C 376 Tidende. 2018/C 376/02 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8765 Lenovo/Fujitsu/FCCL) ( 1 ) 8

Transkript

1 Den Europæiske Unions C 376 Tidende 61. årgang Dansk udgave Meddelelser og oplysninger 18. oktober 2018 Indhold II Meddelelser MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Europa-Kommissionen 2018/C 376/01 Meddelelse fra Kommissionen Vejledning i hvad EU-medlemsstaterne skal gøre i tilfælde af tvivl om lovligheden af træ af træarter på CITES-listerne importeret til EU /C 376/02 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8765 Lenovo/Fujitsu/FCCL) ( 1 ) /C 376/03 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8770 Prysmian/General Cable) ( 1 ) 8 IV Oplysninger OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Rådet 2018/C 376/04 Rådets afgørelse af 15. oktober 2018 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Portugal... 9 DA ( 1 ) EØS-relevant tekst.

2 Europa-Kommissionen 2018/C 376/05 Euroens vekselkurs /C 376/06 Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 10. oktober 2018 om fastsættelse af det endelige importsvar på EU's vegne angående fremtidig import af visse kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) V Øvrige meddelelser PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN Europa-Kommissionen 2018/C 376/07 Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9050 Hammerson/M&G/Highcross) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) ( 1 ) EØS-relevant tekst.

3 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Vejledning i hvad EU-medlemsstaterne skal gøre i tilfælde af tvivl om lovligheden af træ af træarter på CITES-listerne importeret til EU (2018/C 376/01) HVAD SKAL EU-MEDLEMSSTATERNE GØRE I TILFÆLDE AF TVIVL OM LOVLIGHEDEN AF TRÆ AF TRÆARTER PÅ CITES-LISTERNE IMPORTERET TIL EU Formålet med denne meddelelse er at yde vejledning til de kompetente myndigheder i EU's medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af EU-forordningerne om handel med vilde dyr og planter ( 1 ) i situationer, hvor forsendelser af træ af træarter, der er opført på listerne til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), importeres til EU med en eksporttilladelse fra myndighederne i et eksportland, men hvor der er tvivl om, hvorvidt træet er blevet lovligt fældet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i hugstlandet. 1. Baggrundsoplysninger Ifølge EU-forordningerne om handel med vilde dyr og planter kan en EU-medlemsstats CITES-forvaltningsmyndighed kun give en importtilladelse, hvis eksportlandet har udstedt en eksporttilladelse i overensstemmelse med CITESkonventionen ( 2 ). Dette forudsætter bl.a., at eksportlandet havde»sikret sig, at enheden ikke er fremskaffet i strid med eksportlandets love til beskyttelse af fauna og flora«( 3 ). I artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006, som ændret ved forordning (EU) 2015/870 ( 4 ), bestemmes følgende:»eksporttilladelser og reeksportcertifikater udstedt af tredjelande godkendes kun, såfremt den kompetente myndighed fra det pågældende tredjeland efter anmodning forelægger fyldestgørende dokumentation for, at enhederne er blevet erhvervet i henhold til lovgivningen om beskyttelse af de pågældende arter«. Artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006 finder anvendelse på alle enheder, som kræver udstedelse af en eksporttilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 338/97, men bestemmelsen er navnlig relevant for træarter. Der har for nylig været eksempler på, at EU-medlemsstaterne oplever at skulle behandle ansøgninger om importtilladelser til forsendelser af træ af træarter på CITES-listerne, hvis lovlige oprindelse der er alvorlig tvivl om. Forsendelserne ledsages af en gyldig ( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af , s. 1), navnlig: Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af , s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 (EUT L 242 af , s. 13) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1915 af 19. oktober 2017 om forbud mod indførsel i Unionen af enheder af visse arter af vilde dyr og planter (EUT L 271 af , s. 7). ( 2 ) Jf. artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 338/97, der finder anvendelse på arter på listen i bilag B til forordningen. ( 3 ) Jf. artikel IV, stk. 2, litra b), i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), der finder anvendelse på arter på liste II til konventionen. ( 4 ) Kommissionens forordning (EU) 2015/870 af 5. juni 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 for så vidt angår handel med vilde dyr og planter (EUT L 142 af , s. 3).

