HØRINGSSVAR - FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2017

Transkript

1 HØRINGSSVAR - FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2017 Forslag til Kommuneplan 2017 har været i offentlig høring fra den 27. februar til den 24. april I høringsperioden er der kommet 17 rettidigt indsendte høringssvar. Et høringssvar er modtaget kort efter høringsperiodens ophør (høringssvar 18). Bilaget er opbygget i to dele: Del 1: Oversigt over indkomne høringssvar inklusiv forvaltningens anbefalinger til rettelser og tilføjelser. Del 2: Samling af alle høringssvar inklusiv uddybende bemærkninger fra forvaltningen til de enkelte høringssvar Foruden rettelser og tilføjelser, som forvaltningen anbefaler på baggrund af indkomne høringssvar, er der nedenfor oplistet forvaltningens egne anbefalinger. Kommuneplanrammen 3E16 I kommuneplanrammen 3E16 er nævnt vindmøller som mulig anvendelse. Forvaltningen anbefaler at udtage vindmøller, da det er indsat ved en fejl. Grafiske og redaktionelle ændringer Forvaltningen gør opmærksom på at der foretages mindre grafiske rettelser samt redaktionelle ændringer i den digitale kommuneplan. Rettelserne har ikke indholdsmæssig karakter. BEMÆRK: Der er foretaget mindre rettelser i bilaget efter behandling i Kultur- og udviklingsudvalget den 22. maj Høringssvarets hovedpunkter fra Danmarks Naturfredningsforening er blevet uddybet. 2. Erhvervsstyrelsens godkendelse af Kommuneplan 2017 (høringssvar 17) er blevet opdateret grundet henvisning til Gulborgsund Kommuneplan.

2 DEL 1 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR INKLUSIV FORVALTNINGENS ANBEFALINGER Høringssvarets afsender: 1. Miljøstyrelsen v. Sagsbehandler, Thomas Tümmler-Hellesen Modtaget: Høringssvarets hovedpunkter: De samlede høringssvar, inklusiv forvaltningens bemærkninger, fremgår af bilagets del 2 Bemærkninger i forhold til naturområder og potentielle naturområder samt lavbundsarealer Miljøstyrelsen har bemærkninger ift. varetagelsen af de statslige interesser i medfør af planlovens 11 a, stk. 1, nr. 12 og 14. Miljøstyrelsen noterer sig, at mange af de arealer, der i kommuneplanen er udlagt som lavbundsarealer der kan genoprettes, ligeledes er udpeget som naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Miljøstyrelsen vurderer, at udpegningerne potentielt er i uoverensstemmelse eller konflikt med hinanden. Forvaltningens anbefalede ændringer i den endelige kommuneplan: Naturområder og potentielle naturområder Forvaltningen anbefaler at tilføje tekst, så der gøres opmærksom på dobbeltudpegninger: Udpegningen af potentielle naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturbeskyttelsesområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Derfor er det især lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe dyrkningsværdi, der er udpeget som potentielle naturområder. Nogle af disse områder er samtidig udpeget som mulige vådområder. Lavbundsarealer Forvaltningen anbefaler at tilføje tekst, så der gøres opmærksom på dobbeltudpegninger: Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan for eksempel være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for eksempelvis byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje (bortset fra markveje) og elledninger. Samtidig er disse arealer udpeget som potentielle naturområder. Eventuelle anlæg på lavbundsarealerne bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig naturmæssig anvendelse af arealerne.

3 2. Aarhus Stift v. Stiftsfuldmægtig, Pernille Lystbæk Modtaget: > Ligeledes fremsendt af Erhvervsstyrelsen Bemærkninger i forhold til kirkens interesser Aarhus Stift påpeger hensynet til kirkens interesser i forhold til Planloven. Planloven tilsigter særligt, at der bl.a. skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Aarhus Stift har ikke konkrete bemærkninger til Kommuneplan 2017 men forbeholder sig retten til eventuelt at gøre indsigelser ved et senere fremsendt forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 3. Beredskabsstyrelsen v. Chefkonsulent, Allan Thomsen Modtaget: Bemærkninger i forhold til bekendtgørelser for afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Beredskabsstyrelsen bemærker, at eksisterende henvisninger til bekendtgørelser i afsnittet Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder er forældet og bør derfor erstattes. Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Henvisningen til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer er forældet. I stedet henvises til: bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder og bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 4. Banedanmark v. Studentermedhjælper, Nanna Krüth Modtaget: > Ligeledes fremsendt af Erhvervsstyrelsen Bemærkninger i forhold til Banedanmarks arealer Banedanmark gør opmærksom på, at Banedanmarks areal er eksproprieret til jernbaneinfrastruktur og at enhver planlægning af at anvende Banedanmarks arealer til andet formål kræver en specifik aftale med Banedanmark. Det være sig til stier, ombygning af veje og krydsninger af banen eller andet. Banedanmark har ikke konkrete bemærkninger til Kommuneplan 2017 men forventer at blive hørt såfremt, der sker udvikling af arealer i nærheden af jernbanen. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer.

4 5. Energinet.dk v. Elteknisk konsulent, Gitte Madsen Modtaget: > Fremsendt af Energistyrelsen Bemærkninger i forhold til Energinet.dk s elanlæg Energinet.dk har flere tekniske bemærkninger som de ønsker indarbejdet i afsnittet Højspændingsanlæg. Nedenfor er opsummeret hovedtemaerne Energinet.dk ønsker indarbejdet i Kommuneplan Kort og link Indtegning af elanlæg på kort inklusiv link til Energinet.dk s hjemmeside. Vindmøller og andre høje genstande Indskrivning af sikkerhedsafstande. Beplantning Indskrivning af specifikationer for typer af planter der ikke kan skade kabler, respektafstande til luftledninger, beskæring af bevoksning nær luftledninger samt link til Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger. Forsigtighedsprincip og magnetfelter Indskrivning af forsigtighedsprincippet, som omfatter eksponering fra magnetfelter. Generelt Energinet.dk bemærker at Energinet.dk s elanlæg er sikret ved en tinglyst deklaration. Højspændingsanlæg Forvaltningen anbefaler at tilføje nedenstående tekst i afsnittet Højspændingsanlæg : Elanlæg er sikret ved tinglyst deklaration. Om der planlægges skovrejsningsområder, erhvervsområder, råstofområder (grave- /interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområder, terrænregulering eller lignende, skal det gøres i overensstemmelse med gældende tinglyst deklaration. Det betyder, at der indenfor en given afstand til luftledninger/jordkabler, ikke uden meddelt dispensation, kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, eller foretages terrænændringer.

5 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse v. Chefkonsulent, Jane Bech Modtaget: > Fremsendt af Erhvervsstyrelsen Bemærkninger i forhold til Forsvarets interesser Forsvarets Ejendomsstyrelse har bemærkninger jf. lov om planlægning 29, stk. 1, idet forslaget til Kommuneplan 2017 ikke vurderes i tilstrækkelig grad at tage hensyn til Forsvarets interesser. Forsvarets Ejendomsstyrelse har bemærkninger i forhold til nedenstående temaer: Støj Forsvarets og hjemmeværnets anlæg Støjkonsekvenszonen omkring Constantia Skydebane, er ikke angivet korrekt. Naturområder og potentielle naturområder samt økologiske forbindelser: Dele af Hevring Skydeterræn er nyudpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser. Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser: Anmodning om, at de arealer, som er nyudpeget bliver taget ud af kommuneplanen, da en sådan udpegning vil kunne medføre begrænsninger i de nuværende og fremtidige militære aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis områderne allerede er beskyttet af national og international lovgivning om naturbeskyttelse. Økologiske forbindelser: Anmodning om, at de arealer, som er ny udpeget som økologiske forbindelser bliver taget ud af kommuneplanen. Forvaltningen anbefaler at der foretages flere tilrettelser som oplistet nedenfor: Støjkonsekvenszonen ved Constantia Skydebane Kortet tilpasses med korrekt markering af støjkonsekvenszone. Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser Forvaltningen anbefaler at udtage nye udpegninger til naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser, indenfor skydeterrænet ved Hevring. Udpegningerne indenfor arealet vil hermed blive som i Kommuneplan Forvaltningen anbefaler endvidere, at uddybe eksisterende tekst så det tydeliggøres, at udpegninger for Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser som udgangspunkt ikke påvirker eksisterende arealanvendelse: Den aktuelle tilstand på naturområdet (især forekomsten af planter) og den driftshistorie, der kendes og kan tolkes ud fra luftfotos, er afgørende for, om området er beskyttet eller ej. Således er det ofte muligt at fortsætte den hidtidige drift som tidligere, med samme intensitet, samme anvendelsestype og lige så ofte som hidtil. Dette er vigtige informationer i sager om dispensationer mod tilstandsændringer og i sager om overtrædelser. Økologiske forbindelser Forvaltningen anbefaler at udtage nye udpegninger til økologiske forbindelser, indenfor skydeterrænet ved Hevring. Udpegningerne indenfor arealet vil hermed blive som i Kommuneplan 2013.

6 Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort: Ny ordlyd ønskes tilføjet under retningsliner i afsnittet Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort. Strækningsanlæg: I afsnit med redegørelsen skal Forsvarets Bygningstjeneste erstattes med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Forvaltningen anbefaler at tilføje følgende ordlyd under afsnittets retningslinjer: For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort. Forvaltningen anbefaler endvidere, at der indsættes et interaktivt kort med udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Det er ikke et lovkrav endnu, at det skal være indeholdt i kommuneplanen, men det bliver det med stor sandsynlighed. Desuden vil kortet medvirke til en bedre formidling af temaet. Strækningsanlæg I afsnittets redegørelse erstattes Forsvarets Bygningstjeneste med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening v. Formand, Anders Enggaard Modtaget: Bemærkninger i forhold til projektet Strandliv Fjellerup Strand, parkeringsforhold og skovrejsning Projekt Strandliv - Fjellerup Strand Fjellerup og Omegns Borgerforening bemærker, at projektet Strandliv - Fjellerup Strand ikke nævnes ofte i forslaget til Kommuneplan Desuden påpeges problematikker omkring parkeringsforhold i Fjellerup med forslag om ekspropriation af ejendom så nye parkeringspladser muliggøres. Skovrejsning Fjellerup og Omegns Borgerforening påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at et område til skovrejsning ved Kanneshøjvej og sommerhusområdet Fløden er igangsat. Fjellerup Forvaltningen anbefaler at uddybe eksisterende afnit om udviklingsarbejdet i Fjellerup, så projektet Strandliv - Fjellerup Strand bliver nævnt: Der er et udviklingsarbejde i gang, der har til formål at skabe sammenhæng mellem Fjellerup Strand og Fjellerup by, ligesom det skal skabe mulighed for, at turistsæsonen forlænges ud over ferieperioderne. Primær prioritering omhandler udviklingsarbejdet med projektet Strandliv Fjellerup Strand, som er udvalgt til nationalt forsøgsprojekt med leg, tilgængelighed, ophold og aktivitet langs kysten som tema. Badestrande I redegørelsesafsnittet anbefaler forvaltningen at uddybe eksisterende afsnit om Fjellerup Strand, så fokus på forbedrede parkeringsforhold nævnes:

7 5. Fjellerup Strand ligger i forbindelse med kommunens største sommerhusområde. Fjellerup Strand er velbesøgt. Her er flot, langstrakt badestrand og gode faciliteter i form af både indkøbsmuligheder, camping, toiletforhold og parkering. Der er Blå Flag-station ved Fjellerup Strand, hvor der afholdes en række formidlingsaktiviteter med relation til natur og havmiljø. Muligheden for optimering af parkeringsforhold undersøges i kommuneplanperioden. 8. Danmarks Naturfredningsforening v. Formand for Norddjurs afdelingen, Lars Sloth Modtaget: Bemærkninger til flere afsnit som fremgår nedenfor Natur og landskab Danmarks Naturfredningsforening påpeger muligt sammenfald mellem særligt værdifulde landbrugsområder og områder med mulighed for genetablering af vådområder. Hollandsbjerg Enge, Ådalsbunden omkring Hejbækken og Hevring Å samt Kolindsund er ikke udpeget som potentielle naturområder, men som særligt værdifulde landbrugsområder. De samme områder er også udpeget som områder hvor det er muligt at genetablere vådområder, hvilket Danmarks Naturfredningsforening mener giver anledning til forvirring. DN mener desuden det er positivt, at Norddjurs Kommune vil genetablere graveområder som natur som ved Glatved. Økologiske forbindelser Det anbefales, at en passende bræmme på land langs åerne bør tages med i udpegningen for økologiske forbindelser for at udpegningen giver mening. Der stilles endvidere spørgsmålet hvorfor Mejlgårdskovene ikke er udpeget som økologiske forbindelser når andre store skovområder er det? Forvaltningen anbefaler ingen ændringer.

8 DN Norddjurs opfatter begrebet økologiske forbindelser som en form for (vild) natur, der forbinder andre naturtyper, som fx et levende hegn, der forbinder to skove. Byudvikling Positiv tilkendegivelse ift. de tre bybånd samt omfartsvej syd om Auning. Friluftsliv Ønske om at fremhæve men mulige forbindelse til Randers, hvis banetracéet mellem Allingåbro og Randers gøres til cykelsti. DN anbefaler ligeledes en mere kystnær trampesti langs klinterne ved Sangstrup og Karlby, så Nordsøstien får en tættere placering langs kysten også på denne strækning. Offentlig transport Positiv tilkendegivelse ift. kommende letbane mellem Grenaa og Aarhus samt muligheden for at afstemme letbanens ankomsttider til Hornslet med busforbindelserne til bl.a. Auning Klima Positiv tilkendegivelse ift. målsætning om reducering af drivhusgasser med 20% inden år 2020 i forhold til referenceåret 2011.

9 9. Flemming Seiersen Hevringvej Ørsted Modtaget: Opbakning til mindretalsudtalelse fra Mads Nikolajsen vedr. nye udlæg til byzone i Ørsted Påpeger behov for nye byggegrunde i Ørsted, der vurderes nødvendige på længere sigt. Særligt fremhæves areal ved Sygehusvej, arealerne vest for Ørsted Børneby og vest for Skyttevej. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 10. Anni Reintoft Hevringvej Ørsted Modtaget: Opbakning til mindretalsudtalelse fra Mads Nikolajsen vedr. nye udlæg til byzone i Ørsted Påpeger behov for nye byggegrunde i Ørsted. Særligt fremhæves areal ved Sygehusvej, arealerne vest for Ørsted Børneby og vest for Skyttevej. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 11. Lyngby og Omegns Borgerforening v. Formand, Per Brahe Elgaard Kristensen Modtaget: Bemærkninger til muligheden for nye boligudlæg Påpeger behov for nye byggegrunde omkring Lyngby og i nærheden af Toubro Børneby. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 12. Asger Therkelsen Ravnsbækgårdvej Allingåbro Modtaget: Bemærkninger til udpegninger af lavbundsarealer Mener ikke areal på ejendommen Ravnsbækgårdvej 1, 8961 Allingåbro kan betegnes som lavbundsareal. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer.

