Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!

Transkript

1 Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning, Danmark. Materialet er derfor på dansk). Blæstad, den 22/ Da basisvandprocenterne for korn- og frøvarer til salg i Danmark generelt er på 15% for foderkorn, 14,5% for brødkorn og maltbyg og 9% for raps, og ud fra det koster en del penge, hvis ovennævnte vandprocenter overskrides, bør nedtørring ofres særlig opmærksomhed. Husk at tørre varerne helt færdige til salg i høstperioden eller snarest derefter, især hvis der anvendes portions- eller plantørring. Et temperaturfald fra ca. 15 C til ca. 5 fordobler varmeomkostningerne til plantørring og øger varmebehovet til portionstørring med ca. 25%. Varmebehovet til gennemløbstørring ændres ikke væsentligt. Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C! Portionstørring (bingetørke anlegg) Anlægstype Dette anlæg er baseret på at man fylder en tørresilo (tørkebinge) m. korn og tørker dette kornet helt færdigt inden siloen tømmes og fyldes igen. Kornet kan blive afkølet i siloen inden tømning, men man kan også vælge at tømme kornet over i en anden silo (binge), å så nedkøle det der. Gennemblæsningslængde, max. 80 cm. Luftmængde, m 3 /hkg. pr. time. Lufttemperatur, Max. 45 o for spiredygtigt korn (såkorn). Korn til foder har ikke nogen øvre temperaturgrænse under tørringen. Tørretid, ca. 1 døgn (kan beregnes, når silostørrelse, luftmængde, opvarmning og kornets fugtighed kendes). Køling, ca. 4 timer (til ca over udetemperatur). HUSK effektiv blanding straks efter endt tørring. Gennemløbstørreri (kontinuerligt tørkeanlegg) Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet flyder i en kontinuerlig, regulerbar strøm igennem en tørrezone, hvori kornet bliver blæst igennem med varm, tør luft. Efter tørringen skal kornet afkøles. Det kan enten ske i tørreanlægget, eller i en særskilt silo. Gennemstrømningshastigheden reguleres af tørreanlæggets udmadersystem, hvis hastighed oftest styres ud fra kornets temperatur eller fugtighed. Gennemblæsningslængde, max. 80 cm, og gerne mindre. Lufttemperatur, Max. ca. 65 o i 1 time, for spiredygtigt korn (såkorn). Korn til foder har ikke 1 à 6

2 Tørretid nogen øvre temperaturgrænse under tørringen. 0,5 tim 1 time, afhængig af kornets fugtighed og af anlæggets tørrekapacitet. Husk at tørringen skal afsluttes med køling af kornet! Plantørring (tørkning på golv) Anleggstype Dette anlæg er en kombination af et tørringsanlæg med en lagersilo (binge). Kanalerne med tørreluften er placeret enten ovenpå gulvet, eller bygget ned i gulvet (kørefast gulv) Fremgangsmåde Kornhøjde, 1-3 m højde, afhængig af vandprocent. Luftmængde, Ca. 360 m 3 /m 2 gulv pr. time. (15-30 m 3 /hkg pr. time) Opvarmning: Over 20% vand i korn: INGEN 19-20% vand i korn: Max. 3 C opvarmning. Under 18% vand i korn: 5 6 C (opvarmes til ca. 65% rel fugt, se Ligevægtstabel bagerst). 1 C i opvarmning sænker luftfugtigheden ca. 5%. Den efterfølgende nedtørringstabel viser afgrødernes ligevægtsvandindhold i forhold til tørreluftens fugtighedsprocent og temperatur. Eksempel: Hvis man skal nedtørre byg til under 15 % vand og udelufttemperaturen er 20 grader, skal luftens relative fugtighed være 65-67%. Det kan anbefales at investere i en styring til blæser og varmekilde. Med en styring med hygrostat i hovedkanalen tilsættes varmen efter behov og afgrøden bliver hurtigst muligt nedtørret med det mindst mulige energiforbrug. Beluftning Anlægstype Dette anlæg er baseret på at kornet skal beluftes kontinuerligt i lagerperioden. Ideen er at man i stedet for at nedtørre kornet til det er lagerfast (14-15% fugt), så ventilerer man den producerede varme bort. Bør kun anvendes ved lagring af korn, som skal anvendes til foder på egen bedrift. Vandindhold i korn Max. 18%. Luftmængde Ca. 35 m 3 /m 2 gulv pr. time. (2-3 m 3 /hkg. pr. time) Opvarmning: INGEN. Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 o, men husk, at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 4 o - 5 o lavere end korntemperaturen. Beluftningens gavnlige effekt er nemlig udelukkende køling. Anvendes kornblæser til beluftning, må det i den forbindelse huskes, at kornblæserens egenvarme hæver lufttemperaturen ca. 4 o. Husk endvidere jævnlig kontrol af kornets kvalitet og temperatur, også efter høst, især hvis kornets vandindhold er over 16%. Yderligere nedkøling i takt med temperaturfaldet hen gennem efteråret bør også foretages. En 2 o nedkøling har nogenlunde sammen konserverende effekt som 1% nedtørring. Er kornet mindst 5 o varmere end luften, kan der altid nedkøles uden risiko for opfugtning af kornet. 2 à 6

