ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Vejledning vedrørende direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF Artikel 8: Energisyn og energiledelsessystemer COURTESY TRANSLATION OF SWD(2013) 447 FINAL DA DA

2 Indholdsfortegnelse A. INDLEDNING... 2 B. LOVGIVNINGSKONTEKST OG POLITISK KONTEKST... 3 C. PLIGT TIL AT FREMME MULIGHEDERNE FOR AT FÅ UDFØRT ENERGISYN... 5 D. SPECIFIK FORPLIGTELSE FOR STØRRE VIRKSOMHEDER TIL AT FÅ GENNEMFØRT REGELMÆSSIGE ENERGISYN... 6 D1. Forpligtelsens omfang... 6 E. SYN AF HØJ KVALITET... 9 E1. Ekspertise, herunder anvendelse af egne eksperter eller eksperter i udførelse af energisyn, og nationalt tilsyn... 9 E2. Minimumskriterier, der skal opfyldes... 9 F. PROGRAMMER FOR UDDANNELSE AF EKSPERTER I UDFØRELSE AF ENERGISYN OG KVALIFIKATIONS-, AKKREDITERINGS- OG ATTESTERINGSORDNINGER G. PLIGT TIL AT UDVIKLE PROGRAMMER TIL AT TILSKYNDE SMV'ER TIL AT FÅ FORETAGET ENERGISYN OG ØGE BEVIDSTHEDEN BLANDT HUSHOLDNINGERNE H. NATIONALE STØTTEORDNINGER

3 A. INDLEDNING ARTIKEL 8: ENERGISYN OG ENERGILEDELSESSYSTEMER 1. Et "energisyn" defineres i direktivet som en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om energiforbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og at aflægge rapport om resultaterne (se den tilsvarende definition i artikel 2, stk. 25). 2. Energisyn er et afgørende redskab til at opnå energibesparelser. De er nødvendige for at vurdere det eksisterende energiforbrug og identificere hele viften af energisparemuligheder. Dette skal igen munde ud i konkrete spareforslag til ledelser, myndigheder og private boligejere. Desuden gør energisyn det muligt at identificere og prioritere eller rangordne forbedringsmulighederne. På den måde kan energisyn afhjælpe informationsmanglen, som er en af de primære hindringer for energieffektivitet. 3. Gennem identifikation af energisparemuligheder og foreslåede anbefalinger til opfølgning danner energisynene også grundlag for udvikling af et marked for energitjenester. Resultatet af et energisyn kan f.eks. være en anbefaling om udskiftning af vinduer i en bolig, isolering af rør i en fabrik eller oprettelse af et omfattende energiledelsessystem i kommercielle bygninger. Desuden er energisynene ikke kun rettet mod tekniske løsninger som udskiftning eller eftermontering, idet der også kan findes væsentlige forbedringsmuligheder i forbindelse med drift, både industriel og kommerciel, f.eks. mere effektiv drift og løbende optimering af processer, kontrolparametre, logistik og placeringsoptimering og vedligeholdelsesplanlægning. Energisyn kan også være led i et bredere miljøsyn, hvor man ser på oplagringsmuligheder, tilslutning til fjernvarme- og fjernkølenet eller potentiale til efterspørgselsreaktion i industribygninger og kommercielle bygninger. En privat eller offentlig tjeneste, f.eks. et offentligt bytransportsystem, kan også være genstand for et energisyn med identificering af omkostningseffektive energisparemuligheder som udbytte. 4. At indføre et energiledelsessystem kræver, at virksomheden udfører detaljerede energiundersøgelser, som også resulterer i systematisk identificering og rapportering af energisparemuligheder. Dette kan også være tilfældet for virksomheder, der indfører miljøledelsessystemer. 5. I henhold til artikel 8 i direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet 1 (i det følgende også benævnt "energieffektivitetsdirektivet" eller blot "direktivet") skal medlemsstaterne opfylde følgende primære forpligtelser: a) arbejde for, at alle slutkunder får mulighed for at få udført energisyn af høj kvalitet, der er omkostningseffektive, og som opfylder minimumskriterierne i bilag VI og udføres af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter eller gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder b) sikre obligatoriske og regelmæssige syn i større virksomheder, som opfylder minimumskriterierne i bilag VI og udføres af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter eller gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder c) fastsætte gennemsigtige og ikkediskriminerende minimumskriterier for energisyn på grundlag af bilag VI til direktivet 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2012/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EUT L 315 af , s. 1. 2

4 d) i deres nationale lovgivning fastlægge krav til eksperter i udførelse af energisyn og nationale myndigheders tilsyn e) tilrettelægge programmer for at tilskynde SMV'er til at få foretaget energisyn og efterfølgende gennemføre anbefalingerne fra disse energisyn f) tilrettelægge programmer for at øge bevidstheden blandt husholdningerne om fordelene ved sådanne energisyn. Artiklen angiver et råderum for tilvejebringelse af incitamenter til gennemførelse af de anbefalede foranstaltninger. B. LOVGIVNINGSKONTEKST OG POLITISK KONTEKST 6. Medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med energisyn var allerede fastlagt i direktivet om energitjenester (energitjenestedirektivet) 2, men i energieffektivitetsdirektivet er disse forpligtelser blevet skærpet, og energisynene gjort obligatoriske for store virksomheder. Der findes også bestemmelser om uddannelse af eksperter, uafhængige kontrolsystemer og kvalitetssikring og energiattester i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning af det tidligere direktiv 2002/91/EF, i det følgende benævnt "bygningsdirektivet") 3. Forholdet mellem disse forklares nedenfor. 