2017 Landdistrikts politik
|
|
- Vibeke Brodersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landdistriktspolitik 2017
2 FORORD BAGGRUNDEN FOR EN REVISION AF LANDDISTRIKTS-POLITIKKEN... 5 indhold FAKTA OM IKAST-BRANDE KOMMUNE... 6 Befolkningen... 7 Befolkningsprognosen i IKAST-BRANDE KOMMUNES STRATEGI INDSATSOMRÅDER Bosætning og erhverv Udfordringer Mål Handlinger Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed Udfordringer Mål Handlinger Kultur- og fritidsaktiviteter Udfordringer Mål Handlinger Natur og landskab Udfordringer Mål Handlinger Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Udfordringer Mål Handlinger... 26
3 forord I Ikast-Brande Kommune bor ca. 1/3 af befolkningen i landsbyer eller landdistrikter. Med denne landdistriktspolitik vil vi signalere vigtigheden af fortsat at understøtte udviklingen i disse områder. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at bosætte sig i en landsby eller i et landdistrikt i Ikast-Brande Kommune. Det kan være ønsket om at bo et sted med tryghed og nærhed, det kan være ønsket om nærhed til job, familie eller naturen, det kan være på grund af et aktivt foreningsliv eller det kan være ønsket om noget helt fjerde. De små lokalsamfund rummer hver især en helt særlig identitet. Ofte kan denne identitet være svær at sætte ord på, men virker som en usynlig sammenhængskraft, der binder hvert lokalsamfund sammen. Det er den sammenhængskraft, som landsbyerne og landdistrikterne fortsat skal arbejde på at opretholde og udbygge. Tendensen er, at befolkningstallet er faldene i nogle landsbyer og landdistrikter, og måske er det ikke alle landsbyer, der skal overleve på sigt. Som kommune vil vi gerne hvis Planloven tillader det være med til at omdanne nogle landsbyer, sådan at de trækkes væk fra de større veje, og på den måde får et helt nyt udtryk. Landdistriktspolitikken indeholder en række indsatsområder, som skal understøtte udviklingen i landsbyerne og landdistrikterne. Ikast-Brande Kommune er begunstiget ved at have en række aktive landsbyer og landdistrikter, og fremtidige initiativer skal fortsat fødes og igangsættes i landsbyerne og landdistrikterne, sådan at ejerskabet og engagementet opretholdes. Både Landdistriktsrådet, LAG-bestyrelsen og Ikast-Brande Kommune er aktive i forhold til at skabe udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter, men det kan ikke gøres uden de mange frivillige, som også giver en stor hånd med, når initiativer og aktiviteter skal gennemføres. Med dette store engagement er landsbyerne og landdistrikterne godt rustet til fremtidens udfordringer. Carsten Kissmeyer Borgmester Preben Christensen Formand for Erhvervskontaktudvalget Baggrunden for en revision af landdistrikts-politikken Byrådet i Ikast-Brande Kommune har stort fokus på betydningen af en fortsat positiv udvikling af bæredygtige og aktive landsbyer og landdistrikter i kommunen. Det er i landdistrikterne en stor del af befolkningen bor. Ikast-Brande Kommune fik udarbejdet sin første landdistriktspolitik i En landdistriktspolitik som blev udarbejdet i tæt samarbejde med Landdistriktsrådet i Ikast-Brande, LAG-bestyrelsen og andre interessenter i kommunen. Gennem de seneste seks år er mange ting igangsat i landsbyerne og landdistrikterne og mange ting er nået. Derfor har Erhvervskontaktudvalget ønsket at foretage et eftersyn af landdistriktspolitikken for at sikre, at vi til stadighed har en opdateret politik, som både landsbyer, LAG-bestyrelse og Byrådet kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes udvikling af såvel landsbyer som landdistrikter. I den dialog som har været mellem Erhvervskontaktudvalget og Landdistriktsrådet har det stået klart, at de oprindelige indsatsområder fra den tidligere landdistriktspolitik fortsat er gældende og giver en god retning for, hvordan og i hvilken retning landsbyerne og landdistrikterne skal udvikle sig. Derfor arbejdes der fortsat med indsatsområderne: Bosætning og erhverv infrastruktur/ kollektiv trafik og trafiksikkerhed Kultur- og fritidsaktiviteter natur og landskab lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber 4 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 5
