Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Transkript

1 Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere end år. Analysen viser, at de langvarige kontanthjælpsmodtagere primært overgår til førtidspension, mens der er forholdsmæssigt få, der kommer i job. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen. februar 1 Analysens hovedkonklusioner Ud af de 1. personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i 11, var der omkring 3. personer, der havde modtaget kontanthjælp i mere end tre år. Heraf var der knap 9. kontanthjælpsmodtagere, der havde modtaget kontanthjælp i mere end år I analysen har vi blandt andet set på, hvad kontanthjælpsmodtagerne i uge 3 i 1 havde af arbejdsmarkedsstatus ét år efter. Over procent af de jobparate var kommet i lønmodtagerbeskæftigelse og godt 13 procent var på SU. Blandt de midlertidigt passive var over 17 procent kommet på førtidspension, og kun meget få var i job. Blandt de kontanthjælpsmodtagere, der havde modtaget kontanthjælp i over tre år, var det omkring ti procent af gruppen i de enkelte varighedsintervaller, der var overgået til førtidspension. Blandt de midlertidige passive var det over procent. Væsentlig flere kontanthjælpsmodtagere kom i job før vi blev ramt af den økonomiske krise. Blandt de indsatsklare i 7 var godt syv procent i job året efter, mens det var fire procent i 1. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil 379 [email protected] Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Vejen fra langvarig kontanthjælp til førtidspension I uge 3 i 11 var der i følge Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM godt 1. personer, der modtog kontanthjælp. Hvis vi ser på, hvor lang tid at de 1. personer har modtaget kontanthjælp, er der omkring 3. personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end tre år. Heraf er der knap 9. kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mere end år, knap. har modtaget kontanthjælp i - år, mens der er knap 13., der har modtaget kontanthjælp i 3- år 1. Det fremgår af tabel 1. I denne analyse ser vi på, om de langvarige kontanthjælpsmodtagere kommer i job, forbliver på kontanthjælp eller overgår til andre typer af offentlig overførselsindkomst. I tabel 1 kan man se, hvordan kontanthjælpsmodtagerne fordeler sig på matchkategori samt hvor lang tid de har været på kontanthjælp. Som det fremgår af tabellen, er der forholdsmæssigt mange jobklare, blandt dem der har været på kontanthjælp under ét år, mens det primært er de indsatsklare og midlertidigt passive, der har været på kontanthjælp i mere end tre år. Matchgrupperne er beskrevet mere detaljeret i boks 1 bagest i analysen. Tabel 1. Kontanthjælpsmodtagere opdelt på varighed og matchkategori, 11 Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv I alt Under 1 år år år år år Over år I alt Anm: Varigheden er her opgjort som sammenhængende uger på kontant- eller starthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er opgjort i uge 3 i 11. Den fremgangsmåde medfører, at der er længdeskævhed i udtrækket set i forhold til et udtræk, der omfatter alle kontanthjælpsmodtagere målt over en længe periode, som f.eks. ét helt år. Kontanthjælpsmodtagere med uoplyst matchkategori indgår i totalen. Midlertidige passive overgår til varig førtidspension For at få et overordnet billede af, hvor kontanthjælpsmodtagerne bevæger sig hen, ser vi i første omgang på kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsstatus ét år efter, hvor vi opdeler på de tre matchkategorier. Denne del af analysen er baseret på de personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i 1. Resultaterne afspejler den nuværende konjunktursituation, hvor der endnu ikke er kommet ordentligt gang i arbejdsmarkedet. 1 Varigheden på kontanthjælp er i denne analyse opgjort som sammenhængende uger på kontant- eller starthjælp. Opgørelsesmetoden sikrer, at de pågældende personer ikke har haft fuldtidsbeskæftigelse undervejs, men metoden undervurderer i princippet antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere i forhold til hvad der normalt betegnes som en ny periode i kontanthjælpssystemet (en måned uden kontanthjælp), da blot en enkelt uge uden kontanthjælp afbryder forløbet.