7. I direktivets artikel 8, stk. 1 og 4, pålægges medlemsstaterne de to primære forpligtelser, nemlig at fremme mulighederne for at få udført energisyn og at sikre, at større virksomheder får gennemført regelmæssige energisyn. Omend større virksomheders forpligtelse til at få gennemført regelmæssige energisyn er ny, fandtes der allerede i energitjenestedirektivets artikel 12 en lignende bestemmelse om, at medlemsstaterne har pligt til at sikre, at der findes effektive energisynsordninger af høj kvalitet, som anvendes på en uafhængig måde, for alle slutkunder, herunder mindre husholdningskunder, forretningskunder samt små og mellemstore erhvervskunder. Hvis markedet ikke selv gav mulighed for energisyn for visse brugersegmenter, f.eks. husholdningskunder, skulle medlemsstaterne sørge for, at det blev muligt. Med energieffektivitetsdirektivet indføres yderligere krav til eksperter og tilsyn med energisyn og en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilrettelægge programmer for at tilskynde SMV'er til at få foretaget energisyn og for oplysning af husholdningskunderne. I energitjenestedirektivets artikel 12, stk. 3, blev det specificeret, at syn foretaget på grundlag af ordninger baseret på frivillige aftaler mellem de interesserede parters organisationer og et udpeget organ, som den berørte medlemsstat overvåger og følger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b), i samme direktiv, ligeledes skal anses at have overholdt kravene til medlemsstaterne om at fremme muligheden for at få foretaget energisyn. I energieffektivitetsdirektivets artikel 8, stk. 2 og 5, fastholdes medlemsstaternes mulighed for at indgå frivillige aftaler til gennemførelse af energisyn, både i SMV'er og i større virksomheder. 8. I artikel 11 i bygningsdirektivet pålægges medlemsstaterne at etablere et system til attestering af bygningers energimæssige ydeevne. Det gør det muligt for ejerne eller lejerne af en bygning at vurdere dens energimæssige ydeevne og sammenligne den med andres. Ifølge artikel 12 i energitjenestedirektivet skal en attest i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2002/91/EF om bygningernes energimæssige ydeevne 4 anses for at svare til et energisyn, der overholder kravene i artikel 12, stk. 1 og 2, i energitjenestedirektivet. I erkendelse af det Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, EUT L 114 af , s. 64. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EUT L 153 af , s. 13. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, EFT L 1 af , s

5 udvidede anvendelsesområde for energisyn i henhold til artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet fastholdes denne ligestilling dog ikke længere. 9. Derfor kan attestering af energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 11 i bygningsdirektivet og eftersyn i overensstemmelse med samme direktivs artikel 14 og/eller 15 ikke automatisk anses for at svare til energisyn i henhold til artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet (som f.eks. er baseret på målte data for energiforbrug og belastningsprofiler for el, som i relevant omfang undersøger industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport, og som giver mulighed for detaljerede og validerede beregninger for at tilvejebringe oplysninger om potentielle besparelser). Det er imidlertid muligt, at attestering og/eller eftersyn i henhold til bygningsdirektivet i en given medlemsstat i særlige tilfælde (f.eks. syn i kontorbygningerne i en større virksomhed) kan opfylde kravene i artikel 8 og bilag VI til energieffektivitetsdirektivet. 10. I artikel 8 i energitjenestedirektivet fastlægges det, at medlemsstaterne, når de skønner det nødvendigt, sikrer, at der findes passende ordninger for kvalificering, godkendelse og/eller certificering af leverandører af energisyn. Bestemmelserne i artikel 8 suppleres af energieffektivitetsdirektivets artikel 16 om kvalifikations-, akkrediterings- og attesteringsordninger, hvori det fastlægges, at hvis en medlemsstat finder, at det nationale niveau af teknisk kompetence, objektivitet og pålidelighed er utilstrækkeligt, sikrer den, at attesterings- og/eller akkrediteringsordninger og/eller tilsvarende kvalifikationsordninger, herunder om nødvendigt passende uddannelsesprogrammer, senest den 31. december 2014 er til rådighed for leverandører af energisyn. 11. Attesteringsaspekter indgår også i bygningsdirektivet. Ifølge bygningsdirektivets artikel 17 skal medlemsstaterne sikre, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, hvad enten de er selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder. Eksperterne skal akkrediteres på grundlag af deres kompetence. Denne artikel kræver, at medlemsstater stiller oplysninger om uddannelse og godkendelser til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne skal sikre, at offentligheden har adgang til regelmæssigt ajourførte lister over godkendte selskaber, der tilbyder sådanne eksperters tjenesteydelser. Ligeledes skal medlemsstaterne ifølge energieffektivitetsdirektivets artikel 17, stk. 1, om information og uddannelse sikre, at oplysninger om tilgængelige energieffektivitetsmekanismer og økonomiske og juridiske rammer udbredes bredt til alle relevante markedsaktører, herunder forbrugere, miljørevisorer og eksperter i udførelse af energisyn. 12. Kommissionens tjenestegrene tilskynder i relevant omfang medlemsstaterne til at udnytte synergien mellem omsætningen i national ret og gennemførelsen af artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet og gennemførelsen af bygningsdirektivet (især artikel 17 og 18 5 ), navnlig for så vidt angår de nationale tilsynsmyndigheder, som i henhold til national lovgivning har til opgave at sikre, at energisyn er omkostningseffektive og udføres uvildigt og omkostningseffektivt af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter i henhold til bestemte kvalifikationskriterier eller gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning. Disse kvalifikationskriterier kan ikke desto mindre være meget forskellige, idet anvendelsesområdet for energisyn i henhold til energieffektivitetsdirektivet er bredere end for attestering af bygninger i henhold til bygningsdirektivet. Navnlig er fokus for energisyn i henhold til energieffektivitetsdirektivet - også for bygninger og husholdninger - bredere end bygningernes tekniske egenskaber og omfatter f.eks. alle elektricitetsanvendelser og adfærdsændringer såsom virkningen af beboernes aktivitet på energiforbruget. 13. Kommissionens tjenestegrene tilskynder ligeledes medlemsstaterne til at udforske synergier og sikre sammenhængen mellem energieffektivitetsdirektivets kvalifikations- 5 Disse artikler omfatter bestemmelser om henholdsvis uvildige eksperter og systemer for uvildig kontrol. 4