4 C 376/2 DA Den Europæiske Unions Tidende eksporttilladelse udstedt af eksportlandet, hvilket i princippet burde garantere, at eksportlandet har kontrolleret træets lovlige oprindelse. Oplysninger fra forskellige kilder kan imidlertid så tvivl om den lovlige oprindelse og om, hvorvidt eksportlandet kontrollerede korrekt, at enheden ikke var fremskaffet i strid med eksportlandets love til beskyttelse af fauna og flora. I en sådan situation er det vigtigt, at EU-medlemsstaterne er konsekvente i deres tilgang og udøver en tilsvarende grad af kontrol med produkternes lovlige oprindelse, hvilket i sidste ende kan bevirke, at de afviser at give en importtilladelse. Der bør sikres konsekvens i alle EU-medlemsstater ved hjælp af denne vejledning i fortolkningen af artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006. EU-medlemsstaterne opfordres til at benytte sig af de nedenstående elementer fra sag til sag og sådan, at det står i et rimeligt forhold til hver enkelt situation, de skal forholde sig til. 2. Dette dokuments status Denne vejledning er udarbejdet af Kommissionens medarbejdere, og et udkast blev godkendt af udvalget om handel med vilde dyr og planter, der er nedsat i medfør af artikel 18 i forordning (EF) nr. 338/97, og dermed af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Vejledningen er tiltænkt nationale myndigheder som en hjælp ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 338/97. Den er ikke juridisk bindende. Den har alene til formål at oplyse om visse aspekter af forordning (EF) nr. 865/2006 og om foranstaltninger, der regnes for bedste praksis. Den erstatter ikke, tilføjer ikke noget til og ændrer ikke bestemmelserne i gældende EU-ret, jf. afsnit 1 i denne vejledning, som fortsat er det retsgrundlag, der skal finde anvendelse. Vejledningen bør heller ikke benyttes isoleret, men skal ses i sammenhæng med lovgivningen. Det er kun EU-Domstolen, der har kompetence til at fortolke EU-lovgivningen autoritativt. Vejledningen offentliggøres elektronisk af Kommissionen og kan offentliggøres af EU-medlemsstaterne. Den vil blive revideret af udvalget om handel med vilde dyr og planter i Vejledning i fortolkning af artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006 EU-retsakter skal fortolkes i overensstemmelse med deres formål. Artikel 1 i forordning (EF) nr. 338/97 bestemmer, at formålet med forordningen er»at beskytte vilde dyr og planter, herunder at sikre deres bevarelse, ved at kontrollere [ ] handel hermed [ ]«. Bestemmelserne i forordningen skal derfor fortolkes i overensstemmelse med dette formål. Desuden bestemmes det i artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at miljøpolitikken skal bygge på forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis en foranstaltning eller en politik risikerer at forårsage alvorlig eller uoprettelig skade på offentligheden eller miljøet, bør mangel på fuldstændig videnskabelig vished ikke bruges som begrundelse for, at man udskyder omkostningseffektive foranstaltninger til at hindre en sådan skade. Princippet har til formål at sikre en højere grad af miljøbeskyttelse gennem forebyggende beslutningstagning i tilfælde af sådanne risici. I overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis finder forsigtighedsprincippet bl.a. anvendelse på fortolkningen og anvendelsen af EU's miljølovgivning og derfor også på fortolkningen og anvendelsen af forordning (EF) nr. 338/97. EU-medlemsstaterne bør anvende forsigtighedsprincippet ved udøvelsen af deres skøn i henhold til forordning (EF) nr. 338/97. I henhold til artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006 skal medlemsstaternes CITES-forvaltningsmyndigheder, når de modtager en importansøgning vedrørende CITES-enheder, beslutte, om det er nødvendigt at forespørge i eksportlandet. Artikel 7, stk. 6, kræver ikke, at de systematisk kontakter eksportlandet. Det anbefales, at EU-medlemsstaterne vælger en risikobaseret tilgang til beslutningen om, hvorvidt de skal kontakte eksportlandet i det enkelte tilfælde. a) Hvilke elementer bør EU-medlemsstaterne overveje at inddrage i beslutningen om, hvorvidt det er nødvendigt at kontakte eksportlandet? EU-medlemsstaterne opfordres til at overveje følgende: Findes der oplysninger om eksportlandet i forbindelse med gennemførelsen af CITES-konventionen, som tyder på, at dette land muligvis ikke udfører tilstrækkelige kontroller til garanti for forsendelsens lovlighed (f.eks. hvis landet er omfattet af det stående CITES-udvalgs specifikke henstillinger eller overholdelsesforanstaltninger, eller hvis yderligere kontrol ville være nødvendigt i et lignende tilfælde i henhold til EU's tømmerforordning (EUTR) ( 5 ) i overensstemmelse med den tilhørende vejledning ( 6 ))? ( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af , s. 23). ( 6 ) Meddelelse fra Kommissionen af Vejledende dokument vedrørende EU-træforordningen (C(2016) 755 final):

