BILAG A KRAVSSPECIFIKATION FRA AHL MED KVALITETS- OG ARBEJDSBESKRIVELSER

Transkript

1 Dette Bilag udgør Bilag A til Partnerskabs- og Driftsaftalen. BILAG A KRAVSSPECIFIKATION FRA AHL MED KVALITETS- OG ARBEJDSBESKRIVELSER Bestående af: - Bilag A. Kravsspecifikation - havnedrift og beredskab - Bilag A. Kravsspecifikation - grønne områder - Bilag A. Kvalitets- og arbejdsbeskrivelser APRIL 2019 Side 1

2 hgjfgjhf Velplejet græs Vildtvoksende græs Græsrabatter Blomsterarealer Krat Træklynger Områder til biodiversitet Bassiner Grøfter Kravsspecifikation Jernbanespor Beskyttede naturområder Bilag IV områder - For drift af grønne områder på Aalborg Havn Diverse Side 1 af 29

3 Side 2 af 29

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Generelle vilkår og principper for arbejdets udførelse... 4 Fritrum... 4 Meldepligt... 4 Naturbeskyttelse... 5 Definitioner af begreber... 5 Vejledning til oversigtskort... 5 Biodiversitet... 6 Velplejet græs... 7 Vildtvoksende græs... 8 Rabatgræs... 9 Blomsterarealer Enkeltstående træer og træklynger Trærækker (alléer) Læhegn og krat Velplejet hæk og buske Fritvoksende hæk Særlige områder for biodiversitet Bassiner Grøfter og underføringsrør Affaldsspande Hegnsbevoksning Invasive arter og bekæmpelsesmetoder Sprøjtning Observerede arter Øvrige bekæmpelsesmetoder Side 3 af 29

5 Indledning Denne kravsspecifikation har til formål at redegøre for driftsopgaver som vedrører udendørsarealer på Aalborg Havn. Den første del af kravsspecifikationen indeholder en række vilkår for den generelle pleje på Aalborg Havns grønne arealer samt definitioner af de anvendte begreber. Dernæst introduceres selve kravsspecifikationen, hvori der indgår beskrivelser for de forskellige typer af områder, som findes på Aalborg Havns arealer. Kravsspecifikationen er udarbejdet som et samarbejde mellem afdelingen for Drift & Service og afdelingen for Infrastruktur & Miljøudvikling. Selve udførelsen af kravsspecifikationen tilfalder medarbejderne i Drift & Service, mens afdelingen for Infrastruktur og Miljøudvikling er ansvarlig for at opdatere kravsspecifikationen og tilhørende oversigtskort. Således er det også et vilkår for kravsspecifikationen, at der kommunikeres mellem de to afdelinger efter behov for at sikre en hensigtsmæssig vedligeholdelse af Aalborg Havns grønne arealer. Generelle vilkår og principper for arbejdets udførelse I dette afsnit introduceres en række begreber og principper, som er nødvendige for forståelsen af kravsspecifikationen. Fritrum Fritrumsbeskæring skal udføres for at sikre færdsel, oversigtsforhold og udsyn. Fritrum skal holdes året rundt. Følgende fritrum er gældende: Kørebaner: 4,5 meter Fortov og stier: 2,5 meter Meldepligt Der er pligt til at indberette forhold, som kræver udbedring eller på andre måder er uhensigtsmæssige. Ved meldepligt skal der indberettes til den kollega, som er ansvarlig for det konkrete forhold. Såfremt der hersker tvivl om dette skal der indberettes til nærmeste leder. Meldepligten omfatter: Generelt Forekomst af skadedyr (eksempelvis rotter) Forurening og deponeret affald Hærværk Bevoksning Bevoksning, der lader til at mistrives Behov for efterbeplantning Plantesygdomme Træer, som er i risiko for at vælte Væltede træer som er til fare for færdsel Invasive arter Belægning Defekt belægning (huller, løse belægningssten, større ujævnheder, knækkede kantsten mm.) Afvandingsproblemer Side 4 af 29

