Kræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Transkript

1 KRÆFTPROFIL LUNGEKRÆFT

2 Kræftprofil: Lungekræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Strålebehandling; Kemoterapibehandling; Operation; Regioner Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul Kategori: Udredning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2009

3 Forord Med publikationen Lungekræft publicerer Sundhedsstyrelsen den første af en række kræftprofiler, som med udgangspunkt i Sundheds styrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Lands patientregisteret sætter fokus på én specifik kræftsygdom. På tværs af registrene samles eksisterende registeroplysninger for lungekræft i én publikation. Det giver mulighed for, at tendenser og niveauer i forekomst, behandlingsaktivitet, overlevelse og dødelighed af lungekræft kan sammenholdes på befolkningsniveau. Data er i profilen opgjort på både landsplan og regionsplan og giver således mulighed for at sammenholde udvikling og niveau inden for og imellem de enkelte regioner. Sundhedsstyrelsen udgiver allerede i dag flere publikationer, som ved videregivelse af data giver mulighed for at følge udviklingen på kræftområdet. Også fra den kliniske kvalitetsdatabase Dansk Lunge Cancer Register (1), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet og -kvalitet, overlevelse og dødelighed af lungekræft i Danmark. Publikationen Lungekræft skal ses som et supplement til disse publikationer og skal indgå i grundlaget for den monitorering af sygdomsforekomsten og sundhedsvæsenets indsatser på kræftområdet, der med indførelsen af Kræftplan II i 2005 (2) og pakkeforløb for kræftpatienter i 2008 (3) blev sat yderligere fokus på. Repræsentanter fra de fem regioner, klinikere og registersagkyndige på lungekræftområdet har bidraget til publikationen med værdifulde kommentarer til det faglige indhold samt givet forslag til den fremtidige udvikling af profilen. Kræftbehandlingen i Danmark er ikke statisk, men er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for kræftprofilerne, afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner, er således under fortsat analyse og drøftelse. Eksempelvis pågår der i Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med pakkeforløb for kræftområdet, et arbejde med opgørelse af forløbstider for udredning og behandling for kræftpatienter, som på sigt vil kunne inkluderes i profilerne. Publikationen Lungekræft henvender sig til det politisk-administrative niveau, sundhedsfagligt personale samt interesserede borgere. 3

4 Resumé Hyppighed Antal nye tilfælde Prævalens, dødelighed og overlevelse Behandling af lungekræft Lungekræft er den 2. hyppigst forekommende kræftform i Danmark blandt mænd og kvinder. Med nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og blandt kvinder i 2006 udgjorde lungekræft således hhv. 13,7 og 11,8 pct. af alle nye kræfttilfælde blandt mænd og kvinder i Danmark. I forhold til dødelighed udgjorde lungekræft med dødsfald i 2006 den hyppigste kræftdødsårsag blandt både mænd og kvinder. Over perioden 2000 til 2006 har den generelle tendens blandt mænd været et svagt faldende antal nye tilfælde af lungekræft. Således er det sket et nationalt fald på ca. 7 pct. i antallet af nye tilfælde pr mænd fra 2000 til Blandt kvinder er den generelle tendens omvendt et stigende antal nye tilfælde. Således er der sket en national stigning på ca. 16 pct. i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr kvinder fra 2000 til Blandt mænd har den faldende tendens i antallet af nye tilfælde ikke ført til et tilsvarende fald i prævalensen af lungekræft. Over perioden 2000 til 2006 har den nationale tendens derimod været et stigende antal lungekræfttilfælde pr mænd på ca. 8 pct. Også blandt kvinder er præ valensen, med en stigning på ca. 33 pct., steget mere end antallet af nye tilfælde. Stigningerne i prævalensen af lungekræft kan for mænd til dels tilskrives en faldende dødelighed pr mænd på ca. 3 pct. fra 2000 til 2006 samt en stigende sygehusbaseret overlevelse 1 år efter diagnosticering. Også blandt kvinder er den sygehusbaserede 1-års overlevelse steget. Stigningen i præ valensen kan imidlertid ikke forklares ved en faldende dødelighed, da dødeligheden pr kvinder fra 2000 til 2006 er steget med ca. 13 pct. Det årlige antal opererede lungekræftpatienter pr mænd og pr kvinder er over perioden 2000 til 2006 faldet med ca. 18 pct. blandt mænd og ca. 5 pct. blandt kvinder. Samme faldende tendens ses for udviklingen i antallet af strålebehandlede mænd med lungekræft i perioden 2003 til I samme periode er antallet af strålebehandlede kvinder stabilt. Antallet af cytostatisk behandlede mænd og kvinder pr er derimod steget med ca. 40 pct. blandt mænd og ca. 42 pct. blandt kvinder i perioden 2003 til Dette kan skyldes, at man over de seneste år i langt højere grad end tidligere har kunne tilbyde patienter kombinationsbehandling i form af operation med efterfølgende stråle- og/ eller kemoterapeutisk behandling. 4

