Strategi for kommuneplan udkast

Transkript

1 Strategi for kommuneplan udkast Kommunalbestyrelsen 2019

2 Indholdsfortegnelse Visioner og baggrund 3 Forord 4 Befolkningsprognose 5 Kommuneplan 6 Udviklingsområder i kystnærhedszonen 7 Rønne 8 Nexø 9 Hasle 10 Svaneke 11 Allinge 12 Gudhjem 13 Øvrige 14 Analyse 15 Natur, Miljø og Klima 16 Natur 18 Miljø 20 Klima 21 Sommerhusområder 23 Nye områder 24 Områder som kan omplaceres 25 Analyse 32 Redegørelse 33 2

3 bornholmere i 2028 De seks visionsspor, der skal sikre hovedvisionens bornholmere i 2028 er: 1. At skabe nye jobåbninger inden At udvikle nye, attraktive boliger og boligområder på tværs af Bornholm 3. At skabe trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet 4. At Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder 5. At fremme chanceligheden for at børn og voksne på Bornholm bliver så ressourcestærke som muligt 6. At bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt Boligpolitik Bright Green Island visionen 3

4 Forord Borgmesterens forord 4

5 Befolkningsprognose Befolkningsprognosen og hvordan planlægningen skal tilpasses Befolkningstallet Befolkningstallet forventes at falde endnu et par år, men der efter flade ud, for til sidst i prognoseperioden at stige. Det forventes således, at befolkningstallet krydser de i

6 Redegørelse Planlægning siden kommuneplan 2013 Fuld revision Lokal Agenda 21 redegørelse 6

7 Udviklingsområder i kystnærhedszonen Vi vil skabe attraktive boligområder ved kysten Udviklingsområder i kystnærhedszonen skal anvendes til at skabe muligheder for nye boligområder i vores kystnære byer med bopælspligt. 7

8 Rønne 8

9 Nexø 9

10 Hasle 10

11 Svaneke 11

12 Allinge Det er ikke muligt, at finde arealer, som kræver status af 'udviklingsområde i kystnærhedszonen' for at blive udlagt til boliger i Allinge. Det skyldes, at kysten er tæt bebygget og de arealer som kan udlægges til boliger vil ligge bag ved eksisterende byggeri. Der er med andre ord ingen gevinst for Allinge. 12

13 Gudhjem Det er ikke muligt, at finde arealer, som kræver status af 'udviklingsområde i kystnærhedszonen' for at blive udlagt til boliger i Gudhjem. Det skyldes, at de arealer som kan udlægges til boliger vil ligge bag ved eksisterende by. Der er med andre ord ingen gevinst for Gudhjem at hente med 'udviklingsområder i kystnærhedszonen'. Dette betyder ikke, at der ikke kan udlægges nye arealer til boliger. Det betyder blot at det kan gøres uden først at ansøge om arealet som 'udviklingsområde i kystnærhedszonen'. 13

14 Øvrige Spørgsmålet er her, om udvalget har idéer og tanker til andre arealer, som skal ansøges som 'udviklingsområder i kystnærhedszonen'. Det kunne fx være de arealer som er udlagt til boliger ved byer uden bopælspligt. 14

15 Analyse Indsæt samlet kort over Bornholm Redegørelse for hvilke interesser, der er medtaget og hvilke der ikke er samt hvorfor. Grønt Danmarkskort: Er endnu ikke vedtaget, men medtages i den kommende kommuneplan i den viste form. Særlig værdifuldt landskab: Udpegningen er udarbejdet, men vedtages først med den kommende kommuneplan. Kulturmiljø Geologiske interesser Fredninger Strandbeskyttelseslinjen Særligt følsomme drikkevandsområder 15

16 Tværgående Bornholms Grønne Bølge Bornholms Grønne Bølge binder naturen sammen, skaber mere natur og gør den tilgængelig for flere mennesker. Den bidrager, hvor det giver mening til klimaindsatsen ved at etablere vådområder, som både kan fungere som bassiner ved ekstrem regn, tilbageholde nitrat fra udledning til havmiljøet og være et rekreativt naturområde. Åbning af rørlagte vandløb Vi vil åbne rørlagte vandløb. Det vil forbedre afledningen af overfladevand, skabe grundlag for mere natur, øge optag af CO2 og fosfor samt give rekreative muligheder. 16

