Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Transkript

1 Dato: Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en kort beskrivelse af aktivitetsudviklingen på kræftområdet i Region Sjælland. I den første del beskrives udviklingen fra 2007 til 2014 i regionen i relation til de øvrige regioner. Herefter følger en prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Når kræfttilfælde omtales, er det væsentligt at være opmærksom på, at kræftsygdomme varierer i sygelighed, dødelighed og belastning af sygehusvæsenet. Eksempelvis foregår en stor del af behandlingen af brystkræftpatienter ambulant, hvilket belaster sygehuset mindre end patienter med behov for indlæggelse. Omvendt er der andre kræftformer, hvor patienterne vil have behov for indlæggelse, hvilket betyder en væsentlig belastning af sygehusvæsenet. 1 Hovedkonklusioner Der er et stigende antal nye kræfttilfælde samtidig med, at kræftpatienter lever længere efter en kræftdiagnose. Flere patienter behandles for kræft samtidig med, at hver enkelt kræftpatient får flere behandlinger. De gennemsnitlige udgifter pr. indlæggelse pr. kræftpatient med bopæl i Region Sjælland steg betydeligt i perioden og udgifterne er højere for kræftpatienter med bopæl i Region Sjælland, sammenlignet med de øvrige regioner. Frem mod 2024 forventes antallet af behandlingskrævende kræftpatienter 1 at stige til ca patienter, svarerende til en stigning på ca. 17 procent i forhold til Stigningen skyldes især den demografiske udvikling, der indebærer en betydelig aldring af regionens borgere. Samlet set betyder den kliniske og demografiske udvikling på kræftområdet, at andelen af borgere, der lever med kræft, er voksende, hvilket afføder et stigende behov for behandlings- og rehabiliteringstilbud. 1 Hermed menes at kræftpatienter typisk er meget behandlingskrævende indenfor 5 år efter diagnosticering. Kræftpatienter der lever længere end 5 år efter diagnosetidspunktet regnes som helbredte, i det de ikke har en overdødelighed i forhold til patienter, der ikke har haft kræft.

2 Udvikling fra 2007 til 2014 Overordnet set følger udviklingen i Region Sjælland det nationale mønster, som blandt andet viser, at der i perioden fra 2007 til 2014 er sket en stigning i antallet af nye kræfttilfælde. Flere nye kræfttilfælde fra 2007 til 2014 Antallet af nye kræfttilfælde i Region Sjælland steg fra i 2007 til i 2014, svarende til en procentvis stigning på 20 procent. Sammenlignet med de øvrige regioner, er der flere nye kræfttilfælde i Region Sjælland pr indbyggere, når der tages højde for forskelle i køns- og alderssammensætning mellem regionerne, som det fremgår af nedenstående figur. I forhold til det nationale niveau, er der i Region Sjælland flere nye tilfælde af lunge-, prostata- samt tyk- og endetarmskræft. Udvikling i sygehusaktivitet For patienter med konstateret kræft steg antallet af radiologiske undersøgelser fra omkring undersøgelser til over undersøgelser årligt, svarende til en procentvis stigning på omkring 50 procent. Dertil kommer de radiologiske undersøgelser, som foretages ved mistanke om kræft, men hvor diagnosen afkræftes. Antallet af patienter som behandles for kræft i Region Sjælland er stigende. Antallet af patienter som blev behandlet med operation, strålebehandling og kemoterapi steg med henholdsvis 17 procent, 42 procent og 75 procent i perioden fra 2007 til Kræftpatienter behandles i stigende grad i ambulant regi, og den enkelte patient får flere behandlinger. Især er der sket en stigning i antallet af ambulante kemoterapibehandlinger. Det skal dog nævnes, at anvendelsen af de forskellige behandlingsformer varierer for forskellige kræftsygdomme. For nogle kræftformer, eksempelvis brystkræft er operation den primære behandling, mens operation ikke er mulig for nogle andre kræftformer. For kræftpatienter med bopæl i Region Sjælland steg de gennemsnitlige udgifter pr. indlæggelse pr. patient fra omkring DRG-kr. pr indlæggelse i 2007 til omkring DRG-kr. pr. indlæggelse i De gennemsnitlige udgifter pr. indlæggelse pr. patient med kræft er højere i Region Sjælland sammenlignet med de gennemsnitlige udgifter for hele landet. Årsagen til disse forskelle kendes ikke umiddelbart, men en forklaring kunne være udgifter til udenregional behandling. Forbedret overlevelse Der er en væsentlig variation i hvor længe patienter med forskellige kræftsygdomme overlever efter deres kræftdiagnose. Eksempelvis var 5 års overlevelsen, målt som relativ overlevelse 5 år efter diagnose, i % for kvinder med brystkræft og 10% for mænd med lungekræft. I Region Sjælland steg 1-års overlevelsen for alle kræftsygdomme 2 fra 66 procent i til 78 procent

