Fremskrivning af landvind
|
|
- Tina Iversen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende kapacitetsudbygning fremgår af regnearket med udvalgte forudsætninger, der kan findes på Notatet beskriver forudsætninger for kommercielle møller samt forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre. Det betyder, at forudsætninger vedr. husstandsmøller (dvs. møller med en kapacitet på mindre end eller lig med 25 kw) samt forsøgsmøller inden for de to nationale testcentre ikke medtages i dette notat. Fremskrivningen medtager: Faktisk udbygning og nedtagning som følge af det afholdte teknologineutrale udbud i 2018 Forventet udbygning og nedtagning som følge af de kommende teknologineutrale udbud i Forventet udbygning uden for udbud Forventet udbygning med forsøgsmøller som følge af de aftalte puljer i til forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre Forventet udbygning som følge af overgangsordning for landvindmøller Fremskrivninger der rækker helt frem til 2025, 2030 og længere er behæftet med væsentlig usikkerhed, uanset hvor detaljerede analyser der lægges til grund for forudsætningerne. Grundforløbet suppleres derfor med et sandsynligt udfaldsrum udarbejdet på baggrund af følsomhedsberegninger på de mest betydende parametre, i dette tilfælde møllernes levetid og udbygning med nye møller. I det følgende er forudsætninger og resultater beskrevet for perioden frem til Nedtagning af eksisterende møller Ved udgangen af 2018 var der ca møller (ca MW) i drift, hvilket fremgår af figuren herunder fordelt efter opstillingsår. Energistyrelsen Carsten Niebuhrs Gade København V T: E: ens@ens.dk Side 1/15
2 Bruttoudbygningen har i nogle perioder været høj mens den i andre perioder har ligget næsten helt stille. I perioden blev der i gennemsnit sat knap 430 møller (godt 320 MW) op årligt, mens der er i en efterfølgende periode fra næsten ikke blev sat nye møller op. De seneste 5 år er der i gennemsnit sat knap 70 møller (ca. 210 MW) op årligt. 15 % af de møller der er i drift i dag er 25 år eller ældre, mens hele 57 % er 20 år eller ældre. Af de møller, der er i drift i dag, udgør møller opstillet i perioden knap 65 %. Levetiden for denne gruppe af møller har således afgørende betydning for, hvornår den største nedtagning kan forventes at ske. Figur 1. Eksisterende møller på land (stk.). Hvad driver nedtagningen? Tidspunktet for hvornår en mølle tages ned afhænger af den økonomiske levetid. Når en mølle er ude af en given tilskudsordning er det forholdet mellem den forventede fremtidige markedspris på el og de forventede fremtidige omkostninger til drift og vedligehold, der afgør hvorvidt det kan betale sig at holde liv i møllen. Samtidig afhænger det af hvorvidt en mølle står i vejen for et fremtidigt mølleprojekt, da en stor del af møllerne netop tages ned for at gøre plads til nye møller (repower). En vigtig forudsætning for at møller tages ned er derfor, at der fortsat er mulighed for opstilling af nye møller. Side 2/15
3 Hvor gamle bliver møller opstillet til og med 2007? Energinet udarbejdede i foråret 2016 en analyse af levetiden for møller opstillet til og med Analysen viste, at der sandsynligvis kan være god økonomi i at holde liv i en stor del af møllerne, om end analysen er behæftet med betydelig usikkerhed. I analysen arbejdes med fire møllekategorier med hver deres levetid, jf. tabellen herunder. Tabel 1. Estimeret levetid ifølge Energinets analyse "Nedtagning af gamle landmøller" (hovedforløb). Kategori Kapacitet (kw) Fuldlasttimer (h) Estimeret levetid (år) 1 <600 < < < Energinets analyse har været udgangspunkt for forudsætninger om levetid i Energistyrelsens fremskrivninger siden De til fremskrivningen anvendte modeller regner på mølleårgange. Med udgangspunkt i resultaterne i tabellen ovenfor er der derfor beregnet vægtede levetider pr. mølleårgang for de møller, der stadig er i drift, og som er opstillet til og med Figurerne herunder viser hvordan møller opstillet til og med 2007 fordeler sig på de fire kategorier i Energinets analyse samt de af Energistyrelsen beregnede vægtede levetider for hver mølleårgang. 1 (Analyse - Nedtagning af gamle landmøller (2016)). Side 3/15
