Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Transkript

1 Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger.

2 FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler har vi hver dag muligheden for i samarbejde at skabe rammerne for at udvikle trygge, livsduelige og kompetente børn og unge. Vi har også en unik mulighed for at give børn og unge, der kommer fra socialt udsatte hjem eller af andre grunde er i en mere udsat position end andre børn, stærkere forudsætninger for at klare sig bedre. Visionen for de københavnske fritidstilbud og skoler er, at de har en høj kvalitet og er attraktive for børn, forældre og medarbejdere. For at realisere denne vision er det afgørende med et tæt strategisk samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner og -centre for at sikre sammenhæng i børnenes hverdag. Det tætte samarbejde skal bidrage til børn og unges læring, udvikling og trivsel samt deres demokratiske dannelse og deltagelse i børne- og ungefællesskaber. For at lykkes med denne opgave kræver det først og fremmest, at indsatsen i vores skoler og fritidsinstitutioner og -centre har en høj pædagogisk kvalitet; det kræver, at vi har en systematik for at sætte tidligt ind, hvis et barn kommer i vanskeligheder, eller hvis det bliver klart, at en anden pædagogik eller pædagogisk metode i højere grad vil tilgodese dele af eller hele børnegruppens udvikling og trivsel. Det kræver en stærk tværfaglig support, og at der er et godt og tæt samarbejde mellem alle de fagpersoner, der har ansvar for børnenes/de unges læring, trivsel og udvikling i hverdagen. Vi skal derfor skabe forudsætningen for et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og fritid, hvor de involverede personalegrupper samskaber og tager fælles initiativer med udgangspunkt i et helhedsblik på barnet/den unge. Behovene for sammenhæng i barnets hverdag og et stærkt, gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner/centre er baggrunden for den model for samarbejde mellem skole og fritid, som præsenteres her. Modellen har til formål at sikre et systematisk og helhedsorienteret samarbejde mellem fritidsinstitutioner, fritidscentre og skoler som grundlag for vidensoverdragelse, gode overgange og sammenhængende pædagogiske og faglige indsatser for alle børn og unge. Hovedelementerne er: Skole og institutioner indgår hvert år en samarbejdsaftale om Stærkt samarbejde med fokus på den strategiske retning, som man lokalt vælger, at samarbejdet skal tage. Der opstilles strategiske mål, og det beskrives, hvordan de konkret skal realiseres gennem samarbejdet. Fritidsinstitution/center bliver en integreret del af ressourcecenteret og pædagogisk læringscenter i samarbejde med skolen og på lige fod med skolen. 2

3 Fritidsinstitutionen kan efter aftale med klyngelederen/netværkskoordinatoren deltage i ressourceteamets møde, når det handler om tematiske, overordnede drøftelser, som har relevans for fritidsområdet, fx overgange. Stærkt samarbejde I Stærkt samarbejde samarbejder skoler og institutioner om at skabe helhed og sammenhæng mellem kommunens forskellige tilbud. Målene for det forpligtende samarbejde i Stærkt samarbejde omhandler: Børn og unges kulturfællesskaber i centrum Udsatte børn og unge Overgange Fælles fokus og fælles sprog Ledelsesmæssig forankring af samarbejdet Forvaltningens implementeringsindsatser Der udarbejdes en lokal samarbejdsaftale mellem skoler og institutioner i et skoledistrikt. Det vil sige, at de i fællesskab udfærdiger de strategiske målsætninger og planlægger udmøntningen af dem. 1 Formålet med samarbejdsaftalen er at beskrive den overordnede strategiske retning, man lokalt vælger, at samarbejdet skal tage med udgangspunkt i målene for Stærkt samarbejde og de behov og udfordringer, der er i pågældende distrikt. På baggrund af de opstillede strategiske mål udfærdiges der mere konkrete delmål for, hvilke aktiviteter og tiltag der skal sættes i gang for at leve op til de strategiske mål for samarbejdet. Samarbejde mellem skole og fritidstilbud i ressourcecenter og pædagogisk læringscenter Evalueringer og tilbagemeldinger fra fritidsinstitutioner og -centre viser, at der er behov for sammenhængskraft og for at kunne drøfte pædagogiske problematikker med de samarbejdspartnere, dvs. skolen, som også arbejder med barnet/børnegruppen. Samtidig er der behov for at få 0-18-årsperspektivet i spil. Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at fritidsinstitutioner og -centre samarbejder med skolen i ressourcecenter og pædagogisk læringscenter. Ressourcecenteret er det primære forum, hvor fritidsinstitutioner og -centre kan trække på den tværfaglige support, samt samarbejde med skolen om at skabe inkluderende børne- og ungefællesskaber og sammenhæng i børnenes hverdag. Det pædagogiske læringscenter er det primære forum, hvor fritidsinstitutioner og -centre kan samarbejde med skolen om at fremme børnenes læring og trivsel i en motiverende og varieret skole- og fritidsdag. Det centrale er udvikling og understøttelse af lærings- og trivselsrelaterede aktiviteter for børnene samt understøttelse af lærere og pædagogers fokus på læreprocesser og læringsresultater. 1 Læs mere om Stærkt samarbejde her: 3