3 Runde stålsiloer - Amerikanersiloer Anleggstype: Denne anlægstype findes i 2 varianter, a) som har perforeret bund, sådan at kornet kan ventileres / tørres, og b): Denne type har i yderligere indbygget omrøresystem til omrøring av kornet (skrusystem til rullering av kornet). Fremgangsmåde: Sørg for at det nederste korn i siloen, dvs. fra bunden og lidt op på røresneglene har max 20% vand dette sikrer at al kornet flytter sig under omrøringen. Vådere korn kan bevirke brodannelse i hjørnet imellem væg og bund. Start blæseren, så snart gulvet er dækket af korn. Start omrørersneglene, så snart der er 1 m. korn. Varmetilsætningen er normalt op til 20 grader. På blæserens modtryksmåler kan det kontrolleres, hvor meget luft der blæses med, og man kan så undersøge om det er i overensstemmelse med det som fabrikanten har stillet i udsigt. Ved udtagning af vandprøver fra siloens top, kan det kontrolleres, om kornet er færdig tørret. Afslut med køling i takt med temperaturfald på luften udenfor. Luftens relative fugtighed Ved en given temperatur kan luften indeholde et max antal g. vanddamp pr. m 3. Den relative luftfugtighed er herved 100 %. Eksempel: 15 grader varm luft kan max. indeholde 12,5 g vanddamp/m 3. Hvis luften indeholder 7,5 g. vanddamp er den relative luftfugtighed: 7,5/12,5 = 60 %. Luftens fugtighed kan bestemmes med et hygrometer eller et våd/tør termometer. Vandbestemmelse En orienterende måling kan foretages med et batteridrevet vandbestemmelsesapparat. Et nogenlunde sikkert resultat fås først efter 5-10 målinger. Nøjagtigheden forbedres for nogle apparaters vedkommende ved at formale prøven. En nøjagtig måling fås ved tørreskabsmetoden, som desværre er ret langsommelig. Man kan dog bruge en mikrobølgeovn, hvilket er ganske hurtigt. En passende mængde kerner formales. Brug evt. en blender. Brug en nøjagtig brevvægt. Stil prøven ind i mikroovnen ved max. effekt. Sæt også et glas vand ind i ovnen, så går der ikke ild i kornet. Prøven tages ud med mellemrum, ca. for hvert minut, og vejes. Når der ikke længere er et vægttab er vandprocenten nede på 0. Når den udtagne prøve afvejes til 100 g., svaret vægttabet i gram til vandprocenten. Eksempel: Før tørring, 100 g. Efter tørring: 79 g. Vægttab = 21 g = vandprocent i korn. Varmekilde Til opvarmning af tørreluften bruges som regel el, varmtvandskalorifere, gasbrænder eller oliebrænder. Der skal bruges 1,22 kj til at opvarme 1 m 3 luft 1 C. Det betyder, at hvis en blæser yder m 3 /timen ( = 2,78 m 3 /sek) og luften skal varmes 6 C, skal der anvendes: 1,22 x 6 C x 2,78 m3/sek = 20,4 kw, hvilket svarer til ca kcal /time. Olie- og gasbrændere fås i 2 udgaver: Indirekte og direkte fyrede. De direkte fyrede brændere blæser røggasserne med ind i afgrøden. En indirekte fyret brænder har en skorstensafgang, så man kan lede røggassen bort fra både korn og bygning. Gasfyrede brændere er altid direkte fyret. Direkte fyrede oliebrændere bruges kun sjældent på et landbrug på grund af strenge brandmæssige krav. Olie- og gasbrændere skal installeres og anvendes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Vejledning nr. 8 fra Dansk Brandværnskomité. 3 à 6