3 Hvis vi ser på kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsstatus ét år efter, modtog knap 7 procent kontanthjælp. Blandt de jobparate modtog lige over halvdelen kontanthjælp, mens det blandt de indsatsklare og midlertidigt passive var henholdsvis knap 79 og godt 7 procent 3. Det er altså primært de jobparate, der ikke længere modtog kontanthjælp ét år efter. Som det fremgår af tabel, så kommer de jobklare kontanthjælpsmodtagere især i job og på SU, mens de midlertidigt passive især er overgået til førtidspension. Mere end procent af de jobparate er kommet i lønmodtagerbeskæftigelse, mens 13, procent modtager SU, og knap syv procent var selvforsørgende ét år efter. Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er fire procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter, mens det kun drejer sig om godt én procent af de midlertidigt passive. Det vil sige, at der er meget få, af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job. Blandt de midlertidigt passive er der derimod godt 17 procent, der overgået til førtidspension. Blandt de indsatsklare er der 3, procent, der er overgået til førtidspension, mens det blandt de jobklare drejer sig om ganske få. Vejen ud af kontanthjælp for de midlertidigt passive, sker derfor primært som afgang til førtidspension. Tabel. Kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsstatus ét år efter, 1 Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv I alt Lønmodtagerbeskæftigelse,, 1,3, Selvforsørgelse,9 3,9 3,1, SU 13,,,3,9 Kontanthjælpsmodtagere, 7,7 7, 9, Førtidspension, 3, 17,,3 Andet,,3 3,, I alt 1, 1, 1, 1, Anm: Kontanthjælpsmodtagere med uoplyst matchgruppen indgår i totalen. Status er beregnet som den dominerende ydelse over en fem ugers periode uger efter. Da lønmodtagerbeskæftigelse er sekundær til offentlig overførselsindkomst vil antallet af beskæftigede være undervurderet i tabellen. Personer på SU kan f.eks. godt være i beskæftigelse samtidigt med, at de modtager SU. Matchkategorien er opgjort i 3. kvartal 1 og afspejler derfor ikke nødvendigvis kontanthjælpsmodtagerens matchgruppering på overgangstidspunktet til andre ordninger. Langvarige kontanthjælpsmodtagere overgår til førtidspension Figur 1 viser, arbejdsmarkedsstatus ét år efter for de personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i 1, betinget på, hvor lang tid de har modtaget kontanthjælp. I figuren ser vi kun på lønmodtagerbeskæftigelse, SU og førtidspension, som flest kontanthjælpsmodtagere er overgået til i følge vores beregningsmetode. Her skal man være opmærksom på, at analysen er baseret på et stocksample. en af ledige, der kommer i job er med denne fremgangsmåde væsentligt lavere end et udtræk der var baseret på f.eks. alle nye kontanthjælpsmodtagere (flow sample). Baggrunden for at vi har lavet et stock sample er, at vi vil undersøge, hvor de langvarige kontanthjælpsmodtagere går hen. 3 Matchkategorien er taget i 3. kvartal 1 og afspejler ikke nødvendigvis matchkategorien på statustidspunktet ét år efter eller den matchkode, som var gældende da kontanthjælpsmodtageren forlod kontanthjælpssystemet. Selvforsørgelse omfatter både personer der er startet som selvstændige, samt personer, der ikke er i beskæftigelse og heller ikke modtager indkomsterstattende ydelser fra det offentlige. Kontanthjælpsmodtagere, der er indstillet til førtidspension matchkategoriseres som midlertidig passiv. 3

