13204/1/17 REV 1 1 DG E LIMITE DA

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. november 2017 (OR. en) UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 13204/1/17 REV 1 LIMITE PV/CONS 54 ENV 845 CLIMA samling i Rådet for Den Europæiske Union (miljø) den 13. oktober 2017 i Luxembourg 1 Oplysninger om lovgivningsmæssige forhandlinger i Rådet, andre tilfælde af forhandlinger i Rådet, der er tilgængelige for offentligheden, og offentlige debatter findes i addendum 1 til denne protokol /1/17 REV 1 1

2 INDHOLD Side 1. Vedtagelse af dagsordenen... 3 LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHANDLINGER 2. Sektorerne uden for ETS [førstebehandling]... 3 a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer IKKELOVGIVNINGSMÆSSIGE AKTIVITETER 3. Udkast til Rådets konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter for tredje møde i De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA-3) (den december 2017 i Nairobi) Udkast til Rådets konklusioner om Parisaftalen og forberedelser til UNFCCC-møderne (den november 2017 i Bonn) Eventuelt... 5 a) Underretninger om den seneste tids internationale møder b) En mere gennemsigtig, mere effektiv og sikrere vurdering af kemiske stoffer c) Konference på højt plan i den europæisk-kinesiske vandplatform (CEWP) (den september 2017 i Åbo (Turku), Finland) d) Betydningen for gennemførelsen af Parisaftalen af en god koordination og sammenhæng mellem de integrerede nationale energi- og klimaplaner for 2030 og de langsigtede emissionsreduktionsstrategier samt minimumsstandarder for kvalitet, sammenlignelighed og gennemsigtighed e) 50. samling i det internationale seminar om videnskab for fred over hele verden (den august 2017 i Erice, Italien) f) Ratificering af Kigaliændringen af Montrealprotokollen BILAG Erklæringer til optagelse i Rådets protokol... 7 * * * 13204/1/17 REV 1 2

3 1. Vedtagelse af dagsordenen 12790/17 OJ CONS 51 ENV 794 CLIMA 255 Rådet vedtog ovennævnte dagsorden. LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHANDLINGER (Offentlig forhandling i henhold til artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union) 2. Sektorerne uden for ETS [førstebehandling] a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer Interinstitutionel sag: 2016/0231 (COD) = Generel indstilling 12830/17 CLIMA 258 ENV 798 ENER 382 TRANS 388 AGRI 520 COMPET 638 ECOFIN 776 CODEC /16 CLIMA 92 ENV 511 ENER 293 TRANS 315 AGRI 432 COMPET 432 ECOFIN 730 CODEC 1098 IA 55 + REV 1 (it, da) + ADD 1 + ADD 1 REV 1 (it, da) Rådet vedtog med enstemmighed en generel indstilling til ovennævnte forslag. Teksten som vedtaget efter drøftelsen i Rådet blev udsendt i dok /17. Malta anmodede om at få en erklæring optaget i Rådets protokol, jf. bilaget /1/17 REV 1 3

4 b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer Interinstitutionel sag: 2016/0230 (COD) = Generel indstilling 12829/17 CLIMA 257 ENV 797 AGRI 519 FORETS 36 ONU 122 CODEC /16 CLIMA 93 ENV 512 AGRI 434 FORETS 35 ONU 88 CODEC 1101 IA 56 + ADD 1 Rådet fastlagde en generel indstilling, jf. dok /17. Kommissionen fremsatte en erklæring om fastsættelsen af skovreferenceniveauet som anført i bilaget. Kroatien og Polen oplyste, at de agter at stemme imod. Finland oplyste, at det agter at undlade at stemme. De tre delegationer fremsatte erklæringer vedrørende deres holdninger, jf. bilaget. IKKELOVGIVNINGSMÆSSIGE AKTIVITETER 3. Udkast til Rådets konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter for tredje møde i De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA-3) (den december 2017 i Nairobi) = Vedtagelse 12862/17 ENV 802 DEVGEN 215 ONU 125 Rådet vedtog konklusionerne i dok / Udkast til Rådets konklusioner om Parisaftalen og forberedelser til UNFCCC-møderne (den november 2017 i Bonn) = Vedtagelse 12911/17 CLIMA 261 ENV 805 ONU 126 DEVGEN 220 ECOFIN 789 ENER 384 FORETS 39 MAR 166 AVIATION 127 Rådet vedtog konklusionerne i dok / /1/17 REV 1 4

