Rejsebrev fra Australien

Transkript

1 Optakt Min motivation for udlandsophold Undervejs i min uddannelse havde jeg flere gange hørt om muligheden for at tage en del af den kliniske praktik et andet sted i verden. Jeg og 3 andre medstuderende havde flere gange snakket om at tage chancen, men af forskellige årsager blev det aldrig til mere end ved snakken. En rum tid derefter tænkte jeg ikke på det yderligere, og kom helt fra overvejelsen igen. På et tidspunkt hørte jeg om muligheden for at komme 3 mdr. til Australien, og det var som om, at det dér slog klik for mig, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg havde brug for at tage denne udfordring op. Jeg følte at hele min uddannelse so far, havde flasket sig fuldstændig som den skulle, jeg havde været yderst tilfreds med alle mine praktikker, havde fået gode tilbagemeldinger og også den teoretiske del af uddannelsen var forløbet upåklageligt. På baggrund af dette kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at blive skubbet derud, hvor jeg ikke var klar over, om jeg kunne bunde. Jeg havde brug for at blive udfordret både personligt, sprogligt og fagligt få følelsen af virkelig at skulle kæmpe for noget og ikke (nødvendigvis) gå den sikre og nemme vej. Derudover har jeg tidligere været i Australien, og syntes det er fantastisk land, som jeg havde jeg lyst til at besøge igen og hvad ville da ikke være mere oplagt end at kombinere det med sin uddannelse! Det ville give mig muligheden for at prøve at bo i en storby og opleve storbylivet (for en kortere periode), fordybe mig i Sydney, opleve naturen, kulturen og dyrelivet i fritiden, møde nye mennesker, komme tæt på og blive klogere på et andet sundhedsvæsen end det danske, observere forskelle og ligheder, hvad fungerer og hvad fungerer ikke og at se sygeplejen og patienterne fra en anden og mere nuanceret vinkel. Den praktiske forberedelse til udlandsopholdet Ud fra rejsebreve kunne jeg læse mig frem til, at tidligere studerende havde erfaringer med, at ansøgningsprocessen var tidskrævende, besværlig og til tider lidt omstændig. Og ja, det må jeg tilslutte mig. Man kommer ikke sovende til et udenlandsk studieophold, men det lærer man også meget af og med så stor en chance, må man ikke lade sig afskrække alene af ansøgningsprocessen for bare rolig, man er ikke alene (selvom der står skrevet, at man selv er ansvarlig for indhentelse, udfyldelse og indsendelse af alle dokumenter). Alle praktiske forhold bliver gennemgået og

2 forklaret på den fælles orienteringsdag på VIA University College i Aarhus, som finder sted umiddelbare efter, at man har modtaget svar om godkendelse af sit studieophold. De praktiske forberedelser til rejsen omhandlede bl.a.: Motiveret ansøgning om udlandsophold til UCN som skal forhåndsgodkende en i forhold til uddannelsesniveau, sprogkompetencer og at tage ansvar for egen læring. Motiveret ansøgning og udfyldelse af Fase 1 (den formelle ansøgning om udlandsophold) til VIA University College som sammenholder alle ansøgninger fra hele landet, og derudfra foretager den endelige udvælgelse og godkendelse Visum, herunder helbredsundersøgelse og røntgen af thorax foretaget af panellæge (en særlig udpeget læge af de australske myndigheder) Dansk og australsk straffeattest Udfyldelse og indhentelse af diverse dokumenter, herunder forhåndsgodkendelse fra international vejleder, Code of Cunduct Agreement (underskrivelse af tavshedspligt), studiejournal mm. Vaccinationspapirer og serologitests. Eksempel hvor serologitest er nødvendig: I Danmark er skoldkoppevaccinationen ikke en del af børnevaccinationsprogrammet, og da det ikke er nok bare at skrive, at man har haft skoldkopper i sin barndom, er man nød til at få foretaget en blodprøve, hvorved man kan dokumenterer tilstedeværelsen af antistoffer legatansøgning Budget Fremskaffelse af uniformer (da man selv skal medbringe disse) og fodtøj Forsikringer Flybilletter Bekræfte præcis ankomsttid og afrejsedato Som nævnt tidligere er det nødvendigt at gøre sig nogle økonomiske overvejelser i forhold til sit ophold, da det uundgåeligt vil blive en meromkostning for én. Min vejleder var god til hurtigt at fortælle mig om muligheden for at søge legater. Min erfaring er her, at også dét at søge legater rent faktisk er tidskrævende, men at det kan betale sig at være omhyggelig og grundigt sætte sig ind i hvilke informationer der præcist bliver bedt om. Undersøg også i god tid hvornår tidsfristen for modtagelse af ansøgninger er det er så ærgerligt at blive afvist alene på grund af, at man er