5 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for lungekræft, Incidens antal nye tilfælde (rate pr mænd/kvinder) 1 Prævalens antal personer i live efter diagnosen lungekræft (rate pr mænd/kvinder) 1 Antal opererede personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Antal strålebehandlede personer (rate pr mænd/kvinder) 1 Antal kemoterapibehandlede (BWHA) personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Antal behandlede personer (rate pr mænd/ kvinder) pct. ændring Mænd 90,3 88,0 86,6 84,0 86,7 85,2 84,2-7 % Kvinder 53,9 55,1 58,0 56,4 59,3 61,3 62,3 16 % Mænd 110,8 114,3 116,4 113,7 118,2 121,6 119,9 8 % Kvinder 75,6 79,5 83,9 86,8 92,0 96,2 100,3 33% Mænd 12,8 12,6 12,5 12,8 11,6 12,1 10,5-18 % Kvinder 8,3 7,8 7,9 8,9 8,8 9,7 7,9-5 % Mænd... 27,8 31,1 29,8 25,7-8 % Kvinder... 20,0 22,3 23,1 19,8-1 % Mænd... 29,8 33,4 37,5 41,6 40 % Kvinder... 24,7 28,2 32,9 35,0 42 % Mænd 123,1 123,7 125,5 124,9 124,3 122,9 125,1 2 % Kvinder 79,8 83,8 86,9 89,0 91,9 95,5 96,0 20 % Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) Mænd 27,0 28,0 28,0 28,0 31,0 31,0 31,0 4 %-point Kvinder 31,0 29,0 32,0 34,0 34,0 35,0 36,0 5 %-point Dødelighed (rate pr Mænd 86,0 84,7 79,5 80,9 83,2 79,9 83,3-3 % mænd/kvinder) 1 Kvinder 48,7 50,0 48,9 50,2 53,3 54,5 55,2 13 % 1 Aldersstandardiseret til DK-2000 Kilde: Cancerregisteret, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret Incidens af lungekræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr mænd Lungekræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Prostatakræft Kilde: Cancerregisteret 5

6 Incidens af lungekræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Lungekræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Æggestokkræft Brystkræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af lungekræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr mænd Lungekræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Prostatakræft Kilde: Dødsårsagsregisteret Dødelighed af lungekræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Lungekræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Æggestokkræft Brystkræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Kilde: Dødsårsagsregisteret 6

7 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...8 Introduktion...11 Incidens antal nye tilfælde...13 Prævalens forekomst...16 Antal opererede personer...19 Antal strålebehandlede personer...22 Antal kemoterapibehandlede personer...25 Antal behandlede personer...28 Relativ overlevelse...31 Dødelighed...34 Metode...37 Referencer...41 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Lungekræft (77 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. 7

8 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på 5-års aldersgrupper, Figur 2 Antal nye tilfælde af lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Antal nye tilfælde af lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Prævalens af lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 5 Prævalens af lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 6 Antal mænd opereret for lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 7 Antal kvinder opereret for lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 8 Antal mænd med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 9 Antal kvinder med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 10 Antal mænd med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 11 Antal kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner,