6 /attesteringskriterier og -ordninger og bygningsdirektivet, når de omsætter og gennemfører disse lovbestemmelser i national ret. Således kunne eksperter i udførelse af energisyn, der er kvalificeret i henhold til energieffektivitetsdirektivet, anerkendes som eksperter, der er kvalificeret til at udstede attester for bygningers energimæssige ydeevne. Desuden kunne eksperter, der er kvalificeret i at udstede attester for bygningers energimæssige ydeevne, være målgruppe for uddannelse i udførelse af energisyn. 14. Denne vejledning er til medlemsstaterne og vedrører anvendelsen af artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet. Den indeholder Kommissionens synspunkter, ændrer ikke direktivets retsvirkning og berører ikke den bindende fortolkning af artikel 8, som Domstolen anlægger. C. PLIGT TIL AT FREMME MULIGHEDERNE FOR AT FÅ UDFØRT ENERGISYN 15. I henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 8, stk. 1, skal medlemsstaterne arbejde for, at alle slutkunder får mulighed for at få udført energisyn af høj kvalitet, der er omkostningseffektive og a) udføres på en uafhængig måde af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter i overensstemmelse med kvalifikationskriterier eller b) gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning. Disse kriterier (omkostningseffektive, foretaget af kvalificerede/akkrediterede eksperter og overvåget af uafhængige myndigheder) skal anvendes på energisyn, der fremmes i medlemsstaternes programmer, f.eks. informationskampagner eller andre støttetiltag, og på dem, der henvises til i artikel 8, stk. 4 (se afsnit D1). Derfor skal medlemsstaterne sikre, at det er muligt for alle slutkunder at få foretaget energisyn, og kontrollere, at de opfylder førnævnte kriterier. Artikel 8, stk. 1, pålægger ikke en specifik pligt til at udføre energisyn. 16. Energisyn skal udføres af enten "kvalificerede" eller "akkrediterede" eksperter. Akkreditering er en opgave for offentlige myndigheder, som derved sikrer løbende kontrol med den tekniske kompetence i overensstemmelsesvurderingsorganer. Akkrediteringen sikrer, at synene udføres af eksperter, der opfylder kravene i bilag VI til energieffektivitetsdirektivet. Selv om det er muligt at få kvalificerede eksperter, kan det være vanskeligere at påvise deres kompetence gennem kvalifikationsordninger frem for gennem akkreditering. Forordning 765/ indeholder EU-definitionen af "akkreditering". Det skal dog bemærkes, at akkreditering i henhold til forordning 765/2008 normalt gives til juridiske frem for fysiske personer. Kvalifikation bør derfor snarere finde anvendelse i de tilfælde, hvor en person gerne vil arbejde som ekspert I artikel 8, stk. 1, henvises til, at "alle slutkunder" bør have mulighed for at få udført energisyn af høj kvalitet. "Slutkunde" defineres i artikel 2, stk. 23, som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. 18. Energisyn må ikke indeholde bestemmelser, der forhindrer, at resultaterne af energisynene overføres (forudsat kunden ikke gør indsigelse) til kvalificerede/akkrediterede leverandører af energitjenester. Energisyn som omtalt i artikel 8, stk. 1, i energieffektivitetsdirektivet skal overholde den relevante databeskyttelseslovgivning og især direktiv 95/46/EF Forordning (EF) nr. 765/2008 definerer "akkreditering" som "en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger om at udføre de specifikke overensstemmelsesvurderingsopgaver". EMAS (fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision) er en undtagelse hertil og giver mulighed for akkreditering af fysiske personer. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 281 af , s

7 D. SPECIFIK FORPLIGTELSE FOR STØRRE VIRKSOMHEDER TIL AT FÅ GENNEMFØRT REGELMÆSSIGE ENERGISYN D1. Forpligtelsens omfang 19. I henhold til artikel 8, stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at større virksomheder ("der ikke er SMV'er") får foretaget regelmæssige energisyn. Artikel 8, stk. 4, udelukker ingen sektorer (f.eks. emissionshandelssystemer - ETS - eller integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC). For at kunne sikre, at større virksomheder opfylder forpligtelserne i artikel 8, stk. 4, skal medlemsstaterne identificere de virksomheder, der falder ind under kategorien. 20. Når medlemsstaterne afgrænser denne forpligtelse, skal de følge definitionen af kategorien "små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er" i artikel 2, stk. 26, i direktivet. Ifølge definitionen er SMV'er "virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003; kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR" 9. Denne harmoniserede definition gør det muligt at stille konsistente krav til selskaber, der driver virksomheder i forskellige EU-medlemsstater. 21. For at være en SMV skal et foretagende først og fremmest falde ind under definitionen af "virksomhed", som er "enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde". Enhver virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et givent marked, er en økonomisk virksomhed 10. Det er vigtigt at understrege, at definitionen af SMV'er i artikel 2, stk. 26, ikke henviser til energiintensitet eller energiforbrug, og at definitionen som en bestemmelse i et direktiv er fuldt ud juridisk bindende Det følger af definitionen, at antal beskæftigede er det primære kriterium ved bestemmelsen af, om en virksomhed er en SMV. Antallet ledsages af et økonomisk kriterium, som kan være omsætningen eller balancen. En SMV behøver ikke opfylde begge økonomiske kriterier. 23. I overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder finder de nationale arbejdsretlige regler anvendelse, for så vidt angår definitionen af "lønmodtagere". Lærlinge og studerende med erhvervsuddannelseskontrakter bør ikke tælles med, ej heller lønmodtagere på barselseller forældreorlov. 