Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen
|
|
- Frederikke Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Resume og konklusioner På en liste over forskellige udvalgte parametre, der kan indgå i overvejelserne ved indkøb af fødevarer, angiver respondenterne smag, pris og udløbsdatoen som værende mest vigtige, men også dyrevelfærd og brugen af antibiotika i kødproduktionen anses som værende vigtige. Det er dog kun prisen og udløbsdatoen, som respondenterne finder nemt at bedømme, når de står med en fødevare i hånden. Brugen af antibiotika i kødproduktionen og fødevareproduktionens påvirkning af klimaet angiver mere end 90 % af respondenterne, at de synes er svært at vurdere. Ifølge respondenterne er det politikerne og producenterne, der har det største ansvar for, at fødevareproduktionens påvirkning af klimaet begrænses, mens forbrugerne og detailhandlen bærer et mindre ansvar. Det samme billede gælder, når det drejer sig om at begrænse brugen af antibiotika i kødproduktionen. Her er det igen producenterne og politikerne, der bærer det største ansvar ifølge respondenterne. De to forskellige datomærkninger på fødevarer Sidste anvendelsesdato og Mindst holdbar til fører i mange tilfælde ikke til forskellige handlinger hos respondenterne. 25 % angiver at de smider en fødevare ud, hvis Sidste anvendelsesdato er overskredet, mens 70 % undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, den er i orden. Når det gælder Mindst holdbar til, er der lidt færre der umiddelbart smider fødevaren ud (18 %) og lidt flere, der først undersøger fødevaren (75 %). Analysebetingelser Forbrugerpanelet er sammensat som et Web-Panel. Forbrugerpanelets respondenter er tilfældigt udvalgt via telefoninterviews af en ekstern leverandør af dataindsamlinger, og repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Forbrugerpanelet består af ca forbrugere. Sammensætningen af respondenterne i forhold til populationen, defineret som forbrugere mellem 18 år og 69 år ud fra data fra Danmarks Statistik, kan i nogle undersøgelser mangle fuldstændig repræsentativitet. Dette løses ved at foretage en vægtet korrektion af stikprøven ud fra relevante baggrundsvariable. I denne undersøgelse har 1080 respondenter besvaret spørgeundersøgelsen helt eller delvist. Svarprocenten er 36 %. 1
2 Fødevarer De følgende resultater er baseret på spørgsmål til panelet om fødevarer. Først blev respondenterne bedt om at angive, hvor vigtige en række specifikke parametre er for dem i forbindelse med indkøb af fødevarer. Hvor vigtigt er følgende, når du køber fødevarer? Figur 1 Alle, der angiver at de deltager i husstandens dagligvareindkøb N = 985 Som det fremgår af Figur 1, er der en stor del af respondenterne, der anser alle parametre for meget eller forholdsvist vigtige. Der er flest, der angiver smag som meget vigtigt (66 %) mens udløbsdatoen og brugen af antibiotika kommer ind på de næste pladser (hhv. 48 og 41 %). Fødevareproduktionens påvirkning af klimaet og Fair Trade er de parametre, der er færrest, der i denne sammenhæng anser som værende meget vigtige (hhv. 13 og 10 %). Ser man samlet på andelen, der angiver, at en parameter er meget vigtig eller forholdsvis vigtig, er det stadig smagen, der med 97 % ligger i toppen. Men nu er det prisen, der er den parameter, der har den næsthøjeste andel med 86 % efterfulgt af udløbsdatoen (80 %) og dyrevelfærd (79 %). Igen er det Fair Trade og Fødevareproduktionens påvirkning af klimaet, der ligger lavest af de valgte parametre med hhv. 51 og 56 %. 2
3 Hvor nemt er det at vurdere følgende ting, når du står med en fødevare i hånden i supermarkedet? Figur 2 Alle, der angiver at de deltager i husstandens dagligvareindkøb N = 980 Når det kommer til at vurdere de ovenstående parametre, når man står med en fødevare i hånden i supermarkedet, er der store forskelle på, hvor nemt det er. Prisen og udløbsdatoen på en fødevare oplever næsten alle respondenter, at det er meget eller forholdsvist nemt at bedømme (96 % for begge). Fair Trade, der har en mærkningsordning er det også lidt mere end halvdelen, der oplever som meget eller forholdsvis nemt at vurdere (54 %) (Figur 2). Derimod er der en meget stor andel, der oplever, at det er svært at vurdere parametre som dyrevelfærd, brugen af antibiotika i kødproduktionen og fødevareproduktionens påvirkning af klimaet. Henholdsvis 81, 91 og 91 % angiver, at det ikke er særligt nemt eller slet ikke nemt. Når det gælder brugen af antibiotika i kødproduktionen er der 57 %, der siger at det slet ikke er nemt, mens det er 51 % af respondenterne der angiver det, når det drejer sig om fødevareproduktionens påvirkning af klimaet (Figur 2). 3
