Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Transkript

1 [Offentliggjort den 14. september 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon fbyg@slks.dk CVR september 2018 Ophævelse af fredningen af Slotsgaden 30, Møgeltønder Afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af stuehuset på Slotsgade 30, Møgeltønder, matr.nr. 42, Møgeltønder Ejerlav, Møgeltønder, Tønder Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Baggrund Slots- og Kulturstyrelsen underrettede dig den 22. juni 2017 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom. Du fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til den påtænkte fredningsophævelse. Forslaget om ophævelse af bygningsfredningen har endvidere været i offentlig høring. Herefter traf Slots- og kulturstyrelsen en afgørelse den 21. december 2017 om ophævelse af fredningen af Slotsgaden 30, Møgeltønder. Desværre var afgørelsen ugyldig på grund af en procedurefejl. Slots- og Kulturstyrelsen underrettede dig derfor i brev af 1. marts 2018 om, at sagen af denne grund måtte gå om med fornyet høringsfrist den 7. juni Samtidig blev du og høringsberettigede oplyst om, at det ikke var nødvendigt at sende tidligere indsigelser og høringssvar ind, da disse automatisk ville blive taget i betragtning ved afgørelsen, men at det naturligvis var muligt at fremføre yderligere synspunkter. Du indsendte da endnu en indsigelse, dateret den 23. maj 2018, modtaget i styrelsen den 1. juni. I indsigelsen gør du gældende, at Slotsgadens historiske karakter og helhed vil lide stor skade, såfremt dit hus i Slotsgaden nr. 30 bliver affredet. Jour.nr.: 17/04087

2 Side 2 Slots- og Kulturstyrelsen har i den første høringsperiode modtaget følgende bemærkninger: Museum Sønderjylland gør i mail af 31. juli 2017 indsigelse mod den påtænkte fredningsophævelse af Slotsgaden 26, 30 og 38. Museet betragter ophævelsen af fredningen af bygningerne i hovedgaden i en landsby af Møgeltønders karakter som yderst uheldig og et dårligt signal i en by, der i den bevarende lokalplan for Møgeltønder s. 5 karakteriseres på følgende måde: Møgeltønder anses som landets smukkeste og bedst bevarede middelalderby, hvor sammenhængen mellem en bygade og det omgivende landskab stadig er intakt. Baggrunden for fredningen af disse huse er den B-fredning, som blev ophævet i 1980, og det er tydeligt specielt sådanne huse, der i den igangværende fredningsgennemgang bliver affredet. Det er problematisk, at affredningens begrundelse for netop disse huse beror på foretagne ændringer indvendigt i husene, imens Det Særlige Bygningssyn samtidig medgiver, at husenes ydre fremtoning står intakt. Den indvendige tilsidesættelse af bygningens kulturhistoriske værdi bliver således forlænget til den ydre fremtoning, som ikke i afgørende grad er blevet forringet, som det også nævnes i Bygningssynets udtalelse. Den ydre fremtoning, som må være det væsentligste argument (jf. den bevarende lokalplan), bliver således i samtlige konklusioner fra Det Særlige Bygningssyns side fuldstændigt forbigået, og der fokuseres kun på de indre ændringer [ ] De foreslåede ændringer er således særligt bemærkelsesværdige såfremt den udmeldte lovændring træder i kraft, hvor sådanne huse netop ikke automatisk ville blive affredede, men snarere blot få udvidede muligheder for indvendig fornyelse eller ombygning. Dette nuværende forslag til affredning derimod, vil ikke blot give udvidede muligheder indvendigt, men også udvendigt. Samtidig er det tydeligt ud fra Det Særlige Bygningssyns beskrivelser, at der er lagt vægt på det indre som det bærende beslutningsgrundlag. Ejendommene [Slotsgaden 26, 30 og 38] er ganske vist stadig omfattet af den bevarende lokalplan for Møgeltønder, men her som i forbindelse med alle andre bevarende lokalplaner, vil bygningerne, hvis affredningen gennemføres, nu være henvist til lokalpolitikernes tilfældige beslutninger og vilje til at give dispensationer, hvis ejerne fremadrettet skulle ønske at foretage ændringer inde eller ude. Problemet er, at Slotsgaden i Møgeltønder er en umistelig helhed.[...] Museum Sønderjylland henviser afslutningsvis til et tidligere brev af 24. februar 2014 til den daværende Kulturstyrelse, hvor museet ligeledes har frarådet affredninger i Slotsgaden i Møgeltønder, da det vil kunne bringe helhedsindtrykket af Slotsgaden i fare. Som ejer af Slotsgaden 30, Møgeltønder, skriver du den 12. september 2017 en indsigelse mod affredningen. Du anfører her, at det ydre mod gaden er opretholdt i sit traditionelle udseende, som et lille trefags beboelseshus. Hoveddør og vinduer er fornyet, men stadig med det traditionelle udseende,