5 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/3 Findes der oplysninger fra pålidelige kilder, som tyder på, at forsendelsen af træ måske ikke har lovlig oprindelse? Er der tegn på, at et selskab i forsyningskæden har været involveret i ulovlig skovhugst? Hvor kompleks er forsyningskæden? Hvor vanskeligt er det at spore tømmerets oprindelse? Er der stor risiko for korruption i landet? Hvis de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med ovennævnte kontrolspørgsmål, giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt forsendelsen er fremskaffet i strid med eksportlandets relevante love om beskyttelse af arter, anbefales det, at EU-medlemsstaterne kontakter eksportlandets CITES-forvaltningsmyndighed (og desuden informerer dette eksportlands videnskabelige CITES-myndighed og i givet fald dets FLEGT ( 7 )-licensudstedende myndighed(er) og FLEGT- eller skovforvaltningskontaktpunkter). Den kommende importør skal oplyses om denne kontakt i tilfælde af betydelige forsinkelser ( 8 ). b) Hvilke oplysninger skal eksportlandet anmodes om at fremsende? Det foreslås, at EU-medlemsstaterne overvejer følgende tjekliste med henblik på at beslutte, hvad de skal spørge eksportlandet om: For at udstede en eksporttilladelse til træ af en træart på CITES-liste II skal eksportlandet sikre sig, at enheden var blevet fremskaffet i overensstemmelse med eksportlandets love om beskyttelse af fauna and flora. Hvilken lovgivning om beskyttelse af fauna and flora finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af eksporttilladelsen? Hvilket system er der indført til kontrol af, at denne lovgivning er blevet overholdt? Hvordan blev dette system gennemført for den forsendelses vedkommende, som er omfattet af den omhandlede eksporttilladelse? Hvilke dokumenter blev der f.eks. udstedt, og hvilke kontroller blev der foretaget for at sikre overholdelsen af kravene om kontrol med lovligheden? Er alle virksomheder i forsyningskæden fra hugst til eksport til EU blevet identificeret (hugst, transport, første og efterfølgende salgsled, primær og sekundær forarbejdning, eksport)? Hvordan blev forsendelsens sporbarhed gennem forsyningskæden garanteret for at sikre, at de i eksporttilladelsen nævnte enheder svarer til de fældede enheder? I nødvendigt omfang kan EU-medlemsstaterne også opfordre eksportlandene til at fremsende følgende specifikke oplysninger, idet erfaringen viser, at sådanne elementer ofte er afgørende for en korrekt vurdering af lovligheden af en forsendelse af træ: eksportvirksomhedens fulde navn og adresse træets geografiske oprindelse (region, koncessionens placering og tilhørende oplysninger) det år, det eksporterede træ er fældet, og bevis for, at træet eksporteres i henhold til kvoten for det pågældende år (hvis der findes en CITES-eksportkvote eller national fældningskvote) oplysninger om forvaltningsplan, skovningstilladelse(r) eller fældningslicens(er) samt enhver yderligere relevant oplysning afhængigt af gældende lovgivning i eksportlandet oplysninger om fældningssteder (f.eks. grunde og antal træer), hvor træet stammer fra oplysninger om sporbarhed fra fældningssted til forarbejdnings- eller eksportsted. ( 7 ) Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet baseret på Kommissionens meddelelse,»retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) Forslag til EU-handlingsplan«(KOM(2003) 251), og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (EUT L 347 af , s. 1). ( 8 ) Se artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 865/2006.