17 Projektet Værdien i projektet ligger ikke alene i at binde naturområder sammen for at styrke dyr og planters spredningsmuligheder, men i høj grad også i at skabe bånd mellem mennesker og deres omgivelser. Bornholms Grønne Bølge rummer et stort potentiale i forhold til udvikling af natur, friluftsliv, bosætning og erhvervsmuligheder. 17

18 Natur Det vil vi gøre... Arbejde for større og bedre sammenhængende naturområder til fordel for dyr, planter og friluftsliv Nogle naturområder og tilhørende faciliteter skal målrettes særlige formål (tema) Arbejde for at udvikle og forbedre rammerne for natur og friluftsliv, herunder øge tilgængeligheden til naturen gennem projektet Bornholms Grønne Bølge Understøtte mulighederne for at rejse mere skov i tilknytning til vores bysamfund Arbejde for at skabe mere vild og ikke plejekrævende natur samt urørt skov på Bornholm Det gør vi allerede... Fører tilsyn og plejer alle fredede arealer og plejer derudover arealer som har en særlig naturhistorisk- og/eller botanisk værdi Foretager naturgenopretningsprojekter fx fritlægning af rørlagte vandløbsstrækninger, oprensning af søer og genetablering af klippeløkker (Biodiversitetspuljen) Omlægger til en mere naturnær skovdrift med flere løvtræer på kommunens skovarealer Registrerer og bekæmper invasive plantearter. Dette gælder først og fremmest kæmpebjørneklo, rynket rose og japansk pileurt Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege grønt Danmarkskort som ny naturudpegning, der i højere grad binder naturen sammen på hele øen Udpege områder med særligt værdifulde landskaber for at værne om Bornholms helt unikke landskab Udlægge rekreative arealer ved byerne med skovrejsning som formål Situationen i 2019 Vi har meget skov på Bornholm. Ca % af øens areal er dækket 18

19 af skov, hvor landsgennemsnittet ligger på ca %. Bornholms særlige geologi skaber grundlag for et varieret landskab med plads til mange forskellige naturtyper. Vi har derfor en stor og mangfoldig naturrigdom. Der er begrænsede ressourcer afsat til naturpleje og plejeindsatsen koncentreres derfor om de eksisterende lysåbne naturtyper. En udvidelse af arealet med lysåben natur med høj biodiversitet vil kræve flere naturplejemidler. Skiltning til og formidling af natur- og landskabsværdier samt muligheder for friluftaktiviteter er mange steder fraværende, mangelfuld og/eller utidssvarende. 19

20 Miljø Vi skal passe på vores miljø og særligt sørge for at sikre vores drikkevandsressourcer. Det vil vi gøre... Friholde de særligt sårbare drikkevandsområder for forurenende virksomheder og andet som indebærer en risiko for at forurene vores drikkevandsressourcer Prioritere beskyttelse af drikkevandet over andre hensyn i arealplanlægningen Beskytte drikkevandet ved at rejse skov på de særligt sårbare drikkevandsområder Det gør vi allerede... Holder øje med vandkvaliteten Overvåger drikkevandsmagasinerne, så de ikke overudnyttes Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege de særligt følsomme drikkevandsområder Udpege skovrejsningsområder på særligt følsomme drikkevandsområder Situationen i 2019 Bornholm har i et samlet billede rigeligt med drikkevand af høj kvalitet Små spredte drikkevandsmagasiner, som ikke tåler overudnyttelse Bornholm har en unik undergrund Centralisering af vandindvindingen kan ikke lade sig gøre Indholdet af nitrat er lavt Pesticider er ikke problematiske 20

21 Klima Det vil vi gøre... I det åbne land vil vi etablere vådområder opstrøms og åbne rørlagte vandløb med henblik på at afbøde risici for oversvømmelser ved kraftige regnskyl for at varetage samfundsmæssige interesser. Samarbejde med landbruget om udvikling af støtteordninger til arealomlægninger, som kan forebygge og håndtere de udfordringer vi står over for nu og må forvente i fremtiden. Det gør vi allerede... Samarbejder med forsyningen om klimatilpasningsprojekter Tænker klimaudfordringer ind i kommune- og lokalplanlægningen I den daglige drift og vedligehold samt projekter i øvrigt indarbejder holdbare klimaløsninger. Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Opdatere udpegerede indsatsområder indlands og finde nye indsatsområder langs kysten knyttet til kommunens varetagelse af samfundsmæssige interesser. Gennemgå kysterne og lave retningslinjer om udpegning af områder der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, og om nødvendigt komme med retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. Revurdere de tiltag der fortsat ikke er afhjulpet i Klimatilpasningsplan vand fra 2013, ud fra en samlet vurdering af hvilke udfordringer der er indlands i forhold til primært håndtering af nedbør. Redegøre for sammenhængen mellem klimatilpasningen og den kommunale risikostyringsplan. Situationen i 2019 Bornholm har relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af ekstrem regn. Bornholm har pga. sin geologi og terrænform relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af stormflod. 21

