Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Transkript

1 Rapport 29. juni 2005 Dok. nr Anonymiseret udgave af dok. nr Tlf Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr Sag nr. T Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder PSO-F&U 3169 Indsatsområde: Miljø Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: og Afdeling for akustik, Aalborg Universitet maj 2001 til juni kr. Resumé har i samarbejde med Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet foretaget en undersøgelse med henblik på at tilvejebringe viden om decentrale elproducerende anlægs miljøbelastning med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere den lavfrekvente støjemission fra decentale elproduktionsenheder og sammenholde resultaterne med viden om menneskets høre- og genetærskel for lavfrekvent støj og infralyd. har i forbindelse med projektet gennemført en målekampagne på forskellige typer kraftvarmeanlæg: Affaldsforbrændingsanlæg, biomassefyret anlæg samt gasmotor- og gasturbineanlæg. Der er endvidere foretaget målinger på seks forskellige danske vindmølletyper. har forestået den praktiske del af undersøgelsen og har foretaget akkrediterede målinger og vurdering af de målte niveauer af lavfrekvent støj og infralyd i forhold til de af Miljøstyrelsen anbefalede målemetoder og er på området. Hvor det var muligt, er der målt ved klagere. Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet, har analyseret de optagne lydsignaler og har vurderet resultaterne med hensyn til genevirkning i forhold til menneskets lydopfattelse, se Aalborg Universitets rapport bilag 14. Der er gennemført i alt 11 målinger af infralyd og lavfrekvent støj ved forskellige decentrale elproduktionsenheder. Endvidere er der foretaget 2 målinger af baggrundsstøjen på lokaliteter placeret langt fra potentielle støjkilder. De gennemførte målinger har alle vist, at niveauet af infralyden fra alle de omhandlede anlægstyper overholder de af Miljøstyrelsen anbefalede er for infralyd. Analyser, som Aalborg Universitet har foretaget med udgangspunkt i den nyeste viden om menneskets følsomhed over for infralyd, viser, at alle de målte infralydsniveauer ligger langt under den normale høretærskel. Det kan ifølge Aalborg Universitet ikke forventes, at infralyden fra anlæggene vil være årsag til gener.

2 Side 2 af 16 Med hensyn til den lavfrekvente støj har alle målingerne vist, at niveauet fra de omhandlede anlægstyper overholder de af Miljøstyrelsen anbefalede er for lavfrekvent støj. Nærmere analyser af den lavfrekvente støj viser ifølge Aalborg Universitet, at den lavfrekvente støj i nogle tilfælde indeholder toner med niveauer så høje, at nogle mennesker kan være generet af støjen, hvis den er i en bolig. De omhandlede målinger er ikke foretaget i boliger, men på opholdsarealerne i kontorer, og Miljøstyrelsens anbefalede er for lavfrekvent støj er overholdt. Ifølge Aalborg Universitet afhænger graden af gene for lavfrekvent støj af den individuelle persons høretærskel, og af hvor følsom personen er over for støj generelt. Nogle mennesker vil således være generet, såfremt de bare kan høre den lavfrekvente støj. I forbindelse med projektet er der endvidere afprøvet en supplerende målemetode efter Aalborg Universitets anvisninger for at se, om denne metode skulle give mere repræsentative måleresultater i forhold til den af Miljøstyrelsen anbefalede målemetode. Den supplerende målemetode omfatter måling af støjen i ægte hjørnepositioner, hvor man i henhold til Miljøstyrelsens anvisninger skal foretage målingerne på rummets opholdsarealer. Målinger i de supplerende ægte hjørnepunkter viste ikke nogen væsentlig forskel på, om infralyden blev målt i rummet eller de supplerende ægte hjørnepositioner. Med hensyn til den lavfrekvente støj gav alle målingerne i de ægte hjørnepositioner et betydeligt højere A-vægtet lydtrykniveau, som ved ingen af målingerne blev fundet i målepositionerne på opholdsarealerne i rummet. Aalborg Universitets analyser har vist, at den lavfrekvente støj i de ægte hjørnepositioner indeholder toneniveauer, som i nogen tilfælde var over høretærsklen. Hvis disse niveauer findes på opholdsarealer i rummet, er det Aalborg Universitets opfattelse, at nogle personer vil føle sig generet. Det skal understreges, at Aalborg Universitet angiver, at målemetoden med ægte hjørnepositioner skal undersøges nærmere, før målemetoden endeligt kan vurderes.

