GRØN SUCCES ENERGIRÅDET LOKAL OMSTILLING DER RYKKER RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Transkript

1 GRØN SUCCES LOKAL OMSTILLING DER RYKKER ENERGIRÅDET RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

2 Ringkøbing-Skjern Energirådet Et Energiråd bestående af personer fra det lokale erhvervsliv, det lokale civilsamfund og de lokale politikere har været en uvurderlig del af kommunens arbejde med at nå målet om at være selvforsynende med vedvarende energi i

3 RINGKØBING _SKJERN 2

4 3

5 Baggrund Denne beskrivelse af Energirådet i Ringkøbing-Skjern er en del af en serie casebeskrivelser af succesfulde lokale grønne omstillingsprojekter. Formålet med casebeskrivelserne er at inspirere til etablering af nye og flere lokale grønne projekter. Til hver af casebeskrivelserne er der produceret en kort film, som du kan se på Læsevejledning Denne casebeskrivelse er inddelt i fem forskellige afsnit, som kan læses selvstændig. Hvis man fx kun er interesseret i projektets forløb, eller hvilke resultater der blev opnået, kan man springe direkte til disse afsnit. Afsnittene er inddelt på følgende måde: Projektets forløb Beskrivelse af projektets forskellige faser - fra idé til drift. Drivkraft / Motivation Hvor kom inspirationen til projektet fra? Hvad fik aktørerne til at igangsætte netop dette projekt? Lokale forudsætninger Områdets lokale styrker, samarbejder og/eller en kultur som fremmede projektet. Samt hvilke styrkepositioner socialt og økonomisk der findes i området. Aktører og ressourcer i området Hvem tog initiativ til projektet, fordelingen af rollerne aktørerne imellem og hvilke kompetencer de involverede har. Resultater Projektets resultat. Blev alle de tiltænkte tiltag realiseret, styrkede projektet det lokale fællesskab, og har det været en platform for andre projekter? Anbefalinger Generelle anbefalinger til, hvordan man lokalt kan gennemføre succesfulde omstillingsprojekter. De er blevet til på baggrund af denne case og de andre cases, der indgår i projektet Grøn Succes - lokal omstilling der rykker. 2

6 Projektets forløb Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2008 visionen den selvforsynende kommune. Herefter blev der oprettet et Energiråd, som har givet input til strategierne, været en katalysator for projekter og forankret visionen i erhvervslivet og hos borgerne. Energirådet i Ringkøbing-Skjern blev oprettet for at komme med input til visionen om den selvforsynende energikommune. Både visionen og Energirådet blev til, da Ringkøbing- Skjern Kommune, som netop var fusioneret, skulle have en planstrategi. Til det formål blev der i efteråret 2007 igangsat forskellige initiativer på rådhuset i Ringkøbing med henblik på at få lavet oplæg til Planstrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune En vision er født I 2008 vedtog byrådet, at man skulle kigge på mulighederne for, at kommunen kunne blive selvforsynende med vedvarende energi i år I ideudviklingen omkring visionen var arbejdsgruppen i tæt dialog med bl.a. Energiakademiet på Samsø, der allerede på dette tidspunkt var langt fremme i arbejdet med at gøre Samsø selvforsynende med energi. I sommeren 2008 kunne styregruppen præsentere Byrådet og offentligheden for den nye vision: Den selvforsynende energikommune. Fokus var først og fremmest på vindenergi, som allerede på det tidspunkt var i kraftig vækst i kommunen. Men der var også fokus på udnyttelse af landbrugets produkter og spildprodukter, sol- og jordvarme, bølgeenergi og brintenergi. Derfor blev der nedsat en styregruppe på energiområdet med to medarbejdere fra Planafdelingen og to medarbejdere fra Erhvervsrådet. Styregruppens opgave var at udstikke de overordnede linjer for visionen om den selvforsynende energikommune. For at involvere borgere og virksomheder i udformningen af visionen blev det besluttet at arrangere en Energikonference i foråret Konferencen var opdelt i to spor. Første del var oplæg af bl.a. daværende klima- og energiminister Conni Hedegaard og CEO Ditlev Engell for Vestas, som ligger i kommunen. Anden del af konferencen var workshops, hvor der på baggrund af oplæg fra ressourcepersoner på fokusområderne blev udarbejdet arbejdspapirer til den videre proces i styre- og arbejdsgruppen. Fakta om Ringkøbing-Skjern Danmarks arealmæssigt største kommune på 1.494,56 km² Kommunen havde indbyggere i år 2018 Den kommune med flest landsbyer Ringkøbing-Skjern kommune blev oprettet i Byrådet ligger i Ringkøbing by, hvor også Vestas har en af sine fabrikker. Energisekretariatet Embedsmændene, der arbejdede med udmøntningen af visionen, kom med ideen til at få etableret et energisekretariat, hvis primære opgave skulle være at sikre udfoldningen af visionens mål. Energisekretariatet startede med ansættelse af en sekretariatsleder. Kort tid efter blev der ansat endnu en medarbejder, der især skulle fokusere på bioenergi. Foruden disse to personer i Energisekretariatet var der tilknyttet to erhvervskonsulenter samt en varmeplanlægger. Energisekretariatet laver i samspil med Energirådet og lokalsamfundet strategier og igangsætter nye projekter. 3