4 Fakta om Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune havde 1. kvartal indbyggere. Omkring 1/3 bor i landsbyer og mindre bebyggelser: 17,0 pct. bor i landområder og landsbyer op til 200 indbyggere 8,2 pct. bor i landsbyer mellem 200 og 1000 indbyggere 74,8 pct. bor i byer med mere end indbyggere (Danmarks Statistisk) En landsby defineres som en bebyggelse på mellem 200 og indbyggere. Ud fra den definition er der otte landsbyer i Ikast-Brande Kommune Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup og Tulstrup. Dertil kommer en række mindre bebyggelser, som har under 200 indbyggere. Disse landsbyer og mindre bebyggelser samt deres opland er alle omfattet af landdistriktspolitikken, og benævnes i det følgende alle som landsbyer - Christianshede St. By, Drantum, St. Thorlund, Munklinde, Smedebæk, Bording Kirkeby, Stubkær, Faurholt, Moselund, Klode Mølle, Boest og Krondal. Befolkningen Set over de seneste år har befolkningstallet i kommunens landsbyer og landdistrikter generelt været stabilt. Dog oplevede kommunens landsbyer og landdistrikter et fald i befolkningstallet fra Samme tendens ser vi hvis vi kigger på de seneste par år. Fra 2010 har landsbyerne og distrikterne oplevet et fald i befolkningstallet på samlet 3,7 pct. Stigningen i befolkningstallet i hele Ikast-Brande Kommune steg 1,2 pct. i samme periode. Befolkningsprognosen i 2025 Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser en befolkningstilvækst i Ikast- Brande Kommune på 2 pct. frem til Dette betyder, at der i 2025 vil være ca indbyggere i kommunen. Den største befolkningstilvækst vil ske i aldersgruppen år, som vil stige med ca. 60 pct. i Faktisk vil 11,2 pct. af befolkningen i Ikast-Brande Kommune være 75 eller over i 2025, mod 7,5 pct. i dag. Derimod vil der blive ca. 8 pct. flere børn i aldersgruppen 0-4 år, hvorimod de 5-24-årige vil falde markant med ca. 7 pct. Selvom at befolkningsprognosen for kommunen stiger i 2025, falder den knap 2 pct. i landsbyerne og landdistrikter i samme periode. Det er især i de mindre landsbyer hvor vi ser dette fald, og i 2025 vil der bo knap 9 pct. færre i de mindre landsbyer og deres opland. Til sammenligning vil de otte største landsbyer opleve en stigning på knap 4 pct. i befolkningen, hvorimod oplandet til landsbyerne forventes at falde med ca. 9 pct. Tilsammen betyder dette at der i 2025 vil bo de samme antal personer i landsbyerne og deres opland som i dag, men hvor de største landsbyer bliver større og de mindste bliver mindre (Befolkningsprognose - Ikast-Brande Kommune - trukket fra Danmarks Statistik). Dette skyldes primært en stigning på 2,7 pct. i de 8 største landsbyer og en stigning i befolkningen på 2,8 pct. i byerne. De mindre landsbyer og distrikter derimod har haft en nedgang på 6,4 pct. (Danmarks statistik) 6 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 7
5 Kommunens vision for landsbyerne er: Landsbyerne er blandt de førende i Danmark i forhold til at udvikle og involvere sig. De fremstår som attraktive, aktive og bæredygtige landsbyer præget af ildsjæle og fællesskaber. Ikast-Brande Kommunes Strategi 2020 Byrådet i Ikast-Brande Kommune har i 2014 udarbejdet Strategi 2020, som sætter en ambitiøs retning for kommunens arbejde frem mod Målene prioriterer og sætter en kurs for arbejdet i kommunen. Der er i Strategi 2020 formuleret 8 visioner og 23 mål. En af visionerne (Vision 2) omhandler landsbyerne: Mål 2.1: IBK understøtter aktive og bæredygtige landsbyer præget af ildsjæle og fællesskaber. Mål 2.2: IBK gennemfører i samarbejde med landsbyerne et pilotprojekt vedr. etablering af landsbyklynger i Mål 2.3: IBK arbejder - såvel internt som ift. de nationale myndigheder - for bevarelse af erhverv og arbejdspladser i landdistrikterne; herunder finansieringsmuligheder. Mål 2.4: IBK fortsætter sin aktive indsats for at fremme landsbyernes forskønnelse. Den væsentligste forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling i landsbyerne er, at der er aktivitet. Det er ildsjælene og de aktive borgere, der skaber gode rammer for fællesskab og trivsel. indsatsområder Bosætning og erhverv I Ikast-Brande Kommune findes en række forskellige landsbyer, hver med deres kendetegn. Landsbyerne har andre kvaliteter og giver andre muligheder end byerne. I landsbyerne er fællesskabet og det nære miljø væsentlige faktorer for borgernes trivsel. Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter i Ikast-Brande Kommune fremstår attraktive og som livskraftige alternativer til byer som Ikast og Brande. Ikast-Brande Kommune understøtter aktive og bæredygtige landsbyer, præget af ildsjæle og fællesskaber. Erhvervsudviklingen skal ske i de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at nogle landdistrikter primært skal fungere som bosætningsområder, hvor der i andre landdistrikter aktivt skal arbejdes for at udvikle og udnytte uudnyttet erhvervspotentiale. Planlovens landzoneregler er med den nye Planlov blevet mere fleksible, så der er bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Det er nogle muligheder, som skal udnyttes i Ikast-Brande Kommune. 1 8 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 9
