MILJØRAPPORT. Miljøvurdering af planforslag. Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

Transkript

1 MILJØRAPPORT Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø Miljørapporten er i offentlig høring fra 7. november 2018 til 3. januar 2019.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning og procesforløb Sammenfatning - ikke-teknisk resumé Planforslagets indhold og formål Formål og baggrund Hovedindhold (projektbeskrivelsen) Eksisterende forhold og omkringliggende områder Lovgivning Planens lovgrundlag samt miljøvurderingsproces Planer og lovgrundlag Anden lovgivning Godkendelse af listevirksomheder Planens forbindelse til øvrige planer Kommuneplan Region Nordjyllands råstofplanlægning Landbrugspligt Spildevandsplanen Vand- og varmeforsyning Servitutter og eksisterende forsyningsledninger Miljøvurderingen Afgrænsning af miljøvurderingen Vurdering af støj Eksisterende forhold Betydningen af etablering af anlægget Støj fra driften af anlægget Trafikstøj Kumulative effekter Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget Vurdering af lugt og luftforurening Metodebeskrivelse Eksisterende forhold Betydning af etablering af anlægget Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen Lugt- og luftemissioner i driftsfasen Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer Diffuse lugtkilder

3 7.3.5 Udledninger fra trafikken Kumulative effekter Luftemission fra kedelanlæg og samlet bidrag Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Vurdering af vej og trafikforhold Metode Eksisterende forhold Kørselsforhold på og omkring biogasanlægget Kørselsforhold Initiativer for at øge trafiksikkerheden Trafikbelastning som følge af anlægsetablering Antallet af transporter Biomasseleverandører Slitage af vejnettet Trafik gennem nærliggende landsbyer Omlægning til transport om natten Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Vurdering af klima Metode CO 2 balance for anlægget Samlet vurdering af klima Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser Metode Eksisterende forhold Landskabet Fortidsminder og kulturarv Rekreative interesser Biogasanlæggets betydning for landskabet, kulturarv og rekreative interesser Landskabet Fortidsminder Rekreative interesser Visuelle forhold Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Vurdering af natur, plante- og dyreliv Metode Eksisterende forhold Beplantning omkring projektområdet

4 beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Bilag IV-arter Ammoniakfølsomme arealer Biogasanlæggets betydning for natur, plante- og dyreliv Generelt Anlægsperioden Drift af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Vurdering af overfladevand, grundvand, og spildevand Eksisterende forhold Overfladevand Grundvand Spildevand Betydningen af etableringen af anlægget Overfladevand Grundvand Spildevand Forbrugsvand og teknisk vand Anlægsfasen Driftsfasen Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund Eksisterende forhold Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Menneskers sundhed Samfundspåvirkning, i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l Risikoforhold Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Opsummering af afværgeforanstaltninger Udkast til overvågningsprogram Egenkontrolprogram Alternativer beskrivelse og vurdering Alternativ placering Nul-alternativet

5 16 Kumulative forhold Støj Lugt Natur, plante- og dyreliv Sammenfattende redegørelse Manglende viden og begrænsninger Referencer Bilagsoversigt Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Visualiseringer Bilag 3: Beskrivelse af OML model Bilag 4: OML Beregning af lugt Bilag 5: OML - Ammoniakdeposition Bilag 6: OML Kvælstofdeposition i naturområder Bilag 7: Trafiktællinger fra Vesthimmerland Kommune Bilag 8: Vejsikring på Holmevej Bilag 9: Egenkontrolprogram og driftsjorunal

6 6

7 1 Indledning Vesthimmerland Biogas ApS har ansøgt Vesthimmerlands Kommune om mulighed for etablering af biogasanlæg beliggende på Holmevej 98, 9640 Farsø. Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP giver mulighed for etablering af et biogasanlæg ved Holmevej, 9640 Farsø. Vesthimmerlands Kommune har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt [1], hvorfor Vesthimmerlands Kommune fremlægger en miljørapport af planerne. I miljørapporten belyses de væsentligste indvirkninger på miljøet, som etableringen af anlægget kan medføre. Miljørapport for lokalplan nr er udarbejdet med formål om, at give det bedst mulige grundlag for at vurdere virkninger på miljøet, og danne baggrund for byrådets beslutning vedr. ansøgningen. 2 Læsevejledning og procesforløb Miljørapporten indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en gennemgang af planforslagenes indhold og formål. Dette inkluderer en beskrivelse af projektet, en beskrivelse af de eksisterende forhold og omkringliggende områder, en gennemgang af lovgivningen samt planens forbindelse til øvrige planer. Dernæst følger afsnit om miljøkonsekvenser af planen i hhv. anlægs- og driftsfase. Sidst i rapporten følger en beskrivelse 0-alternativet, en vurdering af kumulative forhold og en sammenfattende redegørelse. Afslutningsvis følger referenceliste samt bilag. Alle kort og figurer i rapporten kommer undervejs i de relevante afsnit, således at de kan ses umiddelbart og i relation til teksten. Kortene har nord opad. Der er fra og frem til gennemført en fordebat af projektet. Den politiske behandling af planforslagene planlægges at ske fra

8 3 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé Formålet med det ikke-tekniske resume er at give læseren et overblik over miljørapportens indhold og konklusioner. Vesthimmerland Biogas ApS, ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på adressen Holmevej 98, 9640 Farsø. Biogasanlægget får en kapacitet på tons biomasse pr. år eller ca. 750 tons biomasse pr. døgn. Projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter Miljøvurderingsloven, LBK 448 af 10/05/2017 [1]. Da produktionskapaciteten er over 100 tons pr. dag, er det omfattet af bilag 1, punkt 10, anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling. Projektet er omfattet både af pligt til miljøvurdering af planer og miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt, hvorfor der sideløbende med denne rapport udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Derudover udarbejdes en ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven [2]. Beskrivelse af planen Figur 1 Situationsplan af anlægget. Tegningen er ikke bindende. Den grønne streg indikerer afgrænsningen af vold. Nordretningen er angivet med pil. En større udgave af situationsplanen kan ses af bilag 1. Vesthimmerland Biogas ApS er ikke omfattet af kommuneplanramme for Vesthimmerland Kommune. Der udarbejdes derfor et kommuneplantillæg samt en lokalplan for projektområdet. I lokalplanen reguleres anlæggets fysiske udformning, såsom højder, materialevalg, farver, beplantning m.m. Mængden af oplagret gas vil ikke overstige tærskelmængden på 10 tons angivet i Risikobekendtgørelsens bilag 1 [3] og virksomheden går derfor ikke under bekendtgørelsen. 8

9 Biogasanlægget Biogasanlægget etableres og sammensættes af en række standardkomponenter, primært isolerede stål- og betontanke (figur 1 + bilag 1). Visualiseringer af anlægget ses af bilag 2. Af den årligt tilførte biomasse vil ca t være gylle, fast gødning fra husdyrproduktionen, og ensilage. Derudover tilføres rene restprodukter fra industrien som f.eks. glycerin. Størstedelen af den faste biomasse transporteres til anlægget i lastbiltransporter, men traktortrukne transporter vil også forekomme. Der vil forekomme kortere kampagneperioder i forbindelse med høst/ensilering af primært græs og majs. Der kan forekomme forskydninger i råvaretilførslen inden for den maksimale ramme på t/år og inden for de øvrige regler, der findes for råvaretilførsel til biogasanlæg. Andelen af gylle og landbrugsprodukter vil altid udgøre mere end 75%. Det afgassede produkt håndteres efter reglerne for anvendelse af husdyrgødning og inden for rammerne af bæredygtighedskriterierne [4]. I biogasanlæggets rådnetanke vil bakterier omdanne en del af kulstoffet i biomassen til biogas bestående af metan (CH 4) og kuldioxid (CO 2). Der forventes produceret ca. 13 mio. m 3 metan, svarende til ca. 21 mio. m 3 biogas. Forskellen mellem de to tal udgøres primært af CO 2. Flydende husdyrgødning afleveres til anlægget via en lukket tank, mens fast gødning aflæsses i lukket modtagehal. Biomasser som energiafgrøder aflæsses og ensileres i udendørs overdækket plansilo. Energiafgrøder tilføres med lastbil eller traditionelle vogne, der anvendes i landbruget. I forbindelse med plansiloen etableres en lukket hal som forventes at blive anvendt til opbevaring. Alle gastætte tanke tilsluttes gassystemet. Gassen renses for svovl, der tilbageføres til den afgassede biomasse, der efterfølgende anvendes som gødning. Ventilationsluft ledes til et biologisk luftrensningsanlæg og den rensede luft udledes. Udover afkastet fra det biologiske luftrensningsanlæg, vil der også forekomme et afkast fra enten et flis- eller naturgasfyret kedelanlæg, som benyttes til opvarmning af opgraderingsanlægget. Det er udelukkende det flisfyrede anlæg som beskrives fremadrettet i rapporten. Dette skyldes at dette kedelanlæg belaster mest miljømæssigt, sammenlignet med et naturgasfyret kedelanlæg. Gasledningen Den opgraderede bionaturgas leveres fra biogasanlægget til naturgasnettet gennem en ny gasledning, som etableres i forbindelse med etableringen af biogasanlægget. Gasledningen fra biogasanlægget tilkobles en HMN modtagestation beliggende på grunden og gassen ledes så videre til en MR-station, hvorfra gassen distribueres på naturgasnettet. Gasledningen etableres af HMN som også står for myndighedsbehandling samt etablering og drift af denne ledning. Anvendelse af den afgassede biomasse Den afgassede biomasse lagres og udspredes efter samme regler der gælder for lagring og udspredning af gylle, da biomassen som tilføres anlægget har et indhold af gylle og landbrugsprodukter større end 75%. Biomasseafgasningen betyder, at kvælstof i biomassen omdannes til kvælstof, som er tilgængeligt for planter/markafgrøder. Herved øges udnyttelsesgraden af kvælstof og tab af næringsstoffer samt luftforurening fra landbruget til omgivelserne mindskes. 9

10 Bebyggelsen Anlægget etableres som et standardbiogasanlæg og forventes at ville bestå af følgende elementer: Brovægt En bygning på ca m 2 indeholdende teknikrum (kontrolrum, varme, elrum og gaskompressor), lager, værksted, mandskabslokaler, læsse/lossehal samt modtagehal til dybstrøelse m 2 plansilo til udendørs opbevaring af faste biomasser (energiafgrøder, ensilage). Siloen inddeles i et antal båse, afgrænset af betonvægge m 2 lukket hal 1 stk. beton fortank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede reaktortanke i stål på hver m 3. Maksimal højde på 25 m til tagtop af gastæt overdækning. 3 stk. isolerede eftergasningstank på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede lagertanke til afgasset biomasse på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton separationstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton udkørselstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. opsamlingstank på 300 m 3 til belastet overfladevand. 3 stk. substrattanke på m 3. 1 stk. separationsanlæg. 1 stk. gasfakkel (delvist lukket) til afbrænding af biogas i nødsituationer. Anlæg til rensning af biogassen (opgraderingsanlæg). Flis- eller naturgasfyret kedelanlæg til opvarmning af opgraderingsanlæg Biologisk luftrensningsanlæg. To skorstensafkast fra hhv. biologisk luftrensningsanlæg og kedelanlæg. Modtagestation til opgraderet gas. Interne køreveje og parkeringsfaciliteter for ansatte. Valg af beliggenhed Der er flere grunde til at Holmevej 98 er valgt som lokaliteten for biogasanlægget og listet nedenfor: - Det ansøgte projektområde er beliggende meget tæt på en større offentlig vej af en god standard, som kan klare transporterne af råvarer til anlægget. Samtidig med, at selve anlægget vil kunne etableres på en måde, så anlægget ikke er beliggende direkte op ad Holmevej. - Det ansøgte projektområde er beliggende meget tæt på en MR-station. Denne tjener som afregningssted for bionaturgas til distributionsselskaberne. Det betyder derfor at der kun skal anlægget en kort gasledning fra anlægget til MR-stationen, og kun et begrænset areal påvirkes ved etableringen af gasledningen. Projektområdet ligger derfor meget strategisk i forhold til den videre distribuering af den producerede gas. - Det ansøgte projektområde er beliggende i et område hvor der er meget stor tilgængelighed af en lang række (landbrugs)-biomasser. Det er et husdyrtæt område med mange kvægbrug samt græs- og majsmarker. 10

11 Eksisterende forhold Omgivelser og beliggenhed Lokalplanområdet ligger i landzone og anvendes til landbrugsformål. Området ligger syd for Holmevej og omfatter matr.nr. 3h, Holme By, Farsø. Dele af eksisterende bygninger på planområdet nedrives inden etableringen af biogasanlægget. Der ligger flere landbrug hhv. vest og øst for lokalplanområdet (hhv. ca. 600 m og 870 m). Nord for planområdet (620 m) ligger et beskyttet vandløb og heromkring større eng- og moseområder. Et lignende naturområde ligger syd for planområdet. Der er ca. 5 km til det nærmeste Natura-2000 område. De omkringliggende arealer til planområdet udgøres primært af landbrugsarealer. Nærmeste nabo til anlægget er Holmevej 98, 96 og 69, som ligger ca. 200 og 230 og 370 meter nordvest for planområdet. Holmevej 63,78, 82, og 86 er beliggende hhv. 660, 620, 600, og 825 m fra planområdet. Afstandene er målt fra lugtcentrum på biogasanlægget til beboelse. Landskab og beplantning Landskabet er et åbent landskab og består primært af større markfelter adskilt af levende hegn. Området er desuden præget af spredt beliggende bebyggelser. Bebyggelse og anlæg Der eksisterer en landbrugsejendom på Lokalplanområdet. Nogle af bygningerne nedrives i forbindelse med opførslen af biogasanlægget, mens andres bygningselementer bibeholdes og vil indgå som anlægselementer på biogasanlægget. Trafik Området har vejadgang fra Holmevej. Der etableres en ny adgangsvej til anlægget længere mod øst i forhold til den eksisterende adgangsvej. Trafikken på Holmevej udgøres primært af personbiler samt tunge køretøjer (lastbiler, traktorer, landbrugsmaskiner). Miljøvurdering Det er vurderet, at den væsentligste miljøpåvirkning fra Vesthimmerland Biogas ApS er trafikbelastning. Herudover er der også særligt fokus på anlæggets lugt- og luftemissioner. Trafik og transport Driften af biogasanlægget vil betyde en øget belastning af tung trafik på Holmevej pga. tilog frakørsel af biomasse. Den samlede trafik til og fra biogasanlægget vil i gennemsnit bestå af ca. 29 transporter pr. dag på hverdage og weekender. Én tung transport (lastbil, traktor eller lign.) er defineret som én tung kørsel ind på biogasanlægget og én tung kørsel ud af anlægget. I spidsbelastningsperioder, eksempelvis i forbindelse med høst eller tilkørsel af biomasse til plansiloen, vil der være flere daglige transporter. Den maksimale trafikbelastning forventes at være ca. 72 transporter/døgn, som primært forventes i forbindelse med høst (begrænset periode på ca. 2-3 uger 2-3 gange om året). Da mange transporter afvikles i høstperioden, betyder det også at der bliver færre transporter i den daglige drift. I juni og oktober forventes indkørsel af majs- og græsensilage. Trafiktællinger foretaget på Holmevej viser at den daglige belastning af tung trafik (lastbiler) var 242 per døgn i tællingsperioden. Trafikbelastningen fra biogasanlægget vil i spidsbelastningsperioder bidrage til en væsentlig forøgelse af den daglige tunge trafik på Holmevej, mens bidraget fra gennemsnitsbelastningen vil være væsentligt mindre i de resterende tidsrum. 11