6 C 376/4 DA Den Europæiske Unions Tidende c) På hvilke betingelser kan oplysningerne fra eksportlandene anses for at være»tilfredsstillende«? Svaret fra eksportlandets CITES-forvaltningsmyndighed på ovenstående spørgsmål bør gennemgås af EU's importmedlemsstater med henblik på at vurdere, om det rummer en sammenhængende og pålidelig mængde oplysninger, der i tilstrækkelig grad garanterer, at forsendelsen omfatter træ, der er erhvervet i overensstemmelse med gældende lovgivning om beskyttelse af fauna og flora i eksportlandet. Hvis disse betingelser er opfyldt, og der er velbegrundet tillid til, at de fremsendte dokumenter er gyldige og kontrollerbare, bør oplysningerne anses for at være tilfredsstillende og importtilladelsen gives. Hvis de fremsendte oplysninger vurderes at være utilstrækkelige, eller der mangler vigtige elementer, anbefales det, at EU-medlemsstaterne kontakter eksportlandet og anmoder det om at fremsende de manglende oplysninger. Hvis det trods forsøg på at indhente de ønskede oplysninger viser sig, at de elementer, som eksportlandet har fremsendt som svar på ovenstående spørgsmål, fortsat er utilstrækkelige til at konkludere, at enhederne var blevet erhvervet i henhold til lovgivningen om beskyttelse af de pågældende arter, eller hvis der slet ikke bliver svaret, bør medlemsstaterne ikke udstede den pågældende importtilladelse, jf. artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006 ( 9 ). Med hensyn til eksportlande, som har indgået en frivillig FLEGT-partnerskabsaftale med EU, hvorved der udstedes FLEGT-licenser til forsendelser af træ eksporteret af det pågældende land, kan det forekomme, at landets nationale licensordning indeholder et krav til forsendelser af træ af træarter på CITES-listerne om, at de skal ledsages af såvel en CITES-eksporttilladelse som en FLEGT-licens ( 10 ). En FLEGT-licens giver yderligere sikkerhed for forsendelsens lovlige oprindelse. I sådanne tilfælde kan forvaltningsmyndigheden også søge oplysninger hos den relevante FLEGTlicensudstedende myndighed i eksportlandet. Det anbefales desuden, at den kompetente FLEGT-myndighed i importmedlemsstaten i EU informeres i tilfælde, hvor der udstedes en FLEGT-licens til CITES-træ ( 11 ). d) Hvilke yderligere foranstaltninger kan der træffes for at sikre samme grad af kontrol i alle medlemsstater? Medlemsstaterne opfordres til at udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og Kommissionen om tilfælde, hvor de ikke kunne give en importtilladelse på grund af utilfredsstillende eller manglende svar fra eksportlandet på ovenstående spørgsmål. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan kan anliggendet forelægges for ekspertgruppen hos de kompetente CITESforvaltningsmyndigheder, hvis det anses for nødvendigt. Ekspertgruppen kan på grundlag heraf anbefale: i. at Kommissionen kontakter det pågældende eksportland for at meddele det sin tvivl om lovligheden af eksporten af de omhandlede arter og anmode om præcisering af de elementer, der førte til afslaget på ansøgningen om importtilladelse ii. at importen til alle EU-medlemsstater suspenderes for så vidt angår bestemte kombinationer af arter og lande, hvis de oplysninger, som eksportlandet har fremsendt som svar på Kommissionens anmodning, anses for utilstrækkelige. Dette kan ske på grundlag af artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 338/97, hvor det bestemmes, at»efter høring af de berørte oprindelseslande i henhold til forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2, og efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning kan Kommissionen fastsætte generelle restriktioner eller restriktioner, der vedrører visse oprindelseslande, for indførsel i Fællesskabet«iii. at EU bringer sagen for CITES-sekretariatet og det stående CITES-udvalg som led i CITES-overensstemmelsesmekanismerne ( 12 ). 4. Forbindelse til EU's tømmerforordning De ovennævnte foreslåede trin har især været vigtige siden ikrafttrædelsen i 2013 af EU's tømmerforordning ( 13 ) (EUTR), som forbyder markedsføring i EU af ulovligt fældet træ. Yderligere oplysninger om kontrollen af lovligheden i henhold til EUTR og især definitionen af»gældende lovgivning«, der gives i artikel 2, litra h), i denne forordning, findes i bilaget til denne vejledning. ( 9 ) Det anerkendes, at EU-medlemsstaterne også har ret til at afvise at udstede en importtilladelse på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra e), artikel 4, stk. 2, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 338/97. ( 10 ) Dette er i øjeblikket tilfældet i Indonesien, hvor træ af træarter på CITES-listerne også er omfattet af det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter, og hvor en gyldig eksporttilladelse (»V-Legal Document«)/FLEGT-licens er nødvendig for at kunne eksportere sådanne træprodukter. ( 11 ) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse TOLD og FLEGT Retningslinjer for gennemførelse Offentligt resumé, EUT C 389 af , s. 2. ( 12 ) Se Resolution Conf om CITES-overholdelsesprocedurer. ( 13 ) Forordning (EU) nr. 995/2010.