24. Ifølge denne henstilling kan virksomheder bruge de data, der er indeholdt i deres seneste, godkendte årsregnskab, til at opgøre antal beskæftigede og foretage de økonomiske beregninger. Til at beregne dataene skal virksomheder, der er registreret i et givet land, fastslå, om de er en uafhængig virksomhed, partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed 12. Virksomhederne skal medtage data fra andre relaterede virksomheder i andre lande (herunder uden for EU) for at kunne vurdere, om de kan anses for at være en SMV eller ikke. Hvis en virksomhed har over 25 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed eller omvendt, er der tale om en partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed for begges Se Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, EUT L 124 af , s. 36. Sag 118/85, Kommissionen mod Italien, Sml. 1987, s. 2599, præmis 7, sag C-35/96, Kommissionen mod Italien, Sml I, s. 3851, CNSD, præmis 36, sag C-309/99, Wouters, Sml I, s. 1577, præmis 46. Bemærk, at Kommissionens henstilling 2003/361/EF fra maj 2003 udgør en del af regelværket på andre områder af EU-retten. Således går definitionen af SMV i denne henstilling igen i bilaget til den generelle gruppefritagelsesforordning, Kommissionens forordning 800/2008. Generelt er de fleste SMV'er uafhængige, eftersom de enten er fuldstændig uafhængige eller har en eller flere minoritetspartnerskaber (hver andel på under 25 %) med andre virksomheder. Hvis den andel stiger til højst 50 %, anses forholdet for at bestå mellem partnervirksomheder. Over loftet på 50 % er virksomhederne tilknyttet hinanden. 6

8 vedkommende. Det betyder, at virksomhedernes antal beskæftigede, omsætning og/eller balance skal lægges sammen for at afgøre, om de ligger under SMV-tærsklen. Det er stadig muligt for to små tilknyttede virksomheder at være SMV'er. Generelt er de fleste SMV'er uafhængige, eftersom de enten er fuldstændig uafhængige eller har en eller flere minoritetspartnerskaber (med andre virksomheder, hver andel på under 25 %). Hvis en virksomhed er uafhængig, skal den kun bruge antal lønmodtagere og de økonomiske data i årsregnskabet for at kontrollere, om den overholder de tærskler, der er nævnt i punkt 20 ovenfor. 25. Således kan små filialer i én medlemsstat være nødt til at få foretaget et energisyn hvert fjerde år, fordi de ikke falder ind under definitionen af en SMV og derfor i stedet anses for at være en større virksomhed. Dette skal ikke opfattes som en ekstra eller uforholdsmæssig byrde 13, for sådanne virksomheder kan meget vel tænkes at være i færd med at indføre energiledelsessystemer (se afsnit D2) eller at have ordninger for, hvordan filialen kan få hjælp til energisynet, f.eks. af interne eksperter fra moderselskabet, foruden at det pågældende energisyn sandsynligvis har et mere begrænset omfang og en mindre omkostning. 26. Udarbejdelsen af en liste over større virksomheder kan tjene flere forskellige formål og bidrage til, at disse virksomheder bliver klar over deres forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet. I visse medlemsstater findes der allerede et register over virksomheder, som ikke er SMV'er. Der findes flere andre værktøjer, som medlemsstaterne kan overveje at bruge til at finde ud af, hvor mange og hvilke virksomheder der falder ind under kategorien større virksomheder med synsforpligtelser. Både Eurostat og ofte også de nationale statistiske kontorer råder over analyser (samlede tal i det mindste) af virksomheders størrelse og skelner mellem større virksomheder og SMV'er i overensstemmelse med EU's harmoniserede definition af SMV'er. Medlemsstaterne bør overveje at indføre en national forpligtelse for virksomheder til at indsende konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med EU-retten om regnskabsaflæggelse fra 1970'erne og 1980'erne 14 som en indikation af en virksomheds status (større virksomhed). Denne lovgivning er blevet ændret i overensstemmelse med den harmoniserede EU-definition af SMV fra Desuden fører børserne sædvanligvis offentlige registre over selskaber sektorvis og i størrelseskategorier. Medlemsstaterne kan også overveje at indføre mekanismer til større virksomheders indberetning om overholdelse. 27. Det følger af artikel 8, stk. 4, at andre virksomheder end SMV'er skal få udført et første energisyn i en form, som opfylder kravene i artikel 8, stk. 4, mellem datoen for ikrafttræden (4. december 2012) og senest den 5. december Hvis dette første energisyn f.eks. fandt sted den 15. januar 2013, skal det næste ifølge reglen om maksimalt fire år mellem synene således finde sted senest den 15. januar 2017 (altså højst fire år efter den første dato i dette eksempel). 28. Større virksomheder, der har fået udført mere end ét energisyn inden den 5. december 2015, har råderum til at vurdere, hvilket syn der skal tælle som det første i henseende til direktivet, forudsat at det pågældende energisyn opfylder de nationale minimumskrav til energisyn baseret på bilag VI Bilag VI, litra d), kræver, at energisyn er "forholdsmæssige". Dette proportionalitetsprincip indebærer en test af, om en lovgivningsmæssig eller administrativ foranstaltning er hensigtsmæssig og nødvendig for at nå et givet mål eller opfylde en given målsætning. EU-Domstolen anvender proportionalitetsprincippet, når den holder lovgivningsmæssige foranstaltninger op mod private interesser, individuelle rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Se navnlig Rådets fjerde direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer (direktiv 78/660/EØF) og Rådets syvende direktiv om konsoliderede regnskaber (direktiv 83/349/EØF). 7

