Grundregler for tørring og lagring af korn

Transkript

1 Grundregler for tørring og lagring af korn Rev 19/ Korn og frø skal nedtørres hurtigst muligt efter høst til det fugtindhold, som sikrer varens kvalitet ved lagring over lang tid. Basisvandprocenterne for korn- og frøvarer til salg i Danmark er generelt på 15% for foderkorn, 14,0% for brødkorn og maltbyg og 9% for raps. Hvis varen indeholder mere fugt end ovenstående, når den sælges, udløser det fradrag i afregningen. For at undgå fradrag for salg af en for fugtig vare, og for at undgå at afgrøden skades eller ødelægges på lageret pga. for høj fugtindhold bør nedtørring ofres særlig opmærksomhed. Husk at tørre varerne helt færdige til salg undervejs i høstperioden eller snarest derefter, især hvis der anvendes portions- eller plantørring. Et temperaturfald i udeluften fra ca. 15 C til ca. 5 på fordobler varmeomkostningerne til plantørring, og øger varmebehovet til portionstørring med ca. 25%. Varmebehovet til gennemløbstørring ændres kun i mindre grad pga. lav udetemperatur. Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C! Vigtige faser ved tørring og lagring af korn Kornets kvalitet sikres ved følgende fremgangsmåde ved tørring og lagring. 1. Omhyggelig rengøring af lageret forud for indlagring af den ny høst. 2. Nedtørring af korn mv. til ønsket vandprocent, så hurtig som muligt. Har det høstede korn over 20% vand, skal tørringen påbegyndes umiddelbart efter tærskningen, og fortsætte indtil kornet har den ønskede vandprocent. Kontroller produktets vandprocenter forud for færdigtørring og forud for levering. Ved produktion af korn til salg bør kornets vandprocent kontrolleres hos køber, før levering påbegyndes! 3. Tørt korn skal nedkøles til 3 5 C, i løbet af måneder. 4. Kornets kvalitet og værdier sikres ved at føre tilsyn regelmæssigt dvs. senest hver 2. uge! Mål og Noter kornets temperatur flere steder i beholdningen. 5. Korn i udendørs stålsiloer bør beluftes hver 3 4 uge. Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver Mobil: , gus@byggeri-teknik.dk BYGGERI & TEKNIK I/S 1 à 9

2 Portionstørring Anlægstype Dette anlæg er baseret på at man fylder en tørresilo med en portion korn og tørrer dette korn helt færdigt inden siloen tømmes og fyldes igen. Kornet kan blive afkølet i siloen inden tømning, men man kan også vælge at tømme kornet over i en anden silo for så nedkøle det dér. Gennemblæsningslængde, max. 80 cm. Luftmængde Tørrelufttemperatur, Tørretid, Køling, m 3 /ton. pr. time. Max o C for spiredygtigt korn (såsæd). Forhør gerne med køberen af kornet ang. valg af tørretemperatur. Korn til foder har ikke nogen øvre temperaturgrænse ved tørringen. ca. 1 døgn (kan beregnes, når silostørrelse, luftmængde, opvarmning og kornets fugtighed kendes). ca. 4 timer (til ca. 20 C over udetemperatur). HUSK effektiv blanding straks efter endt tørring. Gennemløbstørreri Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet flyder i en kontinuerlig, regulerbar strøm igennem en tørrezone, hvori kornet bliver blæst igennem med varm, tør luft. Efter tørringen skal kornet afkøles. Dette kan enten ske i tørreanlægget, eller i lagersiloen. Gennemstrømningshastigheden reguleres af tørreanlæggets udmadersystem, hvis hastighed oftest styres ud fra kornets temperatur eller fugtighed, målt umiddelbart ved kornets udløb. Gennemblæsningslængde, Tørrelufttemperatur Tørretid max. 80 cm, og gerne mindre. Korn til foder har ikke nogen øvre temperaturgrænse under tørringen. Spiredygtigt korn (fx såsæd): Max. ca. 65 C i 1 time (kernetemperatur max 42 C). Forhør gerne med køberen af kornet ang. valg af tørretemperatur. 0,5-1 time, afhængig af kornets fugtighed og af anlæggets tørrekapacitet. Husk at tørringen skal afsluttes med nedkøling af kornet! Plantørring Anlægstype Fremgangsmåde Kornhøjde Dette anlæg er en kombination af et tørringsanlæg med en lagersilo. Fordelingskanalerne med tørreluften er placeret enten ovenpå gulvet, eller bygget ned i gulvet (kørefast gulv). 1-3 m højde ved tørringen, afhængig af vandprocent og af dimensioneringen af tørreanlæggets ventilator Luftmængde Mindst 360 m 3 /m 2 gulv pr. time. ( m 3 /ton pr. time) Opvarmning Over 22% vand i korn: Ingen, da der ved opvarmning kan opstå kondens i det øverste kornlag 20-22% vand i korn: Max. 3 C opvarmning. Under 20% vand i korn: 5 6 C (opvarmes til ca. 65% rel fugt, se Ligevægtstabel bagerst i dette skriv). Hvor meget sænkes luftens rel. fugt ved opvarmning? 1 C opvarmning af tørreluften sænker luftfugtigheden ca. 5%-point. Den efterfølgende tørringstabel viser afgrødernes ligevægtsvandindhold i forhold til tørreluftens fugtighedsprocent og temperatur. Eksempel: Hvis man skal nedtørre byg til under 15 % vand og udelufttemperaturen er 20 grader, skal luftens relative fugtighed være 65-67%. BYGGERI & TEKNIK I/S 2 à 9

