Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner til fire eksisterende institutioner til Tingbjerg

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner til fire eksisterende institutioner til Tingbjerg Søg dispensation fra regler om bedre fordeling i daginstitutioner. Felter med (*) skal udfyldes. Husk at vedlægge relevante bilag. Kommunenavn * Københavns Kommune Kontaktperson * Kontaktperson * Kontaktperson tlf. * Ansvarlig chef i kommunen på direktørniveau * Er dispensationsansøgningen politisk godkendt (ja/nej) * Ja Navn på daginstitution * Stjernen, Midtfløjene/Grostedet, Væksthuset og Månestrålen Navn, driftsform, p-nummer og adresse: Der kan udfyldes én ansøgningsblanket for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, såfremt kriterierne er gældende for dem alle. Hvis der ansøges om dispensation for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, skal oplysningerne nedenfor angives med nummerering, så det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger der er koblet. Angiv daginstitutionens driftsform * Kommunal Angiv daginstitutionens driftsform (kommunal, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 2, selvejende uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, selvejende med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, udliciteret uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, udliciteret med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, privatinstitution, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 5) P-nummer *

2 Læs om p-numre på og slå p-numre op på Adresse (inkl. postnr. og by) * Hvilke regler søges der dispensation fra? * Dagtilbudslovens 26a, stk 1. Angiv paragraffer, jf. dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk For hvilken periode søges der dispensation? * Der søges dispensation frem til 2025, hvor institutionerne forventes at kunne flytte ind i ny lokaler. Der gives som udgangspunkt dispensation i 5 år. Såfremt der er særlige forhold, der kan begrunde en længere dispensationsperiode, kan dispensationen gives for en længere periode. Angiv hvilke særlige forhold, der vanskeliggør eller gør det særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at følge reglerne efter dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 1 * Institutionerne er beliggende i det isolerede område Tingbjerg. Andelen af børn fra udsatte boligområder i Tingbjerg udgør følgende andel for de 4 institutioner, som søges dispensation til: Institutionsnavn Børn fra udsat boligområd e Børn fra ikke udsatte boligområde r Børn i alt Andel fra udsat boligområde Midtfløjene/Grostedet ,5 Stjernen ,1 Væksthuset ,8 Månestrålen ,0 Det er vurderingen, at det vil være ekstraordinært svært at tiltrække børn fra kommunen til institutionen i Tingbjerg. Det skyldes blandt andet den isolerede placering adskilt fra byens øvrige byområder samt den høje andel af børn fra udsatte boligområder i områdets institutioner. Side 2 af 8

3 Tingbjerg blev oprindeligt tænkt og udviklet som en grøn bydel for børnefamilier, og i dag kendetegnes bydelen fortsat ved store grønne arealer, naturområder, legepladser og byhaver. I udviklingen af området skal vi sikre, at der fortsat vil være grønne åndehuller og et rigt børne- og ungeliv karakteriseret af let adgang til naturen, gode og trygge miljøer og attraktive tilbud for børn og unge i alle aldre. Tingbjergbørnenes og de unges base skal være velfungerende og Tingbjerg skal være et godt sted at bo og høre til. København har i flere år arbejdet for at give børn og unge de bedst mulige betingelser for at trives og udvikle sig, og med Børne- og Ungdomsudvalgets Strategi er der formuleret en klar retning for det videre arbejde. Vi skal blandt andet sætte fokus på de første 1000 dage og sikre, at udsatte børn kommer bedre fra start og begynder i daginstitution, ligesom vi skal sikre højkvalitetsdagtilbud, højere faglighed og trivsel i skolerne og blandt unge. Tilbud og aktiviteter skal understøttes af kompetent pædagogisk personale. I Tingbjerg er en positiv udvikling på børne- og ungeområdet allerede i gang. Der er eksempelvis større søgning mod den lokale folkeskole end tidligere, og i daginstitutionerne er et større kompetenceudviklingsforløb undervejs. I fritidscentret har rigtig mange børn hver dag glæde af Bondegården, der gør det muligt for bybørn at møde naturen helt tæt på. Udviklingen af et nyt ungehus med aktiviteter for unge over 18 år er ligeledes i gang. Forskning viser at venskaber, tilhør og fællesskab udgør nogle af de væsentligste elementer for et godt børne- og ungeliv, og at adgangen til fællesskaber og fællesskabsorienterede aktiviteter har stor betydning for børn og unges livskvalitet og deres evne til at bekæmpe ensomhed, mistrivsel og stress. I arbejdet for at sikre det gode børneog ungeliv i Tingbjerg er det derfor vigtigt, at der sikres gode betingelser for, at børn og unge kan mødes på kryds og tværs, Side 3 af 8