12 Indkørsel til anlægget foregår via en nyanlagt vej beliggende øst for den eksisterende adgangsvej til adressen. Vejen asfalteres indtil indkørslen af anlægget og evt. støj- og støvgener begrænses væsentligt. Vejbredden udvides til 6,5 m. Derudover etableres svingbaner på Holmevej for at øge trafiksikkerheden i forbindelse med ind- og udkørsel fra anlægget. I fordebatperioden er der blandt borgere i og omkring Havbro ytret bekymring omkring transporter i og omkring Havbro. Der er særligt ytret bekymring omkring potentielle transporter på Elevvej fra Løgstørvej og Vadgårdsvej fra Holmevej, da det er en mindre vej, og der ligger 2 skoler samt børnehave langs vejen og derfor med mange bløde trafikanter. For de transporter som Vesthimmerland Biogas ApS selv står for (f.eks. al transport af gylle i gyllelastbiler), kan det garanteres at disse ikke går via Elevvej/Vadgårdsvej fra hhv. Løgstørvej og Holmevej. Vesthimmerland Biogas ApS vil samtidig henstille til sine eksterne leverandører, at de vælger transportveje som går uden om nærliggende landsbyer, samt veje som er mindst trafiksikre og af ringeste beskaffenhed. Lugt Ved normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til væsentlige lugtgener i lokalområdet. På biogasanlægget findes både punktkilder samt diffuse kilder som begge bidrager med lugt. Alle anlæggets tanke er tilsluttet gassystemet og lugt vil således blive i gassen indtil denne opgraderes. To punktkilder, hhv. det biologiske luftrensningsanlæg og det flisfyrede kedelanlæg benyttes i spredningsmodellen OML for at vurdere det potentielle lugtniveau fra biogasanlægget. Den beregnede lugtpåvirkning fra anlægget er fundet at være 10 LE/m 3 eller derunder ved samtlige af de nærmeste naboer. Således overholdes de gældende krav for lugt (10 LE/m 3 ved spredt bebyggelse). Plansiloen er en diffus lugtkilde. Her opbevares og ensileres ensilage, som har en svag syrlig lugt som følge af fermenteringen. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler, der regulerer trykket i tankene, hvis der af en eller anden grund ikke er fri afsætning af gas. Endvidere kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i hallen, når porte åbnes. Endelig kan spild af biomasse og manglende renholdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generelt fokus på at renholde anlægget. Lugt fra udbringning af gylle i landbrugsområder bliver samtidig væsentligt reduceret, idet afgasset biomasse lugter væsentligt mindre end ikke-afgasset gylle. Derudover forsvinder den begrænsede lugt hurtigere fra afgasset biomasse end lugten fra ikke-afgasset biomasse (gylle). Borgere i og omkring Havbro har udtrykt bekymring for risikoen for lugtgener fra anlægget. Gennem fordebatperioden er der blevet lagt vægt på at anlægget ligger vest for Havbro og derfor et potentielt område, hvor der kan ske lugtspredning til, og bekymring omkring spredning af lugtgener. Beregningen af potentiel lugtspredning viser, at lugtpåvirkningen fra anlægget er 2-3 LE/m 3 eller derunder i Havbro. Det betyder, at der med stor sandsynlighed vil være en meget begrænset lugtspredning til Havbro, der er beliggende ca. 2,0 km væk fra anlægget. Hensynet til naboer En placering på Holmevej 98, 9640 Farsø betyder at kan opnås en afstand fra biogasanlægget (fra biogasanlæggets lugtcentrum = afkastet fra det biologiske luftrensningsanlæg til beboelse) til nærmeste nabo på 200 meter, 230 meter og 370 meter til Holmevej 98 (eksisterende stuehus), 96 og 69, nord/nordvest for planområdet. Anlægget vil med stor sandsynlighed ikke bidrage med væsentlige lugtgener til omkringliggende beboelse. Dette gælder også for Havbro, der er beliggende ca. 2,0 km fra anlægget. 12

13 Støjmæssigt vil langt de fleste støjkilder være afskærmet eller kilderne er placeret indendørs. Anlægget forventes derfor at kunne overholde fremsatte krav til såvel lugt som støj ved nærmeste nabo. Miljøgodkendelse af anlægget i henhold til standardvilkår [5] sikrer, at anlæggets drift ikke vil påføre naboer væsentlige lugtgener eller andre gener. Indpasning i landskabet Anlægget placeres i et ensartet landskab præget af dyrkede marker og levende hegn. Jorden er overvejende sandjord eller lerblandet sandjord. Der forekommer flere landbrug i området. Biogasanlægget vil fremstå som nutidigt landbrugsbyggeri og højeste bygningsdele bliver toppen af ståltankene med en maksimal højde på ca. 25 m. Skorstene vil kunne være op til 60 m. Farven på tanke og bygninger er fastsat, så den bedst mulige indpasning i omgivelserne sikres. Alle bygningselementer skal fremstå i enten betongrå eller antracitgrå. Læhegnet øst og syd for anlægget bibeholdes og vest og nord for anlægget etableres nyt beplantningsbælte, så anlægget i høj grad afskærmes. Områder med særlige krav til beskyttelse Nærmeste 3 beskyttede natur findes omkring 620 m nord for biogasanlægget i form af et beskyttet vandløb. Omkring vandløbet findes naturtyperne eng og mose alle 3 beskyttede. 970 m vest for området findes et dige. Anlægget vil forårsage en stigning i den atmosfæriske deposition af kvælstof til de omkringliggende områder. Dog er merbelastningen så lav, at det forventes at der biologisk ikke vil ske ændringer over tid. Der er ikke registreret bilag IV-arter på lokaliteten og dermed heller ikke flagermus. Da læhegnet syd og øst for planområdet bibeholdes, samt der etableres nye beplantningsbælter, vurderes det, at der bibeholdes gode raste- og ynglemuligheder for potentielle flagermus i området. Der vil ikke være tændt belysning på området om natten, hvorfor det vurderes, at lys ikke påvirker flagermusenes udbredelse negativt. Overfladevand, spildevand, grundvand og jord Vesthimmerland Biogas ApS er beliggende i et område, hvor der ikke er registreret jordforurening. For at forebygge fremtidig forurening, vil anlægget have udstyr til overvågning og detektion af evt. lækager. Der er fire kategorier af spildevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke og tagflader 2. Overfladevand belastet med organisk materiale 3. Spildevand fra sanitære faciliteter 4. Vand fra skylning af køretøjer som genbruges i processen. Overfladevand fra tankoverdækninger samt tagflader er rent regnvand og nedsives. Overfladevand fra plansiloen og befæstede arealer med transport og omlastning af biomasse og lignende spild, opsamles og udsprinkles eller pumpes til lagertank for udbringning sammen med den afgassede biomasse. Spildevand fra de sanitære faciliteter opsamles via bundfældningstank og nedsivningsanlæg. Skyl af transporter foregår i læsse/lossehallen, skyllevandet herfra opsamles og tilføres processen sammen den øvrige biomasse. Anlægget placeres ikke i et område med særlige drikkevandsinteresser. For at beskytte grund- og overfladevand etableres der en vold omkring anlægsområdet, som hindrer udsivningen af biomasse fra evt. lækage i tanke. Arbejdsområder på anlægget hvor der er stor sandsynlighed for spild af biomasse anlægges med fast tæt belægning. Der søges om tilladelse til indvinding af grundvand. Der forventes et vandforbrug på ca m3/år til opgraderingsanlæg, det biologiske luftrensningsanlæg, samt skylning af lasttransporter. 13

14 Kulturhistoriske interesser Arealet ligger i et område med talrige væsentlige fortidsminder. Området nord for Holmevej omfatter lokaliteter fra Bronzealder og ældre Jernalder. Der er registreret flere bronzealderhøje omkring planarealet og på planområdet er der registreret en ikke-fredet gravhøj. Anlægsarbejder inden for lokalplanområdet må ikke ske uden orientering af Vesthimmerlands Museum jævnfør kapitel 8 i Museumsloven. Lokalplanarealets placering i et område med talrige oldtidsfund betyder, at der en øget risiko for, at der på arealet kan forekomme væsentlige fortidsminder. Vesthimmerlands Museum vil på den baggrund anbefale bygherre at anmode om en udtalelse om de arkæologiske levn i tilfælde af byggeri. En sådan gives på baggrund af en forundersøgelse, som er baseret på iagttagelser og dokumentation af fund og anlæg i systematisk udlagte søgegrøfter. Det er vigtigt, at museet anmodes om en forundersøgelse af arealet så tidligt som muligt i et forløb, hvor man ønsker at bygge nyt, så man undgår en evt. forsinkelse af projektet. Påtænkes det derfor at byggemodne hele eller dele af arealet er det vigtigt, at Vesthimmerlands Museum inddrages allerede i planlægningsfasen. Denne første screening af området er igangsat og forventes afsluttet ultimo september Støj På anlægget findes blandt andet diverse pumper, omrører, og iltgeneratorer der udsender støj. Støjkilderne dæmpes ved enten at placeres indendørs, neddykkes i tanke eller afskærmes, således at miljøgodkendelsens støjgrænseværdier kan opfyldes og naboerne ikke generes. Det må forventes at der også vil komme et støjbidrag fra trafikken, grundet transporter til og fra anlægget. Uheld og risici Anlægget oplagrer gas i en mængde, der holder sig under den nedre tærskelgrænse for oplag af brandfarlige gasser (9.910 kg) i bilag 1 til Risikobekendtgørelsen på 10 t brandbar gas [3]. Der er sket ganske få uheld i forbindelse med biogasanlæg, og disse relaterer sig til hul på tanke med gylleudslip til følge eller hul på gasduge med udslip af metan og kuldioxid til følge. Konsekvenserne af uheldene begrænser sig til lokal gylleforurening eller emission af drivhusgasser. Biogassen opbevares trykløst på anlægget. Antændes strømmende gas, opstår en kortvarig flamme, indtil gassen er brændt af. Gasoplaget anses ikke at kunne påføre nogen betydelig risiko for ansatte på anlægget eller omgivelserne. Tankene på anlægget opføres i stål- og betonelementer med gastæt overdækning. På grundlag af tidligere erfaringer fra sådanne tanke vurderes det, at der er yderst lille risiko for lækage. Tankene sikres mod overløb ved niveaumåling og alarmer. Tankene omfattes af regelmæssigt eftersyn. Der etableres et reservoir i form af en vold omkring dele af planområdet med en højde på min 1 meter til at standse biomasse fra evt. lækage i tanke. Plansiloen udgør også en del af reservoiret. Rekreative forhold Der er i dag ikke rekreative interesser knyttet til området. Det ansøgte projektområde anvendes til landbrug under de eksisterende forhold. Affald Selve anlægget vil producere minimale mængder af affald. Affald fra mandskabsfaciliteter vil blive bortskaffet i henhold til kommunens bestemmelser og eventuelt affald fra anlæggets drift vil blive håndteret i overensstemmelse med gældende regulativer og lovgivning. Derudover vil der også forekomme flyve- og bundaske fra et flisfyret kedelanlæg. 14

15 Befolkning og sundhed Anlæggets etablering og drift vurderes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan derimod være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, fordi det kan bidrage til en bedre sundhedstilstand i husdyrbruget, da virus i rågyllen ødelægges i biogasprocessen. Samfundet og mennesker vil i begrænset omfang påvirkes af trafikbelastningen og støjen i forbindelse med driften af anlægget. Samfundsøkonomisk vurderes gennemførelsen af projektet at være fordelagtigt. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Der iværksættes en række afværgeforanstaltninger således at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener eller miljøfarer. Disse kan opsummeres: Lugt: Støj: Visuelt: Trafik: Flydende biomasse tilføres lukkede tanke, mens fast gødning opbevares indendørs. Fast biomasse opbevares overdækket enten ved lagring indendørs eller ved lagring i plansilo. Dybstrøelse leveres direkte i grube i modtagehallen. Her er der ventilation og al luften behandles i et biologisk luftrensningsanlæg. Generel renholdelse af området vil begrænse diffuse lugtkilder. Støjende elementer placeres enten indendørs eller neddykket i tanke. Hvis placeret udendørs, vil de blive afskærmet. Ventilationsanlæg, anlæg, og anden teknologi vedligeholdes og drives i henhold til producentens vejledninger for at begrænse risikoen for unødige støjgener. Anlægget opføres i samme byggestil som moderne landbrugsbyggeri. Der anvendes farver(grå/antracitgrå) så anlægget falder ind i landskabet. Der etableres en vold omkring anlægget. Dele af denne beplantes for at afskærme anlægget. Det eksisterende læhegn syd og øst for området bibeholdes. Transporter foretages primært i dagtimerne på hverdage og i weekender. Der kan forekomme kampagnekørsler og spidsbelastningsscenarier for eksempel i forbindelse med høst. Disse vil være i kortere perioder for at undgå mest mulig gene for omkringliggende beboere. Emission: Varme fra opgraderingsanlægget genanvendes som procesvarme i biogasanlægget. Emission af svovlbrinte og andre lugtstoffer reduceres blandt andet ved tilsætning af ilt i biogasprocessen. Der vil ske et regelmæssigt vedligehold af kedel- og biogasanlæg. Fakkel etableres til afbrænding af gas der ikke kan sendes på naturgasnettet. Natur: Anlægget etableres ikke i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Det nærmest beliggende Natura 2000-område belastes med maksimalt 0,1 kg N/ha/år. Beskyttede -3 områder ligger i sådan en afstand at de ikke forventes at påvirkes af kvælstofdeposition fra biogasanlægget. Jord og grundvand: Der etableres vold omkring planområdet til at bremse biomasse fra evt. tanklækage. Rent overfladevand fra tagflader og befæstede arealer håndteres på grunden, belastet overfladevand opsamles og udsprinkles på dyrkede arealer eller føres tilbage i biogasprocessen. Der skal etableres privat spildevandsanlæg til det sanitære spildevand. Vaskevand fra skylning af transporter opsamles og føres tilbage i biogasprocessen. Evt. eksisterende markdræn på lokaliteten føres uden om biogasanlægget. Der etableres omfangsdræn med inspektionsbrønd omkring betontanke. Omfangsdrænene har ikke forbindelse til andre drænsystemer. Det er alene de visuelle forhold såsom vold, beplantning, samt grundvand der reguleres i lokalplanen. 15

16 Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor biogasanlægget ikke bygges. De negative konsekvenser vil være, at gylle og gødning ikke bliver afgasset og den øgede nyttevirkning derfor ikke udnyttes. CO 2 neutral gas tilføres ikke til naturgasnettet. Nul-alternativet er den nuværende situation, hvor biomasseleverandører i stedet skal finde andre måder at anvende og opbevare biomasserne. Nul-alternativet er ligeledes det alternativ, hvor omgivelserne vil registrere gylle og dybstrøelse udspredt på samme vis som hidtil, hvorfor de positive gevinster ved afgasset gylle og lugtreduktion ikke opleves. Alternative placeringer En alternativ placering af anlægget er i eksisterende erhvervsområder i Farsø by. Der er skærpede krav til bl.a. lugt i bymæssige områder og en placering af anlægget i denne områdetype forventes at ville medbringe væsentlige flere gener (transport, lugt, støj). Flere borgere rammes af disse gener hvis anlægget placeres i byen, end hvis anlægget placeres på projektområdet. Den erhvervsmæssige placering er ikke vurderet yderligere i forhold til anlægsplaceringen. En placering på Holmevej 78 har været i spil, men er blevet fravalgt grundet dårligere oversigtsforhold sammenlignet med en placering på Holmevej 98 da anlægget måtte placeres op langs Holmevej. Alternative anlæg Energi Vegger a.m.b.a er det nærmeste biogasanlæg, såfremt der ikke etableres biogas anlæg på Holmevej 98. Kontrol og overvågning Vesthimmerlands Kommune fører miljøtilsyn. Desuden gennemføres der på anlægget en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres over for tilsynsmyndighederne (kommunen og de veterinære myndigheder). Konklusion Anlæggets etablering og drift vil som helhed påvirke mennesker positivt. Samfundet og mennesker i lokalområdet vil i begrænset omfang påvirkes blandt andet af den øgede transport. Derudover er der risiko for øgede lugtgener ved anlægget, men lugtgenerne er mindsket ved udspredning af afgasset biomasse. Værdierne vil holde sig under de gældende grænseværdier. Økonomisk vil anlægget være et positiv for både samfundet på nationalt plan og for lokalsamfundet i Vesthimmerlands Kommune, idet der sikres arbejdspladser i etablerings- og driftsfasen. 16

17 4 Planforslagets indhold og formål 4.1 Formål og baggrund Vesthimmerland Biogas ApS ønsker at etablere et biogasanlæg på adressen Holmevej 98, 9640 Farsø. Biogasanlægget får en kapacitet på tons biomasse pr. år eller ca. 750 tons biomasse pr. døgn På biogasanlægget omdannes biomasse under iltfrie forhold til biogas, som opgraderes og sendes ud på naturgasnettet. Der anvendes landbrugsbiomasser fra omkringliggende landbrug og der opnås derved en synergieffekt mellem anlæggets biomassehåndtering og landbrug i lokalområdet. Produktion af biogas er essentielt i opfyldelsen af regeringens målsætning om 100% vedvarende energiproduktion i Opførelsen af et lokalt biogasanlæg på Holmevej spiller derfor en ikke-ubetydelig rolle som en del af den fremtidige energiproduktion både på det kommunale og det nationale niveau. Med det foreslåede område til et nyt biogasanlæg er der lagt stor vægt på at finde en central placering med kort afstand til en større vej, der minimerer det samlede transportbehov til og fra anlægget og de omkringliggende leverandører. Ved at reducere trafikbehovet til et minimum minimeres de afledte miljøpåvirkninger også, til gavn for naboer og beboere i de omkringliggende områder. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for opførelsen af et biogasanlæg ved Holmevej med tilhørende tanke, plansilo, læsse/lossehal, opgraderingsanlæg, kedel m.v. med henblik på afsætning af den opgraderede biogas til naturgasdistributionsnettet. Lokalplanen skal desuden sikre, at anlægget indpasses hensigtsmæssigt i omgivelserne med passende krav til dets placering, udformning og udseende. Lokalplanområdet skal anvendes til industriformål i form af produktion af biogas. Området ligger som helhed i landzone og vil ved lokalplanens vedtagelse forbliver i landzone. 4.2 Hovedindhold (projektbeskrivelsen) Det foreslåede projekt består af et biogasanlæg med opgraderingsanlæg. En væsentlig del af anlægget består af kørefaste befæstede arealer i forbindelse med modtagehal, læsse/lossehal, plansilo samt interne køreveje. Der vil forekomme daglige transporter til og fra anlægget. Transport af biomasse er planlagt at kunne forekomme alle ugens dage. I uger hvor der skal tilkøres biomasse til plansiloen vil der forekomme flere daglige transporter end for dage med normal belastning. Biogasanlægget indeholder lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring af biomasse. Lagerkapaciteten på anlægget udgøres bl.a. af plansiloer (fast biomasse) og lagertanke (flydende biomasse og restprodukter fra industrien). Lagrene anvendes til indkommende biomasse, så der er kapacitet til at tilføre biomasse til reaktortanke i et passende tempo. Derudover anvendes de til opbevaring af den afgassede biomasse indtil den køres retur på markerne. Den producerede biogas renses for urenheder og opgraderes til naturgaskvalitet på selve anlægget. Der etableres en gasledning mellem biogasanlægget og naturgasselskabets modtagestation, hvor opkoblingen til naturgasnettet finder sted. 17