7 Energisekretariatet står desuden for information og markedsføring. De udarbejder en strategisk energiplan og en handlingsplan for Energi2020, følger energiregnskabet samt vedligeholder og driver den dynamiske handlingsplan. Desuden servicerer Energisekretariatet Energirådet og hjælper alle interesserede med vejledning, kontakt og inspiration. Udadtil iværksætter Energisekretariatet nye projekter og partnerskaber. lang række indbudte eksterne eksperter via Energirådets møder. I denne forbindelse var Energirådets medlemmer en uvurderlig ressource i forhold til at skabe kontakt. Deres netværk blev brugt således, at sekretariatslederen kunne komme i dialog med borgere og eksperter samt indhøste solid viden. Der blev indledningsvis udarbejdet et idé-katalog med 89 forslag til små og store indsatser. Energi2020 kom godt fra start. Der var stort engagement fra Energiråd, græsrødder, borgmester, politikere, ledere og medarbejdere. Planafdelingen udarbejdede en Temaplan for vindmøller, som byrådet vedtog allerede i Alt dette arbejde førte til den første 4-årige Strategiske Energiplan, Energi2020-Strategi Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2008 visionen den selvforsynende kommune. En del af strategien for at opfylde visionen har været opførelsen af vindmølleparker og solcelleanlæg. Etablering af Energirådet Sideløbende med, at Energisekretariatet blev oprettet, foreslog embedsmændene at etablere et erhvervsrettet Energiråd med interessenter fra organisationer og virksomheder i kommunen og regionen. Energirådet skulle give inspiration og rådgivning til den politiske proces omkring vision og implementering af denne. Energirådet rådgiver Økonomi- og Erhvervsudvalget. De er med til at inspirere omgivelserne, og de spreder viden om vedvarende energi. De enkelte medlemmer er ambassadører for Energi2020. Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100 % vedvarende energi i 2020 er dermed forankret i Energirådet. De første år Da Energirådet og Energisekretariatet var blevet etableret, bestod det store arbejde i at finde ud af, hvordan målsætningen skulle udmøntes i reel handling. Energisekretariatet påtog sig dette arbejde. Sekretariatslederen for Energirådet brugte det første ca. 1½ år på at arrangere workshops, borgerhøringer, gå til dialogmøder med interessenter og indhente viden fra en Forløbet Sammenlægning af kommunerne i 2007 Vedtagelse af visionen Den selvforsynende kommune i 2008 Oprettelse af Energirådet og Energisekretariatet i starten af vedtages den første Energi2020-Strategi Oprettelse af arbejdsgrupper under Energirådet Energi2020 Strategi Strategien fra 2015 til 2018 blev udarbejdet på baggrund af Energirådets anbefalinger, Byrådets temadag, temanotater og anbefalinger fra tre lokale aktørworkshops afholdt i januar og februar På daværende tidspunkt manglede der 44 procentpoint i at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Opdraget til de cirka 125 lokale borgere, eksperter og aktører var derfor at bidrage til relevante indsatsområder i kommunens strategiske energiplan. Der var en naturlig udvikling fra den 1. strategi til den 2. strategi, da man havde lært meget både omkring ressourcerne i kommunen samt organiseringen af arbejdet. Den 2. strategi skruede også op for indsatsen og udvidede de strategiske indsatsområder fra 9 til 13. 4