3 Side 3 af 16 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Udført måleprogram Afvigelser fra planlagt undersøgelsesprogram Målemetode Målepositioner i henhold til Miljøstyrelsens orientering Supplerende målepositioner efter Aalborg Universitets anvisninger Anbefalede er for infralyd og lavfrekvent støj Sammendrag af måleresultater Måleresultater for infralyd Baggrundsstøj for infralyd Infralyd fra et biomassefyret anlæg Infralyd fra et gasmotoranlæg Infralyd fra et gasturbineanlæg Infralyd fra forskellige vindmøller Måleresultater for lavfrekvent støj Baggrundsstøj for lavfrekvent støj Lavfrekvent støj fra et biomassefyret anlæg Lavfrekvent støj fra et gasmotor anlæg Lavfrekvent støj fra et gasturbineanlæg Lavfrekvent støj fra forskellige vindmøller Aalborg Universitets undersøgelsesresultater Konklusion...15 Bilagsfortegnelse: 1) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd fra vindmøller i By1. Dok. nr , Projekt nr Tech-wise, 18. august ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd fra NEG Micon vindmølle ved By2. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 9. december ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd fra fire Bonus vindmøller ved By3. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 16. december ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd i ejendom ved By4. Måling af baggrundsstøj. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 18. december ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd i ejendom ved By5. Måling af baggrundsstøj. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 18. december 2003.

4 6) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra biomassefyret kraftvarmeværk. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 26. februar ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra affaldsfyret kraftvarmeværk. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 5. marts Side 4 af 16 8) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra NEG Micon vindmølle ved By8. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 12. marts ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd fra et gasmotor kraftvarmeværk. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 12. marts ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd fra et gasmotor kraftvarmeværk II. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 18. marts ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra NEG Micon vindmølle ved By11. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 20. april ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra biomassefyret anlæg II. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 1. juli ) Prøvningsrapport: Måling af lavfrekvent støj/infralyd samt vibrationer fra et gasturbineanlæg. Dok. nr , Projekt nr Elsam Engineering, 16. juli ) Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet 2005, ISBN

5 Side 5 af Indledning har i samarbejde med Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet foretaget en PSO- F&U støttet undersøgelse med henblik på at tilvejebringe viden om decentrale elproducerende anlægs miljøbelastning med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd. Formålet med undersøgelsen er at vurdere den lavfrekvente støjemission fra decentale elproduktionsenheder og sammenholde resultaterne med viden om menneskets høre- og genetærskel for lavfrekvent støj og infralyd samt vurdere, i hvilket omfang støjen kan forventes at give anledning til gener. har i forbindelse med projektet gennemført en målekampagne på forskellige typer kraftvarmeanlæg: affaldsforbrændingsanlæg, biomassefyret anlæg samt gasmotor- og gasturbineanlæg. Der er endvidere foretaget målinger på 6 forskellige danske vindmølletyper. De af udførte målinger er foretaget som akkrediterede prøvningsrapporter Miljømåling ekstern støj i henhold til DS/EN ISO/IEC under DANAK reg I forbindelse med projektet er der endvidere afprøvet en supplerende målemetode efter Aalborg Universitets anvisninger for at vurdere, om denne metode skulle give mere repræsentative måleresultater i forhold til den af Miljøstyrelsen anbefalede målemetode. har forestået den praktiske del af undersøgelsen og har foretaget vurderinger af de målte niveauer af lavfrekvent støj og infralyd i forhold til de af Miljøstyrelsen anbefalede er på området. Hvor det var muligt, er der målt ved klagere. Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet, har analyseret de optagne lydsignaler og har vurderet resultaterne med hensyn til genevirkning i forhold til menneskets lydopfattelse. 2. Udført måleprogram I ansøgningen til projektet er der som målekampagne angivet, at der skal foretages målinger på forskellige typer moderne vindmøller og decentrale kraftvarmeværker. I følgende tabel er vist, hvilke anlægstyper der er foretaget målinger ved i forhold til den ansøgte målekampagne.