4 Særligt ved vådt korn (mere end ca. 22% vand) Tærskning: Ved stigende vandprocent stiger spildet over halmrysteren, da kernerne vil klæbe til det fugtige halmmateriale, ligesom dette materialeopfører sig mere dødt på rysterne. Derfor bør man holde særligt øje med spildet fra rysterne - om nødvendigt må fremkørselshastigheden reduceres. Jo større vandprocent i det korn, som skal høstes, jo blødere bliver kernerne. Derfor risikerer man at klemme og mase kernerne og beskadigede kerner giver endnu større åndingsintensitet. Derfor skal broen åbnes og hastigheden på cylinderen reduceres mest muligt, men dog ikke mere end at aksene fortsat bliver tærsket helt rent. Vådt korn er dødt materiale og skal derfor ha rigelige mængder luft i soldkassen. Hvis kornet afsætter belægninger i elevatorkasser, kan man montere en stålplade bag én af gummimedbringerne, og så sørge for at skraberen er lidt større end gummi-medbringeren (skal dog kunne gå gennem elevatorkassen). Plantørring under velkendte forhold (360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time): Ingen varmetilsætning før vandprocenten er nede på ca. 20. Herefter må der max tilsættes 5 C varme (luftfugtigheden skal være ca. 65% Rel for at kunne tørre kornet til 14%). Hvis kornet lægges ind med mere end ca. 23%, er der risiko for at det synker sammen og lukker lufthullerne i mellemrummene. Derved lukkes der for luftgennemstrømningen. Når kornet skal ud igen, står det som en lodret væg. Flyt derfor kornet over i en anden silo, når tørringen er midtvejs. Planlageret som portionstørreanlæg: Læg kornet i ca. 1 m s højde Lad anlægget blæse på ca. ½-delen af det areal, det er beregnet til at blæse på. Tilsæt varme gerne C eller mere. Hold øje med at der ikke opstår kondens i det øverste kornlag. Stop tørringen inden det øverste kornlag er helt tørt. Bemærk at det meste af kornet bliver tørret længere ned end til 14% vand. Husk også at nedkøle kornet. Læg kornet over i en anden silo, hvorved det bliver blandet. Runde stålsiloer Amerikanersiloer Start blæseren, når ilægning af korn påbegyndes. Påse at sneglene gå så tæt på sidevæggene som muligt (dvs. netop fri af vægge mm). Afmonter gerne lejderen på væggen, og sæt røresneglene til at køre tættere på væggen. Start sneglene, når sneglene kan nå kornet. Start herefter varmetilsætningen. Da kornet omrøres under tørringen, er der kun lille risiko for kondens i det øverste lag korn (modsat en plansilo, hvor der er høj risiko for kondens, hvis der tilsættes varme til tørreluften, når kornets vandprocent er på over 22). Sneglene skal køre uafbrudt indtil vandprocenten er på 20, eller derunder, også selv om varmetilsætning og evt. tørreluft stoppes kortvarigt (max nogle timer). 4 à 6