8 Arbejdsgrupper I de første år blev der igangsat en lang række samarbejder og projekter. Især omkring energirenovering af helårshuse og feriehuse; udnyttelse af gylle til biogasproduktion; samt anvendelse af vedvarende energi i de 12 lokale fjernvarmeværker. I forbindelse med Energi2020-Strategi oprettede Energisekretariatet mere formelle og levedygtige arbejdsgrupper på udvalgte indsatsområder. Arbejdsgrupperne skulle stå for at igangsætte borgerdrevne projekter. Arbejdsgrupperne skulle derfor bestå af engagerede borger og de medlemmer af Energirådet, der ville have en mere udførende rolle. Sammensætningen af og initiativerne frai de forskellige arbejdsgrupper varierer. Transportgruppen har for eksempel lavet flere udadvendte tiltag såsom elbildag med foredrag af Anders Morgenthaler, elbildag rundt om Ringkøbing Fjord, og Medvinder en elcykelkonkurrence mellem tre landsbyer i 1½ måned. Energi2020-Strategi Ringkøbing-Skjern er nu gået i gang med deres 3. strategi som peger udover år Arbejdet har derfor bestået i både at lave en strategi, der skal få kommunen endelig i mål ift. til Energi2020- målsætningen, men også at lave en strategi, der peger mod den nye vision. Ringkøbing-Skjern Byråd forventes at stemme for en ny vision i slut april Den ny vision for Ringkøbing- Skjern vil betyde, at kommunen skal være 100 % fossilfri i år

9 Drivkraft / Motivation Motivationen til at ville være selvforsynende med vedvarende energi kom både fra et ønske om en grøn omstilling og som et svar på at fastholde og skabe nye jobs. Oprettelsen af Energirådet kom fra et ønske om at basere processen hos det lokale erhvervsliv. Selvforsynende med VE Visionen om at være selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 var drevet af flere forhold. Ringkøbing-Skjern Kommune var i 2007 lige blevet til ved sammenlægningen af fem forskellige kommuner. Den skulle have en samlet planstrategi, og her var der brug for en vision og en strategi, som kunne samle kommunen. Et andet forhold var et ønske om at være foregangskommune på klimaområdet. Beslutningen blev taget i en tid, hvor klimadiskussionen fyldte meget. Al Gore kom ud med filmen An inconvinient truth i 2006, og der skulle være FN s Klimakonference i København i december Hele Danmark snakkede klima på det tidspunkt. Et tredje og meget vigtigt forhold var, at visionen skulle være med til at bibeholde og skabe jobs. Det var og er også en vækst- og erhvervsstrategi. Ringkøbing-Skjerns største virksomhed er Vestas. Sammenholdt med de gode vindforhold i kommunen var det helt naturligt, at målet blev at blive selvforsynende med vedvarende energi. Energirådet og arbejdsgrupperne Helt fra starten har det været en forudsætning for, at visionen skulle lykkedes, at arbejdet skulle bygge på en folkelig opbakning og lokalt ejerskab. Til det formål oprettede man Energirådet, som via de forskellige repræsentanter fra erhvervslivet og civilsamfundet skulle sikre, at strategien var relevant og dækkende. Derudover holdt kommunen workshops og borgerhøringer i forbindelse med skrivningen af de strategiske energiplaner. 6

10 Lokale forudsætninger En kombination af en vi gør det selv kultur og et ønske om at styrke forholdene for områdets førende virksomhed, Vestas, har været drivkraft i Ringkøbing-Skjerns arbejde mod at blive selvforsynende med vedvarende energi. Erhvervslivet Hovederhvervene i Ringkøbing-Skjern er energi, metal- og plastindustri, turisme og fødevareindustrien (landmænd og forædling). Den førende virksomhed, Vestas, har flere produktionsfaciliteter spredt ud i kommunen. Vestas har omkring 2000 ansatte, og forsyningskæden omkring virksomheden beskæftiger yderligere rigtig mange personer. Inden for området Energi og Miljø er der beskæftiget flere end 4000 personer i Ringkøbing- Skjern Kommune. Kulturen Der er i Ringkøbing-Skjern tradition for at være samfundsengageret. Højskoleånden er dybt forankret hos landmænd og i erhvervslivet. Der findes også en Vi gør det selv kultur, og derfor er der tradition for, at udfordringer løses i fællesskab. Man går ikke og venter på, at staten kommer og redder lokalområdet. Politisk opbakning En vigtig forudsætning for at opstille og gennemføre målsætningen om at være selvforsynende med vedvarende energi, og herunder bakke op om Energirådets arbejde, har været en stærk lokalpolitisk opbakning. Der var en reel politisk vilje til at finde nye måder til at skabe vækst i Ringkøbing-Skjern. Desuden manglede kommunen en ny fælles vision, som kunne samle den nyligt sammenlagte kommune. 7