9 D2. Fritagelser 29. Ifølge artikel 8, stk. 6, kan større virksomheder fritages for pligten til at få udført regelmæssige energisyn, når disse virksomheder indfører et energi- eller miljøledelsessystem, "som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske og internationale standarder". Et "energiledelsessystem" defineres i artikel 2, stk. 11, som "en samling af elementer, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og som indgår i en plan med et fastsat mål for energieffektivitet og en strategi til at opnå dette mål". I forbindelse med artikel 8, stk. 6, henvises der angående fritagelsen for synsforpligtelsen for større virksomheder specifikt til formaliserede energiledelsessystemer, der opfylder relevante europæiske og internationale standarder. Dette udelukker ikke, at det uafhængige organ kan akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning 765/2008, som attesterer organets tekniske kompetence til at udføre de pålagte opgaver. 30. Når en større virksomhed har indført et energiledelsessystem, foregår der typisk løbende energiundersøgelser for at kontrollere og reducere energiforbruget. Resultatet af denne løbende proces med detaljerede undersøgelser af energiforbrugsprofilen og identificeringen af muligheder for energibesparelser svarer til en proces med regelmæssige energisyn. Endvidere kan der også udføres separate energisyn (af samme omfang som energiledelsessystemet eller med en snævrere afgrænsning, f.eks. individuelle bygninger, produktionssteder eller processer) til støtte for gennemførelsen af energiledelsessystemet. Af disse grunde anses virksomheder, som indfører et miljø- eller energiledelsessystem - certificeret af et uafhængigt organ i henhold til de relevante europæiske og internationale standarder - for at opfylde kravene til energisyn i artikel 8, stk. 4, med hensyn til resultaterne og er derfor fritaget for denne forpligtelse. 31. For at denne fritagelse kan finde anvendelse, skal medlemsstaterne sikre, at det pågældende ledelsessystem omfatter et energisyn på basis af minimumskriterierne i bilag VI. I praksis kræver dette først og fremmest en identificering af det pågældende ledelsessystem og den standard, det følger. Derefter skal ledelsessystemets og certificeringsorganets certificeringsstatus (også i tilfælde af selvcertificering) kontrolleres for at sikre, at indførelsen af ledelsessystemet opfylder de krav, der er beskrevet i næste afsnit (E2). 32. Erfaringen har vist, at energisyn og energiledelsessystemer i mange medlemsstater fremmes gennem frivillige aftaler (også kaldet branchekontrakter, programmer eller sektorplaner). Den mest udbredte type er frivillige aftaler i industrisektoren. Faktisk er det i nogle af disse programmer en forudsætning for deltagelse i en frivillig aftaleordning, at man indfører et energiledelsessystem. Dette erkendes i artikel 8, stk. 5, i direktivet, hvori det hedder, at større virksomheder, der indfører energisyn i henhold til frivillige aftaler indgået mellem de berørte parters organisationer og et udpeget organ, som den berørte medlemsstat eller Kommissionen overvåger, eller andre organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeret det pågældende ansvar, anses for at opfylde kravene i artikel 8, stk. 4. D3. Sanktioner 33. Da gennemførelsen af artikel 8 i national ret kræver, at medlemsstaterne pålægger tredjeparter forpligtelser, skal medlemsstaterne fastlægge regler om sanktioner, der gælder i tilfælde af manglende overholdelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med denne artikel (se artikel 13). Disse sanktioner skal være "effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning" og skal meddeles Kommissionen senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden. 8

10 E. SYN AF HØJ KVALITET E1. Ekspertise, herunder anvendelse af egne eksperter eller eksperter i udførelse af energisyn, og nationalt tilsyn 34. Kriterierne for ekspertise og nationalt tilsyn vedrørende energisyn i henhold til artikel 8, stk. 4, er identiske med dem, der stilles i artikel 8, stk. 1, og er beskrevet i punkt 15 ovenfor. Med andre ord gælder de samme kriterier, når større virksomheder overholder deres energisynsforpligtelser, og når medlemsstaterne fremmer brugen af energisyn. Derfor kræver artikel 8, stk. 4, at medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der ikke er SMV'er, "får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, eller at energisynene gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning senest den 5. december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn". 35. Egne eksperters eller energisynseksperters mulighed for at udføre energisyn gælder kun dem, der er omfattet af de strenge kriterier i artikel 8, stk. 1 og 4, dvs. som udføres på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, eller at energisynene gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning. Betingelsen for, at egne eksperter eller eksperter i udførelse af energisyn udfører energisyn, er, at de berørte medlemsstater har indført en ordning for at sikre og kontrollere deres kvalitet, herunder om nødvendigt en tilfældig årlig udvælgelse af en statistisk signifikant procentdel af alle de energisyn, som de udfører (artikel 8, stk. 1). Den nationale ordning for kontrol af kvaliteten af egne eksperter eller eksperter i udførelse af energisyn kan være den samme som for eksterne eksperter. Når energisyn udføres af egne eksperter, kræves det for at opnå den nødvendige uafhængighed, at disse eksperter ikke er direkte engageret i den aktivitet, der underkastes energisyn (betragtning 25). E2. Minimumskriterier, der skal opfyldes 36. For at sikre energisyn og energiledelsessystemer af høj kvalitet skal medlemsstaterne fastlægge gennemsigtige og ikkediskriminerende minimumskriterier for energisyn baseret på bilag VI om "Minimumskriterier for energisyn, herunder dem, der gennemføres som en del af energiledelsessystemer". 