6 Andet Defekt udstyr Forekomst af alger i bassiner Beskyttet natur Områder, som er regelmæssigt fugtige eller oversvømmede (meldes til afdeling for Infrastruktur & Miljøudvikling). Naturbeskyttelse Den danske naturbeskyttelseslov har til formål at beskytte særlige naturtyper i Danmark. Visse af disse naturtyper kan forekomme på Aalborg Havns arealer. Dette er potentielt problematisk, eftersom det kan forhindre Aalborg Havn i at drive virksomhed på arealer, såfremt de blive runderlagt naturfredning. Det er især fugtige og oversvømmede naturarealer over m2, der kan blive underlagt fredning. Ligeledes er søer og vandhuller også underlagt naturfredning såfremt de er større end 100 m2. Således er det vigtigt at medarbejderne i Drift & Service er opmærksomme på disse typer af områder, og indberetter til afdeling for Infrastruktur og Miljøudvikling, hvis sådanne områder opstår på Aalborg Havns arealer. Indberetninger til Infrastruktur og Miljøudvikling skal ske ud fra et forsigtighedsprincip, således at hvis der hersker tvivl om visse områder skal disse også indberettes. Definitioner af begreber I denne kravsspecifikation indgår der flere begreber, som anvendes i forbindelse med pleje af de forskellige områder. Tilstandskrav: Henviser til den tilstand som skal tilstræbes for de enkelte plejeelementer. Udførelseskrav: Henviser til de krav, der stilles i forhold til selve udførelsen af plejen. Supplerende pleje: Henviser til pleje, som kan udføres, såfremt der er behov for det. Bestillingsopgaver: Henviser til opgaver som ikke kan udføres af Aalborg Havn og derved kræver ekstern arbejdskraft. Etableringspleje: Henviser til pleje, som er særligt forbundet med nystartede tiltag. Vejledning til oversigtskort Til denne kravsspecifikation er der udarbejdet et oversigtskort over henholdsvis Østhavnen, Oliehavnen og spulefelterne ved Rærup. I oversigtskortene vil der være afmærkede områder i forskellige farver. Disse farver vil være tilsvarende til en række farvekoder, som optræder i kravsspecifikationen. Således er det muligt at se hvilken pleje, der skal udføres i områder med tilsvarende farvekode. I kravsspecifikationen og oversigtskortet fremgår tre typer af symboler med forskellige farver (se nedenstående eksempler). De firkantede symboler i kravsspecifikationen henviser til arealer af forskellige størrelser. De cirkulære symboler henviser til fritstående velafgrænsede elementer såsom affaldsspande. De lineære symboler henviser til elementer, som er enten aflange eller står på række såsom græsrabatter eller trærækker. Symbolerne vil fremgå øverst i højre eller venstre hjørne på siderne for de forskellige plejeelementer. Det er ikke alle plejeelementer, som er indtegnet i oversigtskortet. For overskuelighedens skyld er hegnsbevoksning og enkeltstående træer ikke indtegnet i oversigtskortet. Ligeledes er sandfangsbrønde samt sne- og glatførebekæmpelse ikke indtegnet i oversigtskortet. Eksempler på symboler i kravsspecifikationen Side 5 af 29