5 5. Eventuelt a) Underretninger om den seneste tids internationale møder i) Sjette samling i mødet mellem parterne (MOP 6) under konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) (den september 2017 i Budva, Montenegro) ii) Fælles højniveausegment under møderne mellem parterne i Århuskonventionen og dens protokoller om PRTR'er (den 14. september 2017 i Budva, Montenegro) iii) Tredje samling i mødet mellem parterne (MOP 3) i protokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (den 15. september 2017 i Budva, Montenegro) 12930/17 ENV 809 JUR 467 DEVGEN 222 RELEX 830 ONU 127 = Orientering ved formandskabet og Kommissionen iv) Første møde mellem parterne i Minamatakonventionen om kviksølv (COP 1) (den september 2017 i Genève) 12997/17 ENV 824 COMER 105 MI 690 ONU 129 SAN 345 IND 244 v) Trettende møde mellem parterne (COP 13) i FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) (den september 2017 i Ordos, Kina) 13000/17 DEVGEN 224 ACP 108 RELEX 835 ONU 130 CLIMA 268 ENV 825 = Orientering ved formandskabet og Kommissionen Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet og Kommissionen samt anmodningen fra den belgiske, franske og luxembourgske delegation til Kommissionen om at tage skridt til, at EU fuldt ud overholder Århuskonventionen. b) En mere gennemsigtig, mere effektiv og sikrere vurdering af kemiske stoffer = Orientering ved den franske, italienske og luxembourgske delegation (Offentlig forhandling i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forretningsorden [anmodning fra den franske delegation]) 12893/17 ENV 804 COMPET 640 IND 233 RECH 322 SAN 338 CONSOM 310 MI 675 CHIMIE 82 Rådet noterede sig orienteringen ved den franske, italienske og luxembourgske delegation, som fik støtte af den svenske, tyske, nederlandske, slovakiske og danske delegation, samt indlægget fra Kommissionen /1/17 REV 1 5

6 c) Konference på højt plan i den europæisk-kinesiske vandplatform (CEWP) (den september 2017 i Åbo (Turku), Finland) = Orientering ved Kommissionen 13047/17 ENV 828 ASIE 42 Rådet noterede sig orienteringen fra Kommissionen og bemærkningerne fra den portugisiske og den finske delegation. d) Betydningen for gennemførelsen af Parisaftalen af en god koordination og sammenhæng mellem de integrerede nationale energi- og klimaplaner for 2030 og de langsigtede emissionsreduktionsstrategier samt minimumsstandarder for kvalitet, sammenlignelighed og gennemsigtighed = Orientering ved den luxembourgske delegation 12914/17 CLIMA 262 ENV 806 ENER 387 Rådet noterede sig orienteringen fra den luxembourgske delegation, som fik støtte fra den belgiske, svenske, irske og østrigske delegation. e) 50. samling i det internationale seminar om videnskab for fred over hele verden (den august 2017 i Erice, Italien) = Orientering ved den polske delegation 12924/17 ENV 807 CLIMA 263 Rådet noterede sig den polske delegations orientering og Kommissionens indlæg. f) Ratificering af Kigaliændringen af Montrealprotokollen = Orientering ved Det Forenede Kongeriges delegation støttet af den luxembourgske delegation 12962/1/17 CLIMA 265 ENV 815 MI 682 DEVGEN 223 ONU 128 REV 1 Rådet noterede sig orienteringen fra Det Forenede Kongeriges og den luxembourgske delegation samt bemærkningerne fra den ungarske delegation og Kommissionen /1/17 REV 1 6

