skovrejsning som formål 29

30 Bornholmske naturelementer Situationen i 2019 Vi har meget skov på Bornholm. Ca % af øens areal er dækket af skov, hvor landsgennemsnittet ligger på ca %. Bornholms særlige geologi skaber grundlag for et varieret landskab med plads til mange forskellige naturtyper. Vi har derfor en stor og mangfoldig naturrigdom. Der er begrænsede ressourcer afsat til naturpleje og plejeindsatsen koncentreres derfor om de eksisterende lysåbne naturtyper. En udvidelse af arealet med lysåben natur med høj biodiversitet vil kræve flere naturplejemidler. Skiltning til og formidling af natur- og landskabsværdier samt muligheder for friluftaktiviteter er mange steder fraværende, mangelfuld og/eller utidssvarende. 30

31 Miljø Vi skal passe på vores miljø og særligt sørge for at sikre vores drikkevandsressourcer. Det vil vi gøre... Friholde de særligt sårbare drikkevandsområder for forurenende virksomheder og andet som indebærer en risiko for at forurene vores drikkevandsressourcer Beskytte drikkevandet ved at rejse skov på de særligt sårbare drikkevandsområder Det gør vi allerede... Holder øje med vandkvaliteten Overvåger drikkevandsmagasinerne, så de ikke overudnyttes Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege de særligt følsomme drikkevandsområder Udpege skovrejsningsområder på særligt følsomme drikkevandsområder Iltningsanlæg, Robbedale vandværk 31

32 Situationen i 2019 Bornholm har i et samlet billede rigeligt med drikkevand af høj kvalitet Små spredte drikkevandsmagasiner, som ikke tåler overudnyttelse Bornholm har en unik undergrund Centralisering af vandindvindingen kan ikke lade sig gøre Indholdet af nitrat er lavt Pesticider er ikke problematiske 32

33 Klima Klimaforandringerne er en realitet. Selvom Bornholm ikke har så store udfordringer med oversvømmelse på nuværende tidspunkt, så vil klimaforandringer betyde fortsat mere ekstreme vejrhændelser, som både kan være ekstrem nedbør, tørke eller storm. Vi vil gerne være på forkant med klimatilpasningen og samtidig vil vi arbejde med afbødende indsatser for at bremse klimaforandringerne. Det vil vi gøre... I det åbne land vil vi etablere vådområder opstrøms og åbne rørlagte vandløb med henblik på at afbøde risici for oversvømmelser ved kraftige regnskyl for at varetage samfundsmæssige interesser. Samarbejde med landbruget om udvikling af støtteordninger til arealomlægninger, som kan forebygge og håndtere de udfordringer vi står over for nu og må forvente i fremtiden. Vi vil åbne rørlagte vandløb. Det vil forbedre afledningen af overfladevand, skabe grundlag for mere natur, øge optag af CO 2 og fosfor samt give rekreative muligheder. Det gør vi allerede... Samarbejder med forsyningen om klimatilpasningsprojekter Tænker klimaudfordringer ind i kommune- og lokalplanlægningen I den daglige drift og vedligehold samt projekter i øvrigt indarbejder holdbare klimaløsninger. Arbejder med energistrategien Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: 33

34 Opdatere udpegerede indsatsområder indlands og finde nye indsatsområder langs kysten knyttet til kommunens varetagelse af samfundsmæssige interesser. Gennemgå kysterne og lave retningslinjer om udpegning af områder der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, og om nødvendigt komme med retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. Revurdere de tiltag der fortsat ikke er afhjulpet i Klimatilpasningsplan vand fra 2013, ud fra en samlet vurdering af hvilke udfordringer der er indlands i forhold til primært håndtering af nedbør. Redegøre for sammenhængen mellem klimatilpasningen og den kommunale risikostyringsplan. Blæst kan flytte muldjorden Situationen i 2019 Bornholm har relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af ekstrem regn. Bornholm har pga. sin geologi og terrænform relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af stormflod. På sigt forventes havvandsstigning og grundvandsstigning at give nye udfordringer. På sigt kan andre vejrfænomener som ekstrem storm og ekstrem tørke give nye udfordringer. 34

