TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

Transkript

1 TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side 6 Transport...side 7 Konklusion...side 8 Kildefortegnelse...side 9

3 Indledning Vores overemne er Klima & Demokrati, og under det emne har vi valgt Tøj som vores underemne. Vi valgte tøj fordi vi gerne ville gå i dybten med det store mysterie om tøj produktion og hvad tøj egentlig er. Vi synes at det er spændende at få af vide hvordan ens tøj egentlig bliver fremstillet, nu når vi er så unge og shopper vildt meget tøj! Vi kunne godt tænke os at gøre en forskel, ved at bruge viden og se, hvilket tøj der er godt for miljøet og klimaet. Vi ville rigtig gerne ind og se, på hvem der sælger lidt økologi eller meget. Vi kunne godt tænke os at få alles meninger med i, om hvad de synes om tøjproduktionen og farvestofferne. Vi vil meget gerne vide, hvorfor tingene bliver kastet rundt i de forskellige lande, i stedet for at blive produceret i et land. Tøj er en vigtig del for os, både i varme, og kulde så hvorfor ik få viden om hvad vi bruger til hverdag. God fornøjelse!

4 Problemformulering: Hvorledes kan det tænkes, at det er nødvendigt, at mit nye tøj flyver mere end jeg nogensinde kommer til? Og hvilken indflydelse har det på klimaet? Problemstilling: Hvorfor syes mit bukseben og ærme ikke det samme sted? I hvilket omfang indgår økologiske materialer i mit tøj? På hvilke måder påvirker produktionformen klimaet? Kan regeringen gøre noget ved al den CO 2 som bliver brugt på transport? Hvordan bliver tøjet produceret? Hvordan er arbejdsforholdende under produktionen? Mindmap se ned!

5 Historie Vi skal helt tilbage i Danmark s historien helt hen til 1600-tallet, hvor der opstod en husflid produktion som gik ud på at strikke uldvarer i Midtjylland. Efter man havde strikket mange uldvarer gik hosekræmmerne og uldkræmmerne ned på marked, og solgte dem, de blev mest solgt i København og Nordjylland. Senere hen i årstallet 1876 blev en tekstilindustri åbnet, som senere hen kom til at hedde Herning klædefabrik. I industrien havde de brug for nogle stærke drenge og ikke tøsedrenge, for man skulle mindst arbejde timer pr dag. Lønnen var ikke særlig høj, og arbejdsforholdende var ikke særlig gode, men efterfølgende blev arbejdsforholdende bedere, sådan så at arbejderne kunne have det godt imens de var på arbejde. Efter Anden Verdenskrig begyndte tekstil fabrikkerne at sprede sig rundt om landet, sådan så at tekstil verdenen blev bredt ud andre steder i Danmark. Maskinstrikkede tekstilvarer- industrien voksede kraftigt i henne ved Herning området med det resultat, at tekstilindustriens tyngdepunkt i 1970 blev flyttet fra København til Midtjylland. En udvikling, som svarer til eks. 'Syvherredbygden' ved Borås i Sverige. I 1950 erne og 1960 erne blev Herning et midtpunkt, for kreativitet og forretning. Fordi at der blev indkaldt forskellige akitekter, designere, kunstnere, og byplanlæggere for at kunne bygge en højskole. Der skulle de unge lærer hvordan tekstil fremstilles og hvordan man syede tøj.

6 Produktion Produktionen af tøjet er meget hårdt arbejde, tingene bliver transpoteret rundt og rundt i forskellige lande, og kontinenter. Produktion af tekstiler og tøj forgår mest i Kina og Indien, og specielt der hvor der er mange folk, der er lavlønnet. Skrædderne indeånder hele tiden giftige farvestoffer, og andet slags kemi, som er dødsensfarligt for dem. De seneste år er flertallet for dødsfald, steget pga. Farlige giftstoffer, og kemiske stoffer. Skrædderne bliver ikke belønnet ordenligt, for deres hårde arbejde. Både dem der farver og afblegner tøjet, får ikke nok penge, sådan så at de kan gøre noget til sig selv og til sin familie. Alle giftstofferne som de har indåndet har givet en stor og farlig defekt, men de har stadig ikke råd til medicin. Produktionen af tøjet tager ikke så lang tid at lave, designeren designer tøj også skynder det sig fra designer til symaskine Camilla Pedersen fra Magasin Der er nogle butikker som handler med børnearbejde, men de holder det hemmeligt, og de har bedt os om, at de gerne ville være anonyme. Der har kun været en ærlig butik vi har interviewet ud 5 butikker. Drop Dead er den sandhedsfulde butik, de sagde at folk skulle vide hvad de bruger af tøj i stedet for at gemme det. Drop Dead importerer tøj og sko fra forskellige lande såsom Kina, og Indien og nogle andre små lande ved siden af Portugal. De fortalte ikke noget med om de vidste men Nike som også bliver solgt i Drop Dead, producerer børnearbejde! Name It er en børnebutik der producerer tøj med farlige kemikalier og farvestoffer i, som børn kan få allergi, eller en anden kronisk farlig skade. Produktionen er den vigtige del af tøjet, for hvis nu der ikke var nogen produktion, ville tøjet ikke blive dannet. Selve produktionen udleder mere co2 end transporten, fordi nåle, tråde, stof, knapper osv. Bliver importeret fra alle mulige lande og bliver lavet et sted og sendes afsted til alle de lande hvor de skal sælges.