4 Respondenterne blev derefter bedt om at prioritere en række aktører efter hvem, de mener, har det største ansvar for at begrænse fødevareproduktionens samlede påvirkning af klimaet. Aktørerne skulle tildeles et tal fra 1 til 4 afhængig af, hvor stort et ansvar respondenterne mente, de havde. Når fødevarer produceres, påvirker det blandt andet vores klima i ind- og udland, f.eks. via energiforbrug, CO2-udledning, energiforbrug mm.. Undersøgelser viser, at fødevareproduktionen bidrager med en stor del af den samlede påvirkning af klimaet. Hvem har efter din mening størst ansvar, hvis fødevareproduktionens samlede påvirkning af klimaet skal begrænses? Prioriter venligst de angivne parter på en skala fra 1-4, hvor tallet 1 angiver størst ansvar og 4 mindst ansvar (skala vendt om i grafen) Figur 3 Alle N = 995 Respondenterne blev bedt om at prioritere. Som det fremgår af Figur 3, tillægger respondenterne politikerne og producenterne det største ansvar (begge får 2,9 på en skala fra 1-4, hvor 4 angiver det højeste ansvar). Derefter følger forbrugerne og detailhandlen med hhv. 2,2 og 2,0. En stor del af respondenterne har valgt at skrive en yderligere kommentar til fødevareproduktionens påvirkning af klimaet. Kommentarerne kan ses i Bilag 1. Antibiotika gives bl.a. som medicin til dyr. Et stort forbrug af antibiotika kan øge forekomsten af bakterier, der er antibiotikaresistente. Hvem har efter din mening det største ansvar, hvis brugen af antibiotika i kødproduktionen skal begrænses? Prioriter venligst de angivne parter på en skala fra 1-5, hvor tallet 1 angiver størst ansvar og 5 mindst ansvar (skala vendt om i grafen) Figur 4 Alle N = 977 Respondenterne er på samme måde blevet bedt om at prioritere en række aktører efter hvem, de mener, har det største ansvar for at begrænse antibiotikaforbruget i kødproduktionen. Igen ses det, at respondenterne tillægger forbrugerne og detailhandlen mindst ansvar (hhv. 1,9 og 2,1 på en skala fra 1 5). Producenterne tillægges det største ansvar med et gennemsnit på 4,0 på fem-trinsskalaen efterfulgt af politikerne og dyrlægerne med hhv. 3,6 og 3,3. En stor del af respondenterne har valgt at skrive en kommentar til antibiotikaforbruget i kødproduktionen. Kommentarerne kan ses i Bilag 2. 4
5 Respondenterne blev i to spørgsmål bedt om at svare på, hvad de oftest gør, når de ser, at datoen for henholdsvis Mindst holdbar til og Sidste anvendelsesdato er overskredet. De to spørgsmål blev stillet i omvendt rækkefølge til halvdelen af respondenterne. Hvad gør du oftest, når du ser, at datoen for "Sidste anvendelsesdato" på en fødevare er overskredet? Figur 5 Alle N = 968 Figur 5 viser, at en overskridelses af Sidste anvendelsesdato kun får en fjerdedel af respondenterne til at smide fødevaren ud (25 %). Flertallet (70 %) undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, at den er i orden. Hvad gør du oftest, når du ser, at datoen for Mindst holdbar til er overskredet? Figur 6 Alle N = 969 Når det gælder datoen for Mindst holdbar til er billedet ikke meget anderledes. Tre fjerdedele (75 %) undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, at den er i orden, hvorimod ca. en femtedel (18 %) smider fødevaren ud uden at undersøge den. De to spørgsmål antyder, at der er nogle problemer med forståelsen af de to datomærkninger. Der er meget lille forskel på hvad respondenterne svarer at de gør ved overskridelse af de to datomærkninger, hvilket antyder, at folk ikke er opmærksomme på forskellen. Det er kun 25 % af respondenterne, der umiddelbart følger de officielle råd om at smide en fødevare ud, når datoen for Sidste anvendelse er overskredet. Desuden er der 18 %, der automatisk smider fødevaren ud, når datoen for Mindst holdbar til er overskredet, trods det, at fødevarer med den datomærkning ofte kan spises efter overskridelse af datoen. 5
6 Bilag 1 Har du yderligere kommentarer til fødevareproduktionens påvirkning af klimaet? Mere oplysning om hvilken betydning produktionen har på klimaet og hvad alternativet er. Medierne tager det kun op når der er skandaler. Det er meget vanskeligt at prioritere ansvarsfordelingen som ønsket ovenfor, fordi der er en tæt sammenhæng mellem afsætningsmuligheder og vareudbud. Men omvendt er forbrugeren også overladt til i vid udstrækning at skulle nøjes med de varer, som den lokale butik tilbyder (i hvert fald, hvis man ikke skal køre langt, når man bor på landet). De danske producenter skal have samme betingelser som de øvrige producenter i EU. Vi kan ikke overleve på, at skal have strammere regler end de andre lande i EU, hvad hjælper det at 5 mill.danskere tænker på miljøet, når EU,s 320 mill. og resten af verden er lige glade, bare de kan få lov til producere varer. Kan ikke se jeg har indtastet fejl Hvis det for 140 år siden var lige så varmt som i år,må det være alm udsvingi temperatur og det kan vi ikke ændre på,men er bare for at få mere at opkræve i Skat.Det er en "rigtig "Politikerhest!!! Sålænge vi forbrugere vil have frugt og grønt uden for sæson, spise masser af kød og til den billigste pris, vil klimapåvirkningen