7 BILAG ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL Ad B-punkt 2, litra a): Sektorerne uden for ETS (førstebehandling) a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer Interinstitutionel sag: 2016/0231 (COD) = Generel indstilling ERKLÆRING FRA MALTA "Malta hilser med tilfredshed den indsats, der gøres af Rådet, for at anerkende Maltas særlige begrænsninger med hensyn til som en af de mindre velstående medlemsstater at gennemføre det vanskeligste forløb med at reducere drivhusgasemissionerne fra sektorer uden for ETS fra 2013 til 2030 gennem optagelse af Malta i bilag IV i den generelle indstilling vedrørende den foreslåede forordning om indsatsfordeling. Malta finder imidlertid, at justeringsniveauet ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den virkelighed, som Malta vil stå over for i tiden efter 2020, da det er medlemsstaten med: de laveste drivhusgasemissioner pr. indbygger i hele EU i sektorer uden for ETS en økonomisk struktur, som ikke er kulstofintensiv. Mere specifikt accepterer Malta den beregningsmetode, der anvendes til at fastlægge justeringen i den generelle indstilling for Malta for perioden 2021 til 2029 beregnet på grundlag af et forløb fra 2020 til 2030 (fra og med de seneste verificerede emissioner og til og med det mål, der er angivet i bilag I, beregnet på grundlag af værdier for basisåret 2005 i overensstemmelse med de reviderede data, der anvendes i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1471) sammen med anvendelse af den eksisterende fleksibilitet, men Malta finder ikke, at den kendsgerning, at justeringen kun dækker 50 % af de påkrævede emissionsreduktioner på grundlag af denne beregning, bygger på en rimelig fortolkning af de forhold, der er omhandlet i betragtning 9 i den generelle indstilling, og dermed ikke fuldt ud afspejler Maltas faktiske påkrævede indsats. På grundlag af nationale fremskrivninger er det beregnet, at Maltas supplerende indsats fra 2021 til 2030 fortsat er en af de største blandt medlemsstaterne og i alt beløber sig til 170 % af dets forventede gennemsnitlige årlige emissionstildelinger fra 2021 til Derfor står denne medlemsstat efter den generelle indstilling stadig over for et meget vanskeligt forløb frem til 2030." 13204/1/17 REV 1 7 BILAG

8 Ad B-punkt 2, litra b): Sektorerne uden for ETS (førstebehandling) b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer Interinstitutionel sag: 2016/0230 (COD) = Generel indstilling ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN "Efter anmodning fra flere medlemsstater vil Kommissionen gerne præcisere sin forståelse af de regnskabsregler for forvaltede skovarealer, der er fastlagt i dens forslag til LULUCF-forordningen. Kommissionen minder om, at optag og emissioner på forvaltede skovarealer i henhold til dens forslag til LULUCF-forordningen skal bogføres i relation til skovreferenceniveauer. Kommissionen gentager, at de foreslåede skovreferenceniveauer i overensstemmelse med forslaget skal bygge på en vurdering af det fremtidige kulstofdræn i en skov, en vurdering som foretages ved en fremskrivning af de registrerede skovkarakteristika og skovforvaltningens praksis og intensitet i en historisk referenceperiode 2. Kommissionen understreger, at det foreslåede skovreferenceniveau tager fuldt hensyn til den fremtidige virkning af dynamiske, aldersrelaterede skovkarakteristika, f.eks. diameter, art, rotationslængde og historiske vækstrater, og ikke er til hinder for en øget fremtidig høst. Disse karakteristika kan i veldokumenterede tilfælde begrunde en høst op til den årlige skovtilvækst. En sådan stigning i høsten er forenelig med tilgangen med skovreferenceniveauer. Et dertil knyttet fald i optaget, der er nødvendigt for at gennemføre dette, bør derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af skovreferenceniveauet. En skæv aldersstruktur for skove (med for mange gamle træer) kan føre til en langsigtet reduktion af drænet. Kommissionen ønsker at forsikre medlemsstaterne om, at tilgangen med skovreferenceniveauer derfor ikke vil medføre urimelige begrænsninger for fremtidige justeringer af intensiteten i skovforvaltningen, der har til formål at opretholde eller styrke det langsigtede kulstofdræn i overensstemmelse med Parisaftalen." ERKLÆRING FRA KROATIEN "Selv om de kroatiske ændringer, som bekræfter de specifikke forhold i Republikken Kroatien, der skyldes krigsbegivenhederne i 1990'erne, og som har haft og fortsat har en direkte indvirkning på skovforvaltningen, delvist er blevet indarbejdet i den seneste udgave af udkastet til LULUCFforordningen, er Republikken Kroatien af den opfattelse, at det er nødvendigt yderligere at præcisere udkastet til forordning for at tage højde for individuelle forhold, især i afsnittet om kompensationsmængder i bilag VII. 2 I dok /17 er denne periode /1/17 REV 1 8 BILAG