37. De nationale minimumskriterier, der skal fastlægges på basis af bilag VI, gælder for energisyn, der fremmes af medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 1, og obligatoriske syn, der skal udføres af større virksomheder i henhold til artikel 8, stk. 4. Som før nævnt skal disse syn også opfylde de strenge kriterier for ekspertise og nationalt tilsyn (se foregående afsnit). Overholdelsen af de nationale minimumskriterier på basis af bilag VI og af de strenge kriterier for ekspertise og nationalt tilsyn gælder ligeledes for artikel 8, stk. 5 og 6, idet de indeholder fritagelser, og for krav svarende til dem, der er fastlagt i artikel 8, stk. 4, dvs. regelmæssige energisyn for større virksomheder. Andre energisyn, som kan være indført i medlemsstaterne, og som ikke er et resultat af medlemsstaternes arbejde for at fremme dem og ikke indføres af større virksomheder for at opfylde det obligatoriske krav, er ikke omfattet af disse strenge krav. 38. I overensstemmelse med betragtning 24 er minimumskriterierne i bilag VI ikke mere vidtrækkende end kravene i de relevante europæiske eller internationale standarder. Det følger af ordlyden af denne betragtning, at energisyn bør tage højde for relevante europæiske eller internationale standarder såsom EN ISO (energiledelsessystemer) eller EN (energisyn) 15 eller, hvis de omfatter et energisyn, EN ISO (miljøledelsessystemer). 15 Som led i standardiseringsarbejdet med energisyn i forbindelse med mandat M/479 fra Europa- Kommissionen til CEN og CENELEC er den første standard for generelle krav til energisyn blevet offentliggjort. Specifikke standarder for energisyn i bygninger, processer og transport er ved at blive 9

11 39. Disse standarder kan give nyttig vejledning i udviklingen af nationale minimumskriterier på basis af bilag VI. Desuden blev EN udviklet specifikt i forbindelse med det tidligere energitjenestedirektiv og kunne anvendes som et konsekvent redskab som led i et større ledelsessystem (f.eks. EN ISO eller EN ISO 14000). Der er en ny ISO International Standard under udvikling med standarder for gennemførelse af et energisyn. Det skal bemærkes, at selv om der henvises til både ISO og ISO 14000, retter ISO sig specifikt mod energiforbrug, mens ISO fokuserer mere generelt på miljøforbedringer. Inddragelsen af europæiske eller internationale standarder er nyttig med hensyn til at skabe ensartede spilleregler for virksomheder, der driver forretning i flere medlemsstater. 40. Bilag VI indeholder de retningslinjer, som energisynene i henhold til artikel 8 skal bygge på, i praksis ved at stille krav til detaljeringsgrad og indhold af energisynsrapporterne. Minimumskriterierne i bilag VI indeholder retningslinjer for de data, der skal bruges, dybde og afgrænsning af synet, den anbefalede omkostningsanalyse og kvalitetskravene med hensyn til repræsentativitet for de energisyn, der henvises til i artikel Disse retningslinjer består af seks elementer eller kriterier, som bør undersøges i hvert enkelt tilfælde, og som hver især bør indarbejdes på en eller anden måde i de minimumskriterier, der skal fastlægges på nationalt plan. På basis af bilag VI skal de nationale minimumskrav gøre det klart, at energisyn skal bygge på ajourførte data om energiforbrug og indeholde et detaljeret overblik over energiforbrugsprofilen, der så vidt muligt bygger på en livscyklusomkostningsanalyse. Energisyn skal muliggøre pålidelig identificering af de betydeligste muligheder for forbedringer og derved også muliggøre detaljerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger. De data, der bruges i energisyn, skal gøre det muligt at spore resultaterne. De nationale minimumskriterier, der fastlægges herudfra, bør derfor føre til ganske omfattende og grundige energisyn. 42. Medlemsstaterne kan tilføje yderligere elementer, når de udvikler kriterier baseret på bilag VI. De kan også angive, under hvilke omstændigheder en bestemt del af de seks elementer eller kriterier ville være mest relevant (f.eks. livscyklusomkostningsanalyse). Medlemsstaterne kan skræddersy deres nationale minimumskriterier til de forskellige segmenter, hvor de fremmer brug af energisyn, f.eks. til SMV'er (her er et detaljeret syn måske ikke omkostningseffektivt), en offentlig tjeneste (f.eks. en offentlig bytransporttjeneste) eller husholdningerne. 43. Ifølge den første retningslinje i bilag VI, litra a), skal energisyn bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler. Disse data er nødvendige for at analysere den energimæssige ydeevne i det, der er genstand for synet. 44. Ifølge bilag VI, litra b), skal energisyn omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport. En sådan detaljeret gennemgang gør det muligt at opbygge de data, der er nødvendige for at identificere forbedringsmuligheder for energimæssig ydeevne. 45. Ifølge retningslinjen for energisyn i bilag VI, litra c), skal energisyn, når det er muligt, bygge på en livscyklusomkostningsanalyse 16 i stedet for simple tilbagebetalingsperioder 17 for at tage færdiggjort. Desuden er en yderligere specifik standard for kvalifikation af eksperter i udførelse af energisyn under udarbejdelse. Som en mulig retningslinje specifikt i bygningssammenhæng har begrebet livscyklusomkostningsanalyse været brugt i den delegerede forordning 244/2012 om en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne. De ledsagende retningslinjer for livscyklusomkostningsanalyser ( på side 21 indeholder mere detaljerede forklaringer. Dette er primært baseret på EN for energisystemer i bygninger. En energiinvesterings simple tilbagebetalingsperiode er den tid, det vil tage at tilbagebetale den oprindelige investering i energibesparelser ved at dele den oprindeligt installerede omkostning med de årlige energiomkostningsbesparelser. Selv om simple tilbagebetalingsperioder er lette at beregne, er svagheden 10