4 opbygge og dyrke deres venskaber samt tage del i forskellige fællesskabsorienterede aktiviteter i og udenfor Tingbjerg. Her skal det uddybes og beskrives, hvilke særlige forhold der gør det vanskeligt eller særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at efterleve reglerne om bedre fordeling. Det kan fx være, hvis det udsatte boligområde ligger meget isoleret, hvor det derfor kan være ekstraordinært vanskeligt at tiltrække øvrige børn fra kommunen, eller kommunen har en plan, der sikrer en bedre fordeling el.lign. Det er vigtigt, at konkrete og relevante forhold, data, planer mv. beskrives. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Hvordan arbejder kommunen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen målrettet på, at institutionen eller enheden i daginstitutionen, som ansøgningen vedrører, maksimalt vil nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår efter dispensationsperioden udløber, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 2? * Københavns Borgerrepræsentation behandler en ambitiøs udviklingsplan for Tingbjerg. Udviklingsplanen skal ændre beboersammensætningen i området markant. I udviklingsplanen for Tingbjerg er der fokus på at udvikle området fremfor at afvikle området. Målet er at Tingbjerg bliver en tæt, levende og sund bydel, som danner befolkningsgrundlaget for byliv, butiksliv og velfungerende kommunale funktioner. Vurderingen er, at Tingbjerg ikke længere efter 2025 vil være på statens ghettoliste. Tingbjerg er på listen, fordi over 50 pct. af beboerne er indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er indtægts- og uddannelsesniveauet lavere end gennemsnittet for København. Der er således ikke høj kriminalitet eller manglende beskæftigelse, som er årsagen til, at Tingbjerg er på statens liste. Det er vurderingen, at de 1000 ny boliger vil betyde at det gennemsnitlige indtægts- og uddannelsesniveau vil stige, og at Tingbjerg ikke vil være på listen i Der er arbejdes således med to etaper : 1. Etape: fortætte Tingbjerg med 1000 ny boliger byggeriet ved Lille/Store Torv med 400 boliger er igangsat 2. Etape: ændring sammensætning af de almene boliger i Tingbjerg. Så familieboligerne maksimalt udgøre 40 pct. af de almene boliger. Fremtidens Tingbjerg skal fortsat være en familie bydel. Det forventes på nuværende tidspunkt, at byggeriet af de mange familieboliger betyder, at alle daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber i Tingbjerg vil blive berørt af udbygningsplaner. Der er i dag 33 daginstitutionsgrupper, års pladser, 398 klubpladser. Det er Side 4 af 8

