KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK. Glostrup Kommune 2019

Transkript

1 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Glostrup Kommune

2 FORORD EN NY KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Kultur- og fritidslivet har det godt i Glostrup. Vi har mange velfungerende foreninger, der tilbyder aktiviteter og fællesskaber for en stor del af kommunens borgere. Vi sikrer gode rammer med idrætsanlæg, haller og mødefaciliteter. Vi har kulturevents, der samler borgerne, og vi har kulturinstitutioner, som giver borgerne mulighed for at udfolde sig. Kultur- og fritidsområdet er noget særligt og har nogle kvaliteter, som vi mener er vigtige at bringe endnu mere i spil. Vi skal skabe værdi gennem et endnu mere levende og aktivt kultur-, idræts- og fritidsliv til glæde og gavn for flere borgere i Glostrup kommune. Den nye kultur- og fritidspolitik fastlægger en fælles retning for udviklingen af faciliteter, aktiviteter og initiativer i Glostrup Kommune på hele kultur-, idræts- og fritidsområdet. Vi har i Kultur- og Fritidsudvalget udvalgt tre temaer, som er gennemgående i politikken. De tre temaer anser vi for vigtige at prioritere, hvis vi vil få mest muligt værdi ud af vores investeringer til glæde og gavn for flest mulige borgere og kommunen samlet set. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til politikken med idéer og erfaringer, og vi håber, at vi sammen kan skabe vigtige resultater i de kommende år, der både kan mærkes og ses. På Kultur- og Fritidsudvalgets vegne Dan Kornbek Christiansen Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Glostrup Kommune Det er vigtigt for os, at vi fastholder og udvikler alt det gode, som vi allerede kender, men det er også været vigtigt at prioritere indsatserne. Denne politik peger derfor fremad med temaer, som vil få større vægt i de kommende år. 2

3 INDLEDNING ET LEVENDE KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSLIV KULTUR-, IDRÆTS-, OG FORENINGSHUSE Glostrup Bibliotek Byhistorisk Hus Glostrup Musikskole Glostrup Idrætsanlæg: haller, svømmehal og udendørsfaciliteter Forenings- og medborgerhuse FRIVILLIGE Idrætsforeninger Kulturelle foreninger Frivillige sociale foreninger Humanitære foreninger Aftenskoler Selvorganiserede grupper og netværk Et levende kultur-, idræt- og fritidsliv har værdifuld betydning både lokalt og nationalt. Det forbinder mennesker gennem oplevelser, aktiviteter og fællesskaber. Det styrker kulturel og demokratisk dannelse, lokalt tilhørsforhold og sammenhængskraft. At være aktiv i det lokale kultur-, idræts- og fritidsliv i Glostrup giver værdi i hverdagen for rigtigt mange. Aktiv deltagelse giver mulighed for at leve gode liv og få sunde vaner for livet med idræt, kultur og læring. Glostrup Kommunes kultur- og fritidsliv rummer mange muligheder. Kommunen har et levende foreningsliv med knap 130 små og store foreninger. Her kan man mødes om fælles interesser, man kan blive en del af lokale netværk og fællesskaber, og man kan måske få venner for livet. Som frivillig kan man bidrage til meningsfulde formål med frivillighed i kommunens institutioner eller i de frivillige sociale foreninger - til gavn for dem der har allermest behov. I aftenskolerne, på biblioteket, i Byhistorisk Hus eller på musikskolen, kan man dyrke sine interesser, blive inspireret, dygtiggøre sig og måske blive ekspert, mens idrætsanlæg, svømmehal og udendørsfaciliteter giver muligheder for borgere i alle aldre og foreningsidrætten. Kultur- og fritidslivet er også større kulturelle begivenheder, som samler kommunens borgere til fælles oplevelser på tværs af generationer og områder. Kultur- og fritidslivet har værdi for mange borgere i Kommunen. Men der er styrker og potentialer, der kan bringes bedre i spil, så endnu flere borgere i Glostrup oplever at være en del af aktive fællesskaber. Denne politik peger på tre temaer: 1. Livskvalitet, 2. Rum for aktiviteter, 3. Klar, Parat, Livsstart. Temaerne vil være pejlemærker for kultur- og fritidsområdet de kommende år. Kultur- og fritidslivets aktører har bidraget med erfaringer og visioner, og for hvert tema er opstillet klare mål samt bud på hvordan ambitionerne kan løftes. Dels hvad vi som kommune kan igangsætte i vores kulturinstitutioner, dels hvad vi kan hjælpe på vej i det frivillige foreningsliv. For at sikre, at politikken bliver omsat til handling udarbejdes sideløbende en handleplan. Handleplanen indeholder forslag til konkrete indsatser og vil redegøre for hvilke investeringer, der skal til for at løfte ambitionerne. 3