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/5 Der er fastlagt specifikke regler om træarter på CITES-listerne i artikel 3 i EUTR:»Træ af arter, der er opført i bilag A, B eller C til forordning (EF) nr. 338/97, og som opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i nærværende forordning anførte betydning«. Rationalet bag denne formodning er, at CITES-konventionen som beskrevet ovenfor stiller krav til sine parter om kun at give en eksporttilladelse, når arterne er blevet fældet bl.a. i overensstemmelse med det berørte eksportlands relevante nationale lovgivning. I denne forbindelse anbefales det, at hver medlemsstats CITES-forvaltningsmyndighed på den ene side og de kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af EU's tømmer- og FLEGT ( 14 )-forordninger på den anden side samarbejder (især gennem informationsudveksling) om at sikre, at de respektive forordninger gennemføres konsekvent i den pågældende medlemsstat. Hvis CITES-forvaltningsmyndigheden i en EU-medlemsstat nærer tvivl om lovligheden af tømmerforsendelser, bør den informere sin modpart med ansvar for gennemførelsen af EU's tømmer- og FLEGT-forordninger og i relevant omfang de berørte retshåndhævende instanser med ansvar for tømmerkontroller for at kvalificere disses aktiviteter. Ligeledes bør de kompetente myndigheder med ansvar for EU's tømmer- og FLEGT-forordninger også informere deres CITES-modparter, hvis de modtager oplysninger, som vedrører eller kan vedrøre arter på CITES-listerne. For at bistå medlemsstaterne med at gennemføre EUTR oprettede Kommissionen en sikker platform for de kompetente EUTR-myndigheder til informationsudveksling om EUTR-relaterede spørgsmål ( 15 ). Kommissionen kan også give CITESforvaltningsmyndigheder adgang til platformen med henblik på at bistå alle relevante myndigheder med udveksling af oplysninger om lovligheden af træprodukter, der importeres til EU. Kommissionen har også udarbejdet en vejledning i samarbejde med medlemsstaterne for at belyse spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af EUTR ( 16 ). Vejledningen findes på Kommissionens websted sammen med andre informationskilder såsom notater om udvikling, der er relevant for gennemførelsen og håndhævelsen af EUTR. Der findes andre ressourcer, hvorfra der kan indhentes oplysninger om den retlige ramme i visse eksportlande ( 17 ). Imidlertid kan disse rammer have et bredere anvendelsesområde end definitionen på lovlighed ifølge CITES, dvs.»eksportlandets love til beskyttelse af fauna og flora«i overensstemmelse med artikel IV i CITES-konventionen. ( 14 ) Forordning (EF) nr. 2173/2005. ( 15 ) ( 16 ) Se fodnote 7. ( 17 ) Se f.eks.: Dette websted giver oplysninger om»common Framework for Assessing Legality of Forestry Operations, Timber Processing and Trade«(også kaldet»common Legality Framework«den fælles lovlighedsramme), en tjekliste udarbejdet af NGO'erne WWF/GFTN og TRAFFIC til at hjælpe regeringer og selskaber med at få adgang til og forstå relevante aspekter af love, forskrifter, cirkulærer og kontraktlige forpligtelser, som påvirker skovbrug, tømmerforarbejdning og handel i en række lande (Brasilien, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Kina, Colombia, DR Congo, Gabon, Indien, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Peru, Republikken Congo, Rusland og Vietnam).