35 Bornholms Grønne Bølge Vores undergrund er helt speciel og derfor har Bornholm en særlig naturrigdom. Vi har også nogle unikke problemstillinger i forhold til miljø og klima. Vi har gennem mange år arbejdet med naturen og tilgængeligheden til kysten. Nu vil vi aktivere øens øvrige naturrigdom. Det gør vi med et stort projekt, som vi kalder Bornholms Grønne Bølge. Bornholms Grønne Bølge binder naturen sammen, skaber mere natur og gør den tilgængelig for flere mennesker. Den bidrager, hvor det giver mening til klimaindsatsen ved at etablere vådområder, som både kan fungere som bassiner ved ekstrem regn, tilbageholde nitrat fra udledning til havmiljøet og være et rekreativt naturområde. Vi arbejder på denne måde med vores attraktion for både turister og fastboende samtidig med at vi bliver mere klimavenlige. 35

36 Projektet Bornholms Grønne Bølge Værdien i projektet ligger ikke alene i at binde naturområder sammen for at styrke dyr og planters spredningsmuligheder, men i høj grad også i at skabe bånd mellem mennesker og deres omgivelser. Bornholms Grønne Bølge rummer et stort potentiale i forhold til udvikling af natur, friluftsliv, bosætning og erhvervsmuligheder. 36

37 Omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen Under dette tema foreslås en omplacering af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Planloven indeholder et generelt forbud mod planlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. En nylig ændring af planloven har imidlertid gjort det muligt for Bornholms Regionkommune at ansøge staten om tilladelse til at omplacere uudnyttede sommerhusområder. Statens tilladelser til omplacering af sommerhusområder udstedes i form af et landsplandirektiv. Omplacering indebærer, at de uudnyttede områder sløjfes som sommerhusområder i kommuneplanen, og erstattes i kommuneplanen af nye sommerhusområder andre steder på øen, hvor det antages, at der er større sandsynlig for, at områderne kan blive bebygget med sommerhuse. Dette vil kunne understøtte turismeerhvervet og byggebranchen. Vi skal have bygget flere sommerhuse på Bornholm Vi vil omplacere sommerhusområder til mere attraktive steder, så vi får bygget flere sommerhuse på Bornholm. Det skal være med til at understøtte væksten i turismeerhvervet og beskæftigelsen i byggebranchen. Debatoplæg De i denne strategi foreslåede områder er et oplæg til debat. Høringsprocessen kan påvirke den endelige strategi. Det betyder, at der både kan falde områder fra eller komme områder til. 37

38 Udlæg til sommerhuse sker med landsplandirektiv Sommerhusområder i kystnærhedszonen kan kun udlægges gennem et landsplandirektiv. Staten har åbnet op for ansøgninger om sommerhusområder med ansøgningsfrist den 1. december Staten har stillet betingelser om, at kommunerne først skal forsøge at omplacere sommerhusområder, som allerede er udlagt, men som endnu ikke er udnyttet. 38

39 Forslag til nye områder Område ved Sandvig Beliggenhed og beskrivelse Området ligger i Sandvig som en vestlig forlængelse af et eksisterende sommerhusområde, som stort set er udbygget. Fra midten af området er der knap 500 m til nærmeste kyst. Område ved Tejn 39

40 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger nordvest for Tejn. Der er fra området ca. 600m i fugleflugt til kysten. Arealet ligger omkranset af skov, bag et sommerhusområde, som er fuldt udbygget. Syd for området ligger et rensningsanlæg. Område ved Allinge 40

41 Beliggenhed og beskrivelse Området ligger syd for Allinge på den vestlige side af Tejnvej. Der er ca. 550m til nærmeste kyst fra området. Område ved Sømarken 41

42 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger som en østlig udvidelse af et stort sommerhusområde i Vestre Sømark, hvor flere grunde står ubebygget. Område ved Hammersø 42

43 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger i tilknytning til Hotel Hammersø sydvest for Sandvig i forlængelse af et sommerhusområde, som er fuldt udbygget. Fredet område: På kortet ser det ud til, at området er omfattet af fredning. Det skyldes imidlertid, at området er omfattet af en deklaration. Deklarationen er ikke en egentlig fredning, da den netop på dette sted tillader bebyggelse. Området er omfattet af søbeskyttelseslinje. Vækst og udvikling Bornholm er et af Danmarks mest turismeintensive områder, hvorfor turisme har stor betydning for den bornholmske samfundsøkonomi. Den seneste opgørelse, baseret på tal fra 2015, viser, at turisterne bruger i alt 1,79 mia. kr. på Bornholm årligt. Det giver en samlet værditilvækst 43