18 Det samlede biogasanlæg indeholder en række forskellige delkomponenter, som hver især spiller en rolle i den samlede behandlingscyklus fra biomasse til grøn bionaturgas. På dette projektstadie er alle tekniske forhold endnu ikke afklaret, og der kan være behov for tilpasning og variation, men i grove træk forventes det samlede anlæg at bestå af: Brovægt En bygning på ca m 2 indeholdende teknikrum (kontrolrum, varme, elrum og gaskompressor), lager, værksted, mandskabslokaler, læsse/lossehal samt modtagehal til dybstrøelse m 2 plansilo til udendørs opbevaring af faste biomasser (energiafgrøder, ensilage). Siloen inddeles i et antal båse, afgrænset af betonvægge m 2 lukket hal 1 stk. beton fortank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede reaktortanke i stål på hver m 3. Maksimal højde på 25 m til tagtop af gastæt overdækning. 3 stk. isolerede eftergasningstank på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede lagertanke til afgasset biomasse på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton separationstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton udkørselstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. opsamlingstank på 300 m 3 til belastet overfladevand. 3 stk. substrattanke på m 3. 1 stk. separationsanlæg. 1 stk. gasfakkel (delvist lukket) til afbrænding af biogas i nødsituationer. Anlæg til rensning af biogassen (opgraderingsanlæg). Flis- eller naturgasfyret kedelanlæg til opvarmning af opgraderingsanlæg Biologisk luftrensningsanlæg. To skorstensafkast fra hhv. biologisk luftrensningsanlæg og kedelanlæg. Modtagestation til opgraderet gas. Interne køreveje og parkeringsfaciliteter for ansatte. 4.3 Eksisterende forhold og omkringliggende områder Eksisterende forhold Omgivelser og beliggenhed Lokalplanområdet ligger i landzone og anvendes til landbrugsformål. Området ligger syd for Holmevej og berører matr.nr. 3h, Holme By, Farsø. Der ligger flere landbrug både vest og øst for planområdet. Nord for planområdet (620 m) ligger et beskyttet vandløb og heromkring større eng- og moseområder. Der er ca. 5 km til det nærmeste Natura-2000 område. De omkringliggende arealer til planområdet udgøres primært af landbrugsarealer. Nærmeste naboer til anlægget er Holmevej 98, 96 og 69, som ligger ca. 200, 230 og 370 meter nord/nordvest for planområdet. Disse afstande er målt fra lugtcentrum af anlægget til beboelse på de pågældende adresser. 18

19 Landskab og beplantning Landskabet er et åbent landskab og består primært af større markfelter adskilt af levende hegn. Området er desuden præget af spredt beliggende bebyggelser. Bebyggelse og anlæg Der eksisterer en landbrugsejendom på Lokalplanområdet. Nogle af bygningerne nedrives i forbindelse med opførslen af biogasanlægget, mens andre bygningselementer bibeholdes og vil indgå som anlægselementer på biogasanlægget. Trafik Området har vejadgang fra Holmevej. Trafikken på Holmevej udgøres primært af alm. personbiler, men der forekommer også tungere trafik i form af lastbiler samt landbrugskøretøjer. 4.4 Lovgivning Planens lovgrundlag samt miljøvurderingsproces Lovbekendtgørelse nr. 448 af 11/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fastlægger de kriterier der skal anvendes ved vurdering af, om der skal udarbejdes miljørapport. Idet anlægget på daglig basis vil behandle en biomassemængde på >100 ton er anlægget VVM-pligtigt jf. punkt 10 i bilag 1 i LBK 448, der har følgende ordlyd: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag Planer og lovgrundlag I miljørapporten er der inddraget en række bekendtgørelser, direktiver og love. De væsentligste er beskrevet nedenfor. Efter miljørapportens godkendelse ansøges der om byggetilladelse, miljøgodkendelse mv. i forbindelse med anlægsfasen. Planloven I planloven stilles der krav til, at enkelt anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende miljørapport. Herudover udarbejdes en lokalplan for projektområdet. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg udarbejdes i samtidighed med miljørapporten. Bekendtgørelse om miljøvurdering Realiseringen af projektet beror på, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan og kommuneplantillæg for området. Som følge heraf skal der også udarbejdes en miljøvurdering for den nye lokalplan og kommuneplantillæg, jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter LBK nr. 448 af 11/05/2017. Miljørapporten udarbejdes samtidigt med miljøkonsekvensrapporten. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 934 af 27/06/2017) [6] i daglig tale naturbeskyttelsesloven. Lovens formål er, at værne om naturen og miljøet således at samfundsudviklingen sker på et grundlag, der er bæredygtigt i forhold menneskers livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. 19

20 Ligeledes er der i naturbeskyttelsesloven bestemmelser for sø- og åbeskyttelseslinjer. Søog åbeskyttelseslinjer er zoner der findes omkring åer og søer med et areal på mindst tre ha. Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven er nærmere beskrevet i afsnit 11. Miljømålsloven Miljømålsloven (LBK nr. 119 af 26/01/2017) [7] har til formål at fastlægge rammerne for planlægning indenfor internationale naturbeskyttelsesområder bestemt i bl.a. vandrammedirektivet og habitatbekendtgørelsen. Herved medvirker miljømålsloven til at sikre fælles natur- og vandplanlægning. Vandrammedirektiv Som en del af baggrunden for at implementere Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000) er der udarbejdet vandplaner. Disse vandplaner har som sigte at forbedre vandkredsløbet. Habitatbekendtgørelse Bekendtgørelsen har til formål at udpege og administrere internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i henhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016) [8]. Der stilles krav til udførelse af en konsekvensvurdering, hvis et Natura 2000-område eller bilag IV arter vurderes at kunne påvirkes af et projekt. Nitratdirektivet Sigtet med nitratdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 91/676/EF) har til formål at sikre vandkredsløbet mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget. Nærværende Miljørapport vurderer restprodukterne fra anlægget (afgasset biomasse) i forhold til direktivets retningslinjer. Nitratdirektivet har sin oprindelse i EU-systemet og er inkorporeret i dansk lovgivning gennem en række andre bekendtgørelsen, hvilket indbefatter bl.a. husdyrbekendtgørelsen, gødskningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) [9] har bl.a. til formål at sikre den danske natur- og kulturarv. Ved etableringen af anlægsarbejde kontaktes lokalt museum for at få udarbejdet en forundersøgelse af området. I forundersøgelsen afklares, om der er fortidsminder på eller i nærheden af projektområdet, som kan påvirkes af projektet. Inden for 100 m fra beskyttede fortidsminder må der ikke foretages ændring af tilstanden af arealer. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Jordforureningsloven Jordforureningsloven [10] skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Hvis bygherren i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Vesthimmerlands Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for arbejdets fortsættelse. 20

21 4.4.3 Anden lovgivning Biogasanlæg skal drives i henhold til EU biproduktforordning, der med tillæg af national veterinær praksis angiver de veterinære retningslinjer for anlæggets drift [11] og opføres efter gældende byggelov samt beredskabsloven Godkendelse af listevirksomheder Miljøgodkendelse For anlægget idriftsættes, skal der udstedes en miljøgodkendelse til biogasanlægget. Miljøgodkendelsen udarbejdes jf. BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed) [12], bilag 1 (punkt 5.3.b i), idet der er tale om nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag, og metoden er anaerob nedbrydning. Standardvilkår for biogasanlæg er angivet i: BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed) [5]. Standardvilkår er angivet i afsnit 25, punkt Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg er omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1 (BEK nr. 372 af 25/04/2016) [3] Bekendtgørelsen omhandler kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheder opdeles efter det maksimalt mulige oplag af farlige stoffer i grupper (kolonner) med forskellige krav. Anlæggets oplag af metan, som er en brandfarlige gas, indgår i klassificeringen af virksomheden. Da gasoplaget er kg og dermed mindre end <10 ton brandbar gas klassificeres virksomheden ikke som risikovirksomhed. Beredskab Da biogasanlægget ikke er en risikovirksomhed, skal der ikke udarbejdes sikkerhedsdokument eller sikkerhedsrapport jf. Risikobekendtgørelsen. Der vil blive udarbejdet en almindelig beredskabsplan for personalet om, hvordan man skal forholde sig i givne tilfælde, og hvilke myndigheder og beredskaber, der skal kontaktes ved uheld. VVM-tilladelse Efter høringsperiodens udløb vil de indkomne svar blive gennemgået, hvorefter de indgår i Vesthimmerland Kommunes endelige beslutning om at udstede en tilladelse. 4.5 Planens forbindelse til øvrige planer Kommuneplan 2017 Kommuneplanens rammer Der er i Kommuneplan 2017, Vesthimmerland Kommune, ikke udlagt et rammeområde for planområdet. For at sikre overensstemmelse mellem lokalplanens afgrænsning og kommuneplanrammerne er der tilvejebragt kommuneplantillæg nr. KP Med dette kommuneplantillæg kan lokalplanområdet anvendes til opførsel af biogasanlæg. Kommuneplanens retningslinjer Opførelsen af biogasanlægget er i overensstemmelse med regeringens ønske om at hele energiforsyningen i Danmark skal være dækket af vedvarende energi i

22 Der er i Kommuneplan 2017 udpeget egnede områder til opførelse af biogasanlæg. Den ansøgte placering er vurderet i forhold til forskellige parametre, herunder friholdelse af arealer med restriktive udpegninger og maksimalt 1000 meter til større veje. Det ansøgte planområde er ikke et af de tidligere udpegede områder til biogasanlæg, men blandt andet grundet den korte afstand til større vej, er det en ønskelig placering i forhold til tung trafik. Den producerede gas indgår i den kollektive energiforsyning og spiller derfor en vigtig rolle i samfundsmæssige energiforsyning. Placeringen er også vurderet i forhold til sandsynlige afstande til biomasseleverandører fra lokalområdet. Derudover dimensioneres anlægget sådan at der forekommer en balance mellem mængde af tilgængelige biomasser, biomassetype samt gasproduktion. Eksisterende lokalplaner Der er ingen eksisterende lokalplaner for planområdet Region Nordjyllands råstofplanlægning Lokalplanområdet er ikke udlagt som graveområde eller interesseområde i Råstofplan Landbrugspligt Matr. nr. 3h, Holme By, Farsø, er omfattet af landbrugspligt Lokalplanen forudsætter at landbrugspligten ophæves for den del af matr.nr. 3h, Holme By, Farsø, der ligger indenfor lokalplanafgrænsningen Spildevandsplanen Planområdet er ikke omfattet af spildevandsplanen for Vesthimmerland Kommune. Rent overfladevand fra tagflader og veje, hvor der ikke forekommer spild af biomasse, skal håndteres på grunden. Overfladevand fra plansiloen, hvor der kan forekomme spild af biomasse, opsamles og udsprinkles på landbrugsarealer eller tilbageføres til processen. Der etableres privat spildevandsanlæg til det sanitære spildevand. Voldanlægget omkring matriklen sikrer at grunden fungerer som et midlertidigt reservoir i tilfælde af biomasseudslip fra en reaktortank. Eksisterende dræn i planområdet omlægges inden etableringen af anlægget Vand- og varmeforsyning Lokalplanområdet er ikke omfattet af den kollektive varmeforsyning. Lokalplanområdet er ikke omfattet af den almene vandforsyning. Biogasanlægget får egen varme- og vandforsyning Servitutter og eksisterende forsyningsledninger Der er ved udarbejdelse af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse. Der er tinglyst følgende private servitutter eller tilstandsservitutter indenfor matr. nr. 3h, Holme By, Farsø Vejret Ikke relevant, da den ikke omhandler nuværende matr. nr. 3h Ikke relevant, da den ikke omhandler nuværende matr. nr. 3h 22

23 Ikke relevant, da den ikke omhandler nuværende matr. nr. 3h Ikke relevant, da den ikke omhandler nuværende matr. nr. 3h Ikke relevant, da den ikke omhandler nuværende matr. nr. 3h Ikke relevant, da ledningen løber i god afstand vest for det kommende biogasanlæg. Der er ingen af de tinglyste servitutter der berører lokalplanområdet. 23

24 5 Miljøvurderingen 5.1 Afgrænsning af miljøvurderingen Afgrænsning af miljøvurdering Biogasanlæg ved Holmevej 98 (Vesthimmerland Biogas ApS) jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, er præsenteret nedenfor. Afgrænsningen er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger, der skal gennemføres for samlet at kunne vurdere projektets miljømæssige konsekvenser. En række emner belyses og vurderes i rapporten og inkluderer følgende: Det vurderes; Hvordan påvirkes naboer visuelt og i forhold til støj og lugt? Hvordan vil anlægget påvirke nærliggende habitatområder? Hvordan afvikles transporten til og fra anlægget? Hvilke effekter har anlægget på klima og miljø? Ovenstående emner gælder både for anlægs- og driftsfase Miljøvurderingen følger i kapitlerne

25 6 Vurdering af støj 6.1 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land. Det er et robust landskab karakteriseret af megen markbrug. Der er en afstand på omkring m fra anlægsområdet til nærmeste naboer nord/nordvest for anlægget. Afstande er målt fra lugtcentrum af anlægget til beboelse. Under de eksisterende forhold er området relativt støjbelastet fra trafikstøj fra Holmevej. 6.2 Betydningen af etablering af anlægget I anlægsfasen forekommer almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at der i anlægsfasen ikke vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænser, svarende til normale anlægsarbejder: 70 db(a) mandag fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Særligt støjende aktiviteter begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom Støj fra driften af anlægget På anlægget vil der være aktiviteter og komponenter som frembringer støj, ligesom trafikken til og fra anlægget også vil give anledning til støj. Nedenfor er listet de potentielle kilder til støj efterfulgt af det forventede støjniveau i parentes. Modtagehal og læsse/lossehal: Krananlæg ( ingenting ). Vertikalblandere (3 stk.) ( ingenting ) Premixere (3 stk.) (55 db(a) ved 1 m afstand) Fødepumper for premix (3 stk.) (45 db(a) ved 10 m afstand). Skruekompressor for trykluft og O 2-generering (65 db(a) ved 1 m afstand) Teknikbygning: Opgraderingsanlæg med div. pumper og kompressorer (85 db(a) ved 1 m afstand) Kedelbygning: 3 MW fliskedel (65 db(a) ved 1 m afstand) Udendørs: Pumper mellem tanke, opstillet i pumpebrønde (7 stk.) (45 db(a) ved 10 m afstand) Neddykkede omrører i hver betontank (6 stk.) ( ingenting ) 55KW gearmotorer til omrører, toppen af ståltanke (3 stk.) (78 db(a) ved 1 m afstand) Centrifugalventilatorer på betontanke til sætning af dug (2 stk.) (50 db(a) i 1 m afstand) 18 KW centrifugalventilatorer før biofiltre (2 stk.) (77 db(a) i 1 m afstand) 55 KW centrifugalventilatorer efter biofiltre (1 stk.) (82 db(a) i m afstand) Fritstående teknikcontainer med pumper til biofiltre (1 stk.) (< 45 db(a) ved 1 m afstand) Fritstående teknikcontainer med pumper og blæser til H 2S skrubber (1 stk.) 55 db(a) ved 1 m afstand) Centrifugalventilatorer til opgraderingsanlæg (2 stk.) (80 db(a) ved 1 m afstand) Køletårne (2 stk.) (72 db(a) ved 1 m afstand) Ventilator til skorstensafkast (2 stk.) (85 db(a) ved 1,5 m afstand) Disse vil være i drift døgnet rundt. Støjende installationer placeres indendørs eller evt. udendørs med støjafskærmning. Lavfrekvent støj er yderst vanskelig at beregne, før anlægget er etableret. Væsentligste kilder på anlægget, der muligvis kan bidrage til lavfrekvent støj, er langsomtgående 25