5 vurderingen, at når alle ny boliger står færdige i 2025 vil der være behov for yderligere 22 daginstitutionsgrupper, xx 6-9 års pladser samt yderligere klubpladser. I Københavns Kommune arbejdes der grundlæggende med at der skal etableres daginstitutioner, fritids- og klubpladser i børn og familiers nærområder og der er derfor i overførselssagen 2018/2019 afsat midler til at afdække, hvordan man bedst kan re- og nyetablere daginstitutionsgrupper, fritids- og klubpladser i Tingbjerg. Der er i alt afsat 3,5 mio. kr. Midlerne skal blandt andet bruges til at udarbejde en masterplan for fraflytning, genhusning og reetablering af de eksisterende 4 daginstitutioner i Tingbjerg fordelt på 7-8 matrikler, etablering af 6-9 års pladser samt års pladser. Der søges derfor dispensation for alle eksisterende 0-6 års institutioner i Tingbjerg med udgangspunkt i udviklingsplanen for Tingbjerg, da udviklingsplanen forventes at ændre sammensætningen i Tingbjerg. Samtidig vil udviklingsplanen have konsekvenser for de eksisterende dagtilbud i Tingbjerg og det er forventningen at ingen af disse dagtilbud vil være i de samme fysiske rammer som i dag. I overførselssagen er der desuden af i alt 3 mio. kr. til planlægning af en 10 gruppers institution ved Store Torv, som forventes etableret i Det forventes at der kan være behov for at søge dispensation fra denne institution. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune arbejder målrettet med det opsøgende arbejde for børn udenfor dagtilbud, da de første 1000 dage i et barns liv er er afgørende for barnets videre udvikling og muligheder. Tingbjerg er et af de områder, hvor denne indsats er igangsat og områdets sundhedsplejersker er blandt de første af kommunens medarbejdere, der møder børnene og deres familier og de har en væsentlig rolle for tidlig opsporing og målrettet tidlig indsats. Der er derfor gennem flere år arbejdet intensivt på at styrke den tidlige indsats og sprogarbejdet, og der er tværgående ressourceteams, der sikrer det tværfaglige arbejde omkring udsatte børn. Dette er vigtigt for at sikre børnenes sproglige udvikling og dermed sikre overgange til skolen. Derudover er der i Tingbjerg afsat midler til højere normeringer end andre områder i byen på grund af de mange udsatte børn i området. Her skal det specificeres, hvordan der arbejdes hen imod målet om at nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i kalenderår er efter udløb af dispensationsperioden, herunder hvilke konkrete tiltag og milepæle der er i løbet af dispensationsperioden. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Side 5 af 8

6 Tiltag iværksat af kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen i dispensationsperioden mhbp. at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 3. * 4 principper for det gode børne- og ungeliv i Tingbjerg Byudviklingen i Tingbjerg skal være med til at skabe rammerne om en god og tryg barndom og ungdom, og derfor bør udviklingen af bydelen ske med 4 principper for børn og unge for øje. 1. Leg, Læring og Udvikling alle børn og unge skal have gode betingelser for at lege, lære og udvikle sig og have indflydelse og medbestemmelse i eget liv 2. Tilhør og Fællesskab alle børn og unge skal have gode betingelser for at opbygge venskaber og engagere sig i fællesskaber lokalt og i hele København 3. By og Natur alle børn og unge skal have let adgang til natur, lys og luft 4. Tryghed og Transparens alle børn og unge skal kunne færdes trygt i deres lokalmiljø Leg, Læring og Udvikling alle børn og unge skal have gode betingelser for at lege, lære og udvikle sig Det er afgørende for områdets udvikling og for Tingbjergs børn og unge, at der er dagtilbud og fritidstilbud af høj kvalitet, og at skolen giver sine elever de bedste kort på hånden; både fagligt og socialt. Tingbjerg skal kendetegnes ved højkvalitetstilbud og stærke læringsmiljøer, som kan bidrage til børn og unges udvikling og trivsel, lette rekrutteringen og fastholdelsen af dygtige medarbejdere samt øge tiltrækningen af familier fra andre byområder. Børn og unge skal have de bedste betingelser for at blive så dygtige, som de kan, og børn og forældre skal inddrages og høres for at sikre motivation, stærke samarbejder og opbakning til børnenes hverdag i daginstitutionerne og skolen. Udsatte børn skal bedre fra start, og vi skal sikre, at alle børn får de bedst mulige chancer i livet. Flere skal indskrives i daginstitution, og der skal i institutionerne være en god fordeling af børn med forskellig baggrund. Dette sikrer vi blandt andet igennem sundhedsplejerskernes opsøgende kontakt til udsatte familier. Vi skal også sikre gode overgange i børn og unges vej gennem institutions- og skolelivet og sørge for, at der er kompetente pædagoger og lærere omkring dem, som kan varetage ansvaret for deres læring og udvikling, agere rollemodeller, støtte og rådgive dem. Engagerede voksne, som hjælper dem ind i fællesskaber, stabler aktiviteter på banen og er synlige i lokalmiljøet. Det gode børne- og ungeliv skabes af mennesker ikke af fysiske rammer alene. Side 6 af 8