4 19% mener selv, at de har et mindre godt eller dårligt helbred (15% i regionen) 6% angiver at have dårlig eller meget dårlig livskvalitet (4,8% i regionen) 28% oplever at have et højt stressniveau (26% i regionen) 21% angiver at have svage sociale relationer (21% i regionen) Den nationale sundhedsprofil 2017 Data om Glostrup Kommune Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed i internationale sundhedsfaglige miljøer. ( ) Mental sundhed er uafhængig af sygdom. Det er derfor relevant at have fokus på at fremme mental sundhed blandt både raske og syge og både ved fysisk og psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen TEMA LIVSKVALITET Gode vaner og indholdsrige liv kan udvikles gennem hele livet, og indsatser, der fremmer mental sundhed for forskellige målgrupper og i forskellige arenaer, har vist gode resultater. At være mental sund betyder, at man er velbefindende, man kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskab med andre mennesker. Den mentale sundhedstilstand i Glostrup Kommune har det ikke så godt set i forhold til resten af regionen. På flere områder er sket en negativ udvikling de senere år. For eksempel har et stigende antal borgere i Glostrup en oplevelse af at have et dårligt fysisk helbred, flere føler sig stressede og mange angiver at have svage sociale relationer og generelt en dårlig livskvalitet. Borgere, der er uden for arbejdsmarkedet eller socialt dårligere stillede udgør en højere risikogruppe i forhold til at udvikle fysiske og psykiske sygdomme. Temaet livskvalitet er vigtigt at have fokus på inden for kultur- og fritidsområdet, da vi tror på at deltagelse i fællesskaber omkring bevægelse og kreative aktiviteter kan bidrage til sundere liv og højere trivsel. Kultur- og fritidslivet skal derfor spille en mere aktiv rolle med initiativer, der styrker nærvær og fællesskab og borgernes evne til at mestre eget liv. Glostrup Kommunes ambition er, at: KULTUR- OG FRITIDSLIVET SKAL ØGE MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL Målet er, at en fokuseret indsats skal bidrage til bedre resultater i den nationale sundhedsprofil vedr. mental sundhed. Kilder: Den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen, WHOs definition af mental sundhed som gengivet af Sundhedsstyrelsens i rapporten Forebyggelsespakke Mental Sundhed, Sundhedsstyrelsen, Sundhed for alle. 4