7 Biodiversitet I forbindelse med Aalborg Havns ønske om at forbedre vilkårene for biodiversiteten, bør der udvises et hensyn til denne, så vidt det er muligt i forhold til kravsspecifikationens retningslinjer samt den generelle drift af Aalborg Havn. I den forbindelse henvises der til dokumentet: Rig Natur i Aalborg Kommune en strategi for biodiversitet. Dokumentet er udarbejdet af Aalborg Kommune, og indeholder en række konkrete forslag til at forbedre biodiversiteten i forskellige typer af områder såsom græsrabatter, grøftekanter, større græsarealer mm. Nedenfor findes et uddrag af principper for gunstig biodiversitet, som vurderes særligt relevante for Aalborg Havn at forholde sig til. Ved etablering af ny beplantning bør der udvælges planter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark. Hjemmehørende bevoksning er meget bedre til at understøtte danske dyrearter frem for udefrakommende bevoksning. Ved etablering af nye træer og buske bør der udvælges arter, som er særligt gunstige for biodiversitet, samtidig med at de kan modstå det blæsende og salte klima, der forekommer på Havnens arealer. Græsarealer bør slås så sjældent som muligt, dog minimum en gang om året, og gerne i efterårsperioden. Derved forstyrres biodiversiteten så lidt som muligt. Ved slåning af græs- og blomsterarealer, som kun slås få gange årligt, bør det afslåede materiale fjernes. Ved denne form for slåning fjernes næringsstofferne fra jorden. Selvom det kan lyde negativt, er det faktisk positivt, eftersom manglen på næringsstoffer vil gøre det lettere for mindre konkurrencedygtige planter at vokse. Lav variationer i landskabet og bevoksningen for derved at understøtte forskellige arter af dyr og planter. Variationer i landskabet kan opnås ved at udlægge sten- og jordvolde, bevare højdeog hældningsforskelle, lade døde træer ligge mm. Der kan med fordel for biodiversiteten opstilles fuglekasser og insekthoteller. Derved skabes der nogle konkrete tiltag til at understøtte bestemte typer af dyr. Bekæmp invasive arter så vidt det er muligt. Invasive arter er kendetegnet ved, at de trives særdeles godt i Danmark, og derved udkonkurrerer den øvrige bevoksning. Dette skaber nogle meget ensformige områder, som ikke er gunstige for det danske dyreliv. Der bør anvendes så få mængder af sprøjtemidler som muligt. Side 6 af 29

8 Velplejet græs Velplejet græs på Havnens arealer omfatter områder, hvor græsset af æstetiske årsager skal holdes kortklippet. Formålet med plejen er at sikre det æstetiske helhedsindtryk af omgivelserne. Tilstandskrav Græsset skal være mellem 4 og 12 cm. Græsset skal være tæt og sammenhængende. Afklip må ikke skæmme eller genere færdsel på tilstødende belægninger. Supplerende pleje Eftersåning. Udbedring af ujævnheder. Side 7 af 29

9 Vildtvoksende græs På dele af Havnens arealer forekommer der bevoksninger af græs, som ikke har behov for at blive slået i samme omfang som velplejet græs. Ved vildtvoksende græs må der også gerne forekomme anden flora. Formålet med plejen er at forhindre tilgroning. Udførelseskrav Græsset skal slås 1-2 gange årligt. Slåhøjde ca. 10 cm. Afklip må ikke være til gene for færdslen på tilstødende arealer. Supplerende pleje Yderligere slåning ved behov. Side 8 af 29

10 Rabatgræs Rabatgræs henviser til græs og anden flora, der vokser langs med veje og stier. Formålet med plejen er primært at sikre ordentlige oversigtsforhold. Tilstandskrav Afklip må ikke være til gene for færdslen på tilstødende belægninger. Græsset må maksimalt være 25 cm. i højden. Side 9 af 29

11 Blomsterarealer På dele af Havnens arealer er der udsået frøblanding for at skabe en bedre biodiversitet samt forbedre områdernes æstetiske udtryk. Formålet med plejen er at sikre, at de udsåede blomster fortsætter med at have gode vækstbetingelser. Tilstandskrav Blomsterarealer skal fremstå varierede i typer af bevoksning. Uønsket bevoksning i form af ukrudt eller lignende må ikke skæmme helheden. Udførelseskrav Efterårsslåning udføres i oktober måned efter afblomstring. Slåhøjde ca. 10 cm. Afslået materiale skal fjernes efter slåning. Supplerende pleje Forsommerklip i tilfælde af mange uønskede arter. Afslået materiale skal fjernes efter forsommerklip. Sygdom og skadedyrsbekæmpelse. Eftersåning. Side 10 af 29

12 Enkeltstående træer og træklynger Der findes flere enkeltstående træer og træklynger på Havnen, hvilket bidrager til at sikre en grøn æstetik. Formålet med plejen er at forhindre træerne i at være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Tilstandskrav Træerne må ikke være æstetisk skæmmende. Frirummet ved veje og stier skal holdes. Døde træer må ikke forekomme. Træer må ikke være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Supplerende pleje Beskæring af vanris 1 i juli-september. Etableringspleje Opbinding af nyplantede træer. Fjernelse af ukrudt omkring træets rod. 1 Vanris er betegnelsen for små skud, der vokser ud fra stamme og grene. Vanris er træets panikreaktion, når det registrerer, at det har mistet en betydelig del af sin bladmasse. Det sker oftest i forbindelse med beskæring eller efter alvorlige ulykker (lynnedslag, stormskade etc.). Side 11 af 29

13 Trærækker (alléer) Ved trærækker vil træerne ofte være plantet langs med veje, hvor rækkerne kan forekomme på en eller begge sider af vejene. Formålet med trærækkerne er at sikre et æstetisk udtryk på Havnen, og plejen skal således udføres med henblik på at sikre denne æstetik. Tilstandskrav Træerne må ikke være æstetisk skæmmende. Frirummet ved veje og stier skal holdes. Døde træer må ikke forekomme. Flora ved træernes rod må ikke overstige 15 cm. i højden. Træer må ikke være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Vanris 2 må ikke beskæmme helheden. Udførelseskrav Opbinding af træer justeres efter behov. Beskæring af vanris udføres i juli-september. Supplerende pleje Udskiftning, opsætning eller fjernelse af opbindingspæle. Etableringspleje Opbinding af nyplantede træer. Fjernelse af ukrudt omkring træets rod. 2 Vanris er betegnelsen for små skud, der vokser ud fra stamme og grene. Vanris er træets panikreaktion, når det registrerer, at det har mistet en betydelig del af sin bladmasse. Det sker oftest i forbindelse med beskæring eller efter alvorlige ulykker (lynnedslag, stormskade etc.). Side 12 af 29

14 Læhegn og krat Læhegn omfatter bevoksninger af træer og buske, der afgrænser bestemte arealer fra hinanden. Læhegn fremstår relativt uplejet, men bidrager samtidig til en grøn æstetik. Formålet med plejen er at forhindre læhegnene i at gro ind over tilstødende arealer samt være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Tilstandskrav Fritrummet ved veje og stier skal holdes. Bevoksning må ikke være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Supplerende pleje Fældning. Udtynding. Etableringspleje Ved etablering af læhegn skal ammetræer fjernes efter 4-6 år. Side 13 af 29

15 Velplejet hæk og buske Velplejede hække og buske adskiller sig fra øvrig bevoksning ved at være bevidst etableret i bestemte områder, for derved at bidrage til områdernes grønne æstetik. Formålet med plejen er at sikre, at buske og hække fremstår velplejede. Tilstandskrav Ukrudt må ikke skæmme helheden. Buske og hække skal fremstå velplejede. Supplerende pleje Efterbeplantning. Beskæring. Etableringspleje Fjernelse af ukrudt. Side 14 af 29

16 Fritvoksende hæk Fritvoksende hække består kun af en type vegetation, som er bevidst etableret i bestemte områder. Formålet ned plejen er at sikre, at de fritvoksende hække ikke gror til. Tilstandskrav Fritvoksende hække skal ikke formklippes. Fritvoksende hække må ikke være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Supplerende pleje Efterbeplantning. Udtynding af hovedgrene. Etableringspleje Fjernelse af ukrudt. Side 15 af 29

17 Særlige områder for biodiversitet I forbindelse med Aalborg Havns ønske om at forbedre biodiversiteten på sine arealer, er følgende områder udlagt særligt til biodiversitet: Side 16 af 29

18 Udførelseskrav - Område 1 Efterårsslåning udføres i oktober måned efter afblomstring. Slåhøjde ca. 10 cm. Afslået materiale skal fjernes efter slåning. Eventuelle insekthoteller skal besigtiges en gang årligt for at sikre dets tilstand. Udførelseskrav - Område 2 Efterårsslåning udføres i oktober måned efter afblomstring. Slåhøjde ca. 10 cm. Afslået materiale skal fjernes efter slåning. Eventuelle insekthoteller skal besigtiges en gang årligt for at sikre dets tilstand. Udførelseskrav - Område 3 Efterårsslåning udføres i oktober måned efter afblomstring. Slåhøjde ca. 10 cm. Afslået materiale skal fjernes efter slåning. Udførelseskrav - Område 4 Efterårsslåning udføres i oktober måned efter afblomstring. Slåhøjde ca. 10 cm. Afslået materiale skal fjernes efter slåning. Eventuelle insekthoteller skal besigtiges en gang årligt for at sikre dets tilstand. Tilstandskrav - Område 5 Dette område må ikke forstyrres unødigt. Eventuelle insekthoteller skal besigtiges en gang årligt for at sikre dets tilstand. Side 17 af 29

19 Bassiner Kvalitetskrav Der skal være permanent vandspejl i bassinerne. Udførelseskrav Skråninger skal slås hvert halve år. Afslået materiale skal fjernes for ikke at ende i bassinerne. Blade og lignende skal fjernes fra bassiner hvert halve år. Vandbremse skal kontrolleres hvert halve år Stabilitet af stensætninger skal kontrolleres en gang årligt. Kvalitet af dæksler skal kontrolleres en gang årligt. Ledninger skal spules ved aflejringer på mere end 5 cm. Beton- og plastkvalitet skal kontrolleres hvert 10. år. Slam i bassiner skal oprenses hvert 10. år. Der skal udarbejdes et skema for at sikre at udførelseskravene og bestillingsopgaver overholdes. Bestillingsopgave Der skal bestilles TV-inspektion og spuling af rør hvert 5. år. Ved mistanke om tilstopning eller brud på ledninger skal der bestilles TV-inspektion. Side 18 af 29

20 Grøfter og underføringsrør Grøfter er kunstigt etablererede og har til formål at aflede regnvand. Formålet med plejen af grøfter er at sikre grøfternes funktion i forbindelse med afledt regnvand. Kvalitetskrav Grøfter og underføringsrør skal være i fuld funktionsdygtig stand ift. afvanding. Udførelseskrav Grøfter og underføringsrør skal efterses en gang om året. Grøfter og underføringsrør skal renses efter behov. Grøftekanter skal klippes en gang om året. Side 19 af 29

21 Affaldsspande Der er opstillet flere affaldsspande på Havnen. Disse er opstillet med henblik på at sikre, at lastbilchauførrene har en let tilgængelig mulighed for at skaffe sig af med deres affald. Tilstandskrav Affaldsspande må ikke være overfyldte. Affaldsspande må ikke være tilstoppede Affaldsspande skal være i funktionsdygtig tilstand. Områderne omkring affaldsspande skal holdes fri for affald. Udførelseskrav Affaldsspande skal tømmes minimum en gang om ugen. Side 20 af 29

22 Hegnsbevoksning Hegnsbevoksning omfatter alle typer af bevoksning, der vokser op langs forskellige typer af hegn. Formålet med plejen er at forhindre bevoksningen i at være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Ligeledes må hegnsbevoksning ikke gøre skade på tilstødende hegn. Tilstandskrav Hegnsbevoksning må ikke vokse i et omfang, der gør skade på hegnene. Hegn skal som friholdes for bevoksning. Fritrummet ved veje og stier skal holdes. Hegnsbevoksning må ikke være til gene for udsyn, færdsel og bygninger. Supplerende pleje Udtynding. Rydning. Side 21 af 29

23 Invasive arter og bekæmpelsesmetoder Da invasive arter spreder sig, kan denne post variere fra år til år. Indeholdt i ydelsen skal være en årlig gennemgang af Aalborghavns arealer, dokumentation i form af kortmateriale over ramte arealer og en plan for bekæmpelse. Bekæmpelses metode er valgfri og skal indskrives i den årlige plan. Mængden er estimeret og afregnes efter der areal der årligt dokumenteres overfor Aalborg Havn. Sprøjtning For at kunne bekæmpe de invasive arter med sprøjtemidler, er det en forudsætning, at den sprøjteansvarlige medarbejder har et certifikat samt en autorisation. Det er ikke tilladt at sprøjte i professionelle sammenhænge uden gyldigt certifikat og autorisation. Der findes to typer af certifikater, som kan giver tilladelse til at sprøjte i forskellige omfang: Hånd- og rygsprøjtecertifikat og Sprøjtecertifikat. Ved hånd- og rygsprøjtecertifikat er det tilladt at købe og bruge sprøjtemidler, og udbrede disse med en hånd- eller rygsprøjte med et tankvolumen på maksimalt 25 liter. Såfremt der ønskes at sprøjte med andre typer af sprøjter, eller sprøjter med et større tankvolumen kræves et sprøjtecertifikat og ikke blot et hånd- og rygsprøjtecertifikat. De forskellige certifikater kræver også forskellige autorisationer. Et hånd- og rygsprøjtecertifikat kræver en S2-autorisation, mens et sprøjtecertifikat kræver en S1-autorisation. Hvis man har et sprøjtecertifikat og en S1-autorisation er det ikke nødvendigt at have et hånd- og rygsprøjtecertifikat og en S2-autorisation. Autorisationer udstedes af Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB). For nærmere information henvises til miljøstyrelsens hjemmeside (mst.dk), hvor det er muligt at finde oplysninger om certifikater og autorisationer til sprøjtning. Ved sprøjtning skal der kun anvendes den fornødne mængde sprøjtemiddel. Ligeledes skal det dokumenteres, hvor meget sprøjtemiddel, der anvendes. Side 22 af 29

24 Observerede arter Der er observeret følgende invasive arter på Aalborg Havns arealer: Kæmpebjørneklo, Vild pastinak og Rynket rose (Hyben). Disse arter beskrives i de følgende afsnit. Kæmpebjørneklo De tre store bjørnekloarter kæmpebjørneklo, rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo) er alle invasive planter. Kæmpebjørnekloen er almindelig overalt i landet, mens de to øvrige arter er meget sjældne i Danmark. Da de tilmed er nemme at forveksle med kæmpebjørneklo og bekæmpelsen af dem er ens, beskrives de her alle under navnet kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo er en skærmplante. Den bliver normalt to til fem meter høj og har op til tre meter lange blade. Stænglen kan blive ti cm. i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter nederst. Planter, der lige er spiret frem, har runde blade, men bladene bliver efterhånden takkede, og fuldt udviklede blade er fligede og stærkt takkede. Kæmpebjørnekloens blomster er hvide og sidder i skærme i toppen af stænglen. Skærmene er ca. 50 cm. brede med 50 til 150 grene. Der kan være mere end blomster på en enkelt plante. Blomstringen sker fra juni-august. Fra juli danner bjørnekloen frø. I gennemsnit sætter en plante frø (Miljøstyrelsen, 2018). Figur 2 Figur 1 Side 23 af 29

25 Vild Pastinak Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, i familie med bl.a. skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål. Planten er en til to meter høj, med op til 40 cm. lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet. Bladene er enkelt fjersnitdelt med syv til ni parvise grofttakkede småblade samt et endestillet blad. Nyspirede planter har runde-trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset, med 3-8 blade i jordhøjde. Planten har en karakteristisk krydret lugt. Pastinakken blomstrer i juni-august. De små, grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande. Frøene er flade og ovale med tynde vingekanter på randribberne og er ca. 4 mm lange. I gennemsnit sætter en plante knap frø. Frøene kan bevare spiringsevnen i op til 4 år (Miljøstyrelsen, 2018). Side 24 af 29