26 rørværker samt ventilations- og skorstensåbninger. Fra andre biogasanlæg kendes der ikke problemer med lavfrekvent støj Trafikstøj Der vil forekomme trafikstøj fra transport af biomasse til og fra anlægget. Der vil i gennemsnit være ca. 29 transporter til og fra anlægget dagligt. Transporterne vil primært forekomme i dagtimer med undtagelser kampagnekørsel i høstperioden. Her vil der kunne forekomme flere transporter, som med den nuværende biomasseplan er ca. 72 daglige transporter. Der skal leveres flis til den flisfyrede kedel og hertil forventes ca. 570 årlige transporter Kumulative effekter Der vil kunne forekomme nogen støjende elementer fra omkringliggende landbrug. Dette inkluderer forskellige aktiviteter på matriklerne, intern, og ekstern kørsel. Dog, grundet afstanden (>100 m) til biogasanlægget vurderes det at forskellige typer af kørsler vil være det væsentligste bidrag i evt. kumulativ støj. 6.3 Delkonklusion Placeringen af støjende kilder i støjskærmende bygning på biogasanlægget, sammen med afstanden til naboer, begrænser støjen. Således kan generelle støjkrav opfyldes og nærmiljøet påføres ikke væsentlige støjbelastninger. Det vurderes desuden, at der ikke er aktiviteter på biogasanlægget, som giver anledning til lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer. Trafikken og transporterne til anlægget, kan give anledning til kortvarig støj ved anlægget. Ligeså gælder at de veje som biomassen transporteres via, potentielt kan opleve en øget støjbelastning, i forhold til den trafik der i forvejen forekommer på disse veje. 6.4 Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget Installationer, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, skal monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde støjafskærmet. Den daglige drift af anlægget begrænses så vidt muligt til dagtimerne alle ugens dage. 26

27 7 Vurdering af lugt og luftforurening 7.1 Metodebeskrivelse Projektets påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved ansøgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier for udledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. 7.2 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget lokaliseres, er karakteriseret som åbent land og landbrugsområde. Der er ca m til nærmeste nabo, vest for anlægsområdet. Området er, under de eksisterende forhold, i noget omfang lugtbelastet. Lugtbelastningen er begrænset til bl.a. forbigående lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, men derudover kan der også forekomme lugtgener fra omkringliggende landbrug. I anlægsfasen ændres emissioner ikke, bortset fra udstødningen fra maskiner og transportkøretøjer der anvendes på lokaliteten. Disse vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning. 7.3 Betydning af etablering af anlægget Biogasanlæg har tidligere haft et ry for at lugte, men det sidste årtis fokus på at minimere lugt fra anlæggene har bevirket, at nye anlæg uden problemer overholder alle lugtkrav ved normal drift. Det medfører, at lugten fra anlægget vil have en anden karakter. Biogasanlæggets biologiske luftbehandling er designet ud fra moderne teknologi. Anlæggets luftemissioner beskrives med særlig vægt på anlægsdele, hvorfra de væsentligste bidrag til emissioner stammer fra. For disse anlægsdele kvantificeres påvirkningen og denne holdes op mod de gældende krav for emissioner. Biogasanlæggets lugtpåvirkning på omgivelserne beregnes i såkaldte lugtenheder (LE) per kubikmeter luft. Definitionen på en lugtenhed er den koncentration af et stof, hvor halvdelen af et lugtpanel vil kunne lugte stoffet, mens den anden halvdel ikke kan. Der vil fra biogasanlægget være punktudledning fra to typer afkast: Ventilation via det biologiske luftrensningsanlæg (biofilter) og kedelskorsten. Ventilationsafkastet samler luft fra eksempelvis modtagetanke og bygninger. Røggassen fra kedlen udledes via separat skorsten. Inden udledning renses røggassen i et støvfilter. Potentielle lugtgener er vurderet ved beregning i softwaren OML. En beskrivelse af softwaren ses i bilag 3 og en sammenfatning af resultaterne ses af bilag 4. To afkast inkluderes i analysen; det samlede afkast fra det biologiske luftrensningsanlæg samt afkastet fra flisfyret kedel. I beregningerne er der anvendt en skorstenshøjde på 25 m. Resultatet af beregningerne viser, at det er muligt at overholde de gældende grænseværdier for nærmeste beboelse. Der er estimeret maksimalt 10 LE/m m og 230 m fra anlægget. Lugtspredningen er også bestemt på Vadgårdsvej 35 (1.600 m) samt Vadgårdsvej 2 (2.100 m) begge placeringen i Havbro. For begge placeringer forventes lugtbidraget at være 2-3 LE/m 3 eller lavere, hvorfor det vurderes, at der kun i meget begrænset omfang vil kunne opleves lugtgener relateret til biogasanlægget. En totalberegning af lugtemissioner ved normal drift med afkast fra luftrenseanlæg og flisfyret kedelanlæg, viser at lugtbidraget hos de nærmeste naboer ikke vil overstige 10 LE/ m 3. Anbefalingerne på området er således at lugtbidraget i det åbne land ikke må overstige 10 LE/ m 3, mens det i boligområder ikke må overstige 5 LE/ m 3. 27

28 Vesthimmerland Biogas ApS anlægges i landzone, hvorfor det er kravværdier på 10 LE/ m 3 der er gældende her. Nærmeste boligområder Farsø og Havbro, hvor lugtbidraget vil være 2-3 LE/ m 3 eller lavere, hvorfor der med meget stor sandsynlig ikke vil kunne opleves lugtgener relateret til biogasanlægget i disse byer Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen I opstartsfasen skal reaktorerne fyldes og idriftsættes. Dette kan give anledning til mere lugt end under normale driftssituationer. Lugtgener i forbindelse med den biologiske indkøring må forventes i 1-2 måneder, hvorefter det kan forventes at gaskvaliteten muliggør brug af anlæggets fakkel og lugtemissioner reduceres. De biologiske processer indkøres i opstartsfasen Lugt- og luftemissioner i driftsfasen Hovedkilden til lugtemission fra anlægget, vil være luften fra ventilationsanlægget. Al lugt belastet fra anlægget behandles i et biologisk luftrensningsanlæg. Ventilationsluft med høje lugtkoncentrationer som for eksempel fortrængningsluft fra fortanken behandles således i anlæggets biologiske luftrensning og frigives herefter til omgivelserne via anlæggets lugtskorsten. Driften af biofiltret kontrolleres og overvåges, således at det effektivt kan fjerne mere end 90% af lugten. Den faste husdyrgødning håndteres direkte ved ankomst til biogasanlægget og læsses i modtagehallen. Denne håndtering kan give anledning til diffus lugt. Den korte håndteringsproces gør at der ikke vil opleves dybstrøelse i markstakke, hvilket vil betyde mindre diffus lugt herfra. Andre faste biomasser, som fx ensilage opbevares overdækket på plansilo. Stakkene vil være åbne i skærefladen og der vil kunne opleves en diffus lugt fra ensilagestakkene. Efter biomasserne flyttes fra oplagene, foregår håndteringen af biomasserne i gastætte systemer. Såfremt gastrykket i de 3 reaktortanke (processtank, eftergasningstank, lagertank) er for stort, vil sikkerheds/overtryksventilerne åbnes og biogas ledes ud til atmosfæren. Ved brug af sikkerhedsventiler kan der være udslip af svovlbrinte. Der etableres et opgraderingsanlæg af amintypen, som opvarmes af en flisfyret kedel (3 MW). Den rensede gas ledes videre til naturgasnettet, mens off-gassen i form af CO 2 samt mindre mængder af sporstoffer, O 2, og H 2O ledes videre til det biologiske luftrensningsanlæg Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer I forbindelse med vedligehold på selve luftfilterenheden kan denne have nedsat effektivitet. Filtermaterialet regenereres med års mellemrum, hvor filteret lukkes ned og startes op igen. Det biologiske luftrensningsanlæg består af to biobede og køres i redundans. Når begge biobede anvendes, køres der ikke til den maksimale kapacitet. Det ene biobed tages ud af drift ved udskiftning af filtermaterialet. Al ventilationsluften ledes renses via det fungerende biobed. Dets kapacitet udnyttes maksimalt. Lugtgener på anlægget vil også kunne forekomme ved rensning af tanke, eller ved brud på rør eller lignende. Rensning af anlæggets reaktortanke påregnes efter 10 års drift. Herudover må rensning af fortank og lagertanke påregnes med års mellemrum. Ved tankrens kan der forekomme mindre lugtgener med en varighed på 3-5 dage per tank. I situationer hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via tankenes overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forårsage lugtgener, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere lugten. 28

29 Der vil på anlægget endvidere kunne forekomme lugt i tilfælde af større uheld. Dette kunne eksempelvis være brud på en lagertank med afgasset biomasse, nedbrud af biofilter eller tab af fast biomasse under transport. De to første hændelsesforløb vil anlægget gøre alt for at undgå gennem forebyggende vedligeholdelse, hvorfor dette kun meget sjældent eller aldrig vil ske i praksis. Tab af fast biomasse fra transport vil kunne ske, men det indskærpes overfor transportørerne, at biomasse skal håndteres på en måde der sikrer at risikoen for tab minimeres. Det vurderes, at dette scenarie vil forekomme mindre end fem gange om året. Udvendig skylning af tankbiler vil ske indendørs, hvormed eventuelle lugtgener i forbindelse med rengøring reduceres Diffuse lugtkilder Der optræder en række diffuse lugtkilder på anlægget. Disse kan give årsag til sporadiske lugtgener. Ensilage ensileres og opbevares i plansilo. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler, der regulerer trykket i tankene, hvis der ikke er fri afsætning af gas. Endvidere kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i hallen, når porte åbnes Udledninger fra trafikken Transporten af lugtende gødning og anden biomasse til og fra anlægget foregår i lukkede tankbiler eller i lastbiler/vogne med afdækning og vil derfor kun i begrænset omfang være risiko for lugtgener herfra Kumulative effekter Lugtbelastning vurderes blandt andet på baggrund af erhverv beliggende omkring biogasanlægget. Evt. kumulative forhold skal medtages i vurderingen af anlægsplacering og evt. gener for nærmeste naboer. I henhold til Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. [13], medregnes/kumuleres lugten fra nærliggende husdyrbrug kun, hvis husdyrbruget ligger inden for berørte beboelsesbygninger. For Vesthimmerland Biogas ApS ligger husdyrbrug længere væk end 100 m fra anlægget. Det betyder derfor, at lugtbidraget for biogasanlægget behandles separat og ikke kumulativt med et af de nærliggende husdyrbrug. 7.4 Luftemission fra kedelanlæg og samlet bidrag Potentiel emission fra kedelanlægget vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens lugtvejledning [14] og luftvejledningen [15]. For den flisfyrede kedel er grænseværdier og B-værdier angivet nedenfor i tabel 1. Ved undersøgelse af spredning i OML skal kedlen overholde de angivne B-værdier (bidragsværdier for omgivelserne). Tabel 1 Undersøgt emissionsparametre med grænseværdier, B-værdier og de beregnede maksimumværdier. Parameter Grænseværdi (mg/m 3 ) B-værdi (mg/m 3 ) Beregnet maksimum (mg/m 3 ) Støv 50 0,08 0,002 CO ,03 H 2S 5 0,001 0,0002 NO x 500 0,125 Vurderet ved deposition Se kapitel 11 Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig bestemmelse omkring kedelvalg. Der vælges en godkendt kedel betydende at gældende grænseværdier overholdes. Der installeres støvfilter på afkast fra fliskedlen. 29

30 Alle parametre fra tabel 1 er undersøgt med OML. Støv, CO og H 2S er undersøgt ved indsættelse af grænseværdier. For alle 3 parametre gælder at de ved vurdering af maksimumværdierne (yderst til højre) overholder B-værdierne. For så vidt gælder NO x er denne parameter vurderet sammen med ammoniakfordampning fra biofilterets afkast. Kvælstofemissionen fra anlægget er vurderet i forhold til den nuværende baggrundsbelastning af kvælstof. Vurderingen er foretaget på baggrund af informationer fra biofilterproducenten samt gældende grænseværdier. Det biologiske luftrensningsanlæg dimensioneres til at kunne filtrere 17 m 3 luft/sekund og ammoniakkoncentration i hallen vil ikke overskride grænseværdien for ammoniak på 20 ppm (14mg/m 3 ) (Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer). Producenten af biofiltret garanterer en rensningsgrad på 90% og maksimalt 3 ppm ammoniak i udgangsluften (svarende til 2,09 mg/m 3 ) i afkastet fra biofiltret. En rensningsgrad på 90% er anvendt i vurderingen og 10% af den indledte ammoniak kan derfor komme ud med den rensede luft. Med disse forudsætninger kan der i værste tilfælde forekomme en ammoniakemission på 19 kg NH 3/år. Input til beregninger ses af bilag 5. Ud fra summen af depositionen for hhv. NO x (regnet som NO 2) og NH 3 beregnes det samlede kvælstofbidrag til deposition i omgivelserne. Den samlede opgørelse heraf ses i bilag 6. Den samlede kvælstofdeposition er vurderet i afsnit 11 om Natur, plante- og dyreliv. 7.5 Delkonklusion Biogasanlægget opbygges, således at risikoen mindskes for at lugt spredes til omgivelserne. Det er ønskeligt at lugten holdes i gassystemet og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen. Det vurderes derfor at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for nærmiljøet. Det vurderes, at der fra oplag af ensilage samt korttidslagring af fast gødning kan forekomme diffuse lugtgener, der imødegås ved overdækning af biomassen. Kedelanlæg på biogasanlægget (ved anvendelse af aminproces til opgradering) anvender flis og etableres i henhold til almindelige regler for kedelanlæg og vurderes med den gældende regulering ikke at give anledning til udledninger, der kan påføre nærmiljøet væsentlige gener. 7.6 Afværgeforanstaltninger For at sikre, at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener pumpes flydende biomasse til fortank tilsluttet gassystemet på anlægget. Ensilage og fast gødning, der oplagres på pladsen skal være overdækket eller opbevares i lukket hal for at forebygge lugtemission. Fortrængningsluft fra tankbiler føres til det biologiske luftrensningsanlæg ligesom ventilationsluft fra modtagehal. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af haller og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlægget. 30

31 8 Vurdering af vej og trafikforhold I anlægsfasen vil der være begrænset transport til anlægget i form af lastbiler med byggematerialer og anlægsmaskiner. Derudover er der kørsel af personbiler med håndværkere/personale. Det estimeres, at der dagligt vil være tale om ca. 10 lastbiler og tilsvarende antal personbiler, og som gennemsnit under det halve. Derudover vil der kunne forekomme et større antal personbiler ved tilsyn, byggemøder og lignende. Etableringen af biogasanlægget vil give anledning til øget tung trafik (lastbiler, traktorer). På anlægget vil der være kørsel med læsser eller traktorer til håndtering af faste biomasser og lignende. Personbiltrafik ændres ikke, og vurderes som ubetydelig i det samlede billede og belyses derfor ikke nærmere i denne redegørelse. 8.1 Metode Vurdering af trafikkens påvirkning er foretaget ud fra vurdering af de antal transporter, som anlægget vil kunne generere ud fra den tilførte/fraførte biomasse, tilkørsel af flis, samt kapaciteten på det anvendte transportudstyr. 8.2 Eksisterende forhold De eksisterende forhold beskrives ud fra: Vejnettets beskaffenhed Trafikmængden Biogasanlægget lokaliseres i umiddelbar nærhed af Holmevej, som løber mellem Farsø og Holme. Den eksisterende trafik til og fra Holmevej 98, består primært af personbiler, lastbiler, traktorer. Der er foretaget trafiktælling på Holmevej og hovedresultaterne ses nedenfor (tabel 2). Det nuværende gennemsnitlige antal motorkøretøjer på Holmevej er talt i perioden Hele datagrundlaget ses af bilag 7. Tabel 2 Hovedresultater foretaget på Holmevej i perioden Parameter Antal Årsdøgnstrafik Hverdagsdøgnstrafik Lastbil 242 Morgenspidstime (kl ) 381 Aftenspidstime (kl ) Kørselsforhold på og omkring biogasanlægget Kørselsforhold Der er adgang til biogasanlægget via en nyanlagt adgangsvej. Intern kørsel vil forekomme på anlægget og består bl.a. af kørsel/flytning af biomasse fra plansilo til dybstrøelsesopbevaring i modtagehallen. Derudover vil der forekomme læsning af fast og flydende biomasser, samt levering af flis til flisgruben Initiativer for at øge trafiksikkerheden Der etableres svingbaner på Holmevej, så der sikres bedre til- og frakørselsforhold til biogasanlægget. Etableringen er væsentlig for at sikre sikkerheden for bilister og bløde trafikanter. Af bilag 8 kan de foreløbige planer af vejforløbet ses. Adgangsvejen bliver 6,5 m og asfalteres. Ved at befæste vejen mindskes støj og støvgener for naboer og sikkerheden for de tunge transporter øges. Omkringliggende naboer holdes omkostningsfrie i vejforbedringerne. 31