5 TEMA - LIVKVALITET HVORDAN SKAL AMBITIONEN LØFTES? Mange borgere mangler netværk, og det er nok også fordi man ikke tror, man kan bidrage med noget. Vi skal hjælpe med at gøre det klart: Alle har noget at bidrage med. ; Arne, Formand for Biografforeningen Sofarækken De nye brugere Det kræver en fokuseret indsats, hvis vi skal lykkes med at få borgere, der i dag står uden for fællesskaber, ind som aktive deltagere i kultur- og fritidslivet. Vi skal udveksle viden og erfaringer på tværs af fagligheder, foreninger og kommune om målgruppernes særlige behov og udfordringer. Vi skal identificere dem, der har brug for at hjælpes på vej, og vi skal understøtte nye initiativer i institutioner og foreninger, som ønsker at tage imod en ny type brugere. At møde og favne nye brugere For at få kontakt til de nye målgrupper skal vi sikre mere synlighed og størst mulig tilgængelighed ift. de eksisterende tilbud i kombination med målrettede opsøgende indsatser. Vi kan som kommune medvirke til, at viden og lokale erfaringer bliver delt, så foreninger og aktører bliver inspirerede af hinandens erfaringer. Vi kan sammen blive klædt bedre på til at opsøge borgere i forskellige miljøer og blive mere bevidste om, hvordan de nye brugere inviteres indenfor og inkluderes i fællesskaberne. Der kan være behov for i samarbejde med institutioner og foreninger at oprette målrettede tilbud fx uformelle aktiviteter og interessefællesskab, som ikke kræver forkundskaber og har vægt på socialt samvær. Brobygning til fritidsaktiviteter Vejen fra Glostrup Kommunes forebyggende indsatser og genoptræningsforløb til aktiv deltagelse i fritidslivet kan styrkes gennem et tættere samarbejde mellem kommunens fagpersonale og foreningerne. Med et kommende genoptræningscenter i Glostrup Fritidscenter er der sikret gode rammer ift. at styrke indsatsen, hvor Glostrup Idrætsanlæg naturligt kan påtage sig en facilitator-rolle. Glostrup Kommune kan løfte opgaven med at dele ud af viden og erfaring om målgrupperne til foreningslivet og inspirere til at etablere netværk og samarbejde på tværs af kommune, patient- og pårørendeforeninger, sociale foreninger og det øvrige foreningsliv. Byens og naturens mødesteder Kommunens kulturinstitutioner danner i dag ramme om en række aktiviteter, som er baseret på frivillighed uden for foreningslivet. Byhistorisk Hus, Aktivitetscentret, Biblioteket og Idrætsanlæg vil fortsat understøtte de frivillige initiativer, så der åbnes op for at endnu flere lykkes med at etablere nye interessefællesskaber fx kreative aktiviteter, sang, musik, dans, læsning, lokalhistorie og motion. Det kommende forenings-, medborger- og kulturhus i Rådhusparken vil med nye mødestedsfaciliteter understøtte borgernes egne initiativer, og vi kan desuden inspirere til at flere aktiviteter rykker ud i byens rum og i naturen, hvor parker og naturområder er en vigtig ramme for borgernes fysiske og mentale sundhed. 5

6 Faciliteter og mødesteder i Glostrup 5 sportshaller Glostrup Idrætsanlæg 2 sportshaller på Glostrup Skole (Søndervang, Nordvang) Svømmehal med 25 meter bassin, undervisningsbassin, soppebassin og varmtvandsbassin. Motionscenter en mindre wellnessafdeling samt 2v2-fodbold og golfsimulatorer. Foreningslokaler Klubhuse Træningssale Multisal Familierum Opvisningsbane på stadion Atletikanlæg Træningsbaner til fodbold Kunstgræsbaner stadion og Ejby Cricketanlæg i Solvangsparken Petanquebaner Street-faciliteter ved stadion Multipark i Hvissinge Tennisanlæg Glostrup Bibliotek Byhistorisk Hus Præstegården Glostrup Musikskole Aktivitetscentret Sydvestvej Glostrup Fritidscenter Kommende Forenings-, medborger-, og kulturhus i Rådhusparken TEMA RUM FOR AKTIVITET Der er stor interesse for at bruge indendørs og udendørs faciliteter i Glostrup Kommune af både foreninger og andre brugere. Let adgang til gode mødesteder, idrætsfaciliteter og det nødvendige udstyr - inde og ude - er afgørende for, at aktiviteter kan gennemføres. Kommunen er generelt godt stillet ift. udbud af lokaler og faciliteter, som bruges af forenings- og fritidslivets aktører, men der er særligt pres på de større haller og sale, som er placeret centralt i kommunen. Derfor er der behov for at se på mulighederne, så der sikres bedst mulig udnyttelse og flest mulige aktiviteter med de eksisterende faciliteter og lokaler. Faciliteterne skal udvikles, så de matcher forskellige brugeres behov og interesser, både i og uden for foreningslivet. Foreningslivet og andre brugere har en afgørende stemme og skal inviteres til at retænke brugen af eksisterende og nye faciliteter, når der skal investeres og udvikles. Et helhedsorienteret fokus på bedre anvendelse af bygninger og faciliteter samt nyinvesteringer på kulturog fritidsområdet er væsentligt, så vi sikrer mest mulig værdi til gavn for nuværende brugere, kommende brugere og byen i sin helhed. Glostrup Kommunes ambition er, at: BYEN SKAL DANNE RUM FOR MERE BEVÆGELSE, KREATIVITET OG LEG GENNEM SMARTERE BRUG AF FACILITETER INDE OG UDE Målet er, at der samlet set bliver plads til flere brugere og flere aktiviteter på de samme kvadratmeter. 6

7 TEMA RUM FOR AKTIVITET HVORDAN I SKAL AMBITIONEN LØFTES? Det er imponerende, at man bare kan bruge biblioteket uden for lukketid, og i det hele taget ideen med at man kan komme ind under ansvar. Vi har brug for steder, hvor man bare kan droppe ind., Carsten fra Danmarks Naturfredningsforening, afd. Glostrup. Helhedsplan for faciliteter, brug og blinde pletter For at opnå de bedste resultater er der behov for at se samlet på hele området ved at kortlægge kommunens faciliteter inde og ude, brugen af dem og potentialerne. Det gælder både idrætsfaciliteter, kulturinstitutioner, klubhuse, udendørs faciliteter og grønne områder. Dernæst kan tilrettelægges en plan for, hvordan området kan udvikles, og der kan opstilles mere konkrete mål ift., hvordan indsatserne skal prioriteres. Flere brugere Glostrup Kommune har en målsætning om at skabe bedre anvendelse af eksisterende bygninger, så flere borgere får glæde og gavn af at bruge dem. Flere åbne og fleksibelt indrettede lokaler/bygninger rundt om i kommunen forventes at give øget brug, der samtidig støtter op om borgernes egne initiativer og aktiviteter. Der kan sideløbende arbejdes med at idrætsanlæg og institutioner igangsætter aktiviteter i og omkring de eksisterende faciliteter i haller og sale, i byens rum og grønne områder. Mere synlighed Det er en forudsætning for en øget og bedre brug af kommunes haller, sale, mødelokaler og udendørs faciliteter, at brugerne let kan finde information om faciliteter og deres anvendelse. Information om de mange mødesteder i kommunens bygninger og udendørs kan med en fokuseret indsats blive mere synlige for endnu flere brugere. Dermed sikres, at færre lokaler står tomme. Aktivitetszoner og byrum Grønne områder er vigtige mødesteder for kommunens foreninger og borgere, og naturen kan tilbyde noget særligt ift. at styrke det sociale fællesskab, hvor man kan være fælles om forskellige aktiviteter for bare at være sammen. Der kan skabes mere levende miljøer i naturen og byrummene, hvis det gøres endnu mere attraktivt at være aktiv i parkerne, naturområder og byrum. Der kan eksempelvis stilles udstyr til rådighed, som inviterer til leg og aktivitet i de grønne områder og tilgængelige byrum. 7

8 Der er i alt 6395 børn og unge under 25 år i Glostrup Kommune (2017,K4) Danmarks statistik Foreninger, som får aktivitetstilskud i Glostrup Kommune oplyser at have 3142 medlemmer u. 25 år. (2017,K4) TEMA KLAR, PARAT, LIVSSTART Gode vaner med bevægelse og kreativ udfoldelse gennem hele livet bliver vakt og stimuleret tidligt i livet, og vi ved, at deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter har en positiv indflydelse på børn og unges tilhørsforhold til skole, kammerater og lokalområder. Der er generelt sket store ændringer i børn og unges måde at leve på og være sammen på gennem de seneste årtier. Børn og unge er blevet mindre fysisk aktive og bruger mindre tid fysisk sammen med deres venner. I stedet bruger de mere tid på digitale platforme og er mere sammen med deres venner i virtuelle fora. Der er en stigning i antallet af børn, der har det svært i skolen, og antallet af unge især piger der mistrives med angst, depression og ensomhed er generelt stigende på landsplan. Samtidig er sket en større polarisering ift. socialt dårligere stillede børn og unge, som er mindre aktive i idrætsklubberne, har ringere læsevaner og generelt deltager mindre i kulturelle aktiviteter. Rigtig mange børn og unge i Glostrup Kommune er aktive i deres fritid i enten foreninger, SFO, fritidsklubber eller ungdomsskole. Foreninger med aktiviteter for børn og unge i kommunen under 25 år har medlemstal svarende til ca. 50% af målgruppen. Cirka 2/3 af medlemmerne er under 12 år. Foreningerne gør meget for at aktivere børn og unge, men der er fortsat mange, som ikke er aktive i en traditionel forening, og der er ligesom på landsplan stort frafald blandt de unge over 13 år. Deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter giver beviseligt et bedre mentalt helbred, psykisk modstandskraft og færre bekymringer. Alt i alt peger viden på, at det giver god mening at arbejde med at integrere og fastholde børn fra mere uddannelsesfremmede miljøer i kultur- og fritidsaktiviteter med henblik på at fremme den langsigtede inklusion i samfundet. Derfor skal vi sikre, at flere børn og unge også børn med særlige behov - engageres i det lokale kultur- og fritidsliv. Vi vil understøtte deres mulighed for at udfolde sig og styrke deres evner til at mestre eget liv - hver for sig og sammen. Glostrup Kommunes ambition er, at: ALLE BØRN OG UNGE SKAL VÆRE AKTIVE I KULTUR- OG FRITIDSLIVET Målet er, at alle børn og unge under 25 år i 2025 bruger kommunens kultur og fritidstilbud aktivt mindst en gang ugentligt Kilde: BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, i kommuner 8