11 Aktører og ressourcer i området Energirådet består af lokalpolitikere, ledende folk fra det lokale erhvervsliv og interessenter med relevant viden. De har rådgivet i forhold til strategien, og de har nedsat arbejdsgrupper til at kigge på de konkrete indsatsområder. Energisekretariatet Kommunen etablerede i starten af 2009 et energisekretariat, som faciliterer og koordinerer arbejdet omkring at nå målsætningen om at være selvforsynende med vedvarende energi i år Energisekretariatet har siden oprettelsen bestået af én fuldtidsmedarbejder, Henning Donslund. Kort efter starten i 2009 blev endnu en medarbejde ansat med fokus på bioenergi, især biogas. Jesper Skovhus Andersen er direktør for Ringkøbing Fjernvarme, og har været med i Energirådet siden det blev oprettet. Ringkøbing Fjernvarme har selv bidraget til den grønne omstilling ved bl.a. at koble store varmepumper og en solvarmepark til fjernvarmeværket. Energirådet Energirådet har i alt 18 medlemmer. Formand og næstformand er medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget i Ringkøbing-Skjern Byråd. Energirådet rådgiver Økonomi- og Erhvervsudvalget og er med til at inspirere omgivelserne og sprede viden om vedvarende energi. De enkelte medlemmer er ambassadører for Energi2020. Energirådet har ingen officiel besluttende kompetence, men kommer med anbefalinger til, hvilke tiltag/retning Energisekretariatet skal gå. Mødeprocenten i energirådet anslås til at være omkring 90 %. Det er forholdsvis højt, når man tænker på, at det er travle folk, der sidder i Energirådet. Medlemmerne prioriterer arbejdet i Energirådet, da det er et godt netværk at have. De prioriterer det også, fordi deres input føder direkte ind i kommunes strategi. Desuden er der fire møder om året, som er fastlagt fra årets start, hvilket gør det nemt at planlægge deltagelse og aktiviteter. Kredsen af medlemmer har været ret stabil i betragtning af, at Energirådet har eksisteret i nu 11 år. Udskiftning af medlemmer har været størst ved formand og næstformand, som er politikere, og pga. kommunalvalg er skiftet hvert 4. år. Medlemmer af Energirådet 2019 Formand Jakob Agerbo, Økonomiudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget, Ringkøbing-Skjern Byråd Næstformand Jesper Lærke, Økonomiudvalget, Ringkøbing-Skjern Byråd Søren Lydig Kristensen, Ringkøbing Fjord Turisme Torben Nørregaard, Regionsrådet Region Midtjylland Hans Uhd, Ringkøbing-Skjern, Uddannelsescenter Hans Jørn Mikkelsen, Erhvervsrådet Dorthe Krogsgaard, Vestjysk Landboforening Michael Nielsen, Dansk Byggeri Jesper Skovhus Andersen, Ringkøbing Fjernvarmeværk Henning Bo Madsen, Organisationen for vedvarende energi Ann Elisabeth Bjerrehøj, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Per Hessellund Lauritsen, SiemensGamesa Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi Jacob Møller, RAH Tommy Rahbek Nielsen, Vestas Ove Hjortholm Larsen, Hjortholm International Bo Lodbjerg, Ringkøbing-Skjern Boligforening Anna Hilden, Forenede Danske Elbilister Henning Donslund, Energisekretariatet, Ringkøbing-Skjern Kommune 8

