Udeskoleforløb Vestvolden

Transkript

1 Udeskoleforløb Vestvolden

2 Vestvolden Fag: Historie,dansk, natur/teknokologi(geografi), matematik Klassetrin : klassetrin Sted: Vestvolden Årstid: Hele året Formål: Få kendskab til Vestvoldens historie før, under og efter det blev bygget. Tid: Dette forløb kan varieres så meget som man ønsker, fra en enkelt dag på volden, til et forløb der strækker sig over et par måneder, alt efter hvor meget man ønsker at dykke ned i den spændende historie og tage på besøg de mange spændende steder som Volden har at byde på! Her følger et eksempel på hvordan det kunne se ud. Kort om forløbet Vestvolden gemmer på en fantastisk spændende historie, og ligger i smukke omgivelser fra Avedøre til Husum. Der er masser at tage fat på, så det kan strække sig over mange uger og mange fag kan bidrage. Gå på opdagelse i historien og find ud af hvor meget det kostede at bygge, hvorfor det blev bygget og hvorfor det aldrig kom rigtigt i brug. Lær også om hvordan det var at være voldbisse, eller soldat under 1.verdenskrig.

3 Uge 1 - forsvundet på vestvolden posteløb Forbedredelse: se på kort, hvor ligger Vestvolden, se videoklip om volden Efterarbejde: gennemgå den læste tekst og saml op på udedagens oplevelser og ny viden. Uge 2 - Rumfang og målestoksforhold - byg en mini-voldgrav Forberedelse: lær om rumfang og målestok Efterarbejde: lav en beregning af hvor meget jord der er gravet ud til vestvolden. Uge 3 - Livet som soldat - novelleskrivning og besøg på Forstadsmuseet Forberedelse: læs teksten om en soldats liv og sammenlign med eget. Tag på besøg på Forstadsmuseet og kom ned i en bunker. Efterarbejde: skriv en novelle om livet som soldat. Uge 4 - Vestvoldens placering - på cykeltur langs volden Forberedelse: kig nærmere på kortet over volden Efterarbejde: lav en billedcollage af voldens mange sider.

4 Uge 1 Forsvundet på Vestvolden - posteløb Inden i går i gang med forløbet kan i se disse små klip om Københavns befæstningsanlæg På udedagen tager klassen på Vestvolden og laver posteløbet Forsvundet på Vestvolden. (Bilag 1) Det starter for enden af Avedøre Tværvej, helt henne ved Volden. Klassen deles i 5 grupper og sendes afsted med 5 minutters mellemrum. Hele posteløbet varer ca. 1 ½ time, fra den første gruppe sendes afsted, til den sidste er tilbage. Da grupperne sendes afsted forskudt, kan dem som er tilbage (først og sidst) læse en tekst om Vestvolden og svare på spørgsmål. (Bilag 2) Gennengå posteløbet, hvad lærte de derude og hvad er kodeordet? Gennemgå teksten eleverne har læst samt spørgsmålene. Læringsmål for ugen: Eleven kan med indlevelse fortælle livet på Vestvolden Eleven kan beskrive Vestvoldens historie og tilblivelse

5 Uge 2 - Rumfang og målestoksforhold - byg en mini-voldgrav I matematiktimerne lærer eleverne om målestoksforhold og beregning af rumfang, så færdighederne kan anvendes på udedagen. På udedagen tages udgangspunkt i opgaven Byg en mini-model (bilag 3), og der bygges en minimodel af et udvalgt udsnit af Vestvolden. Valg af målestok og beregning af hvor meget jord der graves væk. Udregninger efterbehandles Læringsmål for ugen: Eleven kan anvende metoder til at beregne målestoksforhold og rumfang i deres minimodel.

6 Uge 3 - Livet som soldat Uddraget af en soldats historie i teksten Retræten (Bilag 4) skal lægge op til at eleverne får større indsigt i livet som soldat og sammenligne det med deres egen hverdag. Hvordan er den anderledes/bedre/dårligere!? Brug spørgsmålene til at reflektere og til debat og skrive ned. På udedagen kan klassen tage på besøg på Forstadsmuseet. Lav aftale med museet om evt. forberedelse på telefon eller pr. forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk Læs også novellen Aftenvagt - En soldaterfortælling (hent den her: storie.pdf ) Skriv efterfølgende din egen historie om livet som soldat. (Bilag 5) Ekstra opgave: ER DU ET BEFÆSTNINGSBARN? - Interview din familie Læringsmål for ugen: Eleven kan beskrive livet under 1.verdenskrig og sammenligne med i dag.

