Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Transkript

1 Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

2 Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? Hvad er vi forpligtet til? Hvad viser hidtidige erfaringer? Hvor er politikerne på vej hen? Hvad får vi ud af det?

3 Hvor står vi i dag? Hvad er det for en kontekst, brugen af erstatningsnatur skal se i? Kortudsnit viser Skjern Å, Borris Hede anno 2016

4 Sådan ligger landet Naturarealer udgør 13 % af landarealet, svarende til knap ha De lysåbne naturtyper - heder, overdrev, ferske enge, strandenge, moser og klitter - udgør 8,7 % af landarealet Søer og vandløb udgør under 2 % af landarealet. (ca km vandløb i Danmark) Småbiotoper dækker mellem 1,5 % og 2 % af landets areal Den urørte skov optager mindre end 1 % af landarealet, svarende til 6,4 % af det samlede skovareal 13,6 % af landarealet er produktionsskov, svarende til 93,6 % af hele skovarealet (Urørt skov her = skov u. træproduktion) 61,2 % er landbrugsarealer Byer, veje og infrastrukturelle anlæg optager 12,1 % af landarealet Referencer: Levin og Normander (2008), Nielsen et al. (2015), Nord- Larsen et al. (2016), Normander et al. (2009), (2009a), (2009b), Petersen et al. (2016), Nygaard (2016) og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (2016)

5 Udviklingen i Danmarks naturareal Arealet med lysåben natur (excl. søer) er reduceret fra 25 % af landarealet til knap 9 % Det svarer til, at naturarealet pr. dansker er faldet fra godt m 2 i 1919 til cirka 650 m 2 i 2016 (udregnet med nutidens befolkningstal) Arealet med byer, veje og infrastruktur er steget fra 4,7 % til 12,1 % i samme periode Referencer: Levin og Normander (2008), Nord-Larsen et al. (2016), Normander et al. (2009), (2009a), (2009b), Petersen et al. (2016) og Nygaard (2016)

6 Danmark har det 9.mest opsplittede areal ud af 29 lande i Europa I 29 kommuner er den gennemsnitlige størrelse af naturområderne under 4 ha Kun i syv kommuner er den gennemsnitlige størrelse af naturområderne mere end 17,5 ha Danmark er på niveau med Polen og Litauen. I analysen er alene medtaget veje, jernbaner og bebyggede områder Referencer: Levin et al. (2009) og EEA-FOEN (2011)

7 Og naturområdernes tilstand? I natura 2000-områderne er 90 % ud af de 60 habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark i ugunstig til stærkt ugunstig bevaringstilstand Bevaringstilstanden er en indikator for naturtilstanden generelt (de kortlagte habitatnaturtyper dækker 72,4 % af den 3-beskyttede natur) Men vi har ikke det fulde billede af naturtilstanden i de 3-beskyttede naturområder og den nationale naturovervågning neddrosles til stadighed Referencer: Fredshavn et al. (2014) og Nygaard (2016).

8 Et kig i krystalkuglen Hvordan ser fremtiden ud for naturen?

9 Fremgang for enkelte arter, men + Odder, skovmår, ilder, de fleste arter af flagermus - De fleste arter af padder, sommerfugle, biller, laver, karplanter, mosser m.fl. Relativt få arter overvåges og for mange arter kan der ikke foretages en vurdering!

10 Fremtidsprognose for naturtilstanden: Forskerne spår, at situationen er den samme i 2026 selv om alle planlagte indsatser gennemføres i Natura 2000 områderne (Artikel 17-rapporteringen, 2014)

11 Det tegner dog lysere for skovene! Med naturpakken udlægges ha med biodiversitetsformål ud over de eksisterende ha

12 Hvad er Danmark forpligtet til? EU s biodiversitetsstrategi har et mål om at netto naturarealet opretholdes Overordnet FN mål om at standse tabet af biodiversitet og om muligt genoprette det tabte inden 2020 Intet direkte for/imod erstatningsnatur på EU/FN niveau

13 Hvor er politikerne på vej hen? Det er en kendt udfordring, at nogle naturarealer er små og mere udsat for randpåvirkning og derfor mindre egnede som levested for visse dyr og planter. Samtidig kan placering af eksisterende naturområder være en hindring for erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder i forhold til udviklingsprojekter samt for landmændenes drift og dermed motivation til at pleje naturen. Aftale om naturpakken, 2016

14 Aftaleparterne bag naturpakken er derfor enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur Der iværksættes en faglig udredning af, hvilke typer af 3-natur eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur. Der findes allerede i de gældende regler muligheder for i særlige tilfælde at nedlægge natur mod at udlægge erstatningsnatur i de tilfælde, hvor der opnås en klar forbedring af naturforholdene.