6 Side 6 af 16 Ansøgt målekampagne forskellige anlægstyper Affaldsforbrændingsanlæg Biomassefyret anlæg Gasmotoranlæg Gasturbineanlæg Fem forskellige typer af vindmøller fra de danske producenter En vindmølle fra tysk producent (dvs. uden gear), som afviger fra det danske koncept. Ikke angivet i planlagte målekampagne Gennemførte målinger Der er foretaget målinger ved et anlæg Der er foretaget målinger ved 2 forskellige lokaliteter ved et anlæg Der er foretaget målinger ved 2 forskellige lokaliteter ved et anlæg Der er foretaget målinger ved et anlæg Der er ved 5 forskellige lokaliteter i Danmark foretaget målinger på 6 forskellige danske vindmølletyper. Ved en enkelt af disse lokaliteter er der udført målinger under forskellige vindforhold (let og kraftig vind). Ikke gennemført Der er foretaget målinger af den lavfrekvente baggrundsstøj ved 2 lokaliteter i Danmark. Disse målinger er foretaget for at få et billede af, hvad baggrundsstøjen er uden lavfrekvent støj fra nært liggende vindmøller og decentrale kraftvarmeanlæg. Fig. 1 Ved de øvrige målinger har det i praksis vist sig at være mere eller mindre umuligt at få stoppet de forskellige anlæg. Det er ikke muligt bare at stoppe et kraftvarmeværk eller en vindmølle dels på grund af produktionsforhold, og dels fordi dette er for dyrt, og anlægsejeren derfor ikke har været interesseret i dette. Planlagt undersøgelsesprogram kontra gennemførte målinger 2.1 Afvigelser fra planlagt undersøgelsesprogram Der er ikke foretaget målinger på en tysk vindmølletype (uden gear), da det ikke har været muligt at finde en sådan vindmølletype opstillet i Danmark. Med hensyn til hvad målinger af sådan en type kan vise, så vurderes disse møller ikke at give anledning til mere lavfrekvent støj end de danske typer, da den lavfrekvente støj typisk genereres netop i gear. 3. Målemetode De af Elsam Engineering udførte målinger er foretaget i henhold til retningslinierne angivet i Miljøstyrelsens orientering nr. 9, 1977 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø samt efter Elsam Engineerings procedurer P1 Måling af ekstern støj fra virksomheder, EE dokument nr , 1. oktober 2003 og P7 Måling af vibrationer i det eksterne miljø, EE dokument nr , 1. oktober Endvidere er disse målinger suppleret med målinger i ægte hjørnepositioner efter Aalborg Universitets anvisninger. I forbindelse med målingerne på de forskellige lokaliteter er lydsignalerne blevet optaget som WAW-filer, og disse samt de af Elsam Engineering udførte analyser er så efterfølgende blevet anvendt af Aalborg Universitet i deres del af projektet.

7 Side 7 af 16 Elsam Engineering har i forbindelse med projektet valgt at supplere undersøgelsen med en samtidig måling af vibrationsniveauet. Dette blev valgt ud fra den betragtning, at det muligvis kunne blive nødvendigt at afklare, om infralyden og den lavfrekvente støj blev transmitteret til målelokaliteterne som luftbåren støj eller som strukturbåren støj gennem jorden. Ved måling af høje støjniveauer kunne disse vibrationsmålinger derfor give et bedre grundlag for opsporing og eventuel dæmpning af kilden. Da der i forbindelse med undersøgelsen ikke er fundet specielt høje støjniveauer, er disse vibrationsmålinger ikke anvendt til videre analyse af forholdene. 3.1 Målepositioner i henhold til Miljøstyrelsens orientering I henhold til Miljøstyrelsens orientering skal målingerne som udgangspunkt udføres indendørs i det opholdsrum, som af beboerne udpeges som mest støjbelastet. Efter skøn kan der suppleres med måling i andre rum. Med hensyn til målepositioner er det angivet i orienteringen, at lyden skal måles i mindst 3 punkter i hvert rum. Som målepunkter skal vælges et punkt i et hjørne, 0,5-1 m fra væggen og i en højde på 1-1,5 m over gulvet. De øvrige punkter skal vælges på repræsentative opholdsarealer i rummet, dog mindst 0,5 m fra vægge og større møbler, og 1-1,5 m over gulvet. Hvis beboerne kan udpege punkter, hvor støjen opleves som kraftigst, skal der måles i disse. I orienteringen er det endvidere angivet, at baggrundsstøj fra støjkilder i huset skal minimeres ved at slukke for disse. Hvad angår de meteorologiske forhold under målingerne, skal det sikres, at der er en positiv medvindskomposant fra den potentielle støjkilde til målelokaliteten. Endelig anføres det, at hvis det er muligt, skal støjkilden standses for måling af baggrundsstøjniveauet. Elsam Engineering har ved målingerne, hvor der har været involveret beboere, der har klaget over støj, udført disse i det rum, som blev udpeget som mest støjbelastet. Der er endvidere taget hensyn til beboernes anvisninger om specielle steder, hvor støjen opleves kraftigst. Ved de øvrige målelokaliteter er målerummet og målepositioner valgt ud fra vurdering af, hvor der var størst sandsynlighed for at måle de højeste niveauer. Der er ved alle målingerne anvendt 3 målepositioner (1 hjørne og 2 på opholdsarealer). Som måleperiode er der anvendt 10 minutter. For at minimere bidrag fra uvedkommende støjkilder har Elsam Engineering sørget for, at køleskabe og pumper med videre var slukkede under målingerne. Med hensyn til de meteorologiske forhold er der ved alle målingerne foretaget en samtidig registrering af vindhastig og retning for sikring af opfyldelse af disse krav. Med hensyn til målingerne af baggrundsstøjen har dette i praksis ikke vist sig være gennemførligt. Det er ikke muligt bare lige at få stoppet et kraftvarmeværk eller vindmølle dels på grund af produktionsforhold, og dels fordi dette er for dyrt, og anlægsejeren derfor ikke har været interesseret i dette. Kun ved en måling af støjen fra nogle af vindmøllerne var det muligt at få stoppet disse, da møllerne var ejet af Elsam. 3.2 Supplerende målepositioner efter Aalborg Universitets anvisninger Efter anvisning fra Aalborg Universitet er der endvidere i forbindelse med de enkelte målinger anvendt tre ægte hjørnepositioner i de benyttede rum.

