Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Transkript

1 Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det handler om, kan det være nødvendigt med en grundig undersøgelse, for at forstå, hvad der foregår. Det kan f.eks. være tilsyneladende uskyldige drillerier, som rammer enkeltelever hårdt, det kan være skarpt optrukne grupperinger, hvor der ikke er plads til forskelligheder, eller der kan foregå skjult mobning eller udelukkelse. Dette værktøj kan bruges til at undersøge og forstå problemerne og til at vurdere, hvad der er af problematikker imellem eleverne. Hvis man får en god forståelse for dynamikken i elevgruppen, kan man bedre arbejde med konkrete indsatser, som er målrettet det, der foregår. Uanset om der er tale om mobning eller mobbelignende problematikker, eller om der er andre problemer med undervisningmiljøet, skal skolen løse problemerne. Hvis det er mobning eller lignende, skal problemerne håndteres systematisk efter reglerne i undervisningsmiljøloven. Når man skal undersøge de sociale dynamikker og mønstre i en elevgruppe, er det vigtigt at være grundig. DCUM anbefaler, at man kommer omkring følgende tre elementer, når man foretager vurderingen:! Bemærk, at skolens handlepligter i mobbesager gælder ved mobning eller lignende. Med mobning eller lignende menes der, at fællesskabets sociale processer er under sådan et pres, at det i sidste ende kan føre til mobning. Det kan f.eks. være en utryg kultur i klassen/gruppen, som er præget af trusler eller en frygt for at blive holdt udenfor. Skolens handlepligter træder altså i kraft allerede inden man kan konstatere mobning, hvis fællesskaberne er pressede. Beskrivelse: Udarbejd en beskrivelse af de hændelser, der har været med til at give en mistanke om, at der er problemer. Det kan være forskellige enkeltstående hændelser eller det kan være en beskrivelse af helt almindelige små hverdagssituationer. Observation: Observer det, der foregår lige nu. Beskriv elevernes samspil og kommunikation, og hav fokus på både de synlige og de ikke så synlige elever. Samtaler: Gennemfør samtaler med de involverede elever og deres forældre. Fokuser på elevernes samspil og brug samtalerne til at kortlægge dynamikken i gruppen. Nogle kommuner har kommunale retningslinjer for, hvordan folkeskolerne skal reagere, hvis der er problemer i en elevgruppe. Hvis du arbejder i en folkeskole, så husk at undersøge, om det gælder for din kommune. 1

2 I tillæg til disse tre elementer bør man løbende drøfte elevernes samspil med de kollegaer, der underviser dem, og andet relevant personale, f.eks fra SFO eller ungdomsklubben. Man bør prioritere at gennemføre alle tre elementer i undersøgelsen, så man har det bedst mulige grundlag for at lave en vurdering. Vurderingen vil være nyttig i det videre arbejde - både hvis man konkluderer, at der er tale om mobning eller mobbelignende situationer, og dermed skal udarbejde en handlingsplan, men også hvis man skal løse problemerne på en anden måde. DCUM anbefaler ikke, at en enkeltperson laver undersøgelsen alene, men at den udføres af flere fagpersoner omkring elevgruppen. Det kan være lærere og/eller pædagoger det vigtigste er, at de kender eleverne og at de får tid og mulighed for at lave en grundig undersøgelse. Undersøgelsen kan understøttes af ressourcepersoner på skolen. Hvis man vurderer, at det er nødvendigt, kan man også inddrage eksterne ressourcepersoner som f.eks. PPR. Udover at beskrive forudgående hændelser, observere elevgruppen og gennemføre samtaler med elever og forældre, er det en forudsætning for undersøgelsen, at man som fagpersoner reflekterer over egen praksis sammen med teamet omkring klassen. F.eks.: Giver jeg/vi alle elever lige muligheder ift. at udvikle sig i læringsrummet? Hvordan taler jeg/vi om eleverne? Hvordan er tonefaldet over for bestemte elever? Skælder jeg/vi meget ud? Hvilken attitude har jeg/vi over for enkelte elever? Det væsentlige er, at man som fagperson er bevidst om ens egen rolle i samspil med den konkrete gruppe/klasse. Man er selv en del af systemet, og det har stor betydning, hvordan man agerer sammen med eleverne. De rammer og vilkår, man har sat, kan påvirke eleven/eleverne i en sådan grad, at det skaber grobund for mobning eller lignende. 2

3 1. Beskrivelse af forudgående hændelser Beskriv de forudgående hændelser og pædagogiske udfordringer i gruppen/klassen, som har været udslagsgivende for, at I laver undersøgelsen. Beskriv både nye og tidligere hændelser, som har betydning for undersøgelsen. Bemærk, at det er vigtigt at være objektiv og nøgtern i beskrivelserne. Elever og situation Hændelser Bemærkninger 3

4 2. Observationer Systematiske observationer af elevgruppen kan give et andet og mere detaljeret billede af det, der foregår, end den almindelige interaktion, man som lærer har med eleverne. Observation bør udføres af en lærer, pædagog eller ressourceperson, der kender eleverne, og som har mulighed for at observere dem, uden at det forstyrrer elevernes almindelige samspil. Observation er særlig egnet til at kortlægge de skjulte dynamikker, som findes mellem eleverne. Det kan f.eks. være aggression skjult som humor, kroppssprog, der signalerer, at man tager afstand til andre eller nedladende kommentarer om andre elever. I en observation er det vigtigt at være objektiv, nøgtern og beskrivende. Man bør adskille det, man rent faktisk ser, fra det, man fortolker og reflekterer over undervejs. Følgende emner er relevante at tænke over i observationerne: Interaktion mellem individ og gruppe undersøg interaktionen mellem de forskellige elever i gruppen. Husk, at alle elever kan være relevante at fokusere på - både dem, der har en synlig problematisk adfærd og dem, der kan være mere tilbagetrukne i bestemte situationer. Det, der foregår mellem eleverne handler typisk i højere grad om gruppedynamikker end om særlige træk ved enkeltelever. Relationer og samspil i gruppen undersøg, hvordan eleverne grupperer sig, hvilke roller de har i fællesskabet og hvilke aktiviteter de samles omkring. Er der en magtubalance i fællesskabet? Er grupperne fastlåste? Hvad skal der til for at få adgang til de forskellige grupper i fællesskabet? Fællesskabets tolerance - undersøg tolerancen indadtil i gruppen. Er der et utrygt miljø, hvor der er en lav tolerancetærskel overfor forskelligheder? Har eleverne klare forventninger til hinanden om, hvordan man bør være, opføre sig, klæde sig e.l. for at blive accepteret af de andre? Gruppens konfliktniveau undersøg eventuelle konflikters styrke, hyppighed og undersøg, hvorvidt konflikterne er fastlåste mellem eleverne. Skjult kommunikation undersøg, hvordan eleverne kommunikerer, og hav også fokus på den skjulte kommunikation. Skjult kommunikation kan foregå gennem kropssprog (f.eks. ved at man med små bevægelser viser, at man tager afstand fra andre), ansigtsudtryk (f.eks. at man himler med øjnene, sender hinanden blikke e.l.) eller gennem sprog (f.eks. ved at man bruger en ironisk undertone, og dermed kommunikerer dobbelt). Som fagperson er det væsentligt at være bevidst om, hvilken betydning ens egen position har for observationen. Det gælder både, hvis man observerer fra et stille hjørne, og hvis man observerer, mens man interagerer med eleverne. Det er relevant at se på, hvordan gruppen interagerer i forskellige sammenhænge (f.eks. i frikvarter, i undervisning, i de faste rutiner, i overgange mellem aktiviteter) og forskellige steder (f.eks. om der er særlige områder, der opleves som utrygge af elever, fordi det er udenfor de voksnes åsyn). 4

5 Observationsskema Dato: Sted: Tidspunkt: Formål: Hvad er det, vi ønsker at blive klogere på? Situation : Aktører: Tid Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Reflektioner og overvejelser 5