9 Figur 12 Antal mænd behandlet for lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 13 Antal kvinder behandlet for lungekræft pr kvinder, alders standardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 14 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) for mænd og kvinder med lungekræft, hele landet, Figur 15 Relativ 1-års overlevelse for mænd med lungekræft, fordelt på bopæls regioner, Figur 16 Relativ 1-års overlevelse for kvinder med lungekræft, fordelt på bopæls regioner, Figur 17 Dødelighed af lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 18 Dødelighed af lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 19 Incidens og dødelighed af lungekræft pr hhv. mænd og kvinder i hele landet, Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 2 Prævalens af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 3 Antal mænd og kvinder opereret for lungekræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 4 Antal mænd og kvinder med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal,

10 Tabel 5 Antal personer med lungekræft behandlet med forskellige typer kemoterapi, hele landet, absolutte tal, Tabel 6 Antal mænd og kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 7 Antal mænd og kvinder behandlet for lungekræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal,

11 Introduktion Formålet med publikationen Udtrækskriterier Aldersstandardisering Forbehold I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om lungekræft fra Sundheds styrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret i én publikation. Formålet er skabe et samlet overblik over Sundhedsstyrelsens statistik for lungekræft på tværs af registre. Publikationen indeholder således på befolkningsniveau informationer fra Cancerregisteret om antal nye tilfælde (incidens) og antal personer i live efter diagnosen lungekræft (prævalens), fra Landspatientregisteret om behandlingsaktivitet og overlevelse samt fra Dødsårsagsregisteret om dødelighed. Kræftprofilen erstatter ikke eksisterende publikationer fra de nævnte registre (4-10), men skal ses som et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet. I det omfang de tre centrale registre har givet mulighed for det, er dataudtræk til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data præsenteres både på landsplan og opdelt på regioner, og er opgjort på hele kalenderår. Data fra Landspatientregisteret er udtrukket efter aktionsdiagnosen, som er den diagnose, der er den væsentligste årsag til undersøgelser og behandlinger, på diagnosekoderne DC33-34 (kræft i luftrør samt kræft i bronkie og lunge), i denne publikation samlet betegnet lungekræft. For indikatorer omhandlende operationer, er der opgjort efter operationskoderne KGDB10-21, KGDB96-97, KGDC og KGDD inkl. underordnede koder (for detaljer se metodeafsnit). Data er opgjort på baggrund af bopælsregion. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder anvendes aldersstandardisering for alle indikatorer præsenteret i publikationen. Herved korrigeres der for forskelle i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner og ændringer i denne over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr personer. Der er i denne publikation foretaget en aldersstandardisering til den danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Tolkning og analysemuligheder af data er begrænset af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt divergerende risikofaktorer i de enkelte regioner. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle registreringsforskelle i og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationen i de enkelte regioner er relativt små. En stigning eller et fald i antallet af patienter på kun ganske få individer kunne ændre billedet markant. Dette betyder, at regionsopgørelserne er præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, at regionerne adskiller sig fra hinanden. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de relevante registre ikke indeholder informati 11

12 oner om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i øvrigt, forhold der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Indikatorer I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens antal personer i live efter diagnosen lungekræft Antal opererede personer Antal strålebehandlede personer Antal kemoterapibehandlede personer Antal behandlede personer Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal personer døde af lungekræft Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i og ikke hvilken region de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. Befolkningsperspektiv Læsevejledning Tabelværk Der er for alle indikatorer i publikationen foretaget en standardisering af data i forhold til den samlede danske befolkning. Dette betyder fx, at antallet af opererede personer er sat i forhold til den samlede danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af lungekræftpatienter. Dette metodemæssige valg er gjort ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for lungekræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Publikationen Lungekræft er bygget op således, at hver indikator præsenteres selvstændigt i et 3-siders opslag. Data er opgjort helårligt og præsenteres for alle indikatorer for hele landet og opdelt på bopælsregioner. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal på bopæls- eller sygehusregion. I teksten kommenteres på tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau og der præsenteres mulige årsagsforklaringer, fx ved sammenstillinger mellem indikatorer. Som supplement til publikationen er udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. Data er opgjort både på halv- og helår og præsenteres på såvel bopæls- som sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal strålebehandlinger Antal kemoterapibehandlinger Gennemsnitlig liggetid Antal udskrivninger Antal ambulante besøg Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 12

