Miljørapport. Miljøkonsekvensrapport for Højslev Bioenergi ApS. Skive Kommune 20. august Version 4

Transkript

1 Miljørapport Miljøkonsekvensrapport for Højslev Bioenergi ApS Skive Kommune 20. august 2018 Version 4

2 Indholdsfortegnelse 1 Ikke-teknisk resumé Sammenfattende vurdering Indhold og formål Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Planer og lovgrundlag Anden lovgivning Godkendelse af listevirksomheder Procesforløb Offentlig fordebat Lokalplan og kommuneplan Projektets baggrund og planforhold Baggrund Lokalisering Planforhold Kommuneplan Lokalplan Sikkerhedsforhold til naboer Opbygning og drift af biogasanlægget Hvilke råvarer tilføres anlægget Processer i biogasanlægget Gasledning Udbringning af afgasset biomasse Kapacitet og produktion Bebyggelsen Forventet tidsplan Forbrug af råvarer og andre ressourcer Forbrug i anlægsfasen Forbrug i driftsfasen Flow råvarer og andre ressourcer Forsyningsforhold Affald Alternativer beskrivelse og vurdering Alternativ placering Nul-alternativet Alternative indretninger Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen Beboelsesområder der kan blive berørt Skov- og naturområder der kan blive berørt

3 5.3 Forholdet til regionens råstofplan Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Forhold til Skive Lufthavn Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold Støj Luft- og lugtemissioner Naboer Natur og landskab Overfladevand, grundvand og spildevand Vurdering af støj Eksisterende forhold Betydningen af etablering af anlægget Støj fra driften af anlægget Trafikstøj Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget Kumulation af støj Vurdering af lugt og luftforurening Metodebeskrivelse Eksisterende forhold Betydning af etablering af anlægget Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen Lugt- og luftemissioner i driftsfasen Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer Diffuse lugtkilder Udledninger fra trafikken Luftemission fra kedelanlæg og samlet bidrag Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Kumulation af lugt og luft Vurdering af trafik Metode Eksisterende forhold Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget Til- og frakørselsforhold Biomasseleverandører Transporter til og fra anlægget Slitage af vejnettet Trafik gennem nærliggende landsbyer Omlægning til transport om natten Delkonklusion

4 9.5 Afværgeforanstaltninger Kumulation med anden trafik i området Vurdering af klima Metode CO 2 balance for anlægget Samlet vurdering af klima Kumulation i forhold til klima Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser Metode Eksisterende forhold Landskabet Fortidsminder og kulturarv Rekreative interesser Biogasanlæggets betydning for landskabet, kulturarv og rekreative interesser Landskabet Fortidsminder Rekreative interesser Visuelle forhold Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Kumulation i forhold til landskabet, kulturarv og rekreative interesser Vurdering af natur, plante- og dyreliv Metode Eksisterende forhold Beplantning arealer og beskyttelseslinjer Natura 2000-områder Bilag IV-arter Biogasanlæggets betydning for natur, plante- og dyreliv Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Støj og vibrationer Deposition af kvælstof fra biogasanlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Kumulation for natur, plante- og dyreliv Vurdering af overfladevand, grundvand, og spildevand Eksisterende forhold Overfladevand Grundvand Spildevand

5 13.2 Betydningen af etableringen af anlægget Overfladevand Grundvand Spildevand Forbrugsvand og teknisk vand Anlægsfasen Driftsfasen Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Overfladevand Grundvand Spildevand Kumulativ effekt på vand Vurdering af råstoffer, jord, affald og biomasse Eksisterende forhold Råstoffer Jord Affald Biomasse Betydningen af etableringen af anlægget Råstoffer Jord Affald Biomasse Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund Eksisterende forhold Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Menneskers sundhed Samfundspåvirkning, i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l Risikoforhold Forhold til Skive Lufthavn Delkonklusion Kumulative effekter med mennesker og omgivelser Afværgeforanstaltninger på anlægget Opsummering af afværgeforanstaltninger Udkast til overvågningsprogram

6 Egenkontrolprogram Manglende viden og begrænsninger Bilagsliste Bibliografi Bilag 1: Scoping notat fra Skive Kommune Bilag 2: Situationsplan og foreløbig bygningstegning Bilag 3: OML beregning for lugt Bilag 4: Inputdata til ammoniakemission Bilag 5: OML beregning deposition og samlet opgørelse af kvælstof deposition Bilag 6: OML beregning for CO, støv, H 2S og NO x Bilag 7: Datagrundlag for trafiktællinger fra Skive kommune og Vejdirektoratet Bilag 8: Datagrundlag for beregning af CO 2 besparelser Bilag 9: Dokumentation vedr. lugt fra biofilterafkast Bilag 10: Støjrapport for Højslev Bioenergi ApS: Bilag 11: Forslag til egenkontrolprogram og driftsjournal Bilag 12: Kommunens vurdering i forhold til kumulativ lugtvurdering Ikke-teknisk resumé Formålet med det ikke-tekniske resume er at give læseren et overblik over miljøkonsekvens- og miljørapportens indhold og konklusioner. Højslev Bioenergi ApS, ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på adressen Vinkelpletvej, 7800 Skive. Biogasanlægget får en kapacitet på tons biomasse pr. år eller maksimalt t biomasse pr. døgn. Højslev Bioenergi ApS er betegnelsen for det gårdbiogasanlæg som påtænkes etableret i nærheden af landsbyen Vinkel i Skive Kommune. Højslev Bioenergi ApS ejes af en kreds af jordbrugere. Skive Kommune har meddelt at projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter Miljøvurderingsloven, LBK 448 af 10/05/2017 [1]. Da produktionskapaciteten er på ton/år er det omfattet af bilag 1, punkt 10, anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling, er projektet omfattet af miljøvurdering af konkrete projekter. Skive kommune har udsendt en orientering til naboer om miljøvurderingsprocessens igangsætning den 25. maj Skive Kommune har modtaget 7 henvendelser inden udløb af frist for bemærkninger den 12. juni Skive Kommune har i samme tidsrum udsendt høringsbrev om afgrænsning af Miljøkonsekvensrapportens indhold til naboer, berørte myndigheder og interesseorganisationer. Der er modtaget 1 henvendelse herom inden udløb af frist for bemærkninger den 12. juni Udfra disse input har Skive Kommune udarbejdet et scoping notat, bilag 1 med de elementer som Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde. Planforhold Biogasanlægget skal ligge i lokalplan nr. 26, udarbejdet af Skive Kommune i 1988 på adressen Vinkelpletvej, 7800 Skive. Lokalplanområdet er udlagt til tung arealkrævende industri. Området er i kommuneplantillæg nr. 22 fra 2012 efterfølgende udlagt til biogasanlæg. 6

7 Projektområdet er placeret i landzone. Projektet er et bar-mark projekt på et byggemodnet projektområde. Lokalplanområdet fremgår af figur 1. Figur 1 Lokalplanområde ved Højslev. Projektområdet udgør matr.nr 22g samt 22e. Området vises på figur 2. Figur 2 Afgrænsning af projektområde inkl. tilkørselsvej. Den udarbejdede lokalplan for projektområdet regulerer anlæggets fysiske udformning, såsom højder, materialevalg, farver, beplantning m.m. Sideløbende udarbejder Højslev Bioenergi ApS en ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven [2]. Mængden af oplagret gas vil ikke overstige tærskelmængden på 10 tons angivet i Risikobekendtgørelsens bilag 1 [3] og virksomheden går derfor ikke under bekendtgørelsen. 7

8 Biogasanlægget Biogasanlægget etableres og sammensættes af en række standardkomponenter, primært isolerede stål- og betontanke med omfangsdræn og inspektionsbrønde (figur 5). Af den årligt tilførte biomasse vil ca t være gylle, fast gødning fra husdyrproduktionen, og ensilage. Derudover tilføres rene restprodukter fra industrien som f.eks. glycerin. Størstedelen af den faste biomasse transporteres til anlægget i lastbiltransporter, men traktortrukne transporter vil også forekomme. Der vil forekomme kortere kampagneperioder i forbindelse med høst/ensilering af primært græs og majs. Der kan forekomme forskydninger i råvaretilførslen inden for den maksimale ramme på t/år og inden for de øvrige regler, der findes for råvaretilførsel til biogasanlæg. Andelen af gylle og landbrugsprodukter vil altid udgøre mere end 75%. Det afgassede produkt håndteres efter reglerne for anvendelse af husdyrgødning og inden for rammerne af bæredygtighedskriterierne [4]. I biogasanlæggets rådnetanke vil bakterier omdanne en del af kulstoffet i biomassen til biogas bestående af metan (CH 4) og kuldioxid (CO 2). Der forventes produceret ca. 19 mio. m 3 metan, svarende til ca. 35 mio. m 3 biogas. Forskellen mellem de to tal udgøres af CO 2. Flydende husdyrgødning afleveres til anlægget via en lukket tank, mens fast gødning aflæsses i lukket modtagehal. Biomasser som energiafgrøder og planterester aflæsses og ensileres i udendørs overdækket plansilo. Gødning, ensilage og planterester, tilføres med lastbil eller traditionelle vogne, der anvendes i landbruget. I forbindelse med plansiloen etableres en overdækket plansilo som forventes at blive anvendt til opbevaring af biomasser. Alle gastætte tanke tilsluttes gassystemet. Gassen renses for svovl, der tilbageføres til den afgassede biomasse, der efterfølgende anvendes som gødning. Ventilationsluft ledes til et biologisk luftrensningsanlæg og den rensede luft udledes. Udover afkastet fra det biologiske luftrensningsanlæg, vil der også forekomme et afkast fra et flisfyret kedelanlæg, som benyttes til opvarmning af opgraderingsanlægget. Gasledningen Den opgraderede bionaturgas leveres fra biogasanlægget til naturgasnettet gennem en ny gasledning, som etableres i forbindelse med etableringen af biogasanlægget. Gasledningen fra biogasanlægget tilkobles gasselskabets modtagestation som er beliggende på grunden og gassen ledes så videre til MR-station i Højslev, hvorfra gassen distribueres på naturgasnettet. Gasledningen etableres af gasselskabet som også står for myndighedsbehandling samt etablering og drift af denne ledning. Anvendelse af den afgassede biomasse Den afgassede biomasse lagres og udspredes efter samme regler der gælder for lagring og udspredning af gylle, da biomassen som tilføres anlægget har et indhold af gylle og landbrugsprodukter større end 75%. Biomasseafgasningen betyder, at kvælstof i biomassen omdannes til kvælstof, som er tilgængeligt for planter/markafgrøder. Herved øges udnyttelsesgraden af kvælstof og tab af næringsstoffer samt luftforurening fra landbruget til omgivelserne mindskes. Bebyggelsen Anlægget etableres som et standardbiogasanlæg og forventes at ville bestå af følgende elementer: Brovægt. En bygning på ca m 2 indeholdende teknikrum (kontrolrum, varme, elrum og gaskompressor), lager, værksted, mandskabslokaler, læsse/lossehal samt modtagehal til dybstrøelse. 8

9 8.000 m 2 plansilo til udendørs opbevaring af faste biomasser (energiafgrøder, ensilage og dybstrøelse). Siloen inddeles i et antal båse, afgrænset af betonvægge. Biomasserne overdækkes med halm m 2 lukket hal. 1 stk. beton fortank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede reaktortanke i stål på hver m 3. Maksimal højde på 25 m til tagtop af gastæt overdækning. 3 stk. isolerede eftergasningstank på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 3 stk. isolerede lagertanke til afgasset biomasse på hver m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton separationstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. beton udkørselstank på m 3. Maksimalt 16 m til top af kuppelformet gastæt overdækning. 1 stk. opsamlingstank på 300 m 3 til belastet overfladevand. 2 stk. substrattanke på m 3. 1 stk. separationsanlæg. 1 stk. gasfakkel (delvist lukket) til afbrænding af biogas i nødsituationer. Anlæg til rensning af biogassen (opgraderingsanlæg). Flisfyret kedelanlæg til opvarmning af opgraderingsanlæg Biologisk luftrensningsanlæg. Valg af beliggenhed Der er forholdsvis gode vejforhold omkring det ansøgte område. Derudover ligger området centralt i forhold til MR-station i Højslev. En MR-station tjener som afregningssted for naturgas til distributionsselskaberne. Området er derudover godt placeret med interesserede landmænd i nærheden. Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor biogasanlægget ikke bygges. De negative konsekvenser vil være, at gylle og gødning ikke bliver afgasset og den øgede nyttevirkning derfor ikke udnyttes. CO 2 neutral gas tilføres ikke til naturgasnettet. Nul-alternativet er den nuværende situation, hvor biomasseleverandører i stedet skal finde andre måder at anvende og opbevare biomasserne. Nul-alternativet er ligeledes det alternativ, hvor omgivelserne vil registrere gylle og dybstrøelse udspredt på samme vis som hidtil, hvorfor de positive gevinster ved afgasset gylle og lugtreduktion ikke opleves. Den nuværende situation betyder at udvaskningen af kvælstof til de omkringliggende kyster, Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er på et niveau som ønskes reduceret. Der er af SEGES udarbejdet en rapport over Kvælstofindsatsen i oplandet til Hjarbæk Fjord, som lister adskillige interessante muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen. Udover disse ideer er det muligt at benytte afgasset biomasse, som indeholder mere plantetilgængeligt kvælstof (NH ammonium), hvilket betyder at der er en mindre del af den tilførte mængde kvælstof, som kan udvaskes til vandområderne. Set i dette lys kan et biogasanlæg og dets afgassede biomasse påvirke vandområderne i positiv retning. Alternative placeringer En alternativ placering af anlægget er lokaliteter på landbrugsejendomme i nærheden. En placering af anlægget på en af disse lokaliteter vil forårsage væsentlige gener i forhold til transport og lugt for borgere i nærområdet, hvorfor disse placeringer ikke er vurderet yderligere i forhold til anlægsplaceringen. Alternative indretninger 9

10 Ved opstart af idefasen var tanken at benytte den etablerede adgangsvej ind til projektområdet fra Vinkelpletvej. Efterfølgende har muligheden budt sig for at skaffe sig adgang til projektområdet direkte fra Vasehøjvej. Denne mulighed betyder at det er muligt at friholde Vinkelpletvej for tung trafik. Ind- og udkørsel fra Vasehøjvej vil finde sted på en lige vejstrækning og en vejstrækning med gode oversigtsforhold, samtidig undgås tunge transporter på Vinkelpletvej, hvor der er trafik til en rideskole. I idefasen var det planlagt at etablere et biogasanlæg udelukkende med lave betontanke, men da dette ville give for stort et oplag af gas i hht Risikobekendtgørelsen, blev 3 af tankene (reaktortankene) ændret til høje ståltanke. Dette kan reducere gasoplaget markant og samtidig er det muligt at opnå en langt bedre omrøring i tankene med det højeste tørstofindhold, hvilket er væsentligt for gasproduktionen. Tankhøjderne kan dog ikke overskride de i Lokalplan 26 angivne retningslinjer i forhold til Skive Lufthavn. Miljøpåvirkninger Det er på baggrund af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at den væsentligste miljøpåvirkning fra Højslev Bioenergi ApS er trafikbelastning. Herudover er der særligt fokus på anlæggets lugtemissioner og støjbelastning af nærområdet. Trafik og transport Driften af biogasanlægget vil betyde en øget belastning af tung trafik på Vasehøjvej pga. til- og fraførsel af biomasse. Den samlede trafik til og fra biogasanlægget vil i gennemsnit bestå af ca. 24 transporter pr. dag på hverdage og weekender. Én tung transport (lastbil, traktor eller lign.) er defineret som én tung kørsel ind på biogasanlægget og én tung kørsel ud af anlægget. I spidsbelastningsperioder, eksempelvis i forbindelse med høst, vil der være flere daglige transporter. Den maksimale trafikbelastning forventes at være ca. 119 transporter/døgn, som primært forventes i forbindelse med høst (udføres i løbet af en periode på maksimalt 2-3 uger i løbet af oktober). Da mange transporter afvikles i høstperioden, betyder det også at der bliver færre transporter i den daglige drift. I juni forventes indkørsel af græsensilage. Der er ældre trafik tællinger i nærheden af projektområdet. Placering af målesteder ses af figur 3, nedenfor. Figur 3 Placering af målesteder til trafik tællinger fra Skive Kommune. Den nærmeste tællestation hvor optællingerne kan specificeres ud i tunge transporter, er på Vinkelvej 25, her er der i 2013 talt 83 lastbiler pr. døgn. Antal transporter til og fra biogasanlægget vil i gennemsnit være 36 transporter pr. døgn og i spidsbelastnings situationer op til 119 transporter pr døgn. I spidsbelastningssituationen vil antal transporter, der relaterer sig til biogasanlægget, udgøre en væsentlig forøgelse af den daglige tunge trafik på vejene omkring projektområdet. 10

11 Antal tunge transporter på Viborgvej er opgjort i 2017 til samlet lastbiler pr døgn. Her vil bidraget fra biogasanlægget ikke være en væsentlig ændring. Lugt Ved normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til væsentlige lugtgener i lokalområdet. På biogasanlægget findes både punktkilder samt diffuse kilder som begge bidrager med lugt. Alle anlæggets tanke er tilsluttet gassystemet og lugt vil således blive i gassen indtil denne opgraderes. To punktkilder, hhv. det biologiske luftrensningsanlæg og det flisfyrede kedelanlæg benyttes i lugtberegningsprogrammet OML for at vurdere det potentielle lugtniveau fra biogasanlægget. Den beregnede lugtpåvirkning fra anlægget er fundet at være 10 LE/m 3 eller derunder ved samtlige af de nærmeste naboer. Således overholdes de gældende krav for lugt (10 LE/m 3 ved spredt bebyggelse). Plansiloen er en diffus lugtkilde. Her opbevares og ensileres ensilage, som har en svag syrlig lugt som følge af fermenteringen. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler, der regulerer trykket i tankene, hvis der af en eller anden grund ikke er fri afsætning af gas. Endvidere kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i hallen, når porte åbnes. Endelig kan spild af biomasse og manglende renholdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generelt fokus på at renholde anlægget. Lugt fra udbringning af gylle i landbrugsområder bliver samtidig væsentligt reduceret, idet afgasset biomasse lugter væsentligt mindre end ikke-afgasset gylle. Derudover forsvinder den begrænsede lugt hurtigere fra afgasset biomasse end lugten fra ikke-afgasset biomasse (gylle). Hensynet til naboer En placering på Vinkelpletvej, 7800 Skive betyder at der kan opnås en afstand fra biogasanlægget (ved biogasanlæggets lugtcentrum, afkast fra det biologiske luftrensningsanlæg) til nærmeste nabo på ca. 200 meter til hhv. Vasehøjvej 10, 12 og 14 (indenfor lokalplanområde) samt 250 meter til Vinkelpletvej 7, udenfor lokalplanområdet, sydøst for anlægget. Det lokalplanlagte område er udlagt til netop biogasanlæg i kommuneplantillægget fra Anlægget vil med stor sandsynlig ikke bidrage med væsentlige lugtgener til de omkringliggende boliger. Støjmæssigt vil langt de fleste støjkilder være afskærmet eller kilderne er placeret indendørs. Anlægget forventes derfor at kunne overholde de af myndighederne fremsatte krav til såvel lugt som støj ved nærmeste nabo. Miljøgodkendelse af anlægget i henhold til standardvilkår [5] sikrer, at anlæggets drift ikke vil påføre naboer væsentlige lugtgener eller andre gener. Indpasning i landskabet Anlægget placeres i et ensartet landskab præget af dyrkede marker og levende hegn. Jorden er overvejende sandjord eller ler blandet sandjord. Der forekommer flere landbrug i området. Biogasanlægget vil fremstå som nutidigt landbrugsbyggeri og højeste bygningsdele bliver toppen af ståltankene med en maksimal højde på ca. 25 m. Farven på tanke og bygninger vælges, så den bedst mulige indpasning i omgivelserne sikres. Alle bygningselementer planlægges at fremstå i enten betongrå eller antracitgrå. Områder med særlige krav til beskyttelse Nærmeste beskyttede natur findes omkring 125 m sydøst for biogasanlæggets matrikel i form af en beskyttet sø ( 3). Anlægget vil forårsage en stigning i den atmosfæriske deposition af kvælstof til de omkringliggende områder. Merbelastningen er så lav, at der ikke biologisk vil ske ændringer over tid. Ammoniak depositionen er beregnet og ses i bilag 5. Overfladevand, spildevand, og jord Højslev Bioenergi ApS er beliggende i et område, hvor der ikke er registreret jordforurening. For at forebygge fremtidig forurening, vil anlægget blive udstyret med udstyr til overvågning og detektion af evt. lækager. 11

12 Der er fire kategorier af spildevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke og tagflader 2. Overfladevand belastet med organisk materiale 3. Vaske/skyllevand fra tankbiler/køretøjer 4. Spildevand fra sanitære faciliteter Overfladevand fra tankoverdækninger samt fra tagflader er rent regnvand og nedsives. Overfladevand fra plansiloen og befæstede arealer med transport og om lastning af biomasse og lignende spild, opsamles og udsprinkles eller pumpes til lagertank for udbringning sammen med den afgassede biomasse. Vaske/skyllevand fra køretøjer opsamles og ledes ind i processen. Spildevand fra de sanitære faciliteter afhændes til Skive Spildevand, idet området er indarbejdet i spildevandsplanen. Anlægget placeres ikke i et område med særlige drikkevandsinteresser. For at beskytte grund- og overfladevandet etableres der en vold af afrømmet muld omkring anlægsområdet, som hindrer udsivningen af biomasse fra evt. lækage i tanke. Arbejdsområder på anlægget hvor der er stor sandsynlighed for spild af biomasse anlægges med fast tæt belægning. Der etableres tilkobling til almen vandforsyning. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret fortidsminder i området eller i dets nærhed. Hvorvidt der forekommer skjulte fortidsminder kan afdækkes gennem en arkæologisk screening af arealet. Screeningen foretages Skive Museum inden anlægsarbejdet påbegyndes. Støj På anlægget findes blandt andet diverse pumper, omrører, og iltgenerator der udsender støj. Støjkilderne dæmpes ved enten at placeres indendørs, neddykkes i tanke eller afskærmes, således at miljøgodkendelsens støjgrænseværdier kan opfyldes og naboerne ikke generes. Det må forventes at der også vil komme et støjbidrag fra trafikken, grundet transporter til og fra anlægget. Der er udarbejdet en støjrapport for anlægget. Beregningerne viser, at den forventede støjbelastning over alt er under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, under de angivne forudsætninger som fremgår dels af støjrapporten, dels af afsnit 7.2. Uheld og risici Anlægget oplagrer gas i en mængde, der holder sig under den nedre tærskelgrænse for oplag af brandfarlige gasser i bilag 1 til Risikobekendtgørelsen på 10 t brandbar gas [3]. Der er sket ganske få uheld i forbindelse med biogasanlæg, og disse relaterer sig til hul på tanke med gylleudslip til følge eller hul på gasduge med udslip af metan og kuldioxid til følge. Konsekvenserne af uheldene begrænser sig til lokal gylleforurening eller emission af drivhusgasser. Biogassen opbevares trykløst på anlægget. Antændes strømmende gas, opstår en kortvarig flamme, indtil gassen er brændt af. Gasoplaget anses ikke at kunne påføre nogen betydelig risiko for ansatte på anlægget eller omgivelserne. Tankene på anlægget opføres i stål- og betonelementer med gastæt overdækning. På grundlag af erfaringerne fra sådanne tanke vurderes det, at der er yderst lille risiko for lækage. Tankene sikres mod overløb ved niveaumåling og alarmer. Tankene omfattes af regelmæssigt eftersyn. Der etableres et reservoir i form af en vold omkring planområdet til at standse biomasse fra evt. lækage i tanke. Rekreative forhold Der er i dag ikke rekreative interesser knyttet til området. Det ansøgte projektområde anvendes til markbrug under de eksisterende forhold, og er af Skive Kommune blevet byggemodnet og udlagt til industri i