forblive høj. Jeg får røde knopper på halsen Det er fuldstændig ligegyldigt Jeg synes jo det ikke er nødvendigt at producere fødevarer af ringe kvalitet, når det kan gøres bedre. Bare for at nogen skal tjene penge på, at folk med få penge tit er nødt til at købe billige varer. Samtidig bruger producenter/butikker argument at folk jo køber det billlige... Ja ja døden skal jo have en årsag!!! Den samlede kødproduktion er den enkeltfaktor der har størst indflydelse - og bla derfor har jeg som forbruger det største ansvar når jeg vælger mine fødevarer.. jeg har prøvet det her før og det er ligesom i vil bestemme hvad jeg mener når i ikke kan god tage svarene Jeg synes politikerne blander sig i alt for meget, derfor fik de 4 Jeg er i tvivl om forbrugerne nu også har mest ansvar - det kan lige så godt være producenterne eller politikerne vi skal alle bidrage med ansvar og ret tænkning :-) Det er først og fremmest forbrugeren, der skal være villig til at spise mere grønt og mindre kød, og derudover købe økologi. Detailhandlen og producenterne udbyder til efterspørgslen. Der er mao. tale om, at der skal ske en holdningsændring blandt danskerne, før end vi kan få en produktion og distribution, der ikke ødelægger klimaet. I store træk fuldstændig umuligt at gennemskue for den almene forbruger. alle store bygninger i landbruget burde have solfanger på taget og vi bør udnytte gylle m.v. til energi Der er for mange mennesker. De skal jo have noget at leve af. Det er problemet. Uhyre vigtigt spørgsmål En begrænsning af import af føde til dyr fra lande, der ligger langt fra Danmark. Omlægning af produktion så import af føde til dyr reduceres. reduceres. Som forbruger har vi stor magt da vi simpelthen kan lade være med at købe en varer so intenst er interesseret i at sælge eller producere. Jeg mener ikke at det kan måles, lige meget hvor mange eller få husdyr vi har her i landet, sammenlignet med jordkloden. Det er skudt helt over målet Forbrugeren får det de vil have og det de vil betale for. Det gør at der ofte ses stort på produktionformen. Der burde ydes langt større støtte til de økologiske landbrug/producenter,hvorved priserne skulle blive lavere.. Så de derved har bedre mulighed for investeringer i hele den økologiske tankegang.. Det er svært at ranke ansvaret, for vi opfører os alle tåbeligt Det er et komplekst spørgsmål som er vanskeligt entydigt at påpege, hvem der har størst ansvar. Det kunne være forbrugerne ved at undlade at købe meget miljøbelastende fødevarer, men det politiske niveau skal bakke op. Reelt synes jeg det var et svært spørgsmål for jeg synes alle 4 har et stort og væsentligt ansvar... 6
7 Selvfølgelig har forbrugerne et lige så stort ansvar som øvrige, men vi har sværest ved at se forløbet og indsatsen Information på højt plan synes at være den eneste vej frem mod målet, der bør sættes HØJT. Kan ikke se valgmuligheder ja de fødevarer der påvirker miljøet dårligt burde koste mere, så færre mennesker køber dem. Hvis forbrugerne holder op med at købe de suspekte varer, vil forretningerne holde op med at føre dem. Vi skal som forbrugere være opmærksomme på, hvad vi køber. Troværdighed!!!! Hvordan kan jeg allerede i dag være sikker p en given produktion. Man skriver "økologisk", og hvad indbefatter det?? En given produktion, landbrug eksempelvis, producerer ligeså økologisk, men bruger eksempelvis lidt gødning. Så er det ikke længere økologisk, og... Vi har jo all ansvar, så prioriteringen er ikke nem. når vi ikke passer bedre på vores vilde natur er der ikke grund til at gå med små sko med en lille klima-fakter Mener industri og transport har megetbstørre virkning og at snakken om fødevareproduktionens påvrikning er en måde at få befolkningens opmærksomhed væk fra det væsentlige og for at give os en følelse af at det er vores skyld. Mange produkter transporteres alt for langt. Man skal bruge flere produkter fra nærområdet. Når forbrugerne efterspørge tingene er der altid nogen der gerne vil sælge det til os. Politikerne skal sørge for at der skabes vilkår ( pisk,gulerod.. ) Det er jo et noget komplekst spørgsmål for på den ene side kan man jo sige, at det er et spørgsmål om udbud og efterspørgesel. Mens man på den anden side også kan argumentere for at det er et spørgsmøl om tilgængelighed,så hvis der var lovgivning der evt. lagde begrænsning eller høje afgifter på varer der f.eks. skulle transporteres langt så ville det helt sikkert også påvirke produktionen Det er jo svært at svare på da producenterne er meget afhængig af tilskud og lovregler som politikerne bestemmer. jeg tror at vores landmænd gerne ville tilpasse produktionen hvis det kunne lade sig gøre rent økonomisk. Det der undre mig meget er at vi får kød fra bla.tyskland Holland Argentina og har svært ved at få dansk kød. Det må koste rigtig meget i co2 udledning at fragte kødet. Man kunne opfodre brugerne til at nedsætte