Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0435 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0435 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 435 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2014 DA DA

2 Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede in 2014 I. Indledning Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blev oprettet ved forordning (EU) nr. 223/ med det formål at bidrage til at reducere de værste former for fattigdom i EU såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremangel. I henhold til forordningen kan FEAD bruges til at støtte de socialt dårligst stillede ved at sørge for mad, elementære forbrugsvarer som tøj, fodtøj og hygiejneartikler eller ved at arrangere sociale inklusionsaktiviteter. FEAD kan også bruges til at finansiere indsamling og uddeling af fødevaredonationer med henblik på bekæmpelse af fødevarespild. Det samlede tilgængelige beløb til FEAD er mio. EUR i løbende priser og tildelingerne til alle medlemsstaterne fremgår af bilag III til forordning (EU) nr. 223/2014. FEAD gennemføres i alle EU-medlemsstater i programmeringsperioden Den gennemføres via operationelle programmer, som Kommissionen har godkendt. Medlemsstaterne kan beslutte, hvordan de gør bedst mulig brug af midlerne ved at vælge at udvikle et operationelt program for fødevarer og/eller elementær materiel bistand (OP I) og/eller et operationelt program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer (OP II). Medlemsstaterne har også frihed til at bestemme målgrupperne, den type støtte, der ydes, og den geografiske dækning af deres programmer. Social inklusion af de socialt dårligst stillede personer er central for OP II, men det er også en vigtig del af OP I. Materiel bistand skal ydes sammen med ledsageforanstaltninger, som har til formål at fremme social inklusion for den endelige modtager 2 (f.eks. henvise dem til de relevante tjenester, tilbyde rådgivning om en alsidig kost og rådgive om budgetstyring). OP I imødekommer således de dårligst stilledes elementære materielle behov og hjælper dem desuden med at tage et skridt i retning af fornyet integration i samfundet. Medlemsstaterne samarbejder med partnerorganisationer om at gennemføre FEAD-programmerne. Disse organisationer, som kan være offentlige organer eller almennyttige organisationer, yder materiel bistand (OP I) eller opretter og står for de sociale inklusionsforanstaltninger (OP II) som beskrevet i programmerne. Dette samarbejde betyder, at fonden også støtter socialpolitisk kapacitetsopbygning i partnerorganisationerne. Ifølge overvågningsordningerne for fonden skal medlemsstaterne udarbejde en rapport om gennemførelsen af deres programmer og forelægge den for Kommissionen hvert år inden den 30. juni i det efterfølgende kalenderår. 3 Kommissionen vurderer gennemførelsesrapporterne og anmoder om 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af , s. 1). 2 I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 223/2014 er ledsageforanstaltningerne ikke obligatoriske i tilfælde, hvor fødevarer og/eller elementær materiel bistand udelukkende uddeles til de socialt dårligst stillede børn i børnepasningsfaciliteter eller lignende. 3 Artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 223/

3 nødvendigt den relevante medlemsstat om at foretage ændringer. 4 Kommissionen skal desuden forelægge et sammendrag af de rapporter, som medlemsstaterne har indsendt, for Europa-Parlamentet og Rådet i rimelig tid. 5 Dette sammendrag afspejler oplysningerne i gennemførelsesrapporterne for 2014 i den form, de blev accepteret af Kommissionen. 6 Det giver et generelt overblik over udviklingen i forhold til FEAD på EUplan og indeholder oplysningerne fra medlemsstaterne i overensstemmelse med strukturen i rapporterne. Værdierne for de fælles indikatorer findes i bilaget. II. Generel udvikling FEAD-forordningen blev offentliggjort i marts Forhandlingerne mellem medlemsstaterne og Kommissionen om indholdet af programmerne tog det meste af året. Startdatoen for støtteberettigelse blev fastsat til den 1. december 2013, 7 og aktiviteterne var derfor i gang, allerede inden nogle af de operationelle programmer blev vedtaget. Størstedelen af de operationelle programmer blev forelagt Kommissionen i begyndelsen af september Ved årets udgang var der blevet vedtaget i alt 25 programmer, mens de resterende tre (DE, SE, UK) blev godkendt i begyndelsen af Ved vedtagelsen af hvert program betalte Kommissionen desuden den relevante medlemsstat 11 % af