4 Figur 2. Møller opstillet til og med 2007 fordelt på opstillingsår og kategorier (stk.). Figur 3. Vægtet levetid for møller opstillet til og med 2007 fordelt på opstillingsår (år). På baggrund af resultaterne i ovenstående figur er mølleårgangene grupperet, og der regnes med levetiderne i tabellen herunder. At regne med særskilte levetider for hver enkelt mølleårgang, kan signalere en præcision, der ikke nødvendigvis harmonerer med virkeligheden, da Energinets analyse som nævnt er behæftet med en vis usikkerhed. Derfor er det i forhold til fremskrivningen valgt at gruppere mølleårgangene. Side 4/15
5 Da de anvendte forudsætninger er behæftet med en vis usikkerhed og samtidig har stor betydning for udviklingen frem mod 2030, suppleres grundforløbet med et sandsynligt udfaldsrum. Energinets analyse er i høj grad baseret på dialog med branchen, hvis forventninger til fremtiden i vid udstrækning påvirkes af det aktuelle elprisniveau. Siden analysens udarbejdelse er elpriserne steget, hvilket kan trække i retning af længere levetider. Samtidig viser en opgørelse over nedtagne møller siden 2012, hvor den seneste skrotningsordning ophørte, en kortere levetid, hvilket kan trække i retning af kortere levetider. Der er således faktorer der trækker i begge retninger i forhold til forudsætninger om levetid i grundforløbet. Tabel 2. Antal og alder på nedtagne møller siden Antal (stk.) Gennemsnitlig levetid (år) Udfaldsrummet baseres på baggrund heraf på en simpel tilgang med plus/minus 2 år i forhold til forudsætningerne i grundforløbet, jf. tabellen herunder. Tabel 3. Levetider for møller opstillet til og med 2007 (år) Grundforløb Kortere levetid Længere levetid Hvor gamle bliver møller opstillet fra 2008 og frem? Levetiden for møller opstillet efter 2007 baseres på seneste vurderinger i Energistyrelsen og Energinets Teknologikatalog. Det betyder, at der for møller opsat fra 2008 og frem regnes med levetiderne i tabellen herunder, hvor både forudsætninger for grundforløb og udfaldsrum fremgår. Det bemærkes, at levetiderne i teknologikataloget er tekniske levetider, som i praksis kan afvige fra økonomiske levetider. Side 5/15
6 Tabel 4. Levetider for møller opsat 2008 og frem (år) Grundforløb Kortere levetid Længere levetid Udvikling frem mod 2040 På baggrund af ovenstående forudsætninger fås udviklingen frem mod 2040 som vist på figurerne herunder. På grund af de store mølleårgange opstillet i perioden vil der med en markedsdrevet udvikling 2 være en relativ flad udvikling frem mod midt 2020 erne, hvorefter den største nedtagning kan forventes at finde sted. Figur 4. Udvikling frem mod 2040, Grundforløb (stk.). 2 Med en markedsdrevet udvikling menes en udvikling, der ikke er påvirket af politisk fastsatte virkemidler til reduktion af antal møller, eksempelvis en skrotningsordning eller et krav om at der kun kan stilles nye møller op hvis der samtidig nedtages nogle gamle møller. Side 6/15