6 BOSÆTNING OG ERHVERV Udfordringer Nedslidte og nedrivningsværdige huse som skæmmer landsbyerne Manglende attraktivitet i visse landsbyer blandt andet på grund af gennemgående veje og lignende Manglende omdannelse af landbrug Lånemulighederne er begrænsede Mål Befolkningstallet i landdistrikterne skal opretholdes. Ikast-Brande Kommune vil Understøtte livet i de aktive, attraktive og bæredygtige landsbyer Aktivt arbejde for sanering af gammel industri og nedslidte boliger Sammen med landdistrikterne arbejde for byforskønnelse, som fremmer bosætningen i planlægningen sikre, at boligudviklingen i landsbyerne afstemmes efter deres størrelse og giver mulighed for et varieret boligudbud. Udnytte mulighederne i den kommende Planlov blandt andet via etableringen af en eller to omdannelseslandsbyer (som der pt. ligger forslag om i Planloven) Tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i landdistrikterne Handlinger Retningslinjer for fremme af bygnings- og sundhedsmæssige forsvarlige ejendomme og forskønnelse af landområder Ikast-Brande Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode og sunde boliger samt medvirke til at landsbyer og landområder ikke skæmmes af faldefærdige bygninger og grunde med oplag af diverse materialer. Derfor har Byrådet etableret Pulje til landsbyfornyelse, som er midler til opkøb og nedrivning af forfaldne bygninger og genanvendelse af arealerne, så de gavner landsbyen bedst muligt. Forskellige bo- og byggeformer I landsbyerne skal der være et varieret boligudbud, der tilgodeser både børnefamilier og ældre. Der skal i landsbyerne derfor være mulighed for forskellige bygge- og boligmuligheder, herunder store grunde til parcelhuse og jordbrugsparceller. Kommunen vil i planlægningen sikre, at der i de bæredygtige og aktive landsbyer vil være mulighed for at udstykke enkelte grunde på op til m2 til åben lav boligbebyggelse og jordbrugspar celler på op til m2, hvor det efterspørges. Eftersyn af fordelingen af midler til forsamlingshuse og aktiviteter i landsbyerne Byrådet har siden kommunesammenlægningen bevilget midler til såvel forsamlingshuse som et grundtilskud til landsbyerne. Alle borgere har mulighed for at komme med forslag til bygninger/ grunde, som bør sættes på kommunens liste over mulige opkøb. Skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder i landdistrikterne Sammen med det nuværende erhvervsliv og landdistrikterne udvikle idéer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud I Ikast-Brande Kommune findes 14 godkendte forsamlingshuse, som alle får et enslydende årligt tilskud. Tilskuddene kan bruges til investeringer i forsamlingshuset, som sikrer, at det fortsat er attraktivt for borgerne at benytte. 10 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 11
7 BOSÆTNING OG ERHVERV I relation til en eventuelt udpeget omdannelseslandsby vil kommunen kunne give landzonetilladelser til bl.a. at flytte boliger inden for grunden. Kommunen får også mulighed for at foretage en ny og større afgrænsning af landsbyen og dermed skabe nye attraktive bosætningsmuligheder i landsbyen. Tilsvarende får landsbyerne et grundtilskud baseret på landsbyens størrelse. De otte landsbyer med over 200 indbyggere får ca. dobbelt så meget som de 12 landsbyer der har færre end 200 indbyggere. Grundtilskuddet skal skabe en positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet, fx i forbindelse med etablering af en offentlig tilgængelig legeplads. Landsbyerne afrapporterer årligt til Erhvervskontaktudvalget hvad tilskuddet er blevet anvendt til. Ikast-Brande Kommune ønsker i samarbejde med Landdistriktsrådet at drøfte om fordelingen af disse midler kan ske på en anden måde. Fx ved at de faste tilskud bliver mindre, og at der etableres en udviklingspulje, som landsbyerne kan ansøge om midler fra eller ved at differentiere tilskuddene til landsbyerne ud fra, hvor aktive landsbyerne er. Anlægspulje til brug i landsbyerne I