13 Affald Selve anlægget vil producere minimale mængder af affald. Affald fra mandskabsfaciliteter vil blive bortskaffet i henhold til kommunens bestemmelser og eventuelt affald fra anlæggets drift vil blive håndteret i overensstemmelse med gældende regulativer og lovgivning. Kumulative effekter Biogasanlægget opføres i et område med flere landbrug og der er et hobbylandbrug samt en rideskole, blandt de nærmeste naboer til det planlagte projektområde. Der er ikke eksisterende lugtgener fra de nærliggende ejendomme hverken i omfang eller sammenlignelighed, derfor foretages der ikke kumulativ lugtberegning. I forhold til støj vurderes de omkringliggende ejendomme ikke at give anledning til støjgener. Hyldahl Maskinstation kan bidrage med støj fra kørende traktorer med maskiner. Dette finder sted på de omkringliggende marker samt på offentlig vej. Derudover er området udlagt til industri og er desuden bufferzone til særligt støjende virksomhed, i form af Skive Lufthavn. Bidrag herfra er derfor ikke medtaget i en støjberegning. Angående transporter vurderes det relevant at foretage en kumulativ vurdering af transporterne på både Viborgvej og på de mindre veje, fordi Vinkelvej og Vasehøjvej betegnes som farlig skolevej. Befolkning og sundhed Anlæggets etablering og drift vurderes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan derimod være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, fordi det kan bidrage til en bedre sundhedstilstand i husdyrbruget, da virus i rågyllen ødelægges i biogasprocessen. Samfundet og mennesker vil i begrænset omfang påvirkes af trafikbelastningen og støjen i forbindelse med driften af anlægget. Samfundsøkonomisk vurderes gennemførelsen af projektet at være fordelagtigt. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Der vil i miljøgodkendelsen og lokalplan blive fastsat vilkår om afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener eller miljøfarer. Disse kan opsummeres: Lugt: Støj: Flydende biomasse tilføres lukkede tanke, mens fast gødning opbevares indendørs. Fast biomasse (afgrøder) opbevares overdækket enten ved lagring i overdækket hal eller ved lagring i plansilo. Dybstrøelse tilkøres løbende og tilføres direkte i gruber i modtagehal. Generel renholdelse af området. Ventilationsluft behandles i et centralt biologisk luftrensningsanlæg. Støjgrænser fastsættes i henhold til områdetyper. Krav om afskærmning af støjende anlæg. Ventilationsanlæg og omrører vedligeholdes og drives i henhold til producentens vejledninger. Visuelt: Afskærmende beplantning. Bygninger/tanke mm. opføres i grå/mørkegrå nuancer Trafik: Transporter foretages primært i dagtimerne på hverdage og i weekender. Der kan forekomme kampagnekørsler og spidsbelastningsscenarier for eksempel i forbindelse med høst. Emission: Varme fra opgraderingsanlægget genanvendes som procesvarme i biogasanlægget. Emission af svovlbrinte og andre lugtstoffer reduceres blandt andet ved tilsætning af ilt i biogasprocessen. Der vil ske et regelmæssigt vedligehold af kedel- og biogasanlæg. Fakkel etableres til afbrænding af gas der ikke kan sendes på naturgasnettet. Jord og 13

14 grundvand: Der etableres vold omkring planområdet til at bremse biomasse fra evt. tanklækage. Rent overfladevand fra tagflader og befæstede arealer nedsives. Belastet overfladevand opsamles og udsprinkles på dyrkede arealer. Vaskevand tilføres den biologiske proces. Sanitært spildevand afhændes til offentligt spildevandssystem. Eventuelle eksisterende markdræn omlægges uden om biogasanlægget for at undgå forurening heraf. Kontrol og overvågning Skive Kommune fører miljøtilsyn på anlægget. Desuden gennemføres der på anlægget en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres over for tilsynsmyndighederne (kommunen og de veterinære myndigheder). 1.1 Sammenfattende vurdering Anlæggets etablering og drift vil som helhed påvirke mennesker positivt. Samfundet og mennesker i lokalområdet vil i noget omfang påvirkes blandt andet af den øgede transport. Derudover er der risiko for øgede lugtgener. Værdierne vil holde sig under de gældende grænseværdier. Samtidig vil der være positive lugteffekter i forbindelse udspredning af afgasset biomasse på landbrugsjorde, i stedet for rågylle. Afgasset biomasse lugter mindre og i kortere tid end rågylle. Økonomisk vil anlægget være positivt for både samfundet på nationalt plan og for lokalsamfundet i Skive Kommune, idet der sikres arbejdspladser i etablerings- og driftsfasen. Derudover vil de mange lokale landbrug i Højslev området kunne indgå i en miljømæssig god løsning i forhold til afledning af næringssalte til de følsomme indre farvande og fjorde. 2 Indhold og formål Højslev Bioenergi ApS ønsker at etablere biogasanlæg med en kapacitet på tons. Det anlægges ved Vinkelpletvej, 7800 Skive og det ansøgte planområde udgør et areal på ca. 9 ha. Produktionen baseres på udrådning af en blanding af husdyrgødning og organiske restprodukter. Biogasanlæggets primære formål er, at produceres biogas og biogødning. Biogas er en attraktiv grøn energikilde der kan lagres og anvendes til varme, proces, eller transportformål. Højslev Bioenergi ApS vil levere gas til naturgasnettet og det spiller derfor en vigtig rolle i forhold til udfasning af fossile brændstoffer. Derudover har det tilbageværende organiske materiale en høj gødningsværdi idet dele af næringsstofferne i det organiske materiale gøres mere plantetilgængelige ved biogasproduktion. 2.1 Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 448 af 11/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fastlægger de kriterier der skal anvendes ved vurdering af, om der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport. Idet anlægget på daglig basis vil behandle en biomassemængde på mere end 100 ton er der krav om miljøvurdering af anlægget jf. punkt 10 i bilag 1 i LBK 448, der har følgende ordlyd: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Efter udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten godkendes denne af kommunalbestyrelsen og en høringsfase begynder. Efter offentlig høring træffer Skive Kommune endelig afgørelse om projektets gennemførelse. 14

15 2.2 Planer og lovgrundlag I miljøkonsekvensrapporten er der inddraget en række bekendtgørelser, direktiver og love. De væsentligste er beskrevet nedenfor. Efter miljøkonsekvensrapportens godkendelse ansøges der om byggetilladelse, miljøgodkendelse mv. i forbindelse med anlægsfasen. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 934 af 27/06/2017) [6] i daglig tale Naturbeskyttelsesloven. Lovens formål er, at værne om naturen og miljøet således at samfundsudviklingen sker på et grundlag, der er bæredygtigt i forhold menneskers livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Ligeledes er der i naturbeskyttelsesloven bestemmelser for sø- og åbeskyttelseslinjer. Sø- og åbeskyttelseslinjer er zoner der findes omkring åer og søer med et areal på mindst tre ha. Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven er nærmere beskrevet i afsnit 12. Miljømålsloven Miljømålsloven (LBK nr. 119 af 26/01/2017) [7] har til formål at fastlægge rammerne for planlægning indenfor internationale naturbeskyttelsesområder bestemt i bl.a. vandrammedirektivet og habitatbekendtgørelsen. Herved medvirker miljømålsloven til at sikre fælles natur- og vandplanlægning. Vandrammedirektiv Som en del af baggrunden for at implementere Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000) er der udarbejdet vandplaner. Disse vandplaner har som sigte at forbedre vandkredsløbet. Habitatbekendtgørelse Bekendtgørelsen har til formål at udpege og administrere internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i henhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016) [8]. Der stilles krav til udførelse af en konsekvensvurdering, hvis et Natura 2000-område eller bilag IV arter vurderes at kunne påvirkes af et projekt. Dette indgår i Miljøkonsekvensrapporten. Nitratdirektivet Sigtet med nitratdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 91/676/EF) har til formål at sikre vandkredsløbet mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget. Nærværende Miljøkonsekvensrapport vurderer restprodukterne fra anlægget (afgasset biomasse) i forhold til direktivets retningslinjer. Nitratdirektivet har sin oprindelse i EU-systemet og er inkorporeret i dansk lovgivning gennem en række andre bekendtgørelsen, hvilket indbefatter bl.a. husdyrbekendtgørelsen, gødskningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) [9] har bl.a. til formål at sikre den danske natur- og kulturarv. Ved etableringen af anlægsarbejde kontaktes lokalt museum for at få udarbejdet en forundersøgelse af området. I forundersøgelsen afklares, om der er fortidsminder på eller i nærheden af projektområdet, som kan påvirkes af projektet. Inden for 100 m fra beskyttede fortidsminder må der ikke foretages ændring af tilstanden af arealer. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Jordforureningsloven 15

16 Jordforureningsloven [10] skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Hvis bygherren i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Vesthimmerlands Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for arbejdets fortsættelse. 2.3 Anden lovgivning Biogasanlæg skal drives i henhold til EU s biproduktforordning, der med tillæg af national veterinær praksis angiver de veterinære retningslinjer for anlæggets drift [11] og opføres efter gældende byggelov samt beredskabsloven. 2.4 Godkendelse af listevirksomheder Miljøgodkendelse Før end anlægget idriftsættes, skal der meddeles en miljøgodkendelse til biogasanlægget. Miljøgodkendelsen udarbejdes jf. BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed) [12], bilag 1 (punkt 5.3.b i), idet der er tale om nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag, og metoden er anaerob nedbrydning. Standardvilkår for biogasanlæg er angivet i: BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed) [5]. Standardvilkår er angivet i denne godkendelses afsnit 25, punkt Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg kan være omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1 (BEK nr, 372 af 25/04/2016) [3] Bekendtgørelsen omhandler kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheder opdeles efter det maksimalt mulige oplag af farlige stoffer i grupper (kolonner) med forskellige krav. Anlæggets oplag af metan, som er en brandfarlige gas er grundlag for klassificeringen af virksomheden. Da gasoplaget er mindre end 10 ton brandbar biogas klassificeres virksomheden ikke som risikovirksomhed. Beredskab Da biogasanlægget ikke er en risikovirksomhed, skal der ikke udarbejdes sikkerhedsdokument eller sikkerhedsrapport jf. Risikobekendtgørelsen. Der vil blive udarbejdet en almindelig beredskabsplan for personalet om, hvordan man skal forholde sig i givne tilfælde, og hvilke myndigheder og beredskaber, der skal kontaktes ved uheld. Tilladelse til projekter omfattet af krav om miljøvurdering Efter høringsperiodens udløb vil de indkomne svar blive gennemgået, hvorefter de indgår i Skive Kommunes endelige beslutning om at udstede en tilladelse til projektet. 2.5 Procesforløb Offentlig fordebat Der er gennemført en offentlig høring inden igangsætning af miljøvurderingen af projektet. Høringen er foregået i perioden fra og frem til Der er ved denne høring indkommet 7 henvendelser. Disse henvendelser er inddraget i det omfang de er relevante. 16

17 2.5.1 Lokalplan og kommuneplan Lokalplan nr. 26 Lokalplanområde nr. 26 er afgrænset og bearbejdet i 1988 og er indarbejdet i kommuneplanen. Området er udlagt til industri. Område til teknisk formål (biogasanlæg) Området er i kommuneplantillæg nr. 22 fra 2012 udlagt til biogasanlæg. 3 Projektets baggrund og planforhold I dette afsnit beskrives baggrunden for projektet og de planmæssige forhold. Endvidere indgår projektdata for Højslev Bioenergi ApS og geografiske data fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) i afsnittet. 3.1 Baggrund Baggrunden for etablering af Højslev Bioenergi ApS, er ønsket om at udnytte det energimæssige potentiale fra lokalt tilgængelige biomasser. Etableringen af anlægget vil styrke Skive Kommunes muligheder for produktion af vedvarende energi. De nødvendige ressourcer, herunder biomasser, er tilstede indenfor kort afstand til den forventede placering. 3.2 Lokalisering Højslev Bioenergi ApS planlægges etableret ved adressen Vinkelpletvej, 7800 Skive. (figur 2). Anlægget er placeret nær Skive Flyveplads, med en afstand på ca. 850 meter til landsbyen Vinkel ved Højslev. Området er lokalplanlagt tilbage i De beboelsesejendomme, der ligger tættest på anlægget er en gård beliggende 250 m sydøst for anlægget (udenfor lokalplanområdet), og et par ejendomme som findes 190 m nordvest for anlægget (indenfor lokalplanområdet), målt til matrikelgrænse. Der ønskes etableret hovedindkørsel fra Vasehøjvej via matr.nr. 22e, som strækker sig fra projektområdet ud til Vasehøjvej. Figur 4 Matrikulært kort over området ved Vinkel. Den blå prik angiver ca. midt af projektområde. Lokaliseringen af biogasanlægget baserer sig på at tilgodese flere forhold, bl.a.: Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold via eksisterende vej Nærhed til gylleleverandører og arealer for anvendelse af afgasset biomasse. 17

18 3.3 Planforhold I dette afsnit beskrives de påtænkte fremtidige forhold. Udgangspunktet for dette er den gældende kommuneplan (Kommuneplan 2017) Kommuneplan Det ansøgte planområde er i kommuneplantillæg nr. 22 udlagt til biogasanlæg Lokalplan Der er i dag lokalplan nr. 26 for Højslev Bioenergi ApS område Sikkerhedsforhold til naboer Anlægget er placeret på et område som i kommuneplanen er udlagt til biogasanlæg. Risikoforhold og beredskab behandles i afsnit Opbygning og drift af biogasanlægget Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasanlægget anvender hovedsagelig biomasse fra landbruget samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien (f.eks. glycerin). Den største del af de tilførte råvarer udgør gylle eller dybstrøelse. Her ud over planlægges det også at tilføre anlægget planterester (halm, græs, efterafgrøder m.m.) samt energiafgrøder (majs, roer, græs el.lign.) der enten tilføres anlægget direkte eller ensileres og herefter tilføres biogasprocessen Processer i biogasanlægget Biogas dannes ved en iltfrit (anaerob) biologisk omsætning af organisk materiale. Biogasprocessen i anlægget er den samme, som kendes fra naturen. Processen foregår i biogasanlægget i tre trin (serie) i anlæggets procestanke (rådnetanke, eftergasningstank, lagertanke). For at sikre en stabil og hurtig gasproduktion opvarmes alle tankene til o C (termofil). Overskudsvarme fra opgraderingsanlægget genanvendes til at opvarme procestankene. Den producerede biogas ledes til opgraderingsanlægget, hvor CO 2 fjernes. Den rå biogas vaskes med en vand-amin blanding. Herunder absorberer aminen CO 2 og H 2S og således separeres andre parametre (som fx CO 2 og H 2S) ud af biogassen og tilbage er CH 4. Gassen vaskes yderligere, så kun den rene gas uden amin ledes til komprimering. Gasstrømmen som primært består af CO 2 renses gennem et filter (skrubber) for at fjerne H 2S og ledes videre derfra til det biologiske luftrensningsanlæg, hvor størstedelen af de resterende lugtkilder fjernes. Der etableres biogas-bufferlagre på anlægget, således at svingninger i produktionen af gasforbruget kan udlignes. Gaslagrene har ikke en kapacitet på mere end 10 t gas (eller mere end ca m 3 biogas) og er dermed ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen. Der planlægges tilsætning af ilt ved overflowet fra eftergasning og lagertankene. Koncentreret ilt indblæses i gasfasen. Herved oxideres svovlbrinte (H 2S) til rent svovl (S). Rent svovl ligger sig i den afgassede biomasse, hvor det med fordel kan udbringes i som mikronæringsstof på landbrugsarealer. Flydende husdyrgødning leveres direkte i fortanken, mens fast husdyrgødning leveres i modtagehallen, således er der ingen udendørs oplagring af husdyrgødning, der kan resultere i lugtemission. Energiafgrøder og planterester aflæsses og ensileres i udendørs overdækket plansilo. Alle gastættet tanke tilsluttes gassystemet. 18

19 3.4.3 Gasledning Gasledning fra biogasanlægget til tilslutningspunktet på naturgasnettet etableres, ejes og drives af gasselskabet (HMN), der også gennemfører myndighedsbehandlingen af ledningen. Den etableres som en naturgasledning. Ledningen vil hverken have længde eller dimension, der fordrer en Miljøvurdering Udbringning af afgasset biomasse Efter afgasning transporteres den afgassede biomasse retur til omkringliggende landbrug, i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Der etableres lagerkapacitet til afgasset biomasse på anlægget (udkørselstank), samt decentrale lagre, hvis kapaciteten ikke findes hos de tilsluttede landbrug. Den afgassede biomasse spredes som gødning på landbrugsjord i henhold til reglerne for udspredning af husdyrgødning. Dette er muligt da den afgassede biomasse stammer fra afgasning af gødning og andre landbrugsbaserede produkter, samt mindre mængder industrielle restprodukter og derfor i lovgivningsmæssig forstand er gylle. Den afgassede gylle må således anvendes på arealer ved overholdelse af generelle regler under lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning, husdyrgødningsbekendtgørelsen samt øvrige regler for gødskning og harmoniregler Da der også tilføres planterester og energiafgrøder, samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien, tilføres anlægget næringsstoffer ud over de næringsstoffer, der er i gødningen. Disse ekstra næringsstoffer spredes sammen med den afgassede gylle og indgår dermed også i landbrugets gødningsplanlægning/regnskaber. Der vil således være behov for et større spredeareal til afgasset gylle end det, der var behov for til den tilførte gylle. Afgasningen af gylle betyder, at gyllen lugter mindre og lugtgenerne ved udspredning bliver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset gylle. Den afgassede gylle vil desuden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, idet andelen af direkte plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen. Det betyder, at der optages mere kvælstof i planterne og følgelig tabes mindre Kapacitet og produktion Anlægget etableres med en kapacitet til behandling af ca t biomasse årligt. Der behandles gylle og gødning (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 [11]) samt halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm. ( landbrugsbiomasse ) leveret af forskellige landbrug i området. Gylle, gødning og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof. Den afgassede biomasse skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Ca ton afgasset biomasse bringes retur. Den producerede biogasmængde på ca. 35 mio. m 3 /år ledes til opgradering (rensning for CO 2). Den opgraderede naturbiogas udgør ca. 19 mio. m 3 /år og ledes til naturgasnettet. Gasproduktionen svarer til den naturgasmængde, der skal til for at opvarme ca parcelhuse Bebyggelsen Bebyggelsen består i hovedtræk af en række tankeanlæg og bygninger, som er nødvendige for driften af virksomheden, herunder processtanke samt tanke udført som gylletanke med gastætte overdækninger, teknikbygninger, læsse/lossehal, modtagehal til dybstrøelse, mandskabsfaciliteter, opgraderingsanlæg, samt plansilo (figur 5 og bilag 2). 19

20 Bygningerne og ståltanke opføres i antracitgrå materialer. Betontanke samt plansilo opføres i betonelementer og fremstår betongrå. Den gastætte overdækning på tankene er antracitgrå. På betontankene anvendes PVC eller lignende fleksibel overdækning. Figur 5 Vejledende situationsplan for Højslev Bioenergi. Ændringer kan forekomme ved detailplanlægningen. Se også i bilag 2. Biogasanlægget med tilhørende opgraderingsanlæg består af (figur 5): Modtagelse og oplag af biomasser Fortank til rågylle (FT): ca m 3 Udkørselstank (UT): ca m 3 Separationstank (SE): ca m 3 Lossehal til modtagelse af biomasse: ca m 3 Lagerhal (maskinhal + evt. veg. biomasser): ca m 3 Plansilo til oplag af ensilage mm.: ca m 3 Gylletankene (fortank, udkørselstank, separationstank) etableres som standard betontanke med gastæt overdækning. Tankene etableres med en væghøjde på 4-6 m og kan evt. nedgraves delvist. Der etableres omfangsdræn med inspektionsbrønde ved alle betontanke. Procestanke Primære rådnetanke: 3 stk. ståltanke (R1-3) total ca m 3 Eftergasningstank: 3 stk. betontanke (E1-3) total ca m 3 Lagertank: 3 stk. betontanke (L1-3) total ca m 3 De primære rådnetanke etableres som ståltanke med en maksimal højde på 25 meter. Eftergasningstankene etableres som betontanke med en elementhøjde på 4-6 m. Tankene forsynes med en gastæt overdækning, indeholdende gaslager på mindre end 10 t gas. I tabel 1 nedenfor ses opgørelsen over gasoplag på anlægget. Tankene forventes nedgravet delvist, og der etableres omfangsdræn med inspektionsbrønd. Totalhøjde for efterafgasningstanke over terræn inkl. overdækning bliver ca. 12,5 m. Gassen ledes videre til den opvarmede lagertank med samme dimension som eftergasningstanken samt gastæt overdækning. Den producerede biogas suges ved lavtryk til opgraderingsanlægget. 20