forbruget af kød, da kvæget jo udleder meget co2. Man kunne også spise mere grønt, det udvikler ikke så meget co2 som kødet Der skal/bør sættes meget klart ind for at ændre vore madvaner - bort fra kødspisning - da det er en meget stor kilde til mange former for forurening. Der skal oplyses meget mere om, hvor meget den animalske produktion forurener. Det er klart, at når vi er blevet så mange mennesker på jordkloden, så skal flere munde mættes. Jamen vi må da kunne tilpasse os hinanden, tage hensyn til hinanden. Det er imidlertid utopi. En verdenskrig ved alene brug af håndvåben vil kunne gøre noget ved klimaet. Alle har et ansvar for pårvirkning af klime, dyrevelfærd m.m. det synes jeg ikke kan svares så enkelt på - alle har efter min opfattelse et stort ansvar!! vi får hvad vi betaler for! Hvad er det man skal kigge efter? Er der symboler på emballagen? Er der tips og gode råd til, hvordan man skal prioritere? Er det transporten af varerne, der belaster? Er det kolorten? Man har ikke intryk af, at man som forbruger kan gøre noget "alene" Generelt bekymrer jeg mig ikke om klimaet. I dag har vi ikke et frit valgt på dette område. Da der ingen steder er mulighed for at forholde sig til dette. Når du står med varen i hånden. Det burde der arbejdes på. Lige som med kød, kunne der på mange andre produkter stå oprindelses land, hvor varen og de ingredienser der er i den komme fra. Der bliver lagt meget ansvar på forbrugeren, men som forbruger skal du bruge rigtig meget energi på at finde facts og sammenligne, hvis du skal kunne vurdere. Politisk kan der forholdsvis let stilles krav til varerne. 7
8 For øjeblikket er der ingenting, som fortæller, hvordan produktionen har påvirket klimaet. Man kan kun prøve at købe så lokalt som muligt. Det er da helt hul i hovedet at købe bønner fra Kenya eller fisk fra Thailand, når man har det hele i Danmark Lovgivningen må mere på banen i form af regulerende love i forhold til energi og CO2 udledning samt dyrevelfærd. Jeg mener også transport bør være en parameter - hvis fx kød er produceret i DK men forarbejdet i Tyskland og sælges i DK er der brugt meget CO2 på transport Det er svært at svare simpelt på en så kompliceret sag som CO2 udledning. Men overordnet kan man hurtigt komme frem til at lokale rodfrugter er godt og kød fra Australien/Aydamerika er skidt. Vi spiser mere kød fordi det er så billigt og jeg mener ikke at man kan kræve en kvægbonde at omlægge sin produktion til f.eks kylling eller opdræts laks. Der som kan hæve prisen på CO2 tung mad er højere energi priser og de er relativt lave for tiden. Det kunne være en ide at lave en smiley ordning som f.eks :) = 1-3 kg CO2 pr. færdig produket eller per 1000 KJ. : = 3-5 kg... :( = 5-10 kg... Stor påvirkning med stort vareudbud og mange forskellige opskrifter på spændende mad - hvor man får mange forskellige rester. Hvis man køber mad efter årstiden og fra DK er indkøbet billigere. Journalister og medier fx tv debatprogrammer, kan have stor indflydelse på fx hvordan forbrugerne agerer.! Det kræver, at man læser meget grundigt på, hvor og hvordan den pågl vare er produceres og det er som oftest skrevet med meget lille skrift. Det sker også meget tit, at supermarkedet har sat et klæbemærke hen over de oplysninger, forbrugeren skal bruge! Jeg ser mest på, at jeg ikke køber varer, der ikke hører til årstiden, for så er det jo klart, at varen er produceret på den anden side af kloden Logistik - transport fra Asien, Afrika og Kina Lovgivning på området, og selvfølgelig streng kontrol Jeg synes, politikerene har det største ansvar. Dernæst har forbruger, detailhandel og producenter et lige stort ansvar. Forbrugerne skal i langt højere grad købe dansk og økologisk, detailhandlen skal droppe de ekstra kroner på økologi, og producenterne skal passe bedre på miljøet og have bedre dyrevelfærd. Det er ikke nemt at rangliste dem, for det hænger jo sammen. Der mangler viden om hvad klimavenlig produktion er, er en tomat fra Spanien bedre fordi CO2 udledning fra lastbil er minde end den man skal bruge at varme et dansk drivhus op? Spørgsmålene omkring klima i de forgående to sider er ikke til at svare på...hvordan påvirker klimaet fødevarer produktionen? Når jeg handler... MED CO2 skat på flybrændstof og på skibes brændstof eller måske bedre med CO2 mærkning af det samlede CO2 udledning ved fremstilling og transport kunne forbrugerne vælge mellem produkterne Spørger tit efter hvordan og under hvilke forhold fødevarerne er produceret, men personalet ved det ikke, og er tit ligeglade. Hvis der kom meget mere fokus på påvirkning, kunne man belønne de producenter som gør noget ved det. Og kræve at der blev informeret om hvor meget miljø påvirkning en varer koster. Og så skulle det være let at få/ finde information om, hvilke butikker som fører varer hvor der er taget hensyn til miljøet. Skala / kategori angivelse på varen der beskriver hvor meget denne belaster miljøet. Detailhandlen har dog også et stort ansvar, men forbrugerne kan jo købe som de vil, så detailhandlen er nok nødt til at have det som forbrugerne efterspørger. 8