32 Borgere i og omkring Havbro har gennem fordebatperioden ytret bekymring om evt. fremtidige biomassetransporter i og omkring Havbro. Der er ytret særlig bekymring for øget tung trafik på Elevvej og Vadgårdsvej ved adgang fra hhv. Løgstørvej eller Holmevej. For de transporter som Vesthimmerland Biogas ApS selv står for (f.eks. al transport af gylle i gyllelastbiler), kan det garanteres, at disse ikke går via Elevvej/Vadgårdsvej fra hhv. Løgstørvej og Holmevej. Vesthimmerland Biogas ApS vil samtidig henstille til sine eksterne leverandører, at de vælger transportveje som går uden om nærliggende landsbyer samt veje som er mindst trafiksikre og af ringeste beskaffenhed - men deres specifikke kørselsveje kan ikke kontrolleres. 8.4 Trafikbelastning som følge af anlægsetablering Antallet af transporter Det forudsættes, at al biomasse til og fra anlægget transporteres til anlægget med lastbiler eller traktorer, med en kapacitet på 40 t for lastbiler og 25 t for traktorer. Flydende biomasse transporteres oftest med (tank)lastbiler, som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark. Kørsel af den faste biomasse foregår i mindre læs. Det er et mål, at der så vidt muligt køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Sådanne transporter foretages af godkendte transportører. Biomassetilgængeligheden er høstafhængig og kan variere fra år til år, hvorfor der kan forekomme justeringer af den transportmæssige fordeling. Tabel 3 Biomassetransport Transportomfang Totalt tilført biomasse t/år Fast husdyrgødning tilført med vejtransport t/år Flydende husdyrgødning tilført med vejtransport t/år Fast biomasse tilført med vejtransport t/år Total fraført biomasse Transport fraført (vej) t/år Kapacitet ton flydende biomasse/læs 40 ton fast biomasse/læs 25 Daglig antal transporter Gennemsnitscenarie 29 transporter/dag Spidsbelastningsscenarie 72 transporter/dag Årlige antal transporter Gennemsnitscenarie transporter/år Spidsbelastningsscenarie transporter/år I alt tilføres t biomasse årligt, heraf udgør fast og flydende husdyrgødning ca t, og faste biomasse ca t (Tabel 3). En transport regnes som en samlet tilog frakørsel for anlægget. Transporten for biogasanlægget er beregnet for hhv. et gennemsnitsscenarie og et spidsbelastningsscenarie, hvor det værst tænkelige tilfælde skitseres. De beregnede trafikmængder er betinget af, at de ton biomasse rent faktisk udnyttes. 32

33 Der vil gennemsnitligt forekomme 29 transporter per dag under forudsætning af at der køres ind 7 dage om ugen. Der er også beregnet et spidsbelastningsscenarie for anlægget hvor der forventes maksimalt 72 transporter per dag. Disse forekommer over en periode på maksimalt 2-3 uger 2-3 gange om året. I beregningerne er samme ind- og udgående mængder bibeholdt. I praksis vil den udgående transportmængde være mindre da en del af biomassen omsættes til biogas. Al afgasset biomasse er flydende og da lastbiler med fast biomasse efter aflæsning ikke kan tage flydende og afgasset biomasse med retur, kører alle ladbiler tomme fra anlægget. Da al flydende biomasse køres flydende fra anlægget igen, er det indregnet, at ca. 7 tankbiler pr. dag kommer tomme til anlægget. Udover transport af biomasser vil der også forekomme transport af flis. På baggrund af det forventede flisforbrug, forventes der ca. 570 årlige transporter, svarende til ca. 1,6 transport per dag. Anlægget etableres også med en naturgasfyret kedel, med samme kapacitet som den flisfyrede kedel, hvorfor det er muligt at flistransporter reduceres betragteligt. Den forventede øgede belastning af tung trafik på Holmevej er hhv. 12% i gennemsnitsscenarie og 30% i spidsbelastningsscenarie Biomasseleverandører Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet endelige aftaler for alle biomasseleverandører, men afstanden mellem leverandør og biogasanlægget forventes at være inden for km s radius. Det forventes at der vil komme hhv. 42% og 58% transporter hhv. vest og øst for projektområdet. På nuværende tidspunkt foreligger ikke alle endelige aftaler, hvorfor den præsenterede fordeling er et estimat. For eksterne leverandører henstilles der til at der anvendes kørselsveje som er af god stand og en vis størrelse, så de mest trafiksikre forhold sikres. I høstperioderne til ensilage i oktober-november (majs) kan de daglige transporter blive øget over 50 %. Den forøgede trafik i høstperioder reducerer transportbehovet uden for høst Slitage af vejnettet En forøgelse af trafikken med lastbiler/tungere køretøjer skønnes at have nogen betydning for slitagen af Holmevej Trafik gennem nærliggende landsbyer Biogasanlægget vil give anledning til en forøgelse af tung trafik på de omkringliggende veje. Derudover er der også risiko for trafik gennem nogle af de nærliggende landsbyer, men dette forsøges begrænset i videst muligt omfang. Det konkrete omfang kan ikke fastlægges, før alle leverandører til anlægget er lokaliseret. Over tid kan trafikmønsteret variere, på grund af udviklingen i landbruget. Der kan ikke lægges formelle restriktioner på, hvilke ruter der anvendes, men biogasanlægget vil henstille til transportørerne, at anvende de større veje og så vidt muligt undgå, at køre gennem landsbyerne. Vesthimmerland Biogas ApS henstiller til Vesthimmerlands Kommune at det bør overvejes at lukke for gennemkørsel af tung trafik på Elevvej/Vadgårdsvej (indkørsel fra hhv. Løgstørvej og Holmevej. Dette vil sikre at transporter som relaterer til Vesthimmerland Biogas ApS og andet ikke anvender denne passage, med øget sikkerhed for bløde trafikanter til følge. 33

34 8.4.5 Omlægning til transport om natten Det kan overvejes at omlægge transporten til at foregå i nattetimerne. Det er selvfølgelig en mulighed, men næppe attraktivt for naboer til de pågældende ruter. Støjende aktiviteter om natten virker mere generende, da støjen vil være sporadisk og tydelig, da den ikke vil indgå som en del af den generelle hverdagsstøj. Derudover vil nærmeste naboer være i deres boliger om natten, hvorimod dette er mindre sandsynligt i dagtimerne. En forbipasserende personbil giver kortvarigt anledning til et støjniveau på 75 db(a) i 10 meters afstand, og en lastbil giver et støjniveau på 85 db. En ændring i støjniveauet på 3 db svarer til en beregningsmæssig fordobling eller halvering af støjen. En passerende lastvogn vil om natten fordoble lydtrykket i forhold til et baggrundsniveau på db(a). Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at flytte transporterne til nattetimerne. 8.5 Delkonklusion Med den usikkerhed, der ligger i den begrænsede datamængde vedr. nuværende trafik på vejnettet omkring anlægsområdet, konkluderes det, at det forventede antal transporter til og fra biogasanlægget, kun i noget omfang vil være til gene, idet den forventede øgede belastning er begrænset i forhold til den nuværende trafikmængde. Trafiksikkerheden vurderes, med de beskrevne afværgeforanstaltninger, ikke at bliver væsentligt påvirket. Slitagen af vejnettet forventes øget, men ikke væsentligt. 8.6 Afværgeforanstaltninger Transporter vil som hovedregel foregå primært i dagtimerne i hverdage og weekender, men der er ønske om at køre alle dage alle døgnets timer. Adgangsvejen til anlægget asfalteres, for at begrænse støj og støv. Vejbredden bliver 6,5 m. Der etableres svingbaner på Holmevej for at øge trafiksikkerheden ved ind- og udkørsel af tunge transporter. 34

35 9 Vurdering af klima Dette afsnit vurderer klimaeffekten af etableringen af Vesthimmerland Biogas ApS. Dette sker primært ved udarbejdelse af en CO 2 balance. 9.1 Metode Til vurdering af fortrængning af drivhusgasser, er der anvendt data fra en vejledning fra Miljøstyrelsen: Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter drivhusgasser. Klimagasserne omregnes til CO 2 ækvivalenter. Hvor stor indflydelse anvendelsen af biogas har på CO 2 regnskabet afhænger af, hvilke energikilder biogassen fortrænges. 9.2 CO 2 balance for anlægget. Der foretages en overordnet vurdering af den reduktion i udledning af klimagasser (tabel 4), som etableringen af anlægget giver anledning til. Samlet set er følgende poster inddraget for at beregne den samlede CO 2 balance: + Fortrængning af naturgas + Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle) + Sparet metanfordampning på marker (svinegylle) - Energiforbrug til transport - Energiforbrug på anlægget Tabel 4 CO2 regnskab for Vesthimmerland Biogas ApS CO2 regnskab for Vesthimmerland Biogas ApS Besparelse Fortrængning af naturgas ton CO2/år Sparet metanfordampning (kvæggylle) ton CO2/år Sparet metanfordampning (svinegylle) ton CO2/år I alt besparelse ton CO2/år Udledning ved produktion Energiforbrug til transport 719 ton CO2/år Energiforbrug på anlægget ton CO2/år I alt udledning ton CO2/år CO2 besparelse ton CO2/år Produktionen af biogas vil resultere i en CO 2 udledning fra eget energiforbrug til transport, procesopvarmning samt el. Biogassen vil blive tilført naturgasnettet og her substituere fossil naturgas og dermed give en reduktion i CO 2 udledningen. Desuden vil afgasning af husdyrgødning betyde en mindre udledning af metangas fra gylle- og gødningslagre. Udledning af 1 ton metan har en klimaeffekt, som omregnet svarer til udledning af 25 ton CO 2. Energiforbruget til transport er beregnet med en gennemsnitlig kørsel på 10 km og én samlet transport (ind og ud af anlægget) er derfor 20 km. Denne sammenregnes med den totale mængde af den indgående biomasse ( ton). I beregningerne er dybstrøelse inkluderet i metanfordampningen fra kvæggylle. Det har ikke været muligt at bestemme substitution af handelsgødning eller gasemission fra biogasanlægget. Gaslækage forekommer på en række danske biogasanlæg. Der er tale om udslip fra dårligt vedligeholdte anlægskomponenter eller uhensigtsmæssige driftsrutiner, dels er der tale om udslip fra biomassehåndteringen. På et nyt anlæg vil der ikke være dårligt vedligeholdte anlægskomponenter fra start og gennemføres systematisk vedligehold efter fastlagte procedurer, vil udslip fra disse ikke opstå. Metanemissionen fra et nyt 35

36 og godt vedligeholdt biogasanlæg vil således udgøre en lille andel af den samlede produktion. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO 2 i forhold til den samlede CO 2 besparelse (ca. 12%), hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt. 9.3 Samlet vurdering af klima Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO 2 i forhold til den samlede CO 2 besparelse (ca. 12%), hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt. Anlægget vil samlet set bidrage til en væsentlig fortrængning af CO 2 fra fossile brændsler. 36

37 10 Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser 10.1 Metode Landskab, kulturarv og rekreative interesser er undersøgt og beskrevet på baggrund af eksisterende viden fra bl.a. Arealinformation (Danmarks Miljøportal) [16]. Det vurderes, at der herved foreligger tilstrækkelig viden til at vurdere påvirkningen Eksisterende forhold Landskabet Området for biogasanlægget er ikke omfattet af landskabsfredninger og herunder bevaringsværdigt landskab. Landskabet er præget af markbrug Fortidsminder og kulturarv Der er ifølge Arealinformation [16] kulturarvsinteresser knyttet til lokaliteten, i form af en ikke-fredet gravhøj ( , f.kr). Planområdet ligger i et område med talrige væsentlige fortidsminder. Området nord for Holmevej omfatter lokaliteter fra Bronzealder og ældre jernalder og flere bronzealderhøje findes omkring planarealet Rekreative interesser Der er ikke i dag rekreative interesser knyttet til området, som anvendes til land/markbrug Biogasanlæggets betydning for landskabet, kulturarv og rekreative interesser Landskabet Biogasanlægget etableres på et rektangulært areal beliggende mod Holmevej. Der vil være (delvist) udsyn til biogasanlægget fra naboejendomme på Holmevej 63, 69, 82, 96, og 98 beliggende hhv. nord, syd, vest og øst for anlægget. Derudover vil anlægget også være synligt for trafikanter på Holmevej, hvis ikke anlægget (delvist) afskærmes. Det planlægges at anlægge en vold af ca. 1 m højde. Det eksisterende læhegn øst og syd for planområdet bruges som afskærmning af anlægget, mens andre dele af volden beplantes. Der skal vælges mørke og grålige nuancer til bygninger samt tanke for at indpasse anlægget i landskabet Fortidsminder Der er registreret fund og fortidsminder indenfor planområdet, jf. Kulturarvsstyrelsens database i form af en ikke-fredet gravhøj ( , f.kr). For at sikre, at der ikke er evt. skjulte fortidsminder, foretager Vesthimmerlands Museum forundersøgelser på arealet, hvor biogasanlægget etableres. Hvis der findes fortidsminder her eller ved senere udgravninger til anlægget skal disse udgraves eller undviges. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde eller jordarbejde i øvrigt fremkommer spor af fortidsminder, oldsager og lignende, skal arbejdet ifølge museumsloven ( 27 i Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014) [9] straks standes og Vesthimmerlands Museum tilkaldes for besigtigelse. De første undersøgelse af undergrunden er i gang sat, og der forventes en udtalelse fra Vesthimmerland Museum ultimo september måned. 37

38 Rekreative interesser Anlæggets lokalisering, samt den trafik, der vil være til og fra anlægget, anses ikke for at ville påvirke rekreative interesser Visuelle forhold Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet, fortages på grundlag af visualiseringer af det planlagte anlæg, set fra udvalgte vinkler (naboer og nærmeste offentlige veje). Der er ved valg af fotovinkler taget hensyn til den visuelle virkning for naboer og andre områder. Tre fotovinkler blev udvalgt. De endelige visualiseringer kan ses i bilag 2. På baggrund af bekymring fra borgere i og omkring Havbro vedrørende det visuelle udtryk af anlægget, er der lavet to ekstra visualiseringer af anlægget i forhold til fordebatmaterialet. Den ene fra udkanten af udkanten af Havbro ved Elevvej, mens den anden er lavet ved Banestiens krydsning af åen. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med anlægsplaceringen, er hvorvidt udsynet til Farsø og Havbro kirke begrænses af biogasanlægget. På baggrund af visualiseringerne samt inspektion af områderne, forventes det ikke, at udsynet til kirkerne begrænses. Anlægget er et større teknisk anlæg. Da anlægget opføres i stil med moderne landbrugsbyggeri, vil det derfor falde ind i den eksisterende byggestil i området. På trods af anlæggets størrelse, vurderes det dog ikke at ville fremstå væsentlig mere markant i landskabet end nærliggende landbrug, da dets udseende er lig disse. Der må alene etableres driftsmæssig nødvendig belysning. På ubebyggede befæstede arealer vil den maksimale lyspunktshøjde være m. Ved normal drift vil der ikke forekomme lys om natten, men arbejdsbelysning vil forekomme i morgen og aftentimer. Ved evt. alarmer uden for disse perioder, vil der kunne forekomme belysning. Lyset forventes at blive styret af lyssensor/timer samt kan slukkes/tændes manuelt. I byggeperioden vil hele byggepladsen være oplyst i morgen og aftentimerne. Om natten kun i tilfælde af evt. forcering af byggearbejdet Delkonklusion Den visuelle betydning af anlægsplaceringen er vurderet, blandt andet på baggrund af visualiseringer. Dele af anlægget vil være synligt for bilister på Holmevej samt for de nærmeste naboer. Farvevalget på tanke og bygninger vil betyde at anlægget tilpasses landskabet og vil fremstå mindre markant. Det vil være muligt at afskærme anlægget yderligere, ved at anvende højere vegetation på volden. Dog vil det ikke være muligt at sløre alle anlægselementerne, som eksempelvis skorsten. Disse vil dog fremstå som meget slanke konstruktioner der evt. ved bemaling kan visuelt reduceres. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold vurderes det, at anlægget med sine landbrugsrelevante silo- og lagertanke ikke vil virke skæmmende og vil falde ind i landområdes kendte bygningstyper. Der kan forekomme skjulte fortidsminder på grunden. Påtænkes at byggemodne hele eller dele arealet er det vigtigt, at Vesthimmerlands Museum inddrages allerede i planlægningsfasen. 38