21 Tabel 1 Oversigt over gasoplag på Højslev Bioenergi ApS. Biogas komponent Antal Gaskapacitet pr anlæg (m 3 ) Gaskapacitet (m 3 ) Stål reaktortanke 3 stk m 3 Tanke efterafgasning + lager m 3 7 stk Tanke fortank og udkørselstank 2 stk Buffer fordelt på lagertanke Opgraderingsanlæg 1 stk Gasrør 200 m 0,0079 1,58 Samlet gasvolumen Massefylden af biogas ved 55%CH4 ved 48 C, 101,3 kpa er jf. tilstandsligningen 1,08542 kg/m 3, hvilket betyder at et volumen på m 3 biogas svarer til en vægt på kg. Der er i opgørelsen af oplagret gasvolumen indregnet et ekstra gasvolumen på m 3, i det tilfælde at væskestanden reduceres under normal væskestand. Dette for at give en sikkerhed for at ikke at overskride de 10 ton biogas. Jvf klagenævnsafgørelse af 9. december 2014 (NMK ) skal gasvolumen udregnes udfra den normale væskestand, hvilket betyder at med de indregnede m 3 er der indlagt en sikkerhedsbuffer. Separation Det foretages undersøgelser for muligheden for at etablere et separationsanlæg, hvor den afgassede biomasse kan separeres i hhv. en fiber og væskefraktion. Der ønskes denne mulighed idet at dette kan blive et krav i fremtiden. Gashåndtering Gaslagring (rådnetank, eftergasnings, lagertanke): Max. kapacitet < 10 t gas Gasrensning: Amin opgraderingsanlæg Opgradering I opgraderingsanlægget frasepareres biogassens indhold af H 2S og CO 2 i en amin-blanding. Den rensede gasstrøm ledes til naturgasnettet. Gasstrømmen som indeholder CO 2 og H 2S ledes gennem en skrubber og et filter for at fjerne H 2S. Off-gassen som primært består af CO 2 ledes videre til anlæggets biologiske luftrenseanlæg, hvor hovedparten af de resterende lugtkilder fjernes. Lugthåndtering For at mindske potentielle lugtgener sker aflæsning af fast gødning indendørs (modtagehal for dybstrøelse) for lukkede porte. Et konstant flow i ventilationsluften sikrer luftudskiftning. Al ventilationsluft ledes til et biologisk luftrenseanlæg, således at krav om lugtbegrænsning kan imødekommes. Øvrige tanke er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt til omgivelserne fra disse. Kedelanlæg Der etableres et flisfyret kedelanlæg med en indfyret effekt på ca. 3 MW til procesopvarmning af opgraderingsanlægget. Overskudsvarme fra opgraderingsprocessen anvendes til at opvarme procestankene. Flis til kedlen opbevares i en overdækket grube med fast tæt underlag, for at hindre udvaskning af tungmetaller. Gruben er beliggende ved siden af fliskedlen. Anlægget i driftssættes efter 20. december 2018 og er dermed ikke 21

22 omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt G 202 men indrettes således at kravene i Bek. om miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg [13] overholdes. Brændstoftank Der etableres en dieseltank på ca liter til transportudstyr tilknyttet anlægget iht. olietankbekendtgørelsen. Tanken etableres indendørs i læsse/lossehallen, hvor der monteres overfyldningsalarm og spildbakke. Rørforbindelser og brønde Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Afkast Der etableres to på skorstene på anlægget: 1. Afkast fra flisfyret kedelanlæg 2. Afkast fra biologisk luftrensningsanlæg 3.5 Forventet tidsplan Myndighedsbehandling med udarbejdelse af miljøvurdering, dispensation fra bestemmelser omkring højder i lokalplan, miljøgodkendelse, spildevandstilladelse samt byggetilladelse forventes afsluttet i anden halvdel af Byggeriet forventes igangsat ultimo Produktionen på anlægget forventes påbegyndt i medio Forbrug af råvarer og andre ressourcer Forbrug i anlægsfasen Da projektet endnu ikke er detailplanlagt, foreligger der ikke opgørelse over de samlede mængder, men det forventes, at forbruget af råstoffer og ressourcer ved anlægsarbejdet vil svare til, hvad der almindeligvis forekommer ved industrielt byggeri. Det er ikke umiddelbart muligt, at anføre et realistisk skøn over det forventede ressourceforbrug, ved etablering af anlægget. Der er ikke delelementer, som indeholder specielle stoffer i forhold til tilsvarende anlæg. Ressourceforbruget i forbindelse med etablering vil derfor ikke afvige fra tilsvarende anlæg. I anlægsfasen vil der skulle anvendes almindelige byggematerialer som: Sand, sten og grus til beton, fundering mv. Stål til armering, og beklædninger samt til befæstelser Køreveje og befæstede arealer belægges med asfalt Vand til betonstøbning, rengøring mv. I mindre udstrækning almindeligt forekommende byggematerialer El og diesel til maskiner. I byggefasen vil der på byggepladsen blive opsat affaldscontainere, som håndteres og bortskaffes efter kommunens anvisninger. Det affald, der genereres, vil være af samme karakter og omfang, som ved andre større byggearbejder. Det har ikke været muligt at estimere mængden af affald Forbrug i driftsfasen De største massestrømme på anlægget vil være knyttet til råvarerne, der anvendes til produktion af biogas. Disse strømme vil være karakteriseret ved, at de indeholder store mængder organisk stof, kvælstof og fosfor. Hovedparten af den afgassede biomasse bringes tilbage til de landmænd, som leverer husdyrgødning til biogasanlægget. Her vil den afgassede biomasse erstatte almindelig husdyrgødning til gødningsformål på godkendte udbringningsarealer. 22

23 De største ressourcestrømme knytter sig til håndteringen af disse massestrømme. Energiforbrug Til transporten af biomasse til og fra anlægget anvendes dels transportmateriel dels dieselolie. Der anvendes årligt ca l dieselolie. Biomasserne opvarmes i anlægget til procestemperaturen ved hjælp af overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, der årligt anvender ca m 3 flis. Pumper, omrører mv. forbruger årligt ca MWh el. Vandforbrug Der vil være et forbrug af vaskevand, el og varme svarende til et almindeligt parcelhus i administration og mandskabsfaciliteter. Derudover forventes at ca m 3 vand anvendes i det biologiske luftrensningsanlæg. Yderligere forventes der et vandforbrug til køletårn, vaskevand etc. anslået til i alt ca m 3 /år Det samlede årlige vandforbrug vil være ca m Flow råvarer og andre ressourcer Biogasanlægget anvender husdyrgødning, planterester, energiafgrøder og mindre mængder industrielle restprodukter til produktionen af biogas. Ressource flowet fremgår af nedenstående figur 6. Det årlige gennemsnitlige flow vises. Anvendelsen af råvarer og produktionen af biogas vil være stort set ens over året, men kan dog variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i gyllen). Figur 6 Ressource flow på Højslev Bioenergi ApS Forsyningsforhold VandforsyningDer findes almen vandforsyning i området, og biogasanlægget forventes at skulle forsynes herfra. Kloak- og Spildevandsforhold Der er fire kategorier af spildevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke og tagflader mm som nedsives 2. Overfladevand belastet med organisk materiale som udsprinkles 3. Vaskevand fra køretøjer som genbruges i processen 4. Spildevand fra sanitære faciliteter som afledes til offentlig kloak Overfladevand fra tank overdækninger samt fra tagflader er rent regnvand og skal håndteres på grunden. Fra plansilo og befæstede arealer med transport og omlæsning af biomasser, samt saft fra ensileringsprocessen samles vandet og udsprinkles over dyrkede 23

24 arealer alternativt tilføres lagertankene. Vask af køretøjer foregår i læsse/lossehallen og vandet herfra opsamles og tilføres processen. Spildevand fra sanitære faciliteter ledes til offentlig kloak Affald Der generes ikke affald på lokaliteten for nuværende. Efter etablering kan der forventes affald, der i type og omfang svarer til en husstand. Derudover giver brug af fliskedlen anledning til dannelse af aske. Denne aske vil i det omfang det er muligt blive håndteret i hht. Bioaskebekendtgørelsen. Alternativt kan asken afhændes fx til deponi. 4 Alternativer beskrivelse og vurdering 4.1 Alternativ placering Under opstart af igangsætningsprocessen er der foretaget en vurdering af alternative placeringer for Højslev Bioenergi ApS inden for kommunen. Denne afsøgning har bl.a. omfattet mulig opkobling på eksisterende energiinfrastruktur samt hensyn til beboelse og landskab samt den miljømæssige gevinst for de leverandører der er involveret i projektet. En alternativ placering til den valgte kunne være ved en af ejerne i fx Viborg Kommune. Denne placering blev kasseret pga. for dårlige veje, idet der ved en placering i Viborg vil blive mange og lange transporter med gylle, som er den biomasse der vægter højest ved lange transportveje ved en bæredygtighedsberegning. Derudover har en anden placering i Skive Kommune været i spil. Denne placering var udfordret af for få biomasser og som dermed igen vil afføde lange transportafstande. Afstanden fra biomasse leverandører (omkringliggende landbrug) er væsentlig kortere, når anlægget opføres på den benyttede adresse, Vinkelpletvej end hvis en alternativ adresse benyttes. Derudover ligger området centralt i forhold til en MR-station (MR-station tjener som afregningssted for bionaturgas til gasselskabet). Placeringen af biogasanlægget ved Højslev får ligeledes betydning for de omkringliggende fjorde og indre farvande, som Skive Fjord, Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, hvor etablering af biogasanlægget vil betyde at husdyrgødning ikke udspredes direkte på landbrugsarealer, men afgasses før det udspredes. Afgasset biomasse har en større andel optageligt kvælstof end rå husdyrgødning, som dermed ikke udvaskes til disse omkringliggende fjorde mv. Biogasanlægget vil dermed nedsætte næringsstofudvaskningen til de ovennævnte vandområder. Alternativet til den valgte placering må, ud fra denne vurdering, være 0-alternativet, som beskrevet nedenfor. 4.2 Nul-alternativet Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for eller opføres dette biogasanlæg. Konsekvensen af dette scenarie er: Der vil være færre faciliteter til behandling af husdyrgødning i lokalområdet. Udbygning med biogas i kommunen vil ikke forekomme. Der vil ikke være påvirkning af landskabet som følge af anlæggets etablering. Byggefeltet til biogasanlægget vil dog formodentlig bibeholdes til landbrug. Der vil ikke blive tilført naturgasnettet CO 2-neutral biogas, hvorfor klimafordelen udebliver. Den øgede nyttevirkning af den afgassende gylle udnyttes ikke. Der sker ikke substitution af handelsgødning. 24

25 Lokalområdet vil ikke blive påført den ekstra trafik fra transport af biomasse til og fra anlægget, og dermed heller ikke de negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af trafikken. Da en stor del af trafikken til anlægsområdet udgøres af gylletransporter kan dette evt. føre til omprioritering af de offentlige midler til investering i trafiksikring. Der vil fortsat være kvælstofudvaskning til kysterne omkring projektområdet, idet at der fortsat vil udbringes rågylle på jorderne. Der kan opføres et andet biogasanlæg idet området er udlagt til biogasanlæg i kommuneplanen 4.3 Alternative indretninger Ved opstart af idefasen var tanken at benytte den etablerede adgangsvej ind til projektområdet fra Vinkelpletvej. Efterfølgende har muligheden budt sig for at skaffe sig adgang til projektområdet direkte fra Vasehøjvej. Denne mulighed betyder at det er muligt at friholde Vinkelpletvej for tung trafik. Ind- og udkørsel fra Vasehøjvej vil finde sted på en lige vejstrækning og en vejstrækning med gode oversigtsforhold, samtidig undgås tunge transporter på Vinkelpletvej, hvor der er trafik til en rideskole. I idefasen var det planlagt at etablere et biogasanlæg udelukkende med lave betontanke, men da dette ville give for stort et oplag af gas i hht Risikobekendtgørelsen, blev 3 af tankene (reaktortankene) ændret til høje ståltanke. Dette kan reducere gasoplaget markant og samtidig er det muligt at opnå en langt bedre omrøring i tankene med det højeste tørstofindhold, hvilket er væsentligt for gasproduktionen. Tankhøjderne kan dog ikke overskride de i Lokalplan 26 angivne retningslinjer i forhold til Skive Lufthavn. 5 Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen I dette afsnit beskrives status i områder, der kan blive berørt af Højslev Bioenergi ApS aktiviteter. Der er særligt fokus på, hvordan biogasanlægget kan berøre nærliggende beboelse. 5.1 Beboelsesområder der kan blive berørt Nærliggende beboelser kan blive påvirket i forbindelse med uheld eller unormal drift på anlægget. Nærmeste beboelse (uden for lokalplanområdet), Vinkelpletvej 7 ligger i en afstand ca. 60 m (målt til matrikelgrænse), og direkte fysisk påvirkning fra anlægget kan ikke forventes (figur 7). Ved uheld på biogasanlægget såsom læk på en tank eller uheld ved transport af biomasse kan der forekomme lugtgener der påvirker nærliggende beboelse. Lugtgener kan også opstå i forbindelse med rengøring af tanke eller vedligehold af biofiltre. Efter etableringen af anlægget stiger den tunge trafik (lastbiler, traktorer) på Vinkelvej / Vasehøjvej. Projektområdet er placeret i et landbrugsområde. De nærmeste beboelser ligger i landzone og er vist på figur 7. I tabel 2 fremgår afstanden fra beboelse (matriklen) til biogasanlægget (målt fra anlæggets lugtcentrum). Der etableres foranstaltninger på anlægget så det i etablerings- og driftssituation overholder de gældende grænseværdier for eksempelvis støj og lugt. 25

26 Tabel 2 Afstand til nærmeste beboelse Adresse Afstand fra biogasanlæg (fra lugtcentrum) Afstand fra biogasanlæg (fra matrikelskel) Opkøb Vasehøjvej 10 (udgået ejendom) Ca. 270 meter Ca. 200 meter Ja Vasehøjvej 12 (beboelse) Ca. 190 meter Ca meter Ja Vasehøjvej 14 (fabrik / lager) Ca. 190 meter 0 meter Nej Vasehøjvej 2 (landbrug) Ca. 350 meter Ca. 250 meter Nej Vasehøjvej 24 (beboelse) Ca. 550 meter Ca. 400 meter Nej Lufthavnsvej 10 (lufthavn) Ca. 515 meter Ca. 375 meter Nej Vinkelpletvej 7 (landbrug) Ca. 250 meter Ca. 60 meter Nej Vinkelpletvej 5 (landbrug) Ca. 410 meter Ca. 160 meter Nej Landsbyen Vinkel Ca. 850 meter Ca. 700 meter Nej 5.2 Skov- og naturområder der kan blive berørt Forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten/miljørapporten er der indhentet information omkring nærliggende skov- og naturområder. Der er for Højslev Bioenergi ApS beregnet i hvilket omfang der kan forventes ammoniakforurening i området efter etableringen af anlægget. Driften af anlægget forventes ikke at ville give anledning til en ammoniakdeposition større end 32 g NH 3/ha/år. Det vurderes derfor at der ikke vil være anledning til væsentlig øget kvælstofudledning i de nærliggende naturområder. 5.3 Forholdet til regionens råstofplan Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget, hvorfor dette ikke er relevant. 5.4 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Kirkezonerne, samt kirkebyggelinjerne skal bl.a. sikre landskabet omkring kirkerne og forvalter højden af byggerier inden for zonerne samt linjerne. Anlægget placeres ikke inden for kirkezoner eller kirkebyggelinjer, hvorfor dette ikke er relevant. Se dog afsnit om visuelle forhold. Anlægget vil være beliggende 3,5 km sydøst for Højslev kirke og 4 km øst for Dommerby kirke. Det vurderes at anlægget ikke vil være synligt fra kirkerne, og omvendt hindrer anlægget heller ikke udsyn til kirkerne. Der er i forvejen høje bygningselementer i området i form af bygningsdele på betonværket og tårne på Skive Lufthavn. 5.5 Forhold til Skive Lufthavn Ca. 375 m mod nord er Skive Lufthavn beliggende. Ved udarbejdelse af lokalplan 26 for industriområdet ved Vinkel er der derfor stillet krav til bla byggehøjder for at imødekomme gode indflyvningsforhold til lufthavnen. I lokalplanen er der krav til at ingen bygning må være højere end 12,5 meter over kote 22,60. Kote 22,60 er et referencepunkt på landingsbanen på Skive Lufthavn. Lokalplanen giver byrådet mulighed for at give dispensation på særlige og nødvendige dele af en bygning, fx skorstene på en højde op til 25 meter over kote 22,60. Såfremt der ønskes højder større end 12,5 meter over kote 22,60 skal byrådet forinden foretage en orientering af de berørte naboer. Biogasanlægget forventes anlagt med terræn i kote 20, altså ca. 2,5 højdemeter lavere end udgangspunktet benyttet på Skive Lufthavn. Dette betyder at højderne på biogasanlægget reelt kan være 2,5 meter højere end angivet i lokalplanen, og stadig opfylde lokalplankravene. 26

27 6 Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold 6.1 Støj Dette afsnit omhandler relevante eksisterende miljøforhold og er en redegørelse af en række opmærksomhedspunkter i relation til Højslev Bioenergi ApS påvirkning af de omkringliggende arealer. For biogasanlæg generelt er de betydeligste støjkilder som regel trafik, kompressorer, gasmotorer og gasfakler. På Højslev Bioenergi anvendes gassen ikke på selve anlægget, men ledes til naturgasnettet. Støj fra gasmotorer findes dermed ikke på anlægget i den forbindelse. På anlægget etableres en flisfyret kedel, der giver et lydbidrag men ikke nær det omfang som gasmotorer. Den væsentligste støjpåvirkning er fra biomassetransporter, der henter og tilbageleverer biomasse til leverandørerne. Med den nuværende biomasseplan til fuld tonnage, er der i gennemsnit tale om ca. 36 transporter per dag. Der er ønske om kørsel 7 dage ugentligt. I hverdage ml og i weekender / helligdage ml I situationer, hvor er der unormal drift, vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via overtryksventiler, disse støjer ikke. Udslip af urenset biogas kan forekomme, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen. Anvendelsen af gasfaklen er noget, der sker i situationer med unormal drift, hvorfor den ikke yder et konstant bidrag til den anlægsrelaterede støj. 6.2 Luft- og lugtemissioner Fra et biogasanlæg forekommer der atmosfæriske emissioner i form af fortrængningsluft fra stationære tanke og tankbiler i forbindelse med af- og pålæsning af biomasse. Endvidere vil håndtering af biomasse i lukkede haller give anledning til lugtafgivelse til ventilationsanlægget og det biologiske luftrensningsanlæg. Herudover vil lugt frigives fra anlæggets kedel. Off-gassen fra opgraderingsanlægget kan indeholde svovlbrinte og derfor ledes off-gassen også til rensning i luftrensningsanlægget. Hovedkilden til lugtemission fra anlægget, vil være den rensede luft fra ventilationsanlægget. Al lugtbelastet luft behandles i et biologisk luftrensningssystem. Ventilationsluft med høje lugtkoncentrationer som for eksempel fortrængningslugt fra fortanke behandles i anlæggets biofilter og frigives herefter til omgivelserne via anlæggets skorsten. Driften af det biologiske luftrensningsanlæg kontrolleres og overvåges, således at det effektivt kan fjerne ca. 90% af lugten. Der er blevet udarbejdet en OML-beregning for anlægget, som viser, at anlægget med nogen margen overholder de anbefalede lugtkrav på 10 LE/m 3 i landområder og 5 LE/m 3 i landsbyen Vinkel. Der er ikke vurderet nødvendigt at foretage kumulerede lugtberegninger med landbrugsejendomme i nærområdet. Afstanden til aktive landbrug vurderes at være så stor at der ikke sker samtidig lugtbelastning. 6.3 Naboer Omtrentlig afstand fra midten af projektområdet til naboer fremgår af nedenstående kort. Afstande til ejendomme udenfor lokalplan område er opmålt, hvorimod ejendomme indenfor lokalplanområdet ikke er medtaget. Der indgås købsaftaler med ejendomme indenfor lokalplanområdet, beliggende på matr.nr. 22i og 22h, se beliggenhed på figur 7. 27

28 Figur 7 Beliggenhed af biogasanlæg og afstand til naboer. Afstand målt fra midt anlæg til naboers matrikelgrænse. Blå: Afstand til enkeltboliger og landsbyen Vinkel. 6.4 Natur og landskab I forhold til påvirkning af naturområder er den nærmest beskyttede naturtype (sø/vandhul) beliggende ca. 125 m sydøst for anlægsområdet (matriklen). To beskyttede moser findes mod nordvest i en afstand af 730 m, hhv. 790 m (målt fra matrikelskel). Disse to moser er sammenhængende. I forhold til ammoniak deposition vurderes det, at den forventede ammoniak deposition på maksimalt 32 g NH 3/ha/år ikke vil give anledning til påvirkning grundet merdeposition. Udslip af biomasse hindres ved at etablere et reservoir i form af en vold omkring hele planområdet. Såfremt der forekommer et læk fra en tank vil biomassen bliver tilbageholdt. På baggrund heraf vurderes risikoen for at et reaktorlæk vil kunne påvirke naturområdet med 3 søen nær matriklen som værende lille. Der er ikke registreret jordforurening på anlæggets matrikler eller de omkringliggende matrikler, hvorfor der ikke vurderes at være risici afledt heraf forbundet med anlægsarbejdet. Anlægget er ikke beliggende indenfor nogle fredningslinjer, dette være sig skov-, sø-, åfredningslinjer eller fredningslinjer forbundet med fortidsminder eller jorddiger. Planområdet for biogasanlægget er beliggende uden for OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) i et område med drikkevandsinteresser. I afsnit 13 redegøres for natur, plante- og dyreliv i området omkring projektområdet. 6.5 Overfladevand, grundvand og spildevand Planområdet er omfattet af spildevandsplanen for Skive Kommune. Rent overfladevand fra tagflader og veje, hvor der ikke forekommer spild af biomasse, håndteres på grunden. Overfladevand fra plansiloen, hvor der kan forekomme spild af biomasse, opsamles og udsprinkles. Det sanitære spildevand afhændes til offentlig kloak. 28

29 Projektet kræver tilladelse til: - nedsivning af regn- og overfladevand - opkobling på offentlig kloak til sanitært spildevand. - udsprinkling af belastet overfladevand 7 Vurdering af støj 7.1 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land. Det er et robust landskab karakteriseret af megen markbrug. Der er en afstand på omkring 60 m til nærmeste nabo uden for lokalplanområdet (Vinkelpletvej 7) sydøst for anlægget, målt til matrikelgrænse. Projektområdet (matriklen) er på alle sider afgrænset af beplantning. Beplantningen er tilvokset og flere steder ca. 8 m høj. Under de eksisterende forhold med aktiv maskinstation på Vasehøjvej 18 er området relativt støjbelastet fra trafikstøj fra Vasehøjvej. Derudover er området bufferzone for en særligt støjende virksomhed, Skive Lufthavn. 7.2 Betydningen af etablering af anlægget I anlægsfasen forekommer almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at der i anlægsfasen ikke vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænser, svarende til normale anlægsarbejder: 70 db(a) mandag fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Særligt støjende aktiviteter begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom Støj fra driften af anlægget På anlægget vil der være aktiviteter og komponenter som frembringer støj, ligesom trafikken til og fra anlægget også vil give anledning til støj. Nedenfor er listet de potentielle kilder til støj efterfulgt af det forventede støjniveau. Tabel 3: Oversigt over støjende elementer på Højslev Bioenergi ApS. Maskine Antal Støjudgivelse Modtagehal og læsse/lossehal: Krananlæg 1 Ingenting - indendørs Vertikalblandere 3 Ingenting - indendørs Premixere 3 55 db(a) ved 1 m afstand Fødepumper for premix 3 45 db(a) ved 10 m afstand Skruekompressor for trykluft og O 2-generering 1 65 db(a) ved 1 m afstand Teknikbygning: Opgraderingsanlæg med div. pumper og kom db(a) ved 1 m afstand pressorer Kedelbygning: 3 MW fliskedel 1 65 db(a) ved 1 m afstand Udendørs: Pumper mellem tanke, opstillet i pumpebrønde 7 45 db(a) ved 10 m afstand Neddykkede omrører i hver betontank 6 ingenting 55KW gearmotorer til omrører, toppen af ståltanke 3 78 db(a) ved 1 m afstand Centrifugalventilatorer på betontanke til sætning 2 50 db(a) i 1 m afstand af dug 18 KW centrifugalventilatorer før biofiltre 2 77 db(a) i 1 m afstand 55 KW centrifugalventilatorer efter biofiltre 1 82 db(a) i 1 m afstand 29