9 Jeg mener, at alle 4 har et lige stort ansvar. Vi må alle tage et ansvar og ikke tro at det ordner nogen andre nok slagtegrise,!!! Hvordan kan I lave en svarskala hvor 1 er størst og 4 er mindst. jeg var lige ve d at svare forkert man mangler hele lobby delen dansk landbrugs top er uhyggelig stærk i at fastholde gårdsdagens agenda producenterne gør hvad politikkere, forbrugere og deres bagland lægger op til - bortset fra de få ildsjæle der tør gå forrest Selvfølgeligt er det vigtigt,at producenterne udfører deres arbejde med tanke på klimaet, men de producerer nu engang, det vi forbrugere vil købe. Der bliver brugt for mange homoner- penecelin Mangler kandidater ved godt at det ikke er sådan det hænger sammen, men det er sådan jeg synes det burde være. Forbrugerens valg af fødevarer har stor betydning. Større en de fleste forbrugere ved. Tidens proteinkure er jo i den grad med til at påvirke miljøet i en uhensigtsmæssigt retning. Det er dejligt at se hvordan der er mere og mere fokus på madspild både i medierne og i detailhandlen. Tallene er sat tilfældigt. Det har jeg simpelthen ikke kompetence til at give et kvalificeret bud på. Sæt dog for ****** et "ved ikke" felt politikerne har efter min mening ikke størst ansvar - mne de har den største mulighed for påvirkning I teorien har forbrugerne al magt! Hvis de undlader at købe de mest miljøbelastende varer, så vil producenterne også lade være med at producere dem. Imidlertid er det kun en lille del af det samlede fødevaremarked, der - efter min opfattelse - er styret af andet end økonomi: Mest muligt til lavest mulig pris. Derfor er "adfærdsregulering" via lovgivning nødvendig. Adfærdsregulering behøver ikke være forbud, men kunne også være afgifter på de mest miljøbelastende fødevarer og momslettelse på mindst miljøbelastende fødevarer. producenterne har første ansvar, politikerne skaber ramerne, forbrugerne har magt til at købe/boykotte varer og detailhandlen retter sig vel efter hvad forbrugerne vil have. Jeg synes det er svært at liste op, for forbrugerne har stor indflydelse på co2-udledning, for det handler også om hvad vi selv køber ind, så det er alt i alt en vekselvirkning mellem de 4. Det er for nemt for producenter at skjule dårligt arbejds miljø ved ting der bliver produceret i Østen, det bliver kun belyst ved få tv udsendelser. Det bør der komme mere focus på både for Detailhandlen og producenten side. spis flere grønsager og fiskeopdræt. tilapia fisken lever af andemad men kan bidrage med en masse protein på kort tid. Jeg forstår ikke det interval fra 1-4 Så længe politikerne i EU og globalt ikke kan blive enige om en ansvarlig hensyntagen til klimaproblemerne, bliver producenternes konkurrenceevne den afgørende faktor for ikke at stramme op. De bliver således gidsler i et økonomisk og politisk magtspil. Mange produkter flyves til Dk. Det er vel ikke nødvendigt at kunne få alle grøntsager og frugter hele året rundt, men blot de cæsonbetonede varer. Vi skal her i vores 'smørhul' Danmark være meget varsom med tendensen til at udpege ofre/syndere... Vi er jo alle en del af helheden. Danmark er et lille land med begrænset indflydelse på det store marked. Det er derfor vigtigt at f.eks EU koordiner fælles fodslav for at forbedre forholdene. Ellers krydsers grænserne bare. Synes der skulle stå 1 ved de fire valg ovenfor!!!! Det giver ingen mening at prioritere. Vi har alle et ansvar for at skabe de bedst mulige betingelser for bevarelsen af kloden. Den er vores livsnerve, og dermed vores overlevelse. Klimaforandring og -skader skal ikke være den enkelte (bevidste) forbrugers ansvar. Det er højere oppe der skal tages ansvar for det fælles klima. 9
10 Producenter og dagligvarebranchen producer/sælger da lige nøjagtig det, som forbrugerne køber. Vi har da ansvaret... Mener der burde være lovkrav på dette område. Bedre mærkning ville hjælpe på hvor let det er at vælge det rigtige produkt. Tænk globalt. Handl lokalt brug af lokalt producerede fødevarer vil minimere transport og dermed også formindske CO2 udslip ikke udover, at fødevareproduktionen jo er et produkt af befolknings tilvæksten og den negative påvirkning derfor nærmest er naturgivent. I modsat fald, hvem er det der ikke skal have noget at spise? bor i et land hvor vi har dygtige folk der kan annalysere madvarerne, og de der ikke overholder gældende regler skal fratages rettighederne til forsat at producere og sælge,gælder producenter og butikker. 4 Manglende oplysning... og hvorfor ikke genindføre sæson for frugt og grønt??? Politikerne bør tage de nødvendige beslutninger således at produktion etc sker på så forsvarlig måde som muligt. Det er et stort problem at politikerne ikke tør tage evt upopulære beslutninger. Så måtte producenter og detailhandel og vi forbrugere bare rette os efter lovgivningen producenterne skal dog ikke pålægges ansvar som produktionen ikke kan bære, så må der findes alternativer, eller kompensation, den gode jord i Danmark bør udnyttes bedst muligt, uden unødvendige giftstoffer. Som forbruger umuligt at vide hvilke fødevareproduktioner der påvirker vores klima mest. Der burde være en simpel synlig mærkning på alle fødevarer. Politikerne skulle være tvunget til at vedtage det (Mærkningen kunne være 1.godt klima eller 2. dårligt klima Ganske enkelt så folk kunne forstå det. (Detailhandlen sælger bare det folk vil have.) 10