3 for sent ude. I forbindelse med at søge om legater bliver man ofte bedt om at fremsende et overslag over sit budget for rejsen. Udover at det kan være et specifikt krav ved legatansøgning giver det også én selv et rigtig godt overblik over, hvilke udgifter man på forhånd ved kommer. Nedenstående tabel viser mit personlige (overordnede) budget. De fleste beløb er skønnet og vaccinationer, forsikring, leveomkostninger, udgifter til transport, internet/telefoni og udflugter/oplevelser er af sagens natur forskellig fra person til person. Art Udgifter kr. Indtægter kr. Flybilletter Bolig x 3 mdr. (100 AUD pr. Uge) Studieafgift Australsk straffeattest 216 Vaccinationer, dokumentation og røntgen 3500 Forsikringer, skønnet Bøger, skønnet Internetadgang, skønnet 600 Transport, skønnet Leveomkostninger, skønnet Udflugter/oplevelser skønnet SU x 3 mdr I alt Jeg søgte legater hos Dansk Sygeplejeråd, Det Obelske Familiefond og Nordea Fonden, og var heldig at modtage fra dem alle. Det faglige udbytte Arbejdet med læringsudbyttene Jeg var den første internationale studerende, og den første studerende de havde haft i mere end 4 uger, som er den længste varighed af en klinisk praktik for de australske studerende. Dette kunne mærkes i flere sammenhænge. Jeg oplevede, at de egentlig ikke var klar over, at jeg kom, og hvor længe jeg skulle være der. Jeg følte, at der var usikkerhed om, hvad de skulle og kunne forvente af mig som international studerende. Jeg havde forventet, at jeg ville få en klinisk vejleder, som jeg kunne reflektere og sparre med på et højere fagligt niveau i forhold til mine faglige og teoretiske læringsmål, og som ville sætte mig ordentligt ind i forholdene på afdelingen. Dette var ikke tilfæl-

4 det, og derfor sidder jeg lidt tilbage med følelsen af, at mit faglige udbytte af studieopholdet kunne have været optimeret, hvis forholdene havde været til det. Dette overskygger dog på ingen måde de utallige, betydningsfulde observationer, jeg har gjort mig undervejs i mit studieophold. Det er på ingen måde min mening at få det til at lyde som en negativ smøre, for til trods for dette, blev jeg taget rigtig godt imod af det daglige personale, og alle var enormt åbne og imødekommende. Der gik ikke lang tid, før jeg følte mig som en integreret del af afdelingen, og blev mere og mere selvstændig i forhold til fx at skrive sygeplejenoter, give rapport til den næste vagt, modtage nyt patienter og i det hele taget danne mig et kliniske overblik over de patienter, som jeg var involveret i. Der var ingen eksamen på modulet, men i stedet en portefølje indeholdende nogle læringsmål for det kliniske ophold som skulle vurderes af den kliniske nurse educator. Da jeg ikke havde en egentlig vejleder, som kendte til mit forløb og denne portefølje betød det, at jeg løbende arbejdede meget individuelt og selvstændigt, i forhold til selv at vurdere hvilke læringsmål jeg havde berørt og ikke havde berørt, hvilke spørgsmål jeg manglede at få svar på, hvilke observationer jeg kunne tænke mig at gøre, hvilken viden jeg manglede at opsøge osv. Jeg blev derfor selv en betydelig medspiller i forhold til at tilrettelægge mit eget forløb på afdelingen, hvilket også frembar, at jeg bl.a. fik lov til at få 2 studiedage i akutmodtagelsen, 2 studiedage på operationsafsnittet og 1 studiedag på et andet hospital i Sydney, hvor jeg fulgte en af vores kardiologiske patienter ved en undersøgelse af hjertet og koronararterierne. Utrolig spændende alt sammen og meget givende i forhold til at få et indblik i det sammenhængende patientforløb. Kontakten til vejleder Som beskrevet i ovenstående syntes jeg, at det ideelle i forhold til min læring og det faglige udbytte ville have været, hvis jeg havde haft en reel vejleder. Det betød, at det blev til megen spørgen, og ikke altid havde personalet tid til at svare og forklare, men heldigvis oplevede jeg oftest, at de gjorde deres bedste, og viste mig stor interesse for mit ophold. Kontakten til patienterne