7 Uge 4 - Vestvoldens placering Eleven får her en kropslig oplevelse af, hvor stor Vestvolden er og hvordan den er placeret. Se på kortet over Vestvoldens placering (Bilag 6) og svar på spørgsmålene inden i cykler på volden. På udedagen cykler klassen langs volden og stopper ved historiske steder for at se nærmere. Kontakt forstadsmuseet og spørg om der er mulighed for, at komme ned i et poppelbatteri eller en carponiere. Cykelturen giver en fornemmelse af hvor langt volden strækker sig, og giver anledning til at komme forbi flere bunkers og se flere forskellige typer. Tag billeder undervejs som placeres på de gamle kort over volden, som printes ud og sættes sammen til et stort kort og hænges op i klassen. Ekstra opgave: UDSTIL VESTVOLDEN - i fortid og nutid. Vælg forskellig fokus når i tager fotos. De gamle bunkers, nutidige legepladser og rekreative områder. Læringsmål for ugen: Eleven kan beskrive Vestvoldens placering i forhold til København og betydningen af placeringen. Eleven kan aflæse et kort og beskrive kendetegn

8 Bilag 1 Hent folderen til posteløbet her: pdf

9 Bilag 2 VESTVOLDEN Omkring århundredeskiftet mellem og 1900-tallet var Avedøre et vigtigt militært knudepunkt til lands, til vands og i luften, hvilket Vestvolden var en del af. For godt 200 år siden angreb englænderne København under Englandskrigene og skød byen i flammer. Det var et alvorligt nederlag for landet, men samtidig begyndte diskussionen om, hvordan hovedstaden kunne forsvares i fremtiden. Rundt om København blev der derfor i slutningen af 1800-tallet lagt en fæstningsring, baseret på datidens højt udviklede militærteknologi. Ringen bestod af et stort antal forter og batterier, et oversvømmelsesanlæg og den næsten 15 km lange Vestvold. Befæstningen kom dog aldrig i krig, og i lang tid har de fleste anlæg ligget øde og ubemærket hen. Opførelsen af Københavns Befæstning kostede i perioden 1885 til 1894 i alt kr. og 31 øre, hvilket i en nutidig målestok svarer til 40 Storebæltsbroer. Vestvolden går gennem fire kommuner. Hvidovre, Brøndby, Rødovre og København. Den strækker sig som et næsten 15 kilometer langt militært voldanlæg. Vestvolden blev opført fra 1888 til 1892, som en del af Københavns befæstning. Fra Vestvolden skulle København forsvares, hvis fjendtlige styrker blev sat i land på Sjælland og angreb fra vest. Tanken var at så længe at man forsvarede hovedstaden, forsvarede man nationen, også selvom andre dele af landet var besat 15 kilometer med spade og skovl Da volden blev anlagt for 120 år siden, udgjorde den et af de mest omfangsrige ingeniørprojekter nogensinde. Omkring 2000 voldbisser knoklede gennem fire år med at bygge vestvolden. For hver meter af den meter lange vold, skulle ca. 225 kubikmeter jord flyttes med håndkraft; med skovl, trillebør og tipvogne. Det svarer i alt til 3.15 millioner kubikmeter jord.

10 Som et cirkelslag rundt om byen indrammer Københavns befæstning store dele af Storkøbenhavn. Det enorme bygningsværk er et af verdens største fæstningsanlæg og det hidtil største stykke ingeniørarbejde i Danmarks historie. Det meste er anlagt i årene for at forsvare hovedstaden mod et frygtet tysk angreb. Da byggeriet var på sit højeste, var det Danmarks største arbejdsplads med op til 2000 arbejdere. Gravearbejdet foregik timer ad gangen med spade og skovl. Da arbejdet var færdigt havde man en 15 kilometer lang fæstningsvold med 23 batterier, samt beskyttelsesrum, skytsrum og ammunitionsmagasiner. Vestvolden er verdensberømt i militærhistorisk sammenhæng for sine forskudte bunkers, kaponierer, hvorfra man kunne beskyde fjenden langs med voldgraven i stedet for på tværs. Man talte således om den danske front, der dengang var blandt de største og mest moderne i verden. Vestvolden udgjorde den befæstede forsvarslinie mod land og bestod af en jordvold med standplads for skyts og en foranliggende voldgrav, der igen var beskyttet af en vold. Denne yderste vold udgjorde fjernforsvaret, som bestod af batterier, betonanlæg bygget ind i jorden med krudtmagasin indeni og kanoner ovenpå. På den måde kunne man standse en indtrængende fjende i flere etaper. Volden ophører som befæstning Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev Københavns befæstning gjort klar til at forsvare hovedstaden og bemandet med næsten soldater. Krigen kom aldrig til Danmark, og i 1920 blev Vestvolden nedlagt som forsvarsværk, uden at have været i kamp. Allerede ved forsvarsforliget i 1909 blev det besluttet at Vestvolden skulle udfases og ophøre som befæstning i Krigsteknologien havde indhentet funktionaliteten og under 1. Verdenskrig blev det tydeligt at den slags befæstninger ikke længere havde sin gang på jorden. Trods det blev den udvidet under krigen bl.a. med sanitetsrum. Allerede i 1920 stoppede volden imidlertid som fæstningsværk, men blev dog stadig brugt til depot og træningsområde for militæret.