8 Side 8 af 16 To af disse ægte hjørnepositioner var placeret ved loftet og en ved gulvet. Der er målt 5 cm fra hhv. væg/væg/loft og væg/væg/gulv. Som måleperiode for disse hjørnemålinger er der anvendt 5 minutter. I Aalborg Universitets vedlagte bilagsrapport nr. 14 om Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg redegøres i afsnit 3.1 nærmere for det teoretiske grundlag for formålet med disse supplerende målepunkter. Dette afsnit 3.1 er her angivet i uddrag: Aalborg Universitet anfører, at for at opnå lavfrekvensstøjmålinger, der er repræsentative for den lyd, som eksisterer i et rum, er det ikke ligegyldigt, hvor man placerer mikrofonerne. Refleksioner fra vægge, gulv og loft vil interferere og dermed give stående bølgemønstre i hele rummet. Dette er især et problem, hvis støjen indeholder toner, da disse vil variere meget i styrke, alt efter hvor i rummet man befinder sig. Toner med forskellig frekvens vil give forskellige bølgemønstre. Det er derfor vigtigt at vælge målepositionerne med omhu, så man ikke risikerer at placere mikrofonen i punkter, hvor den generende lyd er meget lav. Da det er de højeste niveauer, personerne bliver udsat for, som medfører mest gene, gælder det netop om at finde punkter med disse niveauer. Det kunne man gøre ved at bevæge en mikrofon langsomt gennem rummet, mens man kigger på en frekvensanalyse, men dette er meget tidskrævende og derfor ikke praktisk anvendeligt. Målevejledninger fra forskellige lande bruger derfor mere end ét målepunkt og mindst ét hjørnepunkt, idet hjørnepunkter ofte indeholder maksima for standbølgemønstre. Dog har de fleste vejledninger, heriblandt den danske, kun hjørnepunkter i afstande på 0,5-1,0 meter fra væggene. Eftersom standbølgemønstre typisk har lokale minima i en afstand af ¼ bølgelænge fra hårde reflekterende flader, er der risiko for, at frekvenser i området Hz har lokale minima i disse punkter (alt efter den valgte afstand). Desuden betyder kravet om en højde på meter fra gulvet i den danske vejledning, at frekvenser i området Hz nemt kan blive målt for lavt. At afstanden til loftet ofte vil være i samme størrelsesorden som afstanden til gulvet, gør det kun værre. Afstandene til vægge og gulv/loft betyder altså, at der ikke reelt er tale om hjørnepunkter set i forhold til et lydfelt i det lavfrekvente område. I Aalborg Universitets rapport benyttes derfor udtrykket hjørne kun i forbindelse med ægte tredimensionelle hjørner (helt ud i hjørnet mellem to vægge og loft eller gulv). Det vides ikke hvor stort problemet med stående bølger er i praksis, men teoretisk kan det være et stort problem. Afdeling for Akustik har derfor anbefalet, at målingerne iht. Miljøstyrelsens vejledning suppleres med målinger i ægte hjørnepunkter. Det kan synes lidt mærkeligt at måle i et hjørne, hvor personer normalt ikke vil opholde sig, men i hjørnerne har man større chance for at finde de højeste niveauer for de enkelte frekvenskomponenter og undgå at overse bestemte frekvenser. Man ved ikke med sikkerhed, om niveauerne fra hjørnerne også findes ude i rummet, men der er teoretiske grunde til at tro, at det kan være tilfældet. Hvis der for eksempel er tale om en stående bølge i rummets længderetning, reflekteret fra endevæggen, vil det høje tryk, som kan måles i hjørnerne på endevæggen genfindes ude i rummet i en afstand af et helt antal halve bølgelængder fra endevæggen. Hvis bølgelængden er så lang, at disse gentagelser af det høje tryk ikke findes inden for rummets dimensioner, vil det høje tryk på endevæggen til gengæld brede sig langt ud i rummet. Uanset frekvensen findes det høje tryk altså ikke kun på endevæggen, men også i rummets opholdsarealer. Forholdene er naturligvis mere komplicerede med stående bølger i tre dimensioner. En undersøgelse af disse forhold i praksis er i gang på Aalborg Universitet. Et rektangulært rum har otte tre-dimensionelle hjørnepunkter, og man kan ikke forvente maksimum i alle hjørnerne for alle frekvenser. Det vil typisk være sådan, at nogle frekvenser har maksimum i nogle hjørner, mens andre frekvenser har maksimum i andre hjørner. For at begrænse målingernes omfang, blev