12 hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter. Dette er særlig relevant i tilfælde, hvor synene skal være af en sådan kvalitet, at der kan træffes investeringsbeslutninger på grundlag af dem. F.eks. i boligsektoren er det i stigende grad almindeligt at knytte støtte fra finansielle instrumenter sammen med udførelsen af et energisyn som udgangspunkt for energieffektivitetsprojekter. Medtagelsen af yderligere finansielle indikatorer såsom den tilbagediskonterede afskrivningsperiode, den interne rente af den investerede kapital eller afkast af investeringen bidrager til at opbygge tilliden hos investorerne og skaffe adgang til finansiering Ifølge bilag VI, litra d), skal energisyn være tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for forbedringer. Derfor skal nationale minimumskriterier baseret på bilag VI gøre det klart, at alle energirelaterede aspekter, der er opført i litra b) (bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport), skal screenes systematisk. Ifølge denne screening skal omfang og afgrænsning (dvs. fysiske grænser eller afgrænsning af stedet, omfanget af aktiviteter eller faciliteter) af hvert energisyn og graden af grundighed, der er nødvendig for den påkrævede pålidelige vurdering, defineres fra sag til sag. 47. Eksempler på mulige afgrænsninger er virksomhedens samlede areal og alle energiforbrugende systemer eller kedelanlægget, en eller flere produktionslinjer eller kontorerne, vognparken eller transport på området. Forskellige detaljeringsgrader er også en mulighed, f.eks. afhængigt af, om der er brug for en præcisionsgrad, der er tilstrækkelig til investeringsbeslutninger, eller om det er nødvendigt at besøge en vis andel af lignende områder i samme virksomhed. Større virksomheders forpligtelse til at få foretaget et energisyn mindst hvert fjerde år står ikke i modsætning til udførelsen af syn med snævrere afgrænsning over en periode og inden for den fireårige cyklus, der gælder for energisynsforpligtelsen. Det kunne f.eks. overvejes at planlægge energisyn på forskellige steder eller med fokus på først processer og siden kontorbygninger med forskellige tidsrammer inden for den fireårige cyklus. 48. Fleksibiliteten til at tilpasse både omfang og afgrænsning og detaljeringsgrad må ikke være i strid med kravet om at foretage en repræsentativ vurdering af den samlede energimæssige ydeevne og identificere og prioritere energibesparelsesmulighederne. F.eks. ville det ikke være berettiget for en virksomhed ikke at inkludere sine transportaspekter i energisynets omfang, hvis transporten er den største energiforbruger på dens driftsbudget. På den anden side forventes energisynet i en given virksomhed ikke at omfatte energiforbruget hos virksomhedens transportleverandører (hvis de er eksterne). Den specifikke europæiske standard vedrørende transportaspekter af energisyn kan give nyttig vejledning i så henseende. Denne standard gælder både erhvervsdrivende, der udelukkende driver transportvirksomhed, og offentlige eller private selskaber med en vis transportvirksomhed. 49. Bilag VI angiver også, at energisynene ifølge artikel 8 skal muliggøre detaljerede og validerede beregninger af potentielle besparelser. De data, der anvendes i energisyn, skal kunne opbevares med henblik på historisk analyse. Det betyder, at relevante data, der er anvendt eller genereret i løbet af synsarbejdet, skal præsenteres i energisynsrapporterne i en form, som kan bruges til f.eks. overvågning på programniveau. 18 den, at de ikke rummer den tidsmæssige værdi af penge, inflation, projektets livstid eller drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Den tilbagediskonterede afskrivningsperiode er en variant af tilbagebetalingsperioden, som viser den tidsmæssige værdi af penge ved at tilbagediskontere cashflowet fra et projekt. Den interne rente af den investerede kapital er den sats, der gør nutidsværdien af alle cashflows fra en bestemt investering lig nul. Afkast af investeringen er den pengesum, der vindes eller tabes på en investering i forhold til det investerede beløb. 11

13 50. Ved udarbejdelsen af nationale minimumskriterier for energisyn kan europæiske eller internationale standarder navnlig være nyttig vejledning i definition af omfang og detaljeringsgrad for et energisyn. F.eks. kan standarder rumme vejledning i vurdering af den detaljeringsgrad, som et energisyn kan kræve, når det er skræddersyet til genstanden for synet (f.eks. bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste) og har tilstrækkelig fleksibilitet til at blive tilpasset særlige omstændigheder. Desuden kan standarderne rumme nyttig vejledning i planlægning af synet, dataindsamling, specifikke tjeklister til evaluering af faktisk energimæssig ydeevne (f.eks. i industriprocesser og i bygninger), typiske energimæssige og økonomiske besparelsesmuligheder eller indholdet af energisynsrapporten. Europæiske eller internationale standarder giver også eksempler på, hvordan man finder den rette balance mellem omfang og grundighed i et energisyn. 51. Energisyn kan stå alene eller indgå i en bredere miljørevision. Medlemsstaterne kan kræve, at en vurdering af den tekniske og økonomiske gennemførlighed af tilslutningen til et eksisterende eller planlagte fjernvarme- eller fjernkølenet skal være en del af energisynet. For at identificere det fulde omfang af energibesparelsesmulighederne kan man også overveje at lade oplagringsmuligheder eller potentiale til efterspørgselsreaktion i industri- og erhvervsejendomme indgå i energisynet. F. PROGRAMMER FOR UDDANNELSE AF EKSPERTER I UDFØRELSE AF ENERGISYN OG KVALIFIKATIONS-, AKKREDITERINGS- OG ATTESTERINGSORDNINGER 52. Der bør være tilstrækkeligt mange pålidelige fagfolk med kompetencer inden for energieffektivitet til rådighed til at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse og overholdelse af kravene i direktivet om energisyn. Til det formål skal medlemsstaterne fremme programmer for uddannelse af eksperter i udførelse af energisyn (artikel 8, stk. 3). 53. Medlemsstaterne bør indføre attesteringsordninger til leverandører af energisyn for at sikre, at et tilstrækkeligt antal pålidelige fagfolk er til rådighed (se betragtning 46). 