Natur, Miljø og Klimatilpasning

Transkript

1 Natur, Miljø og Klimatilpasning Natur, Miljø og Klimatilpasning udgør tre forskellige temaer i kommuneplanen. Natur handler om naturbeskyttelse og indsatsen for at skabe større og mere sammenhængende naturområder. Områder udpeget til natur er normalt en hindring for aktiviteter og anvendelser, der kan forringe områdernes naturværdier, bortset fra fortsættelse af almindelig landbrugs- og skovdrift. Naturen er til gengæld velegnet til at fremme mulighederne for friluftsliv. Miljø i form af grundvandsinteresser handler om at beskytte grundvandet mod forurening, så drikkevandet kan sikres for fremtiden. Det gør man typisk ved at identificere de sårbare og vigtige steder og gøre dem til hindringer for de anvendelser, som potentielt kan forurene. Forurenende virksomheder skal blandt andet hindres på disse steder. Klimatilpasning er et bredt emne, som handler om klimaforandringer, som både kan være ekstrem regn eller stormflod, men det kan også være tørke og ekstrem varme eller storme. Hidtil har fokus været på at afhjælpe og forebygge skader forvoldt af kraftige regnhændelser. I næste planperiode er bl.a. fokus på kystpåvirkninger, men også muligheder for at være på forkant med fremtidige klimaudfordringer. Der kan også arbejdes med indsatser, som skal være med til at afbøde klimaforandringerne, hvilket fx kan handle om at binde mere CO2. Der er udfordringer inden for hvert enkelt af emnerne, men der er også udfordringer og løsninger som går på tværs af de tre emner. Kommuneplanen I kommuneplanen skal følgende arealudpegninger/ temaer indarbejdes eller tilrettes som vedrører natur, miljø og klimatilpasning: -Grønt Danmarkskort link: se Kommuneplan 2013 om Natur -Lavbundsarealer (som mulige vådområder/potentiel natur) link: se Kommuneplan 2013 om Lavbundsarealer -Klimatilpasning link: se Kommuneplan 2013 om Klimatilpasning -Skovrejsning/skovrejsning uønsket (tilpasses) link: se Kommuneplan 2013 om skovrejsning -Drikkevandsinteresser link: se Kommuneplan 2013 om Grundvand -Større sammenhængende landskaber (nyt) -Særligt værdifulde landskaber (nyt) -Kystpåvirkninger (nyt statsligt krav) Udfordringer For natur og friluftsliv gælder at de nuværende ressourcer ikke modsvarer de ønsker og udfordringer der er til naturområdet i dag. For klimatilpasning gælder, at der igennem mange år ikke har været afsat penge til projekter. Det er helt gratis at have visioner for områderne, men hvis visionerne skal blive til realiteter kræver det finansiering. Selvom vi kan fundraise os til meget, så oplever vi at nogle fonde er begyndt at stille krav om 50% egenfinansiering. Så hermed gives en opfordring til at lave nogle mål, som kan realiseres i budgetforhandlingerne i løbet af den fire-årige planperiode.