10 13. Bestyrelsen for SF Norddjurs v. Formand for SF Norddjurs, Jytte Schmidt Modtaget: Bemærkninger til Trustrup/Lyngby, Tangkæret/Ørsted, naturen samt havneområdet i Grenaa Trustrup/Lyngby Udtrykker opbakning til mindretalsudtalelse fra Mads Nikolajsen, herunder nyt grønt plantebælte og udlægning af arealer til nyt byggeri. Tangkæret/Ørsted Udtrykker opbakning til mindretalsudtalelse fra Mads Nikolajsen, herunder udlæg af nye områder til byzone. Bemærkninger om hensyn til naturen Udtrykker behov for langsigtet planlægning. Foreslår igangsætning af proces for jordfordeling mellem landbrug og natur mv. Havneområdet i Grenaa Opstiller muligheder for tiltag på havneområdet i Grenaa, der kan gøre området mere attraktivt for turister og borgere. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 14. Danmarks Vindmølleforening v. Energipolitisk senioranalytiker, Jens Peter Hansen Modtaget: Bemærkninger til udtagningen af tidligere udlagte vindmølleområder Kommenterer på udtagningen af vindmølleområderne, som vurderes at være i strid med de statslige interesser. Kritikken bygger på flere argumenter, hvorfor der henvises til selve høringssvaret. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer.

11 15. Djursland Landboforening v. Formand for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke Modtaget: Bemærkninger til flere afsnit som fremgår nedenfor Djursland Landboforening påpeger, at det åbne land udgør fundamentet for jordbrugserhvervet, hvorfor høringssvaret skal læses i denne kontekst. Høringssvaret berører nedenstående temaer: Byer og landsbyer Turisme og friluftsliv Herunder afsnittet Adgang til naturen Erhverv Herunder afsnittene Jordbrug, Særligt værdifulde landbrugsområder samt Placering af store husdyrbrugsbygninger. Mobilitet Herunder afsnittet Veje Natur og landskab Herunder afsnittene Naturområder og potentielle naturområder, Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort, Lavbundsarealer samt Naturpark Randers Fjord Klima og energi Vand Herunder afsnittene Grundvand og drikkevand, Overfladevand samt Spildevand Overfladevand Forvaltningen anbefaler at indskrive nedenstående i afsnittet Overfladevand : Ifølge vandløbslovens formålsparagraf ( 1), skal kommunens administration af vandløbene ske under hensyntagen til både afvandingsmæssige og miljømæssige interesser. Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Forvaltningen anbefaler, at der indsættes et interaktivt kort med udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Det er ikke et lovkrav endnu, at det skal være indeholdt i kommuneplanen, men det bliver det med stor sandsynlighed. Desuden vil kortet medvirke til en bedre formidling af temaet. Bemærk: Ovenstående forslag er ligeledes nævnt under Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan i høringssvaret til 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse.

12 16. Vejdirektoratet v. Landinspektør, Jesper Møller Modtaget: Bemærkninger til vejnettet og planlægning omkring disse arealer Vejdirektoratet opfordrer ikke til statslig indsigelse jf. planlovens 29, stk. 1. Vejdirektoratet har dog bemærkninger i forhold til det overordnede vejnet, Nord-syd vejen, arealreservationer, stier, byvækst, skovrejsning og vindmøller. Bemærkningerne skal ses i sammenhæng med Vejdirektoratets interesser. Forvaltningen anbefaler ingen ændringer. 17. Erhvervsstyrelsen v. Fuldmægtig, Mette Widding Johannsen Modtaget: Bemærkninger til restrummelighed og arealudlæg Erhvervsstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29, stk. 1. Erhvervsstyrelsen påpeger, at der er en betydelig restrummelighed til boliger og erhverv i planperioden på 12 år. Det betyder at kommunen ikke kan udarbejde kommuneplantillæg med inddragelse af landzonearealer til byformål uden at andre rammelagte arealer tages ud, som erstatning, jf. de statslige interesser. Bemærk: I notat fremsendt af Erhvervsstyrelsen indgår ligeledes høringssvar og korrespondance med Banedanmark, Forsvarets Ejendomsstyrelse og Aarhus Stift. Planlagt byzone Forvaltningen anbefaler at tilføje nedenstående ordlyd i afsnittet Planlagt byzone for at tydeliggøre betegnelsen Potentielt fremtidige områder til byzone : Potentielt fremtidige områder til byzone omfatter arealer i landzone, der ikke er rammelagte. Arealerne skal betragtes som perspektivarealer i forhold til, hvilken retning kommunen på lang sigt ønsker byerne udbygges.

13 18. DLBR v. Projektleder, Steen Luk Modtaget: Bemærk: Høringssvar modtaget kort efter høringsperioden. Bemærkninger til udtagningen af tidligere udlagte vindmølleområder Kommenterer på udtagningen af vindmølleområderne, som vurderes at være i strid med de statslige interesser. Opfordrer Norddjurs Kommune til at videreføre de seks områder uændret i Kommuneplan Forvaltningen anbefaler ingen ændringer.

14 DEL 2 SAMLING AF HØRINGSSVAR INKLUSIV FORVALTNINGENS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER 1. Miljøstyrelsen 2. Aarhus Stift 3. Beredskabsstyrelsen 4. Banedanmark 5. Energinet.dk 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening 8. Danmarks Naturfredningsforening 9. Flemming Seiersen 10. Anni Reintoft 11. Lyngby og Omegns Borgerforening 12. Asger Therkelsen 13. Bestyrelsen for SF Norddjurs 14. Danmarks Vindmølleforening 15. Djursland Landboforening 16. Vejdirektoratet 17. Erhvervsstyrelsen Bemærk: Indeholder også høringssvar fra Banedanmark (4), Forsvarets Ejendomsstyrelse (6) og Aarhus Stift (2) 18. DLBR Energi Invest Bemærk: Modtaget kort efter høringsfristen

15 1. Miljøstyrelsen Høringssvar side 1 Fra: Thomas Hellesen <thell@svana.dk> Sendt: 17. marts :23 Til: institution Plan Cc: Daniella Joy Humm Emne: Bemærkninger fra Miljøstyrelsen til Norddjurs Kommunes forslag til kommuneplan 2017 (vedr. naturbeskyttelsesinteresser) Til Plan og byg Miljøstyrelsen har i forbindelse med høring af forslag til Norddjurs kommuneplan 2017 nogle bemærkninger, som vi gerne vil i dialog med jer om. Det drejer sig om varetagelsen af de statslige interesser i medfør af planlovens 11 a, stk. 1, nr. 12 og 14 (hhv. lavbundsarealer og naturbeskyttelsesinteresser). Miljøstyrelsen noterer sig, at mange af de arealer, der i kommuneplanen er udlagt som lavbundsarealer der kan genoprettes, ligeledes er udpeget som naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Det fremgår yderligere af kommuneplanens redegørelse, at for at sikre, at alle potentielle områder kan komme i betragtning, udpeges alle større ådale, kystforland mv. til områder, hvor det er muligt at genetablere vådområder. Miljøstyrelsen vurderer, at udpegningerne potentielt er i uoverensstemmelse eller konflikt med hinanden. Vi finder derfor, at der i kommuneplanen bør indarbejdes en redegørelse for, hvordan de samme arealer kan udlægges til naturbeskyttelsesområde eller økologisk forbindelse og lavbundarealer der kan genoprettes. Der bør redegøres for, hvordan kommunen vil sikre, at kommende vådområdeprojekter vil være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer på naturområdet samt sikre at funktionen af disse udpegninger opretholdes. Retningslinjen for lavbundarealer kan eventuelt suppleres med, at der vil blive taget de nødvendige hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne i forbindelse med etablering af nye vådområder. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at dele af kommuneplanen er direkte videreført fra sidste kommuneplan. Vi opfatter dog hele planen som værende i høring. Til de dele der er direkte videreført kan vi have bemærkninger. Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte mig. Angiv gerne i et svar på denne mail, hvornår i forventer at vende tilbage med en opfølgning på ovenstående bemærkninger. Med venlig hilsen Thomas Tümmler-Hellesen Naturgeograf l Naturbeskyttelse Dir tlf.: (+45) Mobil: (+45) l thell@svana.dk Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf l mst@nst.dk l NY MILJØSTYRELSE Den 1. februar 2017 er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og Miljøstyrelsen blevet lagt sammen under navnet Miljøstyrelsen en ny grøn velfærdsstyrelse med fokus på miljø i bred forstand. Styrelsen vil i en periode have adresse både på Strandgade 29, 1401 København K og på Haraldsgade 53, 2100 København Ø. 1

16 1. Miljøstyrelsen Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningen vurderer, at det praktisk ikke er et problem, at visse områder både er udpegede lavbundsarealer der kan genoprettes og som naturbeskyttelsesinteresser særligt, hvis der er tale om potentielle naturbeskyttelsesområder. Det er ud fra den betragtning, at vådområder også vil kunne indeholde våde enge og moser/kær, hvilket går under 3-beskyttelsen. Forvaltningen anbefaler, at den mulige konflikt bliver beskrevet og redegjort for i henholdsvis afsnit for Lavbundsarealer (mulige vådområder) og i afsnittet Naturområder og potentielle naturområder Forvaltningen har været i dialog med Miljøstyrelsen, som kan godkende forvaltningens ovenfor nævnte anbefalinger. side 2 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Naturområder og potentielle naturområder Forvaltningen anbefaler at tilføje tekst, så der gøres opmærksom på dobbeltudpegninger: Udpegningen af potentielle naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturbeskyttelsesområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Derfor er det især lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe dyrkningsværdi, der er udpeget som potentielle naturområder. Nogle af disse områder er samtidig udpeget som mulige vådområder. Lavbundsarealer Forvaltningen anbefaler at tilføje tekst, så der gøres opmærksom på dobbeltudpegninger: Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan for eksempel være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for eksempelvis byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje (bortset fra markveje) og elledninger. Samtidig er disse arealer udpeget som potentielle naturområder. Eventuelle anlæg på lavbundsarealerne bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig naturmæssig anvendelse af arealerne.

17 2. Aarhus Stift Høringssvar side 3 Aarhus Stift Dalgas Avenue Aarhus C Norddjurs Kommune norddjurs@norddjurs.dk Den 20. marts 2017 Dokument nr.: 33393/17 Sagsnr.: 17/1798 Sagsbeh.: PEEL/bq Forslag til kommuneplan 2017, Norddjurs Kommune Aarhus Stiftsøvrighed har den 9. marts 2017 fra Plancentret (Aalborg Stift) modtaget forslag til kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune med høringsperiode den 27. februar 2017 til den 24. april Stiftsøvrigheden kan på det nuværende grundlag ikke tage stilling til, om kirkens interesser bliver berørt/fortsat vil være beskyttet med den foreslåede kommuneplan, og stiftsøvrigheden forbeholder sig derfor retten til eventuelt at gøre indsigelser ved et senere fremsendt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særlig, at der bl.a. skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Folkekirkens kirker i Danmark danner et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø, som stiftsøvrigheden forsøger at bevare. Kirkerne er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og oftest et markant kendingsmærke i landskabet. Byggeri, anlæg, og andre indgreb skal derfor placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Kirkerne er vigtige kulturhistoriske pejlemærker i det danske landskab. Principielt er det ligegyldigt, om der er tale om en kirke, der er beliggende ensomt på en bakketop i det danske landskab, eller om der er tale om en kirke, der (gennem tiden) er blevet omkranset af bymæssig bebyggelse. Stiftet vil meget gerne i dialog med kommunen, inden kommunen går ind i en mere konkret planlægning af tekniske anlæg m.v., som kan få betydning for kirkerne i området. Med venlig hilsen Pernille Lystbæk stiftsfuldmægtig Kopi til: Norddjurs Provsti Kirkeministeriet Erhvervsstyrelsen tlf kmaar@km.dk EAN nr CVR nr Side 1 af 1

18 2. Aarhus Stift Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningens bemærkninger til høringssvaret fremgår af notat fra Erhvervsstyrelsen. Se 17. Erhvervsstyrelsen. Forvaltningen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som på Aarhus Stifts vegne kan godkende forvaltningens svar. side 4 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

19 3. Beredskabsstyrelsen Høringssvar Fra: Allan Thomsen Sendt: 23. marts :55 Til: institution Plan Emne: Forslag til kommuneplan 2017 Vedhæftede filer: Signaturbevis.txt side 5 Kategorier: Jakob Sagsnr. 2017/ Til Norddjurs Kommune Beredskabsstyrelsen har følgende bemærkninger til den aktuelle høring over forslag til kommuneplan 2017: I afsnittet med Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder er henvisningen til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer forældet. Der bør i stedet henvises til bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder og bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Med venlig hilsen Allan Thomsen Chefkonsulent, M.IDA Beredskabsstyrelsen Brandforebyggelse Telefon: (+45) Direkte: (+45)

20 3. Beredskabsstyrelsen Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Af høringssvaret fremgår det, at eksisterende henvisning er forældet, hvilket forvaltningen anbefaler at rette. side 6 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Henvisningen til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer er forældet. I stedet henvises til bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder og bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

21 4. Banedanmark Høringssvar Fra: Nanna Krüth (NAKR) Sendt: 27. marts :06 Til: Norddjurs Kommune Cc: Erhvervsstyrelsen; Emne: Banedanmarks bemærkninger til Norddjurs Kommuneplan (BDK ID: ) side 7 Kære Norddjurs Kommune. Hermed følger Banedanmarks bemærkninger til Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan: Banedanmark gør opmærksom på at Banedanmarks areal er eksproprieret til jernbaneinfrastruktur og at enhver planlægning af at anvende Banedanmarks arealer til andet formål kræver en specifik aftale med Banedanmark. Det være sig til stier, ombygning af veje og krydsninger af banen eller andet. Banedanmark gør også opmærksom på Lov om jernbane, hvor der blandt andet står anført: Sikring af baneafsnittet og driften på sporene 24. Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren 1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften, 2) føres ledninger over, under eller langs med banen, 3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder ved opstemning, eller 4) foretages arbejder i niveauoverkørsler. 25. Infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på, over og ved baneareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør det nødvendigt. Efterkommes infrastrukturforvalterens krav ikke inden for en fastsat frist, kan infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre på ejerens bekostning. Banedanmark skal således godkende projekter og arbejder uden for banens areal, hvis Banedanmark skønner det kan have indflydelse på drift og sikkerhed for banen. Med hensyn til udlæg af nye beboelsesområder og forholdet til jernbane med hensyn til støj, henvises til Miljøstyrelsens Vejledning nr : Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til samme af juli Banedanmark er således ikke ansvarlig for overholdelsen af grænseværdier for støj og vibrationer i forhold til nybyggeri. Det er alene bygherrens ansvar at sikre overholdelsen heraf. Såfremt det måtte vise sig, at Kommuneplanens realisering vil medføre en stigning i den ulovlige færdsel over jernbanespor i drift, vil Banedanmark forbeholde sig ret til at vende tilbage med krav om hegning på særligt udsatte steder. Dette kunne for eksempel være ved udlæg af nye boligområder eller rekreative anlæg som nabo til banen. Desuden forventer Banedanmark at bliver hørt såfremt, der sker udvikling af arealer i nærheden af jernbanen. Med venlig hilsen Nanna Krüth Studentermedhjælper Banedanmark Direktionssekretariatet Amerika Plads København Ø nakr@bane.dk Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?

22 4. Banedanmark Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningens bemærkninger til høringssvaret fremgår af notat fra Erhvervsstyrelsen. Se 17. Erhvervsstyrelsen. Forvaltningen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som på Banedanmarks vegne kan godkende forvaltningens svar. side 8 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

23 5. Energinet.dk Høringssvar side 9 Energistyrelsen Amaliegade København K Sendt til student_vind@ens.dk Høringssvar fra Energinet.dk til Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan marts 2017 GMA/GMA Energinet.dk har ikke i forbindelse med eltransmissionsnettet nogle bemærkninger til Norddjurs Kommunes kommuneplanforslag 2017, der giver anledning til at opfordre Erhvervsstyrelsen til statslig indsigelse af hensyn til vores lednings- /kabelanlæg eller planer for samme. Til information kan det oplyses, at Energinet.dk ejer, driver og bygger det danske el- og gastransmissionsnet, som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande. Energinet.dk ejer således eltransmissionsnettet på mere end 100 kv. For information om luftledninger og kabler på lavere spændingsniveauer bedes Norddjurs Kommune kontakte relevante netvirksomheder, som er ejer heraf. Energinet.dk har følgende tekniske bemærkninger til Norddjurs Kommunes kommuneplanforslag 2017 i relation til vores eltransmissionsnet. Tekniske bemærkninger Se kortudsnittet på side 4 som viser Energinet.dk s elanlæg i Norddjurs Kommune. Elanlæggene er vist som beskrevet nedenfor og bør fremgå af kortet i Kommuneplanen: 220 kv jordkabel (grøn linje) 150 kv jordkabel (sort stiplet linje) Station (trekant) Nedennævnte bør indarbejdes i afsnittet Højspændingsanlæg (side 199) i kommuneplanen. Der kan evt. også suppleres med linket der henviser til Energinet.dk EL. Dok. 17/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/4

24 5. Energinet.dk Høringssvar side 10 Vindmøller og andre høje genstande: Energinet.dk anmoder om, at følgende sikkerhedsafstande indskrives i retningslinjerne for Norddjurs Kommunens endelige kommuneplan. Høje genstande som fx vindmøller, antenner, lysmaster nær Energinet.dk s jordkabelanlæg bør som minimum placeres i en afstand på 50 m fra respektafstanden langs jordkabelanlæg. De ovennævnte anbefalede sikkerhedsafstand skal sikre, at placering af høje genstande ikke medfører en risiko for at fx vindmøller ikke påfører Energinet.dk s jordkabelanlæg skader ved lynnedslag, da det kan få store følger for højspændingsanlægget og ikke mindst påvirke forsyningssikkerheden. Beplantning: I deklarationsarealet for jordkabler tillader vi ikke beplantning med dybdegående rødder over vores kabelanlæg, idet rødder kan beskadige kablerne både ved gennemboring eller ved, at rødderne rykker kablerne i stykker, hvis træer vælter i storm. Energinet.dk kan om ønsket udlevere en liste over planter med ikkedybdegående rødder. Se nærmere om beskæring af bevoksning i nedenstående link Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger, der er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen. Se bl.a. side 4, 5 og 6 med illustration og afstande. Link til Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger : m+arbejde+og+tr%c3%a6besk%c3%a6ring+n%c3%a6r+luftledninger.pdf Af sikkerhedshensyn anbefaler vi kraftigt, at man har den vandrette respektafstand på 15 m til nærmeste luftledning i mente, når man planlægger beplantning jf. vejledningen, således træer ikke kan vælte indenfor respektafstanden. Forsigtighedsprincip og magnetfelter: Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater, uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler. Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden. I Danmark har vi ingen minimumsafstande eller grænseværdier, der angår eventuelle langtidsvirkninger af magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig baggrund for. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. Forsigtighedsprincippet omfatter eksponering fra magnetfeltet og er formuleret således: Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende Dok. 17/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/4

25 5. Energinet.dk Høringssvar side 11 boliger og børneinstitutioner. Begrebet tæt på kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. Forsigtighedsprincippet henvender sig således både til plan- og byggemyndigheder og til ejere af højspændingsanlæg. Energinet.dk ønsker forsigtighedsprincippet fulgt ved plan-/anlægsarbejde og anbefaler, at man følger Vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen er udgivet af Elbranchens Magnetfeltudvalg i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Få yderligere oplysning om magnetfelter og se ovennævnte vejledning på vores hjemmeside her: MILJOE/Magnetfelter/Sider/default.aspx. Generelt: Energinet.dk s elanlæg er sikret ved tinglyst deklaration. Om der planlægges, skovrejsningsområder, erhvervsområder, råstofområder(grave- /interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområder, terrænregulering el. lign. skal det understreges, at der langs vore kabelanlæg er tinglyst deklaration. Det betyder bl.a., at der indenfor en given afstand til luftledninger/jordkabler ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, eller foretages terrænændringer. Deklarationsarealet administreres meget restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt. Igangværende projekter: Vi har ingen et igangværende projekter i Norddjurd Kommune for nuværende. Fremtidige planer: Som en del af den politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgiften fra den 17. november 2016, indgår blandt andet en aftale om tilpasning af den eksisterende kabelhandlingsplan. Aftalen kan læses her. I aftalen fremgår følgende nye retningslinjer for etablering af nye anlæg og kabellægning af eksisterende anlæg: Det eksisterende transmissionsnet på 132 kv og 150 kv som udgangspunkt bevares som luftledninger. Der kabellægges på udvalgte strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse. De seks konkrete projekter i forskønnelsesplanen for 400 kv-nettet fastholdes (heraf er tre gennemført). Den oprindelige forskønnelsesplan kan læses her. Nye 400 kv-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompenserende kabellægning på udvalgte strækninger og med mulighed for kabellægning af kv-net i nærheden af 400 kv-luftledninger. Nye kv-forbindelser etableres med kabler. Dok. 17/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/4

26 5. Energinet.dk Høringssvar side 12 Disse rammer vil fremadrettet være grundlag ved valg af løsninger på konkrete anlægsprojekter og for Energinet.dk s kommende netudviklingsplaner. Energinet.dk har offentliggjort en plan for reinvesteringer, udbygninger og saneringer i transmissionsnettet (RUS-plan 2016) som kan tilgås her (se under Links i menuen til højre på siden): Kortudsnit: Kort og filer: Hvis der ønskes kort eller filer udvisende respektafstanden og deklarationsareal på konkrete strækninger, så kontakt os gerne igen. Til orientering har Energinet.dk en WMS/WFS løsning, som giver adgang til det overordnede EL-transmissionsnet (midte af ledningstracéer). Data er tilgængelige via geodata-info.dk: Kontakt gerne undertegnede ved evt. spørgsmål. Med venlig hilsen Gitte Madsen parter@energinet.dk Dok. 17/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/4

27 5. Energinet.dk Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningen har vurderet de tekniske bemærkninger, som er fremlagt af Energinet.dk. De fremlagte bemærkninger vil ligge til grund for fremtidig lokalplanlægning samt generel sagsbehandling, hvor Energinet.dk s eltransmissionsnet potentielt kan påvirkes. Eksisterende og eventuelt kommende jordkabler kan allerede tilgås af kommunen i forbindelse med konfliktsøgninger, der altid foretages ved gennemgang af nye projekter. Såfremt der kan opstå en konflikt i fremtidige projekter vil Norddjurs Kommune gå i dialog med Energinet.dk. side 13 Det skal i øvrigt bemærkes at afsnittet Højspændingsanlæg i Kommuneplan 2017 er i overensstemmelse med statens interesser i kommuneplanlægningen Det er på baggrund af ovenstående forvaltningens vurdering, at det indkomne høringssvar ikke giver anledning til rettelser/tilføjelser i Kommuneplan Nye kort og uddybende tekniske beskrivelser af konkret bearbejdning ved planlægning i nærhed til eltransmissionsnettet, bør således ikke fremgå af kommuneplanen. Som Energinet.dk selv påpeger er alle anlæg sikret med en tinglyst deklaration, som til enhver tid skal respekteres, hvilket forvaltningen vurderer med fordel kan nævnes. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Højspændingsanlæg Forvaltningen anbefaler at tilføje nedenstående tekst i afsnittet Højspændingsanlæg : Elanlæg er sikret ved tinglyst deklaration. Om der planlægges skovrejsningsområder, erhvervsområder, råstofområder (grave-/interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområder, terrænregulering eller lignende, skal det gøres i overensstemmelse med gældende tinglyst deklaration. Det betyder, at der indenfor en given afstand til luftledninger/ jordkabler, ikke uden meddelt dispensation, kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, eller foretages terrænændringer.

28 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Høringssvar side 14 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Att: Mette Widding Johannsen, Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 2017, Erhvervsstyrelsens journalnummer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal på vegne af Forsvarsministeriet anmode Erhvervsstyrelsen om at fremsætte følgende indsigelse overfor Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 2017, jf. lov om planlægning 29, stk. 1, idet kommuneplanforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til Forsvarets interesser. Støj Forsvarets og hjemmeværnets anlæg Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har bemærkninger og rettelse til kommuneplanforslagets kortbilag, der viser støjkonsekvenszonen omkring Constantia Skydebane, matr. nr. 2e, Selkær By, Kastbjerg, idet den angivne zone ikke er korrekt. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har vedlagt kortbilag, der viser den korrekte støjkonsekvenszone for skydebanen. Dato: 29. marts 2017 Sagsnr.: 2017/ Dok.nr.: Bilag: 4 Sagsbeh.: FES-EFS09 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej Hjørring Tlf.: Fax: fes@mil.dk EAN: CVR: Sagsbehandleren direkte: Tlf.: fes-efs09@mil.dk For Forsvarets skydebaner er der tilknyttet en støjkonsekvenszone med planlægningsformål (rød streg), der viser afgrænsningen af den maksimale støjbelastning, som vil gælde efter reglerne om nye skydebaner med samme aktivitetsniveau. Inden for zonen må der ikke planlægges for eller etableres nye bebyggelser, aktiviteter eller anlæg med støjfølsom anvendelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse finder, at støjkonsekvenszonerne for skydebanen skal rettes på kommuneplanforslagets kortbilag med skydebaner og støjkonsekvensområder, så det sikres, at der ikke etableres støjfølsom anvendelse indenfor zonerne i den fremtidige kommunale planlægning. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vedhæfter shape-fil med støjkonsekvenszonen, der bedes videresendt til Norddjurs Kommune til brug for kommuneplanforslagets kortbilag for skydebaner og støjkonsekvensområder. Side 1 af 4

29 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Høringssvar Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan oplyse, at Forsvarets støjkonsekvenszone for Hevring Skydeterræn stemmer overens med den angivne på kommuneplanforslagets kortbilag med skydebaner og støjkonsekvensområder Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har til orientering vedlagt kortbilag, der viser den korrekte støjkonsekvenszone for skydebanen. For Forsvarets skyde- og øvelsesterræner er der tilknyttet en støjkonsekvenszone, jf. bekendtgørelse nr af 21. december Støjkonsekvenszonen er en planlægningsmæssig støjgrænse. Inden for zonen (rød streg) må der ikke placeres støjfølsom byggeri. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vedhæfter endvidere den korrekte støjkonsekvenszone for Hevring Skydeterræn, som en shape-fil, som ligeledes bedes videresendt til Norddjurs Kommune. Naturområder og potentielle naturområder samt økologiske forbindelser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse konstaterer, at dele Hevring Skydeterræn, matr. nr. 30 m.fl., Hevring Hede m.fl., Ørsted er ny udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser. side 15 Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal anmode om, at de arealer, som er ny udpeget bliver taget ud af kommuneplanen, da en sådan udpegning vil kunne medføre begrænsninger i de nuværende og fremtidige militære aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis områderne allerede er beskyttet af national og international lovgivning om naturbeskyttelse. Økologiske forbindelser: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal anmode om, at den nye udpegning bliver taget ud af kommuneplanen, da en sådan udpegning vil kunne medføre begrænsninger i de nuværende og fremtidige militære aktiviteter. Derudover er store dele af skydeterrænet udpeget og vedtaget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og lavbundsarealer. Der er tale om eksisterende udpegninger og der kan ikke gøres indsigelse mod den fortsatte udpegning i kommuneplanforslaget. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil efterfølgende vurdere udpegningernes betydning for Forsvarets fremtidige aktiviteter og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil eventuelt senere i samarbejde med Miljøstyrelsen tage kontakt til Norddjurs Kommune for en drøftelse med henblik på områdets udtagning af udpegningerne. Sagsnr.: 2017/ Dok.nr.: Side 2 af 4

30 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Høringssvar Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Under afsnittet Retningslinjer, ønskes følgende ordlyd tilføjet: For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort. Strækningsanlæg I afsnit med redegørelsen skal Forsvarets Bygningstjeneste erstattes med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. side 16 Eventuelle henvendelser i sagen bedes rettet til sagsbehandler Inge Haugaard Nielsen eller til undertegnede. Med venlig hilsen JANE BECH chefkonsulent Chef for Ejendomsforvaltningssektionen Kortbilag: L2304 Constantia Skydebane 550A Hevring Skydeterræn Shape-filer: L2304 Constantia Skydebane 550A Hevring Skydeterræn Sagsnr.: 2017/ Dok.nr.: Side 3 af 4

31 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Høringssvar side 17

32 Etablissement: 6. Forsvarets L2304 ConstantiaEjendomsstyrelse Skydebane L2304 Constantia Skydebane Målforhold: 1:20000 meter Signaturforklaring Støjkonsekvenszone Skydebane(r) Maksimal støjbelastning Dato: 15. december 2016 Høringssvar side 18

33 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser + Økologiske forbindelser Forsvarets Ejendomsstyrelse ønsker status quo i forhold til gældende Kommuneplan 2013 med begrundelse i, at de finder udpegningerne uhensigtmæssige i forhold til Forsvarets anvendelse af arealerne. Forvaltningen anbefaler at imødekomme indsigelsen men bemærker samtidigt, at forvaltningen ønsker dialog om muligheden for udpegninger, der beskriver eksisterende forhold på Forsvarets arealer efterfølgende. Forvaltningens korrespondance med Forsvarets Ejendomsstyrelse, og uddybende bemærkninger til høringssvaret, fremgår af notat fra Erhvervsstyrelsen. Se 17. Erhvervsstyrelsen. side 19 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Forvaltningen anbefaler at der foretages flere tilrettelser som oplistet nedenfor: Støjkonsekvenszonen ved Constantia Skydebane Kortet tilpasses med korrekt markering af støjkonsekvenszone. Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser Forvaltningen anbefaler at udtage nye udpegninger til naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser, indenfor skydeterrænet ved Hevring. Udpegningerne indenfor arealet vil hermed blive som i Kommuneplan Forvaltningen anbefaler endvidere, at uddybe eksisterende tekst så det tydeliggøres, at udpegninger for Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser som udgangspunkt ikke påvirker eksisterende arealanvendelse: Den aktuelle tilstand på naturområdet (især forekomsten af planter) og den driftshistorie, der kendes og kan tolkes ud fra luftfotos, er afgørende for, om området er beskyttet eller ej. Således er det ofte muligt at fortsætte den hidtidige drift som tidligere, med samme intensitet, samme anvendelsestype og lige så ofte som hidtil. Dette er vigtige informationer i sager om dispensationer mod tilstandsændringer og i sager om overtrædelser. Økologiske forbindelser Forvaltningen anbefaler at udtage nye udpegninger til økologiske forbindelser, indenfor skydeterrænet ved Hevring. Udpegningerne indenfor arealet vil hermed blive som i Kommuneplan 2013.

34 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse Forvaltningens bemærkninger Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Forvaltningen anbefaler at tilføje følgende ordlyd under afsnittets retningslinjer: For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort. side 20 Forvaltningen anbefaler endvidere, at der indsættes et interaktivt kort med udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Det er ikke et lovkrav endnu, at det skal være indeholdt i kommuneplanen, men det bliver det med stor sandsynlighed. Desuden vil kortet medvirke til en bedre formidling af temaet. Strækningsanlæg I afsnittets redegørelse erstattes Forsvarets Bygningstjeneste med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

35 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening Høringssvar Bemærkninger til Kommuneplan 2017 fra Fjellerup og Omegns Borgerforening side 21 Projekt Strandliv Fjellerup Strand Fjellerup og Omegns Borgerforening glædede sig, i lighed med Norddjurs Kommune, da kommunen i efteråret 2015 fik meddelelse om, at Projekt Strandliv Fjellerup Strand var blevet udvalgt til forsøgsordningen med at bygge helt ned til vandet. Vi glædede os særligt over projektets karakter, som vi finder i høj grad tager hensyn til de historiske værdier ved Fjellerup Strand. Desværre synes vi at have ledt forgæves i vores søgen efter omtale af projektet, i Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan. Vi vil gerne her, give udtryk for vores store interesse i denne udviklingsmulighed for Fjellerup By og Fjellerup Strand. Vi hæfter os dog særligt ved, at det i kommuneplanforslagets redegørelse for badestrandende er beskrevet, at parkeringsmulighederne ved Fjellerup Strand er gode. Den vurdering vil vi gerne knytte en kommentar til; vi finder nemlig, at der stadig er store udfordringer i at få strandturisterne til at benytte parkeringspladserne frem for vejsideparkering langs Klitvej og sidevejene hertil. På den baggrund vil vi gerne opfordre Norddjurs Kommune til at skride til ekspropriation af ejendommen Strandvejen 41-43, som huser tidligere Restaurant Bækkelund. Bygningerne har i mange år henstået tomme og forfaldne og de udgør i høj grad en tårn i øjet på såvel byens borgere som på strandens gæster. Vi ser helt klart udvidelsen af parkeringskapaciteten i dette område, uden for strandbeskyttelseslinjen, som et oplagt og velbegrundet Ekspropriationsformål. Fjellerup og Omegns Borgerforening vil bakke op en sådan ekspropriation. Det er ligeledes vores indryk, at byens borgere vil bakke op omkring dette. Hvis det kan fremme processen, er det vores vurdering, at det vil være muligt at få nogle af byens borgere og medlemmer fra strandens grundejerforeninger til at give en hånd med, ved færdiggørelse af en ny parkeringsplads på Bækkelundgrunden. Der er faktisk vores oplevelse, at der i Fjellerup står frivillige på spring, til at komme i gang med et sådant projekt. Fjellerup og Omegns Borgerforening vil i den forbindelse gerne bidrage med organisatorisk og logistisk assistance. Skovrejsning Borgere i Fjellerup Vest, med ejendomme på Kanneshøjvej, har gjort Fjellerup og Omegns Borgerforening opmærksom på, at der er startet skovrejsning med støtte fra skovrejsningsordningen, i området mellem Kanneshøjvej og sommerhusområdet Fløden. Borgerne finder det uhensigtsmæssigt, at området mellem Fjellerup Vest og Fjellerup Strand nu tilplantes med højtstammede træer. Man påpeger, at etablering af fredskov med højtstammede træer i området nord for Kanneshøjvej, gør husene i den del af byen betydeligt mindre attraktive. Det forudses endvidere, at højtstammede træer i området syd for Fløden, med tiden, i ikke ubetydelig grad, vil fortrænge solindfaldet fra en række sommerhusgrunde, med højere energiforbrug til følge. Fjellerup og Omegns Borgerforening anerkender behovet for skovrejsning i Danmark, men vi genkender også de problematikker, som borgere i Fjellerup Vest har henledt vores opmærksomhed på. Vi skal derfor anbefale Norddjurs Kommune, at revurdere omfanget af de udpegede skovrejsningsområder i og omkring Fjellerup og Fjellerup Strand, således at der ikke udlægges mere fredskov i området, til ugunst for et i forvejen svagt boligmarked i Fjellerup. Endvidere at der ved skovrejsning generelt tages højde for mulige, afledte energimæssige konsekvenser.

36 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Projekt Strandliv Fjellerup Strand Fjellerup og Omegns Borgerforening bemærker, at projektet Strandliv - Fjellerup Strand ikke nævnes ofte i forslaget til Kommuneplan Projektet Strandliv - Fjellerup Strand bliver dog nævnt i hovedafsnittet under temaet Turisme og friluftsliv med nedenstående ordlyd: Primær prioritering er på udvikling af projektet Strandliv Fjellerup Strand, som er udvalgt til nationalt forsøgsprojekt med leg, tilgængelighed, ophold og aktivitet langs kysten som tema. Forvaltningen er dog enig i, at der ligeledes kan henvises til projektet under afnittet om Fjellerup. I forhold til bemærkningerne vedrørende parkeringsforhold og ekspropriation, tages den del af høringssvaret med i andre relevante sammenhænge. side 22 Skovrejsning Fjellerup og Omegns Borgerforening påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at et område til skovrejsning ved Kanneshøjvej og sommerhusområdet Fløden er igangsat. Forvaltningen bemærker, at det er statens mål er at fordoble skovlandskaber i Danmark i løbet af 80 til 100 år, så cirka % af landets areal i løbet af en trægeneration dækkes af skov. Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Med kommunens skovrejsningsplanlægning lægges der op til en forøgelse af skovarealet i Norddjurs Kommune. Skovrejsningsområder udpeget i kommuneplanen danner grundlag for statslig skovrejsning og for mulig statslig støtte til privat skovrejsning. Skraverede grønne arealer er udpeget til ønsket skovrejsning i området Fjellerup Vest.

37 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening Forvaltningens bemærkninger Kommuneplanen omfatter arealer udlagt til såvel ønsket som uønsket skovrejsningsområder efter følgende hovedhensyn: side 23 Ønsket skovrejsningsområder Beskyttelse af grundvands- og drikkevandsressourcer Fremme arealer til bynære friluftsinteresser Fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet Norddjurs Kommune er beriget med store skovområder. I dag er ca ha eller ca. 20 % af kommunens areal dækket af skov. Med kommuneplanen udlægges ca ha til skovrejsning. De udpegede skovrejsningsområder er således de steder, hvor det kan anbefales at rejse ny skov. Ved fuld tilplantning af disse områder vil Norddjurs Kommune være dækket af ca. 40 % skov. Uønsket skovrejsningsområder Værdifulde landskaber og områder med særligt karakteristisk geologisk indhold Værdifulde naturområder Kulturhistoriske interesseområder Med kommuneplanen udlægges ha, hvor skovrejsning er uønsket. Dermed er ca. 46 % af Norddjurs Kommunes samlede areal udpeget til områder, hvor skovrejsning er uønsket. Ønsket- og uønsket udpegede arealer til skovrejsning, i forslag til Kommuneplan 2017, er uden ændringer i forhold til gældende kommuneplan. Deraf er der allerede givet tilsagn om statslig støtte til skovrejsning i område nord for Kanneshøjvej og syd for Fløden. Netop det område, som Fjellerup og Omegns Borgerforening ønsker friholdt for skovtilplantning. For eventuelle ændringer er det en forudsætning, at Miljøstyrelsen kontaktes med henblik på, at de arealer uden eksisterende tilsagn om skovrejsning mellem Kanneshøjvej og Fløden skifter udpegning fra ønsket- til uønsket skovtilplantning. En eventuel ændring i udpegningen kan have betydning for lodsejernes anvendelse af arealerne. De vil med ændringen ikke kunne tilplante skov på de arealer, der endnu ikke er ansøgt skovrejsningstilskud på. Forvaltningen anbefaler ikke at igangsætte en proces for udtagning i forbindelse med kommuneplanen. Det fremførte forslag vil dog indgå i andre relevante sammenhænge. Fredsskov noteret på arealet (fra GIS 1. maj 2017)

38 7. Fjellerup og Omegns Borgerforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Fjellerup Forvaltningen anbefaler at uddybe eksisterende afnit om udviklingsarbejdet i Fjellerup, så projektet Strandliv - Fjellerup Strand bliver nævnt: side 24 Der er et udviklingsarbejde i gang, der har til formål at skabe sammenhæng mellem Fjellerup Strand og Fjellerup by, ligesom det skal skabe mulighed for, at turistsæsonen forlænges ud over ferieperioderne. Primær prioritering omhandler udviklingsarbejdet med projektet Strandliv Fjellerup Strand, som er udvalgt til nationalt forsøgsprojekt med leg, tilgængelighed, ophold og aktivitet langs kysten som tema. Badestrande I redegørelsesafsnittet anbefaler forvaltningen at uddybe eksisterende afsnit om Fjellerup Strand, så fokus på forbedrede parkeringsforhold nævnes: 5. Fjellerup Strand ligger i forbindelse med kommunens største sommerhusområde. Fjellerup Strand er velbesøgt. Her er flot, langstrakt badestrand og gode faciliteter i form af både indkøbsmuligheder, camping, toiletforhold og parkering. Der er Blå Flag-station ved Fjellerup Strand, hvor der afholdes en række formidlingsaktiviteter med relation til natur og havmiljø. Muligheden for optimering af parkeringsforhold undersøges i kommuneplanperioden.

39 8. Danmarks Naturfredningsforening Høringssvar Norddjurs afdeling af DN. Formand: Lars Sloth Kvædevej Grenaa Telefon: side 25 Bemærkninger til Norddjurs Kommuneplan Natur og landskab: Hollandsbjerg Enge, Ådalsbunden omkring Hejbækken (mellem Allingåbro og Ørsted) og Hevring Å samt Kolindsund er ikke udpeget som potentielle naturområder, men som særligt værdifulde landbrugsområder. De samme områder er også udpeget som områder hvor det er muligt at genetablere vådområder. Hvad kan vi regne med? DN Norddjurs vil klart foretrække at disse områder genetableres som naturområder/vådområder. DN har med glæde noteret at Norddjurs Kommune vil genetablere graveområder som natur som det fx kan ses ved Glatved. DN anbefaler, at Norddjurs Kommune stadigvæk bruger midler til at naturgenoprette de helt unikke naturområder ved Glatved Strand. Økologiske forbindelser: DN Norddjurs har noteret sig at specielt ådalene er omfattet af begrebet økologiske forbindelser Det er vi enige i, men for at det skal give mening, skal der også være en passende bræmme på land langs åerne, for at det virker hensigtsmæssigt. Skove virker også som økologiske forbindelser. Det undrer, at skovene omkring Mejlgård ikke indgår i økologiske forbindelser, da vi i Norddjurs Kommune netop har et meget stort sammenhængende skovområde gående fra Pindstrup Ryomgård og helt op til Bønnerup Gjerrild. Det ser ud som om man somme tider betragter skove som natur, og til andre tider ser dem som økologiske forbindelser. DN Norddjurs opfatter begrebet økologiske forbindelser som en form for (vild) natur, der forbinder andre naturtyper, som fx et levende hegn, der forbinder to skove. Byudvikling: DN Norddjurs synes godt om ideen med de 3 bybånd. Det er godt, at planen arbejder med omfartsvej syd om Auning. Det bør fremmes mest muligt, fordi Grenåvejens tunge trafik igennem byen splitter byen i 2 dele.

40 8. Danmarks Naturfredningsforening Høringssvar Friluftsliv: Det antydes, at de eksisterende cykel- og gangstier på Norddjursland kan forbindes til Randers, hvis banetracéet mellem Allingåbro og Randers gøres til cykelsti. Det synes vi i DN Norddjurs man skal understrege. Det er en god ide, at gennemføre stiforbindelsen i dette missing link. DN anbefaler ligeledes en mere kystnær trampesti langs klinterne ved Sangstrup og Karlby, så Nordsøstien får en tættere placering langs kysten også på denne strækning. Offentlig transport: DN Norddjurs mener det er godt, at der satses på at gøre letbanen mellem Grenå og Århus så attraktiv som muligt. Også med busforbindelser til bl.a. Auning, som er afstemt efter letbanens ankomsttider til Hornslet. side 26 Klima: Kommuneplanen indeholder en målsætning om at reducere udledninger af drivhusgasser med 20% inden år 2020 i forhold til referenceåret Danmarks Naturfredningsforening bakker 100% op om denne målsætning, og vi ser frem til en samlet energi- og klimapolitik for Norddjurs Kommune med focus på flersidige løsninger. Venlig hilsen Lars Sloth

41 8. Danmarks Naturfredningsforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Natur og landskab Danmarks Naturfredningsforening påpeger muligt sammenfald mellem særligt værdifulde landbrugsområder og områder med mulighed for genetablering af vådområder ved: 1) Hollandsbjerg Enge 2) Ådalsbunden omkring Hejbækken (mellem Allingåbro og Ørsted) og Hevring Å 3) Kolindsund I afsnittet Særligt værdifulde landbrugsområder står der: side 27 Der er udpeget store arealer som særligt værdifulde landbrugsarealer, da landbrugets interesser og fremtidige udviklingsmuligheder vægtes højt i Norddjurs Kommune. Udpegningerne er ikke sket i forhold til arealernes sårbarhed. Der kan derfor være miljømæssige hensyn, som stiller særlige krav til driften af arealerne. Der er sammenfald mellem de to udpegninger, men der er ikke tale om en konflikt. Der er tale om udpegning af 1) eksisterende forhold, og 2) mulige fremtidige projekter. Områderne bruges i dag som landbrugsarealer. I forbindelse med indledende øvelser til et vådområdeprojekt vil det derfor indgå som en naturlig del, at vurdere om visse områder kan udtages af hidtidig drift. Forvaltningen anbefaler jf ovenstående ingen ændringer i teksten eller kort, da der ikke er en interessekonflikt. Økologiske forbindelser Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at en passende bræmme på land langs åerne bør tages med i udpegningen for økologiske forbindelser for at udpegningen giver mening. Forvaltningen bemærker, at de steder, hvor landskabets anvendelse og udformning giver anledning til det, er landområder omkring vandløbene medtaget i udpegningen. Forslag til tilpasninger på konkrete områder skulle være indsendt i høringsperioden. Danmarks Naturfredningsforening stiller endvidere spørgsmålet om hvorfor Mejlgårdskovene ikke er udpeget som økologiske forbindelser når andre store skovområder er det. Forvaltningen bemærker at det skyldes nedenstående: 1) Økologiske forbindelser er en udpegning om eksisterende forhold, hvor der sker en udveksling af dyre- og plantearter, også mere end hjortevildt. Desuden er der tale om større sammenhængende arealer. 2) Dele af Løvenholmskoven er udpeget som Natura 2000-områder for naturtyper som forskellige tørvemoser og nogle skovtyper. Områderne ligger spredte med produktionsskov ind imellem. 3) Kommunen vurderer, at der kan ske en vis udveksling af dyre- og plantearter mellem områderne, hvorfor Natura 2000-områderne, i Kommuneplanen, er forbundet i temaet økologiske forbindelser. 4) Norddjurs Kommune vurderer også, at der sker/kan ske en vis udveksling mellem moseområderne i Løvenholmskovene og Ramten skov, herunder de ikke-udnyttede arealer i Fuglsø Mose.

42 8. Danmarks Naturfredningsforening Forvaltningens bemærkninger side 28 Friluftsliv Af høringssvaret fremgår det, at Danmarks Naturfredningsforening ønsker at fremhæve men mulige forbindelse til Randers, hvis banetracéet mellem Allingåbro og Randers gøres til cykelsti. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at den nuværende ordlyd i afsnittet Adgang til naturen ikke bør fremhæves før der er mere konkrete planer herom. Der er etableret sammenhængende cykelsti på det nedlagte jernbanetracé mellem Ryomgård og Allingåbro. Denne forbinder Gjerrildbanestien med Gjerrild og det rekreative stinet mellem Nord- og Syddjurs. Banetracéet fortsætter indtil Randers, hvilket gør det muligt at forlænge cykelstien yderligere. Danmarks Naturfredningsforening forslag om en mere kystnær trampesti ved Sangstrup og Karlby anbefales at blive vurderet i den fremadrettede planlægning af nye stiforbindelser. Generelt Forvaltningen har ikke bemærkninger til de dele af høringssvaret, der ikke vedrører forslag til ændringer eller tilføjelser i kommuneplanen. Forvaltningen gør dog opmærksom på, at de dele af høringssvaret kan behandles i andre relevante sammenhænge. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

43 9. Flemming Seiersen Høringssvar side 29 Fra: Sendt: 20. april :06 Til: institution Plan Emne: Forlag til kommuneplan 2017 indsendt Kategorier: Jakob Nis modtager den også. Navn: Flemming Seiersen Adresse: Hevringvej 7 Postnummer og by: 8950 Ørsted Dit høringssvar: Jeg støtter mindretalsudtalelsen fra Mads Nicolajsen om Ørsted - nemlig, at arealet ved Sygehusvej nu udlægges til byzone, og at mulighederne for fremtidig byzone på et areal vest for Ørsted Børneby og Skyttevej undersøges. Ved godt, at der stadig er ledige byggegrunde på Østerbakken, men med ovenstående forslag tænkes langsigtet. Af forslaget til kommuneplan fremgår det, at Ørsted som en del af bybånd vest er et potentielt område for tiltrækning af nye indbyggere. Det er jeg enig i. I 2016 er der således kommet netto 47 nye indbyggere i Ørsted Skoledistrikts område. Og det holder i 2017 med yderligere en netto-tilvækst på 3 de første tre måneder. Det skyldes antagelig de mange aktiviteter og omtale af initiativer i Ørsted som "landsbyen, der ikke ville dø". Venlig hilsen Flemming Seiersen 1

44 9. Flemming Seiersen Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningen gør opmærksom på, at revidering af kommuneplanen ikke giver mulighed for at udlægge nyt areal til byzone. Udlæg af arealer til byzone kan kun ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan. side 30 Jf. dialog med Erhvervsstyrelsen i den offentlige høringsperiode skal forvaltningen gøre opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udlægge nye arealer til boligformål medmindre et tilsvarende, allerede rammelagt areal, udtages. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det for nuværende er nødvendigt at foretage sådanne ændringer. Såfremt behovet for yderligere udlæg i Ørsted bliver aktuelt, vil det være muligt, at revidere eksisterende udlæg for at muliggøre nye. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

45 10. Anni Reintoft Høringssvar side 31 Fra: Sendt: 20. april :12 Til: institution Plan Emne: Forlag til kommuneplan 2017 indsendt Kategorier: Jakob Nis modtager den også. Navn: Anni Reintoft Adresse: Hevringvej 7 Postnummer og by: 8950 Ørsted Dit høringssvar: Jeg tilslutter mig mindretalsudtalelsen fra Mads Nikolajsen om udlægning af areal ved Sygehusvej i Ørsted til byzonen. Samtidig bør muligheder for fremtidig byzone på arealerne vest for Ørsted Børneby og vest for Skyttevej undersøges. Dermed tager vi højde for en kommende udvikling i Ørsted, som jo allerede er godt i gang. Venlig hilsen Anni Reintoft 1

46 10. Anni Reintoft Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningen gør opmærksom på, at revidering af kommuneplanen ikke giver mulighed for at udlægge nyt areal til byzone. Udlæg af arealer til byzone kan kun ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan. side 32 Jf. dialog med Erhvervsstyrelsen i den offentlige høringsperiode skal forvaltningen gøre opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udlægge nye arealer til boligformål medmindre et tilsvarende, allerede rammelagt areal, udtages. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det for nuværende er nødvendigt at foretage sådanne ændringer. Såfremt behovet for yderligere udlæg i Ørsted bliver aktuelt, vil det være muligt, at revidere eksisterende udlæg for at muliggøre nye. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

47 11. Lyngby og Omegns Borgerforening Høringssvar side 33 Fra: Sendt: 23. april :29 Til: institution Plan Emne: Forlag til kommuneplan 2017 indsendt Kategorier: Jakob Nis modtager den også. Navn: Lyngby og Omegns Borgerforening Adresse: Fladstrupvej 43 Postnummer og by: 8570 Trustrup Dit høringssvar: Lyngby borgerforening ønsker at der bliver mulighed for yderligere boliger omkring Lyngby og i nærheden af Toubro Børneby. Borgerforeningen ønsker at understøtte vores børneby og ønsker at 8570-området får fordel af letbanen i fremtiden. Lyngby Borgerforening vil gerne i dialog med kommunen om yderligere boligudbygning i 8570 området. Per Brahe Elgaard Kristensen Formand Lyngby Borgerforening 1

48 11. Lyngby og Omegns Borgerforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar side 34 Jf. dialog med Erhvervsstyrelsen i den offentlige høringsperiode skal forvaltningen gøre opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udlægge nye arealer til boligformål medmindre et tilsvarende, allerede rammelagt areal, udtages. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det for nuværende er nødvendigt at foretage sådanne ændringer. Såfremt behovet for yderligere udlæg i Lyngby bliver aktuelt, vil det være muligt, at revidere eksisterende udlæg for at muliggøre nye. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

49 12. Asger Therkelsen Høringssvar side 35 Fra: Sendt: 23. april :26 Til: institution Plan Emne: lavbundsarealer Kategorier: Jakob Høringssvar til kommuneplan Et areal på ejendommen Ravnsbækgårdvej 1, 8961 Allingåbro er i kommuneplan 2017 foreslået indtegnet som lavbundsareal. Arealet er beliggende sydvest for ejendommen og er højtbeliggende i terrænet med fald til siderne. Det er uden naturlig vandtilførsel og ikke vandlidende på nogen måde. Det kan derfor aldrig blive karakteriseret som et lavbundsareal. Indsendt af arealets ejer Asger Therkelsen Ravnsbækgårdvej Allingåbro 1

50 12. Asger Therkelsen Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Udpegningen af lavbundsarealer er ikke ændret i forhold til Kommuneplan Arealet på den nævnte ejendom er derfor også udpeget i forslaget til Kommuneplan Der er to typer udpegning af lavbund 1) Udpegning i forhold til risiko for okkerudvaskning 2) Mulighed for at genoprette området til vådområde. Ved den nævnte ejendom vedrører udpegningen kun risikoen for okkerudvaskning. Det er et kort, der er udarbejdet af Aarhus Amt, som kommunerne efterfølgende har overtaget. Det er ikke et tema, der bliver opdateret. side 36 Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

51 13. Bestyrelsen for SF Norddjurs Høringssvar side april 2017 Høringssvar til Kommuneplan 2017 Det står i indledningen til kommuneplanforslaget, at den skal fastlægge rammerne for kommunens udvikling i de næste 12 år og være styringsværktøj for kommunens administration af for eksempel plan- og byggelovgivningen. For at fastholde det langsigtede perspektiv vil vi pege på følgende fire punkter: 1. Trustrup/Lyngby I et 12-års perspektiv skal der være visionære planer for udviklingsområder. Med letbanens åbning er Trustrup/Lyngby et sådant område. Derfor støtter SF-Norddjurs mindretalsudtalelsen til kommuneplanen med forslag om grønt plantebælte og udlægning til forskelligt byggeri mellem Grønlandsvej og Lyngbyvej fra letbanestationen til Toubro Børneby. SF-Norddjurs pegede allerede på behovet for overordnet planlægning for området i høringssvar til udviklingsstrategi i 2012 og kommuneplan 2013 for at initiere udvikling af området og være klar til letbanens åbning og forslaget er i øvrigt helt i tråd med den Udviklingsplan for Trustrup/Lyngby 2015, som kommunen har udarbejdet i samarbejde med borgergrupper i området. 2. Tangkæret/Ørsted Vi støtter forslaget om at søge at gøre området ved Sygehusvej i Ørsted til byzone, da det vil have stor værdi med attraktive boligområder i Ørsted i den nordvestlige del af kommunen. Tangkærets natur og herlighedsværdi gør arealet ved Sygehusvej ekstra attraktivt til boliger. 3. Naturen skal beskyttes og tjene os Anvendelse af naturen til rekreative formål, aktiv fritid, turisme og nu også i klimaindsatsen gør det nødvendigt også her at arbejde meget langsigtet. Kommunen har også en forpligtelse til at sikre det åbne land og jordbruget, så derfor foreslår vi, at der igangsættes en proces for jordfordeling mellem landbrug og natur. Jordfordeling til gavn for både natur og landbrug kan især bruges i fugtige engstrøg som f.eks. langs Randers Fjord og Grund Fjord. Disse arealer er i dag splittet op i et utal af smalle marker, som det er svært at bruge til noget. Her kan en jordfordeling føre til sammenhængende enge med mulighed for ekstensiv græsning og gode jagtmuligheder. Det er vigtigt at forskellige interessenter sammen med kommunen finder en vej til at se natur og landbrug i sammenhæng med hinanden. Vi foreslår, at processen sættes i gang ved, at der sammensættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra landbrugsorganisationer og Dansk Naturfredningsforening, som sammen med kommunen skal udstikke principper for jordfordeling, således at det kan indgå i Kommuneplan Side 1 af 2

52 13. Bestyrelsen for SF Norddjurs Høringssvar 4. Havneområdet i Grenaa Endelig vil vi pege på behovet for at gøre havneområdet i Grenaa imødekommende og attraktivt for den enkelte borger og for turister. Både området omkring Havneplads og Strandgade og Grenaa Sydhavn har store udviklingspotentialer. Det har en bedre sammenbinding af de to områder også. Havneområdet typisk er et sted, hvor man som privatperson kommer for at opleve havnens aktiviteter og beskue hav og horisont, så derfor foreslår vi, at der laves en offentligt tilgængelig udkiksplatform. Den kan samtidig give en fodgængerpassage over Kattegatvej, f.eks. ved Grenåen. Den vil være dragende og signalere åbenhed og imødekommenhed og at der er plads til at nyde havneområdet, Kattegat og å-miljøet.. side 38 Med venlig hilsen Bestyrelsen for SF Norddjurs. V/ Jytte Schmidt Søndergade 21, Vivild. Side 2 af 2

53 13. Bestyrelsen for SF Norddjurs Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar side Trustrup/Lyngby Jf. dialog med Erhvervsstyrelsen i den offentlige høringsperiode skal forvaltningen gøre opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udlægge nye arealer til boligformål medmindre et tilsvarende, allerede rammelagt areal, udtages. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det for nuværende er nødvendigt at foretage sådanne ændringer. Såfremt behovet for yderligere udlæg i Trustrup/Lyngby bliver aktuelt, vil det være muligt, at revidere eksisterende udlæg for at muliggøre nye. 2. Tangkæret/Ørsted Forvaltningen gør opmærksom på, at revidering af kommuneplanen ikke giver mulighed for at udlægge nyt areal til byzone. Udlæg af arealer til byzone kan kun ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan. 3. Naturen skal beskyttes - og tjene os Det er forvaltningens anbefaling at vurdere høringssvarets forslag til jordfordeling mellem landbrug og natur i forbindelse med næste revision af kommuneplanen. 4. Havneområdet i Grenaa Forvaltningen anbefaler at medtage de fremførte forslag i andre relevante sammenhænge. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

54 14. Danmarks Vindmølleforening Høringssvar 8500 Grenaa side 40 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa 24. april 2017 Danmarks Vindmølleforenings bemærkninger til Kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har fremlagt forslag til Kommuneplan 2017 (KP17), som blandt andet vil danne grundlag for udbygning og planlægning for vindmøller i kommunen de kommende år. Det er 15 år siden, at der sidst blev opsat vindmøller i Norddjurs kommune. Denne tilbageholdenhed er ikke i overensstemmelse med borgernes ønsker: I en netop offentliggjort meningsmåling foretaget af analysebureauet Wilke for EnergiWatch svarer næsten 60 pct. af de adspurgte, at de er "helt enige" eller "enige" i, at der gerne må installeres flere vindmøller i den kommune, de bor i. Danmarks Vindmølleforening har på baggrund af forslaget på - følgende bemærkninger: Kritisabel udtagning af nuværende vindmølle områder Forslaget til KP17 udtager samtlige seks tidligere udlagte vindmølleområder i Norddjurs Kommune, hvor der er mulighed for opsætning af vindmøller med en møllehøjde på m. Kommunerne skal - hvilket fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen redegøre for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningerne af arealer til opstilling af vindmøller, der medfører en reduktion i kapaciteten. Det er ikke klart, hvilket planlægningsmæssigt hensyn og hvilken afvejning af forskellige interesser, der ligger til grund for denne udtagning. Tværtimod fremgår det af den tidligere temaplan for vindmøller, at Norddjurs Kommune har et stort potentiale for at udlægge arealer til vindmøller. Vindmøllesekretariatet screenede kommunen og fandt 17 potentielle områder, der endte med at blive reduceret til seks. Med henvisning til igangværende helbredsundersøgelse går man tilsyneladende imod tilladelser til opstilling af vindmøller. Miljøministeren har i skrivelse til Ringsted kommune gjort det klart, at helbredsundersøgelsen ikke anses som en planlægningsmæssig begrundelse for at udtage et vindmølleområde af kommuneplanen. Udtagningen er i strid med en statslig interesse i, at Danmarks energiforsyning inden 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, og at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af el-forsyningen. I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale. Aftalen betyder bl.a., at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020, hvormed landmøllekapaciteten forventes at stige 500 MW på trods af nedtagning af gamle møller. Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at kommunen i KP17 viderefører de seks områder uændret fra KP13.

55 14. Danmarks Vindmølleforening Høringssvar side 41 Kritisabel begrænsning af møllehøjde Såfremt de seks områder udtages, indeholder forslaget til KP17 alene områder med eksisterende vindmøller. For disse områder er der en højdebegrænsning på 70 meter med undtagelse af 92 meter for Hollandsbjerge Enge og uspecificeret højde for Veggerslev området. Det er dermed forslagets konsekvens, at der i Norddjurs Kommune fremadrettet ikke kan planlægges for møller over 70 meter - dog 92 meter ved Hollandsbjerge Enge. Begrænsning af møllestørrelse skal være begrundet i planlægningsmæssige hensyn og bygge på en konkret afvejning af forskellige interesser. Det er ikke klart, hvilket planlægningsmæssigt hensyn, der ligger til grund for begrænsningen i møllehøjder. Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at kommunen udelader højdebegrænsningen, således der kan planlægges inden for de kommunale rammer på op til 150 meter eller efter en konkret vurdering af det enkelte område. Norddjurs kommune som vindmøllefrit område Det er med energiforliget afgørende, at kommunerne fortsat lever op til deres ansvar for planlægning af vindmøller på land. Vi ser derfor med bekymring på forslaget til KP17, som fremfor at skabe et reelt grundlag for en mulig udbygning frem mod 2020, sætter utidssvarende begrænsninger for samme. Den nuværende tilskudsordning til vindmøller ophører pr. 21. februar En ny ordning er endnu ikke på plads, men set i lyset af EU krav vil en ny ordning med stor sandsynlighed blive baseret på udbud. Da de foretrukne møller på markedet 3 til 3.3 MW & 150 m - er væsentlig billigere end mindre møller pr. produceret kwh, er højdebegrænsningen i forslaget til KP17 reelt et signal om, at man ønsker at gøre Norddjurs kommune til et vindmøllefrit. Det er utænkeligt, at 70/92 m høje vindmøller kan klare sig i en udbudsrunde i forhold til 150 m vindmøller. Norddjurs kommune som CO2 neutral kommune Ifølge Energiregnskab 2015 udarbejdet af Region Midt er CO2 belastningen pr. borger i Norddjurs kommune på 5.7 ton pr. år svarende til totalt ton CO2. De i nuværende kommuneplan seks udlagte vindmølleområder giver mulighed for opsætning af 33 vindmøller med højder meter. Bliver dette potentiale fuldt udnyttet, vil det medføre en el-produktion svarende til en CO2 fortrængning på ton pr. år, hvilket vil betyde, at Norddjurs kommune bliver en CO2 neutral kommune. Som fremført af Steen Hildebrandt på konferencen 29. marts: Norddjurs Kommune er en del af helheden, ingen kan ikke stå alene eller stille os udenfor verdens dagsorden med arbejdet i klimaforandringerne og nedbringelse af drivhusgasser på verdensplan. Norddjurs kommune har potentialet til at yde et bidrag til nedbringelse af klimagasser. Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at dette potentiale udnyttes.

56 14. Danmarks Vindmølleforening Høringssvar Danmarks Vindmølleforening har ikke yderligere bemærkninger til høringsmaterialet men står naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til høringssvaret. Med venlig hilsen side 42 Jens Peter Hansen Energipolitisk senioranalytiker Danmarks Vindmølleforening / jh@dkvind.dk

57 14. Danmarks Vindmølleforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Vindmølleplanen er taget ud som følge af kommunalbestyrelsens beslutning den 14. juni Her er det i stedet besluttet, at arbejde med udarbejdelsen af en energi- og klimapolitik for Norddjurs Kommune. Arbejdet med udarbejdelsen af en energi- og klimapolitik er påbegyndt i februar 2017 og det forventes at en politik fremsættes til endelig vedtagelse i kommunalbestyrelsen i august side 43 En energi- og klimapolitik vil sætte rammen for fremtidens energi- og klimaarbejde i Norddjurs Kommune, den vil derfor favne bredere end vindmøller alene. Den har til formål at sætte ind på flere områder indenfor på energi og klimatilpasning. Politikken forventes at være grundstenen for en samlet handleplan og indsatsplan på energi og klimaområdet for hele Norddjurs Kommune, som forventes udarbejdet i år Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

58 15. Djursland Landboforening Høringssvar side 44 Norddjurs Kommune 20. april 2017 Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune Generelle budskaber til kommuneplanen: Landboforeningen har med interesse læst Norddjurs Kommunes forslag til kommuneplan Der er mange interesser at tilgodese i det åbne land, og landbruget ønsker at være en positiv medspiller. Grundlæggende er det er dog vigtigt at understrege, at frivillige aftaler er afgørende, og eventuelle nye tiltag sker imod fuld kompensation. Djursland Landboforening finder det vigtigt, at kommuneplanen aktivt forholder sig til landbrugserhvervets udvikling, således landbruget forsat kan have en effektiv produktion. Samtidig er der også et stort ønske om, at sikre en gensidig god dialog mellem kommune og lodsejere. I en tid hvor man må forvente, at den målrettede regulering bliver et tiltagende styringsværktøj, tegner der sig en række nye udfordringer. Særligt her har foreningen et ønske om, at både forening og berørte lodsejere inddrages tidligt i processen. På denne måde kan man bedre sikre at tiltag og ændringer, tilgodeser miljø, erhverv og øvrige interesser på en hensigtsmæssig måde. Kommentarer til de enkelte afsnit i kommuneplanen: Det åbne land udgør fundamentet for jordbrugserhvervet. Det er derfor vigtigt, at de udstukne rammer fortsat giver mulighed for landbrugsproduktion i Norddjurs Kommune. Kommentarer til de enkelte temaer herunder skal læses i denne kontekst. Byer og landsbyer I kommunen er udpeget tre bybånd; Øst, Vest og Midt. I den forbindelse skal påpeges, at landboforeningen ønsker, at der tages hensyn til eksisterende husdyrproduktioner ved bebyggelse i tilknytning til eksisterende byer, samt at landbrugenes udviklingsmuligheder ikke begrænses af nye arealudlæg til byudvikling. Kommunen bedes således om at tage hensyn til evt. husdyrproduktioner, når der laves rammer for byudvikling. Turisme og friluftsliv Adgang til naturen Kommunen beskriver bl.a., at der i planperioden skal etableres nye og sammenhængende stier i Naturpark Randers Fjord. Dette gøres formentlig med afsæt i, at fokus i Naturparken er friluftsliv og turisme, hvor der ønskes bedre adgang til at fremvise fjorden og naturen omkring den. Landboforeningen bakker op om, at flere kan nyde vores skønne landskab. Det er dog en forudsætning, at evt. øget adgang sker efter aftale med den berørte lodsejer. Da det er frivilligt, er det således også i orden at sige nej tak. Alle tiltag, der kan aftales, skal endvidere kompenseres, såfremt de medfører økonomiske tab for lodsejeren. Føllevej Rønde Tlf

59 15. Djursland Landboforening Høringssvar Erhverv Jordbrug Landboforeningen finder det yderst positivt, at kommunen har som mål at Sikre muligheden for at drive rationelt og bæredygtigt jordbrug samt at Videreudvikle på den nuværende styrkeposition indenfor fødevareproduktion. Det viser, at kommunen anerkender, at landbrugserhvervet er en vigtig del af Norddjurs Kommune. Særligt værdifulde landbrugsområder Der er udpeget store arealer som særligt værdifulde landbrugsarealer, da landbrugets interesser og fremtidige udviklingsmuligheder vægtes højt i Norddjurs Kommune. Udpegningen bifaldes med afsæt i to forhold. For det første følger udpegningen den statslige udmelding om, at: forbruget af landbrugsjord til andre formål ikke bliver større end højst nødvendigt. For det andet inkluderes både de intensivt drevne landbrugsarealer og de mere ekstensivt drevne, hvor anvendelsen allerede i dag er meget differentieret (f.eks. husdyr, planteavl men også deltids- /hobbybrug). De fleste arealer vil således som følge af deres respektive anvendelse være værdifulde for den produktionsform de indgår i. Placering af store husdyrbrugs bygninger Udpegningen er rettet mod store barmarksprojekter.det vil sige husdyrbrug over 500 dyreenheder, som placeres i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri. Dyreenhedsbegrebet forsvinder efter den 1. august 2017, hvorfor der bør findes en anden definition. Norddjurs Kommune har udpeget ét område nord for Grenaa. Dette område ligger i umiddelbar nærhed til et område udpeget som fremtidig byzone. Disse to udpegninger synes i konflikt med hinanden, da husdyrbrugene jf. gældende lovgivning skal overholde en beregnet afstand til bl.a. fremtidig byzone. Det synes endvidere mærkværdigt, at der i en landbrugskommune som Norddjurs kun kan udpeges ét egnet sted til store husdyrbrug uden tilknytning til eksisterende bygninger. Hvis kommunen reelt ønsker, at kommuneplanen skal have en funktion i forhold til den fremtidige placering, må der nødvendigvis udpeges yderligere egnede placeringsmuligheder. Mobilitet Veje En del af landmændene på Djursland har ligesom resten af landet i kraft af strukturudviklingen deres arealer fordelt over større områder. Det er derfor afgørende, at markerne kan passes med den nødvendige maskinkraft. Kommunen henstilles derfor til følgende i sin udmøntning af mobilitetsstrategien: side 45 ikke at hindre kørsel med landbrugsmaskiner på eksisterende veje ikke at lukke eksisterende adgang fra vej til mark (markoverkørsler) ikke at hindre passage for landbugsmaskiner i form af helleanlæg eller lignende at udforme vejbump så de problemfrit kan passeres med landbrugsmaskiner med tunge redskaber (stejlhed og længde) Specielt de større husdyrproduktioner har også brug for daglig varetransport til og fra bedriften. Det er således også vigtigt, at adgangsvejene til bedrifterne har en vedligeholdelsesstandard, så de kan håndtere tung trafik. Kommunen bedes således i sin prioritering af midler også tilgodese den løbende vejvedligeholdelse også af de mindre veje.

60 15. Djursland Landboforening Høringssvar Natur og landskab Naturområder og potentielle naturområder Kommunen har udarbejdet Naturkvalitetsplan 2017, hvori den beskyttede natur målsættes, og det beskrives, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem de beskyttede naturområder. Det ønskes at skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer uden spærringer. I naturkvalitetsplanen er der således udpeget en række potentielle naturbeskyttelsesområder, som er arealer i omdrift, der vil kunne bidrage til at øge natursammenhængen i landskabet, hvis de tages ud af omdrift. Det fremgår, at udpegningen alene er et krav til offentlige myndigheder om at anvende planlægningsmuligheder og EU-støtteordninger mv. i disse områder. Dog kan man forestille sig, at et areal udpeget som potentielt naturbeskyttelsesområde ikke må tilplantes (skovrejsning uønsket) og ikke må bebygges (her tænkes på barmarksanlæg). Således kan en ellers kun for myndigheder bindende udpegning få konsekvenser for lodsejerne. Kommunen bedes være opmærksom på denne mulige konflikt. side 46 Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Kommunalbestyrelsen har som mål at sikre og udbygge Grønt Danmarkskort. Så vidt vi kan se, er selve kortet ikke udarbejdet endnu. Der er derimod fastlagt principper for kortlægningen. Det er derfor ikke muligt at kommentere på selve udpegningen. Kommunen har et ønske om, at udpegningen til Grønt Danmarkskort kan inspirere ejere til deres egen indsats for naturen og således bidrage til kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte forbindelser mellem naturområder. Landboforeningen hæfter sig især ved, at Grønt Danmarkskort ikke medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, fordi udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter for eksempel husdyrbrugsloven. Landboforeningen er enig i ovenstående, og det skal hermed præciseres, at det er afgørende, at udpegningen heller ikke får retslige bindinger på landbrugsjord i fremtiden. Lavbundsarealer Landboforeningen hæfter sig ved, at udpegningen ændrer ikke på, at etablering af vådområder er baseret på frivillighed. Det er vigtigt, at kommunen følger denne praksis, hvor det også er fuldt legalt at sige nej tak til at deltage i et vådområdeprojekt. Naturpark Randers Fjord Et af målene for naturparken er, at der skal skabes mulighed for bedre adgang til fjorden med nye aktiviteter inden for turisme og andre erhverv. Som beskrevet tidligere er det en forudsætning, at evt. øget adgang sker efter aftale med den berørte lodsejer. Klima og energi Landbruget vil gerne være aktiv medspiller i processen frem mod et bedre klima. Husdyrgødningen kan anvendes i biogasanlæg, hvorved der produceres vedvarende energi. Landbruget opfordrer Norddjurs Kommune til, at de kommende udfordringer vedrørende håndtering af kraftigere regnskyl, både tilgodeser behovet for afvanding af byarealer samt landbrugsarealer. En optimeret afvanding vil bidrage til, at de energi- og næringsstofmæssige ressourcer, der er tilført et areal ved opdyrkning, også fraføres igen ved høst.

61 15. Djursland Landboforening Høringssvar Vand Grundvand og drikkevand Norddjurs Kommune står overfor udarbejdelse af indsatsplaner i den kommende periode. For at planerne bygger på nyeste data er det ønskeligt, at landboforeningens lokale viden og adgang til data inddrages. Landboforeningen vil gerne understrege behovet for, at der i de kommende indsatsplaner arbejdes med grænseværdier samt stigende/faldende tendenser i forhold til nitrat og pesticider. Dermed foretages der kun indgreb af stor betydning for borgere, vandværker og landbrug, hvor det er påvist at være nødvendigt. side 47 Overfladevand Målene for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande fastsættes fremover i de statslige vandområdeplaner. Kommunen skal efter vedtagelsen udarbejde handleplaner for de af staten vedtagne vandplaner. Vandløbenes fysiske tilstand er ikke nævnt i kommuneplanen. Vandløbsvedligeholdelsen er beskrevet i de enkelte vandløbsregulativer. I kommuneplanen indgår heller ikke noget om afvanding. Dette giver anledning til undren, idet vandløbslovens formål er todelt i forhold til afvanding og miljø: 1: Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2: Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i forhold til anden lovgivning. Kommunen bedes således indskrive hensyn til afvanding i kommuneplanen, Kommunen gøres i den forbindelse opmærksom på, at et velfungerende vandløb med god afvandingsevne for de tilstødende marker er nødvendigt for, at afgrøderne kan optage flest muligt af de tilførte næringsstoffer, Således giver veldrænede marker afgrøder i god vækst og deraf følgende lavere udvaskning af næringsstoffer. Spildevand Spildevandsplaner skal medvirke til at opnå de kommende vandplaners målsætning. Ved spildevandspåvirkede vandløb bør spildevandsindsatsen afsluttes, inden der evt. tages yderligere virkemidler til opnåelse af vandløbenes miljømål i brug, da det er sandsynligt, at spildevandsindsatsen alene kan føre til målopfyldelse i en del vandløb. Med venlig hilsen Hans Gæmelke Formand for Djursland Landboforening

62 15. Djursland Landboforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Generelt Forvaltningen har ikke bemærkninger til de dele af høringssvaret, der ikke vedrører forslag til ændringer eller tilføjelser i kommuneplanen. Forvaltningen gør dog opmærksom på, at de dele af høringssvaret kan behandles i andre relevante sammenhænge. side 48 Placering af store husdyrbrugs bygninger Angivelsen af 500 Dyreenheder er anvendt for at give et billede af at det er de store landbrug der er tale om. Der er ikke fremsat en ny definition for hvad der menes med store husdyrbrug. I praksis har grænsen på 500 Dyreenheder ikke afgørende betydning, da der vil kunne godkendes anlæg på eksempelvis 300 eller 2000 dyreenheder inden for området. For at undgå forvirring tilrettes teksten så dyreenhedsbetegnelsen udgår. Områdets placering i forhold til fremtidigt byområde behøver ikke at give konflikter. Husdyrproduktioner med stor geneafstand kan dog med fordel placeres i den nordlige del af områder, for at begrænse behovet for lugtreducerende tiltag. Norddjurs Kommune har valgt at fokusere på individuelle vurderinger i forbindelse med konkrete ansøgninger om placering af store husdyrbrugs bygninger. Begrundelsen er, at alle hidtidige ansøgere har søgt om placering af bygningerne på jord, der i forvejen hører til ejendommen. Udpegningen af en række områder vil derfor kun få begrænset effekt. Vurderingerne fortages typisk meget tidligt i processen, hvor mulighederne for placering undersøges i dialog med ansøger før er indsendes en egentlig ansøgning. Kommer der et stort projekt, hvor det er aktuelt at købe jord vil Norddjurs kommune følge samme fremgangsmåde med en tidlig vurdering af muligheder. Udpegningen af flere områder sikre heller ikke at der kan erhverves arealer inden for udpegningen, da det er op til den enkelte lodsejer om arealerne kan købes. Mobilitet Forvaltningen anbefaler at medtage opmærksomhedspunkterne i andre relevante sammenhænge og ved konkret planlægning. Natur og landskab Forvaltningen er opmærksomme på de mulige konsekvenser ved de nævnte udpegninger og anbefaler at medtage de fremførte opmærksomhedspunkter i fremadrettet planlægning. Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Det Grønne Danmarkskort vil fremtidigt kunne ses på plansystem.dk. Lige nu er Miljøstyrelsen (den del, der tidligere hed Naturstyrelsen og SVANA) og Erhvervsministeriet i gang med udredningsarbejdet omkring, hvordan Det Grønne Danmarkskort skal implementeres i PlansystemDK. Kommunerne kan derfor ikke indberette udpegningerne som selvstændige udpegninger. Man kan følge med på PlansystemDK s hjemmeside. Overfladevand Forvaltningen ser ikke grund til at beskrive vandløbenes fysiske tilstand i kommuneplanen. Dette er til gengæld gjort på kommunens generelle hjemmesider om natur og miljø. Det dobbelte hensyn i vandløbsloven kan fremhæves ved at tilføje uddybende beskrivelse i afsnittet Overfladevand.

63 15. Djursland Landboforening Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Overfladevand Forvaltningen anbefaler at indskrive nedenstående i afsnittet Overfladevand : side 49 Ifølge vandløbslovens formålsparagraf ( 1), skal kommunens administration af vandløbene ske under hensyntagen til både afvandingsmæssige og miljømæssige interesser. Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Forvaltningen anbefaler, at der indsættes et interaktivt kort med udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Det er ikke et lovkrav endnu, at det skal være indeholdt i kommuneplanen, men det bliver det med stor sandsynlighed. Desuden vil kortet medvirke til en bedre formidling af temaet. Bemærk: Ovenstående forslag er ligeledes nævnt under Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan i høringssvaret til 6. Forsvarets Ejendomsstyrelse.

64 16. Vejdirektoratet Høringssvar side 50 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Sendt pr. til: plan@norddjurs.dk. Dato 24. april 2017 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon Dokument 17/ Side 1/3 Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 2017 Norddjurs Kommune har forslag til Kommuneplan 2017 i offentlig høring i perioden frem til den 24. april Vejdirektoratet har ikke bemærkninger til Norddjurs Kommunes kommuneplanforslag 2017, som giver anledning til at opfordre til statslig indsigelse jf. planlovens 29, stk. 1. Vejdirektoratet har følgende bemærkninger til kommuneplanforslag 2017: Det overordnede vejnet Vejdirektoratet bemærker, at Kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer, der fastlægger det overordnede trafikvejnet indenfor Norddjurs Kommune, og at statsvej nr. 401, Aarhus Grenaa, rute 15, og statsvej nr. 415, Randers Grenaa, rute 16, begge indgår. Vejdirektoratet har noteret sig, at I Djurs Mobilitetsstrategi er det besluttet, at det er Djurslandskommunernes vision, at Djurslandsmotorvejen (rute 15) videreføres til Grenaa, og at øvrige statsveje (rute 16 og 21) opgraderes til motortrafikvej. For at nå dertil er det strategien, at statsvejenes opgradering skal prioriteres i etaper. Korridoren Aarhus-Grenaa vil først få fremkommelighedsproblemer. Derfor vil Norddjurs Kommune sammen med Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus målrette indsatsen mod, at staten fortsætter den etapevise opgradering af rute 15 til 2+1 motortrafikvej, som er sat i gang. I første omgang til Tirstrup Lufthavn, hvor staten har foretaget forundersøgelse, og dernæst i etaper til Grenaa. I Business Region Aarhus mobilitetskommission for den østjyske byregion fra juni 2016 har Djurslandskommunerne fået indarbejdet, at opgraderingen af rute 15 til 2+1 motortrafikvej frem til Tirstrup bliver prioriteret gennemført inden 2025., jf. afsnittet Veje. Vejdirektoratet har desuden bemærket, at Norddjurs Kommune vil i forbindelse med godstransport Arbejde for statslig prioritering af opgradering af rute 15 og 16, særligt at rute 15 opgraderes til motortrafikvej hele vejen fra Djurslandsmotorvejen ved Løgten frem til Grenaa., jf. afsnittet Godstransport. Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

65 16. Vejdirektoratet Høringssvar side 51 Vejdirektoratet har udarbejdet forundersøgelse om Udbygning af rute 15, Løgten Tåstrup, Rapport Vejdirektoratet har efterfølgende opgraderet rute 15, Løgten Bale, til 2+1 motortrafikvej. Vejdirektoratet har pt. ikke konkrete planer om at opgradere rute 15 og 16 i Norddjurs Kommune. Nord-syd vejen Vejdirektoratet bemærker, at der planlægges for en fremtidig kommunal gennemfartsvej mellem Nimtofte og Bønnerup, jf. s i Trafikplan for Norddjurs Kommune. Det forudsættes, at Vejdirektoratet inddrages i planlægningen af Nord-syd vejen, da de tre linjeforslag, som fremgår af Trafikplan for Norddjurs Kommune, side 15, krydser rute 16. Oplysninger om Vejdirektoratets projekter kan findes via dette link: Arealreservationer Vejdirektoratet kvitterer hermed for at den statslige vejplanlinje ved Trustrup er medtaget i kommuneplanforslaget og lægges til grund for kommuneplanen. Det forudsættes, at vejplanlinjen ved Auning indgår i den endelige Kommuneplan 2017, jf. beslutning fra Transport-, Bygnings- og Boligministeren af 5. april Stier Vejdirektoratet bemærker, at stiprojekter fremgår af side 32 i Trafikplan for Norddjurs Kommune. Cykelstiprojekterne langs rute 15 og 16 indgår i prioriteringen af kommende cykelstier langs statsvejene. Det forudsættes, at Vejdirektoratet inddrages i planlægningen af stiprojekter, som krydser rute 15 og 16. Byvækst Vejdirektoratet har noteret sig, at der planlægges for nye arealer til byvækst, som grænser op til statsvejnettet. Vejdirektoratet forudsætter, at nye by- og erhvervsarealer vejbetjenes via det kommunale vejnet. Skovrejsning Vejdirektoratet har noteret sig, at der er udpeget skovrejsningsområder, som grænser op til statsvejnettet. Det forudsættes, at Vejdirektoratet inddrages i planlægningen i forbindelse med skovrejsning i områderne, som grænser op til statsvejnettet i det omfang, der påtænkes organiseret skovrejsning op til vejenes vejbyggelinjer. Arealkorridorer med planlagte veje er uønsket som skovrejsningsområde. Vindmøller Vejdirektoratet bemærker, at der ikke planlægges for vindmøller tæt ved statsvejnettet. 2

66 16. Vejdirektoratet Høringssvar side 52 Afsluttende bemærkninger Såfremt ovennævnte bemærkninger giver anledning til spørgsmål, kan undertegnede sagsbehandler kontaktes på direkte tlf.nr eller på Venlig hilsen Jesper Møller Landinspektør Kopi af denne skrivelse er sendt til: Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. pr. til 3

67 16. Vejdirektoratet Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Forvaltningen bemærker at Vejdirektoratet ikke opfordrer til statslig indsigelse jf. planlovens 29, stk. 1. side 53 De fremsatte opmærksomhedspunkter af Vejdirektoratet vil indgå i den fremtidige planlægning af vejnettet i Norddjurs Kommune. Vejdirektoratet vil blive inddraget i den videre planlægning. Sideløbbende med den politiske behandling af Kommuneplan 2017, er der et igangværende arbejde omkring pålægning af bestemmelse om adgangsbegrænsning og vejbyggelinjer for omfartsvejen syd om Auning. Vejdirektoratet har i denne sammenhæng oplyst, at der i forhold til den statslige vejplanlægning ikke er noget til hinder for, at vejplanlinjen flyttes til et forløb i Industrivej og Energivej, suppleret med glidende tilslutninger til den nuværende rute 16, henholdsvis øst og vest for Auning. Detaljeringsarbejdet herom aftales med Vejdirektoratet og er igangværende. Forvaltningens anbefalede ændringer til den endelige kommuneplan Ingen

68 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 54 Norddjurs Kommune Sendt som elektronisk post til: 24. april 2017 Sag nr.: /metjoh ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Norddjurs Kommune har sendt forslag til Kommuneplan 2017 i offentlig høring i perioden fra den 27. februar til og med den 24. april Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Forslaget har på den baggrund været sendt i høring hos andre statslige myndigheder. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et notat af 30. marts 2017 med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget, som Norddjurs Kommune har haft mulighed for at kommentere. På baggrund af notatet har Norddjurs Kommune den 6. april 2017 og den 20. april 2017 sendt forslag til ændringer. De statslige myndigheders respons på tilbagemeldingerne er indarbejdet i et endeligt notat af 24. april ERHVERVSMINISTERIET Erhvervsstyrelsen 1 finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, mod forslag til kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Erhvervsstyrelsens vedlagte notat af 24. april 2017 med statens bemærkninger, kommunens tilbagemelding, opfølgning og konklusion. Med venlig hilsen Mette Widding Johannsen Fuldmægtig 1 Erhvervsministeren har pligt til på statens vegne at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis et forslag til kommuneplan eller ændringer af en kommuneplan ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, udstedt af Erhvervsministeriet Beføjelsen er henlagt til Erhvervsstyrelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr af 24/09/2015.