15 Det tyder på at Erstatningsnatur er kommet for at blive Udvidet ordning af hensyn til private erhvervsinteresser og kommunale udviklingsønsker Sigter på at øge landmænds motivation til at pleje natur! (?) En eventuel ny ordning skal sikre, at ny natur får samme kvalitet som det der nedlægges, og at der opnås en klar forbedring af naturforholdene (?)

16 Godt så! Men hvad kommer der ud af det? Erfaringer fra ind- og udland The science indicates that it is not feasible in the majority of circumstances to destroy biodiversity at site A and simply reinstate it at site B Dr. Phillip Gibbons, forsker, Australien.

17 Får vi mere natur? Bedre sammenhæng? Der er basis for at øge naturarealet og placere nye naturområder, der hvor de gavner naturen bedst -> Grønt Danmarkskort/truede arter Men det er ikke dokumenteret, at det sker -> udredning ud fra eksisterende erfaring er i gang Det kræver monitorering, planlægning og prioritering!

18 Udenlandske erfaringer viser at man ikke får monitoreret ordentligt før fjernelse af natur og efter etablering af ny natur. en dansk undersøgelse viser, at i (17 VVMredegørelser) 28 % af de undersøgte cases, der gennemføres overvågningstiltag. (DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Hvem har ansvaret før, under og efter? Hvad ser man efter? Er det den rigtige årstid? Tid på døgnet? Undersøges nok parametre? Er BASELINE på plads? Er kvaliteten af levestedet i orden efter 5 år? 10 år? 15 år?

19 Bliver naturkvaliteten bedre, eller mindst lige så god? et studie af udenlandske erfaringer gennemført af OECD viser, at man ikke får etableret natur svarende til den som fjernes. en dansk undersøgelse viser, at det typisk er arter af vilde dyr, der kompenseres for især flagermus, rådyr og padder. (OECD, 2013 og DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Hvornår har erstatningsbiotopen en tilstrækkelig kvalitet? Gavner det fx overdrevsnatur, at en anden naturtype kompenseres? Hvad med planter, mosser og laver, skal de ikke tilgodeses i erstatningsbiotopen? Der kan ikke opnås høj naturkvalitet alle steder! (jordbund, hydrologi, næringsstoffer)

20 Kan al natur erstattes? Pionerarter får gavn af ny natur Det tager lang tid at udvikle et komplekst økosystem med mange nicher (fx skov og biologisk overdrev) Naturarealer i ringe tilstand har også en biologisk funktion (trædesten for de dyr, der bevæger sig rundt i produktionslandskabet) Er den begrænsende faktor ringe kvalitet så kan en meget stor andel af de resterende levesteder indgå i puljen! Nedlægges natur i ringe kvalitet, vil megen vigtig hverdagsnatur forsvinde. Og det uden garanti for, at erstatningsnatur udlægges i nærheden af de borgere, der mister deres hverdagsnatur

21 Udenlandske erfaringer viser at afværge-hierarkiet kortsluttes, når man bare kan lave ny natur et andet sted: eks. USA Ét system, der gavner naturen: Sydafrika en dansk undersøgelse viser, at der kompenseres i højere grad, end der undgås men også at der ofte arbejdes på at minimere negative effekter. (OECD, 2013 og DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Afværge-hierarkiet: 1. Undgå negative effekter 2. Minimer negative effekter 3. Reparer negative effekter 4. Kompenser for negative effekter

22 Øges motivationen til at beskytte på naturen? Vanskeligt at få øje på, når der er så megen modstand mod blot at udpege arealer til Grønt Danmarkskort! Hvis natur med ringe kvalitet kan nedlægges, hvorfor så passe på natur, der ligger i vejen? Naturarealer i ringe kvalitet kan med de nuværende regler vokse ud af beskyttelsen der er meget begrænsede forpligtelser til at gribe ind Der kan komme et øget pres på kommunerne for at få afgørelser der viser, at et naturområde er af ringe kvalitet og dermed må nedlægges. Udvides mulighederne for at flytte på levesteder kan det blive vanskeligt at sige nej til private erhvervsinteresser ud fra et naturhensyn

23 Så hvor fører det os hen? Naturarealet i DK er det mindste blandt EU-landene -> derfor bør erstatningsnatur være absolut sidste udvej Ønskes en udvidet ordning for erstatningsnatur, bør det ske på et oplyst grundlag med afsæt i naturens behov, ud fra en kvalificeret naturplanlægning! - En faglig udredning af perspektiverne ved sådan en ordning i en dansk kontekst, herunder hvilke levesteder der kan nedlægges og erstattes med forventelig succes, på hvilke vilkår det kan ske, og hvilke kriterier, der skal anvendes for lokalisering af erstatningsnatur er et naturligt næste skridt.