22 På sigt forventes havvandsstigning og grundvandsstigning at give nye udfordringer. På sigt kan andre vejrfænomener som ekstrem storm og ekstrem tørke give nye udfordringer. 22

23 Sommerhusområder Vi skal have bygget flere sommerhuse på Bornholm Vi vil omplacere sommerhusområder til mere attraktive steder, så vi får bygget flere sommerhuse på Bornholm. NB: Kortet skal også vise hvor der ønskes nye udlæg til sommerhuse 23

24 Nye områder Vi afventer indkaldelse af arealønsker. Fristen er den 23. april. Vækst og udvikling Turismen på Bornholm er et erhverv, som bidrager væsentligt til øens vækst og udvikling. Den udgør 5% af øens 'produktion' og beskæftiger årligt xxx. Det er derfor kommunalbestyrelsens ønske at understøtte og fortsat give mulighed for at udvikle turismeerhvervet. Kommunalbestyrelsen tror på, at de nye områder ligger på steder, hvor sommerhusene lettere kan realiseres. 24

25 Områder som kan omplaceres I en gennemgang af alle sommerhusområder i Bornholms Kommuneplan 2013 er der identificeret 8 områder i kystnærhedszonen, som kan omplaceres. 302.S.02 - Bølshavnvej 1,6 hektar ikke lokalplanlagt Udlagt i S.02 - Svanebakken, syd 25

26 1,9 hektar 15 grunde Ingen lokalplan Udlagt i S.28 - Povlsker 5,5 hektar 20 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

27 000.S.04 - Vestre Sømarksvej (vest) 1 hektar Ca. 8 grunde Ingen lokalplan Udlagt i 2001 eller før 27

28 000.S.27 - Tofte-øst 11,4 hektar 40 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

29 312.S.02 - Sahara, øst 3,2 hektar 22 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

30 312.S.02 - Dalsly og 312.S.03 - Fuglebakken,øst Dalsly: 1,2 hektar Ca. 10 grunde Ingen lokalplan Udlagt i 1985 Fuglebakken: 2,3 hektar 9 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

31 31

32 Analyse Opgørelse af sommerhusområder på Bornholm Der er 60 sommerhusområder i alt, hvoraf: 25 er fuldt udbygget med ca sommerhuse. 16 er næsten udbygget med i alt ca grunde, hvoraf ca. 110 er ubebygget 6 er delvist udbygget med ca. 210 grunde, hvoraf 70 er ubebygget. Nogle er endnu ikke udstykket. 3 er ubebygget med en kapacitet på 45 grunde. 2 har uudnyttede delområder. Der er ca. 100 grunde, hvoraf 25 er ubebygget samt ledig kapacitet i de uudnyttede delområder på samlet 27 grunde. 8 er helt uudnyttede med en samlet kapacitet på 140 grunde. I alt 3020 sommerhusgrunde, hvoraf 250 er ubebygget samt ledig kapacitet på ca. 181 grunde i uudnyttede områder (ikke udstykket). Se gennemgang af sommerhusområder her Uudnyttet kapacitet I alt 39 hektar uudnyttede sommerhusområder, hvoraf 28 hektar ligger inden for kystnærhedszonen og evt. kan ombyttes til andre placeringer, da de ikke er lokalplanlagt. I områderne er den samlede uudnyttede kapacitet max. 137 grunde. 32

33 Redegørelse Følgende kriterier skal være opfyldt for nye udlæg af sommerhusområder: 1) Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. 2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. 3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. 4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder. 5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser. 6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres. I kommuneplanlægningen skal kommunalbestyrelsen placere de nye sommerhusområder, så de ikke medfører et øget behov for kystbeskyttelse. 33