3 Side 3 så altså står huset mod gaden som det blev bygget i Hvis huset bliver affredet vil nye ejere måske ændre væsentlig på huset både udvendig og indvendig.ang. det indre (er) planløsningen til dels bevaret og traditionelt udført og der er stadig mange og flotte velbevarede detaljer i huset Sammenfattende er din pointe, at med en affredning vil helhedsindtrykket i Slotsgaden blive forringet, hvilket både turister og beboere vil bemærke. Tønder Kommune skriver i mail af 15. september 2017, at Teknik og Miljøudvalget finder, at en ophævelse af bygningsfredningerne på de fire ejendomme [Slotsgaden 26, 30 og 38 samt Skibbroen 4] vil være beklagelig. Ejendommene er en del af vores kulturarv, som er en væsentlig ressource i kommunen. De fredede bygninger er med til at kendetegne vores byer og egnen, da de repræsenterer byggestil og byggemåder, som er egnstypiske her i Vadehavsområdet. Rikke Weng-Ludvigsen skriver i mail af 20. september 2017 bl.a., at man [ikke] bør opfatte Slotsgaden som en gade udelukkende bestående af enkeltstående huse - det hele hænger sammen og Slotsgaden tiltrækker årligt rigtig mange turister. Hvis man pludselig må forandre 3 af husene i gaden, som man lige lyster, så mister vi meget af det, som gør at der er en sammenhæng i historien om Møgeltønder og Slotsgaden. Hvis de forandringer, som Styrelsen finder upassende, er sket på et tidspunkt, hvor huset ikke var fredet, eller Styrelsen selv har givet tilladelse til disse forandringer, så mener jeg, at Styrelsen har et stort ansvar for, at det er gået som det er gået. Det bør ikke gå ud over hele gaden, at 3 huse pludselig ikke er fredede længere. Man bør virkelig forholde sig til hele gaden, som en sammenhængende enhed, og ikke til de enkelte huse. Man kunne evt. overveje, om fx termoruderne skulle udskiftes, og indsætte ruder som passer til det oprindelige udseende. Derfor er det vigtigt, at man tænker i helheder og ikke kun i dele, når man vurderer huse i Slotsgaden; i den gamle enklave - fra o. 1400, hvor Margrethe den 1. opkøber land i Møgeltønder og byen således bliver en del af kongeriget. Jeg vil virkelig bede jer indtrængende om, at vurdere vores kulturarv, Slotsgaden i Møgeltønder, som en helhed og ikke som bestående af enkeltdele, ellers risikerer vi at miste kostbar historie, der jo egentlig tilhører kommende generationer. Du gør, som ejer af Slotsgaden 30, sammen med en række medunderskrivere, i brev af 25. september 2017 indsigelse mod fredningsophævelse af Slotsgaden 26, 30 og 38: De tre bygninger er af væsentlig betydning for gadebilledets ydre fremtræden, og sårbare helhed. En forsimpling af den enestående bebyggelse Slotsgaden i dag er med en affredning nærliggende, derfor er det vigtigt at gaden ses og administreres som en helhed, for derved at undgå fortidens forsømmelser.