9 Side 9 af 16 de supplerende målinger lavet i tre tilfældige af de ægte hjørner. Det blev desuden anset for tilstrækkeligt med målinger på fem minutter i disse punkter. 4. Anbefalede er for infralyd og lavfrekvent støj I Miljøstyrelsens orientering nr. 9, 1977 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø er angivet følgende anbefalede er for lavfrekvent støj og infralyd i det eksterne miljø. Anvendelse A-vægtet Lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] G-vægtet Infralydsniveau L pg [db] Beboelsesrum, herunder i Aften/nat (kl ) børneinstitutioner og lignende Dag (kl ) Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Fig. 3 Anbefalede støjgrænser [db re 20 µpa] for henholdsvis lavfrekvent støj og infralyd I de tilfælde, hvor støjen er impulsagtig, skal de anbefalede er reduceres med 5 db. De anbefalede er omhandler ekstern støj og infralyd fra virksomheder. Grænseværdierne er efter Miljøstyrelsens opfattelse et udtryk for det bedste skøn af sammenhængen mellem objektive mål for styrken af lavfrekvent støj og infralyd og den generende virkning, som sådanne former støj forårsager. De af Miljøstyrelsen anbefalede er er baseret på, at infralyd ikke virker generende, hvis lydtrykniveauet er lavere end høretærsklen. Miljøstyrelsen anfører, at med de foreslåede er sikres dette for mindst 97 % af befolkningen. 5. Sammendrag af måleresultater I det følgende er angivet et sammendrag af de udførte målinger for de forskellige anlægstyper. Der er dels vist måleresultaterne i henhold til Miljøstyrelsens orientering, MST, samt resultaterne af de ekstra målinger i hjørner, som Aalborg Universitet, AAU har ønsket foretaget. Resultater for henholdsvis infralyd og lavfrekvent støj er angivet særskilt, og for de enkelte anlægstyper er der foretaget en vurdering af måleresultaterne i forhold til Miljøstyrelsens anbefalede er for pågældende målelokalitet. Ved infralyd forstås støj i frekvensområdet under 20 Hz, og det måles som et G-vægtet infralydsniveau L pg i db. Lavfrekvent støj måles som et A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf i db. Som hovedresultat kan det angives, at alle de udførte målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for infralyd og lavfrekvent støj er overholdt. De enkelte DANAK prøvningsrapporter er vist i bilagsrapporter 1-13.

10 Side 10 af Måleresultater for infralyd I det følgende er angivet resultaterne af målingerne af infralyd for de forskellige anlægstyper i målekampagnen Baggrundsstøj for infralyd G-vægtet infralydsniveau L pg [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 4 55,9-56,9 5 44,9-44,7 Fig. 4 Måleresultater G-vægtet infralydsniveau L pg [db re 20 µpa] Disse målinger er foretaget på lokaliteter beliggende afsides i forhold til potentielt støjende anlæg, såsom vindmøller, kraftværker og industri. Resultaterne formodes derved at give et generelt udtryk for lave infralydsniveauer. Måleresultaterne giver et billede af baggrundsstøjforholdene, som kan bruges til at sammenligne forholdene ved driften med de forskellige måleobjekter i måleprogrammet. Det har i forbindelse med måleprogrammet vist sig vanskeligt at få stoppet de enkelte anlægstyper, for netop at kunne måle baggrundsstøjen. Det er ikke muligt bare lige at få stoppet et kraftvarmeværk eller vindmølle dels på grund af produktionsforhold, og dels fordi dette er for dyrt, og anlægsejeren derfor ikke har været interesseret i dette Infralyd fra et biomassefyret anlæg G-vægtet infralydsniveau L pg [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 6* 74, ,7 12* 61, ,6 Fig. 5 Måleresultater G-vægtet infralydsniveau L pg [db re 20 µpa] * De udførte målinger er foretaget ved samme anlæg i 2 forskellige ejendomme i nærheden af anlægget. Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for infralyd er overholdt. Måleresultaterne viser endvidere, at infralyden er væsentlig lavere ved den målelokalitet, som ligger længst fra anlægget (målerapport nr. 12) Infralyd fra et gasmotoranlæg G-vægtet infralydsniveau L pg [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 9* 68, ,7 10* 67, ,1 Fig. 6 Måleresultater G-vægtet infralydsniveau L pg [db re 20 µpa] * De udførte målinger er foretaget ved samme anlæg i 2 forskellige ejendomme i nærheden af anlægget.

