Fra efterskoleelev til sejlerinstruktør i

Transkript

1 Når Ranum Efterskole College to gange om året tager på sejlertogt i Adriaterhavet, er en del af instruktørerne tidligere elever. En af dem er Frederik Schmith på 20 år fra Aalborg, som i oktober for første gang var skipper. XX BÅDMAGASINET

2 FRA EFTERSKOLEELEV TIL SEJLERINSTRUKTØR I MIDDELHAVET PÅ FIRE ÅR TEKST & FOTOS ERIK BJERRE Frederik Schmith demonstrerer et pejlekompas. Laura Riisager og Anne får navigationsundervisning. Fra efterskoleelev til sejlerinstruktør i Det var Frederiks 7. sejlertogt med Ranum Efterskole College, men det første hvor han stod med ansvaret for en af bådene og for undervisningen af seks elever på togtet til Kroatien. Næsten alle de 46 elever, som var med på turen, var uerfarne, og det var som altid en stor mundfuld at lære dem at sejle på en uge. Frederik Schmith har en uddannelse som Yachtskipper af første grad, og arbejder til daglig som assistent i et landmålerfirma. Let at sætte sig i elevernes sted Efterårets togt i Kroatien foregik i skærgården i området omkring Sibenik, hvor Ranum Efterskole College har været flere gange. De syv udlejningsbåde, der blev sejlet i, blev lejet af Dream Charter, og var en blanding af nyere Dufour, Beneteau og Bavaria både i størrelsen fod. Holdet ankom til bådenes hjemhavn, Zaton, kl. 4 om natten, og efter nogle få timers søvn stod elever og lærere op til højt solskin og 24 graders varme. Skipperne fik tjekket bådene og lagt en plan for dagen, mens eleverne provianterede i den nærmeste landsby, hvorefter fortøjningerne blev kastet, og roret overladt til eleverne. Et af de vigtigste principper for sejladsundervisningen i Adriaterhavet er, at eleverne så vidt muligt skal sejle bådene selv, og at instruktørerne skal kunne overlade styringen af bådene til eleverne. Det faldt Frederik Schmith let at overlade roret til eleverne, for han kunne selv huske, hvordan det var at være elev på Ranum Efterskole College. Det er en af grundene til, at Ranum Efterskole College bruger tidligere elever som unge hjælpelærere og skippere på skolens mange rejser. De kan huske hvordan det var at være elev, og de er gode til at forstå efterskoleeleverne. Frederik fortæller: Som ungguide er man mere i øjenhøjde med eleverne, og man er tættere på sit eget efterskoleophold. Man kan bedre sætte sig i elevernes sted end de ældre skippere. Det var svært at gå fra at være elev til at være lærer i starten, men man vænner sig hurtigt til at have ansvaret. Og så er det fedt at få tildelt det ansvar af efterskolen så føler man sig privilegeret. Hans synspunkt bliver støttet af efterskoleelev, Laura Riisager, som var med på Frederiks båd, og som aldrig har sejlet før. Hun beskriver MARTS

3 at acceptere og respektere de andre, for vi kan jo ikke gå nogen steder hen. Og det er faktisk dejligt. Hygge og god mad hører til en sejltur. Skipper Frederik Dahl. oplevelsen med at blive undervist af en kun 20-årig skipper sådan: Jeg var glad for at have en ung underviser, fordi Frederik var god til at sætte sig i vores sted, når han underviste, og fordi han var god til at forklare tingene på en måde, vi forstår. Og så var han rigtig god til at lave sjov med os, så han fik undervisningen ned på et ungdommeligt niveau, hvad de ældre lærere måske har sværere ved. Eleverne skal have ansvaret Det er kun de dygtigste og mest motiverede efterskoleelever, der får chancen for at komme med på skolens rejser som hjælpelærere og ud af dem, er der nogle få, der efter flere års arbejde som co-skippere når et niveau, så de kan fungere som skippere på skolens sejlertogter. Forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm, der selv er inkarneret