budgetforliget for 2017 er der afsat kr. til en særlig indsats over for landsbyudvikling i form af en tilskudspulje. Landsbyerne kan således søge tilskud fra denne pulje under forudsætning af, at der medfølger en vis procentandel anden finansiering efter nærmere bestemmelser. Tilskudspuljen administreres af Erhvervskontaktudvalget. Etablering af to omdannelseslandsbyer Udkast til ny Planlov indeholder et forslag om, at kommunerne hvert fjerde år kan etablere to omdannelseslandsbyer i Kommuneplanen. Den mulighed vil Ikast-Brande Kommune arbejde videre med, såfremt den endelige Planlov kommer til at indeholde denne mulighed. Udnyttelse af mulighederne i den nye Planlov for at etablere mere erhverv i landdistrikterne I udkast til ny Planlov gives der mulighed for at borgere og virksomheder i landdistrikterne kan arbejde for mere erhverv, idet en række tiltag som tidligere krævede en landzonetilladelse nu kan igangsættes uden tilladelse (såfremt forslaget vedtages som i udkastet). Det drejer sig om følgende: Anvende alle overflødiggjorte bygninger i landzone, herunder fx nedlagte mejerier og skoler, til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m2), lager og kontorformål, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt én bolig. Udvide alle virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, med op til 500 m2. opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme, mens de i dag alene kan opføres på den enkelte landbrugsejendom. Viden om disse nye muligheder skal udbredes til landsbyer og landdistrikter, så det sikres, at der skabes liv i overflødiggjorte bygninger. Strategisk energiplanlægning Det skal undersøges, om der skal igangsættes en målrettet kampagne i forhold til energirådgivning og energioptimering i boligerne i landdistrikterne. Det kan enten være på tværs af landsbyerne eller i forhold til én landsby, som på den måde gøres mere grøn. 12 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 13
8 BOSÆTNING OG ERHVERV LAG kan give tilskud til projekter inden for følgende to indsatsområder: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked fremme etableringen nye virksomheder og iværksætteri fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder fremme udviklingen af eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Attraktive lokalområder og styrkelse af bosætningen styrke udviklingen af og sammenhængen mellem servicefaciliteter og aktivitetstilbud fremme muligheden for oplevelser i naturen styrke synliggørelsen af bosætningsmulighederne i IBK fremme forskønnelse af lokalområderne LAG Den lokale aktionsgruppe LAG Ikast-Brande, er en forening, som har til opgave at udføre den lokale del af regeringens landdistriktsprogram for årene LAG ordningen har til formål at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter gennem lokale aktionsgrupper, som skal være med til at skabe job og gode livsvilkår. LAG Ikast-Brande modtager både midler fra EU/Erhvervsstyrelsen og fra Ikast-Brande Kommune til medfinansiering af diverse lokale projekter. Indsats for iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune indgår årligt en resultatkontrakt med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande omkring servicering af kommunens virksomheder. Det betyder, at iværksættere og etablerede virksomheder kan få gratis vejledning af Erhvervsrådet. Ikast-Brande Kommune betaler herfor. Understøttelse af turismen i hele kommunen Turister efterspørgsel lokale og autentiske turismeoplevelser, og her spiller de mindre lokalsamfund en vigtig rolle. Meget af den turisme som findes i Ikast-Brande Kommune har relation til naturen og dermed i landdistrikterne. Det handler om at tage udgangspunkt i de ressourcer, der er lokalt tilgængelige og overveje hvordan de formidles bedst muligt. Ikast-Brande Turistforening er en vigtig aktør i forhold til at understøtte turismen i Ikast-Brande Kommune, og dermed at skabe en merindtægt til turistaktørerne. Derfor har der de seneste år også været arbejdet aktivt på at understøtte fx Hærvejsturismen. Denne satsning fortsættes de kommende år. Ikast-Brande Kommune og Ikast-Brande Turistforening er således medlem af en i 2016 nystiftet Hærvejsforening, som skal arbejde på at markedsføre Hærvejen i både ind- og udland. Landsbypedelordning Erhvervskontaktudvalget vil i dialog med Landdistriktsrådet finde ud af, om der kunne være interesse for, at der i Ikast-Brande Kommune