3 Udnyt udeluftens naturlige tørreevne brug hygrostatstyring Det kan anbefales at investere i en hygrostatstyring til blæser og varmekilde. Ved at montere en hygrostat som måler på udeluftens rel. fugt samt én i tørreanlæggets hovedkanal, kan den relative fugtighed på tørreluften fastholdes på ønsket niveau. Ud fra tabellen Ligevægtsfugtighed imellem luftens relative fugt og kornets fugtindhold bagerst i dette skriv vælges den ønskede fugtighed på ørreluften. Den omtalte styring bevirker tørreluften tilsættes varme efter behov og afgrøden bliver nedtørret hurtigst muligt, med det mindst mulige energiforbrug. Beluftning Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet skal beluftes kontinuerligt i lagerperioden. Ideen er at man i stedet for at nedtørre kornet til det er lagerfast (14-15% fugt), så ventilerer man den producerede varme bort. Bør kun anvendes ved lagring af korn, som skal anvendes til foder på egen bedrift. Vandindhold i korn Max. 18%. Luftmængde Ca. 35 m 3 /m 2 gulv pr. time. (20-30 m 3 /ton. pr. time) Opvarmning: INGEN. Kornets temperatur skal hurtigst muligt sænkes til i nærheden af 10 o C, men husk, at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 4 o - 5 o lavere end korntemperaturen. Beluftningens gavnlige effekt er nemlig udelukkende køling. En korntransportblæser er uegnet til beluftning, idet den leverer en lav luftmængde ved et højt lufttryk og derfor opvarmer den ventilationsluften 3 5 C. Husk endvidere jævnlig at føre kontrol med kornets kvalitet og temperatur, også efter høst, især hvis kornets vandindhold er over 16%. Yderligere nedkøling i takt med temperaturfaldet hen gennem efteråret bør også foretages. En 2 o C nedkøling har nogenlunde sammen konserverende effekt som 1% nedtørring. Er kornet mindst 5 o C varmere end luften, kan der altid nedkøles uden risiko for opfugtning af kornet. Runde stålsiloer - Amerikanersiloer Anlægstype: Denne anlægstype findes i 2 varianter, a) som har perforeret bund, sådan at kornet kan ventileres, og b): en type, som har yderligere indbygget omrøresystem til omrøring af kornet. Type b er den mest udbredte type i Danmark. Fremgangsmåde: 1. Sørg for at det nederste korn i siloen, dvs. fra bunden og lidt op på røresneglene har max 20% vand dette sikrer at al kornet flytter sig under omrøringen. Vådere korn kan bevirke brodannelse i hjørnet imellem væg og bund. 2. Start blæseren, så snart gulvet er dækket af korn. 3. Start omrøresneglene, så snart sneglene har fat i kornlaget. Varmetilsætningen er ofte af en sådan størrelse at temperaturen i tørreluften hæves med C eller mere. På blæserens modtryksmåler kan det kontrolleres, hvor meget luft der blæses med, og man kan så undersøge om det er i overensstemmelse med det, som fabrikanten har stillet i udsigt. Styring af tørringen i runde stålsiloer med omrøresystem Der er 2 forskelige måder at styre tørringen i en stålsilo på. a) Opvarme luften 5 6 C, så luftens rel. fugt ligger på 62 66%. Brug ligevægtstabellen bagerst i BYGGERI & TEKNIK I/S 3 à 9