7 Figur 5. Udvikling frem mod 2040, Grundforløb og udfaldsrum (stk.). Ændringer fremadrettet Da Energinets analyse er foretaget i 2016, planlægger Energistyrelsen at igangsætte en opdateret analyse af forventede levetider for eksisterende møller. Analysen forventes at indeholde en vurdering af omkostninger ved de større og mindre reparationer, der må forventes at komme når møllerne bliver 20/25/30 år. Som før nævnt afhænger levetiden også af hvorvidt en mølle står i vejen for et fremtidigt mølleprojekt. Det betyder, at en del af møllerne i praksis kan forventes at have kortere levetid end levetiderne beskrevet ovenfor, da der også kan være god økonomi i at sælge møller til de udviklere, der ønsker at opstille nye møller. Energinets analyse tager ikke højde for, at en del af møllerne derfor potentielt har en levetid, der er kortere end de levetider, der fremgår af tabellen ovenfor. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et analytisk grundlag for at forudsætte hvor stor en del af møllerne, der lever kortere, og det er dermed ikke muligt her at foretage en korrektion af levetiderne i Energinets analyse. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at sige noget om den gennemsnitlige alder på de møller, der er nedtaget siden 2012, hvor den seneste skrotningsordning ophørte, men ikke noget om årsagerne. Årsagerne er dog nødvendige at kende, for at kunne lave vurderingen af forventet levetid for de møller, der fortsat er i drift. Energistyrelsen vil derfor ligeledes igangsætte en analyse af årsager til nedtagning af møller siden 2012, for derved at kunne lave en opdateret analyse af forventede levetider. Side 7/15
8 Opsummering Til fremskrivningen anvendes levetiderne i tabellen herunder. Tabel 5. Levetider for møller opsat 2008 og frem (år) Grundforløb Kortere levetid Længere levetid For at forbedre analysegrundlaget for fastsættelse af forudsætninger om levetiden for eksisterende møller planlægges to analyser: 1. Opdatering af Energinets nedtagningsanalyse fra Udarbejdelse af analyse af årsager til nedtagning af møller siden Udbygning med nye møller Udbygning med nye møller forventes at ske enten via de teknologineutrale udbud, eller på markedsvilkår, herunder med aftaler om afsætning af hele eller dele af produktionen i såkaldte PPA er. Hertil kommer udbygning med forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre. Hvad driver udbygningen? Historisk set har udbygningen været drevet af kommunernes planlægning og af de skiftende tilskudssystemer. Det har betydet en gennemsnitlig udbygning med knap 70 møller (ca. 210 MW) årligt de seneste 5 år inklusiv forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre. Også fremadrettet vil lokaldemokratiet i kommunerne have afgørende betydning for udbygningen, da forudsætningen for at kunne opstille nye møller på land er en vedtaget lokalplan. Dertil kommer, at udvikling af et vindmølleprojekt tager tid, ikke mindst i forhold til lokalisering og godkendelse af arealet 3. Hvad bliver udbygningen på kort sigt, ? På nuværende tidspunkt er der identificeret 9 projekter med en vedtaget lokalplan. De 9 projekter består af 126 møller eller ca MW 3 Sammenlagt tager processen 5-7 år, før vindmøllen leverer strøm til nettet, jf. Dansk Energis VE Outlook 2019 side 12 ( ). Side 8/15
9 afhængig af endeligt valg af møllemodel. 3 projekter (hvoraf et af projekterne er en del af et større projekt) bestående af 40 møller eller 165 MW vandt i det teknologineutrale udbud i De øvrige 6 projekter bestående af 86 møller eller ca MW forventes også at blive realiseret, da de er så langt i planlægningsprocessen og allerede har afholdt en del udviklingsomkostninger. Realiseringen forventes at ske enten via de kommende teknologineutrale udbud, alternativt på markedsvilkår med PPA er. Hertil skal lægges et projekt ved Odder (3 møller og samlet 6 MW), der etableres på overgangsordningen for mindre projekter, der har været fanget i klagenævn og derfor ikke kunne nå at blive etableret på den gamle 25- øreordning. De vedtagne projekter antages etableret i perioden svarende til udbygningen i tabellen herunder. Herudover forventes udbygget med forsøgsmøller svarende til de aftalte puljer for årene , med etablering i Tabel 6. Udbygning ekskl. forsøgsmøller uden for testcentre. Stk. MW , Tabel 7. Udbygning med forsøgsmøller uden for testcentre Stk. MW Hvad bliver udbygningen på længere sigt efter 