arbejdes for etablering af en landsbypedel-ordning. Deltagelse i foreninger/netværk der kan sikre fortsat fokus på udvikling i landdistrikter Ikast-Brande Kommune ønsker at påvirke beslutningstagerne i Folketinget til at have fokus på, at der skal ske udvikling i hele Danmark uanset om man bor i en by eller på landet. Denne indflydelse sker blandt andet via deltagelse i diverse foreninger/netværk. Ikast-Brande Kommune er medlem af foreningen Danmark på Vippen, som har til formål at arbejde for, at uanset hvor i Danmark man bor, skal danskere have samme muligheder for at bosætte sig, finde jobs, udvikle virksomheder og have samme offentlige tilbud, adgang til effektive infrastrukturforbindelser og ensartede finansieringsbetingelser. Derudover er Ikast-Brande Kommune medlem af Landdistrikternes Fællesråd, som blandt andet har til formål at være bindeled mellem beslutningstagere og borgere med interesse i stadig udvikling og forbedring af rammevilkår og lokal kultur. Tanken bag ordningen er, at der i lokalsamfundet ansættes en landsbypedel, som kan og skal varetage alle de opgaver, der er hensigtsmæssige for borgere og kommunen. 14 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 15
9 Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed En forudsætning for det gode liv i landdistrikterne er, at der er sammenhæng mellem landdistrikterne og større byer, så der er mulighed for at blive transporteret til og fra skole, arbejdspladsen og indkøbssteder. En smidig kollektiv trafik, gode vejforbindelser og sikre cykelstier spiller derfor en væsentlig rolle. Udfordringer 2 Tung trafik ind igennem landsbyerne Bedre forbindelser og flere afgange i den kollektive trafik For dårlige bredbånds- og mobilforbindelser For få cykelstier Mål At skabe en god fysisk og digital infrastruktur, der også gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Ikast-Brande Kommune vil fortsat skabe en sammenhængende kollektiv trafik i Ikast-Brande Kommune, som er med til at knytte kommunen sammen Sikre gode kollektive forbindelser mellem byerne i kommunen og de væsentligste større byer uden for kommunegrænsen Skabe gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne i Ikast Løbende etablere trafikdæmpning og asfalterede/grusbelagte cykelstier Understøtte en udvikling af den digitale infrastruktur 16 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 17
10 INFRASTRUKTUR/KOLLEKTIV TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED Handlinger Bustransport Kommunen ønsker at understøtte den kollektive trafik. Den kollektive trafik internt i kommunen, dvs. busserne, stiller kommunen gratis til rådighed for borgerne. Busserne er tilrettelagt sådan, at de kører til folkeskolerne/uddannelsesstederne rundt omkring i kommunen. Flextur Ikast-Brande Kommune er tilsluttet Midttrafiks Flextur. Flextur er kørsel fra dør til dør i gadeniveau, og adskiller sig fra almindelig taxakørsel ved, at man kan køre sammen med andre. Kultur- og fritidsaktiviteter En forudsætning for at tiltrække og fastholde beboere til kommunens landdistrikter er, at der findes et mangfoldigt tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter i nærområdet, som samtidig matcher borgernes behov. Et bredt udbud af aktiviteter i fritiden bidrager også til at skabe sociale netværk, og derved øges sammenhængskraften i landdistrikterne. Udfordringer 3 Flextur kan bruges af alle, til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Turen skal enten have start- eller slutadresse i Region Midtjylland, og man kan max være seks personer på samme tur. Etablering af cykelstier og vedligeholdelse af eksisterende Ikast-Brande Kommune etablerer løbende nye cykelstier (både asfalterede og grusstier), for at skabe større sikkerhed for cyklisterne. Etablering af trafikdæmpning Ikast-Brande Kommune etablerer løbende trafikdæmpning for at regulere bilisternes hastighed under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Etablering af bedre digital infrastruktur Ikast-Brande Kommune vil først og fremmest kortlægge, hvilke områder der ikke har tilstrækkelige bredbånds- og mobilforbindelser. Dernæst vil kommunen arbejde for bedre bredbånds- og mobilforbindelser i de berørte områder. Kulturtilbuddene ligger hovedsageligt i de større byer Ikast og Brande For lidt samarbejde om kultur- og fritidsfaciliteter landsbyer imellem der er et stærkt foreningsliv i Ikast-Brande Kommune. Foreningslivet sikrer, at