7 Foto: Freya Grossmann Her er et billed der viser hvor tingene kommer fra.

8 Økologi Økologisk tøj kan eksempelvis være tøj som er produceret af bomuld, der er blevet dyrket uden brug af sprøjtemidler. Når man undgår sprøjtemidler under dyrkningen af bomuld, opnår man dels at skåne miljøet, og dels undgår man risikoen for rester af sprøjtegifte i det færdig produkt. Hvis man synes at at det er vigtigt at skåne miljøet er økologisk tøj bedre, og hvis man synes at det er godt at mindske mængden kemikalier i tøjet er det også bedre at købe økologisk tøj frem for almindeligt tøj. Økologiske jeans Jeans er et godt eksempel på tøj som er bedre hvis de er økologiske. Jeans er lavet af bomuld, som jo er en plante. Det vil sige at der kan være kemikalier i bukserne hvis bomulden er blevet sprøjtet under dyrkningen. Hvis et par jeans er økologiske, det vil sige at der ikke er brugt sprøjtegifte da bomulden blev dyrket, har man elimineret en kilde til kemikalier i de færdige bukser. Hvis økologiske mærkningen samtidig stiller krav til efterbehandlingen af det pågældende par jeans, eksempelvis at der ikke må være sundhedsskadelige kemikalier og tungmetaller i farvestofferne, sikrer man sig et færdigt produkt som ikke indeholder nogen former for skadelige stoffer. Økologien er ikke kun for tøjet, økologien er næsten spredt i alt. Man kan både få økologiske madprodukter, økologisk tøj, økologisk plante, økologiske krydderier, økologiske frø... osv.

9 Som sagt økologi kan bruges til mange ting. Der er ikke så mange der bruger økologisk tøj, hvorfor? Fordi det tøj der bliver lavet økologisk er, dobbelt så meget dyrere end, almindeligt uøkologisk tøj. Det er et stort problem, for de sprøjte midler der bliver sat i maden og tøjet indholder en stor mængde co2, som er skadeligt for miljøet og os selv.

10 Transport Danmark er faktisk et af de lande i verden, der udleder mest CO2 per indbygger.vi udleder f.eks. næsten tre gange så meget som en gennemsnitlig kineser gør og mere end otte gange så meget som en gennemsnitlig inder gør. Men beregninger har også vist, at vi har forbedret os. Vi har for eksempel oplevet, at bruttoenergiforbruget siden 1990 er stagneret på trods af øget økonomisk aktivitet. Det vil sige, at selvom vi har haft økonomisk vækst, er energianvendelsen og CO2 udledningen ikke fulgt med i samme takt. Dette skyldes, at vi er blevet bedre til at udnytte energien i produktionserhvervene, og fordi vores el-apparater bruger mindre strøm. Dermed ser det ud som om, vi har opnået en relativ afkobling af CO2-udledningen fra den økonomiske vækst- og at vi er blevet bedre til at passe på vores klima. Der er dog to væsentlige aspekter, som denne historie ikke bringer tydeligt frem. For det første siger det ikke noget om, hvorvidt det niveau, vi mere eller mindre har fået stabiliseret os på, er nok i forhold til at bremse klimaforandringerne. Billedet viser tydeligt, at det ikke er nok. Danmark udleder omkring 10 tons CO2 per indbygger, og hvis alle indbyggere i verden udledte det samme, ville vi have en samlet udledning på 6 mia. tons CO2 om året. Til sammenligning anbefaler UNDP på basis af tal fra FN s klimapanel (IPCC), at verdens befolkning højst må udlede 14,5 mia. tons CO2 om året tilsammen, hvis vi vil begrænse temperaturstigningerne med 2 grader. En stigning på 2 grader bliver af mange instanser betragtet som smertegrænsen, fordi vi på den anden side af den formentlig vil slippe nogle kræfter løs i naturen, som vi ikke vil være i stand til at kontrollere.

11 se billedet

12 Konklusion/ Resultat Vi er noget frem til det resultat, at vi har fundet ud af hvor meget tøj produktion egentlig skader for klimaet og miljøet. Selve tøjet skader ikke, men produktionen af det har en stor defekt, på klimaet som vil sige at produktion er en stor co2 udleder. Siden begyndelsen, der hvor tøj produktionen kom op og stå i Herning i 1876 var der ikke det helt store problem med co2, fordi dér var der ikke maskiner. I den tid lavede man husflid og solgte dem nede på markedt, men senere hen kom maskiner i brug. Det gik jo meget hurtigere med maskiner, men i den tid tænkte man ikke så meget på co2 og begyndte bare at bruge løs på det. Vi fandt ud af fra vores undersøgelse at, der er mange danskere der ikke ved om deres tøj indeholder, nogle former for giftige kemikalier, eller farvestoffer. Vi spurgte 10 personer om de vidste hvor deres tøj stammer fra, og i hvilke forhold det er produceret i. Flere personer sagde at de bare køber tøjet, og tager det på uden at tænke hvem der har lavet det, og hvor det er lavet henne. Der er folk i verden som ikke engang ved om farvedev tøj er godt for dem. Vi spurgte folket ud på gaden, om de nogensinde havde tænkt sig at bruge økologisk/klimavenligt tøj, men der var en ud af de 10 der meget gerne ville. Det er et stort problem, men vi alle må håbe på at vi finder en perfekt, kreativ, innovativ måde som man også kan spare co2 samtidig. Vi ser frem til en co2 neutral modeverden

13 Kildefortegnelse Historie: qi=&aql=&gs_sm=3&gs_upl=2118l18587l0l19822l41l34l0l7l7l0l350l2720l l41l0&gs_l=hp l 18587l0l19822l41l34l0l7l7l0l350l2720l32j1j0j1l41l0&pbx=1&fp=1&biw=1366&bih=673&bav=on.2,or.r_g c.r_pw.r_qf.,cf.osb&cad=b Frank s viden hjalp os meget Produktion: Økologi: Transport: ening Håber at I kunne lide opgaven