4 Konkret kan det betyde samarbejde om fx Åben Skole-aktiviteter, fælles lærings- og trivselstemaer samt brugen af it til understøttelse af læring og trivsel. Ressourcecenter og pædagogisk læringscenter kan også fungere som forum for samskabelse mellem fritidsinstitutioner, fritidscentre og skoler. Lovmæssigt er organiseringen af den tværfaglige support i ressourcecenteret forankret i Folkeskoleloven og derudover rammesat i Københavns Kommune af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedrørende Ressourcecentre fra Rammerne for det pædagogiske læringscenter er forankret i Folkeskoleloven og Bekendtgørelsen for det pædagogiske læringscenter. Vejledningen for ressourcecenter er i 2016 revideret med henblik på at integrere det pædagogiske læringscenter. Arbejdet i og organiseringen af ressourcecenteret og det pædagogiske læringscenter foregår således inden for denne ramme, som er beskrevet i Mål og rammer for ressourcecenteret og det pædagogiske læringscenter i København. Formålet med dette dokument er at præsentere principperne for samarbejdet mellem skole og fritidstilbud inden for den eksisterende ramme. Formål med samarbejdet Ressourcecenteret og pædagogisk læringscenter er organisatoriske enheder, som skal understøtte en flerfaglig og professionel dialog om det pædagogiske arbejde. Ressourcecenteret fungerer sammen med Pædagogisk Læringscenter som omdrejningspunkt for indsatser i forhold til læringsrelaterede aktiviteter og indsatser vedrørende inklusion og integration. Samarbejdet mellem skole og fritidsinstitution og - center i ressourcecenter og pædagogisk læringscenter har til formål: At sikre et helhedsperspektiv på det enkelte barn og børnegruppen med henblik på at udarbejde fælles handleplaner samt at samarbejde om læringsmål og indsatser. 2 At skabe helhed og sammenhæng i barnet/den unges liv. At sikre tværfaglig sparring, vidensdeling og forskellige faglige perspektiver på pædagogiske problemstillinger. At skabe et tæt samarbejde mellem skole og fritid og styrke 1:1-samarbejdet med henblik på at udvikle inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer. At understøtte fælles lærings- og trivselsfremmende aktiviteter i skole og fritid. Deltagere, ansvar og rollefordeling i samarbejdet Ressourcecenteret og det pædagogiske læringscenter består i udgangspunktet af interne medarbejdere med særlige faglige kompetencer samt eksterne ressourcepersoner fra områdets tværfaglige support. Skolelederen er den formelle overordnede leder af ressourcecenteret og det pædagogiske læringscenter, men kan udpege en eller to 2 Vær opmærksom på, at der skal indhentes forældresamtykke, når der udveksles fortrolige oplysninger om et barn, en ung og/eller forældre med eksterne fagpersoner. Læs mere her: 4