39 10.6 Afværgeforanstaltninger For i størst mulig grad at indpasse anlægget i landskabet med beplantningen i området, som fremstår mørk, etableres anlægget i mørke grålige nuancer. For at sikre, at der ikke er evt. skjulte fortidsminder, foretager Vesthimmerlands Museum forundersøgelser på arealet, hvor biogasanlægget etableres. Hvis der findes fortidsminder her eller ved senere udgravninger til anlægget skal disse udgraves eller undviges. Lokalplanen indeholder bestemmelser om at biogasanlægget skal fremstå som en helhed mht. materialevalg, farve mv. Der må ikke være blanke reflekterende overflader. Bygningerne skal fremstå i en ensartet farve som antracitgrå eller lignende afdæmpet farve. 39

40 11 Vurdering af natur, plante- og dyreliv Dette afsnit belyser, hvilke naturforhold der findes i anlægsprojektets nærområde og hvilke konsekvenser etableringen af biogasanlægget eventuelt vil kunne have på disse og den biologiske mangfoldighed i øvrigt. Miljørapporten skal blandt andet beskrive virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne og fredede plante- og dyrearter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Kommunen skal derfor foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen [8]. I henhold til denne kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura 2000-område (jf. 6), eller det kan påvirke levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets [17] bilag IV (jf. 10). Etablering af biogasanlægget kan påvirke levesteder for sårbare arter på forskellig vis: Påvirkning af levesteder i forbindelse med opførelse af anlægget. Påvirkning af levesteder og beskyttede naturtyper i forbindelse med drift af anlægget, f.eks. gennem emission af kvælstofforbindelser. Påvirkning af vandområder pga. ændret udvaskning af næringsstoffer til vandområder som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget. Luftbåren ammoniak kan endvidere påvirke beskyttede naturområder Metode Ved vurdering af anlæggets påvirkning på omkringliggende natur, plante- og dyreliv analyseres naturtyperne hhv. i planområdet samt den omkringliggende natur. Denne er suppleret med vurdering af den forventede kvælstofdeposition. Der er ikke foretaget feltundersøgelser i området. I stedet er vurderingen foretaget på baggrund af data tilgængelige på Danmarks Miljøportal (Arealinformation). Tal for baggrundsbelastning af kvælstof er hentet fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet [18] Eksisterende forhold Beplantning omkring projektområdet Under de eksisterende forhold findes et læhegn syd og øst for lokalplanområdet. Dette bibeholdes under etableringen af anlægget. De omkringliggende arealer tættest på projektområdet udgøres hovedsaligt af landbrugsjorde. Læhegnet er et potentielt fourageringområde for flagermus og dette uddybes yderligere i afsnit beskyttede naturtyper Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om knap 10% af Danmarks areal. Dette omfatter: Søer Moser Ferske enge Strandenge Strandsumpe Heder Overdrev Vandløb 40

41 Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, når et areal vokser sig ind i beskyttelsen. Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Projektområdet er i dag landbrugsjord med normal landbrugsdrift. I forbindelse med miljøvurderingen af forslag til lokalplan nr er der foretaget en kortlægning af naturværdier i lokalplanområdet og i områdets nærhed. Der er ikke beskyttet natur på projektområdet, men der er flere beskyttede naturtyper i det omkringliggende område. Der findes tilløb til et beskyttet vandløb 860 m nord for planområdet (figur 2). Vandløbet løber mod øst med omkringliggende eng- og mosearealer beliggende. Ca m syd for projektområdet findes et beskyttet vandløb og heromkring et større engområde. Vandløbene og engarealerne er af forholdsvis ringe naturkvalitet, hvorfor der i vurderingen også er medtaget nogle moseområder som er af højere naturværdi. Information fra naturbesigtelser giver yderligere information omkring naturtilstand i området omkring projektområdet. I vurderingen anvendes bl.a. en referenceskala mellem 0 og 1, hvor 1 er den bedst opnåelige tilstand og dertilhørende tilstandsklasser (I V). Ca. 860 m nordvest fra anlæggets lugtcentrum ligger et område, hvor hovednaturtypen er mose og kær. Den estimerede naturtilstand af området er III. Der er på nuværende ikke nogen plejeindsats for området, men det kan være nødvendigt at øge afgræsningen. Stiv star, kær-snerre og sumpfladstjerne er nogle af de arter som findes på lokaliteten. Ca m nordøst for anlægsområdet findes et område med mose og kær som de dominerende naturtyper. Den estimerede naturtilstand er II. Smalbladet kæruld, næb-star, gråstart og trævlekrone. Ca m sydøst for anlægsområdet findes et område hvor mose også er de dominerende naturtyper. Den estimerede naturtilstand er II og med den rette pleje vil det opnå den højeste værdi på I. Maj-gøgeurt, hjertegræs og bukkeblad er nogle af de forekommen arter her. Figur 2 Beskyttede naturtyper og vandløb i områder omkring projektområdet. Projektområdet er markeret med en stiplet rød linje og en zone med en radius på 1 km er markeret omkring anlægget. Beskyttede vandløb = turkise streger. Eng = lysegrønne skraveringer. Mose = brune skraveringer. (Målestok 1:32.000) 41

42 Som nævnt ovenfor, så er flere af de omkringliggende naturarealer af ringe naturværdi. Ca meter nordøst for lugtcentrum findes en ferskeng med estimeret tilstandsklasse IV - ringe % af arealet vurderes at være tydeligt påvirket af landbrugsdrift. Området er på nuværende tidspunkt opdyrket. Dette område er delvist samliggende med et engområde hvor slæt er den nuværende plejeindsats og en trussel for området er isåning af kulturarter. I forlængelse af ferskengen findes en højstaude/rørsump og karakteriseres tilstandsklasse IV - ringe. Syd for projektområdet findes et kærområde (Svoldrup Kær). Tilstandsklasse IV - ringe. Der er ikke registreret truede plantearter i forbindelse med registreringerne af de udvalgte områder Natura 2000-områder Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-områder. Nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 5 km syd for projektområdet, sydvest for Svingelbjerg og nord for Vesterbølle plantage (figur 3). Natura 2000-område, nr. 30, (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk) har et samlet areal på hektar. Udpegningsgrundlaget er habitatområde nr. 30, som udgøres af 34 naturtyper og 12 forskellige arter. Naturtyperne inkluderer blandt andet tidvis våd eng (6410) (15-25 kg N/ha/år), rigkær (7230) (15-25 kg N/ha/år) og strandeng (1330) (30-40 kg N/ha/år), med tålegrænser for kvælstofdeposition angivet i parentes. Det ansøgte projekt placeres ikke inden for et Natura 2000-område. Figur 3 Natura 2000-område nr. 30 syd for projektområdet. Habitatområde = grøn skravering. Projektområde = rød markering. 1 km bufferzone = blå cirkel. (Målestok 1: ) Bilag IV-arter I henhold til habitatbekendtgørelsens 10 skal det vurderes, hvorvidt etableringen af biogasanlægget kan ødelægge områder, der er vigtige for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. På bilag IV er der oplistet arter indenfor pattedyr, krybdyr, padder, fisk, insekter, bløddyr og planter. For bilag IV-arterne gælder et forbud mod at ødelægge arternes yngle- og rasteområder og generelt forstyrre dem i en grad, der kan have skadelig effekt på deres bestand. Der er ligeledes forbud mod at ødelægge plantearter, der er optaget på bilag IV. 42

43 Der er i Arealinformation (Naturdatabasen) ikke oplyst fund af Bilag IV- arter i projektområdet. Der findes et læhegn øst og syd i det planlagte projektområde. Dette bibeholdes ved etableringen af anlægget. Læhegnet er et potentielt fourageringssted for flagermus og fjernes læhegnet kan deres udbredelse potentielt begrænses. Anlægget vil ikke være oplyst om natten, men i de mørke morgen- og eftermiddagstimer ved normale driftssituationer. Således forventes det ikke at evt. tilstedeværende flagermus påvirkes negativt. Der vil dog kunne forekomme belysning ved aften/nat i tilfælde af alarmer Ammoniakfølsomme arealer Nogle af de 3 beskyttede naturtyper kan kategoriseres som ammoniakfølsomme. I bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug [19] er der opstillet kriterier for ammoniakfølsomme naturtyper (kategori 1, 2 eller 3). Følgende grænseværdier gælder for disse områder: Kategori 1-natur: Maksimalt tilladte totaldeposition = 0,70 kg N/ha/år, Kategori 2-natur: Maksimalt tilladte totaldeposition = 1,0 kg N/ha/år, Kategori 3-natur: Tilladte merdeposition på min. 1,0 kg N/ha/år. Det ses derfor af nedenstående at der også kan forekomme skovområder som er potentielt ammoniakfølsomme. Figur 4 viser potentiel ammoniakfølsom skov hentet fra Arealinformation. Hovedparten af de ammoniakfølsomme områder ses i den venstre del af figuren. Figur 4 Potentiel ammoniakfølsom skov. Ammoniakfølsomme områder = lysegrøn markering. Projektområdet = rød markering. 1 km zone = blå cirkel. (Målestok 1:32.000) Biogasanlæggets betydning for natur, plante- og dyreliv Generelt Påvirkninger af den omkringliggende natur ved etablering af biogasanlægget, vurderes at kunne indskrænkes til følgende: - Ødelæggelse af habitater i forbindelse med anlægsarbejde - Risiko for uheld med følgende udledning af næringsrigt vand, slam eller gylle til nærliggende enge og vandløb - Kvælstofudledning til omgivelserne 43

44 Anlægsperioden Nogle af de nuværende bygninger på matriklen nedrives i forbindelse med opførslen af biogasanlægget. Læhegnet syd og øst for projektområdet bibeholdes. Dette kan være en oplagt habitattype for en bilag IV-art som flagermus. Derudover har projektområdet været opdyrket gennem mange år. Der graves under opførslen af anlægget og der vil kunne forekomme støj og vibrationer fra kørsel og maskinhåndtering. Vandløb og engområder vil ikke blive påvirket, da udledninger håndteres indenfor projektområdet. Beskyttede habitater i nærområdet vurderes ikke at blive påvirket. Der er ikke registreret flagermus på lokaliteten, men observeres disse under anlægsfasen, vil de blive håndteret i henhold til gældende lovgivning, for at bevare deres udbredelsesmuligheder Drift af anlægget Støj og vibrationer Driften vil ikke give anledning til væsentlig støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke plante- og dyrelivet. Vibrationer på projektområdet kan opleves fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor planområdet. Biomasseudledning Biogasanlægget modtager dagligt store mængde næringsrig biomasse, og der kan være en risiko for utilsigtet udledning af næringsrigt vand eller gylle til omgivelserne. I og med at der etableres et reservoir (vold) omkring projektområdet, som kan tilbageholde løbsk biomasse ved evt. reaktorlæk, vurderes det at der ikke vil ske udledning til nærliggende arealer. Kvælstofdeposition Kvælstof udledt fra biogasanlægget vil bidrage til baggrundbelastning med kvælstofforbindelser fra industri, landbrug, trafik. Kvælstofdeposition kan være problematisk i forhold til bevarelsen af næringsfattige naturtyper, for eksempel hede, sure moser og næringsfattige søer som lobeliesøer. Opførslen af biogasanlægget bevirker at den atmosfæriske deposition af kvælstof øges på arealer omkring projektområdet. For følsomme naturområder er der opstillet grænseværdier for hvor stor en merbelastning, der anses for værende acceptabel. Det skal vurderes om det ansøgte, vil føre til en kvælstofmerbelastning på de omkringliggende naturområder og derigennem også indirekte påvirker eventuelle beskyttede arter. Det skal herunder vurderes, om merbelastningen udgør et væsentligt merbidrag af ammoniak, og om dette merbidrag vil kunne medføre en tilstandsændring. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i områdets nuværende faktiske tilstand, og den baggrundsbelastning, som området udsættes for, samt hvilken belastning området kan udsættes for, førend områdets tilstand ændres. Ved denne vurdering kan det lægges til grund, at en merbelastning på mindre end 1 kg NH 3/ha/år, i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-område [20]. Dette fordi merbelastningen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte dermed har nogen effekt på området. Der anvendes en mere forsigtig tilgang til habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-området, med en tilladt totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år, afhængig af hvor mange forurenere der er i området. 44

45 Tabel 5 Kvælstofdeposition fra Vesthimmerland Biogasanlæg i udvalgte naturpunkter Nummer Afstand (m) Vinkel Område Samlet bidrag N (Filter + kedel) (kg/ha/år) Natura 2000-område <0, beskyttet natur: Mose / vandløb <0, beskyttet natur: Eng / vandløb 0, beskyttet natur: Eng <0, beskyttet natur: Eng <0, beskyttet natur: Vandløb 0, beskyttet natur: Vandløb <0, beskyttet natur: Mose <0, beskyttet natur: Mose <0,1 Ét kilo grænsen fører i de fleste tilfælde til, at det kun er naturarealer inden for 1000 m fra anlægget, der er relevante ved vurderingen. Længere væk end 1000 m vil det typisk ikke være muligt at spore kilden tilbage til anlægget pga. diffus forurening fra andre kilder, og en deposition, der er lavere end 1 kg. I forhold til projektets belastning af nærtliggende 3-områder samt Natura 2000-området mod syd, er der udvalgt en række naturområdet hele vejen rundt om det fremtidige anlæg, hvortil værdierne kvælstofdeposition fra anlægget er udregnet (tabel 5). Forudsætningerne ses af bilag 5 og 6. Af beregningerne ses det at der som maksimum kan forventes deponeret 0,2 kg N/ha/år, i et af 3-områderne og derfor under 1 kg N/ha/år. Alle 3- områder belastes med <0,2 kg N/ha/år. Ifølge de seneste opgørelser ligger baggrundsbelastningen i Vesthimmerland Kommune i 2016 på ca. 13,4 kg N/ha [18], som er væsentligt større end den belastning som biogasanlægget vil bidrage med. Indenfor det nærliggende Natura 2000-område er målet med de kortlagte habitatnaturtyper som er udpegningsgrundlaget, at de på sigt bevares eller skal opnå gunstig bevaringsstatus. Eutrofiering er generelt en af de største trusler for naturtyperne. Dog, med den nuværende baggrundsbelastning, er nogle af naturtypernes tålegrænser overskredet. Beregninger af kvælstofdeposition til de nærmeste habitatområder, viser en totaldeposition fra anlægget på <0,1 kg N/ha/år til den sydligste Natura 2000-afgrænsning. Den beregnede værdi ligger under ovennævnte kriterier, uanset hvor mange øvrige forurenere der er i området og det vurderes på denne baggrund at en påvirkning af det nærmeste Natura 2000-område ikke kan henføres til biogasanlægget og at værdierne er så lave, at de ikke i sig selv vil kunne hindre målet i at opnå gunstig bevaringsstatus for kortlagte habitatnaturtyper. Anlæggets øgning af kvælstofbelastningen til de omkringliggende 3-beskyttede naturtyper, potentielle ammoniakfølsomme skove, fredede områder, og Natura 2000-områder vurderes ikke at få negative konsekvenser. Merbelastningen er så lav, at der biologisk ikke vil ske ændringer over tid. Eventuelle bilag IV-arter i området vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad, idet relevante yngle- eller rasteområder ikke vil ændre karakter på baggrund af etableringen af anlægget. I forhold til driften af anlægget vil kvælstofdepositionen kun i meget begrænset omfang stamme fra andre kilder end afkast fra det biologiske luftrensningsanlæg samt fliskedlen, idet alle tanke har gastæt overdækning, samt der findes afsug de steder hvor der 45

46 opbevares biomasser med potentiel kvælstofafdampning. På plansiloen opbevares biomasser der kun i begrænset omfang bidrager til kvælstofemissionen fra anlægget Delkonklusion Ved en bedømmelse af lokalitetens karakter, størrelse og beliggenhed, anses det for udelukket, at der findes arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, eller EU-habitatdirektivets bilag IV og dermed heller ikke flagermus. Der vurderes ikke at være risiko for tab af biodiversitet eller naturinteresse i forbindelse med anlægsarbejde og kørsel indenfor projektområdet. De planlagte produktionsforhold sammenholdt med afstanden til 3-beskyttede områder (620 m), samt Natura 2000-områder (ca. 5 km), gør at risikoen for udledning af næringsrigt vand eller gylle til værdifulde naturområder vurderes som værende ikke tilstede. Hverken anlæggets etablering eller drift vurderes at have betydning for natur, plante- og dyreliv. Da det eksisterende læhegn bibeholdes samt at der etableres yderligere beplantningsbælter, forventes udbredelsen af flagermus ikke at mindskes Afværgeforanstaltninger Der anvendes moderne luftrensningsteknologi til at reducere den atmosfæriske merbelastning af kvælstof. I forbindelse med evt. biomasseudslip opsamles biomassen på anlægsområdet da tanke der evt. vil kunne give anledning til udslip placeres inden for et reservoir som hindrer spredning af løbsk biomasse. 46