11 Bilag 2 Har du yderligere kommentarer til antibiotikaforbruget i kødproduktionen? Igen svært at prioritere. Sålænge økologisk kød er så meget dyrere end konventionelt produceret kød, er det et svært valg for mange forbrugere. Der skal en mentalitetsændring til hos landmændene, måske også større tilskyndelse til ikke at bruge så meget antibiotika. Informationer er ikke let tilgængelig. Kød kan påtvinges mærkning hvis det er produceret i en besætning hvor antibiotika bruges det i beder om er jo ikke min mening Igen meget svært at prioritere men jeg bruger mine indkøb til at vælge til og fra - jeg er vegetar og køber stort set kun økologisk Al kød burde være mærket ift hvilken medicin, som er anvendt i produktionen, så man som forbruger har et reelt valg. hvis forbrugerne nedsatte mængden af kød, kunne vi betale mere pr. kg. så var der måske mulighed for at dyrene kunne få bedre levevilkår. mere plads - mere frisk luft - ro og fred Jeg er vegetar, så emnet ikke aktuelt for mig Hvis vi som forbruger ikke vil have medicinrester er vi tvunget til at købe økologisk. Det er dybt forkasteligt, hvis man giver antibiotika forebyggende, evt. for at smågrisene eller kalvene skal trives bedre(=hurtigere) Dyrevelfærd fremfor alt - giver sundere dyr.. Der bliver gjort alt for lidt! Det kan ikke være indkøberen af detailvarerne, der skal bedømme indholdet af antibiotika. Forbrugeren har kun eet valg, nemlig at undlade at indkøbe animalske produkter, hvor administrationen af antibiotika erkendes ukorrekt. Dyrevelfærdet skal tages ligeså alvorligt som menneske velfærdet. Dyrene skal behandles godt så klarer de konsumerende mennesker sig nok. Jeg køber kødet i Sverige... Kan ikke se valgmuligheder Egentligt er det producent og forbruger, men det er politikere der skal sikre, at den produktion, som kun anvender minimal mængde antibiotika også kan konkurrere med dem, som ser stort på det - eller lande som ikke har vores mønster overholdelse af regler. Og det kan der tvivles på i disse åbne markeds dage Det er meget vanskeligt at sige hvem der har et størst ansvar, for det har vi alle sammen. Hvis vi forbrugere undgår svin der får antibiotika, vil detailhandelen efterspørge øko svin, og producenterne være nødt til at se på deres produktions form, men her tror jeg at vi også skal se på problemet politisk. Det er meget svært at prioritere mellem de sidste 3. Meget mere information om hvor farligt det er, at bruge så meget medicin i produktionen. Information er det eneste, der hjælper, selv om det går langsomt, så ser vi gang på gang, hvor stor indflydelse information har. Vi ser hvor lang tid det tager at ændre holdninger. Det har taget meget lang tid at ændre holdningen til rygning, spritkørsel, brug af seler, tale i mobil under kørsel samt mange flere ændringer i samfundet. Jeg mener at lovgive må være det sidste vi skal gøre, start ved producenten der har det største ansvar for det produkt han laver. lovgivning på området og passende kontrol er en nødvendighed, for producenterne kikke mest på "kan det betale sig". Mig bekendt deklareres det ikke når der har været anvendt antibiotika i kødproduktionen. Og vi forbrugere kan jo ikke engang få oplyst hvilke producenter, der har haft MRSA i deres kød Landmændene er tydeligvis fuldstændig ligeglad med dyrevelfærd og folkesundhed, de tænker kun på profit ser vi jo gang på gang. det kan ikke svares så enkelt, hvorfor tallene ikke er retvisende!!!!!!!!!!! Man taler meget om forbrugernes magt, og jeg anderkender også, at vi har magt som forbrugere, men i dette tilfælde, som i øvrigt også gælder for klima, er det jo ikke til at se på varerne, om 11
