Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
|
|
|
- Ulrik Christensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret pr. 17. marts 2011 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens kompetenceprofil Kapitel 2. Uddannelsens varighed og titulatur Kapitel 3. Adgangskrav og optagelsesbetingelser Kapitel 4. Struktur og indhold m.v. Kapitel 5. Eksamen Kapitel 6. Andre bestemmelser Kapitel 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Indledning Denne studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik er udfærdiget af studienævnet ved IT-Universitetet i København (herefter betegnet IT-Universitetet). Studieordningen er udfærdiget i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010). Kapitel 1 Uddannelsens faglige profil Uddannelsens formål og faglige profil 1. Formålet med bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik er på videnskabeligt grundlag at uddanne bachelorer, som selvstændigt kan analysere og arbejde med design og it i processer, der understøtter private og offentlige virksomheders deltagelse i den globale økonomi. Procesbegrebet fungerer som et teoretisk, metodisk og praktisk omdrejningspunkt og behandles ud fra tekniske, forretningsmæssige og sociale synsvinkler. Uddannelsen kombinerer datalogiske, forretningsmæssige og samfundsfaglige områder.
2 2 Stk. 2. Bacheloren kan udfylde en selvstændigt reflekterende rolle i relation til virksomheders arbejde med it-støttet procesinnovation og organisatorisk implementering af it i en global sammenhæng. Stk. 3. Bacheloren er kvalificeret til at udøve erhvervsfunktioner inden for projektledelse og - facilitering, design og analyse af arbejdsprocesser, udarbejdelse af koncepter og handlingsplaner med brug af gængse metoder og værktøjer og til at søge optagelse på en kandidatuddannelse inden for it. Mål for læringsudbytte 2. Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende have opnået nedenstående mål for læringsudbytte. Læringsudbyttet er opdelt i kategorierne viden, færdigheder og kompetencer, jf. den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Stk. 2. Viden og forståelse Vidensfeltet have en dybtgående viden om teori, metode og praksis inden for de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder, som indgår i uddannelsen, have viden om den tværfaglige karakter af problemstillinger knyttet til it-baseret innovation af processer og det videnskabsteoretiske grundlag for deres løsning. Forståelses- og refleksionsniveauet kunne forstå og reflektere over forskellige videnskabelige opfattelser af proces- og globaliseringsbegreber og deres metodiske og praktiske konsekvenser, kunne forstå og reflektere over forskellige videnskabelige opfattelser af begreber om formalisering, klassifikation, analyse og konstruktion i procesinnovation og deres metodiske og praktiske konsekvenser, forstå nutidige teknologiske udviklinger knyttet til procesinnovation i et historisk og globalt perspektiv og reflektere over ændrede relationer i arbejdspraksisser, køn, subjektivitet, kultur og teknologi i en global sammenhæng. Stk. 3. Færdigheder kunne analysere arbejdsgange og forretningsprocesser med henblik på forretningsudvikling, design og implementering af it i en global sammenhæng, kunne analysere organisationer, it-anvendelser og virksomhedsforhold i et globalt perspektiv, kunne identificere samarbejds- og koordineringsbehov i og blandt virtuelle og andre grupper, kunne anvende projektstyringsmodeller og værktøjer.
3 3 Vurdering og beslutning kunne vurdere informationsmæssige problemer i interkulturelle processer og designe nye løsninger baseret på it, kunne vurdere forskellige individer og gruppers perspektiver på arbejds- og organisatoriske processer og udfordringerne knyttet til forbedring gennem brug af it. Formidling kunne formidle udfordringer og muligheder knyttet til it-baseret procesinnovation mellem brugere, designere og forretningsledelse i en global kontekst, kunne formulere sig skriftligt og mundtligt om sociale og tekniske emner i tværfaglige miljøer under hensyntagen til forskellige målgrupper og deres faglige og kulturelle baggrund. Stk. 4. Kompetencer Handlingsrummet kunne udnytte grundlæggende viden inden for de berørte procesområder i analyser af virksomheder og organisationer rettet mod it-støttet forandring, kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge, også i en global kontekst, kunne designe it-løsninger som integrerede dele af globale arbejds- og virksomhedsprocesser, kunne designe organisatoriske forandringsprocesser med fokus på it og globale processer. Samarbejde og ansvar Læring selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, kunne facilitere samarbejde i en global kontekst. kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige arbejdsog læringsmiljøer.