30 Fritstående teknikcontainer med pumper til 1 < 45 db(a) ved 1 m afstand biofiltre Fritstående teknikcontainer med pumper og 1 55 db(a) ved 1 m afstand blæser til H 2S skrubber Centrifugalventilatorer til opgraderingsanlæg 2 80 db(a) ved 1 m afstand Køletårne 2 88 db(a) ved 1 meters afstand Ventilator til skorstensafkast 2 85 db(a) ved 1,5 meters afstand Ovennævnte kilder vil ofte være i drift døgnet rundt. Støjende installationer placeres indendørs eller evt. udendørs med støjafskærmning. Lavfrekvent støj er yderst vanskelig at beregne, før anlægget er etableret. Væsentligste kilder på anlægget, der muligvis kan bidrage til lavfrekvent støj, er langsomtgående røreværker samt ventilations- og skorstensåbninger. Fra andre biogasanlæg kendes der ikke problemer med lavfrekvent støj. Der er udarbejdet en støjrapport for biogasanlægget med ovennævnte støjende maskiner samt de transporter der kommer til /fra (medtaget omfang fremgår af nedenstående afsnit Trafikstøj) og kører rundt på biogasanlægget. Støjrapporten ses i bilag 10. Støjrapporten er udarbejdet udfra Støjvejledning nr. 5 [13]. Støjrapporten viser at der for såvel dagtimer, aftentimer og nattetimer overholdes de i Støjvejledningen opstillede støjgrænser. Støjrapporten giver følgende resultat, alle tal opgivet i db(a): Tabel 4 Nøgletal fra støjrapport. Adresse Grænse Dag Beregnet Dag Grænse Aften Beregnet Aften Grænse Nat Beregnet Nat Vasehøjvej , , ,2 Vasehøjvej , , ,9 Vasehøjvej , , ,4 Vinkelpletvej , , ,1 Vinkelpletvej , , ,3 Som det ses i tabel 4 overholdes der på alle tidspunkter og ved alle naboer støjgrænserne. Der er i støjrapporten forudsat støjafskærmning / støjdæmpning på enkelte af de stationære støjkilder på anlægget. Vasehøjvej 12 er den ejendom der vil opleve det højeste støjniveau. Vasehøjvej 12 bliver som en del af projektet opkøbt Trafikstøj Der vil forekomme trafikstøj fra transport af biomasse til og fra anlægget. Der vil i gennemsnit være ca. 36 transporter til og fra anlægget dagligt. Transporterne vil primært forekomme i dagtimer ( ) alle ugens 7 dage med undtagelse af kampagnekørsel i høstperioden. Her vil der kunne forekomme flere transporter. Et estimat lyder på ca. 119 daglige transporter, til og fra anlægget. I den foretagne støjrapport er der medtaget et omfang svarende til 117 transporter til og fra anlægget pr døgn, som er de transporter der vil forefindes med biomasser. Dermed er de forventede 2 transporter hidrørende fra levering af flis ikke indregnet. 7.3 Delkonklusion Placeringen af støjende kilder i bygning på biogasanlægget, sammen med afstanden til naboer, begrænser støjen. Således kan generelle støjkrav opfyldes og nærmiljøet påføres ikke væsentlige støjbelastninger. Det vurderes desuden, at der ikke er aktiviteter på biogasanlægget, som giver anledning til lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer. 30

31 Trafikken og transporterne til anlægget, kan give anledning til kortvarig støj ved anlægget. Ligeså gælder at de veje som benyttes til transport af biomassen, potentielt kan opleve en øget støjbelastning, i forhold til den trafik der i forvejen forekommer på disse veje. I hht. støjrapporten for anlægget, hvor såvel stationære og mobile (køretøjer) støjkilder er indarbejdet, viser den, at støjgrænserne på alle tider af døgnet overholdes. 7.4 Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget Installationer, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde støjafskærmet. I støjrapporten er de stationære støjkilderne angivet i tabel 3 samt 117 tunge transporter pr døgn indregnet. Der er for 7 af de stationære støjkilder forudsat en støjdæmpning på db(a). Samtlige støjkilder samt hvilke der er forudsat støjdæmpet fremgår af støjrapportens bilag A. De forudsatte støjdæmpninger er foretaget udfra en faglig vurdering af den aktuelle støjkilde. Den udarbejdede støjrapport viser at de i Støjvejledningen angivne støjkrav overholdes såvel dag, aften og nat, på trods af at denne er udarbejdet på baggrund af den maksimale trafikmængde (spidsbelastning). 7.5 Kumulation af støj Det kumulerede støjbidrag fra biogasanlægget er med beregningen i støjrapporten vist ikke at overskride de angivne støjkrav. Der er endog god margin mellem støjkravet og den beregnede støjbelastning i en spidsbelastningssituation. Da støjbidraget fra biogasanlægget er beregnet i en spidsbelastning og der stadig er plads til yderligere støj, er dette en god situation, idet at der vil forefindes yderligere transporter på Vasehøjvej og Vinkelpletvej som følge af de øvrige aktiviteter i nærområdet. Det forventes ikke at den kumulerede støj vil overskride de generelle støjkrav. 8 Vurdering af lugt og luftforurening 8.1 Metodebeskrivelse Projektets påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved ansøgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier for udledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. 8.2 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget lokaliseres, er karakteriseret som åbent land og landbrugsområde. Der er ca. 60 m til nærmeste nabo uden for lokalplanområdet, mod sydøst for anlægsområdet (matriklen). Området er, under de eksisterende forhold, kun i noget omfang lugtbelastet. Lugtbelastningen er begrænset til bl.a. forbigående lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, men derudover kan der også forekomme lugtgener fra landbruget, Vinkelvej 24, beliggende ca. 850 m sydvest for projektområdet (målt til matrikelgrænse). I anlægsfasen ændres emissionerne ikke, bortset fra udstødningen fra maskiner og transportkøretøjer der anvendes på lokaliteten. Disse vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning. 8.3 Betydning af etablering af anlægget Biogasanlæg har tidligere haft et ry for at lugte, men det sidste årtis fokus på at minimere lugt fra anlæggene har bevirket, at nye anlæg uden problemer overholder alle lugtkrav ved normal drift. Det medfører, at lugten fra anlægget vil have en anden karakter. Biogasanlæggets biologiske lugtbehandling er designet ud fra bedst tilgængelige teknologi (BAT). 31

32 Anlæggets luftemissioner beskrives med særlig vægt på anlægsdele, hvorfra de væsentligste bidrag til emissioner stammer fra. For disse anlægsdele kvantificeres påvirkningen og denne holdes op mod de gældende krav for emissioner. Biogasanlæggets lugtpåvirkning på omgivelserne beregnes i såkaldte lugtenheder (LE) per kubikmeter luft. Definitionen på en lugtenhed er den koncentration af et stof, hvor halvdelen af et lugtpanel vil kunne lugte stoffet, mens den anden halvdel ikke kan. Der vil fra biogasanlægget være punktudledning fra to typer afkast: Ventilation via det biologiske luftrensningsanlæg (biofilter) og kedelskorsten. Ventilationsafkastet samler luft fra eksempelvis modtagetanke og bygninger. Derudover kommer CO 2strømmen fra opgraderingsanlægget (incl. svovlbrinte rest fra biogassen) også gennem biofilteret. Denne delstrøm fra opgraderingsanlægget forventes renset i 2 trin. Røggassen fra kedlen udledes via separat skorsten. Inden udledning renses røggassen i et støvfilter for at frasortere flyveaske. Potentielle lugtgener er vurderet ved beregning gennem softwaren OML og et sammendrag af resultaterne ses af bilag 3. To afkast inkluderes i analysen; det samlede afkast fra det biologiske luftrensningsanlæg samt afkastet fra flisfyret kedel. Resultatet af beregningerne viser, at det er muligt at overholde de gældende grænseværdier for nærmeste beboelse. Der er beregnet maksimalt 10 LE/m 3 uden for anlæggets skel, ved nærmeste nabo Vinkelpletvej 7, ca. 250 meter væk. Der er beregnet højere lugtbidrag indenfor skel Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen I opstartsfasen skal reaktorerne fyldes og idriftsættes. Dette kan give anledning til mere lugt end under normale driftssituationer. Lugtgener i forbindelse med den biologiske indkøring må forventes i 2-4 uger, hvorefter det kan forventes at gaskvaliteten muliggør brug af anlæggets fakkel og lugtemissioner derved reduceres. De biologiske processer indkøres i opstartsfasen på op til ca. 4 uger. I samme periode kan det forventes at luftrensningsanlægget (biofilter) igangsættes og indkøres. Biofilteret er ikke endelig indkørt før end selve biogasanlægget er i fuld drift. Idet at biofilteret ligeledes består af mikrobiologiske organismer, må det forventes at biofilteret først er oppe i fuld drift nogle uger efter at biogasanlægget er i fuld drift Lugt- og luftemissioner i driftsfasen Hovedkilden til lugtemission fra anlægget, vil være luften fra ventilationsanlægget. Al lugtbelastet luft fra anlægget behandles i et biologisk luftrensningsanlæg. Ventilationsluft med høje lugtkoncentrationer som for eksempel ventilationsluft fra modtagehal for faste biomasser og off-gassen fra opgraderingsanlægget behandles således i anlæggets biologiske luftrensning og frigives herefter til omgivelserne via anlæggets skorsten. Driften af biofiltret kontrolleres og overvåges, således at det effektivt kan fjerne mere end 90% af lugten. Den faste husdyrgødning håndteres direkte ved ankomst til biogasanlægget og læsses i modtagehallen for lukkede porte. Denne håndtering vil give anledning til diffus lugt. Den korte håndteringsproces gør at der ikke vil opleves dybstrøelse i markstakke, hvilket vil betyde mindre diffus lugt herfra. Andre faste biomasser, som fx ensilage opbevares overdækket på udendørs plansilo. Stakkene vil være åbne i skærefladen og der vil kunne opleves en diffus lugt fra ensilagestakkene. Denne er dog ikke anderledes end den lugt der kendes på kvægejendomme. Efter biomasserne flyttes fra oplagene, foregår håndteringen af biomasserne i gastætte systemer. Såfremt gastrykket i tankene (processtank, eftergasningstank, lagertank) er for stort, vil sikkerheds/overtryksventilerne åbnes og biogas ledes ud til atmosfæren. Ved 32

33 brug af sikkerhedsventiler kan der være udslip af svovlbrinte. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere lugten. Der etableres et opgraderingsanlæg af amintypen, som opvarmes af en flisfyret kedel (3 MW). Afbrænding af flis til kedlen giver anledning til dannelse af NO x, CO og støv. Den rensede biogas ledes videre til naturgasnettet, mens off-gassen i form af CO 2 samt mindre mængder af sporstoffer, H 2S, O 2, og H 2O ledes videre til det biologiske luftrensningsanlæg Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer I forbindelse med vedligehold på selve lugtfilterenheden kan denne have nedsat effektivitet. Filtermaterialet udskiftes helt eller delvist med nogle års mellemrum, hvor filteret lukkes ned og startes op igen. (leverandør anbefaler ca. 8 år). Det biologiske luftrensningsanlæg består af to biobede og køres parallelt, således at der er fuld redundans på kapaciteten. Når begge biobede anvendes, køres der ikke til den maksimale kapacitet. Det ene biobed tages ud af drift ved udskiftning af filtermaterialet og al ventilationsluften renses via det fungerende biobed. Dets kapacitet udnyttes maksimalt. Vedligehold af filterenheder forventes derfor ikke at kunne medføre væsentlig reduceret lugtrensning. Den mere daglige vedligeholdelse foretages ved regenerering af filteret. Lugtgener på anlægget vil også kunne forekomme ved rensning af tanke, eller ved brud på rør eller lignende. Rensning af anlæggets reaktortanke påregnes efter 10 års drift. Herudover må rensning af fortank påregnes 1-2 års mellemrum og lagertanke 3-5 års mellemrum. Ved tankrens kan der forekomme mindre lugtgener med en varighed på 3-5 dage per tank. I situationer hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via tankenes overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forårsage lugtgener, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere lugten. Der vil på anlægget endvidere kunne forekomme lugt i tilfælde af større uheld. Dette kunne eksempelvis være brud på en lagertank med afgasset biomasse, nedbrud af biofilter eller tab af fast biomasse under transport. De to første hændelsesforløb vil anlægget gøre alt for at undgå gennem forebyggende vedligeholdelse, hvorfor dette kun meget sjældent eller aldrig vil ske i praksis. Tab af fast biomasse fra transport vil kunne ske, men de indskærpes overfor transportørerne, at biomasse skal håndteres på en måde der sikrer at risikoen for tab minimeres. Det vurderes, at dette scenarie vil forekomme mindre end fem gange om året. Udvendig skylning af tankbiler vil ske indendørs, hvormed eventuelle lugtgener i forbindelse med rengøring reduceres. Derudover opnås der med rene tankbiler at der undgås lugt og dryp langs transportvejen Diffuse lugtkilder Der optræder en række diffuse lugtkilder på anlægget. Disse kan give årsag til sporadiske lugtgener. Ensilage ensileres og opbevares i plansilo. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Lugtafgivelse fra plansilo imødegås ved at ensilagen er overdækket og kun åben i snitfladen. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler, der regulerer trykket i tankene, hvis der ikke er fri afsætning af gas. Endvidere kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i hallen, når porte åbnes Udledninger fra trafikken Transporten af lugtende gødning og anden biomasse til og fra anlægget foregår i lukkede tankbiler eller i lastbiler/vogne med afdækning og vil derfor kun i begrænset omfang være risiko for lugtgener. 33

34 8.4 Luftemission fra kedelanlæg og samlet bidrag Emission fra kedelanlægget vurderes på baggrund af Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg [13], Miljøstyrelsens lugtvejledning [14] og luftvejledningen [15]. For den flisfyrede kedel er grænseværdier og B-værdier angivet nedenfor i tabel 5. Emission fra opgraderingsanlægget med H 2S vurderes på baggrund af standardvilkår for biogasanlæg [5], emissionsgrænseværdi og B-værdi, som er angivet i tabel 5. Afkast fra opgraderingsanlægget afgives til forrensning og derfra til biofilteret og udledes dermed i biofilterets afkast. Ved undersøgelse af spredning i OML programmet skal afkast fra kedlen og afkast opgraderingsanlægget via biofilteret overholde de angivne B-værdier (bidragsværdier for omgivelserne). Tabel 5 Undersøgt emissionsparametre med grænseværdier, B-værdier og de beregnede maksimumværdier. Parameter Grænseværdi (ref. og 6 % ilt) (mg/nm 3 ) B-værdi (mg/m 3 ) Beregnet maksimum (mg/m 3 ) H 2S 5 0,001 0,00256 H2S (0,5) 0,001 0,0009 CO ,204 Støv 50 0,08 0,0120 NOx 500 0,125 0,119 Idet kedlen ikke er endelig valgt regnes NO x emissionen som den absolut maksimale, ved at benytte Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlægs grænseværdi. Der vælges en godkendt kedel betydende at gældende grænseværdier overholdes. Der installeres støvfilter på røggassen fra fliskedlen for at frasortere flyveaske. Alle parametre fra tabel 5 er undersøgt med OML beregninger. Støv, CO og NO x er undersøgt ved indsættelse af grænseværdier og resultatfilen ses i bilag 6. For alle 3 parametre gælder at de ved vurdering af maksimumværdierne (yderst til højre) overholder B-værdierne. I forhold til emissionen af H 2S er beregningen foretaget på hele det samlede afkast fra biofilteret, på trods af at hovedkilden til svovlbrinte stammer fra off gassen fra opgraderingsanlægget, som kun er en lille delstrøm. En delstrøm som skal overholde grænseværdien på de 5 mg/m 3. Se bilag 6 for forudsætninger, beregninger og resultater. Med en emission på ca. 0,5 mg/m 3 er det muligt at overholde B-værdien på 0,001 mg/m 3 ved nærmeste skel. For så vidt gælder NO x fra kedlen, er denne parameter også vurderet sammen med ammoniak fordampningen, NH 3 fra biofilterets afkast. Leverandøren af biofilteret har oplyst at der maksimalt kan forventes 3 ppm NH 3 (svarende til 2,09 mg/m 3 ) i afkastet fra biofilteret. Dette omregnes til 19 kg NH 3/år og som input til OML programmet omregnes til g/s. Omregninger ses i bilag 4. Udfra summen af totaldepositionerne for hhv. NO x (hele mængden er regnet som NO 2) og NH 3 beregnes den samlede mængde kvælstof til deposition i omgivelserne. Den samlede opgørelse heraf ses i bilag 5. Denne samlede deposition af kvælstof er bl.a. vurderet i afsnit 13 om natur. Dokumentation vedr. ammoniak emission fra biofilter ses i bilag Delkonklusion Biogasanlægget opbygges, således at risikoen mindskes for at lugt spredes til omgivelserne. Det er ønskeligt at lugten holdes i gassystemet og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen. Det vurderes derfor at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for nærmiljøet. 34

35 Det vurderes, at der fra oplag af ensilage kan forekomme diffuse lugtgener, disse imødegås ved overdækning af biomassen. Kedelanlæg på biogasanlægget anvender flis og etableres i henhold til almindelige regler for kedelanlæg og vurderes med den gældende regulering ikke at give anledning til udledninger, der kan påføre nærmiljøet væsentlige gener. Lugt fra udbringning af gylle i landbrugsområder bliver samtidig væsentligt reduceret, idet afgasset gylle lugter mindre end ikke-afgasset gylle og den begrænsede lugt forsvinder derudover hurtigere end lugten fra ikke-afgasset gylle. Se lugtvurderingen af rågylle kontra afgasset gylle i undersøgelse fra SEGES [16]. 8.6 Afværgeforanstaltninger For at sikre at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener pumpes flydende biomasse til fortank tilsluttet gassystemet på anlægget. Ensilage og fast gødning, der oplagres på pladsen skal være overdækket eller opbevares i lukket hal for at forebygge lugtemission. Fortrængningsluft fra tankbiler føres til lugtbehandlingsanlæg ligesom ventilationsluft fra modtagehal og CO 2 strømmen fra opgraderingsanlægget. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af haller, køretøjer og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlægget. Som en del af afværgeforanstaltningerne er der indarbejdet 2 trins rensning som gør sig gældende på såvel lugt bidrag som svovlbrinte emissioner. Ved etablering af 2 trin øges renseeffekten og derved reduceres den til det omgivende miljø udledte mængde af hhv lugt og svovlbrinte. 8.7 Kumulation af lugt og luft Placeringen af biogasanlægget vil give anledning til et yderligere lugtbidrag i området. Beregninger har vist at lugtkravene kan overholdes ved naboer ved brug af skorstene på 25 meter. For støv, CO og NO x er der ved beregninger med skorstene på 25 meters højde vist at det er uproblematisk at overholde B-værdierne. I forhold til emission af svovlbrinte, H 2S kræves der et afkast på 25 meter for at overholde B-værdien på 0,001 mg/m 3 ved nærmeste skel, under forudsætning af at der er en forrensning på delstrømmen fra opgraderingsanlægget således at emissionen fra det samlede biofilter holdes <0,5 mg H 2S/Nm 3. Der er redegjort for depositionen i afsnit 12. Depositionen er beregnet med afkasthøjder på 25 meter. I kumulation med eventuelle andre bidrag fra området vurderes anlægget ikke at give anledning til overskridelser af lugtgrænseværdien ved naboer idet der ikke er andre væsentlige lugtkilder i nærområdet som i kumulation med biogasanlægget kan give anledning til overskridelse af grænseværdien. Se kommunens vurdering i bilag Vurdering af trafik I anlægsfasen vil der være en vis begrænset transport til anlægget i form af lastbiler med byggematerialer og anlægsmaskiner. Derudover er der kørsel af personbiler med håndværkere/personale. Det estimeres, at der dagligt vil være tale om maks. 10 tunge transporter og tilsvarende antal personbiler, og som gennemsnit under det halve. Dette vil foregå gennem byggeperioden på ca. ½ år. Derudover vil der kunne forekomme et større antal personbiler ved tilsyn, byggemøder og lignende. 35

36 Driften af biogasanlægget vil give anledning til øget tung trafik (lastbiler, traktorer). På anlægget vil der være kørsel med læsser eller traktorer til håndtering af faste biomasser og lignende. Personbiltrafik vurderes som ubetydelig i det samlede billede og belyses derfor ikke nærmere i denne redegørelse. 9.1 Metode Vurdering af trafikkens påvirkning er foretaget ud fra vurdering af de antal transporter, som anlægget vil kunne generere ud fra den tilførte/fraførte biomasse, samt kapaciteten på det anvendte transportudstyr. 9.2 Eksisterende forhold De eksisterende forhold beskrives ud fra: Vejnettets beskaffenhed Trafikmængden i form af eksisterende trafiktællinger i området Biogasanlægget lokaliseres i umiddelbar nærhed af Vasehøjvej og Vinkelpletvej i nærheden af landsbyen Vinkel. Der er ved byggemodningen af området tilbage i 1988 lavet indkørsel fra Vinkelpletvej. En bred indkørsel med gode oversigtsforhold. Trafiktælling er foretaget ved Vinkelvej 25 tilbage i 2013 med følgende hovedparametre: Tabel 6 Hovedparametre fra trafiktælling på Vinkelvej 25. Oplyst af Skive Kommune. Parameter Antal Samlet trafik, Årsdøgnstrafik, ÅDT 468 Hverdagsdøgnstrafik, HDT 512 Lastbil 83 Morgenspidstime (kl ) 43 Aftenspidstime (kl ) 60 Hovedvej 26, Viborgvej er ligeledes undersøgt ved en automatisk trafiktælling dækkende Hovedparametrene er oplyst af Vejdirektoratet pr mail den , disse fremgår af nedenstående tabel. Tallene i tabellen skrevet med kursiv er beregnede tal udfra Vejdirektoratets statistik for fordeling af transporttyper. Heri er en lastbilprocent på 11,3%. Datagrundlaget for begge trafiktællinger ses i bilag 7. Tabel 7 Hovedparametre fra trafiktælling Viborgvej, Oplyst af Vejdirektoratet. Parameter Antal Samlet trafik, Årsdøgntrafik, ÅDT Lastbiler o. 580 cm Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget Til- og frakørselsforhold Det forudsættes, at al biomasse til og fra anlægget transporteres til anlægget med lastbiler eller traktorer, med en kapacitet på 40 t for lastbiler og 25 t for traktorer. Flydende biomasse transporteres oftest med (tank)lastbiler, som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark. Kørsel af den faste biomasse foregår i mindre læs. Det er et mål, at der ved kørsel med flydende biomasse så vidt muligt køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Der er ønske om kørsel 7 dage ugentligt. I hverdage ml og i weekender / helligdage ml Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Sådanne transporter foretages af godkendte transportører. I alt tilføres t biomasse årligt, heraf udgør fast og flydende husdyrgødning ca t, og faste biomasse ca t. Ca t afgasset materiale transporteres 36