12 Foruden disse to personer i Energisekretariatet var tilknyttet to erhvervskonsulenter samt en varmeplanlægger. Gennem de første 10 år har også en række projektansatte arbejdet i Energisekretariatet. Sekretariatet har ca kr. om året i frie midler til at støtte forskellige tiltag, og har løbende haft forskellige projektansatte tilknyttet kontoret. Således at der i snit har været 1½-2 medarbejdere i Energisekretariatet årligt. I er der årligt afsat 1. mio. kr. ekstra til Energi2020 fra vækstpuljen. Energisekretariatet lå oprindeligt under Planafdelingen, men blev senere flyttet til afdelingen for Ekstern Udvikling, som også arbejder for at fremme f.eks. turisme, erhverv, fødevarer, og landdistrikter Denne flytning betød utroligt meget ift. friheden for Henning Donslund, som blev flyttet fra en sagsbehandlerkultur til en aktiv, udadvendt og udførende kultur. Arbejdsgrupperne Energirådet har oprettet dedikerede arbejdsgrupper til de forskellige indsatsområder i Energi2020 strategien (se faktaboks s. 3). Arbejdsgrupperne består af Energirådsmedlemmer og andre lokale borgere, som har interesse og specifik viden på området og/eller er aktiv i lokalområdet. Arbejdsgrupperne har meget forskellige mødefrekvenser, f.eks. kan der holdes møder ca. hver 2. måned på 2½ time, normalt fra kl. 17:00-19:30. Det er Energisekretariatet, der er tovholder, laver dagsordner osv. Flere af arbejdsgrupperne varetager emner som vedvarende energi i fjernvarmen og biogas. Andre arbejdsgrupper er mere udadvendte og borgerengagerende i deres indsats. Transportgruppen har f.eks. af eget initiativ selv igangsat kampagner i forhold til at promovere forskellige former for bæredygtig transport. 9 9

13 Resultater Målsætningen om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2020 forventes at blive opfyldt i Mange projekter er blevet igangsat for at nå målet. Der bliver nu arbejdet på en ny målsætning om at være fossilfri i år Selvforsynende i 2020 Hvert andet år udarbejdes der et energiregnskab for borgernes og virksomhedernes samlede energiforbrug, der sammenholdes med den samlede produktion af vedvarende energi. Energiregnskabet er et vigtigt værktøj, som viser fremdriften mod 100 procent VE. I perioden 2007 til 2017 er VE-procenten steget fra 20,8 til 65,6. Regnskabet viser også, at Ringkøbing-Skjern Kommune har nedbragt sit CO 2 -udslip per indbygger med 75 procent på otte år fra 11,1 ton per indbygger i 2007 til 2,8 ton per indbygger i Ringkøbing-Skjern Kommune er i dag selvforsynende med strøm fra vindmøller og er den kommune i Danmark, der producerer absolut mest strøm fra landvindmøller, og dermed også er nettoeksportør af el ud af kommunen. På ti år er andelen af vedvarende energi i Ringkøbing-Skjerns samlede energiregnskab steget med 45 %. Efter 2020 Som det ser ud nu, forventer Ringkøbing-Skjern kommune først at nå målsætningen om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2022.Men selvom man ikke når i mål i år 2020, er arbejdet med at sætte nye mål allerede i gang. Arbejdstitlen på det arbejde hedder fossilfri i Denne målsætning var dog ikke faldet endelig på plads ved dette studies afslutning. Gennemførte og igangsatte tiltag Udover at bidrage til at gennemføre kommunens strategi og være ambassadører for Energi2020, så har Energirådet, arbejdsgrupperne, politikere, Energisekretariatet og den øvrige administration også selv igangsat flere tiltag. Det, der hidtil har bidraget mest til Energiregnskabet, er vindmøller, biogasanlæg, solenergi og fjernvarmeværkernes omstilling til grøn energi. Energireduktion i virksomheder og boliger er også vigtige tiltag. F.eks. er antal oliefyr reduceret fra til i perioden Konkrete projekter Pilotprojekt med energirenovering af 120 enfamiliehuse via Husets Energi Udviklingsprojekt med 2 energilandsbyer i Sdr. Vium og Lyne Fremtidens Feriehus om energirenovering af sommerhuse Lavenergibyggeri i nyudstykninger Flådeanalyse af kommunes egne køretøjer. 41 køretøjer kan erstattes af elbiler Test af 4 elbiler i Sundhed & Omsorg Elektrisk VestRum har i samarbejde med Byensbil.dk etableret en delebilsordning i landsbyerne Tim, No, Hee, Hover, Thorsted, Stadil og Vedersø Offentlig tilgængelig ladestander til elbiler i Borris og Ringkøbing Gasfyldestation til renovationskøretøjer og almindelige personbiler ved Tarm. HMN og AFLD COBEN, Interreg projekt. Grøn omstilling i samskabelse med borgere. F.eks. med 1000 energitjek til private husejere Elbildag med Anders Morgenthaler Medvinder. 6 ugers elcykelkonkurrence mellem tre landsbyer Ringkøbing Fjord rundt i elbil Westwind24: Elbilrace, symposium og folkefest Energiturisme 10 10