13 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 2. hyppigste kræftform blandt både mænd og kvinder i Danmark i 2006 Flest nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder i aldersgruppen årige i 2006 Incidens angiver i denne publikation antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. år opgjort pr personer. Tallene er baseret på Cancerregisteret 2000 til 2006 og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Lungekræft er den 2. hyppigste kræftform i Danmark blandt både mænd og kvinder. I 2006 blev der således registreret nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og nye tilfælde blandt kvinder, jf. tabel 1. Dette svarer til, at antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder i 2006 udgjorde hhv. 13,7 og 11,8 pct. af det samlede antal nye kræfttilfælde i Danmark. I 2006 var der således i alt nye tilfælde af lungekræft, hvilket svarer til, at lungekræft udgjorde 12,9 pct. af alle nye kræfttilfælde i hele befolkningen. Der dør ca personer om året af lungekræft. Kræftformen er helt overvejende forårsaget af rygning. Der er ikke planlagt nationale systematiske screeningsprogrammer. Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder i 2006 fordelt på 5-års aldersgrupper. Af figuren fremgår det, at de fleste nye tilfælde af lungekræft forekommer i aldersgruppen årige. Sygdommen er relativt sjældent forekommende før 50-årsalderen. Figur 1 Antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på 5-års aldersgrupper, Antal Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret MÆND Ca. 7 pct. fald i antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 2 fremgår det, at der i perioden 2000 til 2006 er sket et fald i antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt mænd i hele landet. Således er antallet af nye tilfælde faldet fra 90,3 til 84,2 pr mænd, svarende til et fald på ca. 7 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt mænd faldet fra i 2000 til i 2006, jf. tabel 1. 13

14 Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde er præget af mindre variationer mellem årene. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er tendensen en faldende incidens over perioden 2000 til 2006, mens incidensen i Region Nordjylland og Region Sjælland er stigende. Især i Region Sjælland er stigningen markant. Det er bemærkelsesværdigt, at den markante stigning mod forventning ikke har medført tilsvarende stigninger i prævalensen af lungekræft eller i antallet af opererede mænd i regionen. Dog har regionen i samme periode haft en stigende dødelighed af lungekræft blandt mænd, jf. figur 17, som muligvis kan forklare den manglede effekt på prævalens og antal opererede mænd, jf. figur 4 og 6. Foreløbige under søgelser af udviklingen i Region Sjælland tyder ikke på, at den markante stigning i antal nye tilfælde af lungekræft skyldes indberetnings- eller kodningsfejl i Cancerregisteret, således må forklaringen sandsynligvis skulle findes andetsteds. Figur 2 Antal nye tilfælde af lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret KVINDER Ca. 16 pct. stigning i antal nye tilfælde af lungekræft blandt kvinder i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 3 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 3 fremgår det, at der i perioden 2000 til 2006 er sket en stigning i antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt kvinder i hele landet. Således er antallet af nye tilfælde fra 2000 til 2006 steget fra 53,9 til 62,3 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 16 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde af lungekræft blandt kvinder steget fra i 2000 til i 2006, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde er præget af mindre variationer mellem årene. Den generelle tendens er i alle regioner en stigende incidens. Især i Region Sjælland er stigningen markant. Det er bemærkelsesværdigt, at den markante stigning mod forventning ikke har medført tilsvarende markante stigninger i prævalensen af lungekræft eller i antallet af opererede kvinder i regionen, jf. figur 5 og 7. Dog har regionen i samme periode haft en stigende dødelighed af lungekræft blandt kvinder, jf. figur 18, som muligvis kan forklare den manglede effekt på prævalens og antal opererede kvinder. Foreløbige undersøgelser af udviklingen i Region Sjælland tyder ikke på, at den markante stigning i antal nye tilfæl 14

15 de af lungekræft skyldes indberetnings- eller kodningsfejl i Cancerregisteret, således må forklaringen sandsynligvis skulle findes andetsteds. Figur 3 Antal nye tilfælde af lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr Kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 15

16 Prævalens forekomst Definition af prævalens MÆND Ca. 8 pct. stigning i prævalensen af mænd med lungekræft i hele landet fra 2000 til 2006 Prævalens angiver i denne publikation antallet af personer, der ved udgangen af det pågældende år er i live efter diagnosen lungekræft. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt lungekræftpatienter. Tallene er baseret på Cancer registeret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 4 viser udviklingen i prævalensen af lungekræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 4, ses der en stigning i prævalensen af lunge kræft i hele landet i perioden 2000 til Således er prævalensen steget fra 110,8 til 119,9 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 8 pct. I absolutte tal er prævalensen blandt mænd steget fra i 2000 til i 2006, jf. tabel 2. Den regionale udvikling i prævalensen er præget af mindre variationer mellem årene. I alle regioner ses en stigende tendens i prævalensen af lungekræft. Især i Region Syddanmark og Region Sjælland er prævalensen steget i perioden 2000 til Den regionale fordeling af prævalens varierer mellem årene, og det kan ikke konkluderes, at én region har flere eller færre prævalente tilfælde af lungekræft blandt mænd sammenlignet med de øvrige regioner. Dog har Region Sjælland i størstedelen af perioden 2000 til 2006 en af landets laveste prævalenser. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt lungekræftpatienter. Af figur 4 fremgår det dog, at den faldende incidens ikke har resulteret i en faldende prævalens i samme periode. Dette skyldes, at 1-års overlevelsen blandt mænd med lungekræft er stigende, jf. figur 15. Figur 4 Prævalens af lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 16

17 KVINDER Ca. 33 pct. stigning i prævalensen af kvinder med lungekræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 5 viser udviklingen i prævalensen af lungekræft blandt kvinder pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 5, ses der i perioden 2000 til 2006 en konstant stigning i prævalensen af lungekræft blandt kvinder i hele landet. Således er antallet steget fra 75,6 i 2000 til 100,3 pr kvinder i 2006, svarende til en stigning på ca. 33 pct. I absolutte tal er prævalensen steget fra i 2000 til i 2006, jf. tabel 2. Prævalensen af lungekræft blandt kvinder er i alle regioner præget af en generelt stigende tendens. Den regionale fordeling af prævalens varierer mellem årene. Region Nordjylland havde i 2000 landets højeste prævalens af lungekræft blandt kvinder. En mindre markant stigning i perioden 2000 til 2006, sammenlignet med de øvrige regioner, har dog medført, at prævalensen i Region Nordjylland i 2006 er landets laveste. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt lungekræftpatienter. Af figur 5 fremgår det, at prævalensen ligesom incidensen er stigende, men at stigningen i prævalensen er større end for incidensen, jf. figur 3. Årsagen hertil er, at 1-års overlevelsen blandt kvinder med lungekræft i samme periode ligeledes har været stigende, jf. figur 16. Figur 5 Prævalens af lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 17

18 I tabel 2 præsenteres prævalensen af lungekræft i absolutte tal blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 2 Prævalens af lungekræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 18

19 Antal opererede personer Definition af antal opererede personer Antallet af opererede personer er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af lungekræft og mindst én af udvalgte operationskoder med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år (for detaljer se metodeafsnit). Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Udbredelsen og lokaliseringen af lungekræft er bestemmende for, om en patient vil have gavn af et operativt indgreb. Således kan operation ikke tilbydes alle lungekræftpatienter, og strålebehandling er hyppigere anvendt end kirurgisk behandling og kemoterapi. Generelt gælder det, at des tidligere sygdommen diagnosticeres, jo større gevinst vil patienten have af en intenderet kurativ operativ behandling. Sædvanligvis er en vis andel af de inoperable patienter blevet behandlet med kemoterapi. Udviklingen er gået mod, at en stigende andel af patienterne behandles med en kombination af operation og neoadjuverende (før operation) samt adjuverende (efter operation) stråle- og kemoterapibehandling. MÆND Ca. 18 pct. færre mænd opereret for lungekræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 6 viser udviklingen i antallet af mænd opereret for lungekræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 6 fremgår det, at antallet af opererede mænd i hele landet varierer mellem årene. Set over perioden 2000 til 2006 er der en faldende tendens i antallet af opererede mænd. Således er antallet faldet fra 12,8 til 10,5 pr mænd i perioden 2000 til 2006, hvilket svarer til et fald på ca. 18 pct. I absolutte tal blev der i 2006 opereret 287 mænd i hele landet sammenlignet med 318 i 2000, jf. tabel 3. Antallet af opererede mænd i regionerne varierer mellem årene, og den generelle tendens er et faldende antal opererede mænd i perioden. Region Syddanmark skiller sig dog ud ved som den eneste region at have et stigende antal opererede mænd i perioden. Generelt adskiller antallet af opererede mænd pr mænd i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede, sammenlignet med de øvrige regioner set over perioden 2000 til Sammenholdes antallet af opererede mænd i hele landet med incidensen, jf. figur 2, kan det konkluderes, at operation i de færreste tilfælde er den primære behandlingsform for lungekræft. Således bliver kun ca. hver 7. mandlige lungekræftpatient opereret. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen dog tages med forbehold. 19

20 Figur 6 Antal mænd opereret for lungekræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret KVINDER Ca. 5 pct. færre kvinder opereret for lungekræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 7 viser udviklingen i antallet af kvinder opereret for lungekræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 7 fremgår det, at antallet af opererede kvinder i perioden 2000 til 2006 er relativt konstant og uden entydig tendens til stigning eller fald i hele landet. Sammenlignes antallet af opererede kvinder i 2000 med antallet i 2006 er der dog sket et lille fald. Således er antallet faldet fra 8,3 til 7,9 pr kvinder, hvilket svarer til et fald på ca. 5 pct. Faldet er dog primært begrundet i et fald fra 2005 til I absolutte tal blev der i 2006 opereret i alt 234 kvinder i hele landet sammenholdt med 230 kvinder i 2000, jf. tabel 3. Der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i antallet af opererede kvinder i regionerne i perioden 2000 til I Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland er der således en stigende tendens i antallet af opererede kvinder, mens der i Region Syddanmark og Region Hovedstaden omvendt er tendens til fald. Udviklingen er dog i alle regioner præget af årlige variationer. Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede kvinder sammenlignet med de øvrige regioner set over perioden 2000 til Sammenholdes antallet af opererede kvinder i hele landet med incidensen, jf. figur 3, kan det konkluderes, at operation i de færreste tilfælde er den primære behandlingsform for lungekræft. Således bliver kun ca. hver 7. kvindelige lungekræftpatient opereret. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen dog tages med forbehold. 20

21 Figur 7 Antal kvinder opereret for lungekræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder opereret for lungekræft, fordelt på sygehusregioner i perioden 2000 til Tabel 3 Antal mænd og kvinder opereret for lungekræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland* Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder * Regionen har ingen thoraxkirurgiske specialistfunktioner og varetager derfor ikke de relevante lungekræftoperationer Kilde: Landspatientregisteret 21

22 Antal strålebehandlede personer Definition af antal strålebehandlede personer Antallet af strålebehandlede personer er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med lungekræft som aktionsdiagnose, der har modtaget strålebehandling (BWGC) på et offentligt dansk sygehus i et givent år. Behandling med stråleterapi gives typisk i serier opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode. Dette betyder, at en strålebehandlet person kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt deres strålebehandlingsforløb strækker sig over flere kalenderår. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår, bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Da lungekræft, afhængig af udbredelse og lokalisation, i mange tilfælde er inoperabel, tilbydes en stor andel af patienterne stråle- og/eller kemoterapi. Strålebehandling anvendes dog i stigende grad også i kombination med operation og kemoterapi. MÆND Ca. 8 pct. fald i antal mænd med lungekræft, der har fået strålebehandling i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 8 viser udviklingen i antallet af mænd med lungekræft, der har modtaget strålebehandling pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 8, er strålebehandling, sammenholdt med operation, jf. figur 6, en hyppigt anvendt behandlingsform for lungekræft. I absolutte tal blev sammenlagt 688 mænd i hele landet strålebehandlet i 2006, mod 711 i 2003, jf. tabel 4. Set over hele perioden 2003 til 2006 er der i hele landet en svagt faldende tendens i antallet af strålebehandlede mænd. Således er antallet faldet fra 27,8 til 25,7 pr mænd, svarende til et fald på ca. 8 pct. Den generelle udviklingstendens i regionerne er et faldende antal strålebehandlede mænd. I Region Midtjylland er der dog, grundet en stigning i antallet af strålebehandlede mænd fra 2003 til 2004, sket en stigning i perioden 2003 til Stigningen mellem 2003 og 2004 genfindes i de øvrige regioner, men dog ikke så markant som i Region Midtjylland. Generelt er antallet af strålebehandlede mænd med lungekræft forskelligt i de fem regioner over perioden 2003 til Region Nordjylland har gennem hele perioden det højeste antal strålebehandlede mænd, mens Region Midtjylland skiller sig ud ved gennem hele perioden at have et markant lavere antal sammenlignet med de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. 22