der er et mangfoldigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. En generel tendens er dog, at foreningslivet er under pres bl.a. fra den mere individbaserede idræt Mål Et mangfoldigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne, hvor landsbyerne samarbejder på tværs Ikast-Brande Kommune vil Sikre, at borgerne i kommunens landdistrikter oplever nærhed til kulturelle tilbud Sikre, at borgerne tilbydes et varieret udbud af foreningsaktiviteter i nærområdet Støtte op om foreningsdannelsen i landdistrikterne Arbejde for at landsbyerne arbejder med og udvikler en egen identitet og profil 18 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 19
11 KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER Handlinger Fornyelse af de tidligere udarbejdede udviklingsplaner Landsbyerne har tidligere i samarbejde med Cowi udarbejdet udviklingsplaner for de respektive landsbyer. Disse planer opdateres og kan dermed være medvirkende til, at landsbyerne bliver mere bevidste om egen identitet og profil. Bevæg dig for livet kommune Ikast-Brande Kommune er af DGI blevet udpeget til en Bevæg dig for livet kommune. Det betyder, at Ikast-Brande Kommune de næste fem år (Fra 1. maj 2017 til 30. april 2022) har fokus på at få flere borgere til at bevæge sig både fysisk og mentalt. KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER Samarbejdsaftaler med hallerne Ikast-Brande Kommune indgår årligt en samarbejdsaftale med de lokale haller, sådan at det sikres, at foreningerne har adgang til hal-tider i tidsrummet på hverdage. Understøttelse af foreningslivet Livet i landdistrikterne er kendetegnende ved et rigt foreningsliv, og det er både en unik og stor styrke. I Ikast-Brande Kommune er nedsat et Folkeoplysningsudvalg, som blandt andet har til formål at understøtte de frivillige ildsjæle og foreningslivet. Målene er, at 85% af alle kommunens borgere er fysisk aktive i 2020 og 58% dyrker idræt og motion i fritiden i For at dette mål kan opnås skal alle egne af kommunen involveres. Derfor forventes det også, at et af indsatsområderne i projektet bliver at få involveret borgere i både byer og landsbyer. Ny kulturpolitik En ny kulturpolitik godkendes i løbet af første halvår af I den lægges der vægt på, at der er kulturelle tilbud og muligheder for kulturelle udfoldelser i hele kommunen, det vil sige også i landdistrikterne. Folkeoplysningsudvalget godkender nye folkeoplysende foreninger. Udvalget bevilger endvidere midler til lokaletilskud, aktivitetstilskud, lederuddannelse mm. Midler som alle kan være medvirkende til, at foreningslivet kan opretholdes over hele kommunen. Udvalget kan også være behjælpelig med at formidle kontakt til andre foreninger, såfremt der ønskes samarbejde på tværs af landsbyer, på tværs af sportsgrene etc. sådan at en kritisk masse kan opretholdes. 20 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 21
12 Natur og landskab Landdistrikterne rummer en stor naturrigdom eksempelvis skovene og hedelandskabet. I mange af vores landsbyer kan man bo med naturen lige uden for døren. Vi får derfor et godt grundlag for at øge livskvaliteten i kommunens landsbyer, når vi forbedrer mulighederne for at dyrke friluftslivet og tilgængeligheden til den natur og det landskab, der ligger lige uden for landsbygrænsen. Naturen giver mulighed for oplevelse og bevægelse eller fordybelse i stilheden langt væk fra hverdagens larm, men dette forudsætter, at der er tilgængelighed til naturen. Tilgængeligheden til naturen må dog aldrig være på bekostning af naturbeskyttelsen. 4 Naturen kan fungere som en øjenåbner for landdistrikternes kvaliteter også blandt byboerne. Naturen kan således være det redskab, der åbner mulighed for en tættere relation mellem by og land. Udfordringer Større tilgængelighed, herunder flere stisystemer der forbinder landsbyerne med naturen Bedre natur- og landskabspleje Bedre formidling Flere overnatningssteder i naturen lovgivningen sætter begrænsninger for, hvor kommunen må udlægge arealer til for eksempel vindmøller 22 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 23