2 Natur på Bornholm Styrker Interne faktorer svagheder En varieret natur og høj biologisk mangfoldighed. Store sammenhængende naturområder, især kystnaturen, skovene og vandløbene. Spredte små naturområder som småskove, klippeløkker, vandhuller, overdrev, engarealer, der fungerer som levesteder og trædesten for dyre- og plantearter. Blandt de skovrigeste kommuner i Danmark. Ca. 25% er dækket af skov. BRK ejer over 2000 ha. Omlægning til en mere naturnær skovdrift med flere løvtræer er i gang på kommunens skovarealer. Høj faglighed og godt samarbejde med natur- og landbrugsorganisationer, staten og private lodsejere Frasalg af kommunens arealer fjerner muligheden for at lade dem indgå i jordfordelingsprojekter mhp. at skabe mere og bedre sammenhængende natur Få ressourcer allokeret til naturpleje (især af lysåbne naturtyper), naturformidling og naturprojekter. Utilstrækkelig skiltning og tilgængelighed til naturen Kommunens skov er primært produktionsskov, som tilgodeser behovet for tømmer og flis til fjernvarmeværkerne. Svært at skabe økonomi i afgræsning af lysåben natur og for få ildsjæle med de nødvendige dyr. Muligheder Eksterne faktorer trusler Folk der bor i storbyen savner natur, lys og luft Forskning viser at naturen er helbredende Viden om natur giver børn inspiration og omsorg for miljøet Friluftsliv og outdoor bliver en større og større trend Klimaforandringer vil gøre arealer udyrkbare og bane vejen for naturen Lovgivningen beskytter og beskriver ikke alt det vi opfatter som natur. Tilgroning af lysåbne naturtyper, især på private arealer Stigende CO2 i atmosfæren øger risikoen for forsuring af jordbunden til skade for følsomme plantesamfund Luftbåren kvælstof forringer vilkårene for sjældne planter, der er afhængige af et næringsfattigt miljø Strukturændringer i landbruget giver store brug, der presser naturen Økonomiske interesser bliver vægtet højere Styrker muligheder Handlinger/strategi Store sammenhængende naturområder Blandt de skovrigeste kommuner i Danmark Omlægning til en mere naturnær skovdrift Folk der bor i storbyen savner natur, lys og luft Friluftsliv og outdoor Øge tilgængeligheden til naturen, herunder til øens centrale naturområder, der tegner Bornholms grønne bølge En varieret natur Spredte små naturområder Forskning viser at naturen er helbredende Viden om natur Etablere natur eller gøre naturen tilgængelig tæt på boligområder, skoler og børnehaver Godt samarbejde Klimaforandringer Fremsynede forsøgsprojekter som ruster os til fremtiden Muligheder svagheder Forskning viser at naturen er helbredende Viden om natur Friluftsliv og outdoor Frasalg af kommunens arealer Mere strategisk og langsigtet tilgang til, hvilke arealer kommunen sætter til salg. Folk der bor i storbyen savner natur, lys og luft Klimaforandringer Få ressourcer allokeret til naturpleje Utilstrækkelig skiltning og tilgængelighed til naturen. Afsæt flere økonomiske ressourcer Forbedring af skiltning, formidling og adgang til naturen.

3 Styrker trusler En varieret natur Tilgroning af lysåbne naturtyper Strukturændringer i landbruget Understøtte lodsejeres/landbrugets muligheder for at pleje naturen på egne jorder Svagheder trusler Få ressourcer allokeret til naturpleje Tilgroning af lysåbne naturtyper Svært at skabe økonomi i afgræsning Økonomiske interesser bliver vægtet højere Stigende CO2 Luftbåren kvælstof Prioriter ressourcer til naturforvaltning af eksisterende naturarealer Understøtte lodsejeres/landbrugets muligheder for at pleje naturen på egne jorder. Afsøge mulighederne for alternativ finansiering af naturplejeindsatsen. Nye naturarealer udlægges til vild natur med lave driftsomkostninger Kommunens skov er produktionsskov Økonomiske interesser Udlægge dele af kommunalt skovareal til urørt skov

4 Miljø (grundvand) Styrker Interne faktorer svagheder Bornholm har i et samlet billede rigeligt med drikkevand af høj kvalitet Indholdet af nitrat er lavt Pesticider er ikke problematiske Lokalt kan der være problemer med at få vand nok (Østerlars, Hasle, Klemensker) Geologien er kompliceret og meget anderledes end i resten af landet Magasinerne har lav beskyttelse over for miljøfremmede stoffer, fra f.eks. industri En samlet erhvervsstrategi mangles Bornholmske grundvandsmagasiner er små og følsomme over for overudnyttelse. Drikkevandsressourcen er spredt over hele øen. Centralisering af vandindvindingen kan derfor ikke lade sig gøre Muligheder Eksterne faktorer trusler Stort engagement og interesse blandt: - Politikere - Befolkning - Brancheorganisationer Begrænset viden i medier og offentlighed om aktuelle bornholmske grundvands-problematikker Rønne by og erhvervsområder begynder at rykke ind på uundværlige drikkevandsområder Styrker muligheder Handlinger/strategi Godt grundvand Bredt engagement Opbakning til at bevare den gode tilstand. Drikkevand skal indgå i Bright Green Island. Muligheder svagheder Bredt engagement Kompliceret og sårbar grundvandsstruktur Geologiske undersøgelser. Fortsat ressourcer til datahåndtering. Styrker trusler Godt grundvand Interessekonflikter med industri og by Plads til begge dele, med påpasselighed Svagheder trusler Kompliceret og sårbart grundvand Interessekonflikter med industri og by Begrænset offentlig viden Omhyggelig kommuneplanlægning Debat

