Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rejsebrev fra udvekslingsophold Udvekslings til: Sydney, Australien Udvekslingsperiode: Modul 11. Februar April Navn: Rikke Bach Arnum Hjem institution: Sygeplejerskeuddannelsen I Svendborg, University College Lillebaelt Holdnummer: SS12 Værts institution: University of Tasmania (UTAS) Praktikplads/Hospital: Canterbury Hospital Speciale: Emergency Department

2 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Årsagen til at jeg valgte at tage på udveksling var, at opleve et andet sundhedssystem end det danske, og dermed blive udfordret fagligt og personligt. Jeg havde forud for min udveksling, et håb om at opleve andre facetter af sygeplejen end den jeg kender til i Danmark. Valget faldt på Australien, da jeg gerne ville til et engelsk talende land, hvor jeg havde mulighed for, at udfordre og videreudvikle mine sprogkundskaber. Et andet vigtigt element for mig har været mødet med andre kulturer, og Australien er et meget multikulturelt land. Lige siden jeg startede med min sygeplejerskeuddannelse, har jeg drømt om at tage på udveksling. Jeg har i løbet af min uddannelse, formået at tone den internationalt, da jeg har haft mulighed for at tage nogle teori moduler på engelsk. På modul 6 er det et to ugers forløb, og modul 9 er det hele modulet, som munder ud i en skriftlig eksamen. I løbet af disse moduler, har jeg arbejdet sammen med studerende fra forskellige steder i verden. I forbindelse med mine internationale moduler, er min egen nysgerrighed og interesse for andre kulturer og sundhedssystemer blevet forstærket. Økonomi Økonomien er meget individuel. Det afhænger selvfølgelig af, hvilket hospital man kommer til at være på (hvor langt fra byen man er). Hvor ofte man bruger transport. Jeg selv har haft min racercykel med, som har givet mig nogle andre muligheder. Jeg og de andre danske sygeplejestuderende, har været på ture sammen. Vi fandt hurtigt ud af, at man om søndagen kan rejse med al transport for 2,50 $. Derfor valgte vi, at tage på nogle længere ture om søndagen. I starten af forløbet, brugte jeg temmelig mange penge på mad, dette skyldtes primært, at vi lige skulle finde ud af hvor indkøbene er billigste. Endvidere handlede det også om, at vi kun havde en mikroovn at tilberede mad i. Det krævede en tilvænning og kreativ tænkning. Heldigvis har vi taget det med et smil. Umiddelbart synes jeg at priserne i Australien er meget lig Danmark. Nogle ting er altså dyrere, specielt elsker jeg at spise avocado flere gange om ugen. I Danmark kan jeg være heldig at få 3-4 stk. for 25 kr. hernede betaler jeg samme pris for 1 2 stk. Der findes mange lokale frugt og grønthandlere, og de kan klart anbefales at bruge. Det er forholdsvis billigt og kvaliteten er i top.

3 Jeg har lavet en oversigt, den er selvfølgelig estimeret og alt efter om man har vacciner i forvejen, leje af værelse, transport o.lign. er som sagt individuelt. Jeg har nok i alt brugt kr. på udvekslingen. Røntgen af Thorax Helbredsundersøgelse foretaget af panellæge Mette Stokholm Australien federal police Visum Department of Immigration Fly billetter tur/retur Bolig i Australien 100 Australske dollars/uge. x 12 uger. Kost estimeret Rejseforsikring Tution fee (studieafgift) 500 Australske dollars Internet og Australsk nummer under opholdet estimeret Bolig i Danmark 1200 kr kr. 222 kr. 690 kr kr. 6265,56 kr kr kr. 2610,65 kr kr. 9202,98 kr. Rejser Jeg har boet sammen med en anden dansk sygeplejestuderende på Canterbury Hospital, Astrid. Hende og jeg bookede fly sammen herned, og blev hurtige enige om, at vi også ville booke en rejse sammen i vores ferie (ca. 10 dage). Astrid var skarp og fandt en pakkeløsning, som var inklusiv fly, hostel, de fleste måltider, guidede ture og transport. Vi bestilte det hjemme fra. Hvilket har været en fantastisk løsning. Vi har den første halvdel af praktikken arbejdet fuldtid (37 timer) med det formål at spare op til en uges fri. I starten af marts startede vores eventyr. Tidligt op lørdag morgen, og afsted til lufthavnen hvor destinationen var Melbourne. Vi ankom til Melbourne hvor vi indlogerede os på et hostel. Herfra snusede vi bare rundt, og fandt feriestemningen frem. Næste morgen kl startede eventyret for alvor. Vi blev samlet op af en