sejler, fortæller om skolens brug af unge skippere: Vi satser på at uddanne de dygtigste af vores elever til instruktører, fordi de kender vores særlige pædagogik på Ranum. De ved, at det vigtigste er, at give eleverne lov til selv at sejle båden, og give dem oplevelsen af at være ansvarlig for hinanden og sejladsen. De dygtigste elever er ikke kun dem, der kan tilegne sig de formelle kompetencer i form af VHF-, Y3- og Y1-beviser. De skal også kunne bevise, at de kan sejle en fods båd dag og nat i forskelligt vejr, samt skabe et godt og trygt miljø om bord, hvor alle elever deltager i både sejladsen og i det praktiske arbejde. Erfaring vigtigere end beviser Olav Storm understreger at en bred erfaring med sejlads, er det vigtigste, når han udvælger skippere og instruktører til skolens togter. Derfor er det også lidt usædvanligt, at Frederik Schmith allerede som 20-årig blev tilbudt at være skipper på en af bådene. Artiklens forfatter, som har over 25 års sejlererfaring, var med på Frederiks båd som co-skipper, og Frederik Schmith havde således mere end sin egen sejlererfaring at trække på. Frederik Schmith er enig i, at man ikke kan læse sig til alt: Erfaring er det vigtigste. Selv om jeg har YS1, er der jo grænser for, hvor meget erfaring jeg kan have som 20-årig. Men det teoretiske er på plads, og det er vigtigt, at eleverne kan mærke, at jeg brænder for at sejle. Frederik understreger også, at det er et spørgsmål om bare at kaste sig ud i udfordringen. Her hjælper det selvfølgelig at have en ældre, mere erfaren sejler ved sin side. Der er næsten altid to instruktører på hver båd, og det øger både sikkerheden og muligheden for, at instruktørerne kan lære noget af hinanden. Frederik udtrykker det sådan: Det har været rart at have en ældre sejler med om bord, så der er en, jeg har kunnet spørge, hvis jeg har været i tvivl om noget. Men måske er det som Niels Kjær (Sejladslærer) siger: Det er først når man underviser i noget, man virkelig lærer det. Niels kalder det learning by teaching. Frederik er også bevidst om, at det er lige så vigtigt at få båden til at fungere socialt og praktisk som at lave en effektiv sejlerundervisning. Det er samværet, der skaber problemer Det er i forhold til det pædagogiske, at Frederik oplever de største udfordringer. Et er at være en autoritet i forhold til sejladsen, et andet er at være den ansvarlige voksne, der skal stå for at holde disciplinen om bord. Det sejladsmæssige er eleverne jo hurtigt ret dygtige til, så det går ret let. Og så er der det pædagogiske, som er sværere, når man 68 BÅDMAGASINET

4 FRA EFTERSKOLEELEV TIL SEJLERINSTRUKTØR I MIDDELHAVET PÅ FIRE ÅR ikke er ældre end jeg. Men jeg har haft en super god besætning, så det er gået rigtig godt uden de store problemer, understreger Frederik, som dog måtte kæmpe for at få eleverne til at holde orden i deres kahytter og til at gå i seng i ordentlig tid. Havet er et rigtig godt klasselokale, når eleverne skal lære at indordne sig i et fællesskab. Laura Riisager udtrykker det sådan: Vi lærer at være tæt på hinanden, og få det til at fungere. Du kan ikke gå og være sur hele tiden, for vi er tvunget til at være sammen, og til at acceptere og respektere de andre, for vi kan jo ikke gå nogen steder hen. Og det er faktisk dejligt. Det er vigtigt at lære at sejle båden, men det er lige så vigtigt at lære at indgå i et arbejdsfællesskab. Og så kan jeg godt lide måden, man lærer på. Man får en opgave og instruktion i den, men derefter er det noget med at prøve sig frem og øve sig, til man kan det. Det er en meget effektiv måde at lære på. Nattefest under natsejladsen En af de obligatoriske ting, eleverne skal opleve på togterne i Adriaterhavet, er