12 kødet har rester af antibiotika eller hvilken klimabelastning, produktionen har kostet. Og så er det meget svært at udøve sin magt som forbruger. Derfor mener jeg, at produktionen skal reguleres - allerhelst på EU-niveau - så vi får sunde fødevarer og klimamæssigt forsvarlige produktionsmetoder. Og sunde fødevarer indeholder ikke medicinrester overhovedet! Dernæst forstår jeg ikke, hvordan producenterne og dyrlægerne kan forsvare retten til at overmedicinere dyrene. Hvordan kan man ønske at frembringe dårlig kvalitet, som ikke alene forbrugerne risikerer at bliver syge af, men som også ødelægger landmændenes arbejdsmiljø? Hvis man på fødevarerne skriver om produktionen er sket udrn brug af penicillin tror jeg køberen vil prioritere det. - igen - vi får hvad vi betaler for Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle vide, om der var antibiotika i en vare. Jeg er tilhænger af totalt forbud mod brugen af antibiotika i produktionen. Alt i landbruget og hos producenterne handler om profit. Der skal tjenes penge, og skide være med hvordan deres verden de lever i bliver mishandlet. Det der skal bringe en ændring frem i vores samfund og i vores verden, så drejer det sig om en holdningsændring til samfundet og den måde vi lever i den. Vi skal nemlig ikke effektivisere for enhver pris, og det er det vi gøre i dag. Landmænd og dyrlæger kunne gøre meget mere for at begrænse antibiotika. Meget mere forskning på dette område er også nødvendig. Her synes jeg at jeg mangler en kategori som dækker over agro uddannelserne. Landmænd og dyrlæger skal uddannes bedre. De skal vide hvilke konsekvenser det har med højt forbrug af medicin. Ofte har forbrugerene ikke noget valg, vi er nød til at tage de varer der ligger i køledisken, men jeg synes det er uacceptabelt at landmændene giver raske dyr antibiotika for en sikkerhedsskyld, helt undgås kan det nok ikke, det burde være forbeholdt de syge dyr og mennesker og da kun i absolut mindst nødvendig dosis. Mener det skal forbydes, det vil betyde død/aflivning for mange produktions dyr, men vi har i forvejen en over produktion, mener ikke at medicin har noget at gøre i mad. Vi har i vores familie, stort set droppet at spise svinekød. Vi er påvirket af mediernes fokus på området. Det er meget problematisk, at lade profit gå forud for folkesundheden og miljøet. Sidst men ikke mindst, er det uappetitligt! Desværre er det heller ikke risikofrit at spise f.eks. fisk eller frugt. Jeg finder det meget frustrerende og foruroligende, ikke mindst i forhold til vores datter på 5 år! det er direkte frastødende, men det er mere end svært at blive oplyst om antibiotika i en given vare.. Det er noget svineri at vi som forbrugere skal fyldes med rester af antibiotika, det burde forbydes. Vi spiser næsten aldrig svinekød af samme årsag, men hvad med alle de andre dyr hvor der ikke er så meget fokus, vi aner jo ikke hvad det er vi spiser. Jeg spiser overhovedet ikke kød, der ikke er øko. Så hellere undvære, men det er dyrt og udvalget lille Det er ulækkert og ofte overflødigt. Danmark HAR en lav antibiotika forbrug, det skulle være nemmere at købe dansk produceret kød og pålæg, import af pålæg fra lande med mindre krav til fødevareproduktionen er problemet Det burde helt forbydes. Burde ikke være nødvendigt overhoved. 5 er altså større end 1! se venligst tidligere bemærkning at begrænse brugen af antibiotika er udelukkende et spørgsmål om prioritering og pris hvis man vil er det ukompliceret for det kræver kun at opdræt af dyrehold tilpasses dyrenes præmis feks fravænning af smågrise hvis man venter med at fravænne til soen selv vænner dem fra og de små grise maver er klar til at spise andet foder så får de IKKE smågrise diare som er en af de hyppigste hverdags årsager til antibiotika til svin - men det gør man ikke hverken konventionelt eller økologisk fordi det mindske antallet af grise pr år pr so 12
13 og det ved forbrugerne ikke og sådan er der flere steder hvor man bare kunne tilpasse vanerne i opdrættet så ville der automatisk komme mindre antibiotika men det er naturligvis dyrere på den måde og så må forbrugerne til at vælge hvad de vil!!!!!! DE økonomiske interesser er så store at en ændringer i produktionsformerne ift mindre brug af antibiotika vil kræve forskning og tilskud i en overgangsperiode. Men det er i den grad noget der skal tages fat på. Tallene er sat tilfældigt. Det har jeg simpelthen ikke kompetence til at give et kvalificeret bud på. Sæt dog for ****** et "ved ikke" felt Forbrugere har ingen direkte mulighed for at vælge det fra Se kommentarer til foregående spørgsmål Populært sagt skal der flere lig på bordet inden der for alvor vil ske en reduktion i brugen af antibiotika i kødproduktionen. politikerne må sætte grænserne, dyrlægerne følge loven og begrænse producenternes brug af antibiotika, forbrugerne bruge deres købekraft bevidst, så detailhandlen kun forhandler det, de kan sælge Igen en kombination af alle 5. Jeg tror, at hvis vi alle var vilige til at betale det, det koster at producere mad uden brug af antibiotika (og kemikalier i øvrigt), ville det ikke være nødvendigt at bruge nær så meget af det. Kontrolinstanserne som defineret i lovgivningen har det største ansvar - dem mangler I som svarmulighed - dem der får til opgave at sikre lovpåbuddet følges. Der bør skrides hårdere ind og desuden kræves, at det kan læses på fødevareudbuddet. Fornylig viste TV, hvordan man