54. For at øge antallet af kvalificerede eksperter yderligere skal medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 16 om kvalifikations-, akkrediterings- og attesteringsordninger, hvori det fastlægges, at hvis en medlemsstat finder, at det nationale niveau af teknisk kompetence, objektivitet og pålidelighed er utilstrækkeligt, sikre, at attesterings- og/eller akkrediteringsordninger og/eller tilsvarende kvalifikationsordninger, herunder om nødvendigt passende uddannelsesprogrammer, senest den 31. december 2014 er til rådighed for leverandører af energisyn. Medlemsstaterne kan selv skønne, hvordan de vil vurdere det nationale niveau af teknisk kompetence, objektivitet og pålidelighed, men hvis de finder det utilstrækkeligt, skal de førnævnte foranstaltninger træffes senest den 31. december Medlemsstaterne skal sikre, at kvalifikations-, akkrediterings- og attesteringsordningerne skaber gennemsigtighed for forbrugerne, er pålidelige og bidrager til de nationale energieffektivitetsmål. Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at gøre forbrugerne opmærksom på, at kvalifikations- og eller attesteringsordninger er til rådighed. De skal offentliggøre disse attesterings- og/eller akkrediteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger og samarbejde indbyrdes og med Kommissionen om sammenligning og anerkendelse af ordningerne. Sidstnævnte er vigtigt med hensyn til at håndtere de til tider mange forskellige kvalifikationskriterier og respektive kvalitetskontrolordninger i medlemsstaterne. En større grad af gensidig anerkendelse af ordninger ville åbne det europæiske marked for eksperter i udførelse af energisyn. I den henseende kunne man i sidste ende forestille sig en EU-akkrediteringsordning, som sikrer synskvaliteten. 55. Ifølge artikel 17, stk. 1, om information og uddannelse skal medlemsstaterne sikre, at oplysninger om tilgængelige energieffektivitetsmekanismer og økonomiske og juridiske 12

14 rammer udbredes bredt til alle relevante markedsaktører, herunder forbrugere, miljørevisorer og eksperter i udførelse af energisyn. G. PLIGT TIL AT UDVIKLE PROGRAMMER TIL AT TILSKYNDE SMV'ER TIL AT FÅ FORETAGET ENERGISYN OG ØGE BEVIDSTHEDEN BLANDT HUSHOLDNINGERNE 56. Ifølge direktivets artikel 8, stk. 2, skal medlemsstaterne tilrettelægge programmer for at tilskynde SMV'er til at få foretaget energisyn og den efterfølgende gennemførelse af anbefalingerne fra disse energisyn. 57. SMV'erne udgør et enormt energibesparelsespotentiale for Unionen. For at tilskynde dem til at træffe energieffektivitetsforanstaltninger bør medlemsstaterne fastlægge gunstige rammer, der skal give SMV'er teknisk bistand og målrettet information (se betragtning 41). 58. Medlemsstaterne skal bl.a. gennem deres respektive repræsentative organisationer gøre SMV'er opmærksom på konkrete eksempler, der viser, hvordan energiledelsessystemer kunne gavne deres forretning. Kommissionen skal bistå medlemsstaterne ved at støtte udveksling af bedste praksis på dette område. 59. Medlemsstaterne skal også (artikel 8, stk. 3) tilrettelægge programmer for at øge bevidstheden blandt husholdningerne om fordelene ved energisyn gennem passende rådgivningstjenester. Artikel 8, stk. 2 og 3, pålægger ikke en specifik pligt til at udføre energisyn. H. NATIONALE STØTTEORDNINGER 60. Artikel 8 kræver, at medlemsstaterne aktivt fremmer adgangen til og anvendelsen af energisyn og gennemførelsen af anbefalingerne derfra. Anvendelsesområdet for de nationale fremmende aktiviteter er bredt. De obligatoriske foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, er f.eks. at tilskynde til programmer for uddannelse af eksperter (artikel 8, stk. 3), programmer for tilskyndelse af SMV'er til at få foretaget energisyn og efterfølgende gennemføre anbefalingerne fra disse syn (artikel 8, stk. 2) og programmer til øget bevidsthed blandt SMV'er (artikel 8, stk. 2) og husholdninger (artikel 8, stk. 3). De nationale fremmende programmer kan bestå af eller indeholde støtteordninger, herunder statsstøtte. Artiklen tillader udtrykkeligt oprettelse af støtteordninger for SMV'er til at udføre og gennemføre energisyn. I artikel 8, stk. 2, hedder det: "På grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier og med forbehold af de EU-retlige regler om statsstøtte kan medlemsstaterne indføre støtteordninger for SMV'er, herunder hvis de har indgået frivillige aftaler, for at dække omkostningerne ved et energisyn og gennemførelsen af meget omkostningseffektive anbefalinger fra energisynene, hvis de foreslåede foranstaltninger gennemføres." 61. Ligeledes har medlemsstaterne udtrykkeligt lov til at indføre incitamenter og støtteordninger for virksomheder, herunder andre end SMV'er, med henblik på at gennemføre anbefalingerne fra energisyn og lignende foranstaltninger. Lignende foranstaltninger er miljø- eller energiledelsessystemer, som indføres enten isoleret eller i henhold til en frivillig aftale, og som ligestilles med energisyn. I artikel 8, stk. 7, hedder det: "Med forbehold af de EU-retlige regler om statsstøtte kan medlemsstaterne indføre incitaments- og støtteordninger med henblik på gennemførelse af anbefalingerne fra energisyn og lignende foranstaltninger." Støtteordninger skal, hvis de indeholde elementer af statsstøtte, oprettes med forbehold af de EU-retlige regler. Det gælder bl.a. EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 19 og gruppefritagelsesforordningen EUT C 82 af Retningslinjerne er under revision, for at der kan tages hensyn til den seneste udvikling, herunder energieffektivitetsdirektivet. Kommissionens forordning 800/2008, EUT L 214 af Forordningen er under revision, for at der kan tages hensyn til den seneste udvikling, herunder energieffektivitetsdirektivet. 13

15 62. Artikel 8 gør fremme af energisyn til et vigtigt mål og skaber en ramme for fjernelse af markedshindringer og -svigt 21, som hæmmer gennemførelsen af energisyn eller tilsvarende energiledelsessystemer og gennemførelsen af resultaterne heraf. Den gør det specifikt muligt at indføre støtteordninger til fjernelse af hindringer såsom manglende bevidsthed eller ekspertise blandt husholdninger og SMV'er, det lave antal uddannede fagfolk og de høje startomkostninger ved gennemførelsen, uden hvilke synene ikke ville blive udført og gennemført i nødvendig målestok. 21 Artiklen erstatter artikel 12 i energitjenestedirektivet. 14