at sejle i mørke. De skal lære om navigation om natten, og så skal de opleve, at der er en speciel ro og skønhed ved at sejle om natten, og at det ikke er farligt. På årets natsejlads blev roen dog forstyrret, da vi sejlede ind i fjordene ved Sibenik, og navigationsundervisningen var slut. Så gik nattefesten nemlig i gang, og eleverne skiftedes til at spille deres favoritmusik for hinanden. Båden var udstyret med et meget kraftigt stereoanlæg, og i en time mindede bådens cockpit om et lille diskotek, hvor der blev danset og grinet igennem. Til sidst kunne denne artikels forfatter ikke holde larmen ud og fik sat en stopper for det. Så vi igen kunne nyde stilheden og de smukke omgivelser i fjordene, der lå badet i månelys. Det var nok ikke sket, hvis det var en af de ældre skippere, der bestemte om bord, men det var en sjov og festlig afslutning på natsejladsen, som eleverne elskede. Reb i skruen en positiv oplevelse Som altid på sejlertogterne, var det ikke alt, der gik let, og Frederiks båd fik en ankerline i skruen mens de var ved at lægge til en kaj ved meget urolige bølgeforhold. Efterfølgende var det umuligt at få rebet skåret fri på grund af bådens voldsomme bevægelser i vandet. Heldigvis var vejret bedre næste morgen, og efter flere timers hårdt arbejde under båden og med hjælp fra to af de andre unge skippere, lykkedes det at få rebet fjernet. Selv om det var et besværligt problem at løse, synes Frederik efterfølgende, at det var godt, at det skete. Skippermøde 1. dag. Det er selvfølgelig træls, når det sker, men når man er kommet gennem det, er man glad for at have prøvet det. For når det sker igen, ved man, hvad man skal gøre. Så selv om det var træls i situationen, er jeg på en måde glad for at det skete, siger han eftertænksomt. Det bidrager nemlig til den vigtige erfaringsopbygning, som han og de andre instruktører ved, er det allervigtigste, når man skal lære at mestre alle de situationer, der kan opstå på en båd. Perfekt til sejlads med uerfarne sejlere Ranum Efterskole College har i hele sin levetid taget elever med på togter til Adriaterhavet, og det er blevet en tradition at tage til Kroatien på efterårstogtet. Det skyldes, at den kroatiske skærgård er perfekt til sejlads med uerfarne sejlere, fordi vejret som regel ikke er for voldsomt, og fordi det er relativt billigt at leje både uden for højsæsonen. Det er altid let at finde læ i dårligt vejr, og området er fyldt med gode ankerpladser og havne. På disse sejlertogter ligger bådene for anker cirka halvdelen af nætterne, og når de ligger i havn, er det næsten altid i de gamle, offentligt drevne havne. De er oftest mere centralt placeret og billigere end de mange nyere marinaer, der findes. Kroatiens kyst er samtidig fyldt med gamle, pittoreske middelalderbyer og seværdigheder, som er interessante at besøge med efterskoleelever. Et af de faste stop på Kroatiensturen er vandfaldene ved Skradin, hvor et af verdens første elproducerende kraftværker blev opført. Det er et meget smukt sted, men desværre også noget overrendt af turister, selv uden for højsæsonen. Her kan man godt mærke, at Kroatien er ved at blive en populær turistdestination, selv om det stadig føles mere uberørt end f.eks. Grækenland. Billigt at leje uden for sæsonen Vejret på årets togt var usædvanligt godt med sol de fleste dage og temperaturer over 20 grader. Havet var visse steder 22 grader varmt, så det føltes som en god dansk sommer. Heldigvis var der vind nok at sejle på alle dage, og den sidste dag kom et rigtigt blæsevejr forbi med over 10 m/s. Det passede perfekt med elevernes øgede kompetencer, og langt de fleste nød at mærke de store kræfter, når de skiftedes til at styre bådene. Laura Riisager stod ved roret det meste af MARTS