11 Paradislejren/Avedørelejren I Avedøre placerede man i 1896 Paradislejren, her var 120 soldater indlogeret i telte der var slået op på marken. Der var ingen strøm, toiletter eller lignende. Når det regnede var det derfor en stor mudderpøl og den eneste lyskilde var petroliumslamper. Men med et nyt forsvarsforlig, blev der afsat penge til at anlægge en rigtig lejr og Avedørelejren blev bygget i årene Avedørelejren kunne huse op mod 500 mand af gangen og området omkring blev frem til 1996 brugt som kaserne og militært øvelsesanlæg. Der blev gravet ud til 2 søer og jorden brugt til at lave forhøjninger. Rundt omkring kan man hvis man er heldig stadig finde patronhylstre, der er brugt i træning. Et rekreativt område I 1970 blev Vestvolden overgivet til de kommuner den lå i, som kunne bruge den til rekreative formål. I 1996 blev volden fredet og i 2013 blev et større projekt for at få volden revitaliseret afsluttet. Det betød at voldgaden blev asfalteret og der blev opsat lys. Dele af de gamle befæstningsværker blev restaureret, og der blev lagt op til at civilbefolkningen skulle tage volden til sig bl.a. ved at anlægge cykelbaner, aktivitetsposter m.m. Derudover blev der opsat adskillige informationsskilte og udviklet spil, som skulle formidle voldens historie.

12 Hvorfor blev fæstningsanlægget bygget og hvornår? Hvad kostede det at bygge Vestvolden? Hvor mange mænd arbejdede med at udgrave Vestvolden? Hvad er der særligt ved forsvaret på Vestvolden? Hvorfor ophørte Vestvolden som befæstning? Hvor mange soldater kunne der bo på kasernen i Avedørelejren? Hvornår holdt man op med at bruge kasernen? Hvad bruges Vestvolden til i dag?

13 Bilag 3 Byg en minimodel af Vestvolden I skal bygge en minimodel af et udsnit af Vestvolden. Først skal I finde ud af hvor lang hele volden er, og hvor mange carbonierer der ligger på strækningen. Vælg et udsnit som er passende og beslut jer for et målestoksforhold. Hvor lang bliver jeres model så og hvor mange carboniere er der på den strækning? Hvordan skal modellen bygges? Hvad og hvordan skal i gøre det? Hvad skal i bruge? Byg modellen.

14 Bilag 4 HVERDAG PÅ GARDERHØJFORTET Livet som soldat var præget af en masse rutiner: Hver dag stod soldaten op på samme tid, spiste på samme tid og gik i seng på samme tid. Derudover skulle soldaten løse en masse opgaver. Selvom krigen aldrig kom mente dem, der bestemte over soldaterne nemlig, at det var vigtigt, at soldaterne lærte at gøre, som der blev sagt. På næste side kan du læse soldaten Haralds beskrivelse af en almindelig dag på Garderhøjfort. Sammenlign soldatens hverdag med din egen. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem din hverdag og soldatens? Overvej for eksempel: Hvilke opgaver havde soldaten? Hvilke opgaver har du? Derhjemme, i skolen, andre steder. Hvem bestemmer, hvordan du bruger din dag? Hvor meget fritid havde soldaten? Hvor meget har du? Hvilken tid på dagen kan du bedst lide? Hvad laver du der? Får du også det samme at spise hver dag? Hvem bestemmer hvad du spiser? ORDFORKLARING Reveillen: Horn eller trommesignal, der vækkede soldaterne om morgenen som et vækkeur. Kaserneløjnanten:Ham, der stod for kasernen, hvor soldater sov og spiste. Projektiler:Kugler og granater fra geværer og kanoner. Forsvindingstaarnene:Kanontårne på Garderhøj, der kunne sænkes ned i fortet, så de ikke kunne ses. Batteri:En mindre opstilling af kanoner uden for fortet. Fodexercits:Øvelser til fods. Forterrænet:Området foran fortet. Skytset:Geværer og kanoner. Retræten:Når man trækker sig tilbage, her når soldaterne skulle gå i seng.