8 C 376/6 DA Den Europæiske Unions Tidende BILAG 1. Samspil og forskelle mellem EU's tømmerforordning og EU-forordningerne om handel med vilde dyr og planter Artikel 2, litra f)-h), i EU's tømmerforordning (EUTR) har følgende definitioner:»f)»lovligt fældet«: fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning g)»ulovligt fældet«: fældet i strid med hugstlandets gældende lovgivning h)»gældende lovgivning«: den lovgivning, der gælder i hugstlandet for følgende forhold: rettigheder til skovhugst inden for lovmæssigt offentliggjorte grænser betaling for rettigheder til hugst og for træ, herunder afgifter i forbindelse med skovhugst skovhugst, herunder miljø- og skovbrugslovgivning, herunder lovgivning vedrørende skovforvaltning og bevarelse af den biologiske mangfoldighed, som er i direkte tilknytning til skovhugst tredjeparters lovfæstede brugs- og ejendomsret, som skovhugsten påvirker, samt handel og told, i det omfang skovbrugssektoren er berørt.«eutr's artikel 4, stk. 1, bestemmer:»omsætning af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf er forbudt«. EUTR kræver således, at virksomheder ( 1 ), der bringer træ i omsætning i EU for første gang, skal udvise den fornødne omhu for at hindre, at ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning på markedet i EU. EUTR indeholder en krydshenvisning til forordning (EF) nr. 338/97 i artikel 3 (som nævnt i afsnit 4). Heri bestemmes det, at træprodukter af træarter på CITES-listerne, som opfylder forordning (EF) nr. 338/97, skal anses for at være lovligt fældet i henhold til EUTR. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at denne formodning kun er gyldig for træprodukter på CITES-listerne, som reelt overholder forordning (EF) nr. 338/97 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. En vigtig forskel mellem de to ordninger er, at forbuddet ifølge EUTR vedrører»omsætning«, mens forordning (EF) nr. 338/97 finder anvendelse fra tidspunktet for»indførsel i«eu ( 2 ). Sidstnævnte forordning pålægger derfor en pligt fra det øjeblik, hvor træet ankommer til EU's område, mens EUTR gælder efter overgangen til fri omsætning i EU. En anden forskel vedrører anvendelsesområdet for»gældende lovgivning«i artikel 2, litra h), i EUTR (som nævnt ovenfor) og anvendelsesområdet for kontrol af lovlig erhvervelse ifølge forordning (EF) nr. 338/97, som i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), henviser til»lovgivningen om beskyttelse af den pågældende art«. Lovlighedskontroller i henhold til EUTR omfatter derfor visse elementer, der rækker ud over, hvad der kræves ifølge forordning (EF) nr. 338/ EU-medlemsstaternes importtilladelser og eksportlandets»resultater med hensyn til lovlig erhvervelse«vedrørende enheder på CITES-liste II Ifølge artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 338/97 må en EU-medlemsstat kun give importtilladelse til enheder på CITES-listerne, når»ansøgeren fremlægger dokumentation for, at enhederne er anskaffet i overensstemmelse med lovgivningen om beskyttelse af den pågældende art, hvilket i tilfælde af import fra et tredjeland af enheder af en art, der er opført i konventionens lister, skal være en eksporttilladelse eller et reeksportcertifikat eller kopi heraf, udstedt i overensstemmelse med konventionen af en kompetent myndighed i eksport- eller reeksportlandet«. Denne bestemmelse understreger, at eksporttilladelsen fra et tredjeland skal udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i CITES-konventionen, for at importmedlemsstaterne i EU kan anse den for at være et acceptabelt bevis for lovlig erhvervelse. ( 1 ) Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer træ eller træprodukter i omsætning. ( 2 ) Artikel 4 i forordning (EF) nr. 338/97.

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/7 I artikel IV, stk. 2, i CITES-konventionen om handel med enheder på liste II bestemmes følgende:»eksporttilladelsen må kun gives, når følgende betingelser er opfyldt: ( ) b) eksportlandets styrelsesråd har sikret sig, at enheden ikke er fremskaffet i strid med eksportlandets love til beskyttelse af fauna og flora ( )«. CITES Resolution Conf (Rev. CoP17) om overholdelse og håndhævelse anbefaler følgende:»e) hvis et importland har grund til at tro, at enheder af en art på liste II eller III omsættes i strid med lovene i et land, der er involveret i transaktionen, i) informerer importlandet straks det land, hvis love menes overtrådt, og sender så vidt muligt dette land kopier af al dokumentation i forbindelse med transaktionen og ii) anvender om muligt strengere nationale foranstaltninger på denne transaktion som bestemt i artikel XIV i konventionen«. I artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 865/2006 bestemmes følgende:»eksporttilladelser og reeksportcertifikater udstedt af tredjelande godkendes kun, såfremt den kompetente myndighed fra det pågældende tredjeland efter anmodning forelægger fyldestgørende dokumentation for, at enhederne er blevet erhvervet i henhold til lovgivningen om beskyttelse af de pågældende arter«. Det 17. møde mellem parterne i CITES-konventionen godkendte fortsættelsen af arbejdet med kontrollen af lovlig erhvervelse ( 1 ). Når dette arbejde er afsluttet, bør resultaterne heraf også inddrages i denne vejledning. ( 1 ) CoP17-beslutning

10 C 376/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8765 Lenovo/Fujitsu/FCCL) (EØS-relevant tekst) (2018/C 376/02) Den 16. april 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 1 ). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses: under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence ( Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet ( under dokumentnummer 32018M8765. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1. Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8770 Prysmian/General Cable) (EØS-relevant tekst) (2018/C 376/03) Den 8. maj 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 1 ). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses: under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence ( Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet ( under dokumentnummer 32018M8770. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1.