14 Bæredygtig transport Som tidligere beskrevet har arbejdsgruppen, som arbejder med bæredygtig transport, været meget aktiv ift. at informere bredt og derved påvirkeborgernes holdninger. Arbejdsgruppen har bl.a. afholdt en torvedag, hvor man kunne prøve elbiler og bl.a. høre et foredrag med Anders Morgenthaler. De har også lavet en konkurrence med el-cykler, hvor tre landsbyer skulle konkurrere mod hinanden om, hvem der kunne cykle længst på to uger. Delebiler i VestRum Der er i 2019 også igangsat et nyt forsøg, der skal forbedre transporttilbuddet på landet. Borgerne i VestRum - landsbyklyngen for Hee, Hover, No, Stadil, Tim, Torsted og Vedersø får i en periode mulighed for at kunne booke tre elbiler, fire minibiler, en minibus og elcykler. Der vil således være placeret en bil i hver af de syv sogne samt en minibus ved Tim-hallen. Transportmidlerne kan bookes via firmaet Byensbil.dk til nedsatte priser fra 1. april og 9 måneder frem. Efter de ni måneder forventes det, at de biler eller busser m.m., der anvendes tilstrækkeligt - kan fortsætte med at blive udlejet i tiden fremover. Projektet har et budget på i alt 1,1 millioner kroner, som er finansieret via kommunen, EUDP-midler og INTERREGmidler. En håndfuld ildsjæle fra de to landsbyer greb muligheden via projekt 100 % Energilandsby, dannede en projektgruppe og gik i gang med at få alle 300 boliger i landsbyerne med. De holdt bl.a. en energimesse i den lokale idrætsforenings hal. Henover en weekend kunne alle komme forbi og snakke med de godt 20 udstillende lokale håndværkere. Hele indsatsen betød, at der på blot halvandet år blev skåret næsten 10 % af det samlede energiforbrug i de to landsbyer, 35 % af olieforbruget, hvilket resulterede i en CO 2-besparelse på godt 20 %. Modellen bag projektet 100 % Energilandsby Lokalforankring via lokale energiklubber skal sikre det bedste resultat Boligejerne i Lyne og Sdr. Vium har gratis adgang til en online energiberegner Efter at have indtastet data bliver boligejeren kontaktet af en energirådgiver, der aftaler et tidspunkt for personligt energitjek af boligen. Ved det personlige energitjek gennemgår den uvildige rådgiver boligen fra A-Z Efter gennemgang af boligen modtager boligejeren en dybdegående energi- og økonomirapport, og der skabes kontakt til lokal(e) håndværker(e) Energirådgiveren er tilgængelig for boligejeren med uvildig rådgivning og sparring gennem hele processen og følger op på energitjekket og det samlede forløb til sidst i processen Energilandsbyer Ringkøbing-Skjern kommune har 12 landsbyer, der ligger uden for det kollektive opvarmningsområde. Dem har Energisekretariatet et fokus på ift. at få udskiftet de mange oliefyr, og få reduceret energiforbruget. I efteråret 2013 blev de to landsbyer Lyne og Sdr. Vium via projekt 100 % Energilandsby udvalgt til at få tilbudt gratis energitjek til alle husene. Processen var, at først blev alle 12 landsbyer inviteret til infoaften og kaffe. Repræsentanter fra syv landsbyer mødte op og fem landsbyer søgte om at blive energilandsby. Et krav til landsbyerne var, at de etablerede en lokal energiklub, der sikrede lokal forankring. En styregruppe udvalgte, blandt fem ansøgerbyer, de to landsbyer Sdr. Vium og Lyne energitjek De gode erfaringer ved projekt 100 % Energilandsby har ledt til, at Energisekretariatet har igangsat et endnu mere ambitiøst projekt. I 2017 satte de sejl under projekt LandsbyEnergi, hvor målet er energitjek i private boliger. Projektets omdrejningspunkt er igen lokale energiklubber, skabt via lokalsamfundenes borger- og sogneforeninger. Det skete ved at Energisekretariatet kontaktede formanden for borger-sogneforeninger i de 10 resterende landsbyer. Læringen er at bruge den eksisterende organisering i landsbyerne og derigennem sikre vigtig lokal forankring. Midt april 2019 har de nået 868 energitjek. 11

15 12 120

16 Anbefalinger Læs seks anbefalinger til, hvordan man lokalt kan gennemføre succesfulde omstillingsprojekter. De er blevet til på baggrund af denne case og de syv andre cases, der indgår i projektet Grøn Succes lokal omstilling der rykker. 1. Fælles vision: Opstil i fællesskab en vision for projektet, som flest mulige i lokalområdet finder spændende. Visionen kan være et modsvar til en udefrakommende udfordring eller ønsket om at styrke sammenholdet i lokalsamfundet, iværksætte en lokal bæredygtig udvikling eller tiltrække nye og ressourcestærke beboere m.m. 2. Organisering af projektet: Kortlæg hvordan projektet organiseres bedst. Er der allerede et lokalråd, et skoleråd, en brugsforening eller andet formaliseret samarbejdsform, som projektet kan placeres hos, eller skal der oprettes en ny projektorganisation? 3. Kortlæg de lokale ressourcer: Hvem vil være oplagte at inddrage i projektorganisationen? Hvem har tid, relevant erfaring, opbakning lokalt osv. Husk også de små, men vigtige bidrag, som at bage en kage og lave kaffe og gå rundt med indkaldelser. Fordel rollerne i projektet så bredt som muligt i forhold til viden, engagement, tidsmæssige muligheder osv. 4. Byg oven på en succes: Det kan være et projekt, som man i lokalsamfundet har arbejdet sammen om fx etablering af fælleshus, idrætsfaciliteter, renoveringsprojekter m.m., som har givet viden, socialt netværk, identitet eller styrke og dermed kan danne grobund for nye projekter. 5. Åben og involverende proces: Sørg for en åben og bredt involverende og informerende proces, hvor der skabes en så bred lokal opbakning til det grønne omstillingsprojekt som muligt. Markedsfør betydningen af projektet - herunder behovet for at have noget at samles om lokalt. 6. Aftal samarbejdsform med kommunen: Sørg for, at kommunen inddrages tidligt i projektet bl.a. ved at skitsere projektets vision i forhold til politikere og embedsmænd. Sørg for at afstemme med kommunen, hvordan projektet skal køres. Det er ikke godt, hvis de lokale aktører forventer for meget af kommunen, og heller ikke godt, hvis kommunen lægger sin arbejdsform ned over hovedet på de lokale aktører. 13

17 Yderligere information Hvis du vil vide mere om grønne omstillingsprojekter, kan du kontakte Det Økologiske Råd på tlf eller læse mere på vores hjemmeside For mere information og rådgivning i forhold til at oprette et energiråd i din kommune kan du kontakte Henning Donslund, specialkonsulent i Energisekretariatet på henning.donslund@rksk.dk. Hvis det drejer sig om information og rådgivning om nogle af de konkrete programmer omtalt i denne beskrivelse, kan du kontakte Ringkøbing-Skjern Kommunes Energisekretariat. ISBN: Det Økologiske Råd, maj 2019 Dette casestudie er gennemført af Det Økologiske Råd som led i projektet Grøn Succes lokal omstilling der rykker. Projektet er gennemført i perioden medio 2018 til medio 2019 i et samarbejde med Samsø Energiakademi og Videncenter for Energibesparelser i bygninger / Teknologisk Institut Taastrup. Projektet er finansieret af Energifonden. Hvis du vil vide mere, kan du gå ind på Det Økologiske Råds hjemmeside for projektet på: Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Vi arbejder med et bredt felt af emner indenfor miljø- og klimaområdet, hvor vi bidrager med viden og realistiske løsninger. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af notatet kan frit foretages med angivelse af kilde. 14