2021? Udbygningen på længere sigt er forbundet med væsentlig usikkerhed. Hvor lave budpriserne bliver i de teknologineutrale udbud og hvor mange projekter der realiseres uden for udbud er svært at spå om. Det vurderes, at de projekter som deltager i udbuddene, men ikke vinder, vil med overvejende sandsynlighed blive realiseret på anden vis, da de har været længe undervejs og allerede har afholdt en del udviklingsomkostninger. I forhold til de teknologineutrale udbud i forventede man i forbindelse med energiaftalens indgåelse, at udbuddene ville resultere i en 4 Der er antaget en ligelig fordeling mellem 3,6 MW, 4,2 MW og 4,3 MW møller. 5 Antal kendes ikke endnu. Antaget gennemsnitligt 5 MW pr. mølle. Side 9/15
10 årlig udbygning på ca. 215 MW landvindækvivalenter. Heri indgik en forventning om en faldende støttesats fra ca. 10 øre/kwh i 2020 til ca. 5 øre/kwh i 2024 (vind og sol). Hvis priserne bliver lavere, som udbuddet i 2018 kunne indikere, vil der samlet set kunne forventes en noget større udbygning med vind og sol. Det bemærkes dog, at man ikke ud fra en enkelt udbudsrunde kan konkludere at dette så er det nye niveau. Samtidig er kommunernes planlægning afgørende for hvor mange projekter, der godkendes og dermed potentielt kan realiseres. De seneste 5 år har kommunerne som nævnt fundet plads til knap 70 møller eller 210 MW årligt. Teknologiudviklingen, der går i retning af stadig større møller, gør det sværere at finde egnede placeringer og kan øge modstanden. Samtidig vil de med energiaftalen aftalte elementer om indførelse af salgsoption og fondskonstruktion gøre det mere attraktivt for kommunerne at planlægge for nye projekter ligesom det kan reducere modstanden. Herudover sker der i øjeblikket en konsolidering i markedet, hvor aktørerne samler sig i større selskaber, hvor udbygningen historisk har været præget af små selskaber. Det betyder, at udbygningen må forventes at kunne fortsætte på trods af indførelse af konkurrence. Markedet for PPA er er ikke på nuværende tidspunkt velbelyst, hvilket medfører en usikkerhed i forhold til potentialet for projekter med denne form for finansiering. En yderligere afdækning af markedet for PPA er vil indgå i konsolideringen efter dette års fremskrivning. Med teknologineutrale udbud, PPA er og den forventede elprisudvikling for øje vurderes det rimeligt, at antage en udbygning, svarende nogenlunde til den historiske udbygning de seneste 5 år, svarende til den udbygning lokaldemokratiet i kommunerne har kunnet finde plads til. Fra 2025 er der endnu ikke aftalt udbud og udbygningen og den fremskrevne udvikling er derfor baseret på forventningerne til PPA er, elprisudviklingen og teknologiudviklingen. Med forventning om fortsat teknologiudvikling og stigende elpriser i markedet samt meldinger fra industri og aktører vurderes det ikke usandsynligt at antage, at udbygningen efter 2025 kan fortsætte på samme niveau, som i perioden til Dog vil udviklingen i denne periode være forbundet med betydelig større usikkerhed. Den fortsatte teknologiudvikling mod stadig større møller, samt at det med energiaftalen bliver muligt at opstille tidssvarende og dermed højere møller end de nuværende max 150 meter betyder, at de møller der forventes opstillet i fremtiden har en gennemsnitlig større kapacitet pr. mølle end Side 10/15