37 fra anlægget (Tabel 8). En transport regnes som en samlet til- og frakørsel for anlægget. Transporten for biogasanlægget er beregnet for hhv. et gennemsnitsscenarie og et spidsbelastningsscenarie, hvor det værst tænkelige tilfælde skitseres. De beregnede trafikmængder er beregnet udfra den fulde tonnage på tons. Dertil må påregnes ca. 570 lastbiler med flis til den ønskede fliskedel. Disse ankommer jævnt fordelt over året på arbejdsdage, idet at flis magasinet er af begrænset omfang. Det giver anledning til maks. 2 transporter pr. arbejdsdag. Der vil gennemsnitligt forekomme 34 transporter per dag med biomasse til anlægget under forudsætning af at der køres ind 7 dage om ugen. Der er også beregnet et spidsbelastningsscenarie for anlægget, hvor der forventes maksimalt 117 transporter per dag. Disse forekommer over en periode på maksimalt 14 dage i løbet af oktober, hvor majshøsten forløber. Der er i gennemsnit ca. 25 eller 40 ton per læs biomasse. Sammenlagt med gennemsnitlig 2 flis transporter pr dag beløber det sig til følgende: Tabel 8 Oversigt over transport af biomasser Transportomfang Totalt tilført biomasse Fast husdyrgødning tilført med vejtransport Flydende husdyrgødning tilført med vejtransport Fast biomasse tilført med vejtransport Flydende biomasse tilført med vejtransport Total fraført biomasse Transport fraført (vej) Kapacitet Ton flydende biomasse/læs 40 Ton fast biomasse/læs 25 Daglig antal transporter Gennemsnitlige antal transporter + flis Spidsbelastningsscenarie + flis Total antal transporter incl. transport af flis t/år t/år t/år t/år t/år t/år 34+2 transporter/dag transporter/dag transporter/år Der skal på årsbasis køres transporter (ind og ud) af biogasanlægget inkl. de ekstra transporter, der skal til for at køre afgasset biomasse ud af anlægget. Som udgangspunkt skal de transporter der bringer gylle ind på anlægget have afgasset biomasse med ud af anlægget. Disse udgør transporter. Transporterne ud af anlægget vil være fordelt jævnt over året for så vidt gælder de transporter (returkørsler). De resterende transporter, som kommer tomme ind på anlægget og kører fulde ud, kan forventes at finde sted mere koncentreret i nogle uger forår og efterår. Der forventes ikke sammenfald med andre kampagner på biogasanlægget, som fx majshøst, da den afgassede biomasse vil være udbragt på marker på dette tidspunkt. Som det fremgår af tabel 8, fraføres mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der fraføres ca t biomasse/år som gas. Det samlede antal transporter ind på anlægget og ud igen er således transporter / år Biomasseleverandører Der er på nuværende tidspunkt en forventning om aftaler med biomasseleverandører. En del heraf fra det umiddelbare nærområde, mens andre har en længere afstand til anlægget. Der regnes med en gennemsnitsafstand på 10 km. På kortet på figur 8 er der indtegnet transportveje til biogasanlægget for at visualisere området som transporterne strækker sig over. Den procentvise fordeling er også vist for at give en indikation af den potentielle belastning af vejstrækninger. Der er meget lokale leverandører til anlægget, heraf findes én på Vinkelvej, som bidrager med 8,3% og én på Vasehøjvej, som bidrager med 37

38 18,9%. Den samlede transport mængde er tunge transporter pr år med biomasse og flis. Figur 5 Leverandørruter og procentvise fordelinger I specielt høstperioden i oktober, hvor der høstes majs kan de daglige transporter blive øget med op 119 transporter pr dag. Den forøgede trafik i høstperioder reducerer transportbehovet uden for høst. Mht. placering af ind og udkørsel til anlægget er der trods allerede etableret indkørsel og adresse fra Vinkelpletvej, et ønske om at der etableres ind/udkørsel fra Vasehøjvej, en vej der er forholdsvis lige og hvor der er godt udsyn til såvel nord som syd. Samtidig undgås tunge transporter på Vinkelpletvej Transporter til og fra anlægget Transport til anlægget løber hovedsageligt ind fra Ny Viborgvej/ Viborgvej via Vinkelvej og Vasehøjvej. En lidt mindre del af transporterne kommer fra den vestlige del af Vinkelvej og Vasehøjvej / Stensbjergvej. I forhold til kørsler med afgasset biomasse fra anlægget vil disse procentmæssigt være fordelt som de tilkørte transporter, og disse forgrener sig ud på samme vis som de tilkørende transporter, idet at afgasset biomasse forventes afsat til landbrug som bidrager med biomasser. Kørsel med flis forventes fordelt ca. 50/50 mellem Viborgvej og Vasehøjvej/Stensbjergvej (syd og nord for anlæg). Der er på nuværende tidspunkt en god dialog med mange mulige biomasse leverandører, hvor få ligger med en afstand på mere end 10 km, mens mange ligger meget lokalt i såvel Vinkel og Højslev. Det er beregnet at der i alt vil være transporter pr år 38

39 til/fra biogasanlægget, alle tunge transporter, svarende til 36 transporter pr dag. Fordelingen på de respektive vejstrækninger er angivet med procent på figur 8. Der er foretaget få trafiktællinger i lokalområdet. Disse ses i hhv. tabel 5 og 6 ovenfor. Idet at etableringen af biogasanlægget vil give anledning til et stigende antal tunge transporter er de beregnede antal tunge transporter sammenlignet med eksisterende antal tunge transporter (lastbiler) på såvel Viborgvej som Vinkelvej. Sammenligningen er foretaget i forhold til såvel gennemsnits- og spidsbelastningen nedenfor i tabel 9. Tabel 9 Vurdering af stigning i antal tunge transporter på Vinkelvej og Viborgvej. Beregnet i forhold til gennemsnitlig belastning og spidsbelastning. Vejstrækning ÅDT Lastbilprocent (%) Antal lastbiler Beregnede antal lastbiler Gennemsnitlig belastning Vinkelvej , ,8% af Viborgvej , ,2% af 36 5 Spidsbelastning Vinkelvej , ,8% af Viborgvej , ,2% af Stigning i procent 22% 0,3% 69% 1% Udfra den beregnede stigning i procent på de to tællestationer vurderes det ikke at bidraget på Viborgvej vil medføre mærkbare ændringer. I løbet af en dag kan der forventes yderligere 5 transporter (0,3%) beregnet i forhold til den gennemsnitlige transportbelastning. I forhold til spidsbelastningen kan der maksimalt forventes en stigning på 16 transporter (1%). Hverken ved gennemsnits- eller spidsbelastning forventes der væsentlige stigninger på Viborgvej. For så vidt gælder Vinkelvej (og Vasehøjvej) er situationen en anden. Her stiger antal tunge transporter med 18 transporter pr dag (22%) på en gennemsnitsdag. I en spidsbelastningssituation kan der være en stigning på 57 transporter pr dag (69%). For Vinkelvej og Vasehøjvej er dette en væsentlig stigning i antal tunge transporter. For at Vinkelvej og Vasehøjvej kan håndtere det øgede antal tunge transporter, er det væsentligt, at vejen forberedes til at kunne håndtere flere tunge transporter. Der er flere måder at forberede Vinkelvej / Vasehøjvej til yderligere transporter, som fx at sikre de bløde trafikanter ved etablering af en cykelsti på resten af Vinkelvej / Vasehøjvej til rideskolen på Vinkelpletvej 7. Derudover anbefalesat gode oversigtsforhold og en tilstrækkelig bred vej sikres langs Vinkelvej / Vasehøjvej. Disse elementer kan forbedres ved beskæring af de beplantninger / læhegn der er langs vejene. For at sikre fremkommeligheden også i vinterhalvåret, vil det ligeledes anbefales, at der sikres god og rettidig vintertjeneste. På sigt kan det ikke udelukkes at Vinkelvej / Vasehøjvej har behov for ekstra / særlig vejvedligeholdelse Slitage af vejnettet Vasehøjvej er en større vej end Vinkelpletvej og dermed mere robust til at håndtere den forøgelse af trafikken med tunge transporter, som anlæg af biogasanlægget vil forårsage. Det kan forventes at der vil være ekstra slidtage på vejnettet omkring placeringen af biogasanlægget. 39

40 9.3.5 Trafik gennem nærliggende landsbyer Biogasanlægget vil give anledning til en forøgelse af tung trafik på de omkringliggende veje. Derudover er der også risiko for trafik gennem nogle af de nærliggende landsbyer, men dette forsøges begrænset i videst muligt omfang. Det konkrete omfang kan ikke fastlægges, før alle leverandører til anlægget er lokaliseret. De nuværende leverandørers placering er vist på figur 8 og dette giver en idé om, hvorfra der kommer transporter og om disse kan forventes, at skulle passere de mindre landsbyer. Over tid kan trafikmønsteret variere, på grund af udviklingen i landbruget. Der kan ikke lægges formelle restriktioner på, hvilke ruter der anvendes, men biogasanlægget vil henstille til transportørerne, at anvende de større veje og så vidt muligt undgå, at køre gennem landsbyerne. Transport af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse vil med stor sandsynlighed blive foretaget i biogasanlæggets egne tankbiler, ellers forventes en fast entreprise med en transportleverandør. I det omfang det er muligt vil der i begge tilfælde arbejdes med at reducere antal kørsler gennem landsbyer Omlægning til transport om natten Det kan overvejes at omlægge transporten til at foregå i nattetimerne. Det er selvfølgelig en mulighed, men næppe attraktivt for naboer til de pågældende ruter. Støjende aktiviteter om natten virker mere generende, da støjen vil være sporadisk og tydelig, da den ikke vil indgå som en del af den generelle hverdags støj. Derudover vil nærmeste naboer være i deres boliger om natten, hvorimod dette er mindre sandsynligt i dagtimerne. En forbipasserende personbil giver kortvarigt anledning til et støjniveau på 75 db(a) i 10 meters afstand, og en lastbil giver et støjniveau på 85 db. En ændring i støjniveauet på 3 db svarer til en beregningsmæssig fordobling eller halvering af støjen. En passerende lastvogn vil om natten fordoble lydtrykket i forhold til et baggrundsniveau på db(a). Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at flytte transporterne til nattetimerne, medmindre vejrlig gør at det kan blive nødvendigt for at indkøre høsten. 9.4 Delkonklusion Med den usikkerhed, der ligger i den begrænsede datamængde vedr. nuværende trafik på vejnettet omkring anlægsområdet, konkluderes det, at det forventede antal transporter til og fra biogasanlægget, i noget omfang vil være til gene for lokalområdet. I forhold til Vinkelvej / Vasehøj er der tale om en mærkbar stigning i antal transporter, mens der på Viborgvej ikke forventes en stigning i antal transporter, der kan genere den øvrige trafik. Trafiksikkerheden bør vurderes på Vinkelvej / Vasehøjvej og der bør overvejes afværgeforanstaltninger. Slitagen af vejnettet forventes øget, og det kan på sigt være nødvendigt at øge vejvedligeholdelsen. Trafiksikkerheden for de bløde trafikanter kan øges gennem etablering af den resterende strækning cykelsti. Når virkningen af en cykelsti er vurderet kan det overvejes om vej bredden med fordel kan øges. 9.5 Afværgeforanstaltninger For at imødekomme borgerne i lokalområdet er der indgået aftale om at bygherre bag biogasanlægget bidrager til etablering en mindre strækning cykelsti fra krydset med Vinkevej /Vasehøjvej frem til Vinkelpletvej, for at sikre de bløde trafikanter på en trafikfarlig skolevej, når der kan forventes flere tunge trafikanter. Der forventes restriktioner på tidspunkt for transporter fastlagt i anlæggets miljøgodkendelse således, at transporterne som hovedregel vil foregå primært i dag- og aftentimerne i hverdage og weekender. Der kan forekomme transporter udover dette tidsrum pga. høst af græs eller majs. Skive Kommune har foreslået at de kan foretage en beskæring af beplantningen langs Vinkelvej og Vasehøjvej for at sikre tilstrækkelig vejbredde og gode oversigtsforhold. 40

41 9.6 Kumulation med anden trafik i området Biogasanlægget forventes at give anledning til yderligere tung trafik i området. Mest mærkbart i spidsbelastningsperioderne. Det forventes ikke at alle de her beregnede transporter er nye transporter udefra. En del transporter mærkes allerede i nærområdet i dag, i form at transporter til/fra maskinstationen og de ejendomme som har valgt at ønske at afhænde deres husdyrgødning til biogasanlægget. 10 Vurdering af klima Dette afsnit vurderer klimaeffekten af etableringen af Højslev Bioenergi ApS. Dette sker primært ved udarbejdelse af en CO 2 balance Metode Til vurdering af fortrængning af drivhusgasser, er der anvendt data fra en vejledning fra Miljøstyrelsen: Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter drivhus gasser. Klimagasserne omregnes til CO 2 ækvivalenter. Hvor stor indflydelse anvendelsen af biogas har på CO 2 regnskabet afhænger af, hvilke energikilder biogassen fortrænger Omregningsværdier er angivet i vejledningen fra Miljøstyrelsen, og mellemregninger ses i bilag CO 2 balance for anlægget. Der foretages en overordnet vurdering af den reduktion i udledning af klimagasser, som etableringen af anlægget giver anledning til. Samlet set er følgende poster inddraget for at beregne den samlede CO 2 balance: + Fortrængning af naturgas + Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle og dybstrøelse) + Sparet metanfordampning på marker (svinegylle) - Energiforbrug til transport - Energiforbrug på anlægget Opgørelsen, tabel 10 følger anvisningerne udstukket af Naturstyrelsen [17]. Tabel 10 CO 2 regnskab for Højslev Bioenergi ApS CO2 regnskab for Højslev Bioenergi ApS Besparelse ved produktion Fortrængning af naturgas ton CO 2/år Sparet metanfordampning (kvæggylle) ton CO 2/år Sparet metanfordampning (svinegylle) ton CO 2/år I alt besparelse ton CO 2/år Udledning ved produktion Energiforbrug til transport 719 ton CO 2/år Energiforbrug på anlægget ton CO 2/år I alt udledning ton CO 2/år CO2 besparelse ton CO 2/år Produktionen af biogas vil resultere i en CO 2 udledning fra eget energiforbrug til transport, procesopvarmning samt el. Biogassen vil blive tilført naturgasnettet og her substituere fossilt naturgas og dermed give en reduktion i CO 2 udledningen, da bionaturgas laves ud af biomasse, der har optaget CO 2 mens planterne har vokset. Desuden vil afgasning af husdyrgødning betyde en mindre udledning af metangas fra gylle- og gødningslagre. Udledning af 1 t metan har en klimaeffekt, som omregnet svarer til udledning af 25 t CO 2. 41

42 Energiforbruget til transport er beregnet med en gennemsnitlig kørsel på 10 km og én samlet transport (ind og ud af anlægget) er derfor 20 km. Denne sammenregnes med den totale mængde af den indgående biomasse ( ton). I beregningerne er dybstrøelse inkluderet i metanfordampningen fra kvæggylle. Det har ikke været muligt at bestemme substitution af handelsgødning eller gasemission fra biogasanlægget. Gaslækage forekommer på en række danske biogasanlæg. Der er tale om udslip fra dårligt vedligeholdte anlægskomponenter eller uhensigtsmæssige driftsrutiner, dels er der tale om udslip fra biomassehåndteringen. På et nyt anlæg vil der ikke være dårligt vedligeholdte anlægskomponenter fra start og der gennemføres systematisk vedligehold efter fastlagte procedurer, derfor vil udslip fra disse ikke opstå. Metanemissionen fra et nyt og godt vedligeholdt biogasanlæg vil således udgøre en meget minimal del af den samlede produktion. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO 2 i forhold til den samlede CO 2 besparelse (ca. 7%), hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt Samlet vurdering af klima Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO 2 i forhold til den samlede CO 2 besparelse (ca. 7%), hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt. Anlægget vil samlet set bidrage til en væsentlig fortrængning af CO 2 fra fossile brændsler Kumulation i forhold til klima I forhold til klimaet er etablering af biogasanlæg en faktor der er medvirkende til forbedring af klimaet, idet at der fortrænges CO Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser 11.1 Metode Landskab, kulturarv og rekreative interesser er undersøgt og beskrevet på baggrund af eksisterende viden fra bl.a. Arealinformation (Danmarks Miljøportal) [18]. Det vurderes, at der herved foreligger tilstrækkelig viden til at vurdere påvirkningen Eksisterende forhold Landskabet Området for biogasanlægget er ikke omfattet af landskabsfredninger og herunder bevaringsværdigt landskab. Landskabet er forholdsvist fladt og præget af markbrug, levende læhegn samt fritliggende ejendomme. Området, hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land. Det er et robust landskab karakteriseret af megen markbrug. Derudover findes der i nærheden meget synlige bygninger, som fx Skive Lufthavn med en større bygningsmasse og belægning og heraf dele som er høje. Derudover er der et område med mange, store og høje, gamle stålspær fra et tidligere betonværk, som er beliggende i umiddelbar nærhed af Hyldahl Maskinstation på Vasehøjvej 18. Mod nord nordvest er der således flere store bygningselementer i nærheden. Derudover findes der i nærområdet flere landbrug, heraf nogle forholdsvis store landbrug med store bygninger, både i forhold til højde og areal. I nærområdet er der mange levende hegn som adskillelse mellem marker. Derudover er der på den sydlige side af Vinkelpletvej, fra Vasehøjvej og forbi Vinkelpletvej 7 et kraftigt levende hegn. På den nordlige side af vejen er der ligeledes et levende hegn, som hænger sammen med det levende hegn, der omgiver projektområdet. Anlægget vil være beliggende 3,5 km sydøst for Højslev kirke og 4 km øst for Dommerby kirke. 42

43 Fortidsminder og kulturarv Der er ifølge Arealinformation [18] ikke kulturarvsinteresser knyttet til lokaliteten. Nærmeste kulturarvsområde (gravhøje) ligger nordvest for anlægsområdet i en afstand til beskyttelseszone på ca. 320 meter. Disse 2 gravhøje er angivet nedenfor på figur 9 med beskyttelseszone. Der er ikke registreret fredede fortidsminder på arealet, men derimod er der 2 ikke-fredede fortidsminder på arealet, ved undersøgelse på Fund og fortidsminder [19]. Projektområde Figur 9 Angivelse af ikke-fredede fortidsminder med blåt Rekreative interesser Der er ikke i dag rekreative interesser knyttet til området, som anvendes til almindelig markbrug Biogasanlæggets betydning for landskabet, kulturarv og rekreative interesser Landskabet Biogasanlægget etableres på et næsten kvadratisk areal, matr.nr. 22g, Vinkel By, Højslev beliggende mod Vinkelpletvej. Matr. nr. 22g er udlagt til industri tilbage i 1988 i forbindelse med lokalplanlægningen. I denne forbindelse eller senere er der foretaget beplantning på 4 sider af området. Beplantningen er i dag både høj, ca. 8 meter og tæt. Beplantningen er lidt tyndere mod nord. Det er derfor allerede i dag svært at se ind på matriklen. De fleste nærmeste ejendomme vil derfor ikke kunne se ind på projektområdet, dog med undtagelse af vejen udfor Vinkelpletvej 7. Der er en visualisering i fotovinkel 1 netop herfra. Der kan forventes etableret beplantning omkring anlægget mod Vinkelpletvej, dette fremgår ikke af visualiseringen. Beplantningen vil med tiden afskærme mod indsyn til store dele af biogasanlægget Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fund og fortidsminder indenfor projektområdet. For at sikre, at der ikke er evt. skjulte fortidsminder, foretager Skive Museum forundersøgelser på arealet, hvor biogasanlægget etableres. Hvis der findes fortidsminder her eller ved senere udgravninger til anlægget skal disse udgraves eller undviges. 43

44 Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde eller jordarbejde i øvrigt fremkommer spor af fortidsminder, oldsager og lignende, skal arbejdet ifølge museumsloven ( 27 i Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014) [9] straks standes og Skive Museum tilkaldes for besigtigelse Rekreative interesser Anlæggets lokalisering, samt den trafik, der vil være til og fra anlægget, anses ikke for at ville påvirke rekreative interesser Visuelle forhold Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet, fortages på grundlag af visualiseringer af det planlagte anlæg, set fra relevante vinkler (naboer og nærmeste landsby). Fotovinklerne til visualiseringerne er udpeget af Skive Kommune (figur 10). Der er ved valg af fotovinkler taget hensyn til at undersøge den visuelle virkning for naboer. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med anlægsplaceringen, er hvorvidt udsynet til de omkringliggende kirker begrænses af biogasanlægget. På baggrund af visualiseringerne samt inspektion af områderne, forventes det ikke, at udsynet til kirkerne begrænses. Anlægget er et større teknisk anlæg. Da anlægget opføres i stil med moderne landbrugsbyggeri, vil det derfor falde ind i den eksisterende byggestil i området. På trods af anlæggets størrelse, vurderes det dog ikke at ville fremstå væsentlig mere markant i landskabet end nærliggende landbrug. Derudover er der som nær nabo såvel et ældre og bygningsmæssig markant betonværk, der er visuelt i højden samt markante bygninger på Skive Lufthavn. Området er således på nuværende tidspunkt præget af markante og visuelle byggerier. Nedenfor ses de valgte fotovinkler til visualiseringerne, figur 10. Fem fotovinkler blev udvalgt. De endelige visualiseringer kan ses nedenfor. Figur 10 Fotovinkler til visualiseringer. Fotovinklerne er udpeget af Skive Kommune. Fotovinkel 1 er valgt for at belyse anlæggets påvirkning af naboer mod sydøst samt vurdering af anlæggets synlighed for forbipasserende på Vinkelpletvej. Fotovinkel 1 FØR 44

45 Fotovinkel 1 EFTER Visualiseringen fra denne vinkel viser worst case, hvilket er at anlægget er synligt fra Vinkelpletvej. Fakta er at projektområdet er afgrænset af levende hegn på alle sider og derudover er der et kraftigt levende hegn på den sydlige side af Vinkelpletvej, således at det er meget svært for naboerne at kigge ind til anlægget. Disse hegn fremgår ikke af visualisering fra vinkel 1. Fotovinkel 2 er valgt for at belyse anlæggets synlighed for de trafikanter der passerer forbi på Vinkelvej / Vasehøjvej. Fotovinkel 2 FØR Fotovinkel 2 EFTER 45

46 Anlægget vil hovedsageligt være skjult af den eksisterende beplantning langs Vinkelpletvej, bortset fra de høje tanke, som vil være synlige indtil beplantningen vokser sig til en højde på ca. 10 meter. Fotovinkel 3 er fra landsbyen Vinkel, som befinder sig mod nord vest i en afstand af ca. 850 meter. Vinklen er valgt for at kunne vurdere hvor synligt biogasanlægget er fra landsbyen. Fotovinkel 3 FØR Fotovinkel 3 EFTER 46