5 Klimatilpasning Styrker Interne faktorer svagheder Kort vej fra planlæggere til beslutningstagere og et godt ø-samarbejde bl.a. med BEOF Vi er godt med ift. forebyggelse af kendte klimaudfordringer forårsaget af nedbør Dele af den Bornholmske kyststrækning er klippegrund og vor bygningsmasse er overvejende udenfor risiko ift. havvandsstigninger Begrænsede ressourcer (finansiering?) allokeret til en fokuseret klimatilpasning Utilstrækkelig koordinering mellem centre og afdelinger i forhold til at skabe merværdi og optimere ressourcer Muligheder Eksterne faktorer trusler Landmænd og andre lodsejere har muligheder for at tilpasse dyrkning og arealanvendelse til klimaændringerne Bornholms relativt begrænsede klimaudfordringer kan blive en faktor der kan medvirke til tilflytning, og andre positive samfundsøkonomiske forhold Nye former for erhverv, arealanvendelse og levevis kan opstå i kølvandet af nye udfordringer på klimaområde Storme og tørke kan give nye og mere alvorlige udfordringer på sigt end nedbøren - bl.a. folkesundhed og naturværdier ventes udfordret Øget kysterosion kan splitte borgere der ønsker naturnære løsninger og borgere der ønsker at varetage lokalinteresser Andre udefra kommende faktorer (globalt perspektiv) kan forværre lokale klimaudfordringer såsom havvandsstigninger etc. Styrker muligheder Handlinger/strategi Godt ø-samarbejde Få udfordringer med nedbør Få udfordringer ift. havvandsstigninger Landmænd og andre lodsejere har muligheder for at tilpasse dyrkning og arealanvendelse Punktvise landskabsjusteringer Bornholm skal være på forkant og finde løsninger på de fremtidige udforderinger sammen med landbruget, skovbruget mfl. Muligheder svagheder Landmænd og andre lodsejere Relativt begrænsede klimaudfordringer Begrænsede ressourcer Utilstrækkelig koordinering Som BEOF afsætte et fast beløb om året til mindre klimatiltag Synergi gennem samarbejder og vidensdeling Styrker trusler Godt ø-samarbejde Få udfordringer med nedbør Få udfordringer ift. havvandsstigninger Storme og tørke Kysterosion Havvandsstigninger mm Fokuseret afhjælpning i forhold til kendte udfordringer By- og lokaludvikling tilpasset klimaforandringerne Svagheder trusler Begrænsede ressourcer Utilstrækkelig koordinering Storme og tørke Kysterosion Havvandsstigninger mm Langsigtet arealplanlægning (skov, landbrug) Samfundsøkonomiske analyser af tilpasningstiltag

6 Idékatalog Hvad vil udvalget foreslå i forhold til de bynære interessekonfliktzoner mellem beskyttelse af grundvandet og erhvervsudvikling? Er Bornholms Grønne Bølge det strategiske greb som skal udvikle en mere sammenhængende natur og en højere naturkvalitet, sådan som formålet med Grønt Danmarkskort er formuleret? Ønsker udvalget flere/færre skovrejsningsområder (områder, hvor tilskuddet til skovrejsning er højere end andre steder). Ønsker udvalget flere/færre skovminusområder (områder, hvor skovrejsning er uønsket, fx for at beskytte et særligt værdifuldt landskab, udsigter eller indkigget til en kirke) Skal vi nedsætte et udvalg/projektgruppe, som skal arbejde med projekter, forskning og forsøgsprojekter, der adresserer forskellige specifikke klimaudfordringer her på Bornholm? Er bynære skove med flisproduktion, beskyttelse af grundvandet, optag af CO2 og som samtidig giver rekretaive muligheder til byens indbyggere en idé? Er læhegn som kan sikre, at mulden bliver liggende ved kraftige storme, give skygge til dyr og mennesker, fungere som spredningskorridorer og nogle steder give læ til bebyggelser en idé? Hvordan kan vi blive bedre til at forudsige og tilpasse os klimaforandringerne, så vi undgår eller minimerer klimatiltag, der arbejder imod naturens gang? Helt konkret: Hvordan skal en lodsejers eller en gruppe af lodsejeres ønske om at kystsikre håndteres? Den hidtidige nationale strategi og også den lokale har været, at lade naturen råde mest muligt. Hver en større eller mindre kystændring giver forventet påvirkning på den omkringliggende kyst, hvor der er tale om bevægelige kyster (sand, ler mv).