4 Side 4 Selv om intentionerne i den bevarende lokalplan nr for Møgeltønders gamle bydel, burde kunne sikre dem for fremtiden, har en meget lemfældig administration af denne, givet en række uheldige eksempler. Erfaringer med Tønder Kommunens generelle administration af bevarende lokalplaner forstærker kun frygten for en forsimpling af Slotsgadens unikke fremtræden og bevaring. Ejerne af de tre bygninger [Slotsgaden 26, 30 og 38] agter i forbindelse med evt. kommende renoveringer af bygningerne, at følge Det Særlige Bygningssyns anvisninger, En sådan ekspertise frygter vi ikke, med tillid, at kunne trække på hos Tønder Kommunes Tekniske forvaltning. Den forsimpling der har ramt de tre bygninger, er for alt væsentligt sket før de nuværende ejeres overtagelse. Trods forslaget om affredning, fastslår Slots- og Kulturstyrelsen, at de tre bygninger fortsat har væsentlige værdier i facaden, og at bygningerne indgår som et vigtigt element i den husrække, der blev opført efter Slotsgade-branden i 1861, og i det samlede gademiljø. At dette fortsat sikres, mener vi kun kan ske ved en administration af høj fagligt niveau, som vi kun mener forefindes hos Slots- og Kulturstyrelsen. Økonomisk har de tre fredede bygninger ikke været Slots- og Kulturstyrelsen til belastning til dato. Skulle en fremtidig belastning blive aktuel, vil dette kun kunne komme i betragtning i forbindelse med en ydre tilbageføring af de påpegede facadeelementer. Oplevelsen af Slotsgadens unikke velbevarede fremtræden består kun på grund af de samlede gademiljø dette miljø formår at løfte bygninger af helt andre værdier med op i gadens niveau. Selv mindre forsimplinger vil meget hurtigt kunne forrykke denne fine balance. Undertegnede ejere og naboer i Slotsgaden håber stærkt at Slots- og Kulturstyrelsen vil tage beslutningen om affredning op til fornyet overvejelse. Slots- og Kulturstyrelsen har i den anden høringsrunde modtaget følgende bemærkninger: Endelig har du, som ejer af Slotsgaden 30, Møgeltønder, den 23. maj 2018 indsendt yderligere én indsigelse imod affredningen. Du begrunder indsigelsen med, at det vil være en historisk fejl at affrede bygningen, da vores smukke gades flotte historik måske vil gå tabt for evigt Slots- og Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: Styrelsen noterer sig, at de ialt fem indkomne høringssar alle går imod, at fredningen ophæves for bygninger i Slotsgaden, herunder Slotsgaden 30. Slots- og Kulturstyrelsen værdsætter det store engagement i den lokale kulturarv, som kommer til udtryk i indsigelserne. Styrelsen kan fuldt ud tilslutte

5 Side 5 sig karakteristikken af Slotsgaden som en enestående bebyggelse, en sammenhængende enhed og en umistelig helhed. Indtil for nylig har 25 af Slotsgadens 36 ejendomme været pålagt bygningsfredning af en eller flere bygninger. Selv om det er en usædvanlig stor andel, har bygningsfredningsloven således aldrig beskyttet alle gadens huse. Ved den nyligt afsluttede fredningsgennemgang måtte Slots- og Kulturstyrelsen konstatere, at enkelte bygninger i Slotsgaden, heriblandt Slotsgaden 30, har mistet deres indvendige fredningsværdier. En af de afgørende forskelle på en fredet og en bevaringsværdig bygning er, at en fredet bygning også bør have fredningsværdier i det indre. Det fremgår af lovbemærkningerne til en revision af bygningsfredningsloven i 1997: Mange af de tidligere B-fredede bygningers indre er uden væsentlige fredningsværdier. Som hovedregel kan disse bygningers bevaringsværdier i dag begrundes i de værdier, der knytter sig til gadefacadens kvalitet og betydning for gadebilledet, og mange af disse bygninger ville antageligvis ikke være blevet fredet i dag. En del af disse bygninger er efterhånden også blevet omfattet af bevarende lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste bevaringsbestemmelser, der sikrer bygningernes ydre fremtræden. Der er derfor behov for løbende at vurdere, om de fredede bygninger fortsat repræsenterer de væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde deres status som fredede bygninger. Der har hidtil ikke været gennemført en systematisk gennemgang af de tidligere B-fredninger, men det bør efter regeringens opfattelse være muligt at ophæve fredningen af en bygning, hvor fredningsværdierne er gået tabt. Med forslaget lettes adgangen til at ophæve fredninger, der har mistet deres fredningsværdi, og mere generelt at revidere fredningslisten. (Jf. Lovbemærkninger til lov nr. 428 af 10. juni 1997 om ændring af bygningsfredningsloven og planloven, afsnit Ophævelse af fredninger ). I helt særlige tilfælde kan en bygningsfacade have så stor national betydning i kraft af sin arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi, at fredningen opretholdes på trods af manglende værdier i det indre. Det Særlige Bygningssyn har i den konkrete sag vurderet, at facaden på Slotsgaden 30 ikke har en sådan ekstraordinær betydning. Som tidligere nævnt fremhæves Slotsgadens velbevarede helhed i flere høringssvar, bl.a. af Rikke Weng-Ludvigsen, som skriver: Man bør virkelig forholde sig til hele gaden, som en sammenhængende enhed, og ikke til de enkelte huse. Slots- og Kulturstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at bygningsfredningsloven giver kulturministeren (dvs. Slots- og Kulturstyrelsen) mulighed for at frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, men ikke for hverken at frede eller forvalte bymæssige helheder, herunder særlige gadeforløb. Sidstnævnte er en opgave, der hører