11 Side 11 af 16 Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for infralyd er overholdt Infralyd fra et gasturbineanlæg G-vægtet infralydsniveau L pg [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 13 63, ,6 Fig. 7 Måleresultater G-vægtet infralydsniveau L pg [db re 20 µpa] Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for infralyd er overholdt Infralyd fra forskellige vindmøller Målt energimiddel værdi i henhold til MST 1* Vindmølletyper: 1 stk. Bonus 1MW 1 stk. NEG Micon 2,5 MW 2 stk. V80 offshore 2 MW 4 stk. NEG Micon 80 2,75 MW 1* Vindmølletyper: 1 stk. Bonus 1MW 1 stk. NEG Micon 2,5 MW 1 stk. V80 offshore 2 MW 3 stk. NEG Micon 80 2,75 MW 2 Vindmølletype: 1 stk. NEG Micon / kw 3 Vindmølletype: 4 stk. Bonus 600 kw G-vægtet infralydsniveau L pg [db] 63,6 85 angivet som energimiddel værdi Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner 56,6 85 Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner 58, ,4 55,8 85 Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner 50, ,0 8** Vindmølletype: 1 stk. NEG Micon 750 kw 11** Vindmølletype: 65, ,3 1 stk. NEG Micon 750 kw Fig. 8 Måleresultater G-vægtet infralydsniveau L pg [db re 20 µpa] * Målingerne er foretaget i et kontor i en kontrolbygning i en vindmøllepark. Flere af møllerne er derfor placeret tættere på målelokaliteten, end det er muligt i forhold til almindelige ejendomme p.g.a. almindelige afstandskrav. Angivne resultater er korrigeret for baggrundsstøjen. ** Målingerne er foretaget på den samme mølle ved forskellige vindhastigheder (rapport nr. 8: 4,8-6,6 m/s og rapport 11: 8,9-10,3 m/s) for at se sammenhængen mellem de målte støjniveauer ved forskellig last og vindhastigheden.

12 Side 12 af 16 Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for infralyd er overholdt. For målingerne på den samme mølle (målerapporter nr. 8 og 11) ved forskellige vindhastigheder (let og kraftig vind) ses det, at infralyden stiger væsentligt med højere vindhastigheder. Subjektivt vurderet skyldes det øgede niveau forøget baggrundsstøj på grund af vindens susen i beplantning og bygningskonstruktioner. 5.2 Måleresultater for lavfrekvent støj I det følgende er angivet resultaterne af målingerne af lavfrekvent støj for de forskellige anlægstyper i målekampagnen. Der er dels vist måleresultaterne i henhold til Miljøstyrelsens orientering, MST, samt resultaterne af de ekstra målinger i hjørner, som Aalborg Universitet, AAU, har ønsket foretaget Baggrundsstøj for lavfrekvent støj A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 4 14,4-17,6 5 14,8-20,4 Fig. 9 Måleresultater lavfrekvent støj L pa,lf [db re 20 µpa] Disse målinger er foretaget på lokaliteter beliggende afsides i forhold til potentielt støjende anlæg, såsom vindmøller, kraftværker og industri. Resultaterne formodes derved at give et generelt udtryk for lave niveauer af den lavfrekvente støj. Måleresultaterne giver et billede af baggrundsstøjforholdene, som kan bruges til at sammenligne forholdene ved driften med de forskellige måleobjekter i måleprogrammet. Det har i forbindelse med måleprogrammet vist sig vanskeligt at få stoppet de enkelte anlægstyper, for netop at kunne måle baggrundsstøjen. Det er ikke muligt bare lige at få stoppet et kraftvarmeværk eller vindmølle dels på grund af produktionsforhold, og dels fordi dette er for dyrt, og anlægsejeren derfor ikke har været interesseret i dette Lavfrekvent støj fra et biomassefyret anlæg A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 6* 32,0 (30)** 37,8 12* 22, ,0 Fig. 10 Måleresultater lavfrekvent støj L pa,lf [db re 20 µpa] * De udførte målinger er foretaget ved samme anlæg i 2 forskellige kontorejendomme i nærheden af anlægget. **Målingen er foretaget i en intern kontorbygning på værket, hvorfor den angivne for kontorer ikke er relevant, da den reelt kun gælder for ejendomme uden for anlæggets område. Afstanden til nærmeste beboelse er mindst 5 gange større end ved den benyttede målelokalitet, hvorfor det vurderes, at støjen vil være noget lavere her, hvad den anden måling også indikerer.