4 dette skriv for at fastlægge hvilken relative luftfugtighed, som modsvarer den vandprocent, man ønsker kornet skal have, når det er færdigtørret. Ved tørring af byg vil kornet med RF på 62-66% have en vandprocent på ca. 13,5 14,5% alt efter tørreluftens temperatur og kornart. Ved udtagning af vandprøver fra siloens top, kan det kontrolleres, om kornet er færdig tørret. Afslut med køling i takt med temperaturfald på luften udenfor. Bemærk at køling sænker kornets vandprocent med 0,5% eller mere. b) Ved opvarmning af tørreluften med C eller mere kan man kun styre tørringen ved hver dag at udtage vandprøver fra kornet, fra toplaget af siloen. Mål vandprocenten såvel hvor røresneglene afleverer kornet som på overfladen, hvor der ikke er omrørt for nylig. Regelmæssig beluftning i lagerperioden Korn i udendørs stålsiloer bør beluftes ca. hver 3 uge, i ca. 1 dag med omrøring og ventilering. Formålet er at fjerne varme, kompensere for selvventilation og begyndende kondens, samt at afkøle kornet. Luftens relative fugtighed Ved en given temperatur kan luften indeholde et max antal g. vanddamp pr. m 3. Den relative luftfugtighed er herved 100 %. Eksempel: 15 grader varm luft kan max. indeholde 12,5 g vanddamp/m 3. Hvis luften indeholder 7,5 g. vanddamp er den relative luftfugtighed: 7,5/12,5 = 60 %. Luftens fugtighed kan bestemmes med et hygrometer eller et våd/tør termometer. Vandbestemmelse En orienterende måling kan foretages med et batteridrevet vandbestemmelsesapparat. For de fleste apparater gælder at de er relativt unøjagtige ved høje vandprocenter samt at målenøjagtigheden på samme apparater i reglen er fornuftig, når vandprocenterne ligger omegnen 14 15% for korn. Et nogenlunde sikkert resultat fås først efter 5-10 målinger. Nøjagtigheden forbedres for nogle apparaters vedkommende ved at formale prøven. En nøjagtig måling fås ved tørreskabsmetoden, som desværre er ret langsommelig. Man kan dog bruge en mikrobølgeovn, hvilket er ganske hurtigt. En passende mængde kerner formales. Brug evt. en blender. Brug en nøjagtig brevvægt. Stil prøven ind i mikroovnen ved max. effekt. Sæt også et glas vand ind i ovnen, så går der ikke ild i kornet. Prøven tages ud med mellemrum, ca. for hvert minut, og vejes. Når der ikke længere er et vægttab er vandprocenten nede på 0. Når den udtagne prøve afvejes til 100 g., svaret vægttabet i gram til vandprocenten. Eksempel: Før tørring, 100 g. Efter tørring: 79 g. Vægttab = 21 g = vandprocent i korn. Varmekilde til opvarmning af tørreluften Til opvarmning af tørreluften bruges som regel el, varmtvandskalorifere, gasbrænder eller oliebrænder. Der skal bruges 1,22 kj til at opvarme 1 m 3 luft 1 C. Det betyder, at hvis en blæser yder m 3 /timen ( = 2,78 m 3 /sek) og luften skal varmes 6 C, skal der anvendes: 1,22 x 6 C x 2,78 m3/sek = 20,4 kw, hvilket svarer til ca kcal /time. Olie- og gasbrændere fås i 2 udgaver: Indirekte og direkte fyrede. De direkte fyrede brændere blæser røggasserne med ind i afgrøden. En indirekte fyret brænder har en skorstensafgang, så man kan lede BYGGERI & TEKNIK I/S 4 à 9

5 røggassen bort fra både korn og bygning. Gasfyrede brændere er altid direkte fyret. Direkte fyrede oliebrændere bruges kun sjældent på et landbrug på grund af strenge brandmæssige krav. Olie- og gasbrændere skal installeres og anvendes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Vejledning nr. 8 fra Dansk Brandværnskomité. Særligt forhold omkring vådt korn (mere end ca. 22% vand) Tærskning: Ved stigende vandprocent stiger spildet over halmrysteren, da kernerne vil klæbe til det fugtige halmmateriale, ligesom dette materialeopfører sig mere dødt på rysterne. Derfor bør man holde særligt øje med spildet fra rysterne - om nødvendigt må fremkørselshastigheden reduceres. Jo større vandprocent i det korn, som skal høstes, jo blødere bliver kernerne. Derfor risikerer man at klemme og mase kernerne og beskadigede kerner giver endnu større åndingsintensitet. Derfor skal broen åbnes og hastigheden på cylinderen reduceres mest muligt, men dog ikke mere end at aksene fortsat bliver tærsket helt rent. Vådt korn er dødt materiale og skal derfor ha rigelige mængder luft i soldkassen. Hvis kornet afsætter belægninger i elevatorkasser, kan man montere en stålplade bag én af gummimedbringerne, og så sørge for at skraberen er lidt større end gummi-medbringeren (skal dog kunne gå gennem elevatorkassen). Tørring af vådt korn Plantørring under velkendte forhold (360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time): Vær varsom med varmetilsætning før vandprocenten er nede på ca. 22% - da der er risiko for opståen af kondens i det øverste kornlag. Herefter må der max tilsættes 5-6 C varme (luftfugtigheden skal være ca. 65% Rel for at kunne tørre kornet til 14%). Hvis kornet lægges ind med mere end ca. 22%, er der risiko for at det synker sammen og lukker lufthullerne i mellemrummene. Derved lukkes der for luftgennemstrømningen. Når kornet skal ud igen, står det som en lodret væg. Flyt derfor kornet over i en anden silo, når tørringen er midtvejs. Som alternativ kan man omrøre kornet med en løs kornsnegl, eller en kort snegl på en kraftig boremaskine. Planlageret som portionstørreanlæg: Læg kornet i ca. 1 m s højde Lad anlægget blæse på ca. ½-delen af det areal, det er beregnet til at blæse på. Tilsæt varme; gerne C eller mere. Hold øje med at der ikke opstår kondens i det øverste kornlag. Stop tørringen inden det øverste kornlag er helt tørt. Bemærk at det meste af kornet bliver tørret længere ned end til 14% vand. Husk også at nedkøle kornet. Læg kornet over i en anden silo, hvorved det bliver blandet og fugtindholdet i kornet udligner sig. Runde stålsiloer Amerikanersiloer Start blæseren, når ilægning af korn påbegyndes. Påse at sneglene går så tæt på sidevæggene som muligt (dvs. netop fri af vægge mm). Afmonter gerne lejderen på væggen, og sæt røresneglene til at køre tættere på væggen. Start sneglene, når sneglene kan nå kornet. Start herefter varmetilsætningen. Da kornet omrøres under tørringen, er der kun lille risiko for kondens i det øverste lag korn (modsat en plansilo, hvor der er høj risiko for kondens, hvis der tilsættes varme til tørreluften, når kornets vandprocent er på over 22). Sneglene skal køre uafbrudt indtil vandprocenten er på 20% eller derunder, også selv om varmetilsætning og evt. tørreluft stoppes kortvarigt (max nogle timer). BYGGERI & TEKNIK I/S 5 à 9

6 Plantørring Vedr. tørring af korn hvor stort gulvareal kan man tørre på ad gangen? Ved tørring af korn på planlager skal man stræbe efter at tilføre mindst 360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time, hvilket svarer til en lufthastighed på 0,1 m/sek. For lidt luft giver kondens af vanddamp i det øverste lag korn. Større lufthastighed end 0,1 m/sek. vil i nogle tilfælde betyde at man reducerer sin mulige tørrekapacitet. Dette gælder hvis de tørreventilatorer man har, kan ventilere på et større gulvareal end de gør i den aktuelle situation. Modtryk i kornet ved 0,10 m/sek., 0,15 og 0,20 m nominel hastighed Nominelle lufthastigheder på hhv. 0,10, 0,15 og 0,20 m/sek. svarer til følgende luftmængder pr m2 gulv pr time: 360, 540 og 720 m 3 /m 2 /h. Ved disse lufthastigheder er modtrykket i korn(byg) og tørresystem følgende: Kornhøjde, m 0,1 m/sek. 0,15 m/sek. 0,20 m/sek. Modtryk i korn og i system 1, Pa Pa Pa 2, Pa Pa Pa 2, Pa Pa Pa 3, Pa Pa Pa 3, Pa Pa Pa 4, Pa Pa Pa Omregningsfaktor: 10 Pa = 1 mmvs. Luftydelse på ventilatorer, og m 2 gulv der tørres på samtidig Eksempel: En 30 hk tørreventilator yder ca m 3 luft pr time ved 1600 Pa (160 mmvs). Da der skal anvendes 360 m 3 /m 2 gulv /time, kan denne ventilator tørre på ca. 100 m 2 gulv samtidig. Brug U-rørs manometer til optimering af tørrekapaciteten For at udnytte tørrekapaciteten optimalt, bør du anvende et U-rørs manometer (se 2 forskellige udgaver nedenfor). Da der skal anvendes et tryk på ca. 160 mmvs til tørring af korn, som ligger i 3,5 meters højde, skal man blot åbne sidekanaler i tørreriet, indtil trykket i U-rørs manometeret viser 160 mm Vs. Hvis kornet ligger i anden højde, kan det nødvendige lufttryk til tørringen af læses i tabellen ovenfor. Gunnar Schmidt, Energi- & teknikrådgiver Mobil: gus@byggeri-teknik.dk BYGGERI & TEKNIK I/S 6 à 9

7 Ligevægt imellem afgrødens vandindhold og luftens relative fugtighed Luftens relative fugtighed i % Lufttemperatur Afgrødens vandindhold ved ligevægt, % 5 o C 10,6 12,3 13,1 13,9 14,8 15,7 17,0 18,3 19,9 22,5 10 o C 10,4 12,1 12,9 13,7 14,6 15,5 16,8 18,1 19,7 22,2 BYG 15 o C 10,1 11,8 12,6 13,4 14,3 15,2 16,5 17,6 19,4 21,9 20 o C 9,9 11,6 12,4 13,2 14,1 15,0 16,3 17,6 19,2 21,7 25 o C 9,6 11,3 12,1 12,9 13,8 14,7 16,0 17,3 18,9 21,4 5 o C 11,5 12,7 13,5 14,0 14,8 15,7 16,8 17,8 19,5 21,0 10 o C 11,3 12,5 13,3 13,8 14,6 15,5 16,6 17,6 19,3 20,8 HVEDE 15 o C 11,0 12,2 13,0 13,5 14,3 15,2 16,3 17,3 19,0 20,5 20 o C 10,8 12,0 12,8 13,3 14,1 15,0 16,1 17,1 18,8 20,3 25 o C 10,5 11,7 12,5 13,0 13,8 14,7 15,8 16,8 18,5 20,0 5 o C 6,2 7,1 7,5 8,0 8,5 9,5 10,5 11,8 13,2 14,8 10 o C 6,0 6,9 7,3 7,8 8,3 9,3 10,3 11,6 13,0 14,6 RAPS 15 o C 5,7 6,6 7,0 7,5 8,0 9,0 10,0 11,3 12,7 14,3 20 o C 5,5 6,4 6,8 7,3 7,5 8,8 9,8 11,1 12,5 14,1 25 o C 5,2 6,1 6,5 7,0 7,5 8,5 9,5 10,8 12,2 13,8 5 o C 9,7 11,0 11,6 12,3 13,3 14,3 15,9 17,5 19,9 23,0 10 o C 9,5 10,8 11,4 12,1 13,1 14,1 15,7 17,3 19,7 22,8 GRÆSFRØ 15 o C 9,2 10,5 11,1 11,8 12,8 13,8 15,4 17,0 19,4 22,5 20 o C 9,0 10,3 10,9 11,6 12,6 13,6 15,2 16,6 19,2 22,3 25 o C 8,7 10,0 10,6 11,3 12,3 13,3 14,9 16,5 18,9 22,0 5 o C 10,8 12,4 13,2 14,0 14,8 15,5 16,5 17,6 19,5 22,5 10 o C 10,6 12,2 13,0 13,8 14,6 15,3 16,3 17,4 19,3 22,3 ÆRTER 15 o C 10,3 11,9 12,7 13,5 14,3 15,0 16,0 17,1 19,0 22,0 20 o C 10,1 11,7 12,5 13,3 14,1 14,8 15,8 16,9 18,8 21,0 25 o C 9,8 11,4 12,2 13,0 13,8 14,5 15,5 16,6 18,5 21,5 Græsfrøets vandindhold varierer noget efter materialets beskaffenhed. Kilde: Videncentret for Landbrug, Skejby, Århus BYGGERI & TEKNIK I/S 7 à 9

8 Modtryksdiagram For ventilation igennem forskellige afgrøder Kilde: Ole Jensen s Maskinlære, DK, 1987 Diagrammet ovenfor viser modtryk ved gennemblæsning med luft igennem forskellige kornog græsarter. Modtrykket er angivet i Pa / meter lagtykkelse. Ønskes trykket omregnet til mmvs/ meter tørrehøjde, fås dette ved at dividere med modtrykket med 10. BYGGERI & TEKNIK I/S 8à9

9 Moliere s diagram / IX-diagram Kilde: Ole Jensen s Maskinlære, DK, 1987 BYGGERI & TEKNIK I/S 9 à 9