5 MOB øvelse på 1. sejldag. blæsevejrsdagen, og hun beskriver oplevelsen sådan: Det fedeste har været at sejle, når det virkelig blæser. Det var sjovt at sejle med stor krængning og med fuld fart på. Det var fedt at prøve, og så længe vi kan se, at lærerne tager det roligt, så er vi også rolige. Det er første gang, jeg prøver at sejle med sejl. Før har jeg kun prøvet at sejle motorbåd. Så jeg tænkte, at nu skulle jeg prøve noget nyt, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Alt i alt var det perfekte forhold at undervise de uerfarne sejlere i. På nogle af de andre ture til Kroatien har der været regn, torden og vindstille vejr, og efterårsvejret i Kroatien er ikke altid lige så sommerligt, som det ser ud på artiklens fotos. Sjov lige så vigtigt som kapsejlads Det har i en del år været svært at få unge til 70 BÅDMAGASINET

6 FRA EFTERSKOLEELEV TIL SEJLERINSTRUKTØR I MIDDELHAVET PÅ FIRE ÅR at interessere sig for sejlads. Ifølge efterskoleforstander, Olav Storm, er det kombinationen af sejlerundervisning og de mange andre aspekter ved tursejlads, der tilsammen giver efterskoleeleverne lyst til at sejle. En af grundene til at det har været svært at få unge til at interessere sig for at sejle, skyldes bl.a. den måde sejlads typisk er blevet grebet an på. At det er en sport, hvor det handler om at konkurrere og om at være på et eliteniveau og avancere hele tiden. Så glæden og oplevelsen ved at sejle og det at være social omkring sejladsen har stået i skyggen af det konkurrenceprægede. Men Dansk Sejlunion har gjort et kæmpearbejde for at skabe bredde i sporten, og det trækker også mange unge ind i sejlerverdenen. På sejlertogterne med efterskolen oplever de glæden ved fællesskabet om bord på en båd, og de oplever den intimitet og nærhed, de har med både hinanden og de voksne. Og det forstærkes, når de er på så lidt plads, som der er på en sejlbåd, siger Olav Storm. Denne metode ser ud til at virke, for en del elever går efter opholdet på Ranum Efterskole College sammen om at købe en sejlbåd. Det gælder også Frederik Schmith, som kort tid efter sit efterskoleophold købte en gammel sejlbåd sammen med et par kammerater. Egen båd og drømme om langfart Frederik drømmer om at komme på langfart, men er samtidig bevidst om, at han stadig har meget at lære, og at han har brug for at blive ved med at øve sig. Året efter Ranum købte jeg en båd i Aarhus sammen med en kammerat, og sejlede den hjem til Aalborg. Efterfølgende har vi øvet os i at sejle, lært båden at kende, og vi er blevet dygtigere og dygtigere. Jeg har en Vega 27 sammen et par kammerater, og vi deler udgifterne og arbejdet med båden. Det er lidt nemmere, når man er studerende og ikke har ret meget mange penge, siger han. I de seneste 10 år har der i medierne været to vigtige inspirationskilder for unge i forhold til sejlads: Den danske tv-serie Kurs mod fjerne kyster og norske Jarle Andhøys vilde togter til Arktis og Antarktis. Det er også den indirekte grund til, at Frederik købte en Albin Vega. Min kammerat, Frederik Dahl, som også er skipper på Ranums sejltogter, købte en Albin Vega, og så tænkte jeg, at jeg også skulle have en sådan. Det er en dejlig stabil båd med god plads. Man er ikke den første, der kommer i havn, men man kommer altid sikkert frem. Og så kan den holde til lidt af hvert, fortæller Frederik. Der er brug for forbilleder og inspiration fra mange sider, hvis unge skal vælge sejlads blandt de mange aktiviteter, de har mulighed for at dyrke. Og så skal de unge inviteres inden for i sejladsens verden på en sikker og sjov måde, så de selv bliver i stand til at udleve deres drømme om eventyr til