13 Side 13 af 16 Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for lavfrekvent støj er overholdt Lavfrekvent støj fra et gasmotoranlæg A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 9* 17, ,6 10* 15, ,4 Fig. 11 Måleresultater lavfrekvent støj L pa,lf [db re 20 µpa] * De udførte målinger er foretaget ved samme anlæg i 2 forskellige boligejendomme i nærheden af anlægget. Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for lavfrekvent støj er overholdt Lavfrekvent støj fra et gasturbineanlæg A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 13 20, ,9 Fig. 12 Måleresultater lavfrekvent støj L pa,lf [db re 20 µpa] Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for lavfrekvent støj er overholdt Lavfrekvent støj fra forskellige vindmøller A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] Målt energimiddel værdi i henhold til MST angivet som energimiddel værdi 1* Vindmølletyper: 1 stk. Bonus 1MW 1 stk. NEG Micon 2,5 MW 2 stk. V80 offshore 2 MW 4 stk. NEG Micon 80 2,75 MW 19,2 30 1* Vindmølletyper: 1 stk. Bonus 1MW 1 stk. NEG Micon 2,5 MW 11, stk. V80 offshore 2 MW 3 stk. NEG Micon 80 2,75 MW 2 Vindmølletype: 1 stk. NEG Micon / kw 3 Vindmølletype: 4 stk. Bonus 600 kw 9,6 20 Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner 9, ,1 Ikke målt, da AAU på måletidspunktet endnu ikke havde defineret disse supplerende målepositioner

14 Målt energimiddel værdi i henhold til MST Side 14 af 16 A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) L pa,lf [db] værdi angivet som energimiddel 8** Vindmølletype: 8, ,2 1 stk. NEG Micon 750 kw 11** Vindmølletype: 20, ,4 1 stk. NEG Micon 750 kw Fig. 13 Måleresultater lavfrekvent støj L pa,lf [db re 20 µpa] * Målingerne er foretaget i et kontor i en kontrolbygning i en vindmøllepark. Flere af møllerne er derfor placeret tættere på målelokaliteten, end det er muligt i forhold til almindelige ejendomme p.g.a. almindelige afstandskrav. Angivne resultater er korrigeret for baggrundsstøjen. ** Målingerne er foretaget på den samme mølle ved forskellige vindhastigheder (rapport nr. 8: 4,8-6,6 m/s og rapport 11: 8,9-10,3 m/s) for at se sammenhængen mellem de målte støjniveauer ved forskellig last og vindhastigheden. Målingerne i henhold til Miljøstyrelsens orientering viser, at Miljøstyrelsens anbefalede for lavfrekvent støj er overholdt. For målingerne på den samme mølle (målerapporter nr. 8 og 11) ved forskellige vindhastigheder (let og kraftig vind) ses det, at den lavfrekvente støj stiger væsentligt med højere vindhastigheder. Subjektivt vurderet skyldes det øgede niveau forøget baggrundsstøj på grund af vindens susen i beplantning og bygningskonstruktioner. 6. Aalborg Universitets undersøgelsesresultater De af Afdeling fra Akustik, Aalborg Universitet, foretagne analyser m.m. af de udførte målinger er beskrevet i vedlagte bilagsrapport nr. 14 om Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Rapportens afsnit 7 med resumé og konklusion er her angivet: Der er lavet 12 målinger af lavfrekvent støj og infralyd i boliger og kontorer. Støjkilderne er enten en eller flere vindmøller (0,6-2,75 MW), nærmeste i en afstand af m, eller kraftvarmeværker (8-260 MW), afstand m. I alle tilfælde ligger niveauet af infralyd (frekvenser under 20 Hz) langt under den normale høretærskel. Det vurderes derfor, at infralyden ikke vil være årsag til gener. I lavfrekvensområdet ( Hz) findes der derimod i de fleste tilfælde støj, som ligger over den normale høretærskel. I nogle tilfælde er niveauet så højt, at de fleste vil være generet af støjen, mens graden af gene i andre tilfælde vil afhænge af den individuelle persons høretærskel, og af hvor følsom personen er over for støj generelt. De højeste niveauer er fundet fra de største kraftvarmeværker, hvor der er målt værdier, som overskrider Miljøstyrelsens grænser for boliger i aften- og nattetimerne så langt væk som 700 m (dog målt i et kontor, hvor grænsen er højere). En af vindmøllerne er målt både i let vind (4.4 m/s) og i kraftigere vind (9.4 m/s), og målingerne viser langt højere værdier i den kraftige vind.