9 Eftersom Republikken Kroatien er et land med store skovarealer (mindst 43 % af landets samlede areal), medfører forslaget til den generelle indstilling til LULUCF-forordningen og navnlig den foreslåede fleksibilitet på 9,6 mio. ton CO2-ækvivalenter for perioden kombineret med den foreslåede kompensationsfaktor på 12 %, at landet bliver bragt i en position, hvor det risikerer at blive urimeligt hårdt ramt. Dette betyder også, at industrien og økonomien vil skulle udligne emissioner fra LULUCF-sektoren, selv om denne faktisk vil indeholde dræn frem til Nye ekspertvurderinger viser, at Republikken Kroatien har brug for en større kompensation (kompensationsfaktor på 32 %), dvs. en årlig kompensationsgrænse på 2,5 mio. ton. Disse vurderinger tager højde for, at referenceperioden ( ) ikke var repræsentativ for Republikken Kroatien, eftersom skovningsintensiteten var relativt lav og på et suboptimalt niveau som følge af borgerkrigen og minerede skovarealer. Der er derfor planer om at øge skovningsintensiteten i Republikken Kroatien og samtidig kræve videreførelse af den bæredygtige skovforvaltning og permanent opretholde CO2-dræn. I betragtning af ovenstående mener Republikken Kroatien stadig, at det er nødvendigt at øge den kompensationsmængde, som er fastsat for landet i bilag VII, og det kan derfor ikke støtte vedtagelsen af den generelle indstilling." ERKLÆRING FRA FINLAND "Finland er stærkt engageret i den globale klimadagsorden, herunder Parisaftalen og EU's ambitiøse klima- og energipakke. Finlands langsigtede mål er et kulstofneutralt samfund baseret på vedvarende energikilder, og at fossile materialer erstattes af bæredygtigt fremstillede biobaserede materialer. Finland har besluttet at øge andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug til over 50 %, udfase anvendelsen af kul til energiproduktion og halvere anvendelsen af fossil olie senest i Vores mål er at blive kulstofneutrale senest i Finland understreger, at Miljørådets resultat den 13. oktober 2017 vil medføre en betydelig risiko for, at regnskabsreglerne ikke afspejler virkeligheden. Resultatet vil ikke tilskynde til bæredygtig skovforvaltning, fremme anvendelsen af bæredygtige og langvarige skovprodukter eller overgangen til en biobaseret økonomi. Den kompensation, der er fastsat i forordningen, er et skridt i den rigtige retning, men den aftalte mængde for Finland er ikke tilstrækkelig til at håndtere de debiteringer, som regnskabsreglerne forårsager. LULUCF-sektoren og navnlig skovene i Finland er og vil fortsat være et betydeligt nettodræn. På grund af regnskabsreglerne vil skovene dog blive betragtet som en kilde til emissioner, og det egentlige emissionsreduktionsmål for Finland vil langt overstige 40 %. Dette vil ikke være i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014." ERKLÆRING FRA POLEN "Skove og jord er de største kulstofreservoirer i verden. Skov- og jordforringelse har en negativ indvirkning på kvaliteten af og adgangen til vand og på biodiversiteten og forværrer globale problemer såsom sult, fattigdom og migration. Begrænsning eller ligefrem udryddelse af disse problemer globalt er et af elementerne i Parisaftalen. Det er først og fremmest gennem genopretning af naturlige systemer såsom skove og jord, at vandkvaliteten skal forbedres, og biodiversiteten beskyttes. Høstning af træer i overensstemmelse med genopretning af naturlige systemer forbedrer miljøforholdene, beskytter biodiversiteten og skaber arbejdspladser, herunder i landdistrikterne /1/17 REV 1 9 BILAG