69 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side april 2017 Sag nr.: /metjoh Forslag til Norddjurs Kommuneplan Notat med statens bemærkninger. Norddjurs Kommune har sendt ovennævnte forslag til kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune i høring i perioden 27. februar april Dette notat indeholder de statslige myndigheders mulige indsigelses- eller konfliktpunkter i forhold til varetagelse af de statslige interesser. Norddjurs Kommune har den 6. april 2017 og 20. april 2017 givet tilbagemelding på notatet, hvilket er anført under kommunens bemærkninger. Erhvervsstyrelsen har desuden kommenteret herpå, hvilket er angivet under opfølgning og konklusion. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Byer og landsbyer, restrummelighed og arealudlæg til 12 års forbrug. Erhvervsstyrelsens bemærkninger I planforslagets hovedstruktur udpeges der tre bybånd med potentiale for byvækst idet befolkningstilvæksten er stærkest og koncentrationen af arbejdspladser er størst. Det fremgår også følgende af teksten det er dog svært at forudsige, hvor behovet for nye arealudlægninger udenfor by båndene vil opstå, derfor vil eventuelle arealudlægninger blive behandlet i form af kommuneplantillæg, hvis behovet opstår. ERHVERVSMINISTERIET Det fremgår ligeledes af teksten, at restrummelighedsopgørelsen er en oversigt af de arealer, der er udlagt som rammer i kommuneplanen, men som endnu ikke er bebygget eller anvendt. Kommuneplanen planlægger for de kommende 12 år og formålet med restrummelighedsopgørelsen er at tydeliggøre, at der ikke er udlagt væsentlig større arealer end forventeligt behov i denne periode. Det er en statslig interesse at sikre, at der fastholdes en klar grænse mellem land og by, og at egentlig byvækst sker i byzone eller i direkte tilknytning til eksisterende byer, og at byvækst sker indefra og ud. Ligeledes er det et overordnet hensyn, at der ikke inddrages mere areal til byvækst, end der reelt er behov for i planperioden. Der må således ikke inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det

70 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 56 forventede behov for nye boliger og erhvervsarealer i den kommende planperiode på 12 år, og arealforbruget til disse formål skal begrænses. Behovet for nye boliger opgøres som udgangspunkt i fremskrivninger fra Danmarks Statistik eller anden dokumenteret metode, som kommunen vælger. ( Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen - planlovens 11 og lovforarbejderne til lov nr. 574 af 24. juni 2005, 11a, stk. 1, nr. 1). 2/16 Der er en betydelig restrummelighed til boliger og erhverv i planperioden på 12 år. Det betyder, at kommunen ikke kan udarbejde kommuneplantillæg med inddragelse af landzonearealer til byformål uden at andre rammelagte arealer tages ud, som erstatning, jf. ovennævnte statslige interesser. I løbet af 12 år, vil det selvfølgelig være muligt løbende at justere behovet for nye boliger, alt efter hvilken vej udviklingen går. Det kan f.eks. ske i forbindelse med kommuneplanrevisionerne hvert 4 år og forudsætter opdaterede rummelighedsanalyser. Kommunens bemærkninger Restrummelighed til erhvervsformål Samlet 2013: 359,7 Ha Samlet 2017: 334,1 Ha Samlet forskel: 25,6 Ha mindre restareal ift Jf. ovenstående opgørelse er restrummeligheden blevet mindre fra 2013 til Dette skyldes dels, at nogle arealer er blevet bebygget og dels, at der er foreslået rammeændringer. De foreslåede rammeændringer til erhvervsformål udgør en mindskning på 13,2 Ha, som er indeholdt i ovenstående opgørelse. Da Norddjurs Kommune allerede har mindsket arealudlæg til erhvervsformål, forventer vi ikke at der skal udtages yderligere areal. Restrummelighed til boligformål Samlet 2013: 245,3 Ha Samlet 2017: 233,6 Ha Samlet forskel: 11,7 Ha mindre restareal ift Jf. ovenstående opgørelse er restrummeligheden blevet mindre fra 2013 til Dette skyldes, at flere arealer i mellemtiden er blevet udbygget. Der er i revision af Kommuneplanen blevet udlagt nye boligområder. Nedenfor er begrundelsen for nye udlæg præciseret. Se desuden vedhæf-

71 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 57 tede pdf Oversigt over ændrede kommuneplanrammer, hvor ændringerne fra 2013 til 2017 er illustreret. 3/16 2B1.1 Kløvervang, Grenaa (udvidet med m 2 ) Området er allerede udlagt til byzone og der inddrages således ikke landzoneareal. Anvendelsen er blot ændret fra Område til offentlige formål til Boligområde. 4B13 Boligområde ved Fuglsang i Grenaa, Grenaa (udvidet med m 2 ) Der er foretaget en praktisk administrativ rettelse, således at det eksisterende stianlæg inddrages som del af rammen. 205 Skovvænget, Parcelvej, Gjesing (udvidet med m 2 ) Forslag til udvidelse af kommuneplanramme 205 foreslås annulleret, da der ved nærmere eftersyn ikke vurderes at være behov for yderligere udlæg i Gjesing, der i forvejen har flere ubebyggede grunde B Stendalen, Bønnerup (udvidet med m 2 ) og 02-2-B Bønnerup Strand Øst, Bønnerup (udvidet med m 2 ) Der er foreslået begrænset udlæg til to nye boligområder i Bønnerup. Udvidelsen skal ses i forhold til, at der fremadrettet lægges særlig vægt på tre bybånd, hvor Bønnerup er én af tre byer i Bybånd Midt. Det er kommunens ønske at fokusere fremtidig udvikling indenfor bybåndene, hvor Bønnerup vurderes, at have særligt potentiale grundet den kystnære beliggenhed. I den nordlige del af Bønnerup Strand er der for nuværende ingen restarealer til boligområder, hvorfor udvidelse af kommuneplanramme 02.2.B foreslås. I den sydlige del af Bønnerup Strand ønskes det, at udvide kommuneplanramme 02-3-B, hvor flere grunde enten er solgt eller allerede udbygget. Samlet set er restrummeligheden for boligområder, trods udvidelsen i Bønnerup, fortsat mindre end i Bemærk: Rammeområde 402 (Nørager) er mindsket med et areal, der svarer til udlæg af rammeområde 411(Nørager), der tidligere er blevet påklaget af Erhvervsstyrelsen. Opfølgning. Erhvervsstyrelsen forstår Norddjurs Kommunes redegørelse således, at der ikke udlægges flere arealer til byvækst i den næste 12-årige planperiode.

72 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 58 Konklusion Ok Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Perspektivarealer potentielle byområder. Erhvervsstyrelsens bemærkninger Det udpeges potentielle byområder i planforslaget. Erhvervsstyrelsen anerkender kommunens signal om at der på sigt sættes fokus på at inddrage nye arealer til boligformål. Erhvervsstyrelsen har imidlertid ikke foretaget en vurdering af de potentielle byområder i forhold til statslige interesser, da det ikke er indeholdt i den 12-årige planperiode. For at hindre eventuelle uklarheder om hvilke arealer, der er omfattet af den 12-årige planperiode, skal potentielle byområder udelukkende figurere på kort, der ikke er retningslinjekort. Kommunens bemærkninger Områder udlagt til potentiel byzone figurerer kun på et kort under afsnittet Planlagt byzone under temaet Byer og landsbyer. De potentielt fremtidige områder til byzone fremgår ikke i kortene under Rammebestemmelser Norddjurs Kommune foreslår dog at tilføje tekst i afsnittet Planlagt byzone som nedenfor: Potentielt fremtidige områder til byzone omfatter arealer i landzone, der ikke er rammelagte. Arealerne skal betragtes som perspektivarealer i forhold til, hvilken retning kommunen på lang sigt ønsker byerne udbygges. Konklusion Fint. Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere at bemærke. Strækningsanlæg Banedanmarks bemærkninger. Banedanmark gør opmærksom på at Banedanmarks areal er eksproprieret til jernbaneinfrastruktur og at enhver planlægning af at anvende Banedanmarks arealer til andet formål kræver en specifik aftale med Banedanmark. Det være sig til stier, ombygning af veje og krydsninger af banen eller andet. Banedanmark gør også opmærksom på Lov om jernbane, hvor der blandt andet står anført: 4/16

73 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 59 Sikring af baneafsnittet og driften på sporene 5/ Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren 1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften, 2) føres ledninger over, under eller langs med banen, 3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder ved opstemning, eller 4) foretages arbejder i niveauoverkørsler. 25. Infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på, over og ved baneareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør det nødvendigt. Efterkommes infrastrukturforvalterens krav ikke inden for en fastsat frist, kan infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre på ejerens bekostning. Banedanmark skal således godkende projekter og arbejder uden for banens areal, hvis Banedanmark skønner det kan have indflydelse på drift og sikkerhed for banen. Med hensyn til udlæg af nye beboelsesområder og forholdet til jernbane med hensyn til støj, henvises til Miljøstyrelsens Vejledning nr : Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til samme af juli Banedanmark er således ikke ansvarlig for overholdelsen af grænseværdier for støj og vibrationer i forhold til nybyggeri. Det er alene bygherrens ansvar at sikre overholdelsen heraf. Såfremt det måtte vise sig, at Kommuneplanens realisering vil medføre en stigning i den ulovlige færdsel over jernbanespor i drift, vil Banedanmark forbeholde sig ret til at vende tilbage med krav om hegning på særligt udsatte steder. Dette kunne for eksempel være ved udlæg af nye boligområder eller rekreative anlæg som nabo til banen. Desuden forventer Banedanmark at bliver hørt såfremt, der sker udvikling af arealer i nærheden af jernbanen. Kommunens bemærkninger Norddjurs Kommune vurderer ikke, at ovenstående høringssvar giver anledning til rettelser/tilføjelser i Kommuneplan Der er således ikke foretaget ændringer i Kommuneplan 2017, der vil påvirke Banedanmarks arealer.

74 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 60 Norddjurs Kommune ønsker at bemærke, at fremtidig planlægning indenfor Banedanmarks arealer, vil blive foretaget med udgangspunkt i de nævnte punkter og gældende Lov om jernbane. Banedanmark vil blive hørt såfremt der sker udvikling af arealer i nærhed af jernbanenettet. 6/16 Konklusion Banedanmark har ikke yderligere at bemærke. Militære arealer Forsvarsministeriets bemærkninger. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal på vegne af Forsvarsministeriet anmode Erhvervsstyrelsen om at fremsætte følgende indsigelse overfor Norddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 2017, jf. lov om planlægning 29, stk. 1, idet kommuneplanforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til Forsvarets interesser. Støj Forsvarets og hjemmeværnets anlæg Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har bemærkninger og rettelse til kommuneplanforslagets kortbilag, der viser støjkonsekvenszonen omkring Constantia Skydebane, matr. nr. 2e, Selkær By, Kastbjerg, idet den angivne zone ikke er korrekt. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har vedlagt kortbilag, der viser den korrekte støjkonsekvenszone for skydebanen. For Forsvarets skydebaner er der tilknyttet en støjkonsekvenszone med planlægningsformål (rød streg), der viser afgrænsningen af den maksimale støjbelastning, som vil gælde efter reglerne om nye skydebaner med samme aktivitetsniveau. Inden for zonen må der ikke planlægges for eller etableres nye bebyggelser, aktiviteter eller anlæg med støjfølsom anvendelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse finder, at støjkonsekvenszonerne for skydebanen skal rettes på kommuneplanforslagets kortbilag med skydebaner og støjkonsekvensområder, så det sikres, at der ikke etableres støjfølsom anvendelse indenfor zonerne i den fremtidige kommunale planlægning. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vedhæfter shape-fil med støjkonsekvenszonen, der bedes videresendt til Norddjurs Kommune til brug for kommuneplanforslagets kortbilag for skydebaner og støjkonsekvensområder. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan oplyse, at Forsvarets støjkonsekvenszone for Hevring Skydeterræn stemmer overens med den angivne på kommuneplanforslagets kortbilag med skydebaner og støjkonse-

75 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 61 kvensområder Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har til orientering vedlagt kortbilag, der viser den korrekte støjkonsekvenszone for skydebanen. 7/16 For Forsvarets skyde- og øvelsesterræner er der tilknyttet en støjkonsekvenszone, jf. bekendtgørelse nr af 21. december Støjkonsekvenszonen er en planlægningsmæssig støjgrænse. Inden for zonen (rød streg) må der ikke placeres støjfølsom byggeri. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vedhæfter endvidere den korrekte støjkonsekvenszone for Hevring Skydeterræn, som en shape-fil, som ligeledes bedes videresendt til Norddjurs Kommune. Kommunens bemærkninger Norddjurs Kommune imødekommer indsigelsen i forhold til ændring af støjkonsekvenszonen ved Constantia Skydebane. Der foretages ikke ændring ved Hevring Skydeterræn, da denne jf. ovenstående er korrekt. Konklusion Ok - ikke yderligere bemærkninger. Naturområder og potentielle naturområder samt økologiske forbindelser. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse konstaterer, at dele Hevring Skydeterræn, matr. nr. 30 m.fl., Hevring Hede m.fl., Ørsted er ny udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser. Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal anmode om, at de arealer, som er ny udpeget bliver taget ud af kommuneplanen, da en sådan udpegning vil kunne medføre begrænsninger i de nuværende og fremtidige militære aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis områderne allerede er beskyttet af national og international lovgivning om naturbeskyttelse. Kommunens bemærkninger Der er forskel mellem administrationsudpegninger (natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) og kommuneplansudpegninger (KP17 særlige naturbeskyttelsesinteresser).

76 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 62 På områder med natur beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, kræves der dispensationer ved ændret anvendelse. På områder med kommuneplanudpegninger, er der en række andre udpegninger, der ikke kan ligge på samme områder, herunder primær landbrugsjord, byzone, sommerhusområde etc. Til Naturudpegningerne er der knyttet nogle retningslinjer i kommuneplanen (KP17 forslag). 8/16 Administrationsgrundlag (Naturbeskyttelseslovens 3) Når Lodsejer ønsker at foretage ændringer i et 3-beskyttet areal, skal Lodsejer ansøge om dispensation til den ønskede ændring. Aktiviteter eller drift af arealer som er foregået med jævne mellemrum (mindst 6-7 år) siden før Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992 må fortsat forekomme uden forudgående dispensation. Ønskes aktiviteterne ændret, kan der ansøges om dette. Der er i dag færre hektar 3-beskyttet natur, der ligger til grund for KP17-udpegningen end der har været i KP13. Det vil sige, at der, arealmæssigt, er et mindre område, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, nu end i den gældende kommuneplan (KP13). 3-udpegningerne, der ligger til grund for hhv. KP13 og KP17 ses af hhv. Figur 1 og Figur 2. Norddjurs Kommune vil understrege, at en 3- udpegning er dynamisk, og registreringen af beskyttet natur er kun vejledende. Det er altid de faktiske forhold som er gældende, da natur kan vokse ind og ud af beskyttelsen.

77 17. Erhvervsstyrelsen Høringssvar side 63 9/16 Figur 1. Udpegninger efter Naturbeskyttelseslovens 3 i Kommuneplan 2013 (gældende). Kilde: Udklip fra KP13, interaktive kort. Figur 2. Udpegninger efter Naturbeskyttelseslovens 3 i Kommuneplan 2017 (forslag). Kilde: Udklip fra KP13, interaktive kort.