15 Bilag 4 Retræten Om Morgenen kl. 4 blæser Reveillen, og herude er det højst ufornuftigt at sunde sig lidt, inden man staar op, hvad man jo ellers nok kan forfalde til paa steder, hvor Kaserneløjtnanten er langt borte. Er man ikke ude af Sengen og travlt beskæftiget med at rede den, naar Klokken er et Kvarter over fire, kan man være vis paa at blive noteret af den inspektionshavende Officer, og hvor velgjørende en Morgenlur end kan være, er den dog dyrt betalt, naa Middagshvilen som erstatning skal anvendes til Fejning og Rivning, Vandhentning, Opsamling af Skrubtudser i Gravene og andet lignende, sikkert meget gavnligt, men slet ikke morsom Sport [...] Lidt før sex stiller hele Styrken til Parade i Strubegraven, og først naar Næstkommanderendes kritiske Blik lykkelig og vel er passeret forbi Ens Ringhed, aander man frit og kan med godt Humør tage fat paa Dagens Gjerning [...] En Times Tid efter ere Øvelserne fuldt gang overalt - Forternes indre gjenlyde af Kommandoraab, Projektiler [...] Forsvindingstaarnene skyde ivrigt ivejret som Paddehatte for, efter at have afgivet en Række af Skud mod det markede fjendtligt batteri [...] Kl. 12 hører Formiddagsøvelsen op, og Styrken samles atter paa Garderhøj, hvor Kokken og hans Hjælpere [...] staar klar med Middagsmaden. Menuen er ikke særlig afvekslende:den ene dag Suppe og Kjød, den næste Ærter og Flæsk! [...] naar Tallerkner og Skaale ere vel rengjorte og stillede paa Plads, kommer Dagens gode Time Middagssøvnen! [...] Eftermiddagsøvelserne vare som Regel fra 4-6 og bestaa enten i Fodexercits [...] Signal og Telefontjeneste, Orientering i Forterrænet eller Rengjøring af Skytset o.s.v. [...] Ved Solnedgang stryges Flaget [...] Naar Dagens Øvelser ere afsluttede, Sagerne pudsede til næste dag, Aftensmaden fortæret (...) har man Fornøjelse af en fredeligaftentime [...] Tobakken smager godt, naar den nydes paalangs i Græsset [...] Men Stilheden brydes pludselig af et skingrende Hornsignal Der er Retræten. Man farer op i et spring [...] og styrter afsted til Sovekasematten. Uddrag af Premierløjtnant Harald Harboes optegnelser fra Garderhøjfortet, Gengivet i Livet på Fæstningen, Claus Harkjær, 2006.

16 Bilag 5 Soldatens hemmelighed - skriv en historisk novelle. Opgaven Skriv en novelle. Den skal have titlen Soldatens hemmelighed. Historien skal foregå på Vestvolden under Første Verdenskrig. Inden du begynder at skrive skal du bestemme dig for følgende: Vælg novellens tema (kærlighed, gys, krimi eller andet) Vælg personerne i historien Vælg novellens begivenhed Vælg tre genstande, som man brugte på volden under Første Verdenskrig. De skal indgå i novellens handling, og du skal nævne dem ved navn. Når du har skrevet din novelle skal du tegne eller indsætte billeder, som passer til handlingen. Novellens opbygning Novellen er en kort fortælling. Den kredser om én (skelsættende) begivenhed, der sætter hele historien i gang. Den har kun få personer. Den foregår over kort tid (timer, dage). Den har ofte en overraskende slutning. Novellens forløb er tredelt. 1) Historien før begivenheden 2) Begivenheden sker. 3) Historien efter begivenheden. Er den forandret eller er den stadigvæk den samme?

17 Bilag 6 Her har I et kort over Københavns Befæstning, kig grundigt på det. Find ud af hvad de forskellige ting er og hvor de ligger. Svar på spørgsmålene. I må godt søge oplysninger på nettet. 1. Sæt en ring om hvor på volden vi er, altså det man kalder Vestvolden 2. Hvilke byer eller kommuner løber volden igennem? 3. Hvordan er den nordlige del af volden/befæstningen beskyttet, er der noget specielt ved dette? 4. Kan I finde oplysninger om mindst to af det forter, som er en del af befæstningen? 5. Hvorfor er befæstningen bygget netop der, hvad er formålet med den?