11 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/9 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER RÅDET RÅDETS AFGØRELSE af 15. oktober 2018 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Portugal (2018/C 376/04) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen ( 1 ), særlig artikel 23 og 24, under henvisning til de indstillinger, som Rådet har fået forelagt af medlemsstaternes regeringer, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet har ved afgørelse af 28. september 2018 ( 2 ) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed (»udvalget«) for perioden fra den 25. september 2018 til den 24. september (2) Portugals regering har foretaget yderligere indstillinger til en række stillinger, der skal besættes VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende udnævnes til medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for den periode, der udløber den 24. september 2020: I. REGERINGSREPRÆSENTANTER Land Medlemmer Suppleanter Portugal Isabel VILELAS Helena BENTES Helena Cristina BARBOSA DOS SANTOS Artikel 2 Rådet udnævner senere de medlemmer og suppleanter, der endnu ikke er indstillet. ( 1 ) EUT L 141 af , s. 1. ( 2 ) Rådets afgørelse af 28. september 2018 om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed (EUT C 366 af , s. 3).

12 C 376/10 DA Den Europæiske Unions Tidende Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Artikel 3 Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober På Rådets vegne E. KÖSTINGER Formand

13 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/11 EUROPA-KOMMISSIONEN Euroens vekselkurs ( 1 ) 17. oktober 2018 (2018/C 376/05) 1 euro = Valuta Kurs USD amerikanske dollar 1,1530 JPY japanske yen 129,43 DKK danske kroner 7,4604 GBP pund sterling 0,87945 SEK svenske kroner 10,3148 CHF schweiziske franc 1,1453 ISK islandske kroner 137,20 NOK norske kroner 9,4293 BGN bulgarske lev 1,9558 CZK tjekkiske koruna 25,843 HUF ungarske forint 322,55 PLN polske zloty 4,2940 RON rumænske leu 4,6658 TRY tyrkiske lira 6,5818 AUD australske dollar 1,6190 Valuta Kurs CAD canadiske dollar 1,4957 HKD hongkongske dollar 9,0373 NZD newzealandske dollar 1,7563 SGD singaporeanske dollar 1,5867 KRW sydkoreanske won 1 299,48 ZAR sydafrikanske rand 16,4471 CNY kinesiske renminbi yuan 7,9887 HRK kroatiske kuna 7,4165 IDR indonesiske rupiah ,57 MYR malaysiske ringgit 4,7881 PHP filippinske pesos 62,181 RUB russiske rubler 75,6506 THB thailandske bath 37,542 BRL brasilianske real 4,3090 MXN mexicanske pesos 21,7267 INR indiske rupee 84,8915 ( 1 ) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

14 C 376/12 DA Den Europæiske Unions Tidende KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 10. oktober 2018 om fastsættelse af det endelige importsvar på EU's vegne angående fremtidig import af visse kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 747 (2018/C 376/06) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier ( 1 ), særlig artikel 13, stk. 1, andet afsnit, efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF ( 2 ), og ud fra følgende betragtninger: (1) Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»konventionen«) er gennemført ved forordning (EU) nr. 649/2012. I overensstemmelse med nævnte forordning skal Kommissionen forelægge konventionens sekretariat endelige eller midlertidige importsvar på EU s vegne vedrørende fremtidig import af alle kemikalier, som er omfattet af proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«). (2) På sit ottende møde, der blev afholdt i Genève fra den 24. april til den 5. maj 2017, blev konventionens parter enige om at opføre visse kemikalier i bilag III til konventionen, hvilket betyder, at de blev omfattet af PIC-proceduren. Der blev sendt en beslutningsvejledning for hvert kemikalie til Kommissionen den 15. september 2017 med en anmodning om en afgørelse vedrørende fremtidig import af det pågældende kemikalie. (3) Carbofuran er blevet tilføjet som pesticid i bilag III til konventionen. Det er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 3 ) forbudt at markedsføre og anvende carbofuran som en del af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere er markedsføring og anvendelse af carbofuran som en del af biocidholdige produkter forbudt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 4 ). Derfor bør der i henhold til Rotterdam-konventionen ikke gives samtykke til fremtidig import af carbofuran til EU. (4) Trichlorfon er blevet tilføjet som pesticid i bilag III til konventionen. Det er i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 forbudt at markedsføre og anvende trichlorfon som en del af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere er markedsføring og anvendelse af trichlorfon som en del af biocidholdige produkter forbudt i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012. Derfor bør der i henhold til konventionen ikke gives samtykke til fremtidig import af trichlorfon til EU. (5) Korte chlorparaffiner er blevet tilføjet som industrikemikalier i bilag III til konventionen. Det er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 ( 5 ) forbudt at fremstille, markedsføre og anvende korte chlorparaffiner, med forbehold af visse undtagelser. Derfor bør der gælde visse betingelser for et samtykke i henhold til konventionen. ( 1 ) EUT L 201, , s. 60. ( 2 ) EUT L 396, , s. 1. ( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af , s. 1). ( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af , s. 1). ( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af , s. 7).