47 På visualiseringen fra fotovinkel 3 kan det ses at biogasanlægget er i en sådan afstand fra landsbyen at anlægget stort set ikke vil være synligt. Fotovinkel 4 fra Skive Lufthavn er valgt for at undersøge hvorledes anlægget vil fremstå fra nord, da terrænet er forholdsvist fladt. Fotovinkel 4 FØR Fotovinkel 4 EFTER Visualiseringen fra vinkel 4 viser at toppen af tankene er synlige fra Stensbjergvej (Skive Lufthavn). Der er i dag eksisterende beplantning nord for biogasanlæggets placering. Denne beplantning forventes suppleret med ny beplantning netop mod nord, da der er steder, hvor beplantningen er tynd. Derudover vurderes synligheden af tanktoppene ikke at være forstyrrende i et landskab, der allerede er præget af høje tekniske elementer. Fotovinkel 5 er en vinkel med meget kort afstand og er valgt for at kunne vurdere anlæggets fremtræden overfor det eksisterende erhvervsbyggeri, i form af maskinstationen. Derudover vil det være muligt at vurdere indsynet til anlægget fra trafikanter på Vasehøjvej. Fotovinkel 5 FØR 47

48 Fotovinkel 5 EFTER På visualiseringen af vinkel 5 ses projektet bag ved det eksisterende erhvervsområde, hvor toppene af tankene tydeligt markerer sig i baggrunden. Det teknisk prægede landskab vurderes robust i forhold til at rumme projektet, da det ikke vil ændre den i forvejen erhvervsprægede landskabskarakter, som projektet ligger i tilknytning til. Denne synlighed forventes reduceret med tiden, da der, som beskrevet ovenfor, vil blive foretaget supplerende beplantning på den nordlige side af anlægget. At tanktoppene er synlige bag den eksisterende erhvervsbygning vurderes ikke problematisk. Tankene er af samme højde som erhvervsbygningen og derudover etableret i mørke nuancer, som vil gøre at de i høj grad vil være kamuflerede mod landskabet og beplantningens mørke farver Delkonklusion Den visuelle betydning af anlægsplaceringen er vurderet, blandt andet på baggrund af visualiseringer. Dele af anlægget vil være synligt for bilister på Vinkelpletvej samt for de nærmeste naboer. Den synlige del af anlægget vil i stor udstrækning være de 3 høje reaktortanke samt de 2 skorstene, idet at den eksisterende beplantning er tilvokset, tæt og høj. Det vil være muligt at afskærme anlægget yderligere, ved at lave beplantninger specielt ud mod Vinkelpletvej samt forstærke beplantningen mod nord. Dog vil det ikke være muligt at sløre alle anlægselementerne, som eksempelvis skorsten og reaktortanke. Farvevalget (i grå nuancer) på tanke og bygninger vil betyde at anlægget tilpasses landskabet og vil fremstå mindre markant. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold vurderes det, at anlægget med sine landbrugsrelevante silo- og lagertanke ikke vil virke skæmmende og vil falde ind i et landområdes kendte bygningstyper. Derudover er området udlagt til biogasanlæg og der er i nærheden andre markante konstruktioner. Det forventes ikke, at etableringen af anlægget, har betydning for fortidsminder og at der ikke er skjulte fortidsminder på grunden. 48

49 11.6 Afværgeforanstaltninger For i størst mulig grad at indpasse anlægget i landskabet suppleres den eksisterende beplantningen i området. Derudover etableres anlægget i mørke / grå nuancer, hvilket er medvirkende til at anlægget virker mindre markant. For at sikre, at der ikke er evt. skjulte fortidsminder, foretager Skive Museum forundersøgelser på arealet, hvor biogasanlægget etableres. Hvis der findes fortidsminder her eller ved senere udgravninger til anlægget skal disse udgraves eller undviges Kumulation i forhold til landskabet, kulturarv og rekreative interesser Landskabet omkring placeringsstedet for biogasanlægget er allerede præget af erhverv/industri og markante bygningselementer, samt landbrugspræget byggeri. Etableringen af anlægget vil indtil ny beplantning er tilvokset være synlig. Når den nye beplantning er tilvokset vil det kun være skorstene og måske tanktoppe som er synlige. 12 Vurdering af natur, plante- og dyreliv Dette afsnit belyser, hvilke naturforhold der findes i anlægsprojektets nærområde og hvilke konsekvenser etableringen af biogasanlægget eventuelt vil kunne have på disse og den biologiske mangfoldighed i øvrigt. Miljøkonsekvensrapporten skal blandt andet beskrive virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne og fredede plante- og dyrearter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. I den forbindelse skal kommunen foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen [8]. I henhold til denne kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura område (jf. 6), eller det kan påvirke levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets [20] bilag IV (jf. 10). Etablering af biogasanlægget kan påvirke levesteder for sårbare arter på forskellig vis: Påvirkning af levesteder i forbindelse med opførelse af anlægget. Påvirkning af levesteder i forbindelse med drift af anlægget, f.eks. gennem emission af kvælstofforbindelser. Påvirkning af vandområder pga. ændret udvaskning af næringsstoffer til vandområder som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget. Luftbåren ammoniak kan endvidere påvirke beskyttede naturområder Metode Ved vurdering af anlæggets påvirkning på den omgivende natur, plante- og dyreliv anvendes resultater fra afsnittet om miljøpåvirkninger, suppleret med depositions beregninger for kvælstof. Der er ikke foretaget feltundersøgelser i området. I stedet er vurderingen foretaget på baggrund af data, der er tilgængelige via Danmarks Miljøportal (Arealinformation). Der er undersøgt for bilag IV arter på [18] (Naturdatabasen) Eksisterende forhold Lokaliteten er i dag landbrugsjord med normal landbrugsdrift. Der er ikke beskyttet natur på projektområdet. Tabel 11 Afstande til beskyttede naturområder målt fra anlæggets midtpunkt. Nr Naturtype Afstand anlæg (m) Retning (grader) Bemærkning 1 3 Sø Sø Eng Sø Mose moser 49

50 6 3 Mose og sø Strandeng Mose og sø Habitat Der er forskellige naturtyper omkring placeringen af biogasanlægget. En udvalg heraf er angivet i ovenstående tabel sammen med afstand hertil og grader i forhold til nord. Samme afstande og grader er benyttet ved depositionsberegningen, i bilag 5. Placeringen af de ovennævnte naturområder er angivet på kortet nedenfor. Figur 11 Placering af eksisterende beskyttede naturområder. Afstandene til de 9 afmærkede naturområder er angivet i ovenstående tabel, sammen med angivelse af naturtypen. I ovenstående tabel er angivet afstanden fra centrum af projektområdet til naturområdet Beplantning Under de eksisterende forhold findes læhegn på alle 4 sider af projektområdet. Selve projektområdet drives i dag som landbrugsjord. Se figur nedenfor. 50

51 Figur 12 Projektområdet med beplantning arealer og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens 3 har til formål at sikre tilstanden af beskyttede naturtyper, de såkaldte 3-områder. 3-beskyttede naturtyper dækker over følgende områder: - Søer større end 100 m2 - Moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev, hvis de enkeltvis eller i mosaik er større end 2500 m2. Moser under 2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til beskyttede søer eller vandløb. Inden for projektområdet, er der ikke registreret naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, ligesom der ikke er registreret beskyttelseslinjer tilknyttet 3 arealer på området. Afstande til eksisterende beskyttede naturområder ses i afsnit Natura 2000-områder Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-områder. Nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 2,8 km sydøst for projektområdet beliggende omkring Mønsted og består af et sammenhængende område med Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber samt Mønsted Ådal, N39. Biogasanlægget er således ikke placeret inden for eller i nærheden af Natura 2000-områder. Ved undersøgelse i [18] (Naturdatabasen) er der ikke fundet Rødliste arter på lokaliteten eller i nærområdet Bilag IV-arter I henhold til habitatbekendtgørelsens 10 skal der vurderes, hvorvidt etableringen af biogasanlægget kan ødelægge områder, der er vigtige for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. På bilag IV er der oplistet arter indenfor pattedyr, krybdyr, padder, fisk, insekter, bløddyr og planter. 51

52 For bilag IV-arterne gælder et forbud mod at ødelægge arternes yngle- og rasteområder og generelt forstyrre dem i en grad, der kan have skadelig effekt på deres bestand. Der er ligeledes forbud mod at ødelægge plantearter, der er optaget på bilag IV. Der er i Arealinformation ikke oplyst fund af Bilag IV- arter på lokaliteten. Der er ingen registrerede bilag IV arter på lokaliteten eller i nærområdet udfra søgning i Naturdatabasen [18] Biogasanlæggets betydning for natur, plante- og dyreliv Påvirkninger i anlægsfasen Ved opførsel af biogasanlægget skal der graves, og der vil forekomme støj og vibrationer fra brug og kørsel med maskiner. Der er ingen forventning om at de eksisterende læhegn berøres i forbindelse med anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Støj og vibrationer Driften vil ikke give anledning til væsentlig støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke plante- og dyrelivet. Der vil kun være minimale vibrationer på projektområdet fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor projektområdet Deposition af kvælstof fra biogasanlægget Kvælstof udledt fra biogasanlægget vil bidrage til den generelle baggrundbelastning, med kælstofforbindelser skabt af industri, landbrug, trafik og i mindre grad naturlige kilder. Kvælstofdeposition er i Danmark problematisk i forhold til bevarelsen af de næringsfattige naturtyper, for eksempel hede, sure moser og næringsfattige søer som lobeliesøer. Opførslen af biogasanlægget vil bevirke, at den atmosfæriske deposition af kvælstof på de omkringliggende arealer øges i mindre grad. Det skal vurderes om merbelastningen udgør et væsentligt merbidrag af ammoniak, og om dette merbidrag vil kunne medføre en tilstandsændring. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i områdets nuværende faktiske tilstand, og den baggrundsbelastning, som området udsættes for, samt hvilken belastning området kan udsættes for, førend områdets tilstand ændres. Ved denne vurdering kan det lægges til grund, at en merbelastning på mindre end 1 kg NH 3/kg/ha i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-område. Biogasanlægget vil potentielt kunne udlede en lille mængde kvælstof fra det biologiske luftrensningsanlæg og det flisfyrede kedelanlæg. Fra plansiloen kan der være en risiko for ammoniak fordampning, biomasserne på plansiloen vil være energiafgrøder og disse vil være overdækkede. Disse kvælstofkilder kan potentielt deponeres i den omkringliggende natur og skade beskyttede naturområder. Der er foretaget vurdering af spredning af kvælstof til beskyttet natur, hvor udledningen fra anlægget er vurderet i forhold til det nuværende almindelige nedfald af kvælstof. Vurderingen er foretaget på baggrund af informationer fra biofilterproducenten samt gældende grænseværdier for biomassefyrede kedler. Forudsætninger og beregning af kvælstofdepositionen kan ses i bilag 4 og 5. Udfra beregningerne ses det at der som maksimum kan forventes deponeret 216 g/ha/år i et af 3 områderne, de øvrige belastes med mindre kvælstof. Denne belastning vurderes at være uvæsentlig, idet at mængden ikke vurderes at være udslagsgivende for ændring i naturtyperne i 3 områderne. Baggrundsbelastningen for Skive Kommune ligger på 13,2 kg/ha [21], som er væsentlig større end den belastning biogasanlægget vil bidrage med. 52

53 I det undersøgte Natura2000 område er der beregnet et ammoniaknedfald på 22 g/ha/år. Natura2000 områdets udpegningsgrundlag angiver at der i dette habitat område, N39 er udpeget naturtyper, som sætter grænserne for hvor meget ammoniak der kan tåles i området. De meste følsomme naturtyper i område N39 er: En lobeliesø Søbred med småurter Brunvandet sø Disse naturtyper har alle en tålegrænse på 5 10 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Skive Kommune ligger på 13,2 kg N/ha/år, altså over tålegrænsen. Bidraget fra biogasanlægget på 22 g/ha/år vurderes ikke at være udslagsgivende for om de ovennævnte naturtyper vil ændres. Det beregnede bidrag på 22 g/ha/år er af en størrelsesorden som kan udgøre den usikkerhed hvormed baggrundsbelastningen er beregnet, og derudover er der også usikkerhed ved den udførte beregning i OML programmet. Konklusionen er, at biogasanlægget ikke i betydende grad vil påvirke 3-natur eller habitat natur med kvælstof set i forhold til tålegrænser og baggrundsnedfald Delkonklusion Ved en bedømmelse ud fra lokalitetens karakter, størrelse og beliggenhed, anses det for udelukket, at der findes arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. Det vurderes, at anlægget ikke vil påvirke hverken 3 beskyttet natur og habitatområdet negativt. På grundlag af vurderingen af forekomsten af beskyttede arter kan det konkluderes, at hverken anlæggets etablering eller drift vil have betydning for natur, plante- og dyreliv Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at anlægget ikke har nogen væsentlig betydning for natur, plante- og dyreliv, hvor anlægget skal placeres. I forbindelse med evt. biomasseudslip eller spild vil biomassen blive opsamlet på anlægsområdet, da tanke der evt. vil kunne give anledning til udslip placeres inden for et reservoir i form af et voldanlæg bestående af projektets afrømmede muld. Derudover holdes oplag af husdyrgødninger indendørs og ensilager overdækkes. Det vurderes derfor at anlægget kan opføres og drives uden at påvirke natur, plante- eller dyreliv negativt i betydende omfang Kumulation for natur, plante- og dyreliv Fysisk anses anlægget ikke for at give anledning til omgivelserne. Beregningerne viser at den mængde kvælstof som kommer ned på jorden ved deposition er under den mængde som anses for at kunne ændre de beskyttede naturtyper i området. 13 Vurdering af overfladevand, grundvand, og spildevand Dette afsnit indeholder en beskrivelse af påvirkning på grundvand, overfladevand og spildevand for projektområdet Eksisterende forhold Overfladevand Der er ikke søer eller vandløb inden for projektområdet eller i umiddelbar nærhed af anlægget. Nærmeste 3 sø er beliggende ca. 130 m sydøst for matriklen. 53

54 Grundvand Projektområdet er ikke beliggende i et OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), men i et OD-område (område med drikkevandsinteresse). Anlæggets placering vurderes ikke, at være problematisk i relation til grundvandsforekomster. Et område med drikkevandsinteresser ligger ca m nord for projektområdet. Højslev Bioenergi ApS er ikke placeret i umiddelbar nærhed af almene vandværksboringer. Nærmeste almene vandværksboring findes i Halskov, ca. 3,5 km nordvest fra anlægsområdet. Rundt om projektområdet, ved de nærliggende ejendomme, findes flere typer boringer, hvoraf flere dog er sløjfede Spildevand Planområdet er omfattet af spildevandsplanen for Skive Kommune og er i forbindelse med byggemodningen for år tilbage kloakeret Betydningen af etableringen af anlægget Overfladevand Der etableres nedsivningsanlæg på området. Der findes ikke vandløb eller søer inden for projektområdet eller i umiddelbar nærhed af anlægget. Etableringen af biogasanlægget vil ikke have betydning ift. overfladevands afledning til vandløb eller søer. Ubelastet overfladevand (rene befæstede arealer og tagflader) håndteres på grunden med nedsivning eller regnvandsbede, mens belastet overfladevand (eksempelvis mellem plansilo og modtagehal) opsamles i opsamlingstank og anvendes til udsprinkling eller pumpes til lagertank (i vinterperiode) for udbringning sammen med den afgassede biomasse. Der foretages udvendige skyl af transporter for at undgå at der sker spredning af gylle på omkringliggende veje og landsbyer under kørsel. Skyl af transporter forventes foretaget i læsse/losse hallen og vandet opsamles til proces. Opsamling af belastet overfladevand dimensioneres udfra den gennemsnitlige nedbør i januar måned, som er ca. 63 mm. Dette giver anledning til et volumen på opsamlingstanken på ca. 260 m 3. Opsamlingstank (nedgravet) og udsprinklingsanlæg dimensioneres og udføres i henhold til Landbrugets Byggeblad Øvrige befæstede arealer som køreveje og tankoverdækninger afvandes ved, at de pågældende arealer etableres med fald mod ikke befæstede arealer, dels grønne, dels grusbelagte arealer. Rent vand fra bygningers tagflader opsamles og nedsives i en nedsivningsløsning, som afklares og dimensioneres, når der er foretaget jordbundsundersøgelser (permeabilitet) på arealet Grundvand Der vurderes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning i forbindelse med biogasanlæggets bygninger. Det kan ikke udelukkes, at der under byggeriet kan opstå behov for midlertidigt at sænke grundvandet lokalt. Dette vil være af kortere varighed og der vil blive foretaget afværgeforanstaltninger for at en grundvandssænkning ikke skal påvirke naturbeskyttelsesområder. Der etableres som standard omfangsdræn med inspektionsbrønd omkring alle nedgravede betontanke. Omfangsdrænene ligger rundt om tankene med det formål at opsamle eventuelle udsivninger og dermed gøre det muligt at registrere disse i inspektionsbrønden. Ved målinger af ledningsevne i inspektionsbrønden er det muligt at vurdere om der er udsivende biomasse. Omfangsdrænene har ingen forbindelse til andre drænsystemer. Ståltankene opbygges på et fundament bestående af en betonplade som tillige udgør bunden i tankene. Rundt om bundpladen i niveau med bundpladens underkant etableres et omfangsdræn som ledes til en lukket inspektionsbrønd, således at en evt. lækage vil kunne detekteres i denne. 54

55 På anlægget kan der forventes opbevaret få kemikalier. Disse opbevares i læsse/lossehallen, hvor der er fast bund og hvor der er afløb til processen. Alternativt kan der etableres spildbakker under de nedenstående beholdere. Oplaget ses i tabel 12. Tabel 12 Opgørelse over kemikalie oplag. Kemikalieoplag Volumen / Antal Formål mængde Flydende NPKS 1000 liter 3-4 stk. palletanke Skrubberanlæg Fast NaHCO kg 1-2 paller Biofilter Flydende aminvæske 1000 liter 1 palletank Opgraderingsanlæg (ad-up) Anlæggets etablering og drift vil ikke give risiko for forurening af grundvandet, vurderet ud fra tiltag beskrevet ovenfor. Derudover anlægges et reservoir i form af et voldanlæg ved brug af afrømmet muld, som mindsker udsivning af løbsk biomasse Spildevand Sanitært spildevand afhændes til Skive Spildevand via offentlig kloak Forbrugsvand og teknisk vand Anlægsfasen Der vil være et minimalt forbrug af vand i anlægsfasen Driftsfasen Der vil være et forbrug af vaskevand, el og varme svarende til et almindeligt parcelhus i administration og mandskabsfaciliteter. Derudover forventes at ca m 3 vand anvendes i det biologiske luftrensningsanlæg. Yderligere forventes der et vandforbrug til køletårn, vaskevand etc. anslået til i alt ca m 3 /år Det samlede årlige vandforbrug vil være ca m Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle Afgasset biomasse fra biogasanlægget udspredes ligesom ikke-behandlet husdyrgødning i henhold til husdyrbekendtgørelsen [22]. Heri er fastsat maksimale mængder af kvælstof fra husdyrgødning, som må udbringes pr. arealenhed. Mængden af afgasset gylle, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af næringsstof i den afgassede gylle og i henhold til konkrete markplaner for de enkelte marker, hvor den afgassede gylle skal udbringes. Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset gylle bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede gylle vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte husdyrgødning. Den ekstra mængde næringsstof skal indgå i spredearealet for afgasset gylle, som således bliver større end det spredeareal, der var behov for til spredning af den husdyrgødning, som tilføres anlægget. Anvendelse af afgasset biomasse kombineret med handelsgødning, frem for den nuværende anvendelse af ikke behandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning, betyder en ændring i tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Tabet af kvælstof til miljøet er vurderet ud fra, at kvælstof, der ikke optages i planterne tabes. Planternes optag af kvælstof i afgasset biomasse vil være højere end i ikke afgasset husdyrgødning, da organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen i biogasprocessen, for størstedelens vedkommende, omdannes til fri og direkte plante tilgængeligt kvælstof. Dette mindsker tabet, idet der ved anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning, skal ske en 55

56 omdannelse i jorden af organisk bundne kvælstof til frit kvælstof. Denne omdannelse kan foregå på tidspunkter, hvor der ikke er planter til at optage kvælstoffet, hvorved der kan udvaskes kvælstof til vandmiljøet. Ved anvendelse af afgasset biomasse udbringes kvælstof i overvejende fri form, på det tidspunkt planterne kan optage det, og tabet bliver derfor mindre. Ved udbringning af afgasset gylle vil kvælstoffordampningen være mindre end ved udbringning af ikke afgasset gylle [23] bl.a. fordi den afgassede gylle er relativ tynd og homogen og derfor siver hurtigere ned i jorden. I gennemsnit vurderes det, at nyttevirkningen af kvælstof i afgasset gylle er på ca %, mens den gennemsnitlige udnyttelse af ikke afgasset husdyrgødning ligger på ca. 66 % [24]. Med den forventede nyttevirkning for afgasset gylle på % og dermed et tab på % af kvælstof og en udnyttelse på 65% af kvælstof på ikke afgasset husdyrgødning. vil den nuværende anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning give anledning til et årligt tab af kvælstof til miljøet på ca kg N, mens tabet ved udbringning af den større mængde afgassede gylle og biomasse vil være på ca kg N pr. år. Der er således et stort set uændret tab, selvom der udbringes en større mængde gødning som naturgødning (afgasset gylle) end før etableringen af biogasanlægget. Den øgede mængde naturgødning, der stammer fra den tilførte biomasse, vil i stor udstrækning substituere handelsgødning og dermed medføre et mindre tab herfra. Der kan derfor tilføres en større mængde gødning ved anvendelse af afgasset biomasse med stort set det samme kvælstoftab til omgivelserne Delkonklusion Med anvendelse af krav, svarende til standardbetingelserne for miljøgodkendelse af biogasanlæg, vil anlægget kunne etableres og drives uden risiko for forureningen af grundvandet. Lokal afledning af rent overfladevand betyder, at anlægget ikke påvirker grundvandsdannelsen i området. Opsamling af vand fra befæstede arealer, med en lav koncentration af næringsstof udsprinkles på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne, vil ikke give anledning til nedsivning af næringsstof til grundvandet eller anden forurening af vandmiljøet. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle vil betyde et mindre tab af kvælstof til miljøet Afværgeforanstaltninger Overfladevand Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra plansilo og befæstede arealer med mulighed for spild) opsamles og udsprinkles, alternativt tilføres dette lagertanken. I tilfælde af at der findes markdræn på projektområdet vil disse ved etableringen omlægges, således at drænene ligges uden om anlægget, således at der ikke kan foregå forurening via drænene Grundvand Grundvandet sikres ved håndtering af overfladevand. Der anlægges et reservoir i form af en vold omkring anlægsområdet. Dette hindrer ud/nedsivning til grundvand eller nærmeste vandløb. Hvis der sker udsivning af flydende biomasse på området vil dette blive afgrænset og opsamlet hurtigst muligt. Der etableres omfangsdræn omkring alle tanke for at sikre mod udsivende biomasse fra tankene i tilfælde af uheld med utæthed af tanken. 56

