Røde Kors, København, d. 19. juni 2019 Kulturforståelse og traumer i den frivillige indsats med asylansøgere

Transkript

1 Røde Kors, København, d. 19. juni 2019 Kulturforståelse og traumer i den frivillige indsats med asylansøgere

2 Program Velkomst og introduktion Kulturmødet og interkulturel kommunikation Sandwich Eksilstress, traumer, PTSD og psykisk sårbarhed Hvordan støtter man udsatte og traumatiserede? Rollen som frivillig hvordan passer man på sig selv? Yderligere viden og afrunding

3 Mads Ted Drud-Jensen Sociolog og seniorrådgiver Center for Udsatte Flygtninge, DFH Integration

4

5 Hvad er kultur for jer? og er der nogle emner, der fylder særligt meget i jeres møde med asylansøgere, som I gerne vil omkring i dag?

6 KULTURMØDET

7 Mangfoldighed

8 Kulturforståelse og kulturmøde Hvordan håndterer vi mødet med personer, vi opfatter som anderledes end os selv? Forskelle? 1. Det kulturelle perspektiv 2. Flygtningeperspektivet (flugt, eksil, traumer) 3. Det retlige perspektiv (rettigheder, udsatheder, ligebehandling og diskrimination) og ligheder? Nogle gange skal vi sætte parentes om kultur

9 Hvad er kultur? Fortolkningsfællesskaber, mønstre af betydning Forventninger til adfærd, normer Bred definition Smal definition skabes og skaber mennesker en gensidig proces altid til forhandling ét land ét folk ét sprog Hastrup (2011), Thisted og Gimpel (2007)

10 Hvad betyder det? Det smalle (beskrivende) kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Kultur som statisk. Det brede (komplekse) kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid.

11 Kulturmødet Hvordan møder vi personer, som vi opfatter som (kulturelt) anderledes end os selv? Opmærksomhedspunkter: 1. Kulturel forforståelse 2. Kulturel selvforståelse 3. Forskellige forskelligheder og ligheder hvornår er kultur en relevant forskel?

12 Kulturel forforståelse Forestillinger om mennesker, man ikke betragter som medlemmer af de kulturelle fællesskaber, man selv identificerer sig med. Kan være god baggrund for at forstå andre, men også begrænsende for, hvad man kan forstå. Fordomme og stereotyper.

13 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel

14 Sammensatte identiteter og asylansøgere Asylansøgere er andet og mere end bare asylansøgere Asylansøgere har også: En etnicitet ( kultur ) En religion Et køn En alder En seksuel orientering En kønsidentitet En funktionsevne En klassebaggrund Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse (samt køn i ligestillingslov)

15 I det frivillige arbejde - hos jer? Betyder kulturelle forforståelser noget i den frivillige indsats med asylansøgere eller flygtninge? I så fald hvordan? Hvilke kulturelle udfordringer oplever I i relation til jeres frivillige indsats med asylansøgere eller flygtninge?

16 Kulturel selvforståelse Den måde man fortolker og fortæller om sig selv, ofte i form af idealisering og fremhævelse af en fornuft, som egen kultur besidder. Kan være implicit og ubevidst. Selvrefleksion - blikket vendes mod én selv. Hvad er egne kulturelle selvfølgeligheder?

17

18 Mødet med Danmark Unge grønlændere fortæller om deres møde med Danmark:

19 Forskellige forskelligheder og ligheder Hvem er jeg?... Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle.

20 Hvad kan I gøre? Tips og tricks Lær at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Få viden fra personen selv Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed

21 Flere tips og tricks Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg! Inddrag! Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

22 Samtalen??? Lyt mere end du taler Forgreningspunkter vi skal turde lade samtalen udvikle sig på andre måder, end vi forventer Stil åbne spørgsmål spørg ind til kontekst Stil korte informationsfattige spørgsmål Vær ærlig om egen tvivl Giv noget af dig selv

23 EKSILSTRESS, TRAUMER OG PTSD TYPISKE REAKTIONER

24 Hospitalet i Aleppo før og efter

25 Homs før og efter

26 Flugt og eksil Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient, umyndiggjort

27 Helhedsorienteret blik på udfordringer i eksil Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

28 Hannah Arendt, 1943 Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943

29 30-45% af flygtninge berørt af traumer 13-25% af flygtninge har PTSD

30 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

31 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

32 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

33 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

34 En film om traumer i hjernen

35 Behandling Asylansøgere: Sundhedspersonale/læge indstiller til Udlændingestyrelsen, som kan henvise. Flygtninge: Ret til behandling via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Rehabiliteringscentre i alle regioner. Identifikationsredskab hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration: serede-flygtninge

36 Kort øvelse 2 og 2 Tænk på en asylansøger eller flygtning du gerne vil støtte Snak i 5 minutter med sidemanden om, hvilke symptomer han/hun har på traumer?