5 Også blandt patienterne følte jeg mig meget varmt modtaget, og jeg oplevede en stor interesse for min person, min uddannelse og min hensigt med, at jeg havde valgt at tage til Australien. Den hvide uniform var åbenlyst andeledes og en sikker start på en god snak. City of Canterbury og dermed også Canterbury Hospital er et særdeles multikulturelt område, og især mange asiatere, libanesere og grækere bor her. Af samme grund var størstedelen af personalet på afdelingen og patienterne med en anden kulturel baggrund end australsk. Det betød at der ofte blev talt et andet sprog end engelsk imellem patienter og personale, hvilket nogle gange gjorde det udfordrende at danne sig et overblik over patientens situation og skabe en relation til patienten og de pårørende. Ofte oplevede jeg også, at al kommunikation mellem patient og sundhedspersonalet foregik igennem et familiemedlem, som kunne oversætte, hvis patienten slet ikke talte eller forstod engelsk. I kontakten til patienten ligger også kontakten til de pårørende. Jeg observerede hurtigt en hel anden, tæt og intens tilknytning blandt disse kulturelle sammenhænge, når et familiemedlem eller en anden nær bliver syg. Både i forhold til tilstedeværelse og nærvær men også i forhold til aktiv deltagelse i plejen og engagement i sygdomsforløb og behandling.

6 Oplevelser, kulturelt og socialt udbytte Sygeplejekultur og det australske sundhedsvæsen Adskillelige gange under mit studieophold blev jeg spurgt om, hvad jeg syntes om det australske sundhedsvæsen, og hvor meget/lidt jeg syntes, at det minder om det danske. Det er et stort spørgsmål, som er svært at svare på på stående fod og måske endnu svære at svare på, på en halv side I det store hele ser jeg tilbage på et australsk sundhedsværen, som jeg troede var mere lig det danske, end jeg har oplevet er tilfældet. Det gør sig gældende i forhold til mange ting, bl.a. hygiejne, teknologi, patientsikkerhed, fagetiske dilemmaer, kommunikation og relation mellem patient og sygeplejerske, samarbejde, magtrelationer, tværfaglighed, dokumentation og sundheds og sygdomsopfattelser. Jeg har i nedenstående uddybet et par kulturelle erfaringer i forhold til sygeplejen og sundhedsvæsnet generelt: Hygiejne I Australien er udbredelsen af MRSA-smittede massiv! Og den generelle holdning blandt sundhedspersonalet hernede er lidt det har vi nok alle sammen, eller også får vi det i hvert fald.. Hvor man i Danmark forsøger at bryde smittekæden ved at rette sig efter Statens Serum Instituts retningslinjer, er det min erfaring fra afdelingen, at det australske sundhedssystem ikke handler ud fra nogen retningslinjer, overhovedet. Der er ingen isolation, ingen brug af værnemidler, heller ikke engang handsker altid, der bliver brugt det samme pleje og undersøgelsesudstyr til alle patienter, og dette opbevares af samme grund ikke særskilt hos den smittede MRSA patient. Når patienten med MRSA udskrives bliver stuen + monitoreringsudstyret (blodtryksapparat, saturationsmåler, ledninger mm.) ikke rengjort, der bliver bare lagt rent sengetøj på og al plejepersonale vasker selv sine uniformer i egen vaskemaskine sammen med familiens øvrige vasketøj osv. Fagetiske dilemmaer: På afdelingen var der plads til 12 patienter, og der var kun 2 toiletter til rådighed. Dette resulterede dagligt i, at patienterne blev forstyrret af medpatienter eller personale, mens de var i bad, eller sad på toilettet. Samtidig resulterede det i, at mange patienter ofte måtte holde sig længe eller være nødsaget til at bruge et bækken eller en kolbe i stedet for at komme rigtigt på toilettet, fordi disse var optaget af en anden. Ofte oplevede jeg, at personalet stod og bankede på toiletdøren for at skynde på patienten, som var derinde, fordi andre patienter stod i kø, og skulle skynde sig. Dette oplevede jeg som meget ubehageligt og etisk ukorrekt, da sygeple-