44 (både på Bornholm og uden for Bornholm) på 1,08 mia. kr. og en samlet beskæftigelse på personer. Antal overnatninger estimeres i 2015 til knapt tre mio. Af disse foregik knapt 1,2 mio. overnatninger hos venner/familie og i eget/lånt feriehus m.m. Den samlede bornholmske beskæftigelse var i 2015 på arbejdspladser, og turismen bidrog altså med 916 arbejdspladser (5,3%). Det er derfor kommunalbestyrelsens ønske at understøtte og fortsat give mulighed for at udvikle turismeerhvervet. Kommunalbestyrelsen tror på, at de nye sommerhusområder ligger på steder, hvor sommerhusene lettere kan realiseres. Det vil give øget beskæftigelse i forbindelse med byggeriet, men det vil især være med til at øge overnatningskapaciteten og dermed antallet af turister på øen. For at Bornholm kan fastholde turismen som et væsentligt erhverv er der brug for hele tiden at tilpasse og udvikle turisme-produkterne. Det er herunder af stor betydning at kunne tilbyde nye moderne overnatningsmuligheder. 44

45 Signaturforklaring til kortene 45

46 Områder som foreslås nedlagt I en gennemgang af alle sommerhusområder i Bornholms Kommuneplan 2013 er der identificeret 8 områder i kystnærhedszonen, som kan omplaceres. Herunder vises kun de 4 områder, som kommunalbestyrelsen ønsker at omplacere for at muliggøre nye udlæg. 302.S.02 - Bølshavnvej 1,6 hektar ikke lokalplanlagt Udlagt i S.28 - Povlsker (østlige del) 1,5 hektar 6 grunde Ingen lokalplan Udlagt i grunde lades tilbage i det vestlige område. 46

47 000.S.27 - Tofte-øst 11,4 hektar 40 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

48 312.S.02 - Sahara, øst 3,2 hektar 22 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

49 Signaturforklaring til kortene 49

50 Analyse Opgørelse af sommerhusområder på Bornholm Der er 60 sommerhusområder i alt, hvoraf: 25 er fuldt udbygget med ca sommerhuse. 16 er næsten udbygget med i alt ca grunde, hvoraf ca. 110 er ubebygget 6 er delvist udbygget med ca. 210 grunde, hvoraf 70 er ubebygget. Nogle er endnu ikke udstykket. 3 er ubebygget med en kapacitet på 45 grunde. 2 har uudnyttede delområder. Der er ca. 100 grunde, hvoraf 25 er ubebygget samt ledig kapacitet i de uudnyttede delområder på samlet 27 grunde. 8 er helt uudnyttede med en samlet kapacitet på 140 grunde. I alt 3020 sommerhusgrunde, hvoraf 250 er ubebygget samt ledig kapacitet på ca. 181 grunde i uudnyttede områder (ikke udstykket). Se gennemgang af sommerhusområder her Uudnyttet kapacitet I alt 39 hektar uudnyttede sommerhusområder, hvoraf 28 hektar ligger inden for kystnærhedszonen og evt. kan ombyttes til andre placeringer, da de ikke er lokalplanlagt. I områderne er den samlede uudnyttede kapacitet max. 137 grunde. 50

51 Redegørelse Følgende kriterier skal være opfyldt for nye udlæg af sommerhusområder: 1) Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. 2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. 3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. 4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder. 5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser. 6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres. I kommuneplanlægningen skal kommunalbestyrelsen placere de nye sommerhusområder, så de ikke medfører et øget behov for kystbeskyttelse. Arealerne er konkret screenet og vurderet i forhold til: Naturbeskyttede arealer (EU-beskyttede arealer og naturbeskyttelsesloven) Særlige landskabelige interesser (den nye foreløbige udpegning af særlige landskaber som først vedtages med kommuneplan 2020) Grønt Danmarkskort (den foreløbige udpegning til Grønt Danmarkskort, som først vedtages med kommuneplan 2020) Gældende udpegninger og retningslinjer vedr. natur og landskab i kommuneplan 2013 Lavbund/oversvømmelsesrisici (fx bluespot) Sommerhusområder er støjfølsom arealanvendelse og kan ikke udlægges i områder, som er fastlagt som støjkonsekvenszoner i kommuneplanen (eksempelvis omkring lufthavnen) 51