15 Side 15 af 16 Støjen består typisk af toner, hvis frekvens som regel har et simpelt forhold til netfrekvensen på 50 Hz. Tonerne er dog ofte moduleret i styrke og/eller frekvens, så de ikke lyder som rene toner og heller ikke fremtræder sådan i analyserne. Miljøstyrelsen har lavet regler for indendørs målepositioner, som giver teoretisk risiko for særligt lave værdier for visse frekvenser. En alternativ metode med måling i hjørner (dvs. tre-dimensionelle hjørner, helt ud i hjørnet mellem to vægge og gulv eller loft), hvor der er større sikkerhed for at fange alle frekvenser, blev afprøvet. For infralydens vedkommende betød det ikke noget, hvor målepositionerne var, men for den lavfrekvente støj gav hjørnemålingerne højere værdier (5-10 db). Det blev ikke vist, om disse højere værdier også findes ude i rummet, hvor personer typisk vil opholde sig. Nye undersøgelser må afventes. Desværre er der kun i ét tilfælde målt baggrundsstøj med værket eller vindmøllen standset. Man kan i de øvrige tilfælde ikke sige med sikkerhed, at den målte støj kommer fra værket eller møllen/møllerne. 7. Konklusion Der er gennemført i alt 11 målinger af infralyd og lavfrekvent støj ved forskellige decentrale elproduktionsenheder. Endvidere er der foretaget 2 målinger af baggrundsstøjen på lokaliteter placeret langt fra potentielle støjkilder. Målingerne er foretaget indendørs i ejendomme ved de forskellige anlægstyper i form af et affaldsforbrændingsanlæg, et biomassefyret anlæg, et gasmotoranlæg og et gasturbineanlæg samt seks forskellige typer af danske vindmøller. De gennemførte målinger har alle vist, at niveauet af infralyden fra alle de omhandlede anlægstyper overholder de af Miljøstyrelsen anbefalede er for infralyd. Analyser, som Aalborg Universitet har foretaget med udgangspunkt i den nyeste viden om menneskets følsomhed over for infralyd, viser, at alle de målte infralydsniveauer ligger langt under den normale høretærskel. Hvorfor det ifølge Aalborg Universitet ikke kan forventes, at infralyden fra anlæggene vil være årsag til gener. Med hensyn til den lavfrekvente støj har alle målingerne vist, at niveauet fra de omhandlede anlægstyper overholder de af Miljøstyrelsen anbefalede er for lavfrekvent støj. I forbindelse med målingerne på den samme vindmølle ved let og kraftig vind ses det, at den lavfrekvente støj stiger væsentligt med højere vindhastigheder. Subjektivt vurderet skyldes det øgede niveau forøget baggrundsstøj på grund af vindens susen i beplantning og bygningskonstruktioner. Nærmere analyser af den lavfrekvente støj viser ifølge Aalborg universitet, at den lavfrekvente støj i nogle tilfælde indeholder toner med niveauer så høje, at nogle mennesker kan være generet af støjen, hvis den var i en bolig. De omhandlede målinger er ikke foretaget i boliger, men i kontorer, og Miljøstyrelsens anbefalede er for lavfrekvent støj er overholdt. Ifølge Aalborg Universitet afhænger graden af gene for lavfrekvent støj af den individuelle persons høretærskel, og af hvor følsom personen er over for støj generelt. Aalborg Universitet tager udgangspunkt i høretærsklen og bruger denne som en genekurve, da nogle mennesker vil være generet, såfremt de bare kan høre den lavfrekvente støj.

16 Side 16 af 16 Målinger i de supplerende ægte hjørnepunkter, som Aalborg Universitet har anbefalet, viste ikke nogen væsentlig forskel på, om infralyden blev målt i rummet eller de supplerende ægte hjørnepositioner. Med hensyn til den lavfrekvente støj gav alle målingerne i de ægte hjørnepositioner et betydeligt højere A-vægtet lydtrykniveau, som ved ingen af målingerne blev fundet i målepositionerne på opholdsarealerne i rummet. Aalborg Universitets analyser har vist, at den lavfrekvente støj i de ægte hjørnepositioner indeholder toneniveauer, som i nogen tilfælde var over høretærsklen. Hvis disse niveauer findes på opholdsarealer i rummet, er det Aalborg Universitets opfattelse, at nogle personer vil føle sig generet. Det skal understreges, at Aalborg Universitet angiver, at målemetoden med ægte hjørnepositioner skal undersøges nærmere, før målemetoden endeligt kan vurderes.