47 12 Vurdering af overfladevand, grundvand, og spildevand Dette afsnit indeholder en beskrivelse af påvirkning på grundvand, overfladevand og spildevand for projektområdet Eksisterende forhold Overfladevand Der er ikke søer eller vandløb inden for planområdet eller i umiddelbar nærhed af anlægget. Der findes et beskyttet vandløb, ca. 620 m nord for planområdet. Derudover findes et vandløb (Trend å fra Røjbæk til Hornumbro) ca m fra projektområdet Grundvand Projektområdet er ikke beliggende i et OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), men i et OD-område (område med drikkevandsinteresse). Anlæggets placering vurderes ikke, at være problematisk i relation til grundvandsforekomster. Vesthimmerland Biogas ApS er ikke placeret i umiddelbar nærhed af almene vandværksboringer. Nærmeste almene vandværksboring findes i Farsø By, ca. 3 km fra anlægsområdet. Boring (DGU nr ) og enkeltvandværk findes på planområdet Spildevand Planområdet er ikke omfattet af spildevandsplanen for Vesthimmerlands Kommune og er ikke tilsluttet offentlig kloak Betydningen af etableringen af anlægget Overfladevand Der etableres nedsivningsanlæg. Da der ikke findes vandløb eller søer inden for planområdet eller i umiddelbar nærhed af anlægget, vil etableringen af biogasanlægget ikke have betydning ift. overfladevand. Ubelastet overfladevand håndteres på grunden, belastet overfladevand (eksempelvis mellem plansilo og modtagehal) opsamles og anvendes til udsprinkling eller pumpes til lagertank for udbringning sammen med den afgassede biomasse. Der foretages udvendige skyl af transporter for at undgå at der sker spredning af gylle på omkringliggende veje og landsbyer under kørsel. Skyllevandet vurderes at have et minimalt indhold af olie, hvorfor at der ikke installeres olieudskiller. Skyl af transporter forventes foretaget i læsse/losse hallen Grundvand Der vurderes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning i forbindelse med biogasanlæggets bygninger. Det kan ikke udelukkes at der under byggeriet kan opstå behov for midlertidigt at sænke grundvandet lokalt. Dette vil være af kortere varighed og der vil blive foretaget afværgeforanstaltninger for at en grundvandssænkning ikke skal påvirke naturbeskyttelsesområder. Planområdet er okkerpotentielt område. Det betyder derfor at der kræves en evt. udledningstilladelse for potentielt okkerholdigt grundvand, også selvom sænkningen kun er midlertidig. Der etableres som standard omfangsdræn med inspektionsbrønd omkring betontanke. Omfangsdrænene ligger rundt om tankene med det formål at opsamle eventuelle udsivninger og dermed gøre det muligt at registrere disse i inspektionsbrønden. Ved målinger af ledningsevne i inspektionsbrønden er det muligt at vurdere om der er sivende biomasse. Omfangsdrænene har ingen forbindelse til andre drænsystemer, eksempelvis markdræn. 47

48 Anlæggets etablering og drift vil ikke give risiko for forurening af grundvandet, vurderet ud fra tiltag beskrevet ovenfor. Derudover anlægges et reservoir i form af et voldanlæg, som mindsker udsivning af løbsk biomasse Spildevand Sanitært spildevand håndteres i bundfældningstank Forbrugsvand og teknisk vand Anlægsfasen Der vil være et minimalt forbrug af vand i anlægsfasen. Der anvendes vand fra den eksisterende boring Driftsfasen Der vil være et forbrug af vaskevand, el og varme svarende til et almindeligt parcelhus i administration og mandskabsfaciliteter. Derudover forventes at der anvendes ca m 3 vand til det biologiske luftrensningsanlæg. Yderligere forventes der et vandforbrug til køletårn, vaskevand etc. anslået til i alt ca m 3 /år Det samlede årlige vandforbrug vil være ca m Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle Afgasset biomasse fra biogasanlægget udspredes ligesom ikke-behandlet husdyrgødning i henhold til husdyrbekendtgørelsen [21]. Heri er fastsat maksimale mængder af kvælstof fra husdyrgødning som må udbringes pr. arealenhed. Mængden af afgasset gylle, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af næringsstof i den afgassede gylle og i henhold til konkrete markplaner for de enkelte marker, hvor den afgassede gylle skal udbringes. Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset gylle bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede gylle vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte husdyrgødning. Den ekstra mængde næringsstof skal indgå i spredearealet for afgasset gylle, som således bliver større end det spredeareal, der var behov for til spredning af den husdyrgødning, som tilføres anlægget. Anvendelse af afgasset biomasse kombineret med handelsgødning, frem for den nuværende anvendelse af ikke behandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning, betyder en ændring i tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Tabet af kvælstof til miljøet er vurderet ud fra, at kvælstof, der ikke optages i planterne tabes. Planternes optag af kvælstof i afgasset biomasse vil være højere end i ikke afgasset husdyrgødning, da organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen i biogasprocessen, for størstedelens vedkommende, omdannes til fri og direkte plante tilgængeligt kvælstof. Dette mindsker tabet, idet der ved anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning, skal ske en omdannelse i jorden af organisk bundne kvælstof til frit kvælstof. Denne omdannelse kan foregå på tidspunkter, hvor der ikke er planter til at optage kvælstoffet, hvorved der kan udvaskes kvælstof til vandmiljøet. Ved anvendelse af afgasset biomasse udbringes kvælstof i overvejende fri form, på det tidspunkt planterne kan optage det, og tabet bliver derfor mindre. Ved udbringning af afgasset gylle vil kvælstoffordampningen være mindre end ved udbringning af ikke afgasset gylle [22] bl.a. fordi den afgassede gylle er relativ tynd og homogen og derfor siver hurtigere ned i jorden. I gennemsnit vurderes det, at nyttevirkningen af kvælstof i afgasset gylle er på ca %, mens den gennemsnitlige udnyttelse af ikke afgasset husdyrgødning ligger på ca. 66 % [23]. 48

49 Den øgede mængde naturgødning, der stammer fra den tilførte biomasse, vil i stor udstrækning substituere handelsgødning og dermed medføre et mindre tab herfra. Der kan derfor tilføres en større mængde gødning med stort set det samme kvælstoftab til omgivelserne Delkonklusion Med anvendelse af krav, svarende til standardbetingelserne for miljøgodkendelse af biogasanlæg, vil anlægget kunne etableres og drives uden risiko for forureningen af grundvandet. Afledning af rent overfladevand betyder, at anlægget ikke påvirker grundvandsdannelsen i området. Opsamling af vand fra befæstede arealer, med en lav koncentration af næringsstof udsprinkles på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne, vil ikke give anledning til nedsivning af næringsstof til grundvandet eller anden forurening af vandmiljøet. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle vil betyde et mindre tab af kvælstof til miljøet Afværgeforanstaltninger Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra plansilo) opsamles og udsprinkles. Grundvandet sikres ved håndtering af overfladevand. Der anlægges et reservoir omkring anlægsområdet, hvilket hindrer ud/nedsivning til grundvand eller nærmeste vandløb. Omfangsdræn og inspektionsbrønde etableres ved betontanke og eksisterende markdræn omlægges i forhold til biogasanlægget. Sanitært spildevand opsamles i bundfældningstank og nedsives. Lokalplanen indeholder bestemmelser om håndtering af rent overfladevand, belastet overfladevand, og sanitært spildevand. 49

50 13 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund 13.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres har en lav befolkningstæthed. Der er i området ikke nogen kendte forhold der har negativ betydning for menneskers sundhed eller almene levevilkår Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Ved en omstilling til anvendelse af lokal produceret miljøvenlig energi frem for køb af udefrakommende fossil energi vil lokalbefolkningens forståelse for, hvor energien kommer fra, blive øget. At naturgasforbrugere i Vesthimmerlands Kommune kan anvende CO 2 neutral bionaturgas, kan have en positiv indflydelse på kommunens image og dermed på bosætningsmønstret til gavn for levevilkårene i kommunen Menneskers sundhed I forhold til biogasanlægget påvirkes befolkningen mest direkte af de trafikale genevirkninger. Disse er, som beskrevet ovenfor i nogen grad begrænsede, hvorfor det vurderes, at trafikken ikke har betydning for menneskers sundhed. Herudover kan biogasanlæg påvirke befolkningen via lugt og støj. Anlæggets udformning sikrer, at der ikke udledes lugt og støjes fra anlægget, der kan påvirke sundheden for omkringboende ved ikke at overskride de gældende grænseværdier. Der er kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses i et termofilt anlæg som her, vil denne minimale risiko blive yderligere reduceret, idet bakterier og virus ikke kan tåle den varmebehandling der sker i biogasanlægget [24] Samfundspåvirkning, i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l. De generelle virkninger på samfundet er især knyttet til trafik. Det vurderes, som beskrevet ovenfor, at den øgede trafik ikke giver konsekvenser for den øvrige samfundsmæssige anvendelse af det overordnede vejsystem. Produktion af biogas og afsætning af gassen til naturgasnettet er medvirkende til, at der på lang sigt kan opretholdes en gasforsyning og dermed muligheden for at virksomheder og almindelige forbrugere kan forsynes med gas som i dag, samt for en forøgelse af anvendelsen af gas til transport. Etablering af et biogasanlæg vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etablerings- og driftsfasen. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget, men også servicevirksomheder. Den samlede beskæftigelseseffekt vurderes til ca. 10 helårs beskæftigede, fordelt på tre områder: biogasanlæg, transport til og fra biogasanlægget, beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget 50

51 Samfundsøkonomi På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer (husdyrgødning, spildevandsslam, organisk industrielle restprodukter, kød- og benmel, husholdningsaffald og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Der er et ønske fra Folketinget om at ca. 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i I dag anvendes blot en lille del af husdyrgødningen, og der er dermed et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. Endelig betyder biogasproduktionen, at der kan opretholdes et sammenhængende naturgasnet, dels til lagring af energi, dels til distribution af brændsler til anvendelse i f.eks. transportsektoren Risikoforhold Gaslageret udgør ca kg og overstiger derfor ikke 10 t brændbar gas. Anlægget er derfor ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen. Der er ikke dokumentation for uheldshændelser på biogasanlæg, der har haft negativ betydning for mennesker, sundhed og samfund. Ved udløb af gylle og afgasset biomasse på befæstede arealer vil der kun meget langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. Der er ikke vandløb i anlæggets umiddelbare nærhed. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). I tilfælde af brand vil eksplosion ikke forekomme, da gassen ikke er under tryk, og kan brænde frit. Brænder gassen, vil der ikke være udslip af klimagas. Ved uheld udløses en tilkaldealarm og beredskabet kontaktes straks i henhold til anlæggets sikkerhedsprocedurer. Beredskabet iværksætter sammen med biogasanlæggets personale straks de nødvendige afværgeforanstaltninger, herunder inddæmning samt opsugning/opsamling af den udstrømmende gylle, samt eventuel brandslukning Delkonklusion Anlæggets etablering og drift forventes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativt grundet trafikbelastningen. Projektet har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt. Der kan gennem projektering og opførelse af anlægget iht. regler fra arbejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasanlæg samt rasreglementet og anlæggets sikkerhedsgodkendelse sikres en sikker etablering og drift af biogasanlægget. 51

52 14 Afværgeforanstaltninger 14.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger. Der fastsættes afværgeforanstaltninger i henhold til miljø og risikolovgivningen samt lokalplan. Foranstaltningerne minimerer anlæggets miljøpåvirkninger under daglig drift fra blandt andet støj, lugt- og luftemissioner. Andre foranstaltninger etableres for at afværge miljøpåvirkninger ved uforudsete uheld på anlægget. I dette afsnit beskrives de væsentlige afværgende foranstaltninger. Disse afværgeforanstaltninger kan på nuværende tidspunkt opsummeres som: Overvågning: Anlægget udstyres med et automatisk regulerings- og overvågningsanlæg. Lugt: Alle tanke er lukkede og tilsluttet gassystemet og har dermed ikke kontakt til udeluft. Ventilation af modtagehal og læsse/lossehal. Generel renholdelse af anlægget. Al ventilationsluft renses i et biologisk luftrensningsanlæg. Overfladevand, grundvand og spildevand: Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og håndtering overfladevand. Rent overfladevand fra befæstede arealer nedsives. Belastet overfladevand opsamles til senere udsprinkling eller genanvendes i biogas processen. Der etableres et reservoir (vold) for at hindre udsivning af biomasse fra evt. reaktorlæk. Evt. eksisterende dræn i planområdet omlægges. Støj: Støjende elementer afskærmes eller placeres indendørs. Visuelle forhold: Der anvendes et farvevalg på anlægselementer som passer til omgivelserne (betongrå/ antracitgrå). Der sikres et visuelt ensartet udtryk, som er lig moderne landbrugsbyggeri. Evt. beplantning på voldanlæg omkring anlægget der hjælper til visuel afskærmning af anlægget. Læhegn syd og øst for planområdet bibeholdes. Trafik og vejforhold: Hovedparten af transporterne til anlægget vil finde sted i dagtimerne i både hverdage og weekender. Der vil forekomme afvigelser af dette under kampagnekørsler. Svingbaner etableres på Holmevej for at øge trafiksikkerheden ved ind- og udkørsel til og fra an lægget. Adgangsvejen asfalteres for at begrænse evt. støj og støvgener. Der henstilles til at tunge transporter i og omkring Havbro ikke kører via Vadgårdsvej/Elevvej. Udslip af biomasse: Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses, så omkringliggende arealer og vandløb ikke forurenes. Omfangsdræn og inspektionsbrønde etableres ved betontanke. 52

53 Emission fra procesvarme: Der anvendes flis til det amin-baserede opgraderingsanlæg. Overskudsvarmen fra opgraderingsanlægget anvendes til opvarmning af procestankene. Der anvendes kedelanlæg som overholder de gældende emmisionkrav. Flis til anlægget opbevares i overdækket grube. Sikkerhed: Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler Trafik- og vejforhold, overflade-, grund-, og spildevand samt visuelle forhold er indskrevet, som bestemmelser i forslag til Lokalplan nr. 1086, Teknisk område til biogasanlæg ved Holmevej, 9640 Farsø Udkast til overvågningsprogram Vesthimmerlands Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens Miljøgodkendelse Egenkontrolprogram Biogasanlægget skal have et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol. Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst en gang årligt. Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Egenkontrolprogram og driftsjournal ses af bilag 9 Virksomheden skal desuden i henhold til Biproduktforordningen [25] og den veterinære godkendelse gennemføre veterinær egenkontrol i henhold til HACCP standard. 53

54 15 Alternativer beskrivelse og vurdering 15.1 Alternativ placering Under udarbejdelsen af lokalplan 1086 er der foretaget en vurdering af alternative placeringer for Vesthimmerland Biogas ApS inden for kommunen. Denne afsøgning har bl.a. omfattet mulig opkobling på eksisterende energiinfrastruktur samt hensyn til beboelse og landskab. En alternativ placering til den valgte kunne være i industrikvarteret i Farsø. Ved en sådan placering vil landskabet blive skånet og trafikken vil ikke belaste de mindre landsbyer i så stort omfang. Med en bynær placering nær boligområder vil placeringen dog kunne forventes at være til gene. Derudover er der skærpede lugtkrav i byerne. Placeringen regnes derfor ikke som realistisk, da flere borgere rammes af evt. gener. Placeringen ved Holmevej 98 er valgt af flere grunde. Der er færre mennesker som rammes af potentielle gener fra anlægget, eksempelvis støj, transport, og lugt. Afstanden fra biomasse leverandører (omkringliggende landbrug) er væsentlig kortere når anlægget opføres på landet, end hvis det opføres i byen. Asfaltbelægningen på Holmevej vurderes at være af en kvalitet så den kan holde til den øgede tunge trafik. Den øverste del af den grusbelagte fællesvej asfalteres. Derudover ligger området centralt i forhold til en MRstation (MR-station tjener som afregningssted for bionaturgas til distributionsselskaberne). Området ligger ikke i område særlig følsom natur eller med særlige drikkevandsinteresser (OSD), eller inden for følsomme indvindingsområder (FI). Holmevej 78 har også været i betragtning som en mulig placering til biogasanlægget. Denne er blevet fravalgt da denne ville forårsage dårlige oversigtsforhold grundet en placering meget tæt på Holmevej. Ved en placering på Holmevej 98 er der mulighed for at placere anlægget længere tilbage fra Holmevej. Alternativet til den valgte placering må, ud fra denne vurdering, være 0-alternativet, som beskrevet nedenfor Nul-alternativet Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for eller opføres et biogasanlæg. Konsekvensen af dette scenarie er: Der vil være færre faciliteter til behandling af husdyrgødning i lokalområdet. Udbygning med biogas i kommunen vil ikke forekomme. Der vil ikke være påvirkning af landskabet som følge af anlæggets etablering. Byggefeltet til biogasanlægget vil dog formodentlig bibeholdes til landbrug. Der vil ikke blive tilført naturgasnettet CO 2-neutral biogas, hvorfor klimafordelen udebliver. Den øgede nyttevirkning af den afgassende gylle udnyttes ikke. Der sker ikke substitution af handelsgødning. Lokalområdet vil ikke blive påført den ekstra trafik fra transport af biomasse til og fra anlægget, og dermed heller ikke de negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af trafikken. Da en stor del af trafikken til anlægsområdet udgøres af gylletransporter kan dette evt. føre til omprioritering af de offentlige midler til investering i trafiksikring. 54