57 Spildevand Sanitært spildevand afhændes til offentlig kloak Kumulativ effekt på vand Der forventes ingen kumulative effekter på hverken overflade-, grund- eller spildevand. Anlægget sikres mod uheld og kemikalieudslip til alle 3 vandsystemer. 14 Vurdering af råstoffer, jord, affald og biomasse Dette afsnit redegør for projekt- og nærområdets råstoffer og jord, samt affald og biomasse Eksisterende forhold Råstoffer Jord Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten. Området er i dag og har inden lokalplanlægningen været drevet som landbrugsjord. Af denne grund vurderes der ikke at være behov for en basistilstandsrapport, idet at der ikke vurderes at være og derudover ikke er registreret forureninger i området Affald Undergrunden er primært sandjord samt lerblandet sandjord. Der genereres ikke affald på lokaliteten før etablering af anlægget Biomasse Udover almindelig markdrift forekommer der ikke biomasse på lokaliteten før etablering af anlægget Betydningen af etableringen af anlægget Råstoffer Jord Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten, hvorfor råstofinteresser ikke påvirkes. Placering og udgravning til fundamenter og tanke, vil i nogen grad medføre behov for at flytte rundt på jord indenfor projektområdet. Evt. overskudsjord ved rømning af planområdet, forventes anvendt til etablering af reservoir (vold) til at hindre biomassespredning fra evt. tanklæk. Der forventes ikke jordflytning. Det har ingen geologisk betydning, at etablere biogasanlægget. De i tabel 12 nævnte kemikalier er forholdsvis uproblematiske. Amin er et organisk stof som er beslægtet med ammoniak. NPKS er et flydende gødningsstof som benyttes til at i anlæggets skrubberanlæg. NaHCO 3 er bagepulver og benyttes i anlæggets luftrensningsanlæg. Kemikaliernes farlighed sammenholdt med den opbevarede mængde og placering af oplaget gør at der ikke vurderes risiko for forurening af jorden i og omkring anlægget. Det øvrige biogasanlæg indeholder landbrugsrelaterede biomasser og i tilfælde af udsivning fra tanke er risikoen for forurening af samme størrelse som på et landbrug. Derudover er der overvågning på samtlige tanke, hvilket reduceres risikoen for udsivning, da dette registreres. Der forventes ikke frembragt nogen forurening ved drift af anlægget. 57

58 Affald I etableringsfasen produceres byggeaffald af samme karakter som lignende anlægsprojekter. Dette afhændes til Skive Kommune i hht. kommunens affaldsregulativ. Anlægget producerer ikke affald i driftsfasen ud over mindre mængder dagrenovation fra mandskabsfaciliteterne, da al indgående biomasse efter afgasning anvendes som gødning. Ved brug af fliskedlen dannes der aske. Askemængden i træflis varierer i hht. træsort, men anslås til at være ca. 1,5% af træets tørstof. Udfra det anslåede forbrug kan der forventes dannet 300 ton aske. Datagrundlag stammer fra Træfyringens Teori [25] Såfremt at asken overholder de i Bioaskebekendtgørelsen [26] opgivne tungmetal grænseværdier er det muligt at afhænde asken til udspredning. Hvis ikke må andre afsætningsmuligheder undersøges og godkendt afsætning foretages Biomasse Biogasanlægget skal anvende gylle, gødning, energiafgrøder samt restprodukter fra landbruget og industrien. Biomasse til produktion af biogas er til stede i lokalområdet. Biogasanlægget skal anvende ca t gylle og gødning der leveres fra omkringliggende landbrug. Der skal anvendes ca t planterester, energiafgrøder og industrielle restprodukter. Planterester samt dybstrøelse fra de omkringliggende landbrug kan anvendes til biogasfremstilling. Dette er bl.a. halm, der i dag nedmuldes, frøgræshalm samt efterafgrøder, der i dag nedpløjes Delkonklusion Grunden er velegnet til etablering af biogasanlægget. Anlægget vil ikke, ud over mindre mængder dagrenovation og aske, producere affald. Anlægget vil kunne forsynes med biomasse fra lokalområdet Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Der forventes ingen kumulative effekter. 15 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund 15.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres har en lav befolkningstæthed. Der er i området ikke kendte forhold der har negativ betydning for menneskers sundhed eller almene levevilkår, udover den øgede belastning af tunge transporter på mindre veje. Skive Lufthavn befinder sig ca. 550 m nord for projektområdet. Dette sætter nogle begrænsninger på byggehøjden indenfor lokalplanområdet. Lokalplanen foreskriver at bygninger kan etableres med en byggehøjde på maks. 12,5 m over kote 22,60 (grundplan på Skive Lufthavn). Det kan dog tillades at fx skorstene opføres i en højde op til 25 m over kote 22,60. Projektområdet planlægges anlagt med grundplan i maks. kote 20, dvs. 2,6 m lavere. 58

59 15.2 Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Ved en omstilling til anvendelse af lokal produceret miljøvenlig energi frem for køb af udefrakommende fossil energi vil lokalbefolkningens forståelse for, hvor energien kommer fra, blive øget. At naturgasforbrugere i Skive Kommune kan anvende CO 2 neutral bionaturgas, kan have en positiv indflydelse på kommunens image og dermed på bosætningsmønstret til gavn for levevilkårene i kommunen Menneskers sundhed I forhold til biogasanlægget påvirkes befolkningen mest direkte af de trafikale genevirkninger. Disse er, som beskrevet ovenfor i nogen grad begrænset til Vinkelvej og Vasehøjvej, hvorfor det vurderes, at trafikken ikke har betydning for menneskers sundhed. Transporterne vil for langt hovedparten finde sted i dagtimerne, og i mindre grad i aftentimerne. Dvs. i den periode på dagen hvor folk er vågne og ofte ikke at finde på hjemmeadressen pga. arbejde. Herudover kan biogasanlæg påvirke befolkningen via lugt og støj. Anlæggets udformning sikrer, at der ikke udledes lugt og støj fra anlægget, der kan påvirke sundheden for omkringboende ved ikke at overskride de gældende grænseværdier. Der er kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses i et termofilt anlæg som her, vil denne minimale risiko blive yderligere reduceret, idet bakterier og virus ikke kan tåle den varmebehandling der sker i biogasanlægget [25]. Smittekim tilintetgøres derfor i et termofilt biogasanlæg Samfundspåvirkning, i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l. De generelle virkninger på samfundet er især knyttet til trafik. Det vurderes, som beskrevet ovenfor, at den øgede trafik ikke giver konsekvenser for den øvrige samfundsmæssige anvendelse af det overordnede vejsystem. Produktion af biogas og afsætning af gassen til naturgasnettet er medvirkende til, at der på lang sigt kan opretholdes en gasforsyning og dermed muligheden for at virksomheder og almindelige forbrugere kan forsynes med gas som i dag, samt for en forøgelse af anvendelsen af gas til transport. Etablering af et biogasanlæg vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etablerings- og driftsfasen. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget, men også servicevirksomheder. Den samlede beskæftigelseseffekt vurderes til ca helårs beskæftigede, fordelt på tre områder: Drift og service af biogasanlæg Transport til og fra biogasanlægget, Beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget I anlægsfasen estimeres der at være ca. 8 helårs beskæftigede involveret i byggeriet. Samfundsøkonomi På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer (husdyrgødning, spildevandsslam, organisk industrielle restprodukter, kød- og benmel, husholdningsaffald og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Der er et ønske fra Folketinget om at ca. 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i I dag anvendes blot en lille del af husdyrgødningen, og der er dermed 59

60 et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. Endelig betyder biogasproduktionen, at der kan opretholdes et sammenhængende naturgasnet, dels til lagring af energi, dels til distribution af brændsler til anvendelse i f.eks. transportsektoren Risikoforhold Der opbevares ikke over 10 t biogas. Anlægget er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der er ikke dokumentation for uheldshændelser på biogasanlæg, der har haft negativ betydning for mennesker, sundhed og samfund. Ved udløb af gylle og afgasset biomasse på befæstede arealer vil der kun meget langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. Der er ikke vandløb i anlæggets umiddelbare nærhed og eventuelle eksisterende markdræn omlægges ved byggeriet, således at de kommer væk fra projektområdet. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). I tilfælde af brand vil eksplosion ikke forekomme, da gassen ikke er under tryk, og kan brænde frit. Brænder gassen, vil der ikke være udslip af klimagas, hvorfor anlægget, i overensstemmelse med standardkrav til biogasanlæg, er etableret med fakkel til afbrænding af den dannede gas i nødsituationer og ved driftsforstyrrelser. Ved uheld udløses en tilkaldealarm og beredskabet kontaktes straks i henhold til anlæggets sikkerhedsprocedurer. Beredskabet iværksætter sammen med biogasanlæggets personale straks de nødvendige afværgeforanstaltninger, herunder inddæmning samt opsugning/opsamling af den udstrømmende gylle, samt eventuel brandslukning Forhold til Skive Lufthavn Som beskrevet i afsnit 5.5 er der i lokalplan 26 krav til bygningshøjder og beskrivelse af fremgangsmåde såfremt højere bygningselementer ønskes højere end 12,5 m. Idet at der ønskes etableret 3 ståltanke på 25 meters højde og 2 stk. skorstene á 25 meters højde har Skive kommune udsendt orientering til de berørte naboer. Desuden er Luftfartsstyrelsen orienteret herom. Som beskrevet i afsnit 5.5 er udgangspunktet for højderne kote 22,60 på landingsbanen på Skive Lufthavn, hvorimod at grundplan for biogasanlægget planlægges i kote 20. Idet at der er ansøgt om højder på såvel tanke som skorstene på 25 meter, vil dette være ca. 2,5 meter under de maksimale krav der er stillet i lokalplan Delkonklusion Anlæggets etablering og drift forventes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, idet at den lange opholdstid og forholdsvis høje temperatur gør at smittekim reduceres. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativt grundet trafikbelastningen. Projektet har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt. 60

61 Der kan gennem projektering og opførelse af anlægget iht. regler fra arbejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasanlæg samt gasreglementet og anlæggets sikkerhedsgodkendelse sikres en sikker etablering og drift af biogasanlægget. I hht. højdebestemmelserne i lokalplan 26 har der været behov for at søge om dispensation herfra affødt af ønsket om at etablere ståltanke á 25 meters højde og skorstene á 25 meters højde målt fra grundplanen på biogasanlægget i kote 20. Dette er udført at Skive kommune Kumulative effekter med mennesker og omgivelser For de omkringboende mennesker vil den øgede trafik kunne mærkes og skorstenene kunne ses. Det forventes ikke at lugt vil påvirke området mere end for nuværende. For Skive Lufthavn vil der blive to høje skorstene i nærområdet. 16 Afværgeforanstaltninger på anlægget 16.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger. Der fastsættes afværgeforanstaltninger i henhold til miljø og risikolovgivningen samt lokalplan. Foranstaltningerne minimerer anlæggets miljøpåvirkninger under daglig drift fra blandt andet støj, lugt- og luftemissioner. Andre foranstaltninger etableres for at afværge miljøpåvirkninger ved uforudsete uheld på anlægget. I dette afsnit beskrives de væsentlige afværgende foranstaltninger. Disse afværgeforanstaltninger kan på nuværende tidspunkt opsummeres som: Overvågning: Anlægget udstyres med et automatisk regulerings- og overvågningsanlæg samt alarm til personale. Lugt: Alle tanke er lukkede og tilsluttet gassystemet og har dermed ikke kontakt til udeluft Ventilation af modtagehal og læsse/lossehal Generel renholdelse af anlægget Biomasser på plansilo dækkes ned med plastik Al ventilationsluft renses i biologisk luftrensningsanlæg Afkastluft fra opgraderingsanlæg renses i biologisk luftrensningsanlæg Etablering af tilstrækkelige skorstenshøjder tilpasset overholdelse af grænseværdierne Overfladevand, grundvand og spildevand: Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og håndtering overfladevand. Spildevand afhændes til offentlig kloak. Rent overfladevand fra befæstede arealer nedsives. Belastet overfladevand opsamles til senere udsprinkling eller pumpes til lagertanken. Vaskevand genbruges i processen. Der etableres omfangsdræn med inspektionsbrønd omkring alle betontanke for at hindre udsivning af biomasse. Der etableres et reservoir (vold) for at hindre udsivning af biomasse fra evt. reaktorlæk. Støj: Støjende elementer afskærmes eller placeres indendørs. 61

62 Visuelt: Der anvendes et farvevalg på anlægselementer som passer til omgivelserne (betongrå/antracitgrå). Ensartet udtryk og lig moderne landbrugsbyggeri Supplerende beplantning evt. på voldanlæg omkring anlægget for at afskærme anlægget. Trafik: Hovedparten af transporten til anlægget vil finde sted i dagtimerne i både hverdage og weekender. Der vil forekomme afvigelser af dette under kampagnekørsler, i form af udvidet tidsrum for kørsel. Der forventes etableret den manglende strækning cykelsti. Forbedring af oversigtsforhold langs Vinkelvej / Vasehøjvej ved beskæring. Transporter til og fra anlægget håndteres kun via Vasehøjvej. Udslip af biomasse: Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses, så omkringliggende arealer ikke forurenes. Markdræn omlægges således at de ikke kan tilføres nedsivet biomasse. Emission fra procesvarme: Der anvendes flis til det amin-baserede opgraderingsanlæg. Overskudsvarmen fra opgraderingsanlægget anvendes til opvarmning af procestankene. Der anvendes kedelanlæg som overholder de gældende emissionskrav. Flis til anlægget opbevares i overdækket grube. Sikkerhed: Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler. Der etableres overvågning og niveaumåling på samtlige tanke. Byggehøjder afpasses kravene til maksimale højder ift. Skive Lufthavn Udkast til overvågningsprogram Skive Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens Miljøgodkendelse Egenkontrolprogram Biogasanlægget skal have et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol. Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst en gang årligt. Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. I bilag 11 ses forslag til egenkontrolprogram og driftsjournal. Virksomheden skal desuden i henhold til Biproduktforordningen [26] og den veterinære godkendelse gennemføre veterinær egenkontrol i henhold til HACCP standard. 17 Manglende viden og begrænsninger Denne miljørapport og VVM redegørelse er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. Der kan i anlæggets levetid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde ændring i leverandørkredsen til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirkning af omgivelserne transporterne giver anledning til. 62

63 Der er vurderet at kumulative effekter af lugtbelastning i samspil med de omkringliggende mindre landbrug ikke er medtaget, da effekterne dels vurderes for værende begrænsede pga. landbrugenes begrænsede størrelse og dermed effekt på omgivelserne. 18 Bilagsliste Bilag 1: Scoping notat fra Skive kommune Bilag 2: Situationsplan og vejledende bygningstegninger Bilag 3: OML beregning for lugt Bilag 4: Inputdata til ammoniakemission Bilag 5: OML beregning deposition og samlet opgørelse af kvælstof deposition Bilag 6: OML beregning af CO, støv, NO x og H 2S Bilag 7: Datagrundlag for trafiktællinger fra Skive kommune og Vejdirektoratet Bilag 8: Datagrundlag for beregning af CO 2 besparelser Bilag 9: Dokumentation vedr. lugt fra biofilterafkast Bilag 10: Støjrapport for Højslev Bioenergi ApS Bilag 11: Forslag til egenkontrolprogram og driftsjournal Bilag 12: Kommunens vurdering i forhold til kumulativ lugtvurdering 63

64 20 Bibliografi [1] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr /05/2017)«. [2] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr 966 af 23/06/2017),« [3] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (BEK nr 372 af 25/04/2016)«. [4] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas (BEK nr 301 af 25/03/2015)«. [5] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (BEK nr /12/2017)«. [6] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK /06/2017)«. [7] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse af lov om miljøformål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder,« [8] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om udpegning og adminstration af international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 926 af27/06/2016)«. [9] Kulturstyrelsen,»Bekendtgørelse om museumsloven (LBK nr 358 af 08/04/2014)«. [10] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om lov om forurenet jord (LBK nr /03/2017)«. [11] EU,»Kommusionens forordning (EU) nr 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr 1069/2009 af 21. oktober om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.«. [12] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 12/12/2017),« [13] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg,«2018. [Online]. Available: 2-f6a2-4aef-bcda-8d0f97e34c6a. [14] Miljøstyrelsen,»Beregning af ekstern støj fra virksomheder,«[online]. Available: g-af-ekstern-stoej-fra-virksomheder/. [15] Miljøstyrelsen,»Begrænsning af lugtgener fra virksomheder,« [16] Miljøstyrelsen,»Begrænsning af luftforurening fra virksomheder,« [17] SEGES,»Afgasning af gylle reducerer lugtgener,«[online]. Available: ucerer_lugtgener.aspx. [Senest hentet eller vist den 2018]. [18] Naturstyrelsen,»Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser.,«2014. [Online]. Available: 64

65 [19] Arealinformation, ution. [20] S.-. o. Kulturstyrelsen,»Fund og fortidsminder,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 2018]. [21] EU,»EU direktiv nr 92/43/EØF af 21. maj 1992,« [22] Å. U. -. I. f. Miljøvidenskab. [Online]. Available: on.asp. [Senest hentet eller vist den 2018]. [23] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om erhversmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK nr 865 af 23/06/2017)«. [24] M. N. Hansen, Miljøeffekter af bioforgasning og separerering af gylle, [25] Landbrugsinfo,»Kvælstofudnyttelse af afgasse gylle,« af_afgasset_gylle.aspx. [26] Energistyrelen,»Træ til energiformål,«1999. [Online]. Available: d=0ahukewisuetxnjncahunevakhaheah4qfghrmaa&url=http%3a%2f% 2Fwww.videncenter.dk%2Fgroenne%2520trae%2520haefte%2FGroen_Da nsk%2ftrae-dk01.pdf&usg=aovvaw1mwdhpat4umnbt4p-ptguv. [27] Miljøstyrelsen,»Bioaskebekendtgørelsen,«2008. [Online]. Available: [28] H. Bendixen, Smitstofreduktion i biomasse, [29] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (BEK nr 1221 af 22/11/2017)«. 65

66 Bilag 1: Scoping notat fra Skive Kommune 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 Bilag 2: Situationsplan og foreløbig bygningstegning Situationsplan: 71

72 Bygningstegning: Opstalt tegning: 72

73 Bilag 3: OML beregning for lugt LWE har indsat opdateret bilag 3 modtaget fra Bettina den 16/8 Input til OML Input Biofilter Fliskedel X 0-5 Y 0 1 Z - - Skorstens/Afkasthøjde (m) 25 5 Afkast diameter (m) 1,1 0,4 Lugt (LE/m 3 ) Lugt (LE/s) Til OML mio LE/s 0,150 0,0054 Temperatur (⁰C) Volumenstrøm (Nm 3 /time) (tør) Volumenstrøm (Nm 3 /sek) 17 1,29 (tør) Bygningsregulering generel Nej Nej Retningsbestemt Ja Ja Kilde Konkret måling biogasanlæg som udgangspunkt X, y koordinater måles på situationsplan Redegørelse ses nedenfor Bygningsregulering vinkel findes på situationsplan. Begge afkast ligger i skygge af både tanke til selve biofilteret og hus / bygning til fliskedel. Biofilteret også i skygge af en ståltank. Der er foretaget en konkret måling på et afkast fra et biofilter, hvor der er målt ca. 200 LE/m 3. Denne værdi er opskrevet til 1169 LE/m 3 for derved at regne Worst Case, idet at der på dette anlæg også er tilført en delstrøm fra opgraderingsanlægget. Der er ikke regnet med terrænkoter idet at højdeforskellen mellem anlæg og omkringliggende ejendomme og landsbyen Vinkel er indenfor 3-4 meter. Bidrag fra fliskedel: Tilsvarende er der lavet omregninger for bidraget fra fliskedlen som angivet nedenfor. Når der omregnes fra LE/m 3 til g/s er det nødvendigt at tage hensyn til volumenstrømmen, som her er 1,29 m 3 /s (svarende til 4633 m 3 /t): Dette omregnes til LE/s: 540 LE m3 1,29 = 696,60 LE/s m3 s Hvis dette ønskes kan det omregnes til g/s: 696,60 LE s = 0,0054 g/s Udgangspunktet på de 540 LE/m 3 stammer fra en tilsvarende situation, hvor der ønskes etableret en fliskedel. Her blev det vurderet at lugtmæssigt er en fliskedel sammenlignelig med en naturgaskedel. 73

74 Output fra OML Vedhæftet fil. Nøgletal ses nedenfor. Adresse Afstand (m) Grader i fht. nord Beregnet lugt Skarp tolkning (LE/m 3 ) Grænseværdi (LE/m 3 ) Vasehøjvej Vinkelpletvej Vinkelpletvej Vasehøjvej Vasehøjvej Landsbyen Vinkel Som det ses af ovenstående nøgletal i forhold til omkringliggende naboer, overholder biogasanlægget lugtgenekriteriet for samtlige naboer. Der er anvendt skarp tolkning idet Aalborg vejrdata er anvendt. Der er beregnet 10 LE/m 3 i en afstand af 250 meter fra lugtcentrum i en vinkel der er anderledes end placeringen af ovenstående naboer. 74

75 OML beregning Højslev Bioenergi - Lugt: Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2. 75

76 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt Kedel E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

77

78 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

79 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 91 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning. 79

80 5 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

81 Maksimum= i afstand 50 m og retning 270 grader i (yyyymm) 81

82 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

83 Maksimum= 1.99 i afstand 50 m og retning 80 grader. 83

84 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\højslev.log Beregning: Start kl. 14:30:10 ( ) Slut kl. 14:30:27 ( ) 84

85 Bilag 4: Inputdata til ammoniakemission Omregning Input til beregninger Flow (biofilter) m 3 /h 17 m 3 /sek Ammoniakgrænseværdi 20 ppm 14 mg/m 3 Ammoniaktilbageholdelse 90 % NH 3 koncentration i beregning (øget fra 2 til 3 ppm) 3 ppm Molekylvægt (NH 3) 17,03 g/mol Omregning ppm til mg/m 3 2,09 mg/m 3 Omregning: Concentration (mg/m 3 ) = x concentration (ppm) x molecular weight 34,83 mg/sek 2089,70 mg/h 50152,89 mg/døgn ,41 mg/år 18305,80 g/år 18,31 kg/år Input til OML Afkast Volumenstrøm (Nm 3 /s) Emissionsfaktor (kg/m 2 /år) Emission NH 3 (kg/år) Emission N (g/s) Biofilter (NH 3) , NOx Volumenstrøm (Nm 3 /s) (mg/nm 3 ) (grænseværdi) Emission N (mg/nm 3 ) Emission N (g/s) Fliskedel (NO x) 1, ,19608 Gul værdi stammer fra beregningen ovenfor, der ender ud med 18,31 kg/år, afrundet til 19 kg/år. Omregnet til det der svarer til N blå værdi. Grøn værdi stammer fra omregning af mængden ift. N i stedet for NO 2. Input i OML her er værdierne omregnet i enheden (g/s) benyttet. I OML er følgende konstanter benyttet: Depositionshastigheder (cm/s) Vand Græs Skov Udvaskningskoeff (s^-1) NO 2 0,0022 0,6 1,2 0 NH 3 0,76 1,5 3 1,4 Nedbør = 745 mm I de omkringliggende naturområder er der overfladetyper svarende til vand og græs. Alle depositioner er beregnet ud fra overfladetype for græs idet denne værdi er worst case. 85

