Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Transkript

1 Dagens program Hypoteser: kap: Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1

2 Estimationsmetoder Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007 Maximum likelihood estimation Ideen med maximum likehood estimation er, som navnet antyder, at vælge den værdi af parameteren, som maximerer likelihood funktionen. De nition: Maximum likelihood estimatet (m.l.e) af er den værdi ^; som maximerer likelihood funktionen L():Hvis der eksisterer en indre løsning, og likelihood funktionen er di erentiabel, kan maximum ndes ved L 0 (^) = 0: For en tilfældig stikprøve er det som regel lettere at arbejde med logaritmen til likelihood funktionen log L:Da logaritmen er en monoton stigende funktion, gælder der, at hvis ^ maximerer log L(); så maximerer ^ også L(): Bemærk når vi udleder m.l.e, betragtes likelihood funktionen som en funktion af stikprøven, og stikprøven beskrives som stokastiske variable. 2

3 Når populationsfordelingen indeholder ere end en parameter, ndes disse parametre ved simultant at nde maximum for likelihood funktionen. Hvis likelihood funktionen er di erentiabel, kan man dog nde maximum udfra de partielle a edte. En af de "pæne"egenskaber ved m.l.e er, at hvis man ønsker at nde en estimator for en funktion af parameterne, kan man blot transforme m.l.e estimatoren med samme funktion. F.eks. hvis vi ønsker at nde m.l.e for ; når vi kender m.l.e. for 2 : V. kan vi nde m.l.e som p V : Sætning: Hvis g() er en entydig funktion (bijektiv) funktion af ; og ^ er m.l.e af ;så gælder der at g(^) er m.l.e for g(): Egenskaber ved maximum likelihood estimatoren m.l.e er konsistent m.l.e er asymptotisk normalfordelt m.l.e. er en funktion af den su ciente stikprøvefunktion 3

4 Test (Statistisk hypoteseprøvning) Stikprøver kan også bruges til at få viden om hypoteser Eksempler på hypoteser: Når man undersøger, om en behandling virker, er man f.eks. interesseret i at vide, om den behandlede population er anderledes end den ubehandlede population (f.eks. om den lever længere). Når man laver meningsmålinger, kan man være interesseret i at vide, om det ene parti vil få halvdelen af stemmerne. For at undersøge disse påstande statistisk kan man benytte en testprocedure, hvor påstanden formuleres som en hypotese. 4

5 Hypoteser En påstand eller teori modsvares af en modpåstand eller modteori. Påstande og modpåstande kaldes hypoteser. Hypoteser er udsagn om populationsfordelingen. Eksempel: Sandsynligheden for at nde det rigtige kort. Eksperiment: En person skal nde et bestemt kort ud af re kort. Dette kan formuleres som en sandsynlighedsmodel med en Bernoulli fordelt variabel med sandsynlighedsparameter p. Hvis man vælger tilfældigt blandt de re kort, er der p = 0; 25 sandsynlighed for at nde det rigtige kort. En person A hævder at have specielle evner til at nde det rigtige kort blandt re kort. Person B hævder, at person A ikke har specielle evner. Disse påstande kan formuleres som hypoteser: Person A s påstand (hypotese): Sandsynligheden p > 0; 25 Person B s påstand (hypotese): Sandsynligheden p = 0; 25 5

6 Eksempel: Forskelle mellem drenge og pigers evner for matematik. Vi antager, at man kan måle evner ved en række test. Vi antager, at i populationen af piger er testresultatet beskrevet ved en fordeling med middelværdi 1, og for populationen af drenge er middelværdien 2. Vi har nu to påstande, som kan formuleres som hypoteser: Påstand 1: Der er ikke forskel på evnerne for matematik mellem drenge og piger: 1 = 2 Påstand 2: Der er forskel på drenge og pigers evner: 1 6= 2 Hypoteser som angiver ingen forskel kaldes normalt nulhypoteser H 0. 6

7 Eksempler på nulhypoteser H 0 : H 0 : p = 0; 25 H 0 : 1 = 2 Da nulhypotesen ikke altid er sand, er det nødvendigt at de nere en alternativ hypotese. Alternativ hypotesen speci cerer, hvorledes modellen for populationen er, hvis nulhypotesen ikke er sand. Som regel angiver alternativ hypotesen en fordeling for populationen eller en familie af fordelinger for populationen. Eksempel på alternativ hypotese: H A : p > 0; 25 H A : 1 6= 2 Vi ønsker nu at benytte en stikprøve til at undersøge hypotesen. At benytte en stikprøve til at opnå viden om hypotesen kaldes statistisk hypoteseprøvning 7

8 Testprocedure Når man undersøger en hypotese på baggrund af en stikprøve, skal man huske, at stikprøven består af stokastiske variable. Det betyder, at man med en anden stikprøve ville kunne nå til en anden konklusion vedr. hypotesen. Derfor kan man aldrig være fuldstændig sikker på konklusionen, som er baseret på en stikprøve (med mindre at stikprøven udgør hele populationen). Derfor ønsker vi en testprocedure, hvor der er gode chancer for at nå til den rigtige konklusion vedr. hypotesen. 8