13 NATUR OG LANDSKAB Mål Øget tilgængelighed til naturen i landdistrikterne, som ikke er på bekostning af naturbeskyttelsen. Ikast-Brande Kommune vil Øge muligheden for sanselige oplevelser i naturen og formidling heraf Sikre mulighed for motion og bevægelse i naturen og formidling heraf Bevare og sikre natur- og landskabspleje Sikre bevidsthed om de lokale natur- og landskabskvaliteter Handlinger Udvikling af Hærvejen Ikast-Brande Kommune har sammen med Ikast-Brande Turistforening de seneste år arbejdet aktivt på at udvikle Hærvejen, sådan at oplevelser, ruter/ skiltning og faciliteter er up to date. Dette arbejde har medført, at langt flere vandrere benytter sig af muligheden for at gå på Hærvejen. Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Ildsjælene, foreningslivet og andre landdistriktsaktører spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Det er væsentligt at sikre samarbejde og dialog mellem disse aktører internt såvel som på tværs af landsbyerne, dels for at sikre en koordineret indsats og dels for at opnå synergieffekter. Udfordringer Nogle landdistrikter mangler ildsjæle det er Tordenskjolds Soldater, som trækker udviklingen svært at tiltrække nye frivillige For få mennesker til at opretholde et aktivt foreningsliv Manglende samarbejde og koordinering mellem de forskellige foreninger internt i landsbyerne, men også landsbyerne imellem 5 I regi af Hærvejsforeningen som Ikast-Brande Kommune og Ikast-Brande Turistforening er medlem af, fortsætter dette arbejde kontinuerligt. Naturcenter Harrild Hede Naturcenter Harrild Hede, som blev etableret for nogle år tilbage er et godt eksempel på, hvordan naturen kan benyttes på forskellig vis. Mål Det er attraktivt at yde en frivillig indsats i landdistrikterne, og der er tæt samarbejde blandt de forskellige landdistriktsaktører både internt og på tværs af de forskellige landsbyer Ikast-Brande Kommune vil Understøtte de landsbyer, som er aktive med mange frivillige og fællesskaber Ikast-Brande Kommune vil forsat bakke op om udviklingen af naturcentret og de aktiviteter, som foregår der. Understøtte de aktive borgere og ildsjæles initiativer ved at yde hjælp til selvhjælp i form af f.eks. dialog og rådgivning Stimulere det lokale engagement og aktive deltagelse Understøtte klyngesamarbejder landsbyer imellem Støtte op om landdistriktsrådet og andre lokale repræsentanter i forhold til at sikre samarbejde og koordinering på tværs. 24 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 25
14 LOKALT ENGAGEMENT, SAM- ARBEJDE OG PARTNERSKABER Handlinger Klyngesamarbejder Samarbejde på tværs af landsbyer, på tværs af foreninger og inden for specifikke aktiviteter findes allerede i dag både formelt og uformelt. Nogle landsbyer kan have et ønske om at etablere et mere formelt samarbejde for i endnu højere grad at igangsætte og gennemføre aktiviteter sammen. Ikast-Brande Kommune vil gerne understøtte klyngesamarbejder på tværs af landsbyer. Det er vigtigt, at ønsket om sådanne samarbejder kommer fra landsbyerne selv. Ikast-Brande Kommune indgår gerne i en dialog om etableringen af disse samarbejder. Kåring af årets forening Kultur- og Fritidsudvalget kårer hvert år årets forening for at honorere nogle af de mange frivillige ildsjæle, som findes rundt om i kommunen. Prisen Årets Forening gives til en forening, som har udmærket sig ved at have gjort en ekstra indsats for at få flere medlemmer, skabe nye aktiviteter eller på anden vis selvstændigt har formået at løfte foreningen eller lokalsamfundet. Foreningen behøver ikke at være en godkendt Folkeoplysende forening. Landdistriktsrådet skal samle synspunkter fra landsbyerne og deres opland, og rådet skal fungere som Ikast-Brande Kommunes dialogpartner gennem et konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig anerkendelse, dialog og fælles mål, udmøntet i en sammenhængende indsats for at styrke landsbyerne og deres opland. Konkret mødes Landdistriktsrådet og byrådet én gang om året. Landdistriktsrådet er officiel høringspart i forhold til sager, der vedrører landdistrikterne. LAG Ikast-Brande LAG Ikast-Brande er en forening, som vil styrke lokalsamfundet og sætte fart på udviklingen af landdistrikterne i samarbejde med og på tværs af lokale aktører, borgere, foreninger, virksomheder m.m. LAG Ikast-Brande kan indstille projekter til tilsagn om tilskud hos Erhvervsstyrelsen (ERST). Der er både støttekroner fra staten og EU, samt støttekroner fra Ikast-Brande Kommune i puljen. Hvert år bevilger foreningen midler, som skal være med til at skabe nye arbejdspladser og attraktive lokalområder samt en styrkelse af bosætningen i landdistrikterne. LOKALT ENGAGEMENT, SAM- ARBEJDE OG PARTNERSKABER Ikast-Brande Kommune ønsker fortsat at understøtte arbejdet i Landdistriktsrådet og reserverer derfor årligt kr. fra Grundtilskudspuljen til Landdistriktsrådet, til brug for afholdelse af møder mm. Landdistriktsrådet Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast-Brande Kommunes landsbyer og deres opland. Ikast-Brande Kommune støtter årligt LAG Ikast-Brande med et beløb til medfinansiering af EU-midlerne. Rådet arbejder for: At skabe et stærkt netværk blandt kommunes lokalsamfund, der danner grobund for erfaringsudveksling, sparring og projektsamarbejder. At engagere lokalbefolkningen: Lokalkendskab, interesser, ressourcer, ønsker og behov bringes i spil gennem konkrete projekter i lokalsamfundene. 