86 Bilag 5: OML beregning deposition og samlet opgørelse af kvælstof deposition OML beregning Højslev Bioenergi NOx deposition fra kedel: Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2. 86

87 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 87

88 Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

89 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. 89

90 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-02 90

91 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.71E+00 i afstand 100 m og retning 80 grader. 91

92 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n kedel Højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n kedel Højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n kedel Højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n kedel Højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n kedel Højslev.log Beregning: Start kl. 16:29:53 ( ) Slut kl. 16:30:01 ( ) 92

93 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2008 og resp Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, Anvendt årlig nedbør: 745 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.20E-03, N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader)

94 Maksimum= 3.24E+0000 (kg/ha/år), 100 m,

95 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet resp Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.20E-03, N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader)

96 Maksimum= 3.24E+0000 (kg/ha/år), 100 m,

97 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2008 og Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, Anvendt årlig nedbør: 745 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader)

98 Maksimum= 0.00E+0000 (kg/ha/år), 100 m, 80. OML beregning Højslev Bioenergi Ammoniak deposition fra biofilter: Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2. 98

99 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt E Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

100 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. 100

101 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

102 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 3.57E-03 i afstand 100 m og retning 80 grader. 102

103 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n biofilter Højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n biofilter Højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n biofilter Højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n biofilter Højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\n biofilter Højslev.log Beregning: Start kl. 11:05:09 ( ) Slut kl. 11:05:19 ( ) 103

104 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2008 og resp Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, Anvendt årlig nedbør: 745 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

105 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.73E-0002 (kg/ha/år), 100 m,

106 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet resp Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

107 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.69E-0002 (kg/ha/år), 100 m,

108 Dato: 2018/08/09 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2008 og Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, Anvendt årlig nedbør: 745 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). N Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

109 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 8.44E-0004 (kg/ha/år), 100 m, 30. Output Nr Grader Afstand Område Kedel N (kg/ha/år) Kedel N (g/ha/år) Biofilter N (kg/ha/år) Biofilter N (g/ha/år) Samlet bidrag (Filter + kedel) (g/ha/år) Mose og sø 0, ,00 0,0016 1,6 275, Habitat 0,028 28,00 0, ,159 28, Sø 0, ,00 0, , , Eng 0,051 51,00 0, ,316 51, Sø 0,073 73,00 0, ,452 73, Sø 0,18 180,00 0, , , Mose 0, ,00 0, ,28 260, Mose og sø 0, ,00 0, , , Strandeng 0,069 69,00 0, ,412 69,41 Konklusion Depositionsberegningerne beregner BIDRAG af N deposition forbundet med biogasanlægget. Resulatet heraf ses i kolonnen: Samlet bidrag. Bidraget fra biogasanlægget består af ammoniak fra biofilteret og Nox fra kedlen. Nox fra kedel (antaget alt er NO2) og NH3 fra biofilter er omregnet til N inden input til OML. Med grønt ses depositionerne i habitatnatur områder og med hvidt i 3 områder. For habitatnatur området er depositionerne langt under 100 gram. 109

110 Bilag 6: OML beregning for CO, støv, H2S og NOx OML beregning Højslev Bioenergi - CO, Støv og NOx: Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. =

111 2 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: CO Støv NOx Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). 3 Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 111

112 Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. 112

113 5 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

114 Maksimum= i afstand 100 m og retning 270 grader i (yyyymm) 114

115 6 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Støv Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

116 Maksimum= i afstand 100 m og retning 270 grader i (yyyymm) 116

117 7 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

118 Maksimum= i afstand 100 m og retning 270 grader i (yyyymm) 118

119 Dato: 2018/08/19 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\depo Højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\depo Højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\depo Højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\depo Højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\depo Højslev.log Beregning: Start kl. 21:52:19 ( ) Slut kl. 21:52:29 ( ) Output fra OML nøgletal: Parameter Input OML (mg/m 3 ) B-værdi (mg/m 3 ) Beregnet bidrag udfra OML maksimum i skel (mg/m 3 ) CO ,204 Støv 50 0,08 0,0120 NOx 500 0,125 0,119 H 2S 5 0,001 0,00256 H 2S 0,5 0,001 0,0009 De 3 parametre CO, støv og NO x overholder meget fint B-værdierne ved en skorstenshøjde på 25 m og med baggrund i grænseværdierne, som angivet ovenfor i tabellen. Den sidste parameter, H 2S, skal opfylde B-værdien i matriklens skel. Nærmeste skel ligger i en afstand af 126 meter mod sydvest (200 grader). Den benyttede vejrserie er Ålborg serien og derfor vurderes der skarpt på den i OML udskriftens angivne maksimale værdi, netop i 200 grader og 126 meters afstand. Et input til OML på 5 mg/m 3 giver en for hele anlægget samlet emmision der ikke kan opfylde B-værdien i nærmeste skel. Der etableres derfor et ekstra rensetrin på off gassen fra opgraderingsanlægget, idet at standardvilkårets krav om maks. 5 mg/m 3, er gældende for afkast opgraderingsanlæg. Ved en 2 trins rensning vurderes det muligt at få koncentrationen i off gassen ned på 0,5 mg/m 3. Når indholdet i off gassen er nede på 0,5 mg/m 3 overholdes B-værdien i nærmeste skel (beregnet på anlæggets samlede luftmængde gennem biofilteret) ved en skorstenshøjde på 25 m. Ved OML beregning udfra 0,5 mg/m 3 opnås at B-værdien er opfyldt i en afstand på 126 m og en vinkel på 200 grader. Netop her kan der aflæses at den beregnede værdi er 0, mg/m 3. Generelt er der i alle vinkler i en afstand af 126 m fra afkast beregnede B-værdier, som er under 1 µg/m 3 svarende til 0,001 mg/m 3. Dvs at i alle vinkler ved 126 m er B-værdien overholdt. Såfremt der observeres og registreres problemer med overholdelse af B-værdien vil der etableres yderligere rensning i form af fx skrubberanlæg og /eller kulfilter. 119

120 OML beregning Højslev Bioenergi H 2S fra filter: Beregning med input 5 mg/m 3. Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. =

121 Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Svovl Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: 121

122 Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. 122

123 Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Svovl Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

124 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= i afstand 100 m og retning 270 grader i (yyyymm) 124

125 Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Svovl Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

126 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 6.07E-01 i afstand 100 m og retning 80 grader. 126

127 Dato: 2018/08/10 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.log Beregning: Start kl. 14:27:59 ( ) Slut kl. 14:28:09 ( ) Beregning med 0,5 mg/m 3 H 2S: Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. =

128 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Svovl Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilt E Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

129 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. 129

130 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Svovl Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

131 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.22 i afstand 100 m og retning 270 grader i (yyyymm) 131

132 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Svovl Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

133 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 6.07E-02 i afstand 100 m og retning 80 grader. 133

134 Dato: 2018/08/13 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\højslev Bioenergi\OML beregninger\lugt\s biofilter Højslev.log Beregning: Start kl. 09:58:25 ( ) Slut kl. 09:58:33 ( ) 134

135 Bilag 7: Datagrundlag for trafiktællinger fra Skive kommune og Vejdirektoratet Skive Kommune: Vejdirektoratet: 135

136 Bilag 8: Datagrundlag for beregning af CO2 besparelser Beregning af effekter ved biogasprojekter Medregnede effekter Data MST Enhed Egne input Enhed Ton CO2 ækv Substitution af naturgas 0, t CO2 ækv./nm3 CH Nm Sparet metanfordamp på marker (kvæggylle)** 0,015 t CO2 ækv./ton gylle ton gylle Sparet metanfordamp på marker (svinegylle) 0,023 t CO2 ækv./ton gylle ton gylle Ændringer i transport behov -9,1E-05 t CO2 ækv/ton*km ton*km -719 Energiforbrug på biogas -0,057 t CO2 ækv/gj GJ SUM (drivhusgasreduktion) **inkl dybstrøelse PT UDELADT Erstatning af kunstgødning Gasemission på biogasanlæg Konklusion CO2 besparelseskoefficient (bæredygtighedskrav på m 96 % Egetforbrug på anlæg 7 % 136

137 Bilag 9: Dokumentation vedr. lugt fra biofilterafkast Outputværdien fra de 2 biofilter sektioner er baseret på ventilationsluft UDEN off gas. Derfor er input til OML lugtberegning justeret op til 1169 LE/m 3, idet at der i dette tilfælde er off gas med igennem biofilteret 137

138 Notat nr. N Ekstern støj fra biogasanlæg på Vasehøj I Højslev Projekt: Dansk Biogasrådg. - Højslev Udfærdiget af: Jørgen Heiden Projektnummer: Dato: Projektleder: Jørgen Heiden Kontrolleret af: Lars Bjerrekær Til Fra Bilag : Dansk Biogasrådgivning : Jørgen Heiden : Bilag A + B, 2 tegninger Kopi til : 1. Indledning Dansk Biogasrådgivning har rekvireret Swecos akustikafdeling, Acoustica, til at foretage en beregning af støjbelastningen fra et planlagt biogasanlæg placeret på Vasehøjvej i Højslev ved Skive. Beregningen er baseret på typiske data for de forventede kommende støjkilder og støj fra eksisterende stationære støjkilder. Beregningerne er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 2. Forudsætninger Acousticas beregninger er baseret på følgende: Oplysninger fra Dansk Biogasrådgivning om forventet støj fra biogasanlæggets stationære anlæg samt støj fra eksisterende støjkilder. Oplysninger om den forventede drift af biogasanlægget. Der tages udgangspunkt i en worst case situation, som kun kan forventes at optræde få dage om året. Støjdata for mobile støjkilder fra database. Acousticas skønnede oktavfordeling for de støjkilder, hvor der kun foreligger støjdata i form af et totalt A-vægtet niveau for støjudsendelsen. Sweco Dusager 12 DK-8200 Aarhus Danmark Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg.nr Reg. kontor Glostrup Jørgen Heiden Chefrådgiver Telefon direkte Mobil jorgen.heiden@sweco.dk 138

139 3. Beregningsobjekt Biogasanlægget planlægges placeret på et ubebygget areal ved Vasehøjvej (jf. Tegning nr. 1). Biogasanlægget forventes at bestå af de på Tegning nr. 2 viste støjkilder. Figur 1 viser et 3D billede af den planlagte udformning. Figur 1 3D principview af det planlagte anlæg. Fra beregningsmodel. 4. Støjkilder Støjberegningerne omfatter følgende betydende støjkilder: Skruekompressor for trykluft og O2-generering. Placeret inde i læsselossebygning. Støjen udstråles gennem portåbningen mod vest. 3 stk. fødepumper for premixere + 3 stk. premixere. Placeret inde i bygning for aflæsning af dybstrøelse. Støjen udstråles gennem portåbningen mod vest Opgraderingsanlæg placeret i lukket bygning. 3 MW Flis-kedel placeret i lukket bygning. 7 stk. pumper placeret i brønde mellem tanksiloer. 3 stk. gearmotorer for omrørere placeret på toppen af hver sin ståltank. Forudsættes placeret i bulderhus. Ventilatorer for tryksætning af dug over tanksiloer 2 stk. pr silo. 1 stk. 37 kw centrifugalventilator før biofiltre. Forudsættes placeret i bulderhus. 1 stk. 55 kw centrifugalventilator efter biofiltre. Forudsættes placeret i bulderhus. 139

140 1 stk. fritstående teknikcontainer for biofilter. 1 stk. fritstående teknikcontainer for scrubber. 2 stk. centrifugalventilatorer (boostere) til opgraderingsanlæg. Forudsættes placeret i bulderhus. 2 stk. køletårne. Forudsættes forsynet med lyddæmpere. 2 stk. ventilatorer for skorstensafkast. Forudsættes placeret i bulderhus og afkast forsynet med lyddæmper. Kørsel med gummiged i plansiloer samt mellem plansilo og biogasanlæg. Data svarende til Volvo L90E. Data fra Acousticas støjdatabase. Kørsel med tankvogn, lastbiler og traktorer til og fra anlægget. Data fra Acousticas støjdatabase. De anvendte kildedata fremgår af bilag A. Grundlaget for kildedataene for de stationære støjkilder er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Den opnåelige lyddæmpning ved indkapsling er vurderet af Acoustica. Den oktavmæssige fordeling af kildestyrkerne er vurderet af Acoustica ud fra kendskab til lignende støjkilder. 5. Driftsforhold Anlægget forudsættes i drift døgnet rundt på alle ugens dage. Til- og frakørsler forudsættes ligeledes fordelt (ligeligt) over døgnet på alle ugens dage. 6. Beregningspunkter Der er foretaget beregninger af den samlede støjbelastning fra biogasanlægget ved de nærmeste naboer i forskellige retninger (se Tegning nr. 1). Der er udvalgt beregningspositioner, som vurderes at være repræsentative for den maksimale støjbelastning i den pågældende retning. Alle naboer er boliger i det åbne land. Støjgrænserne er sat lig Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for den aktuelle områdetype. 7. Beregningsresultater. Beregningsresultaterne for henholdsvis hverdage, lørdage og søndage fremgår af nedenstående tabel 1-3. For lørdag er støjbelastningen i natperioden ikke beregnet. Denne svarer til de øvrige nætter i ugen. 140

141 Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Vasehøjvej 1 Hverdage, dag , ,8 - Hverdage, aften , ,7 - Hverdag, nat , ,7 - Referencepunkt Vasehøjvej 2 Hverdage, dag , ,6 - Hverdage, aften , ,6 - Hverdag, nat , ,6 - Referencepunkt Vasehøjvej 12 Hverdage, dag , ,7 - Hverdage, aften , ,6 - Hverdag, nat , ,7 - Referencepunkt Vinkelpletvej 7 Hverdage, dag , ,0 - Hverdage, aften , ,0 - Hverdag, nat , ,0 - Referencepunkt Vinkelpletvej 12 Hverdage, dag , ,6 - Hverdage, aften , ,5 - Hverdag, nat , ,6 - Tabel 1 Støjbelastning på hverdage 141

142 Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Vasehøjvej 1 Lørdage, formiddag , ,7 - Lørdage, eftermiddag , ,6 - Lørdage, aften , ,6 - Referencepunkt Vasehøjvej 2 Lørdage, formiddag , ,5 - Lørdage, eftermiddag , ,5 - Lørdage, aften , ,4 - Referencepunkt Vasehøjvej 12 Lørdage, formiddag , ,6 - Lørdage, eftermiddag , ,6 - Lørdage, aften , ,6 - Referencepunkt Vinkelpletvej 7 Lørdage, formiddag , ,5 - Lørdage, eftermiddag , ,5 - Lørdage, aften , ,5 - Referencepunkt Vinkelpletvej 12 Lørdage, formiddag , ,4 - Lørdage, eftermiddag , ,4 - Lørdage, aften , ,4 - Tabel 2 Støjbelastning på lørdage 142

143 Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Vasehøjvej 1 Søndage, dag , ,8 - Søndage, aften , ,7 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Vasehøjvej 2 Søndage, dag , ,6 - Søndage, aften , ,6 - Søndage, nat , ,6 - Referencepunkt Vasehøjvej 12 Søndage, dag , ,7 - Søndage, aften , ,6 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Vinkelpletvej 7 Søndage, dag , ,0 - Søndage, aften , ,0 - Søndage, nat , ,0 - Referencepunkt Vinkelpletvej 12 Søndage, dag , ,6 - Søndage, aften , ,5 - Søndage, nat , ,6 - Tabel 3 Støjbelastning på søndage 143

144 I tabel 4 er støjens maksimalniveau (LpAmax) angivet. Usikkerheden er 5,2 db for alle resultater. Tabel 4 Maksimalniveauer 8. Konklusion Der er foretaget beregninger af den forventede støjbelastning fra et planlagt biogasanlæg på Vasehøjvej i Højslev ved Skive. Beregningerne er foretaget på baggrund af støjdata, dels oplyst af Dansk Biogasrådgivning, dels data fra Acousticas støjdatabase. Den samlede støj fra biogasanlægget er beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" og resultaterne er vurderet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de nærmeste naboer. Beregningerne viser, at den forventede støjbelastning over alt er under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. 144

145 Bilag A Kildedata Nedenstående støjdata er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Omsætning af de oplyste støjdata til kildestyrker, LwA er foretaget af Acoustica bl.a. ud fra skønnede størrelser af de enkelte støjkilder. Den opnåelige dæmpning ved indkapsling er ligeledes vurderet af Acoustica. Oplyst Dæmpning af Kilde støjniveau afstand* L WA indkapsling L WA_effektiv db(a) m db(a) db db(a) Skruekompressor for trykluft ,8 80,8 Fødepumper for premix ,0 73,0 Premixer (alle tre) ,5 72,5 Opgraderingsanlæg , ,0 Fliskedel , ,0 Pumper ,0 73,0 Gearmotorer , ,0 Ventilator for tryksætning ,0 65,0 37 kw Ventilator før biofilter , ,0 55 kw Ventilator efter biofilter , ,0 Teknikcontainer - biofilter ,0 64,0 Teknikcontainer - scrubber ,0 74,0 Booster ventilator opgradering , ,0 Køletårne ,0 91,0 Ventilator skorsten 85 1,5 102, ,0 Note: * Ved afstande under 2 meter beregnes kildedata som kassemåling. Afstand fra overflade Kildestyrker for mobile støjkilder er baseret på Acousticas støjdatabase. Der anvendes således følgende kildedata: 145

146 146

147 Drift i tidsrum [kl.] Drift Enhed Døgndrift % Dybstrøelse E/h Øvrige leverancer E/h Dybstrøelse - bakning E/h Gummihjulslæsser - arbejdsoperation % Gummihjulslæsser - kørsel E/h Øvrige leverancer - bakning E/h Bilag B Driftsforhold Der er anvendt følgende driftstal: Det samlede antal leverancer/bortkørsler svarer til i alt 117 køretøjer pr. døgn. Hvert køretøj tilbagelægger ind-/udkørslen 2 gange. Gummihjulslæsser er aktiv i siloer i 50% af tiden (10% i hver silo). Herudover er læsseren i kørsel i 27% af tiden. 147

148 Leveringafdybstrøelse Fliskedel Indkørsel ti l afleveringer/afhentninger Tomgang ved dybstrøelse Teknikcontainer - scrubber Boosterventilator - opgradering Boosterventilator - opgradering Køletårn Køletårn Opgraderingsanlæg Teknikcontainer ved biofilter Ventilator før biofilter Ventilator efter biofilter Ventilator skorstensafkast Ventilator for skorstensafkast Tomgang ved øvrige leverancer Gearmotor Gearmotor Gearmotor Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Signaturforklaring Punktkilde Liniekilde Arealkilde Industribygning Bygning Skov Støjvæg Støjvold Referencepunkt Beregningspunkt Vasehøjvej 1 Vasehøjvej 2 Vasehøjvej 12 Øvrigeleveringer og afhentninger Indbakningtildy bstrøelse Biogasanlæg Vinkelpletvej 12 Vinkelpletvej 7 Målforhold m Sag Biogasanlæg Vasehøjvej Højslev Beregning af ekstern støj Rapportnummer N Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Emne Situationsplan med beregningspunkter Dusager Aarhus N Telefon: Sag nr Dato Tegn. nr. 1

149 Levering af dybstrøelse Signaturforklaring Punktkilde Liniekilde Arealkilde Industribygning Bygning Skov Støjvæg Gummihjulslæsser arbejdsoperation Gummihjulslæsser - kørsel Øvrige leveringer og afhentninger Indkørsel til afleveringer/afhentninger Gummihjulslæsser arbejdsoperation Tomgang ved øvrige leverancer Indbakning til dybstrøelse Tomgang ved dybstrøelse Gummihjulslæsser arbejdsoperation Gummihjulslæsser arbejdsoperation Gummihjulslæsser arbejdsoperation Teknikcontainer ved biofilter Ventilator skorstensafkast Ventilator for skorstensafkast Teknikcontainer - scrubber Boosterventilator-opgradering Boosterventilator-opgradering Køletårn Fliskedel Køletårn Opgraderingsanlæg Ventilator før biofilter Ventilator efter biofilter Gearmotor Gearmotor Gearmotor Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Biogasanlæg Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i brønd Pumpe i brønd Ventilator for tryksætning af kuppel Pumpe i Ventilator brønd for tryksætning af kuppel Målforhold m Sag Biogasanlæg Vasehøjvej Højslev Beregning af ekstern støj Rapportnummer N Emne Støjkildeplan Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Sag nr Dato Tegn. nr. 2

150 Bilag 11: Forslag til egenkontrolprogram og driftsjournal 1. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand (gælder her for alle de nedgravede tanke (betontanke)) for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen (gælder her for alle ståltanke), for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 2. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. (gælder her for alle betontanke). 3. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. (gælder her for alle tanke). Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 30, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. Såfremt at der i forbindelse med driften er foretaget tømning af tanke, skal disse inspiceres indvendigt for utætheder. Dokumentation for inspektionen skal opbevares på anlægget indtil næste inspektion. 4. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: a. eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, b. funktionsafprøvning af gasfakkel, 5. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 6. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 7. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 8. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. (Her ønsker vi at lave præstationskontrollen efter 12 måneder for at sikre at biogasanlægget er oppe at køre stabil drift. Opholdstiden i et anlæg nærmer sig 3 måneder, så der er ikke nødvendigvis stabil drift efter 6 måneder). Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg (her afkast fra biofilter da off-gassen føres ind i biofilter) til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder 150

151 efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Driftsjournal Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: 1. Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. 2. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. 3. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. 4. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf. 5. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur. 6. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. 7. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. 8. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. 9. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden Årsrapport Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egen- kontrol. 151

152 Bilag 12: Kommunens vurdering i forhold til kumulativ lugtvurdering Jeg kan oplyse følgende vedr. husdyrbrug og lugt i området omkring det planlagte biogasanlæg i Vinkel. Der er 4 større husdyrbrug, Vinkelvej 24, et kvægbrug der udleder LE/ OU. Dette giver en konsekvensradius på 442 meter. Afstanden til området er på ca. 710 meter. Vinkelvej 37, et kvægbrug der ikke er lavet lugtberegning på, men som udleder mindre lugt end Vinkelvej 24, da der er færre dyr. Afstanden til området er på ca. 780 meter. Vinkelvej 46, en minkfarm der udleder omkring LE. Dette giver en konsekvensradius på 385 meter. Afstanden til området er på ca. 790 meter. Viborgvej 301, en minkfarm der udleder LE/ OU. Dette giver en konsekvensradius på 571 meter. Afstanden til området er på ca. 620 meter. Afstande fra husdyrbrugene til området hvor biogasanlægget planlægges kan ses af nedenstående kortudsnit 152

153 Med venlig hilsen Marianne Dyhrberg Ingeniør Teknik, Miljø & Udvikling - Byg & Miljø - Natur mdyr@skivekommune.dk T: M: