Revurdering af ejendom med godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap 5.

Transkript

1 Revurdering af ejendom med godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap 5. Anlæg på ejendommen Edelgundegårdsvej 6, 4330 Hvalsø 1/ 8

2 Produktionens størrelse Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg) svarende til 220,9 DE. Grisenes afgangsvægt har betydning for beregningen af antal DE. Fremover vil grisene veje 32 kg ved indgang og afsættes ved 110 kg. Den øgede afgangsvægt betyder, at der fremover kun kan produceres 7540 stk. slagtesvin. Det er ønsket, at afgangsvægten på slagtesvinene kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Bedriften. Der er ikke sket ændringer i bygningernes anvendelse eller etableret nye faciliteter på ejendommen siden sidste miljøgodkendelse i august Al husdyrgødningen fra ejendommen afsættes via gylleaftaler. BAT-beskrivelse Ammoniakfordampning Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Den maksimale tilladte emission jf. det generelle ammoniakemissionskrav og den aktuelle emission kan direkte aflæses i it-systemet. Den samlede produktion skal vurderes og beregnes i forhold til BAT (Bedste tilgængelige teknologi). Emissionsgrænseværdi for ammoniak Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fra maj 2011 for slagtesvin tabel 2, fuldspaltegulv. Produktion i eksisterende anlæg: Dyreart Antal E. grænse- Værdi jf. * Korrigeret emissionsg. værdi ** Sum 1 Slagtesvin kg ,45 0, Emissionsgrænseværdierne er fastsat ved ud fra miljøstyrelsens vejledning af maj * Samtlige værdier skal korrigeres for vægt: Emissionsgrænseværdi IT 2011 x (vægt ind-vægt ud) x (13,01 + 0,1770(vægt ind+vægt ud)/2821 2/ 8

3 Den samlede ammoniakemission for eksisterende og nye stalde, aflæst Det generelle ammoniakemissions krav på 30 %, aflæst Maksimalt Kg NH3-N år Projektet kan ikke overholde emissionsgrænseværdien på 3580 kg NH3-N. For at overholde BAT-niveauet lukkes en del af fuldspaltegulvet, så der etableres drænet gulv i stierne. Herved reduceres ammoniakfordampningen til kg NH3-N. Herved overholdes såvel BATemissionsgrænseværdien som det generelle emissionskrav. Beregningen af ammoniakemission v. drænet gulv m. spalter er indsat i den fiktive ansøgning i IT-systemet. BAT-emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik slagtesvin /34 = 220,8 DE * 20,5 kg P = kg P Jf. it-systemet er den totale fosformængde uden foderoptimering 4670 kg P Foderoptimering: Der er indsat en foderkorrektion med reduceret indhold af fosfor i slagtesvinefoderet fra norm 4,7 g fosfor til 4,6 kg P pr. FE. Hermed bliver den totale fosformængde ab lager kg P, og emissionsgrænseværdien er hermed overholdt. BAT Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Bedste tilgængelig staldteknologi Slagtesvinestaldene indrettes med drænet gulv og spalter. Der strøs med træmel i sygestier. 3/ 8

4 Det er vurderet, at der er en god dyrevelfærd i stalden. Dyrevelfærdskravene til rode og beskæftigelsesmateriale opfyldes ved opsætning af træklodser i overensstemmelse med lovkrav. Alle dyrene er opdelt i grupper og sektioner. Dette giver en målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de drypper. Gulvprofilen i staldene ændres fra fuldspaltegulv til drænet gulv med spalter for at leve op til BAT niveau. Referencestalden i forhold til BAT jf. BREF-dokumentet er en fuldspaltestald med gødningskanal nedenunder. Dvs. staldsystemet bliver efter ændring bedre end referencen. Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Foderet indeholder et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller (fasefordring), så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. Energiforbrug Ressource Norm Oplyst) Elforbrug i normtal kwh kwh. (Regneark EnergiMidt) Fyringsolie til stald (regneark EnergiMidt) Opvarmes ikke Dieselolie til traktor (935 ha) Ca l Korntørring Smøreolie Kan ikke finde 400 l hydraulikolie normtal 200 l motorolie 4/ 8