5 koordinator(er), som leder og koordinerer ressourcepersonernes arbejde, inviterer relevante deltagere samt er ansvarlig for mødeledelse og opfølgning på aftalte handleplaner og tiltag. Fra fritidsinstitutionerne vil den pædagogiske leder/institutionslederen som udgangspunkt være fast deltager i ressourcecenterets møder, mens pædagogiske medarbejdere deltager, når det drejer sig om specifikke problematikker eller udfordringer, som de arbejder med. Pædagogiske ledere/institutionsledere fra fritidscentre, som samarbejder med flere skoler, kan uddelegere den faste deltagelse til medarbejdere som fx teamkoordinatorer. Det er den pædagogiske leder/institutionslederen af fritidsinstitution eller -center, som afgør, hvem der repræsenterer fritidsinstitutionen/centeret i særligt ressourcecenteret, men også med mulighed for samarbejde med det pædagogiske læringscenter. Som udgangspunkt er det vigtigt at holde fokus på, at der er tale om et professionelt, fagligt samarbejde mellem skole og fritidstilbud, hvor alle faggruppers kompetencer og perspektiver kommer i spil. Det er et ledelsesansvar at sikre, at processerne i ressourcecenterets og evt. det pædagogiske læringscenters arbejde tilrettelægges, så alle fagligheder kommer i spil, mens det er deltagernes ansvar at møde velforberedte op til møderne og bidrage med dokumentation, faglige perspektiver, ideer og forslag til handleplaner. Organiseringen af ressourcecenterets og det pædagogiske læringscenters arbejde, herunder mødekadence, aftales lokalt. Det er lederen/koordinatoren af ressourcecenteret og evt. det pædagogiske læringscenter, der i praksis har ansvar for at invitere de relevante deltagere ind i samarbejdet, herunder fritidsinstitutioner og - centre, mens det er skolelederen, der har det overordnede og formelle ansvar for, at det sker. Mødets indhold og formål afgør, hvem der er relevante mødedeltagere. Alle aktører knyttet til ressourcecenteret har ret og pligt til at tage initiativ til samarbejde og bede om, at der bliver indkaldt til et møde, når man bliver opmærksom på en problematik eller en situation, der kræver fælles handling. Fritidsinstitutioners og fritidscentres deltagelse i klyngen/netværkets ressourceteam Med denne samarbejdsmodel er ressourcecenteret det forum, hvor fritidstilbud og skole i samarbejde får faglig support og sparring om enkeltbørn og grupper af børn. Der kan dog være behov for, at fritidsinstitutionerne/centrene indimellem deltager i klyngen/netværkets ressourceteammøder, når der er tale om et af ressourceteamets faste møder, hvor der er fokus på tematiske og strategiske drøftelser, vidensdeling og koordinering i et årsperspektiv, fx om overgange. Det er klyngelederen/netværkskoordinatoren, som vurderer, hvornår det er relevant at indkalde fritidsinstitutioner og -centre til et af ressourceteamets faste, tematiske møder. Endvidere er det en mulighed, at klyngen/netværkets ressourceteam inviterer skolens/fritidstilbuddets ressourcepersoner til 5

6 et tematisk møde om fx overgange eller omvendt, at ressourcecenteret inviterer 0-6-årsinstitutionerne. Dette aftales lokalt, evt. under Stærkt samarbejde. Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen kan illustreres i figuren: Skole Ressourcecenter/ Pædagogisk Læringscenter Fritidsinstitutioner og - centre Stærkt samarbejde Ressourceteam Ressourceteam/ Ressourcecenter 0-6 års daginstitutioner Skal-opgaver. Kan-opgaver. 6