7 Tilhør og fællesskab alle børn og unge skal have gode betingelser for at opbygge venskaber og engagere sig i fællesskaber I arbejdet med udviklingen af Tingbjerg skal der skabes endnu bedre muligheder for, at børn og unge kan indgå i meningsfulde fællesskaber både internt i Tingbjerg og udenfor kvarteret. Vi skal skabe tilbud, der er attraktive for børn og unge, og som både kan tiltrække børn og unge fra andre bydele og bygge bro mellem Tingbjergbørnene og det resterende København. Børn og unge fra Tingbjerg skal opleve, at deres lokalområde er et godt sted at høre til, men de skal ikke føle sig begrænsede til kun at kunne indgå i fællesskaber med andre fra Tingbjerg.By og Natur alle børn og unge skal have let adgang til natur, lys og luft I Tingbjerg er der unikke muligheder for at koble byliv og natur og sætte spot på, at natur- og friluftsliv bidrager til at udvikle børn personligt, socialt og fysisk. Der skal også efter byudviklingen - være plads til fri udfoldelse, og naturen skal være en integreret del af tilbud til børn og unge. I Tingbjerg skal der være aktiviteter og tilbud, som ikke findes andre steder - både for områdets familier og i Tingbjergs institutioner, skoler, fritids- og kulturtilbud. Der er mange gode erfaringer at bygge videre på eksempelvis fra Bondegården, hvor fritidscentrets børn kan passe dyr og ride på heste, og fra områdets byhaver, som kan samle beboere i alle aldre. Sådanne særlige tilbud er vigtige at fastholde, og læring om og ophold i naturen skal forsat være centralt. Tryghed og Transparens alle børn og unge skal kunne færdes trygt i deres lokalmiljø Fundamentet for et godt børne- og ungeliv handler også om trygge rammer ikke blot i familien og blandt vennerne, men også i de fysiske og sociale rammer, der udgør børn og unges lokalmiljø. Fortætningen medfører færre åbne og grønne arealer i Tingbjerg men kan i sig selv også være med til, at bydelen opleves som mere tryg at færdes i. Der vil være flere boliger, lys i vinduerne og flere mennesker, når man bevæger sig i det åbne rum. Med flere boliger kan der også skabes grobund for øget erhvervs- og butiksliv, som ligeledes kan give en oplevelse af liv og tryghed. Børn og unge skal have gode bevægelsesmuligheder og let ved at komme rundt i og ud af Tingbjerg, og den visuelle og oplevede forbindelse til det øvrige København skal styrkes. Her skal det nærmere beskrives, hvilke tiltag kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen har iværksat eller planlægger at iværksætte i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Side 7 af 8

8 Relevante milepæle, tiltag og lignende, jf. ovenstående nr. 9 og 10, i dispensationsperioden, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 7. * Det er forventningen, at der skal udarbejdes faglige handlingsplaner for Tingbjerg institutioner og der vil på baggrund af disse være en række milepæle, som kan danne grundlag for tilbagemeldingen til ministeriet. Her skal det beskrives, evt. ud fra ovenstående, hvilke konkrete milepæle og tiltag, det foreslås, at kommunen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen vil følge op på i statusafrapporteringen, som skal indsendes til Børne- og Socialministeriet hvert andet år. Det er ministeriet, der endeligt afgør, hvilke elementer der skal indgå i statusafrapporteringen. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Er der selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, eller privatinstitutioner i kommunen, som ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10? * (ja/nej) Nej Såfremt en selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, og/eller en privatinstitutioner ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og/eller 26 a, stk. 1-10, skal kommunen vedlægge en af institutionen udfyldt ansøgningsblanket (link), jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 6. Side 8 af 8