søs. Så de for eksempel inspireres til at fortsætte med at sejle efter at duelighedsbeviset er taget som en del af sejlertogtet med Ranum Efterskole College. Olav Storm fortæller: Det er bare drønærgeligt, at Præstøulykken har skabt en frygt for at sejle og være på vandet. Man kan ikke tage sikkerheden alvorligt nok, men det vigtigste er, at man øver sig og træner, for så bliver det sikkert. Der en risiko ved alt, men hellere tage en lille risiko og leve sine drømme ud, end at sidde stille derhjemme og dø langsomt. Inspirationen til selv at tage på eventyr til søs har virket på Frederik Schmith, der ikke selv kommer fra en sejlerfamilie. Han beskriver sine fremtidsdrømme sådan: Jeg satser på at blive ved med at sejle altid. Forhåbentlig også med Ranum. Og jeg håber, at når jeg får familie, at de også vil med ud at sejle. Og så drømmer jeg om at komme på langtur. Ikke nødvendigvis jorden rundt, men rigtig langtur. Forstander, Olav Storm, er overbevist om, at sejlads er et godt redskab til at klæde unge på til at begå sig i livet. Og så er han også bevidst om, at den næste generation af sejlere nok vil lade sig inspirere af andres oplevelser, ligesom generationerne før blev inspireret af Troels Kløvedal: Vi vil gerne uddanne unge til at turde sætte deres egen kurs i livet, og gennem sejlads opleve friheden til at sejle ud på eventyr. Eleverne vil RANUM EFTERSKOLE COLLEGE Frederik Schmith og efterskoleelev Dalal Ismail Salman. ikke kun følge Beha-familiens kølvand på tv, de vil udleve drømmen selv, slutter Olav Storm. For at kunne leve drømmen om eventyr på havet ud, er det vigtigt, at de nye sejlere får opbygget noget erfaring ved at får øvet sig i at sejle. Frederik Schmith har dette råd til næste generation af sejlere: Tag ned i jeres sejlklub. Prøv at komme med på onsdagskapsejlads eller lignende, og lær gradvist at sejle. Det er vigtigt at lære det teoretiske og få sig et duelighedsbevis, men det vigtigste er at få erfaring med at være på havet, slutter den unge skipper, som på dette efterårstogt er kommet et skridt længere mod at realisere sine egne drømme om langfart. Ranum Efterskole College ligger i Himmerland og har ca. 460 elever fordelt på efterskolen og på skolens internationale Cambridge linje. Skolen har årligt tre profilrejser til en lang række lande i hele verdenen. Eleverne kan vælge sejlads som profilfag om foråret og efteråret, og vinteren undervises i duelighedsteori, VHF-bevis, samt YS-3 for de mest ivrige. I efteråret afsluttes sæsonen med et togt til den kroatiske skærgård og i foråret kickstartes med et togt i Grækenland. Der sejles i både på fod. Det tilstræbes at få ens både, så det bliver sjovere at sejle kapsejlads mod hinanden. I Kroatien var de fleste både af typen Dufour Grand Large 382. Udlejet af Dream Charter. På Frederik Schmiths båd var artiklens forfatter, Erik Bjerre på 48 år, co-skipper. Erik Bjerre har tidligere været skipper på adskillige togter og har over 25 års sejlerfaring Der er 5-8 elever om bord på hver båd og 1-2 instruktører afhængig af elevernes erfaring, bådens størrelse og årstiden. Skipperne har som hovedregel YS3 eller YS1 og mange års sejlererfaring. Et sejladstogt på 7-8 dage koster ca kr. i egenbetaling ud over skolepengene. Der er årligt ca. 100 elever på skolen, der vælger sejlads som profilfag. Næsten alle består efterfølgende duelighedsprøven i lystsejlads. Ranum Efterskole College har otte små kølbåde og en Matcher 37, samt flere joller og surfudstyr. Sejlerbasen ligger ved Rønbjerg Havn, og der sejles i Løgstør Bredning og omkring Livø. Skolen tager også elever med til Aarhusbugten for at sejle i sportsbåde, og eleverne deltager i en efterskolekapsejlads. MARTS