37 HVORDAN STØTTER DU UDSATTE OG TRAUMATISEREDE?

38 Modtagelsen, vilkår og muligheder i eksil er afgørende for heling Risikofaktorer: Usikkerhed omkring asyl og ophold Skift i indkvartering samt frihedsberøvelse Adskillelse fra familien Manglende netværk Lav socioøkonomisk status i eksillandet Tab af status Sprogvanskeligheder Oplevet diskrimination Beskyttelsesfaktorer: Familiesammenføring og nærhed til familie Netværk Beskæftigelse Sprogkundskaber Egen varig bolig Adgang til sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands, 2016

39 Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

40 Frivilliges møde med traumatiserede eller udsatte Det almenmenneskelige møde ligeværdighed og venskab Behovet for normalitet Mulighed for socialt samspil Spejling og anerkendelse Mulighed for aktiviteter Kan give ekstra overskud Et frirum Praktisk hjælp

41 Gode råd til mødet Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro: Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær stabil og tålmodig Vær tydelig om din rolle og lad asylansøger/flygtning beholde ansvar for eget liv Undgå fiksetrang Skab trygge rum og rammer Forbered aa/flygtning grundigt på nye oplevelser og begivenheder Forudsigelighed i aktiviteter Vær opmærksom på forskellige reaktioner og behov Mød traumatiserede som mennesker, ikke som diagnoser

42 De personlige historier Husk rolle som frivillig ikke behandler, mor eller far Mærk efter hvor grænsen går for dig og i situationen Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted Vær opmærksom på og respektér den andens grænser Giv plads og lyt sørg for at lande samtalen Vær anerkendende

43 Jeres gode erfaringer Tænk på en situation, som I oplever gik godt, hvor I var sammen en asylansøger eller flygtning, der havde det psykisk dårligt Fortæl jeres sidemand om situationen: Hvad skete der? Hvordan mærkede du, at det gik godt? Hvad tror du var afgørende for, at det blev en god situation?

44 ROLLEN SOM FRIVILLIG

45 Aktivisme og udbrændthed Aktivister der arbejder med menneskerettigheder og social retfærdighed er særligt udsatte for stress Et arbejde de er følelsesmæssigt dedikeret til En kultur hvor der er dårlig samvittighed over ikke at gøre nok Egenomsorg er ikke en accepteret del af kulturen Kilde: Paul C. Gorski & Cher Weixia Chen: Burnout in Social Justice and Human Rights Activists: Symptoms, Causes and Implications

46 Egen omsorg og fælles omsorg Hvad gør jeg for at passe på mig selv som frivillig? (sid alene og overvej spørgsmålet 3 minutter og tal derefter 2 og 2) Hvad gør vi som fællesskab for at passe på hinanden? (fælles snak) Hvad kan vi som organisation gøre for at passe bedre på hinanden? (brainstorm)

47 Her finder du mere viden - og flere råd Om relationen mellem frivillige og flygtninge Få en god start med en frivillig ven (til flygtninge findes på fem sprog): Lokal ven for en flygtning inspiration til dig som er frivillig: Lovgivning og rådgivning Lovgivningshåndbog flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte: Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning: 8 steder i landet kan flygtninge og indvandrere få gratis, uvildig og anonym rådgivning: Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling: Viden inkl. lovgivning vedr. flygtninge og integration samt beskæftigelse og uddannelse: Udlændingestyrelsen:

48 Traumer (og udsatte flygtninge) Center for Udsatte Flygtninge: Frivilligt arbejde med traumatiserede flygtninge en håndbog: Flygtninge med traumer og PTSD frivillige kan øge tillid og livskvalitet: Sådan hjælper du et barn med traumer (til flygtningeforældre findes på 6 sprog): At opleve krig og flugt (til flygtninge findes på 6 sprog): Værktøj til kommunikation og sprogtræning Piktogram og samtaleværktøj:

49 Tak Takfor for i ordet dag! mads.drud-jensen@drc.ngo