4 guide I en lille bus der rummede ca. 16 eventyrlystne unge mennesker, primært backpackers. Turen gik fra Melbourne til Adelaide, og kaldes Great Ocean Road og varede i tre dage og 2 nætter. Dette var en scenisk oplevelse, som primært var langs kysten. Vi vandrede og kørte i bjerge. Det var simpelthen bare så smukt. Vi fortsatte vores tur til Kangaroo Island, hvor vi tilbragte 1 nat og havde 2 hele dage. Det er en smuk ø, hvor der bliver værnet om dyrelivet og naturen. Øen huserer mennesker og søløver. Udover det, så vi sæler, koalaer, kænguruer og emuer. Jeg var helt forelsket i den ø, og den var simpelthen bare magisk. Til sidst to vi ud i outbacken, Flinders Ranges. Her sov vi i telt 2 nætter, og faldt i søvn under stjernehimlen, med lyden af kænguruer der hoppede rundt i det fjerne. Vi kørte rundt i Flinders Ranges i 3 dage, hvilket var fantastisk. Flinders Ranges blev dannet da Australien skiltes fra Antarktis. På alle tre turer, var der hele tiden en tilknytning til aborigionals, hvilket jeg fandt utrolig interessant. Australien er trods alt et nyt land. Det er kun 200 år siden at det blev opdaget af de hvide. Det antages, ifølge forskerne at aboriginals har boet på kontinentet i over år, så derfor

5 er det meget naturligt, at der er meget historie knyttet hertil. Jeg har fået blod på tanden til, at lære mere omkring dem. Der er nogle rigtige skønne historier, desværre er der flere sørgelig historier omkring hvordan de hvide har behandlet dem. Systemet i Australien er nu skruet sådan sammen, at aborigionals får flere offentlige ydelser end andre, fordi de forsøger at gøre op for, at de har behandlet dem skidt i fortiden. Vi havde også fri i Påsken. Nu når jeg havde min cykel med, så havde jeg undersøgt mulighederne for at tage på en lidt længere tur, hvor jeg kunne tage en hotelovernatning. Der er en tur der hedder Cycling the Iconic Sydney-Wollongong route. Turen går fra Sydney og ned i gennem The Royal National Park og henover broen The Sea Cliff Bridge for til sidst at ende i Wollongong. Turen var helt igennem fantastisk. Der er ca. 85 km. På cyklen, men det var det hele værd. Alle sanserne var i spil på hele turen. Man kan også tage toget ned til Wollongong fra Sydney. Jeg synes bestemt at det er et besøg værd. Vaccinationer Helbredsundersøgelsen foregik i København hos Mette Stockholm (søg på nettet efter hende). Hun var rigtig sød. Hun har styr på hvad der skal dokumenteres o.lign. for at jeg kan få mit visum. Endvidere skulle jeg have taget et røntgen af Thorax hvilket jeg også fik ordnet i København. Her behøvede jeg ikke at bestille tid. Vaccinationer, sikke en omgang og det var noget som vi alle brugte utrolig meget tid på. Jeg kan ikke understrege nok, læs jeres papirer tydeligt og gerne en ekstra gang. Uanset hvad jeres egen læge siger, så skal I simpelthen bare efterleve til punkt og prikke hvad der står i papirerne og der skal være dokumentation for det hele. Jeg er nu sammenlagt blevet vaccineret for MFR (mæslinger, fåresyge og rødehunde) 3 gange.

6 Jeg havde sendt alle mine papirer afsted i god tid før deadline, men i Australien havde de glemt mig, så jeg troede at alt var i skønneste orden, i og med alle de andre danske piger fik, besked om, at de ikke opfyldte vaccinationskravene. Jeg sendte en mail til Australien, og lige i sidste øjeblik, fik jeg besked om, at jeg skulle påvise serologi for skoldkopper, og min difteri vaccine ikke var godkendt, da de på vaccinenummeret ikke kunne se at den indeholdte tetanus. Sikke en omgang og en masse frustrationer, da jeg umuligt kunne nå at få svar på serologien for skoldkopper, da jeg fik taget blodprøver torsdag eftermiddag, og i Australien ville de have svaret senest søndag aften pga. tidsforskellen. Jeg fik så en mail fredag formiddag, at de ikke behøvede serologien alligevel! Fagligt udbytte Hvordan arbejdede du med dine læringsmål Hvordan var samarbejdet med vejlederen? Hvordan var kontakten til patienterne? Jeg har altid været meget organiseret og struktureret I forhold til mine læringsmål i mine praktikker. Inden jeg starter en praktik, sætter jeg mig ind i, hvilke krav der stilles til det enkelte modul. Jeg har delt mine læringsmål op så vidt det har været muligt, og haft et fokusområde hver uge, hvorefter jeg har skrevet opgaver omkring dette med anvendt litteratur. Som udgangspunkt gjorde jeg det samme her, forsøgte at finde et fokus og havde en forventning om, at kunne evaluere med min kliniske vejleder. Dette var dog ikke tilfældet her i Australien. Når de har studerende ude på afdelingerne, vil de studerende have en underviser som er tilknyttet deres universitet, som kommer og reflekterer o. lign. Jeg har været meget spørgende, og spurgt min vejleder, om han har haft tid til at gennemgå mine læringsmål med mig, og heldigvis har han taget sig tiden og reflekteret med mig. Skadestuen er en travl afdeling, og derfor vil der sommetider ikke være tid til at reflektere. Her har det hjulpet mig rigtig meget, at have en lommebog, som jeg har noteret i. Jeg oplevede kontakten til patienterne var god. Jeg havde lige en indkøringsfase på afdelingen, men ret hurtigt begyndte jeg at være meget selvstændig, og selv tage i mod patienterne som kom ind på skadestuen. Dette betyder rigtig meget, da jeg begyndte at opfatte mig selv, som en del af personalet. Patienterne var meget ofte nysgerrige på min hvide uniform, og denne var ofte en god indgangsvinkel ift. Kontakten til patienterne. På skadestuen er det meget den hurtige