3 Ser man på den samlede overlevelse for alle kræftformer 2, steg både den relative 1-, 3- og 5-års overlevelse i alle regioner i perioden fra til Sammenlignet med de øvrige regioner ligger både den relative 1-, 3- og 5-års overlevelse på et lavere niveau i Region Sjælland i hele perioden. Figur 1: Relativ 1-års overlevelse i procent for alle kræftsygdomme 2, fordelt på bopælsregion Relativ 1-års overlevelse i pct Hele landet Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Cancerregisteret, Sundhedsdatastyrelsen 2016 Prognose for antallet af kræftpatienter frem mod 2024 I Region Sjælland var der pr. 31. maj patienter med en behandlingskrævende kræftsygdom. Antallet af patienter med en behandlingskrævende kræftsygdom forventes at stige med 17 procent frem mod 2024 Antallet af kræftpatienter forventes at stige til ca patienter i 2024, hvilket er en stigning på ca. 17 procent. Årsagen til stigningen skal først og fremmest findes i den forventede demografiske udvikling, der viser en betydelig aldring af regionens borgere jf. tabel 1. Tabel 1: Demografisk udvikling i Region Sjælland fra 2015 til 2024 Aldersgruppe Procentvis ændring 0-17 år , år , ,5 Region Sjælland ,0 Kilde: Danmarks Statistik 2 Basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft medregnes ikke, da disse sjældent er dødelige. 3

4 De kommuner med flest indbyggere har selvsagt også de fleste kræftpatienter. Men ses der på antal kræftpatienter pr indbyggere fremgår det af figur 1, at kommunerne: Odsherred, Lolland, Guldborgsund og Vordingborg har en større andel kræftpatienter, sammenlignet med gennemsnittet for Region Sjælland. Forskellen skyldes til dels, at befolkningerne i de fire kommuner generelt er ældre end i de øvrige kommuner. For Region Sjælland forventes antallet af kræftpatienter at stige fra 23,6 pr indbyggere i 2016 til 27,2 i De tilsvarende tal for Odsherred Kommune er 28,3 i 2016 til 33,1 i For Lolland Kommune er tallene 27,3 i 2016 til 32,1 patienter pr indbyggere i Figur 2: Antal kræftpatienter pr indbyggere opgjort på kommuner, alle kræftsygdomme Antal patienter pr indbyggere 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Gns. Reg Sj Gns. Reg. Sj Stigende forbrug af sygehusydelser Indledningsvist skal det bemærkes, at prognosen tager udgangspunkt i det kendte behandlingsmønster og dermed ikke tager højde for mulige ændringer frem mod 2024, eksempelvis nye behandlingsformer. Antallet af ambulante besøg i relation til kræftbehandling forventes at stige med 41 procent frem mod 2024 Som følge af stigningen i antallet af kræftpatienter, forventes en stigning i forbruget af sygehusydelser. Der forventes en stigning i sengeforbruget på 12,7 procent, fra 208 senge i 2015 til 234 senge i 2024, inklusiv udenregionalt forbrug. Antallet af ambulante besøg i relation til kræftbehandlinger forventes at stige med 41 procent til ambulante besøg i 2024, inklusiv udenregionalt forbrug. Fem store kræftsygdomme De fem hyppigste kræftformer brystkræft, tyk- og endetarmskræft, prostatakræft, lungekræft og leukæmi udgør en væsentlig belastning af sygehusvæsenet. Nedenstående tabel viser antallet af kræftpatienter, der havde kontakt til sygehusvæsenet i 2015, samt det forventede antal kræftpatienter med kontakt til sygehusvæsenet i 2024 for de fem hyppigste kræftformer. 4

5 Figur 3: Udvikling i antal kræftpatienter med kontakt til sygehusvæsenet for de fem store kræftsygdomme i 2015 samt prognose for Antal patienter med kontakt til sygehusvæsenet Brystkræft Leukæmi Lungekræft og bronkier Prostatakræft Tyk- og endetarmskræft Stigende behov for behandlings- og rehabiliteringstilbud Samlet set betyder kombinationen af forbedret overlevelse og en stigning i antallet af nye kræfttilfælde, at en stadig større andel af befolkningen lever med kræft. Udviklingen på kræftområdet afføder dermed et øget behov for behandlings- og rehabiliteringstilbud i regionen. 5