26 Rynket Rose (Hyben) Rynket rose er bedst kendt for sine store saftige, røde eller orangerøde hyben, som er fladtrykt kugleformede og 2-3 cm. i diameter. Planten kan blive 0,5-1,5 m høj afhængig af jordtype. Blomsten er groft rynket og dens fem kronblade er oftest mørk pink eller rosa, men kan også være hvide. Blomsterne dufter kraftigt af roser, og de kan lugtes flere meter væk i stille vejr. Selve blomsterne er 6-10 cm. i diameter og de blomstrer i juni-juli. Småblade er groft rynkede, brede og mere græsgrønne end hos andre rosenarter. Oversiden er glat og skinnende grøn, mens undersiden er klæbrig og tæthåret. I efteråret er bladene gule, orange og røde. Rynket rose er en stærkt grenet busk med lange rod-udløbere. Stænglerne er meget tæt besat med cm-lange, lige, korthåret og lyst brune torne. En enkelt plante kan dække store arealer - op til 100 m2 (Miljøstyrelsen, 2018). Side 25 af 29

27 Øvrige bekæmpelsesmetoder Der findes flere bekæmpelsesmetoder mod invasive arter. Det er dog vigtigt at der vælges den rette bekæmpelsesmetode, eftersom denne afhænger af planten der skal bekæmpes samt bestandens størrelse. I dette afsnit redegøres der for hvilke bekæmpelsesmetoder der kan tages i brug mod de forskellige planter. Græsning Anvendes ved bekæmpelse af større bestande af bjørneklo og pastinak. Ved bekæmpelse af bjørneklo er græsning er en særdeles effektiv bekæmpelsesmetode. Får er især gode til at spise planten, mens kvægs indsats afhænger af race. Ligeledes skal kvæg gerne vænne sig til planten før de æder løs, hvor imod får ofte æder kæmpebjørneklo før andre planter. Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfaren voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten og anvendelse af de rigtige racer. Følgende nordiske fåreracer er velegnede: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne. Følgende kvægracer er velegnede: Galloway, Skotsk Højland og Dexter (især på utilgængelige våde steder). Dyrene kan med fordel sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv store bestande hurtigt reduceres. Når kæmpebjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får (2-3 kvæg) pr. ha. Vær meget opmærksom på at græssende dyr også kan få skader af kæmpebjørnekloens saft. Hvis dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse, skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys (Miljøstyrelsen, 2018). Ved bekæmpelse af pastinak er kvæg angivet som velegnede som bekæmpelsesmetode, men der er kun ringe erfaring. Da pastinak typisk er sjælden i indhegninger, må græsning anses for at være en effektiv bekæmpelse. De racer af får (nordiske fåreracer: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne) og racer af kvæg (Galloway, Skotsk Højland og Dexter) som benyttes mod kæmpe-bjørneklo, er sandsynligvis også velegnet til græsning mod pastinak. Ligesom ved bekæmpelse af bjørneklo er der behov for en erfaren dyreholder, et erfarent voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten, samt anvendelse af de rigtige racer (Miljøstyrelsen, 2018). Side 26 af 29