23 Figur 8 Antal mænd med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret KVINDER Ingen ændring i antallet af strålebehandlede kvinder med lungekræft i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 9 viser udviklingen i antallet af kvinder med lungekræft, der har modtaget strålebehandling pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 9, er strålebehandling, sammenholdt med operation, jf. figur 7, en hyppigt anvendt behandlingsform for lungekræft. I absolutte tal blev i alt 595 kvinder i hele landet strålebehandlet i 2006, mod 576 i 2003, jf. tabel 4. Set over perioden 2003 til 2006 er der i hele landet ikke sket store ændringer i antallet af strålebehandlede kvinder. Den generelle udviklingstendens i regionerne er et stabilt eller faldende antal strålebehandlede kvinder. I Region Hovedstaden er der, trods et fald fra 2005 til 2006, dog sket en stigning i antallet af strålebehandlede kvinder i perioden 2003 til Den faldende udvikling i Region Nordjylland skyldes ligeledes et fald i årene 2005 til 2006, men udviklingen i årene inden har været et stigende antal strålebehandlede kvinder. Generelt er antallet af strålebehandlede kvinder med lungekræft forskelligt i de fem regioner over perioden 2003 til Region Midtjylland skiller sig ud ved gennem hele perioden at have et markant lavere antal sammenlignet med de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. 23

24 Figur 9 Antal kvinder med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret I tabel 4 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder med lunge kræft, der har modtaget strålebehandling, fordelt på strålecentre i perioden 2003 til Tabel 4 Antal mænd og kvinder med lungekræft, der har modtaget strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal, Aalborg Sygehus Mænd Kvinder Herlev Hospital Mænd Kvinder Odense Universitetshospital Mænd Kvinder Rigshospitalet Mænd Kvinder Sydvestjysk Sygehus Mænd 1... Kvinder 3... Vejle Sygehus Mænd Kvinder Århus Sygehus Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret 24

25 Antal kemoterapibehandlede personer Definition af antal kemoterapibehandlede personer Antallet af kemoterapibehandlede personer er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med lungekræft som aktionsdiagnose, der har modtaget mindst én af udvalgte former for kemoterapi med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år (for detaljer se metodeafsnit). Behandling med kemoterapi gives typisk i serier opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet person kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår, bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). På grund af ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Da lungekræft, afhængig af udbredelse og lokalisation, i mange tilfælde er inoperabel, tilbydes en stor andel af patienterne kemoterapi og/eller strålebehandling. Kemoterapi anvendes dog i stigende grad også i kombination med operation og strålebehandling. Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for kemoterapi mod lungekræft Tabel 5 viser udviklingen i antallet af personer behandlet med forskellige typer kemoterapi i hele landet i perioden 2003 til Af tabel 5 fremgår det, at størstedelen af de personer med lungekræft, der er blevet behandlet med kemoterapi, har modtaget cytostatisk behandling (BWHA). Det fremgår ligeledes af tabellen, at øvrige former for kemoterapi kun i meget begrænset omfang benyttes i forbindelse med lungekræft. Dog bør det fremhæves, at der over de seneste par år er observeret en stigning i brugen af behandling med biologisk modificerende stoffer (BWHB). Grundet den sjældne brug af øvrige typer kemoterapi præsenteres i publikationen kun data for cytostatisk behandling. Tabel 5 Antal personer med lungekræft behandlet med forskellige typer kemoterapi, hele landet, absolutte tal, Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastsisk behandling (BWHC) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Kilde: Landspatientregisteret 25