5 Energiteknologi på anlæg (BAT) - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. Der er udskiftet til lavenergi motorer og frekvensmotorer. - Der skiftes til lavenergibelysning i takt med at el-pærer springer. - De enkelte staldafsnit udtørres med varmeblæser efter vask, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. Tørre stalde holder ammoniakemissionen fra stalden lav. - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås ved. F.eks er der sat timer på belysning i staldene. - Siden sidste miljøgodkendelse er møllen udskiftet, hvilket har medført lavere energiforbrug. - Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. - Ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Alarm går til driftsleders telefon. Nødventilation styres automatisk og er batteridrevet. - Der er installeret nyt male-blandeanlæg med væsentlig energibesparelse. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Mht. ventilation henvises der i øvrigt til beskrivelse af ventilation i bilaget udarbejdet af Fyns Stifts Patriotiske Selskab, der danner grundlag for beregning af lugtreduktion. Vandforbrug Kubikmeter Drikkevand*/foder 3468 Drikkevandsspild* 566 Vaskevand (stalde) 189 Vaskevand (maskiner) 100 Markvanding 0 Bolig 170 Samlet vandforbrug normtal 4492 Vandforbrug oplyst af ansøger 3500 Afvigelse 22% *(Håndbog i svinehold 2007) Ejendommen forsynes med vand fra Tingerup vandværk. Det relativt lave vandforbrug skyldes, at der bruges valle som en del af vådfordringen. 5/ 8

6 Staldene vaskes efter hvert hold grise med højtryksrenser med koldt vand. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. BAT-gyllebeholder BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 årig beholderkontrol. BAT gylleudbringning En stor del af gyllen pumpes via nedgravet gylleledning til arealer på den nordlige side af Elverdamså. Ved udbringning af gylle anvendes selvkørende slangeudlægger. Hvis gyllen ikke anvendes i på de omkringliggende arealer, bortkøres den medlastbil med en kapacitet på 30 t. Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmæt-tede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. -Der bruges ikke nedfælder i voksende afgrøder, idet der opstår en del afgrødeskader, hvilket medfører en lavere kvælstofoptagelse i afgrøderne og dermed en større udvaskning samtidig med at det medfører et mindre udbytte. Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. - I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som BAT på området. Disse krav overholdes. 6/ 8

7 Beskrivelse af opbevaring af foder Der fremstilles foder af eget korn og indkøbte råvarer, som er placeret i foderladen. Alt foder udfodres som vådfoder. Foderproduktion: Korn formales og iblandes brød, mineraler og soya. Korn kg B1-B2 Brød kg E-F1 Soja kg B1-B2 Mineral bl kg E-F1 Valle E Affald og kemikalier Døde dyr Ved en produktion på slagtesvin er der en dødelighed på ca. 2 %, dette vil maksimalt svarer til 151 døde slagtesvin med en gns. vægt på 71 kg = kg døde slagtesvin. Fast affald Type Mængder Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, EAK kode , Plastik EAK kode Ca. 900 kg pap. Ca. 100 kg plast. Indendørs 400 l container bortskaffes efter behov ca. hver 14. dag til kommunal Emballage fra sprøjtemidler EAK kode Tomme spraydåser EAK kode Jern/metal EAK kode Sprøjtemiddelrester EAK kode Spildolie EAK kode Veterinært affald (kanyler, tomme medicin flasker) EAK kode kg (indgår i brændbar mængde ovenfor) På cementgulv i værksted Kommunal Ca. 80 stk Indendørs Kommunal Ca. 200 kg Indendørs Kommunal 50 kg Kommunal 600 l I tromler på Kommunal cementgulv i værksted 50 kg I aflåst medicinskab Lysstofrør 2 stk På cemtentgulv i værksted Kommunal Kommunal 7/ 8

8 Batterier 20 kg På cemtentgulv i værksted Kommual Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. Oversigt over BAT Ifølge miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier er der beregnet hvor mange penge der til rådighed til BAT på ejendommen. Ifølge vejledningen bør meromkostninger til BAT ikke overstige mere end 8 kr. pr. produceret slagtesvin. Miljøstyrelsen har også fastlagt emissionsgrænseværdierne ikke må overstige 100 kr. pr. reduceret kg N. Ved at ændre stalden til drænet gulv med spalter, overholdes BAT-emissionsgrænseværdien. Der er derfor vurderet, at der ikke er nogen grund til at foretage beregninger over yderligere tiltag til at sænke emissionen. Gylleseparering: Der er ikke behov for at separere gyllen, da emissionsgrænseværdien for fosfor er overholdt med fodertilpasning. 8/ 8