7 jen i Danmark bl.a. med støtte fra Virginia Hendersons teori om grundlæggende behov, anser udskillelse af affaldsstoffer som et basalt, grundlæggende behov. Kontakten med kollegaerne på afdelingen Udover den usikkerhed og uvidenhed jeg oplevede blandt personalet i forhold til den faglige og teoretiske del af mit ophold, samt den manglende kontakt til en vejleder, føler jeg, at jeg fik etableret en rigtig god kontakt til det daglige personale. Jeg syntes, at de var gode til, at tage hensyn til de sproglige barrierer der har været undervejs, og især oplevede jeg en stor interesse for mit ophold uden for hospitalet, hvor jeg nærmest havde en personlig rejsekonsulent i dem alle. Jeg føler, at jeg hurtigt blev en del af teamet, en del af jargongen og der blev lagt mærke til, hvis jeg ikke havde været der en dag, fordi jeg havde haft studiedag, hvilket jeg tænker er meget positivt. Vigtige erfaringer gjort under studieophold - Det gav mig muligheden for at fordybe mig i den profession, og det sundhedssystem jeg engang bliver en del af set fra en ny vinkel og herigennem sætte min egen kultur, normer, værdier og faglighed yderligere i perspektiv. - Som sygeplejerske beskæftiger vi os hver eneste dag med mennesker og deres individuelle livsverdner. Af den grund finder jeg det helt essentielt at besidde evnen til at reflektere over og kunne se nuanceret på det menneske man står overfor, for at kunne vurdere hvilken sygepleje den enkelte har behov for, og hvordan denne ydes bedst muligt. Dette studieophold har uundgåeligt udfordret og udviklet min evne til at se nuanceret på sygeplejen og den patient man står overfor. - At kunne kombinere uddannelse med rejse og eventyr for livet Bl.a. nåede jeg i mine weekender og ferieuge at opleve Melbourne, Adelaide, Flinders Range, Kangaroo Island, Great Ocean Road, Tasmanien, Operahuset, Blue Mountains, Rugby kamp, OL stadion, Eastershow, Manly Beach, Bondi Beach og meget mere. - Som jeg skrev tidligere under motivation for udlandsophold var min motivation for dette studieophold bl.a. at søge personlig, faglig og sproglig udfordring. Alt dette har løbende været i spil, og undervejs har jeg været igennem hele følelsesregisteret alt lige fra modvind, sproglige barrierer, tvivl på egne evner og formåen, frustration og alene følelse til

8 succesoplevelser, glæde, begejstring, overvældelse, sjove og uforglemmelige minder. Jeg ser med sprudlende glæde, energi og stolthed tilbage på et studieophold, som har styrket og udviklet mig, som kun modgang og udfordring kan. Husk at elske (og rejse) mens du tør det husk at leve mens du gør det Piet Hein og min egen lille tilføjelse Jeg ønsker alle kommende sygeplejestuderende, som vælger at tage en del af deres uddannelse en rigtig god tur! Navn: Astrid Pedersen Tlf. Nr Uddannelse og modul: Sygeplejerske, modul 11 Hospital: Canterbury Hospital, Sydney Afdeling: Intensive Coronary Care/High Dependency Unit