26 MÆND Ca. 40 pct. stigning i antallet af mænd med lungekræft behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 10 viser udviklingen i antallet af mænd med lungekræft behandlet med cytostatika pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 10, er antallet af mænd behandlet med cytostatika i hele landet præget af en konstant stigende tendens i perioden 2003 til Således er antallet steget fra 29,8 til 41,6 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 40 pct. I absolutte tal blev mænd i 2006 behandlet med cytostatika, mens antallet i 2003 lå på 794 mænd, jf. tabel 6. Den generelle tendens i antallet af cytostatisk behandlede mænd med lungekræft er i alle regioner en konstant stigning uden nævneværdige variationer mellem årene i perioden 2003 til Generelt ses der store forskelle i antallet af mænd behandlet med cytostatika pr mænd i regionerne over hele perioden. Især Region Midtjylland skiller sig ud ved gennem hele perioden at have markant færre mænd behandlet med cytostatika end de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Figur 10 Antal mænd med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret KVINDER Ca. 42 pct. stigning i antallet af kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 11 viser udviklingen i antallet af kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 11, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet over perioden 2003 til 2006 kontant stigende. Således er antallet steget fra 24,7 til 35,0 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 42 pct. I absolutte tal blev kvinder i 2006 behandlet med cytostatika sammenlignet med 705 i 2003, jf. tabel 6. Den generelle tendens i antallet af cytostatisk behandlede kvinder er i regionerne en relativ konstant stigning uden nævneværdige variationer mellem årene i perioden 2003 til Kun Region Nordjylland skiller sig ud 26

27 ved over perioden at have en faldende tendens i antallet af kvinder behandlet med cytostatika. Generelt ses der store forskelle i antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne over hele perioden. Især Region Midtjylland skiller sig ud ved gennem hele perioden at have markant færre kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika end de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Figur 11 Antal kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret I tabel 6 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner i perioden 2003 til Tabel 6 Antal mænd og kvinder med lungekræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret 27

28 Antal behandlede personer Definition af antal behandlede personer Antallet af behandlede personer er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givet år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med lungekræft registreret som aktionsdiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende lungekræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende lungekræft i perioden. Indikatoren beskriver således hvor mange lungekræftpatienter, der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres lungekræft. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). MÆND Ca. 2 pct. stigning i antallet af mænd behandlet for lungekræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 12 viser antallet af behandlede mænd med lungekræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr mænd, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 12, er antallet relativt stabilt over perioden. Fra 2000 til 2006 ses således kun en lille stigning fra 123,1 til 125,1 pr mænd, svarende til en ændring på ca. 2 pct. I absolutte tal havde mænd med lungekræft i hele landet i 2006 kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen mod i 2000, jf. tabel 7. Antallet af behandlede mænd med lungekræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i de enkelte regioner varierer en smule mellem årene. Den generelle tendens er dog i regionerne et relativt konstant niveau. Region Sjælland skiller sig dog ud med en stigende tendens fra 2002 og frem. Som det fremgår af figur 12, er der forskel i antallet af behandlede mænd med lungekræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i de enkelte regioner. Især Region Midtjylland skiller sig ud, ved gennem hele perioden at have et markant lavere niveau end de øvrige regioner. Det lave antal kan ikke begrundes i prævalensen, som ikke afviger markant fra de øvrige regioner, jf. figur 4. Forskellen skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Sættes prævalensen i relation til antallet af behandlede mænd i samme år, opnås en indikation af, hvor stor en andel af mænd med lungekræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til sygehusvæsenet. Med ca. 125 behandlede mænd pr mænd i 2006 betyder det i praksis, at alle mænd med lungekræft var i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres sygdom. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede mand. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancer registeret og 28