18 landsbyer er på nuværende tidspunkt repræsenteret i Landdistriktsrådet. 26 LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE LANDDITRIKTSPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 27
15
2017 Landdistrikts politik
Landdistriktspolitik 2017 FORORD.... 4 BAGGRUNDEN FOR EN REVISION AF LANDDISTRIKTS-POLITIKKEN... 5 indhold FAKTA OM IKAST-BRANDE KOMMUNE... 6 Befolkningen... 7 Befolkningsprognosen i 2025... 7 IKAST-BRANDE
Læs mereIndhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Læs mereEndeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune
Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune Fakta om Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune er en kommune med et samlet areal på 736,41 km 2. Ikast-Brande Kommune havde pr. 01-01-2011
Læs mereLanddistriktspolitik Randers Kommune
Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereLANDDISTRIKTS POLITIK
LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereForslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014
Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereLandsbypolitik Kerteminde Landsbyråd
Landsbypolitik 2019-2022 år senest 1/6) Lokalplaner De nuværende lokalplaner og ikke up-to-date og ikke flexible nok. Landbypolitik 2019-2022, Endeligt forslag, version 1 Status Bosætning handler om livskvalitet
Læs mereUDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landdistriktskonferencen 2018 Præsentation af Udvalget for levedygtige landsbyers arbejde og anbefalinger Den 17. september 2018 UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Formanden UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereLandsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer
Landsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer Vores mission Landdistrikternes Fællesråds mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereHandlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning
Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken 2015-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereUdviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020
Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereØ-politik i Lolland Kommune
Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereKommunens indsats? Din indsats?
FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereDen gode by og den gode landsby
Den gode by og den gode landsby Planstrategi 2015 Indhold Forord 3 Indledning 5 By- og centerstruktur 8 Den gode by 12 Den gode landsby 22 Bæredygtig udvikling i by og landsby 28 Sådan reviderer vi kommuneplanen
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereLANDDISTRIKTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE DENNIS JENSEN CHEF FOR ERHVERV OG LANDDISTRIKTER
LANDDISTRIKTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE DENNIS JENSEN CHEF FOR ERHVERV OG LANDDISTRIKTER Randers Kommune Landdistriktsområdet 2015-2 Landdistriktet hvad snakker vi om? Randers Kommune De basale indsigter
Læs mereIkast-Brande Kommunes. Strategi2020 Visioner og mål
Ikast-Brande Kommunes Strategi2020 Visioner og mål Ikast-Brande Kommunes Strategi2020 Visioner og mål Udarbejdet på Byrådets strategiseminar den 06-05-2014. Revideret efter gruppeformandsmødet 27-05- 2014
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereVELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG
LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereIntegreret LAG Halsnæs-Gribskov
Integreret LAG Halsnæs-Gribskov Lokal AktionsGruppe Udviklingen af lokalområder i Halsnæs og Gribskov Samspil med erhvervsliv, iværksættere, lokalsamfund og ildsjæle Fiskeri aktionsgruppe FLAG i Gribskov
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET
ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mere