i Holland havde ændret på netoden for svinehold. Min konklusion var, at man i Holland nu behandlede dyrene på samme måde, som man gjorde i min barndom (for ca 50 år siden)... tankevækkende... Jeg mener at vide at meget medicin (antibiotika etc) kan gives til dyr uden dyrlægers accept. Burde det ikke forbydes??????????? Alle har et ansvar for at skabe bedst mulige betingelser for vores velfærd. vi kan ikke gennemskue hvad der er i kødet Det er svært gennemskueligt både for forbrugere og butikker så der skal sættes ind hos landmanden med indsatser fra politikere og dyrlægere Få forbruget under kontrol hurtigst muligt, så udviklingen med opdyrkning af multiresistente bakterier kan bremses eller vendes. Det er ikke nogen nyhed at forkert dosering eller underbehandling med antibiotika kan fremme udviklingen af resistens, så hvorfor sker er det lovligt som normal praksis?! Det ville være rigtig smart, hvis jeg kunne se "noget" på emballagen.... Det skal nedbringes væsentlig. Da jeg var dreng havde man sunde pæne svin. Grisefabrikkerne bliver for store,der må laves en maxbegrænsning pr. gård Igen er det os som forbrugere, som oftest vil have et billigt produkt Politikerne skal nødvendigvis ind og tage ansvaret så de resterende grupper må rette sig efter lovgivningen da det ikke fremgår af varedeklarationen, om der er anvendt antibiotika, er det svært for forbrugerne at vælge fødevarer uden antibiotika producenterne har nok en tendens til at bruge rigeligt antibiotika for at mindske udgifterne, men dyrlægerne bør ogsåholde øje med, at der ikke importeres ulovlig atb. Antibiotika der er skadelig for menneskelig indtagen af fødevarer burde forbydes 13
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Læs mereForbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen
Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereForbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del - Bilag 301 Offentligt Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019 Forbrugerpanelet har i januar/februar
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereForbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014
Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke
Læs mereForbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereDanskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017
Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereOplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland
Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereKunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.
1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og
Læs mereHvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?
Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereBILAG 3 Monica Christiansen
BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I
Læs mereMarkedsanalyse. 22. okt. 2018
Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights
Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereØkologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs mereForbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer
August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereMarkedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler
Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereMaterialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.
Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereHvilken rolle skal kød spille i fremtiden?
Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden? Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen 15. januar 2019 4 CENTRALE FØDEVARETENDENSER 1 2 3 4 LOKALT OMTANKE NEMME LØSNINGER FLEXITARISME HVORFOR LOKALT? -
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereMYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereDemografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn
Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereNy rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier
Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereØkonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet
Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereHELE VERDEN I KØKKENET
LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereSurvey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil
04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereDET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi
DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereSmal talk om det at være lokal
Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereMarkedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018
Markedsanalyse 12. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer Landbrug & Fødevarer
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereEr der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?
Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et
Læs mere