7 relation der er i fokus, så jeg havde aldrig et længere patientforløb, men det gør mig ikke noget, for jeg synes det er interessant med de hurtige forløb, og sommetider er det lidt af en kunst. Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur Hvad lærte du om kulturen i sundhedsvæsenet Hvad lærte du om sygeplejekulturen Australien er et meget multikulturelt land, og dette er også tydeligt at se på det hospital hvor jeg har haft min praktik. Canterbury Hospital er det mest multikulturelle hospital i Australien. Jeg har derfor haft den ære, at møde mange forskellige kulturer, både på hospitalet men også når jeg har taget ud og oplevet Sydney og Australien. Jeg har kun oplevet den australske kultur som værende venlig og imødekommende. Endvidere har de været meget interesseret i hvad jeg har tænkt mig, at opleve i Australien, kommet med forslag til hvad jeg skal tage ud og opleve. Sproget har til tider været en udfordring, men jeg har oplevet at australierne har været forstående og givet mig den tid, jeg har haft brug for til at kunne formulere mig ordentligt. Dette har særdeles hjulpet mig til at udvikle mit sprog. Canterbury Hospital er det mest multikulturelle hospital i hele Australien. Derfor har jeg været i situationer, hvor mine kommunikative skills er blevet sat på prøve. Det er meget almindeligt, at patienterne ikke kan kommunikere på engelsk overhovedet, så derfor har det nonverbale været meget styrende i kommunikationen. Heldigvis er mangfoldigheden lige så stor i personalegruppen på hospitaler, så man kan næsten altid finde en sygeplejerske eller læge, som taler samme sprog som patienten.

8 Da jeg har haft min daglige gang i skadestuen, har det primært været akut og kritiske patienter, som jeg har mødt. Der er dog et stort MEN, for min oplevelse af skadestuen i Australien stemmer bestemt ikke overens med min praktik på skadestuen i Danmark. I Danmark har jeg en oplevelse af, at det er her og nu problematikker og akut syge patienter. Her i Australien modtager vi rigtig mange patienter, som burde have tilset egen læge først. Jeg har oplevet at vi har haft mange patienter på skadestuen, som fx er blevet sat i gang med en antibiotika behandlingen dagen forinden eller selvsamme dag, og ikke mener at det har nogen effekt, derfor henvender de sig på skadstuen. Endvidere har jeg oplevet at mange patienter har iværksat en alternativ behandling. Jeg oplever at kulturen i sundhedsvæsenet er anderledes end i Danmark. Der er et langt større skel mellem sygeplejersker og læger. Lægerne går rundt i deres eget tøj, og som oftest er finere end almindelig dagligdagstøj, så som skjorte, slips og stiletter. Det skal dog understreges at det afhænger af lægen, for nogle af lægerne har sygehus uniform på. Selve systemet oplever jeg som værende en smule gammeldags. Al dokumentation og medicinskemaer er håndskrevne. Det kan sommetider være lidt af detektiv arbejde at tyde hvad de har skrevet. Derudover synes jeg, at det er en smule tidskrævende, da jeg ofte har været nødsaget til, at opsøge den pågældende person, som har dokumenteret, for at få det tydet. MRSA er langt mere almindelig her i Australien end hvad det er i Danmark. Jeg oplever, at de har et langt mere afslappet forhold til dette, og i min optik er dette også en af årsagerne til, at smittekæden ikke bremses. Når en patient er i isolation, er de ikke hvad jeg kender som isolation. De ligger blandt andre patienter, og der er egentlig ikke nogen forholdsregler eller restriktioner, som jeg kender til fra Danmark. Dette har jeg brugt megen energi på, og selv været meget opsøgende ift. Sådan en information. Her er det virkelig vigtigt, at jeg husker, hvad jeg har lært i Danmark, og arbejder under de hygiejniske principper, som jeg har lært under min uddannelse. I forhold til hygiejne, arbejder personalet med neglelak på hænderne, fingerringe, ure og armbånd. Endvidere ankommer de på hospitalet i arbejdstøj, og har det på, når de forlader arbejdspladsen. Ofte har jeg set sygehuspersonale tage ud og handle efter arbejde i deres uniform.. Socialt udbytte Jeg har lige fra starten, følt mig utrolig velkommen på Skadestuen. Det har været vigtigt, at jeg selv har været meget opsøgende, hvis jeg skulle gå med nogle sygeplejersker. Jeg har i den første