11 historisk. På baggrund heraf antages der i grundforløbet en fremtidig udbygning med 55 møller årligt til 2025, 50 møller årligt i og derefter 45 møller årligt. Det giver en årlig udbygning målt i MW på 220 MW til 2025 og 225 MW derefter. Udbygningen rummer både kommercielle møller samt forsøgsmøller og samles under et, da størrelsen af de aftalte puljer til forsøgsmøller i endnu ikke er fastlagt. Tabel 8. Årlig udbygning efter 2021 inkl. forsøgsmøller uden for centre. MW pr. mølle Stk. MW , , og frem 5, Da de anvendte forudsætninger er behæftet med stor usikkerhed og samtidig har stor betydning for udviklingen frem mod 2030, suppleres grundforløbet med et sandsynligt udfaldsrum. Som øvre udbygningsforløb antages en udbygning på 70 møller årligt svarende nogenlunde til den historiske udbygning de seneste 5 år målt i antal møller. Som nedre udbygningsforløb antages en udbygning på 40 møller årligt til 2025 svarende nogenlunde til udbygningen i 2014, der var det år med lavest udbygning de seneste 5 år. Efter 2025, hvor der ikke længere er aftalt afholdelse af teknologineutrale udbud, er udviklingen langt mere usikker og der er risiko for at udbygningen går mere eller mindre i stå. Efter 2025 antages et nedre udbygningsforløb på 10 møller årligt svarende nogenlunde til den gennemsnitlige udbygning i perioden , der var historisk lav. Udvikling frem mod 2040 På baggrund af ovenstående forudsætninger fås udviklingen frem mod 2040 som vist på figurerne herunder. Side 11/15
12 Figur 6. Udvikling frem mod 2040, Grundforløb (stk.). Figur 7. Udvikling frem mod 2040, Grundforløb og udfaldsrum (stk.). Side 12/15
13 Samlet udvikling i antal og MW frem mod 2040 På baggrund af ovenstående forudsætninger om nedtagning og udbygning fås udviklingen frem mod 2040 som vist på figurerne herunder. Udfaldsrummet er beregnet ved at kombinere kortere levetid med mindre udbygning og længere levetid med større udbygning for at vise ekstremerne af de anvendte forudsætninger. I praksis er der en vis sammenhæng mellem levetid og udbygning, således at kortere levetid måske snarere vil hænge sammen med større udbygning. Figur 8. Samlet udvikling frem mod 2040, Grundforløb (stk.). Figur 9. Samlet udvikling frem mod 2040, Grundforløb og udfaldsrum (stk.). Side 13/15
14 Figur 10. Samlet udvikling frem mod 2040, Grundforløb og udfaldsrum (MW). Elproduktion Forventet elproduktion beregnes på baggrund af forudsætninger om årlige fuldlasttimer. For møller idriftsat til og med 2018 anvendes observerede årlige fuldlasttimer, der er normeret ift. et normalt vindår og afrundet til nærmeste 50. Så vidt muligt er anvendt et gennemsnit af årene For møller idriftsat senere end 2008 er anvendt et gennemsnit af så mange år som muligt. Der skelnes mellem møller idriftsat før 2008, møller idriftsat i perioden og møller idriftsat Ligeledes skelnes mellem møller i Østdanmark og Vestdanmark. For møller idriftsat fra 2019 og frem baseres årlige fuldlasttimer på seneste vurderinger i Energistyrelsen og Energinets Teknologikatalog 6 og der skelnes ikke mellem møller i Østdanmark og Vestdanmark. Fuldlasttimer for nye møller er i sagens natur behæftet med en vis usikkerhed, især da dagens møller sandsynligvis ikke er identiske med de møller, der sættes op i fremtiden, da teknologien er under konstant udvikling. Desuden er det sværere for landvind end havvind at vurdere hvor præcist de fremtidige møller stilles op og dermed hvad vindforholdene og fuldlasttimerne er. De anvendte forudsætninger fremgår af tabellen herunder. 6 For møller opstillet som følge af de teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 er der udarbejdet en særskilt vurdering med udgangspunkt i konkrete projekter. Vurderingen viser, at fuldlasttimerne for disse er på samme niveau som data i teknologikataloget. Side 14/15
15 Tabel 9. Årlige fuldlasttimer for eksisterende og nye møller på land (timer). Før og frem Østdanmark Vestdanmark Danmark Udvikling frem mod 2040 På baggrund af ovenstående forudsætninger fås udviklingerne frem mod 2040 som vist på figuren herunder. Figur 11. Samlet udvikling frem mod 2040, Grundforløb (TWh). Side 15/15
Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereStatus for vindkraftudbygningen i Danmark
Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereStatus for vindkraftudbygningen i Danmark
Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereDansk udbygning med vindenergi 2014
MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede
Læs mereOpfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018
Opfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018 Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 30. maj 2018 J nr. 2017-1188 Energistyrelsen har sendt et udkast til
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne
Læs mereNotat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget
Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt
Læs mereVindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016
Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land
Læs mereAnalyse: Nedtagning af gamle landmøller. 1. Baggrund. 10. maj 2016 CVT/DGR
Analyse: Nedtagning af gamle landmøller 1. Baggrund Levetiden for den gamle landmøllekapacitet har stor betydning for Energinet.dk, da gamle landmøller stiller specielle eltekniske krav, som der skal tages
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereHøringssvar til Analyseforudsætninger til Energinet 2018
Høringssvar til Analyseforudsætninger til Energinet 2018 Dato:12-10-2018 Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens udkast til Analyseforudsætninger
Læs mereRetningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd
Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i
Læs mereLandvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables
Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet
Læs mereHvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?
Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk
Læs mereStatus for vindkraftudbygningen i Danmark
Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereSolcellestatistik for 4. kvartal 2018
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 189 Offentligt Solcellestatistik for 4. kvartal 2018 Kontor/afdeling ERE 1. Introduktion Kvartalsstatistikken redegør for den samlede udbygning
Læs mereEnergiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov
Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereNuværende danske støtteordninger til vedvarende energi
December 2017 Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi Indhold 1 Overblik over støtteordninger... 2 2 Støtteordning for
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge
Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 26. september 2016. 1. Introduktion
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 94 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 94 Offentligt Solcellestatistik for november 2017 1. Introduktion Månedsstatistikken redegør for den samlede udbygning med solcelleanlæg
Læs mereSolcellestatistik for januar 2018
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 167 Offentligt Solcellestatistik for januar 2018 Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 7. februar 2018 J nr. 2014-1453 /MMAD 1.
Læs mereUdvikling Ny Overgaard
Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereHøring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller
Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker
Læs mereStatus for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. sam EPU alm. del - Bilag 74,MPU alm. del - Bilag 103 Offentligt Notat af 17. januar 2008 Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 274 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 274 Offentligt Solcellestatistik for maj 2017 1. Introduktion Månedsstatistikken redegør for den samlede udbygning med solcelleanlæg fordelt
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereUdbud for vind og sol Rasmus Zink Sørensen Energistyrelsen
Udbud for vind og sol 2018-2019 Rasmus Zink Sørensen Energistyrelsen Energistyrelsen 7. november 2017 Side 1 1. Proces for udbud 2. Udbudsbetingelser 3. Harmonisering af vind og sol 4. Forsøgsmøller 5.
