Osteoarthritis i haseleddet (spat)

Transkript

1 Osteoarthritis i haseleddet (spat) Hvad er spat? Først og fremmest er det vigtigt at understrege at et haseled på hest udgøres af flere forskellige led, det består altså af 4 forskellige led (se figur 1). Når man taler om lidelsen spat er det en tilstand, der hyppigst involverer leddet med pibe knoglen og den første række haseknogler (tarsal metatarsal joint) samt det nederste glideled (distal intertarsal joint). Det er en relativ hyppig årsag til halthed eller nedsat præstation hos heste i alle discipliner. Hvordan opstår spat? Gentagne kompressioner og rotationer af haseleddet samt overdrevent tryk på de sener, der løber foran på haselleddet, er med til at udvikle spat. Det er brusken på ledfladerne i haseleddet, der nedbrydes over tid, og dermed forårsager en inflammation i leddet. Hvad prædisponerer for udvikling af spat? Figur 1. Billede af et normal haseled hos hest.

2 Det ses hos heste brugt til mange forskellige discipliner, hvor fælles udløser er, at brug af hesten sætter leddet i det man kalder yderpositioner, altså den bevæger leddet udenfor den normale fysiologiske grænse. Hos spring og træk heste er det særligt den bøjede position af haseleddet, hvorimod hos væddeløbs heste og den Islandske tölter har en mere strakt position af hasen, der øger risikoen for udvikling af spat. Kigger man derimod på western heste, der fx bruges til reining, er det de hårde stops ifm. med denne øvelse, der kan være særligt hårdt for haseleddet over tid. Rent genetisk er den Islandske hest prædisponeret for at udvikle spat, det er tidligere bevist i et studie, at op mod 30 % af Islandske heste mellem 6-12 år havde radiologiske tegn på spat. Desuden er det vigtigt at kigge på hestens benstilling (rette haser, kohaser se figur 2) samt udvikling af haseknogler, der også kan prædisponere for at udvikle spat, og dermed kan man tale om en arvelig komponent her også. Figur 2. D: Lige haser, udadroteret hov C: Kohaser D: Kalveknæet, indadroteret hov Hvad ser man rent klinisk på hesten, hvilke symptomer skal man som ejer holde øje med? Det er meget individuelt hvor mange kliniske tegn og symptomer man ser hos den enkelte hest, og ofte er det mere historik end rent faktisk kliniske tegn man som ejer og dyrlæge skal være opmærksom på. Typisk er der en historik om on/off halthed gennem en længere periode. Det kan være tale om nærmest lurende halthed, der særligt er værst i starten af rideturen, og herefter varmer hesten sig lidt ud af haltheden. Et karakteristisk forløb er også at hesten bliver halt efter flere dage med hårdt arbejde, og bliver efter et par dages ro haltfri igen.

3 Springheste begynder måske at springe med nedsat styrke dvs. de laver fejl/nedslag, som de normalt ikke vil gøre, eller helt enkelt refuserer foran springet, da de ikke vil sætte af jorden længere. Kun i meget kroniske og udviklede situationer vil man kunne se hævelser omkring haseleddet. Hvordan stiller man diagnosen spat? Er tilstanden udviklet i så voldsom en grad, at man kan se hævelser på siden af leddet, vil det være noget man som dyrlæge vil bemærke (se figur 3). Derudover vil en bøjeprøve af hasen alene typisk give en forværret halthed, det man kalder en positiv spatprøve. Injektion med lokal bedøvelse i haseleddet (lednings analgesi) vil være med til at lokalisere problemet, da bedøvelsesmidlet forårsager at hesten bliver haltfri, dette skyldes at den ikke er i stand til at registrere smerten fra haseleddet længere. Herefter vil røntgen oftest bruges til at bekræfte diagnosticering. Her vil man samtidig kunne se graden af spat, og på sigt kunne sammenligne billeder af haseleddet over tid, for at følge en eventuel udvikling af lidelsen. (Se figur 4) Figur 3 Det er dog vigtigt at pointere at graden af halthed ikke stemmer overens med graden af røntgen forandringer, store radiologiske forandringer kan have mindre kliniske betydning hos den ene

4 hest, hvor langt mindre radiologiske forandringer kan have styr betydning klinisk for den anden hest. Radiologiske forandringer forening med spat findes relativt hyppigt som lejlighedsfund hos heste uden kliniske symptomer. Figur 4: Begge billeder viser forandringer i haseleddet forenelig med spat. Hvordan behandler vi spat? Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan helbrede spat, men man forsøge at fjerne smerten fra leddet, således hesten igen kan bruges. Heste med mindre forandringer responderer typisk godt på en kort periode med ro, systemisk smertestillende, ledinjektion med binyrebarkhormon og korrektiv skoning, her vil haltheden typisk ikke opstå igen. Beskæring/beslag er meget vigtigt, da man kan nedsætte rotation i haseleddet, ved at have en let overrulning af tåen, dvs er hesten langtået er det mere besværligt at lave en hurtig overrulning. Ved større forandringer ønsker man, at leddet ankyloserer (bliver stift), typisk starter man med ovenstående behandling blot med en længere periode af ro, såfremt dette ikke er tilstrækkelig, findes der en række kirurgiske indgreb der kan foretages.

5 Hos Dyrlægecentralen Sydvest A/S har vi mulighed for både at lave en grundig klinisk undersøgelse med bøjeprøve, evt. lednings analgesi, tage røntgenbilleder og ledbehandle din hest - samme dag! Har du spørgsmål, eller er i tvivl om din hest kunne lide af spat, så tøv ikke med at ringe til os. Vi vil altid gerne rådgive og hjælpe også pr. telefon. Dyrlægerne Mette Pendorff & Nanna Dahlmann Skærbæk Dyreklinik, Søndervang 20, 6780 Skærbæk. Tlf