55 16 Kumulative forhold Kumulative forhold er vurderet i forhold støj, lugt og deposition. Afsnittet her opsummerer de kumulative effekter der kan have virkninger på miljøet Støj 16.2 Lugt Biogasanlægget støjer mindre i forhold til andre anlæg, da gassen ikke udnyttes i motoranlæg placeret på planområdet. Anlæggets transport af biomasse er en af de primære støjkilder. Der kumuleres støjpåvirkninger fra de omkringliggende vejes trafik. Anlægget placeres op mod Holmevej, som har en høj daglig trafikbelastning. Der kan derfor forventes kumulation af støj fra anlæggets trafik og trafikstøj fra Holmevej. Anlæggets lugtemissioner kan potentielt være i kumulation med lugt fra gylleudspredning på de omkringliggende marker. Kumulationen vil forekomme primært i udspredningssæsonerne i forår og efterår, hvor antallet af transporter til og fra anlægget også vil være flere end normalt. Idet nærliggende landbrug ligger 600 m eller længere fra anlægget vurderes det at der ikke vil forekomme kumulation af lugt fra biogasanlægget og landbrug Natur, plante- og dyreliv Forskellige kvælstofforbindelser udledes fra biogasanlægget, som kumulerer med områdets baggrundsbelastning kvælstofbelastning. Den samlede baggrundsbelastning stammer fra industri, landbrug, og trafik. Der findes flere landbrug i området der kumulerer yderligere til baggrundsbelastningen af kvælstof. Grundet afstanden mellem biogasanlægget og nærliggende landbrug forventes ingen kumulation herimellem. 55

56 17 Sammenfattende redegørelse 56

57 18 Manglende viden og begrænsninger Denne miljørapport er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. Der kan i anlæggets levetid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde ændring i leverandørkredsen til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirkning af omgivelserne transporterne giver anledning til. 57

58 19 Referencer [1] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr /05/2017)«. [2] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr 966 af 23/06/2017),« [3] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (BEK nr 372 af 25/04/2016)«. [4] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas (BEK nr 301 af 25/03/2015)«. [5] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (BEK nr /12/2017)«. [6] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK /06/2017)«. [7] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøformål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder,« [8] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om udpegning og adminstration af international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 926 af27/06/2016)«. [9] Kulturstyrelsen,»Bekendtgørelse om museumsloven (LBK nr 358 af 08/04/2014)«. [10] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om lov om forurenet jord (LBK nr /03/2017)«. [11] EU,»Kommisionens forordning (EU) nr 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr 1069/2009 af 21. oktober om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.«. [12] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 12/12/2017),« [13] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (LBK. nr 1020 af 06/07/2018),« [14] Miljøstyrelsen,»Begrænsning af lugtgener fra virksomheder,« [15] Miljøstyrelsen,»Begrænsning af luftforurening fra virksomheder,« pdf, [16] Arealinformation, [17] EU,»EU direktiv nr 92/43/EØF af 21. maj 1992,« [18] I. f. M. Aarhus Universitet, [19] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (BEK nr af 30/11/2017),«

59 [20] M. (. Miljøundersøgelser),»Notat: Modeller for ammoniakbelastning fra enkelte kilder,« [21] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om erhversmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK nr 865 af 23/06/2017)«. [22] M. N. Hansen, Miljøeffekter af bioforgasning og separerering af gylle, [23] Landbrugsinfo,»Kvælstofudnyttelse af afgasse gylle,« gasset_gylle.aspx. [24] H. Bendixen, Smitstofreduktion i biomasse, [25] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (BEK nr 1221 af 22/11/2017)«. 59

60 20 Bilagsoversigt Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Visualiseringer Bilag 3: Beskrivelse af OML model Bilag 4: OML - Beregning af lugt Bilag 5: OML - Ammoniakdeposition Bilag 6: OML - Kvælstofdeposition Bilag 7 : Trafiktællinger fra Vesthimmerland Kommune Bilag 8: Vejsikring på Holmevej Bilag 9: Egenkontrolprogram og driftsjorunal 60

61 Bilag 1: Situationsplan Plansilo Lagerhal FT = Fortank UT = Udkørselstank R1-3 = Reaktortanke E1-3 = Eftergasningstank L1-3 = Lagertank ST1-2 = Substrattank 61

62 Bilag 2: Visualiseringer 62

63 Vesthimmerlands Kommune: Vesthimmerland Biogas ApS Holmevej 98, 9640 Farsø 1

64 Fotovinkel 1: Før 2

65 Fotovinkel 1: Efter 3

66 Fotovinkel 2: Før 4

67 Fotovinkel 2: Efter 5

68 Fotovinkel 3: Før 6

69 Fotovinkel 3: Efter 7

70 Fotovinkel 4: Før 8

71 Fotovinkel 4: Efter 9

72 Fotovinkel 5: Før 10

73 Fotovinkel 5: Efter 11

74 Fotovinkel 6: Før 12

75 Fotovinkel 6: Efter 13

76 Fotovinkel 7: Før 14

77 Fotovinkel 7: Efter 15

78 Fotovinkel 8: Før 16

79 Fotovinkel 8: Efter 17

80 Fotovinkel 9: Før 18

81 Fotovinkel 9: Efter 19

82 Bilag 3: Beskrivelse af OML model Modelgrundlag Til de spredningsmeteorologiske beregninger anvendes OML-multikildemodellen, version /5.03. Ved beregningerne bruger modellen standardmeteorologiske datasæt for en ét års periode fra Kastrup i år Modellen regner på en tidsserie, timevis over et helt år. Resultatet er månedsvis opgjorte 99-percentiler på timebasis, hvor det er den største 99-percentil, der skal sammenlignes med de vejledende immissionsgrænseværdier (B-værdier). For lugt er resultatet opgjort på minut-basis, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. Modellen beregner virksomhedens bidrag til koncentrationer i omgivelserne i op til 540 receptorpunkter fordelt langs 36 radier (0 o, 10 o,..350 o ) i op til 15 afstande. Receptornettet er udlagt, så retningen angiver, hvor receptoren befinder sig. En påvirkning ved 0 o betyder, at luft-emissionen udbreder sig mod nord, og det vil sige, at vinden er i syd. Beregningen bygger på en gaussisk luft-spredningsmodel, hvor modellen antager, at luftemissionen er normal-fordelt. Modellen gennemregner anlæggene i drift i alle årets timer. Ved beregningerne med OML-multikildemodellen indlægges et koordinatsystem, så de enkelte kilder kan placeres i forhold til dette. Koordinatsystemet er udlagt orienteret således, at y-aksen er nord/syd og x-aksen er øst/vest. Receptorafstandene er udregnet ud fra koordinatsystemets nulpunkt, der er beliggende i afkastet fra motoranlæg/lugtfilter. Bygningshøjder Modellen korrigerer beregningerne for bygningseffekt, der har indflydelse på spredning af luften fra det pågældende afkast. Bygningseffekt medfører, at spredningen forøges som følge af turbulens fra bygningen, og at der kan forekomme nedsug af fanen på bygningens læside. I modellen er der mulighed for at korrigere med en generel bygningshøjde og eventuelt med en retningsafhængig bygningseffekt. Begge korrektioner resulterer i større koncentrationer tættere ved kilden i forhold til modelberegninger uden bygningsindflydelse. I den generelle bygningshøjde indgår bygningseffekt for alle vindretninger, mens der i den retningsafhængige bygningshøjde indgår indflydelse fra bygninger i relevante vinkelretninger. Korrektionen afhænger af afstanden til bygningerne fra afkastet. Normalt bliver bygninger ikke medtaget i beregningerne som bygningskorrektion, hvis de er placeret længere væk fra afkastet end to gange bygningshøjden. Terrænhøjder Det omkringliggende terræn har indflydelse på spredningen af luft fra et afkast. Det er også af betydning, om virksomheden er placeret i by, på land eller ved vand. Den parameter, der tager hensyn til dette, kaldes ruhedsparameteren. I beregningen er anvendt en generel ruhedsparameter på 0,3 m svarende til landbrugsområde med nogen bebyggelse og enkelte levende hegn, da biogasanlægget vil være beliggende i et område, der overvejende kan betegnes som landområde med levende hegn og spredt bebyggelse, der er skærmet af beplantning på alle sider, jf. lokalplanens bestemmelser. Receptorhøjder Receptorhøjderne fastlægges på baggrund af områdets karakter, herunder om der er bygninger inden for beregningsområdet, hvori der opholder sig mennesker gennem længere tid, eksempelvis kontorbygninger eller etageboliger. Dette er ikke tilfældet, hvorfor der anvendes en generel receptorhøjde på 1,5 meter. 69

83 Beregningsresultater Resultatet af beregningerne viser de størst fundne værdier i hele året i de 540 receptorpunkter. Tallene er 99-percentiler af timeværdierne på månedsbasis, dvs. det bidrag i omgivelserne, der overskrides ca. 7 gange pr. måned (1 % af tiden). Vedrørende lugt er emissionerne multipliceret med 60, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. For lugt er tallene dermed 99-percentiler af minutværdierne på månedsbasis. Det er disse værdier, der skal sammenlignes med grænseværdier for koncentrationer i omgivelserne. 70

84 Bilag 4: OML Beregning af lugt Nedenfor er angivet et estimat for potentielle lugtgener fra biogasanlægget. Skemaet viser inputinformationen som er givet OML i vurderingen. Input til OML Input Biofilter til al ventilationsluft inkl. evt. separationsanlæg X 0-5 Y 0 0 Z 0 0 Skorstens/Afkasthøjde (m) Afkast diameter (m) 1,10 0,4 Fliskedel (3 MW) Lugt (OU/m3) Gældende grænseværdier jf. luftvejledningen afs NOx: 300mg/Nm3 tør 10% O2 CO: 625 mg/nm3 tør 10% O2 Støv: 40 mg/nm3 tør 10% O2 Lugt til OML (g/s) 0,40 0,0054 Temperatur (⁰C) Røggasmængde (Nm 3 /time) (incl Nm3/h fra separation) (tør) (incl Nm3/h fra dybstrøelseslager) Bygningsregulering Kilde Information fra biofilterleverandør Konkret måling på en kedel fra et gårdbiogasanlæg 71

85 Bidrag fra biofilter til al ventilationsluft inkl. evt. seperationsenhed: Beregningerne er lavet på baggrund af oplysninger fra anlægsdesignet og leverandøren af det biologiske luftrensningsanlæg. Enhederne som er oplyst fra leverandøren er ikke den samme som bruges som input til OML. Et eksempel på omregningen er angivet i det følgende: OU/m3 1,5 OU/LE = LE/m3 Når der omregnes fra LE/m3 til g/s er det nødvendigt at tage hensyn til volumenstrømmen, som her er 16,67 m 3 /s (svarende til m 3 /t): Dette omregnes til LE/s: LE m3 16,67 = LE/s m3 s Hvis dette ønskes kan det omregnes til g/s: LE s = 0,4 g/s Bidrag fra fliskedel: Tilsvarende er der lavet omregninger for bidraget fra fliskedlen som angivet nedenfor. Når der omregnes fra LE/m3 til g/s er det nødvendigt at tage hensyn til volumenstrømmen, som her er 1,29 m 3 /s (svarende til 4633 m 3 /t): Dette omregnes til LE/s: 540 LE m3 1,29 = 696,60 LE/s m3 s Hvis dette ønskes kan det omregnes til g/s: 696,60 LE s = 0,0054 g/s Output fra OML: Disse input fører til en OML beregning som ikke overstiger 10 µg//m3 i en afstand af 200 meter i forhold til de nærmeste naboer. Der er målt 245 meter til nærmeste nabo på Holmevej 96 fra lugtcentrum på biogasanlægget, hvorfor der ikke forventes at kunne opleves væsentlige lugtgener fra biogasanlægget. Spredningen af evt. lugt er afhængig af den omkringliggende natur og disse betragtninger er også medtaget i beregningerne, hvorfor at de indeværende resultater er retvisende. Nedenfor er angivet et estimat for potentielle lugtgener fra biogasanlægget. Skemaet viser inputinformationen som er givet OML i vurderingen. 72

86 Bilagsoversigt Nedenfor er vist en måling på en kedel fra et konkret biogasanlæg. Målingen er foretaget af Force Technology. 73

87 Bilag 5: OML - Ammoniakdeposition Dette bilag giver information omkring den forventede ammoniakdeposition fra anlægget. Idet alle tanke med gylle/biomasse er overdækket med gastæt overdækning samt at biomasser hvor der kan forekomme ammoniakfordampning opbevares i rum med afsug der ledes til det biologiske luftrensningsanlæg. Det antages derfor at ammoniakemission fra gylle/biomasser alene kommer fra det biologiske luftrensningsanlæg. Ammoniakemmision fra biofilter Flow (biofilter) m 3 /h 17 m 3 /sek Ammoniakgrænseværdi 20 ppm 14 mg/ m 3 Ammoniaktilbageholdelse i filtret 90 % NH 3 koncentration i beregningen 3 ppm Molekylvægt (NH 3) 17,03 g/mol Omregning ppm til mg/m 3 (Koncentration (mg/m 3 ) = x koncentration (ppm) x molekylevægt) 2,09 mg/ m 3 Ammoniakemmision (kg/år) 34,83 mg/sek 2089,70 mg/h 18305,80 g/år 18,31 kg/år Den beregnede ammoniakemission er 18,31 kg/år, afrundet 19 kg/år som anvendes til beregning af kvælstofdeposition. Inputdata til OML ses af nedenstående tabel og der anvendes information fra hhv. det biologiske luftrensningsanlæg (biofiltret) og fliskedlen. Inputdata til OML: Ammoniakdeposition: Inputdata til OML Afkast Volumenstrøm (Nm 3 /s) Emission (kg/år) Emission (NH 3) (g/s) Biofilter (NH3) , Volumenstrøm (Nm 3 /s) NOx (mg/nm 3 ) Emission (mg N /Nm 3 ) Emission (g N/s) Fliskedel (NOx) 1, ,152 NO x bidraget fra fliskedlen er den tilladte grænseværdi. Under antagelse af at al NO x er NO 2 er dette svarende til 152 mg N/Nm 3. I OML er følgende konstanter benyttet: Depositionshastigheder (cm/s) Vand Græs Skov Udvaskningskoeff (s -1 ) NO 2 0,0022 0,6 1,2 0 NH 3 0,76 1,5 3 1,4 Der anvendes en årlig gennemsnitlig nedbørsmængde på 745 mm. 74

88 Bilag 6: OML Kvælstofdeposition i naturområder Afstand (m) Konklusion Vinkel Område Biofilter N (kg/ha/år) Biofilter N (g/ha/år) Kedel N (kg/ha/år) Kedel N (g/ha/år) Samlet bidrag N (Filter + kedel) (kg/ha/år) Natura område 1,61*10-4 0,16 0, ,019 3-beskyttet natur: Mose / vandløb 1,40*10-3 1,40 0, ,142 3-beskyttet natur: Eng / vandløb 1,28*10-3 1,28 0, ,096 3-beskyttet natur: Eng 5,52*10-4 0,52 0, ,054 3-beskyttet natur: Eng 4,55*10-4 0,455 0, ,046 3-beskyttet natur: Vandløb 9,84*10-4 0,984 0, ,091 3-beskyttet natur: Vandløb 1,05*10-3 1,05 0, ,076 3-beskyttet natur: Mose 3-beskyttet natur: Mose 9,27*10-4 9,35*10-4 0,927 0, ,083 0,935 0, ,075 Af ovenstående tabel vise den forventede kvælstofdeposition fra hhv. det biologiske luftrensningsanlæg (biofilter) og kedel. Det samlede bidrag ses af den sidste kolonne. Bidraget fra biogasanlægget består af ammoniak fra biofilteret og NOx fra kedlen. NOx fra kedel (antaget alt er NO 2) og NH 3 fra biofilter er omregnet til N inden input til OML. Ved at antage at alt NO x er NO 2 bliver dels molvægten overestimeret, dels er udvaskningshastigheden i OML programmet højere for NO 2 end for NO. Begge disse antagelser er med til at overestimere mængden af N fra kedlen, og dermed medvirkende til at den samlede depositionsmængde bliver beregnet større end der kan forventes. Linje markeret med rødt er deposition i Natura 2000 områder og linjer markeret med hvidt er 3 beskyttede naturområder. For Natura 2000 områderne er depositionen under 100 gram/ha/år. 75

89 Anvisning af de nummererede områders beliggenhed og retning i området. 76

90 Bilag 7: Trafiktællinger fra Vesthimmerland Kommune 77

91 Bilag 8: Vejsikring på Holmevej 78