programmets budget som forfinansiering. Dette gjorde det muligt at yde hastebistand til de dårligst stillede. Resultatet af programmeringen viste, at 24 medlemsstater havde valgt at gennemføre et OP I, mens fire havde valgt et OP II. De specifikke typer bistand, som medlemsstaterne valgte at yde, er: OP-type Type af bistand Medlemsstater OP I Fødevarer BG, EE, ES, FR, MT, PL, SI, FI, UK (9) OP I Elementær materiel bistand 8 AT, CY (2) OP I Fødevarer og elementær materiel bistand OP II Sociale inklusionsaktiviteter DE, DK, NL, SE (4) BE, CZ, IE, EL, HR, IT, LV, LT, LU, HU, PT, RO, SK (13) III. Gennemførelsen af de operationelle programmer I overensstemmelse med den ovenfor beskrevne udvikling anførte de fleste af medlemsstaterne i deres rapporter, at 2014 var dedikeret til udarbejdelsen af deres programmer, høringer med relevante parter og 4 Kommissionen kunne acceptere den sidste af medlemsstaternes rapporter for 2014 den 11. april Dette var afgørende for tidspunktet for vedtagelsen af denne rapport fra Kommissionen. 5 Artikel 13, stk. 9, i forordning (EU) nr. 223/ På tidspunktet for udarbejdelsen af dette sammendrag havde Det Forenede Kongerige endnu ikke indsendt en årlig gennemførelsesrapport. 7 Artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 223/ I artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 223/2014 defineres "elementær materiel bistand" som elementære forbrugsvarer af begrænset værdi og til personlig brug for de socialt dårligst stillede personer, f.eks. tøj, fodtøj, hygiejneartikler, skolematerialer og soveposer. 3

4 forhandlinger med Kommissionen. Processen med udarbejdelsen af programgennemførelsen omfattede også udpegelse af programmyndigheder (forvaltnings- og attesteringsmyndigheder) 9. Derudover påbegyndte nogle medlemsstater arbejdet med deres informationssystemer og holdt indledende drøftelser med de relevante interessenter om arten af den bistand, som skal ydes med finansiering fra FEAD. Da udgifter er støtteberettigede efter FEAD fra den 1. december 2013, viste rapporterne fra en række af de medlemsstater, som gennemførte OP I, at gennemførelsen af programmerne var påbegyndt i 2014 sammen med det forberedende arbejde. Der blev derfor rapporteret positive værdier for de fælles input-, output- og resultatindikatorer 10. I alt 13 medlemsstater (BE, CY, ES, FR, IT, LT, LU, LV, NL, PL, PT, RO og SI) forpligtede udgifter til operationer. Ved udgangen af 2014 udgjorde de samlede udgifter forpligtet til operationer 330,7 mio. EUR. Otte medlemsstater (BE, ES, FR, LT, RO, PL, PT og SI) var allerede begyndt at yde bistand i Der blev udbetalt i alt 95,9 mio. EUR i fem medlemsstater (BE, ES, FR, LT og RO) til operationer vedrørende fødevarer. Der blev også købt bistand i IT i 2014, men uddelingen begyndte først i Den tidlige dato for støtteberettigelse for udgifter og den høje forfinansiering i henhold til FEADforordningen gjorde det muligt for disse otte medlemsstater at opnå meget hurtige resultater. Medlemsstaternes tidligere erfaring med EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer, som blev gennemført indtil 2013, var også en medvirkende faktor til den tidligere lancering af programmerne. Der blev uddelt i alt ton fødevarer i 2014 af de ovennævnte otte medlemsstater, idet RO, FR og ES stod for henholdsvis 42,3 %, 28,8 % og 21,3 % af den uddelte mængde. Outputindikatorerne viser, at de uddelte produkter var meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, da nogle medlemsstater koncentrerede sig om en mindre række produktgrupper, og andre valgte en bredere vifte af fødevarer. FR var den eneste medlemsstat, der uddelte produkter fra alle syv kategorier af FEAD's fælles indikatorer. Alle otte medlemsstater uddelte fødevarer i form af pakker, mens to (BE, ES) også gav måltider til de endelige modtagere. Eksempler på indholdet af en fødevarepakke: BE: letmælk, dåselaks, makrelfilet i tomatsovs, oksekød, makaroni, kartoffelflager, flåede tomater, ærter og gulerødder, champignon, frugtcocktail, lys sirup, jordnøddeolie, marmelade, morgenmadsprodukter, vaniljebuddingpulver ES: fødevarer til voksne 2 kg ris, 2 kg linser, 2 liter mælk, 1 kg pasta, en pakke kiks (800 g), en dåse grønne bønner (780 g), en dåse syltede stegte tomater (500 g); babymad 4 dåser mælkeblanding (800 g), babymad på glas (8 pakker a 250 g hver) RO: 3 kg mel, 3 kg majsmel, pasta, 2 liter olie, 2 kg sukker, 12 stk. kødkonserves. 9 Artikel 31 i forordning (EF) nr. 223/ Som anført i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1255/2014 af 17. juli 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ved at fastlægge indholdet af de årlige og endelige gennemførelsesrapporter, herunder listen over fælles indikatorer (EUT L 337 af , s. 48). 4