10 Polen vil derfor gerne udtrykke sin bekymring over det foreslåede udkast til forordning og udtrykke sin dybe skuffelse over kompleksitetsgraden af de nye forslag til dokumentets tekst, der blev vedtaget som en generel indstilling på samlingen i Miljørådet den 13. oktober Ordlyden af den aftalte tekst er uforståelig for den almindelige læser. Vi mener, at vi skal nå frem til en gennemsigtig og forståelig løsning, der er globalt acceptabel. Det udarbejdede dokument vil blive præsenteret i forbindelse med klimakonventionen. Det foreslåede referenceniveau for forvaltede skovarealer er en del af Unionens nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen og bør være en metode, som andre parter kan anvende. Vi skal desuden sikre, at den foreslåede løsning ikke skaber mere bureaukrati og ikke overser fremskridt inden for videnskab og uddannelse. EU skal foregå udviklingslandene med et godt eksempel i denne henseende. Det forhold, at skovøkosystemerne er de største og vigtigste kulstofdræn i Europa, er ikke afspejlet på behørig vis i den foreslåede lovgivning. Medlemsstaterne udøver bæredygtig skovforvaltning, hvilket giver et årligt nettooptag på 440 mio. ton CO2-ækvivalenter. Lovgivningsforslaget tilskynder ikke medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der kan sikre en professionalisering af skovforvaltningen for at øge skovenes modvirkningspotentiale og tage hensyn til det organiske kulstof i skovjorden. Forslaget henviser ikke til muligheden for at øge mængden af skovenes optag som følge af yderligere skovforvaltningsaktiviteter, f.eks. ved at omlægge skovbestande, øge naturlige skovbestandes potentiale og regulere rotationsperioderne for modne skovbestande. Vi bør derudover undgå at lave regnskabsregler, der vil generere debet, når de forventede skovbiomasseressourcer frem til 2030 vokser og udgør et betydeligt dræn. Indførelsen af reglen om neutralitet ("no-debit rule") i Unionen giver også anledning til bekymring. Det er en ny regel, der ikke er bindende i henhold til Kyotoprotokollen, og som er indført på EUplan. For det første findes denne regel allerede i form af artikel 4 i udkastet til forordning, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de ikke har nettoemissioner i LULUCF-sektoren. For det andet skaber denne idé en bekymrende præcedens ved at fastsætte en målsætning for EU. Det kan i høj grad påvirke den måde, hvorpå skove forvaltes i de enkelte medlemsstater. Vi understreger eftertrykkeligt, at skovbrug hører under medlemsstaternes ansvarsområde, så fastsættelsen af en EU-målsætning vil underminere disse beføjelser. For det tredje har bæredygtig skovforvaltning i sig selv en selvstændig værdi, og den må ikke gøres afhængig af foranstaltninger i nabolande. Medlemsstater, der opfylder forpligtelserne i forordningens artikel 4 og udøver bæredygtig skovforvaltning, må ikke straffes for at overholde de forpligtelser, de har fået pålagt. Medlemsstaterne får tildelt kompensation på grundlag af en vilkårligt valgt periode for referenceniveauet for forvaltede skovarealer; alle medlemsstater bør derfor have ret til kompensation, hvis behovet opstår. For det fjerde vil medlemsstaterne først ved slutningen af regnskabsperioden vide, om de har ret til at anvende deres kompensationspulje, hvilket umuliggør væsentlig og strategisk planlægning, da det er usikkert, om staterne opfylder EU-målet. Polen vil også gerne understrege sin holdning til referenceniveauet for forvaltede skovarealer og forelægge sin fortolkning af, hvordan niveauet bør fastsættes, og hvilke faktorer der bør tages i betragtning ved fastlæggelsen heraf. Polen mener, at referenceniveauet for forvaltede skovarealer for et bestemt år bør være i overensstemmelse med den naturlige model for udvikling af skovressourcerne; det bør tage hensyn til behovet for at øge skovvækstpotentialet og den aktuelle og forventede aldersstruktur for skovbestande i en given medlemsstat /1/17 REV 1 10 BILAG