9 TEMA KLAR, PARAT, LIVSTART Eksempler på kulturprojekter for og med skolebørn i Glostrup Glostrup Musikskole Den interaktive forestilling Farvespillet for 2. klasse Blæserklasse for 5. klasse Kompagnonundervisningen i 0. klasse Skolekoncerter Glostrup Bibliotek Glostrup Børnekulturfestival Forløb for forskolebørn Læsehunde Byhistorisk Hus Lokalhistorisk materiale til undervisningsbrug HVORDAN SKAL AMBTIONEN LØFTES? Børn og unge, som ikke er aktive i fritidslivet Vi har behov for mere viden om børn og unges aktivitetsniveau i Glostrup Kommune. Hvilke barrierer oplever kommunens børn og unge ift. at være aktive i deres fritid, og hvilke interesser og behov har de. Der kan gennemføres en analyse i skolerne på udvalgte klassetrin for at identificere resultater og udviklingspotentialer. Bedre synlighed Vi skal sikre, at børn, unge og forældre har let adgang til informationer om tilbud, aktiviteter, faciliteter og foreningsliv gennem kommunens hjemmeside og foreningernes egne kanaler m.v.. Information til målgruppen via dagtilbud og skole kan åbne op for kontakt til flere og nye brugere og familier. Samarbejde - kultur- og fritidsliv i skole, dagtilbud, SFO og klub Et tættere samarbejde mellem dagtilbud/skole/sfo/klub og kultur- og fritidslivets aktører kan medvirke til at flere børn og unge bliver nysgerrige på tilbud i fritiden. Samtidig kan udveksling af kompetencer på tværs sikre, at der udvikles undervisningsforløb og projekter i skole-, dagtilbud-, fritidsklub eller SFO og klub-regi, og der kan arbejdes mere målrettet med brobygning for børnene mellem dagtilbud/skole og fritidsaktiviteter. Tidligere erfaringer både i Glostrup og på landsplan - har vist, at det kræver en fast koordinerende indsats at etablere samarbejdsrelationer, som er afgørende for, at der igangsættes initiativer af værdi for begge parter. Mere åbne aktiviteter Vi skal arbejde for at børn, unge og familier inviteres indenfor og inkluderes i fællesskaberne. Kultur- og fritidslivets aktører skal inspireres til at udvikle målrettede aktiviteter til den brede målgruppe. Fx aktiviteter a la Åben Hal, som hverken kræver tilmelding eller forkundskaber og har vægt på, at familier og børn er sammen om aktiviteterne. Nye faciliteter i byrum og naturområder, som inviterer til leg, kreativitet og bevægelse er også en mulighed. De unge Blandt de årige er højt frafald fra foreningsidrætten, og tendensen er, at målgruppen dyrker motion på egen hånd. Der skal i højere grad tænkes i at udvikle faciliteter inde, ude i byens rum og i naturen, som er frit tilgængelige døgnet rundt. Kultur- og fritidslivets aktører kan desuden inspireres til at udvikle aktiviteter, som har socialt samvær i fokus frem for konkurrence evt. i samarbejde med kommunens ungeindsats. Inddragelse er afgørende, når der skal udvikles nye faciliteter og tilbud til målgruppen. Børn med særlig behov For børn med særlige behov kan der være behov for at igangsætte særlige tilbud. Vi kan samarbejde på tværs af fagområder og udveksle viden om børn med særlige behov, og vi kan hjælpe foreninger og institutioner, så de er bedre klædt på til at modtage en helt ny type brugere i deres aktiviteter. Kortlægning af behov er nødvendigt mhp. at udvælge målgrupper og igangsætte konkrete og målrettede projekter. 9