5 I de fleste medlemsstater organiseres indkøb af bistand fra centralt hold, og bistanden leveres og uddeles derefter af partnerorganisationer. Da indkøbene skal foretages i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb, er det vigtigt, at de nationale myndigheder hurtigt og effektivt kan tilrettelægge indkøbsprocedurer for at sikre, at støtten uddeles regelmæssigt. I alt personer, heraf kvinder, anslås at have modtaget bistand fra FEAD i Det blev anslået, at omtrent en fjerdedel af modtagerne ( personer) var børn i alderen 15 år eller derunder, og at var 65 år eller ældre. Blandt modtagerne var der anslået personer med handicap, indvandrere, personer af udenlandsk herkomst (herunder flygtninge) og minoriteter og hjemløse. Antallet af personer, som FEAD støttede i 2014, overstiger allerede væsentligt den oprindelige prognose. I konsekvensvurderingen af forslaget til forordning om FEAD 11 blev det anslået, at fonden kunne støtte mellem 1,96 mio. og 2,13 mio. mennesker om året. Det skal bemærkes, at i overensstemmelse med kravene i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1255/2014 er de rapporterede værdier for de fælles indikatorer for antal personer, der modtager støtte fra FEAD, baseret på skøn fra partnerorganisationerne. Medlemsstaterne rapporterer, at de har ydet en række forskellige ledsageforanstaltninger sammen med uddelingen af fødevarer. Blandt disse var: rådgivning om tilberedning og opbevaring af fødevarer, rådgivning om personlig hygiejne (LT) henvisning til relevante sociale tjenester (BE og FR) individuel rådgivning og workshops om tilgængelige programmer til de endelige modtagere, sund livsstil og stresshåndtering (SI) psykologisk og terapeutisk støtte, madlavningsworkshops, undervisning i ernæring, håndtering af fødevarespild og forvaltning af et husholdningsbudget (PL). Ledsageforanstaltninger er en integreret del af gennemførelsen af OP I, og Kommissionen forventer derfor, at alle medlemsstaterne giver detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet, i deres rapport for Rapporterne fra de medlemsstater, som har valgt OP II, viser, at der kun er sket begrænset gennemførelse i Dette skyldes også den relativt sene vedtagelse af programmerne i SE og DE (kun i 2015). IV. Horisontale principper Koordination med ESF og med andre relevante EU-politikker 12 Spørgsmålet om koordination af den bistand, som ydes gennem FEAD og gennem ESF, blev allerede taget op i forbindelse med udarbejdelsen af programmet. Hver medlemsstat skulle i sit program beskrive, hvordan den foreslog at sikre en effektiv koordination. Hvor nogle medlemsstater fokuserede på at 11 SWD(2012) 350 final. 12 Artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) nr. 223/

6 forebygge dobbeltfinansiering, gik andre et skridt videre og udforskede mulighederne for supplerende aktiviteter. Det glæder Kommissionen meget. Generelt er der en klar afgrænsning mellem de aktiviteter, som er støtteberettigede under de enkelte fonde (AT og LT). Derudover har medlemsstaterne udviklet en række forskellige koordinationsmekanismer såsom delte forvaltnings- og kontrolsystemer til begge fonde, fælles udvælgelsesudvalg til projekter (LU) og rådgivningsgrupper, der kommer med forslag til, hvor støttemodtagerne kan samarbejde (PL). I ES opfordres de endelige modtagere af FEAD-programmer til at deltage i ESF's sociale inklusionsaktiviteter. Ligestilling, integrering af kønsaspektet og forhindring af forskelsbehandling 13 De fleste medlemsstater rapporterer om, hvordan de indarbejder ligestilling og ikkeforskelsbehandling i programmernes gennemførelsesregler. I de fleste tilfælde identificeres de dårligst stillede personer på grundlag af økonomiske kriterier, som forhindrer forskelsbehandling i adgang til støtte på grund af køn, oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering. Nogle medlemsstater (BG og MT) medtager også sociale kriterier (f.eks. familier med børn og enlige forældre), når de yder bistand. Derudover har visse lande udformet deres støtte således, at den opfylder behovene hos forskellige grupper af de dårligst stillede (AT tilbyder et udvalg af skoletasker til både drenge og piger). Den udvælgelsesproces i forbindelse med operationer, som anvendes i CZ og PT, er udformet specifikt til at sikre ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Og endelig spiller partnerorganisationer en vigtig rolle i forhold til at garantere ligestilling og ikkeforskelsbehandling, når der ydes støtte. I LV kan partnerorganisationer levere fødevarer og elementær materiel bistand på bopælen, hvis modtageren anmoder om dette. Klimatiske og miljømæssige forhold med henblik på reduktion af fødevarespild 14 De kriterier, som medlemsstaterne anvender til at udvælge fødevareprodukter, omfatter, at de er varige, lette at opbevare og har en lang holdbarhed, idet formålet er at reducere fødevarespild. LU kører også kampagner for at gøre opmærksom på fødevarespild hos fødevarebutikker og fremme donationer. PL fremmer indkøb af fødevarer pakket i miljøvenligt papir, da dette er et hurtigt nedbrydeligt og genanvendeligt materiale. Tilsvarende opfordrer fødevaredistributionsprogrammet i RO til at reducere papirforbrug og genbruge materialer. Bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer 15 Medlemsstaterne har indarbejdet sundheds- og fødevaresikkerhedsmæssige krav i specifikationerne for indkøb af fødevarer. De rådfører sig med partnerorganisationer, arbejdsmarkedets parter, kompetente myndigheder og eksperter om udvælgelse af fødevareprodukter til uddeling. BE har opdateret sin liste over produkter efter samråd med sundhedseksperter. LU har oprettet en platform, hvor der kan drøftes emner vedrørende ernæring, fødevaresikkerhed, ligestilling og ikkeforskelsbehandling med partnerorganisationer. IT har tilpasset listen over fødevareprodukter til regional kost, mens ES har udviklet sin liste over fødevarehjælp under hensyntagen til den nationale strategi for ernæring, fysisk 13 Artikel 5, stk. 11, i forordning (EU) nr. 223/ Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/ Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/

7 aktivitet og forebyggelse af fedme. I FR omfatter indkøbsproceduren smagsprøver af visse produkter for at sikre, at kvaliteten lever op til de krævede standarder for uddeling. I BG er et af kriterierne for udvælgelse af suppekøkkener til deltagelse i programmet, om de kan opfylde kravene til fødevaresikkerhed og bidrage til de endelige modtageres alsidige kost. I løbet af programmeringsperioden skal medlemsstaterne og Kommissionen overveje muligheden for at anvende FEAD til at finansiere friske fødevarer til de dårligst stillede og vurdere, om fonden har kapacitet til dette. V. Konklusion FEAD-programmerne blev udviklet med henblik på at opfylde det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom inden for grænserne af den støtte, som fonden kan yde. Programmerne er målrettet mod de grupper af personer, som er de mest vanskelige at nå og give dem øjeblikkelig støtte. Programmernes sociale inklusionsaspekt hjælper på den anden side med at integrere dårligt stillede personer i samfundet. Disse elementer af FEAD-programmerne fremhævede også fondens specifikke værdi den yder dedikeret støtte til en gruppe af mennesker, som måske ikke selv har direkte adgang til eller kan drage nytte af andre EU-finansieringsinstrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). FEAD-outputindikatorerne viser, at støtten allerede var nået ud til et stort antal mennesker i Samtidig betyder FEAD's beskedne budget i forhold til det store antal personer, som er i risiko for fattigdom (122,3 mio. mennesker i ), at dens bidrag til den overordnede indsats for at reducere fattigdom i EU er begrænset. Komplementaritet med andre instrumenter og foranstaltninger i EU og på nationalt plan er derfor vigtigt. Rapporterne for 2015 ventes at vise mere af FEAD-programmerne, som begynder at blive gennemført i et stigende antal medlemsstater. Dette ville også kunne ses i indsendelsen af betalingsanmodninger til Kommissionen og gennemførelsen af OP II. Kommissionens mål vil være at sikre, at rapporterne for 2015 indeholder omfattende og fyldestgørende oplysninger om, hvordan FEAD-programmerne blev gennemført i alle medlemsstater. Dette er afgørende for at få et præcist billede af gennemførelsen af fonden på EU-plan. FEAD er altid blevet betragtet som et enkelt forvaltet instrument, som kan løse sociale kriser. Derfor er reglerne for anvendelse af FEAD's midler blevet forenklet i forhold til dem, der gælder for ESIfondene. Om FEAD-aktiviteterne lykkes, afhænger af, om medlemsstaterne formår at holde gennemførelsesbestemmelserne enkle i hele programmeringsperioden og ikke indfører en administrativ byrde ud over kravene i rammelovgivningen for FEAD. 16 Datakilde: Eurostat.. 7