7 STÆRKT SAMARBEJDE LOKAL SAMARBEJDSAFTALE Denne aftale er indgået af: Angiv navne på alle skoler og institutioner, som indgår i denne samarbejdsaftale. Dato: LOKALE BEHOV OG UDFORDRINGER Her beskrives fokuspunkter, som der skal arbejdes med i Stærkt samarbejde i det kommende år. Der tages udgangspunkt i en kort beskrivelse af de lokale behov og udfordringer, som er i skoledistriktet. Anvend gerne data fra fx de screeninger af sprog og motorik, der gennemføres i 0. klasse, vidensoverdragelse og trivselsvurdering eller andre data, der produceres lokalt. STRATEGISKE MÅL Her beskrives med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne behov, udfordringer og fokuspunkter, hvad de overordnede strategiske mål med samarbejdet skal være i det kommende år. Beskriv 2-3 overordnede strategiske mål. PLAN FOR SAMARBEJDET For hvert af målene i Stærkt samarbejde udarbejdes en samarbejdsplan med angivelse af delmål, aktiviteter og tiltag, tegn på, at målet er opnået, tidspunkt for gennemførelsen samt deltagere og hvem, der er ansvarlig for, at aktiviteten/indsatsen bliver sat i gang og gennemført. Delmålene skal tænkes i relation til de overordnede strategiske mål for samarbejdet, som I har beskrevet. I samarbejdsplanen kan det indtænkes, om der er bestemte temaer, som i relation til mål og aktiviteter skal drøftes til møder i ressourcecenteret og evt. ressourceteamet. VEJLEDNING TIL PUNKTERNE I SAMARBEJDSAFTALEN Delmål: I dette felt beskrives, hvilke delmål I vil opnå inden for hvert af de overordnede mål for Stærkt samarbejde og i relation til de lokalt definerede behov og strategiske mål for samarbejdet. Aktiviteter og tiltag: I dette felt beskrives, hvilke konkrete aktiviteter og tiltag I vil igangsætte med henblik på at opfylde de formulerede mål. Tegn: I dette felt beskrives, hvilke tegn I skal se hos jeres børn og unge for at kunne afgøre, om målet er nået. Tidspunkt for gennemførelse: Her beskrives det, hvornår I vil igangsætte aktiviteten/tiltaget, hvor længe den skal forløbe, og hvornår den evt. skal afsluttes. Deltagere/ansvarlig: Her angives det, hvem der deltager i aktiviteten, samt hvem der er ansvarlig for, at aktiviteten igangsættes og gennemføres. 7

8 BØRN OG UNGES KULTURFÆLLESSKABER I CENTRUM Delmål Aktiviteter og tiltag Tegn Tidspunkt for gennemførelse Deltagere/ansvarlig UDSATTE BØRN OG UNGE Delmål Aktiviteter og tiltag Tegn Tidspunkt for gennemførelse Deltagere/ansvarlig OVERGANGE Delmål Aktiviteter og tiltag Tegn Tidspunkt for gennemførelse Deltagere/ansvarlig FÆLLES FOKUS OG FÆLLES SPROG Delmål Aktiviteter og tiltag Tegn Tidspunkt for gennemførelse Deltagere/ansvarlig 8

9 LEDELSESMÆSSIG FORANKRING AF SAMARBEJDET Delmål Aktiviteter og tiltag Tegn Tidspunkt for gennemførelse Deltagere/ansvarlig EVALUERING OG OPFØLGNING Her beskrives det, hvordan I vil sikre, at der bliver evalueret på de aftaler, der er indgået i samarbejdsplanen. Evalueringen skal fokusere på, om aktiviteterne har ført til de ønskede forandringer, dvs. om I kan se tegn på, at aktiviteterne/indsatserne har ført til, at målene er blevet indfriet. Desuden skal evalueringen pege på, hvordan I vil arbejde med Stærkt samarbejde i det følgende år, således at erfaringerne med samarbejdet bruges som afsæt til den kommende samarbejdsaftale. 9