15 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/13 (6) Tributyltinforbindelser er blevet tilføjet som industrikemikalier i bilag III til konventionen. Markedsføring og anvendelse af tributyltinforbindelser som et industrikemikalie er tilladt, forudsat at dette sker i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EF) nr. 1907/2006, især begrænsningen som fastsat i bilag XVII til nævnte forordning vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser. Derfor bør disse betingelser gælde for et samtykke i henhold til konventionen. (7) Det er i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 forbudt at markedsføre og anvende ethylenoxid som en del af plantebeskyttelsesmidler. Markedsføring og anvendelse af ethylenoxid som komponent i biocidholdige produkter i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012 er kun tilladt med hensyn til visse produkter i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 ( 1 ). I henhold til artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 kan medlemsstaterne stadig beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser disse produkter er tilladt på deres område. (8) Efter vedtagelsen af importsvar for ethylenoxid som fastsat i bilag II til Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 747 ( 2 ) har der været visse lovgivningsmæssige udviklinger i medlemsstaterne, for så vidt angår markedsføring og anvendelse af ethylenoxid. Derfor bør gennemførelsesafgørelse C(2016) 747 ændres i overensstemmelse hermed BESTEMT FØLGENDE: Artikel 1 Bilag I omfatter importsvarene for carbofuran, trichlorfon, korte chlorparaffiner og tributyltinforbindelser. Artikel 2 Bilag II til gennemførelsesafgørelse C(2016) 747 erstattes af bilag II til denne afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober På Kommissionens vegne Karmenu VELLA Medlem af Kommissionen ( 1 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af , s. 1). ( 2 ) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 747 af 11. februar 2016 om vedtagelse af Unionens importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 og om ændring af Kommissionens afgørelse 2005/416/EF og 2009/966/EF (EUT C 61, , s. 5)

16 C 376/14 DA Den Europæiske Unions Tidende BILAG I

17 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/15

18 C 376/16 DA Den Europæiske Unions Tidende

19 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/17

20 C 376/18 DA Den Europæiske Unions Tidende

21 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/19

22 C 376/20 DA Den Europæiske Unions Tidende

23 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/21

24 C 376/22 DA Den Europæiske Unions Tidende

25 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/23

26 C 376/24 DA Den Europæiske Unions Tidende

27 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/25

28 C 376/26 DA Den Europæiske Unions Tidende

29 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/27 BILAG II

30 C 376/28 DA Den Europæiske Unions Tidende

31 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/29

32 C 376/30 DA Den Europæiske Unions Tidende

33 DA Den Europæiske Unions Tidende C 376/31 V (Øvrige meddelelser) PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN EUROPA-KOMMISSIONEN Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9050 Hammerson/M&G/Highcross) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst) (2018/C 376/07) 1. Den 11. oktober 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 1 ) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne: Hammerson plc (»Hammerson«, Det Forenede Kongerige) M&G Limited (»M&G«, Det Forenede Kongerige), der tilhører Prudential plc (»Prudential«, Det Forenede Kongerige). Hammerson og M&G erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over hele Highcross-indkøbscentret i Leicester (Det Forenede Kongerige), som Hammerson på nuværende tidspunkt har enekontrol over. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. 2. De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: Hammerson: aktiv inden for erhvervsejendomsprojekter og ejerskabsforvaltning af ejendomme til detailformål i Europa. Virksomhedens portefølje omfatter investeringer i indkøbscentre i Det Forenede Kongerige, Irland og Frankrig, butikscentre i Det Forenede Kongerige og eksklusive detailbutikker i hele Europa M&G: helejet indirekte datterselskab af Prudential, som er en international koncern inden for finansielle tjenester. Prudential foretager på vegne af sine kunder investeringer i bl.a. fast ejendom, først og fremmest under varemærket M&G Real Estate. 3. Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 2 ). 4. Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen: M.9050 Hammerson/M&G/Highcross ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1 (»fusionsforordningen«). ( 2 ) EUT C 366 af , s. 5.

34 C 376/32 DA Den Europæiske Unions Tidende Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. , fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger: Fax Postadresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for fusioner 1049 Bruxelles/Brussel BELGIEN

35

36 ISSN (elektronisk udgave) ISSN (papirudgave) DA