28 Skærmkapning Anvendes ved bekæmpelse af større bestande af bjørneklo forud for rodstikning (se afsnit om rodstikning). Skærmkapning er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Skærmkapning anvendes som bekæmpelsesform fra blomstring begynder, typisk omkring Skt. Hans. Ved skærmkapning hindres frøsætning. Når man skærmkapper på det helt rigtige tidspunkt, dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som så skal kappes to-tre uger senere. Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På dette tidspunkt har roden opbrugt næsten al sin energi, så der er sjældent energi til endnu en blomstring. Samtidig er frøene så uudviklede, at de ikke kan færdigmodne, hvis de fjernes fra planten. Skærmkapning foretages med en meget skarp le, eller med en machete. Skærmkapningen skal ske, inden frøene bliver modne (ca. 20. juli), og skærmen skal adskilles fuldstændigt fra stænglen, ellers vil frøene færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Det er vigtigt, at plantens store grundblade skæres af, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der helt sikkert kommer panikblomster. Når stænglen er fældet, skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt. Hvis man blot fælder stænglen, vil frøene suge næring til sig fra stænglen og færdigmodne på denne. Det er ikke nødvendigt at samle skærmene ind og destruere dem, som det ofte angives. Selv når skærmene står med grønne halvmodne frø, kan disse ikke færdigmodne, hvis de skærmkappes tilstrækkeligt højt oppe. Jo mere stængel de har med sig, jo større risiko for spiredygtige frø. Ovenstående billede til venstre er en illustration af, hvor der skal slås under skærmkapning. Er der grønne frø, slås helt oppe under midterskærmen. Er der kun blomster, kan hele skærmen slås med et slag. Når bjørnekloens blomst slås af ved skærmkapning sætter den nye skud (panikskud) (se billedet til højre). Disse skal slås af 3 uger efter første skærmkapning og evt. igen yderligere 3 uger senere. Side 27 af 29

29 Rodstikning Anvendes ved bekæmpelse af mindre bestande af bjørneklo og pastinak. Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs for at lette arbejdet. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, dør den. Vækstpunktet sidder i toppen af roden, der hvor bladene udspringer, så det er tilstrækkeligt at stikke roden over lige under bladene. Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker i bunker, så der ikke er jordkontakt. Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen. Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Det er dog ikke effektivt at rodstikke i tætte bestande, førend at frøsætning har været forhindret i to-tre år. Når en voldsomt frøsættende bestands plantetæthed ved skærmkapning (se afsnit om skærmkapning) er kommet ned på planter/m 2 kan rodstikning påbegyndes. Er man for ivrig og bortgraver tætte bestande, risikerer man året efter at stå med 100 gange så mange planter (Miljøstyrelsen, 2018). Optrækning Anvendes ved bekæmpelse af mindre bestande af pastinak Optrækning anbefales i flere lande. Roden og bladene er ret seje, og har der været godt med regn i en periode, kan de blomstrende planter plukkes som gulerødder. Ligeledes kan planterne trækkes op under tørke, da rødderne her skrumper, men de knækker lettere. Under gunstige betingelser er det en god og hurtig metode, som effektivt forhindrer frøsætning (Miljøstyrelsen, 2018). Side 28 af 29

30 Afdækning Anvendes ved bekæmpelse af bestande af bjørneklo og pastinak på åbne arealer. Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når kæmpebjørneklo dækkes til, visner den ned og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsrisikoen mindskes. Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennem, eller afdækningen kan blæse af. Ligger afdækningen godt i en periode med høj sol, kan man være heldig, at alle planterne under afdækningen er døde i løbet tre-fire måneder (Miljøstyrelsen, 2018). Bekæmpelsesmetoder mod rynket rose (hyben) Der findes flere bekæmpelsesmetoder mod rynket rose. Manuel optrækning Maskinel optrækning Slåning Opgravning Harvning Græsning Tildækning Der eksperimenteres stadig med de forskellige bekæmpelsesmetoder, og således er det vanskeligt at vide hvilke, der kan anbefales på Aalborg Havns arealer. De forskellige bekæmpelsesmetoder er ofte meget ressourcekrævende eller med ringe dokumenteret effekt. På baggrund af Miljøstyrelsens anbefalinger virker maskinel optrækning til at være den mest optimale mulighed for Aalborg Havn at benytte. Maskinel optrækning foregår ved at påmontere en sløv saks eller lignende på en gravko, således at denne kan lukke fast om buskene og trække dem op. Optrækningen skal helst foregå i juni måned, med mulighed for yderligere optrækning 1-2 gange senere på året. Dernæst skal der følges op med håndoptrækning af nye individer de kommende år eller etableres græsning eller anden form for pleje, indtil der ikke længere kan observeres rodskud. Side 29 af 29