9 periode gået med forskellige sygeplejersker hver dag. Skadestuen har forskellige områder, og jeg har derfor haft mulighed for, at være stort set hvor jeg har haft lyst til. Jeg har derfor både arbejdet i triagen, traumestuen, sengene og børneafdelingen på skadestuen. Jeg har derfor ikke gået efter hvilke sygeplejersker, der har været søde, for det har de alle været og jeg har følt mig utrolig velkommen. Sygeplejerskerne kalder hinanden for sister inklusiv mig selv. Dette gør bare at man føler sig hjemme, det er lidt hyggeligt. Hvis der er noget de elsker på afdelingen, så er det at hygge, så derfor holdte afdelingen en farewell party for mig min sidste dag. Det var super hyggeligt og rørende. Min vejleder, har været utrolig sød, og jeg blev inviteret med på camping, sammen med ham og hans familie. Jeg havde en rigtig god tur, og det var sjovt at opleve hvordan de camperer. I bund og grund, laver vi det samme, men omgivelserne gør bare at det er så meget federe i Australien. I Australien fisker man ikke i en put n take sø men på klipper hvor bølgerne kommer ind med al deres kraft. På anden dagen tog vi på 12 km. Vandring i National Parken. Jeg er stor fan af naturen i Australien, den ændrer sig hele tiden, alle farver på paletten bliver brugt. Jeg har fundet ud af, at jeg i høj grad selv har ansvar for min egen læring og dermed opnå mine læringsmål. Jeg har opsøgt min Clinical educater, når jeg har haft behov for at diskutere mine læringsmål, og hvis jeg har haft en undren ift. Min praktik og de oplevelser jeg har erfaret mig har han altid været imødekommende. Jeg undrede mig lidt i starten, at han ikke opsøgte mig mere, og pressede på med mine læringsmål. Svaret er, at de australske studerende, har en underviser fra deres skole, som kommer ud og reflekterer med de studerende, det er derfor ikke som i Danmark. Jeg vil dog understrege, at min kliniske vejleder og jeg har haft et godt og tæt samarbejde, og han har altid

10 taget sig tid til at snakke med mig. Derfor har jeg også været fuldstændig tryg ved, at opsøge ham på hans kontor, hvis ikke han har været på afdelingen. I forhold til mine læringsmål, så føler jeg bestemt at jeg har været inde omkring dem alle sammen. I og med at jeg har været på en skadestue, så kom jeg også meget hurtigt i gang med at have selvstændige forløb i forhold til patienterne på skadestuen. Det har været meget relevant og nyttigt, at jeg har haft modul 10 forud for modul 11, hvor jeg blev undervist i akut og kritisk syge patienter. Jeg har været meget opdateret i forhold til teorien og evidensbaseret viden. Vigtige erfaringer under opholdet Jeg har lært, at det er vigtigt at være opsøgende og nysgerrig i praktikken. Mine læringsmål, er kun mig der kender til dem, og dermed også mit ansvar at opnå dem. Jeg har taget fat i min vejleder i Australien, for at han kunne hjælpe mig til at tilpasse læringsmålene praktikken på skadestuen, og det har været en stor hjælp. Jeg tror dog ikke, at han ville gøre det hvis ikke jeg havde været opsøgende. Jeg kan kun sige GØR DET! Det er en oplevelse og en erfaring man vil have for livet, og den kan ingen tage fra dig. Jeg skal helt sikkert tilbage til Australien en dag, og opleve kænguruerne hoppe afsted ind over øde marker mens koalaerne sidder højt i eukalyptustræerne og sover. Bølgerne der kommer ind med al deres kraft på Bondi Beach eller Manly. Se mørket sænke sig over Operahuset og Harbour Bridge.