11 Polen understreger, at referenceniveauet for forvaltede skovarealer bør tage hensyn til overvågning og regelmæssig vurdering af den biodiversitet, der er karakteristisk og specifik for de funktioner, som skovene har i en medlemsstats system for beskyttelse af naturressourcerne. Enhver handling, der påvirker væksten i skovressourcerne, og som forårsager en "gunstig" afvigelse fra denne model, er en yderligere menneskeskabt handling, som skal tages i betragtning i henhold til den foreslåede regnskabsmetode. Vi mener, at der er et stort behov for at ændre metoden for de foreslåede løsningsmodeller vedrørende referenceniveauet for de anførte forslag i forordningen. Det bør ikke accepteres at ændre den tilgang, der indgår i den hidtidige ubestridte doktrin om, at voksende skovressourcer, der spiller en rolle som naturligt dræn i et givet land, som følge af kunstige begrænsninger bliver en emissionskilde i regnskabssystemet. Polen foreslår, at referenceniveauet for forvaltede skovarealer tager hensyn til virkningen af ændringer, der er forbundet med den naturlige dynamiske struktur og aldersstrukturen. Det er vigtigt, at medlemsstaterne ikke straffes for at udøve bæredygtig skovforvaltning, der har til formål at øge skovressourcerne, og som udføres i overensstemmelse med fast praksis og national lovgivning. Polen er enig med Kommissionen i, at en skæv skovaldersstruktur (hvor andelen af ældre aldersklasser stiger) kan føre til en reduktion af skovenes rolle som kulstofdræn på lang sigt. Til trods for Kommissionens forsøg på at forsikre medlemsstaterne om, at tilgangen til referenceniveauet for forvaltede skovarealer ikke bør berøre fremtidige begrænsninger af skovforvaltningsintensiteten unødigt, kan fastsættelsen af mulige begrænsninger i den foreslåede lovgivning være i strid med ånden i Parisaftalen, der har til formål at opretholde eller øge skoves rolle som kulstofdræn på lang sigt. Det bør understreges, at det referenceniveau, der foreslås i øjeblikket, ikke er korrekt, set ud fra hvordan skove fungerer, og hvordan de anvendes med henblik på økonomisk udvikling. Polens model med at inddrage skovbrug i klimapolitikken indebærer øget skovproduktivitet, dvs. øget træproduktion. Denne tilgang tjener samfundet, men betyder også, at skove spiller en større rolle i beskyttelsen og udformningen af biodiversitet og har en forbedret indvirkning på vandkvalitet og jordgenopretning. Polen ønsker med denne erklæring at henlede opmærksomheden på disse spørgsmål og opfordrer til, at der tages hensyn til vores anmodninger." 13204/1/17 REV 1 11 BILAG