10 VEJLEDNING TIL STÆRKT SAMARBEJDE Målene for Stærkt Samarbejde skal ses som Københavns Kommunes håndtering af de lovgivningsmæssige rammer for skoler, institutioner og klubber i henholdsvis folkeskole- og dagtilbudsloven, hvor sammenhæng og helhed mellem kommunens forskellige tilbud skal prioriteres. Børn og unges trivsel og udvikling er et fælles ansvar, og derfor skal de forskellige tilbud arbejde sammen om at skabe børne- og ungemiljøer, der sikrer tryghed, udfordringer og udvikling for børnene/de unge. Målene for Stærkt samarbejde er udførligt beskrevet i Mål for Stærkt samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber. HVEM ER MED I STÆRKT SAMARBEJDE? Skole, fritidsinstitutioner, fritidscentre og 0-6-års daginstitutioner i et skoledistrikt indgår som udgangspunkt i Stærkt samarbejde med hinanden. Lokalt kan man tilpasse og lave andre aftaler, hvis fx en fritidsinstitution hovedsageligt har børn fra en skole i et andet skoledistrikt. HVAD GÅR SAMARBEJDET UD PÅ? Skole, fritidsinstitutioner, fritidscentre og dagtilbud skal i samarbejde forholde sig til målene for Stærkt samarbejde og reflektere over og planlægge, hvordan de i deres tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter, indsatser og samarbejdsformer vil leve op til målene. HVORDAN INDGÅS SAMARBEJDSAFTALEN? Alle Stærkt samarbejdsgrupper skal hvert år senest i juni udarbejde en lokal samarbejdsaftale i skabelonen under Stærkt samarbejde. I den lokale samarbejdsaftale beskriver skole og institutioner i fællesskab de lokale behov og udfordringer, som de vil arbejde med som fokuspunkter i det kommende år. Med udgangspunkt i dette beskrives 2-3 overordnede strategiske mål. Herefter udarbejdes en plan for samarbejdet ud fra målene i Stærkt samarbejde, hvor hensigten er, at fokuspunkterne og de overordnede strategiske mål sætter retningen for samarbejdet. De overordnede strategiske mål brydes under hvert af målene for Stærkt samarbejde ned til mere konkrete delmål. For hvert delmål beskrives de konkrete aktiviteter, der skal sættes i gang for at opfylde målet, og hvilke tegn der skal kunne ses for at afgøre, om målet er opfyldt. Desuden aftales tidspunkt for gennemførelse, hvem der deltager, og hvem der har ansvaret for hvert enkelt tiltag eller aktivitet. HVEM HAR ANSVARET FOR SAMARBEJDET? For at sikre et systematisk og helhedsorienteret samarbejde mellem skole, fritid og dagtilbud er det vigtigt, at alle samarbejdspartnere tager aktivt del i indgåelsen og gennemførelsen af samarbejdsaftalen. Skolelederen er tovholder og har ansvaret for at sikre, at samarbejdsaftalen bliver udarbejdet. Der kan lokalt laves aftale om, at det er en anden, fx klyngeleder, som har tovholderrollen. Selve udarbejdelsen af samarbejdsaftalen foregår dog i fællesskab og i et ligeværdigt samarbejde mellem de involverede skoler og institutioner. Udarbejdelsen af samarbejdsaftalen kan evt. ligge i områderegi, så ledere fra alle skoler og institutioner inviteres til en Stærkt samarbejds-dag, hvor de i fællesskab kan udfærdige 10

11 samarbejdsaftalen og få sparring fra områdeforvaltningens medarbejdere som fx pædagogiske konsulenter, sprogvejledere og inklusionskoordinatorer. For hvert tiltag og aktivitet aftales det, hvem der i Stærkt samarbejdsgruppen er ansvarlig for gennemførelsen. Opfølgningen på samarbejdet sker i regi af områdechefernes dialog med ledelserne og via tilsynsdialogen. 11