9 Ideen bag statistiske test af nulhypoteser er at sammenligne den givne stikprøve, med hvad man ville forvente, hvis nulhypotesen var sand. Til at lave disse sammenligninger konstrueres en teststørrelse. Teststørrelsen er også en stikprøvefunktion og derfor en stokastisk variabel. Fordelingen af teststørrelsen er bestemt af populationsfordelingen (dvs. det afhænger af, om vi antager, at det er nulhypotesen eller alternativhypotesen, som er sand). Fordelingen under nulhypotesen er fordelingen af teststørrelsen, når vi antager, at det er nulhypotesen, som er sand. 9

10 Sandsynligheden f(y) 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, y f(y) Eksempel Antag at vi ønsker at undersøge, om person A har specielle evner til at nde bestemte kort ved at udføre 10 forsøg. Vi ved, at antallet af succeser i dette eksperiment Y (teststørrelsen) er binomialfordelt Y ~Bin(10; p). Under nulhypotesen (dvs. under antagelse af at p = 0; 25) gælder der, at sandsynlighedsfordelingen for Y er givet ved guren 10

11 I et konkret forsøg på ti gange får person A seks succeser. Dette resultat er ret overraskende, hvis sandsynligheden faktisk er p = 0; 25 (som nulhypotesen angiver). For at angive hvor ekstremt det er at få det observede udfald, angives sandsynligheden for at få noget, som er mindst lige så ekstremt P (Y 6jH 0 ) = P (Y = 6jH 0 ) + P (Y = 7jH 0 ) + P (Y = 8jH 0 ) + P (Y = 9jH 0 ) + P (Y = 10jH 0 ) = 0; 019 Dette resultat siger, at der er en meget lille sandsynlighed for at få et sådan resultat, hvis p = 0; 25. Omvendt hvis p > 0; 25, vil det være mere sandsynligt at få seks successer. Denne undersøgelse giver således en indikation af, at nulhypotsen ikke er sand. 11

12 Sandsynligheden for at få en lige så ekstremt teststørrelse i retning af alternativ hypotesen, når nulhypotsen er sand, kaldes testsandsynligheden eller P -værdien. Jo mindre testsandsynlighed, jo længere væk ligger teststørrelsen fra det forventede, når nulhypotesen er sand, og jo sværere er det at acceptere, at forskellen bare skyldes tilfældighed i stikprøven. Derfor tages en lille testsandsynlighed som indikation af, at nulhypotesen ikke er sand. Hvor lille skal testsandsynligheden være for at kunne tage det for indikation mod nulhypotesen (tommel ngerregel). P < 0; 01: Stærk indikation mod H 0 0; 01 < P < 0; 05: indikation mod H 0 P > 0; 10 ingen eller meget svag indikation mod H 0 Ofte siger man at hvis P < 0; 05 er det statistisk signi kant. 12

13 Testprocedure Når man skal lave hypoteseprøvning kan følgende procedure anvendes: Trin 1: Angiv H 0 (Find den relevante nulhypotese ud fra den påstand som ønskes undersøgt i det givne eksperiment) Trin 2: Angiv H A : (Angiv den relevante alternativ hypotese) Trin 3: Konstruer teststørrelsen Y (en stikprøvefunktion som kan anvendes til at diskriminere mellem nulhypotesen og alternativ hypotesen) Trin 4: Angiv ekstreme værdier af Y (i retning af alternativ hypotesen er bedre til at forklare data) når nulhypotesen er sand. Trin 5: Med den konkrete stikprøve udregnes værdien af stikprøvefunktionen og på baggrund af denne værdi bestemmes testsandsynligheden (P -værdien). 13

14 Ensidet og tosidet alternativ I tilfældet hvor nulhypotesen er hypotese af formen H 0 : = 0 kan alternativ hypotesen formuleres som et ensidet eller et tosidet alternativ. Det ensidede alternativ er hypoteser af formen: eller H A : > 0 H A : < 0 Det dobbelsidet alternativ er hypoteser af formen H A : 6= 0 Hvilken type af alternativ hypotese som er den rigtige: det afhænger af problemet Teststørrelsens ekstreme værdier vil afhænge af alternativhypotesen. 14

15 Bemærkninger Hvis man anvender 0,05 som en grænse for hvornår noget er signi kant, skal man huske at hvis man tester mange hypoteser (og testsandsynlighederne er uafhængige) er det sandsynligt at man vil nder statistisk signi kans selvom alle nulhypoteserne er sande. Hvorfor det? Hvis konklusionen er at der ikke er statistisk signi kans, er det ikke nødvendigvis det samme som at nulhypotesen er sand. Det kan blot være at der er for stor variation eller stikprøven ikke er stor nok til at skelne forskelle som faktisk eksistere Fordi noget er statistisk signi kant er det ikke det samme som at det i praksis er signi kant. 15

16 Opsummering Estimationsmetoder Test Hypoteser Testprocedure 16

17 Næste gang Onsdag d. 2/5: Z-test kap T-test kap Ikke parameteriske test kap