6 3. Samtaler Samtaler med eleverne Det er vigtigt at inddrage elevernes perspektiv i undersøgelsen. Eleverne har hver især forskellige perspektiver på samme hændelse, og derfor kan den individuelle samtale med eleverne give et bedre helhedsbillede af hvad, der foregår i gruppen, og hvordan det sociale samspil bliver opfattet af eleverne. Hvis der gennemføres samtaler med alle elever i klassen/gruppen, vil man som fagperson kunne danne sig et overblik over klassens vennestrukturer og hirerarkier. Forudsætningen for den gode samtale er, at den voksne formår at skabe tillid, så eleverne trygt kan tale med vedkommende om noget så sårbart som samspillet i klassen. Nogle elever vil have svært ved at fortælle uden at tænke over, hvorvidt den voksne kan lide det han eller hun siger. Det er derfor vigtigt, at den voksne er opmærksom på denne magtubalance i samtalen og sørger for at være respektfuld og lyttende til det, eleven fortæller. Eleverne bør kende samtalernes formål, så de har en forståelse for, hvorfor de inddrages, og de skal kunne være trygge ved, at det, de fortæller ikke bliver fortalt videre. Det er hensigtsmæssigt at orientere forældrene om samtalerne med eleverne. Spørgsmål til samtale: 1. Kan du lide at gå i skole? 2. Hvem er du mest sammen med i skolen? 3. Er der grupper i klassen, som holder sig for sig selv/holder andre udenfor? 4. Hvem synes du bestemmer mest og mindst af eleverne i klassen? 5. Hvem er mest og mindst populær af eleverne i klassen? 6. Hvem vil du helst være venner med i klassen? 7. Er det almindeligt i klassen, at elever bagtaler andre? 8. Er det almindeligt i klasse, at elever holder andre udenfor? 9. Er der nogen særlige ting, der er vigtige, for at andre skal synes man er god nok eller sej i klassen (f.eks. tøj, aktivitet, interesse, udseende e.l.)? 10. Er der nogen i klassen, du synes, det er svært at være sammen med? Hvorfor? 11. Er der nogen, der har det sværere end andre i klassen? 12. Hvis der skulle gøres noget for at klassen skulle få det bedre sammen, hvad kunne det være? 13. Er der ellers noget, du gerne vil fortælle om det, der foregår i klassen? Når samtalen er færdig, er det vigtigt at afslutte på en god måde, så husk at takke eleven og fortæl, at det har været en hjælp. Det er vigtigt, at eleven ikke føler, at han eller hun har sagt noget forkert eller sladret, og at han eller hun ved, at det I har talt om ikke kommer videre. Samtaler med forældrene Forældrene ser ikke deres børn i det daglige samspil med klassen, så de har ikke den samme mulighed for at forstå dynamikken mellem eleverne, som skolens fagpersoner har. Deres perspektiv er alligevel vigtigt, og de kan give værdifuld viden om, hvordan klassens dynamik påvirker eleverne. Det er vigtigt, at samtalen med forældrene ikke handler om at placere skyld for eventuelle problemer i klassen, men at finde frem til løsninger, som gavner alle. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Har I oplevelser med jeres barn hjemme eller i fritiden, som I synes jeg skal kende til? 2. Er der noget, I synes, jeg skal vide om, hvad der foregår i klassen? 3. Hvad er jeres tanker omkring situationen? 4. Føler I, at I er klædt på til at kunne hjælpe jeres barn med de ting, han/hun oplever i skolen? 5. Hvordan kan I som forældre bidrage til at styrke relationerne i gruppen/klassen? 6

7 4. Vurderingen På baggrund af de beskrivelser, observationer og samtaler der har fundet sted samt undervisernes reflektioner om deres pædagogiske praksis, skal skolen/uddannelsesstedet vurdere, hvad der foregår mellem eleverne, og hvilke indsatser der skal igangsættes for at komme problemerne til livs. Det er væsentligt at se på, om der er et mønster i de elementer, der er beskrevet. Mønsteret kan f.eks. være, at det typisk er de samme elever, som havner i konflikter eller bliver taget afstand fra, eller at det er de samme elever, som ikke inviteres til leg eller andre sociale aktiviteter. Hvis undersøgelsen viser, at der er tale om mobning eller mobbelignende situationer, kan vurderingen bruges til at målrette indsatserne i den handlingsplan man skal lave. 7