6 Side 6 hjemme i kommunerne. Den gældende ansvarsfordeling mellem stat og kommuner er bl.a. beskrevet i lovbemærkningerne til bygningsfredningsloven af 1979 og i lovbemærkninger til ændring af loven i 1997: Fredning efter bygningsfredningsloven tager ikke sigte på bevaring af sammenhængende bygningsmiljøer. Derimod er der i planlægningslovgivningen, især i kommuneplanloven og i naturfredningsloven, bestemmelser om bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde miljøer, hvis enkelte elementer ikke hver for sig opfylder bygningsfredningslovens krav. (jf. Forslag til Lov om bygningsfredning, fremsat den 29.november 1978 af miljøministeren, sp. 1648) sammenhængende bygningsmiljøer af arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, hvis enkelte elementer ikke opfylder bygningsfredningslovens kvalitetskrav for fredning, må sikres gennem anden lovgivning: kommuneplanloven, saneringsloven, byggeloven og naturfredningsloven. (smst. sp. 1687) Beføjelserne til at værne sammenhængende bygningsmiljøer ligger hos kommunalbestyrelserne (smst. sp. 1705) Fredning efter bygningsfredningsloven tager ikke sigte på bevaring af sammenhængende bygningsmiljøer. Derimod er der i planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning muligheder for bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde miljøer, hvis enkelte elementer ikke hver for sig opfylder bygningsfredningslovens krav. (jf. Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og lov om planlægning fremsat den 19. februar 1997 af miljø- og energiministeren, afsnit ) Det fremgår heraf, at Folketinget har ønsket, at bevaringen af sammenhængende bebyggelsesmiljøer er en kommunal opgave. Slots- og Kulturstyrelsen finder, at ophævelsen af fredningen af Slotsgaden 30 er i overensstemmelse med den ansvarsfordeling, som er fastlagt i lovgivningen. Slots- og Kulturstyrelsen er opmærksom på, at alle ejendomme i Slotsgaden er omfattet af Revideret bevarende lokalplan nr for Møgeltønder gamle bydel, hvori der er fastlagt detaljerede retningslinjer for bevaring og ændring af gadens bebyggelse. Endelig nævner Museum Sønderjylland den udmeldte lovændring, som angiveligt vil betyde, at sådanne huse netop ikke automatisk ville blive affredede, men snarere blot få udvidede muligheder for indvendig fornyelse eller ombygning. Slots- og Kulturstyrelsen går ud fra, at Museum Sønderjylland hermed sigter til Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger), L 44, som blev fremsat den 4. oktober 2017, og som Folketinget vedtog den 7. december Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

7 Side 7 Formålet med lovændringen er at give ejere af fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, et større råderum for bygningsarbejder i det indre. Bygninger, hvis fredningsværdier er gået tabt, vil imidlertid fortsat kunne indstilles til fredningsophævelse efter bygningsfredningslovens 8, stk. 2, ligesom den nuværende sondring mellem fredede og bevaringsværdige bygninger opretholdes, jf. Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren, Begrundelse Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at stuehuset (efter 1861) på Slotsgaden 30, Møgeltønder, Tønder Kommune, har bevaret tilstrækkeligt med arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har Slotsgaden 30 i hovedformen opretholdt sit traditionelle udseende som et lille trefags beboelseshus fra midten af 1800-årene med hoveddøren i yderfaget og en bred karnap med seks rammer midt for. Taget er et teglhængt heltag, dog uden skorstenspibe. I det indre er planløsningen til en vis grad bevaret med en forstuegang med trappe op til værelser under taget, men mod haven er der et bredt køkkenspiserum. Herfra er der udgang til haven ad en nyere havedør. Materialer og overfladebehandling på gulve, vægge og lofter er fra en gennemgribende istandsættelse i 1985, men er traditionelt udført. Den noget ændrede plandisposition og den traditionelle materialeholdning, der dog næsten overalt er fornyet, har reduceret den kulturhistoriske fortælling, og dermed svækket fredningsværdierne. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer ikke, at bygningens indre fredningsværdier meningsfuldt kan genoprettes. Din ejendom er bevaringsværdig Din ejendom på Slotsgaden 30 er omfattet af Revideret bevarende lokalplan nr for Møgeltønder gamle bydel. Selv om bygningen ikke længere er fredet, er den således fortsat underlagt bevaringsbestemmelser. Du må derfor ikke foretage ændringer i bygningens ydre uden tilladelse fra Tønder Kommune.

8 Side 8 Klagevejledning Du kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, du har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. Offentlig bekendtgørelse og tinglysning Slots- og Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af beslutningen på sin hjemmeside, og aflyse fredningen. Du vil modtage en kopi af aflysningen, når den foreligger.