4 Som det fremgår af figuren tegner der sig et tydeligt billede af, at vejen ud af kontanthjælp for de langvarige kontanthjælpsmodtagere er førtidspension. Blandt de kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i over tre år, er det omkring ti procent af gruppen i de enkelte varighedsintervaller, der er overgået til førtidspension ét år efter, mens der kun er meget få, der er kommet i job eller modtager SU. Figur 1. Kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsstatus ét år efter fordelt på varighed, Under 1 år 1- år -3 år 3- år - år Over år Anm: Se anm. under tabel 1 og. Hvis vi opdeler afgange fra kontanthjælp på både matchkategori og varighed, er dette mønster endnu mere udtalt blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. Blandt de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er det kun ganske få, der kommer i job eller modtager SU, når vi ser på arbejdsmarkedsstatus ét år efter. Blandt de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mere end år er det over procent i de enkelte varighedsintervaller, der modtager førtidspension ét år efter. Det fremgår af figur 3. Hvor de midlertidigt passive primært overgår til førtidspension overgår de jobparate til job og SU. Som det fremgår af figur er der også en del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mange år, der kommer i job. Figur. Jobparate status ét år efter Figur 3. Midlertidigt passive status ét år efter Under 1 år 1- år -3 år 3- år - år Over år Under 1 år 1- år -3 år 3- år - år Over år Anm.: Se anm. under tabel 1 og. Job er lig lønmodtagerbeskæftigelse. Anm.: Se anm. under tabel 1 og. Job er lig lønmodtagerbeskæftigelse. Det er ikke undersøgt i hvilket omfang, kontanthjælpsmodtagerne har været beskæftigede samtidigt med, at de modtog kontanthjælp.

5 Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er billedet lidt mere broget. Hvis vi ser på de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i over 3 år, er der flere, der overgår til førtidspension end job eller SU. Den primære vej ud af langvarig kontanthjælp for de indsatsklare er derfor også førtidspension. Der er dog en vis afgang til lønmodtagerbeskæftigelse og SU blandt de indsatsklare under den nuværende konjunktursituation. Èn forklaring på det mere brogede billede blandt de indsatsparate kan f.eks. være, at den enkelte kontanthjælpsmodtager er placeret i en anden matchgruppe ét år efter, eller på det tidspunkt, hvor personen forlod kontanthjælp. Det vil sige, at den enkelte kontanthjælpsmodtager, kan være rykket tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet. Figur. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere arbejdsmarkedsstatus ét år efter, Under 1 år 1- år -3 år 3- år - år Over år Anm: Se anm. under tabel 1 og. Økonomisk optur giver plads til de ikke arbejdsmarkedsparate på jobmarkedet I denne analyse har vi set på, hvad kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsstatus er ét år efter. Dette har vi gjort ved at følge de personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i 1. Som nævnt afspejler resultaterne den nuværende konjunktursituation, hvor der endnu ikke er kommet ordentligt gang i arbejdsmarkedet. I figur ser vi på, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne, der kom i job i perioden fra 7-1. Beregningsmetoden er den samme, som vi har anvendt ovenfor. Det er derfor kun de personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i de pågældende år, der indgår i beregningerne. Som det fremgår af figuren var der væsentligt flere kontanthjælpsmodtagere, der kom i job i 7, altså før vi blev ramt af den økonomiske krise. Og det var ikke kun blandt de jobparate, at flere kontanthjælpsmodtagere kom i job. Som det fremgår af figuren var der også flere af især de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der kom i job. Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i 7 var godt syv procent i job ét år efter, men det tilsvarende tal for 1 var på fire procent.

6 Figur. Kontanthjælpsmodtagere i job ét år efter opdelt på matchgrupper, Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv I alt Anm: Se anm. under tabel 1 og. Der er en vis usikkerhed knyttet til matchgrupperingen over tid, da matchgrupperingen er ændret siden 7. De enkelte år omfatter de personer, der modtog kontant- eller starthjælp i uge 3 i de pågældende år. Boks 1. Arbejdsmarkedsparathed Jobklare kontanthjælpsmodtagere: Borgere der, efter jobcentrets vurdering, kan tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere: Borgere, der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så de er ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Midlertidig passiv: Borgere, der vurderes at have så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. De jobklare kontanthjælpsmodtagere vurderes derfor at være tættere på arbejdsmarkedet end de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, som igen vurderes at være tættere på arbejdsmarkedet end de midlertidig passive. Med andre ord vurderes de jobklare kontanthjælpsmodtagere kun at have ledighed som problem, mens de indsatsklare og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere vurderes at have andre problemer end ledighed, som f.eks. psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Kilde: NY matchmodel sådan og derfor, Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 1.