Læs mereDEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby
DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor
Læs mereFremskrivninger, teknologier og projekter
29. November 2018 Fremskrivninger, teknologier og projekter Systemanalyses opgaver Igangværende relaterede projekter: -Temaanalyse -Udvidelse af teknologikatalog -Elmarkedsundersøgelse for el-lagre Teknologi
Læs mereF AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G
F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereBaggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereNotat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet
Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj
Læs mereLandvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign
Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign Dato: 09.05.2017 Vindmølleindustrien anviser den billigste vej ud af tilskudsæraen. Frem mod 2025 kan der spares 650 mio. kr. for statskassen med
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereSEBRs udvikling af Ny Overgaard
SEBRs udvikling af Ny Overgaard - til Randers Kommune, MTU 16 december 2016 26 stk. SE Blue Renewables vindmøller ved Overgaard RK MTU besluttede i november 2016 at igangsætte planlægning af det anmeldte
Læs mereAnalyseforudsætninger til Energinet
Analyseforudsætninger til Energinet - høringsudgave Offentlig præsentation 10. oktober 2018 Side 1 Indhold Status og tidsplan Tilgang Resumé af hovedindhold og følsomheder Side 2 Rammerne for AF fremover
Læs mereØkonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler
Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten. Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller
Indsats i Borgmesterpagten Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller RUC, September 2017 Side 1 Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereNOTAT. Notat status for vindmølleplanlægningen. Dato:
Side 1/10 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: ØK 01.02.00-P20-7-14 Notat status for vindmølleplanlægningen Dato: 01-12-2014 Dette notat har til formål, at give indblik i status for planlægningen for nye vindmølleprojekter
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Solcellestatistik oktober 2016 1. Introduktion og opsummering af udviklingen siden sidste månedsstatistik Månedsstatistikken
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereAnalyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR
Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR Indholdsfortegnelse 1. Formål og opsummering... 2 1.1 Opsummering af resultater... 3 1.2 Opsummering af metoder og begrænsninger...
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mere2. Uudnyttede midler Afregningsform Fastholdelsesbod Vilkår for folkelige andelsselskaber solcellelav...
Opfølgning på markedsdialog om udbudsbetingelser for soludbud 2018 Kontor/afdeling ERE Dato 11. april 2018 J nr. 2017-5999 Energistyrelsen har sendt et udkast til udbudsbetingelser for udbud af pristillæg
Læs mereGodkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter
Punkt 16. Godkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter 2018-063857 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, lokalplan
Læs mereDiskussionsoplæg om VE-støtte. 1. Indhold. 2. Hovedkonklusioner. ENK/4/5.b. 1. Indhold Hovedkonklusioner... 1
ENK/4/5.b 6. oktober 16 Diskussionsoplæg om VE-støtte 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Hovedkonklusioner... 1 3. Ramme fra Energikommissionens kommissorium... 2 4. Situationen i dag... 2 5. Præmisser for
Læs mereTil Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering Orientering om status på HOFOR's havvindmøllestrategi
Læs mereElprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 24. april 218 J nr. 218-xx Elprisstatistik andet halvår 217 Erhverv I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte
Læs mereIndhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014
FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.
Læs mereAftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1
Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
Læs mereVejledning til nye regler om nettilslutning af vindmøller og solceller
Vejledning til nye regler om nettilslutning af vindmøller og solceller Baggrund for de nye regler De nye regler om nettilslutning fremgår af VE-bekendtgørelsen og er en udmøntning af stemmeaftale af 26.
Læs mereAnalyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses
INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereWorkshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk
Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereEfterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen
Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereNotat om teknologiomkostninger for havvind, baggrund for opdatering af CAPEX og OPEX i Teknologikatalogets
Notat om teknologiomkostninger for havvind, baggrund for opdatering af CAPEX og OPEX i Teknologikatalogets dataark. Kontor/afdeling Energistyrelsen: Energiressourcer, Systemanalyse Energinet.dk: Forskning
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereRAPPORT, SEPTEMBER 2017
RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereØkonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz
Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mere31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereHøringssvar fra Danmarks Vindmølleforening
15. december 2017 Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt
Læs mereVarmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases
Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mere