5 Vedr. tørring af korn hvor stort gulvareal kan man tørre på ad gangen? Ved tørring af korn på planlager skal man stræbe efter at tilføre 360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time, hvilket svarer til en lufthastighed på 0,1 m/sek. For lidt luft giver kondens af vanddamp i det øverste lag korn. For meget luft betyde at man reducerer til mulige tørrekapacitet eller rettere hvis de tørreventilatorer man har, ventilerer på et for lille gulvareal, reducerer man sin tørrekapacitet. Modtryk i kornet ved 0,1 m/sek hastighed Ved en lufthastighed på 0,1 m/sek (360 m 3 luft pr m 2 gulv pr time) er modtrykket i korn og tørresystem følgende: 2,0 m højde 1000 Pa (= ca. 100 mmvs) 2,5 m højde 1200 Pa (= ca. 120 mmvs) 3,0 m højde 1400 Pa (= ca. 140 mmvs) 3,5 m højde 1600 Pa (= ca. 160 mmvs) Luftydelse på ventilatorer, og m 2 gulv der tørres på samtidig Eksempel: En 30 hk tørreventilator yder ca m 3 luft pr time ved 160 mmvs. Da der skal anvendes 360 m 3 /m 2 gulv /time, kan denne ventilator tørre på ca. 100 m 2 gulv samtidig. Brug U-rørs manometer til optimering af tørrekapaciteten For at udnytte tørrekapaciteten optimalt, bør du anvende et U-rørs manometer (foto vedlægges). Da der skal anvendes et tryk på ca. 160 mmvs til tørring af korn, som ligger i 3,5 meters højde, skal du blot åbne sidekanaler i tørreriet, indtil trykket i U-rørs manometeret viser 160 mm Vs. Hvis kornet ligger i anden højde, kan det nødvendige lufttryk til tørringen af læses ovenfor. Gunnar Schmidt, Teknikrådgiver Flere oplysninger kan fås hos: Hedmark Landbruksrådgiving Gunnar Schmidt Maskinteknisk rådgiver Direkte: gunnar.schmidt@lr.no 5 à 6

6 Ligevægt mellem afgrødens vandindhold og luftens relative fugtighed Luftens relative fugtighed i % Lufttemperatur Afgrødens vandindhold ved ligevægt % 5 o C 10,6 12,3 13,1 13,9 14,8 15,7 17,0 18,3 19,9 22,5 10 o C 10,4 12,1 12,9 13,7 14,6 15,5 16,8 18,1 19,7 22,2 BYG 15 o C 10,1 11,8 12,6 13,4 14,3 15,2 16,5 17,6 19,4 21,9 20 o C 9,9 11,6 12,4 13,2 14,1 15,0 16,3 17,6 19,2 21,7 25 o C 9,6 11,3 12,1 12,9 13,8 14,7 16,0 17,3 18,9 21,4 5 o C 11,5 12,7 13,5 14,0 14,8 15,7 16,8 17,8 19,5 21,0 10 o C 11,3 12,5 13,3 13,8 14,6 15,5 16,6 17,6 19,3 20,8 HVEDE 15 o C 11,0 12,2 13,0 13,5 14,3 15,2 16,3 17,3 19,0 20,5 20 o C 10,8 12,0 12,8 13,3 14,1 15,0 16,1 17,1 18,8 20,3 25 o C 10,5 11,7 12,5 13,0 13,8 14,7 15,8 16,8 18,5 20,0 5 o C 6,2 7,1 7,5 8,0 8,5 9,5 10,5 11,8 13,2 14,8 10 o C 6,0 6,9 7,3 7,8 8,3 9,3 10,3 11,6 13,0 14,6 RAPS 15 o C 5,7 6,6 7,0 7,5 8,0 9,0 10,0 11,3 12,7 14,3 20 o C 5,5 6,4 6,8 7,3 7,5 8,8 9,8 11,1 12,5 14,1 25 o C 5,2 6,1 6,5 7,0 7,5 8,5 9,5 10,8 12,2 13,8 5 o C 9,7 11,0 11,6 12,3 13,3 14,3 15,9 17,5 19,9 23,0 10 o C 9,5 10,8 11,4 12,1 13,1 14,1 15,7 17,3 19,7 22,8 GRÆSFRØ 15 o C 9,2 10,5 11,1 11,8 12,8 13,8 15,4 17,0 19,4 22,5 20 o C 9,0 10,3 10,9 11,6 12,6 13,6 15,2 16,6 19,2 22,3 25 o C 8,7 10,0 10,6 11,3 12,3 13,3 14,9 16,5 18,9 22,0 5 o C 10,8 12,4 13,2 14,0 14,8 15,5 16,5 17,6 19,5 22,5 10 o C 10,6 12,2 13,0 13,8 14,6 15,3 16,3 17,4 19,3 22,3 ÆRTER 15 o C 10,3 11,9 12,7 13,5 14,3 15,0 16,0 17,1 19,0 22,0 20 o C 10,1 11,7 12,5 13,3 14,1 14,8 15,8 16,9 18,8 21,0 25 o C 9,8 11,4 12,2 13,0 13,8 14,5 15,5 16,6 18,5 21,5 Græsfrøets vandindhold varierer noget efter materialets beskaffenhed. 6 à 6