4 4 Kapitel 2 Uddannelsens varighed og titulatur Varighed 3. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års heltidsstudier, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 6, stk. 3. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. IT-Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 3. IT-Universitetet kan uden yderligere varsel bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år, jf. 38 i bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011). IT-Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. adgangsbekendtgørelsen 38, stk. 3. Stk. 4. En studerende, der ikke består nogen eksamen af et omfang på mindst 7,5 ECTSpoint inden for en sammenhængende periode på 1 år, er ikke studieaktiv. Titulatur 4. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig bachelor (BSc) i global virksomhedsinformatik. Stk. 2. På engelsk anvendes titlen Bachelor of Science (BSc) in Global Business Informatics. Kapitel 3 Adgangskrav og optagelsesbetingelser Adgangskrav 5. Adgang til uddannelsen forudsætter en bestået gymnasial uddannelse samt opfyldelse af område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav. Stk. 2. De område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. bilag til adgangsbekendtgørelsen, er matematik på B-niveau og engelsk på B-niveau. Stk. 3. IT-Universitetet stiller følgende karakterkrav: Matematik (minimum B-niveau) skal bestås med mindst 6 i gennemsnit efter 7- trinsskalaen af de karakterer, der indgår i faget på eksamensbeviset. Engelsk (minimum B-niveau) skal bestås med mindst 6 i gennemsnit efter 7- trinsskalaen af de karakterer, der indgår i faget på eksamensbeviset.
5 5 Stk. 4. De område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal ( samt på IT-Universitetets hjemmeside ( Stk. 5. IT-Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1-3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan ligestilles hermed og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet foretager en individuel vurdering af den enkelte ansøger. Universitetet kan fastlægge krav om aflæggelse af supplerende prøver, jf. adgangsbekendtgørelsen 8. Optagelsesbetingelser 6. Opfyldelse af adgangskravene i 5 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Stk. 2. IT-Universitetet fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere i kvote 2 og 3 optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. 5, end der er optagelsespladser til rådighed. IT-Universitetet offentliggør kriterierne for udvælgelse på universitetets hjemmeside. Kapitel 4 Struktur og indhold m.v. Semesterstruktur 7. Et akademisk år består af to semestre, efterårssemestret og forårssemestret. Uddannelsesstruktur 8. Uddannelsen kræver beståede studieaktiviteter svarende til en arbejdsbelastning på 180 ECTS-point. Stk. 2. Et fuldtidsstudium i et semester består af studieaktiviteter svarende til 30 ECTSpoint. Stk. 3. Uddannelsen består af obligatoriske studieaktiviteter af et omfang på 150 ECTSpoint, valgfri studieaktiviteter af et omfang på 15 ECTS-point, og et bachelorprojekt af et omfang på 15 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsens konstituerende fagelementer udgøres af nedenstående studieaktiviteter og har et omfang på 135 ECTS. Society & Technology (15 ECTS-point) IT Foundations (7,5 ECTS-point) IT & Work Design (15 ECTS-point) IT Project Management (7,5 ECTS-point) Enterprise Systems & Information Management (15 ECTS-point) IT & Business Process Modelling (7,5 ECTS-point) Organization & Process Theory (7,5 ECTS-point) IT-enabled Process Improvement (15 ECTS-point) Business Foundations (7,5 ECTS-point) Philosophy of Science & Technology (7,5 ECTS-point) IT, Globalization & Culture (15 ECTS) Bachelor Project (15 ECTS-point)
6 6 Stk. 5. Uddannelsens studieaktiviteter består af moduler. Et modul består af et kursus og et projekt samt eksamen, eller af et kursus eller et projekt samt eksamen.. Stk. 6. Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 180 ECTS-point. Stk. 7. Alle studieaktiviteter, inklusive bachelorprojektet, afsluttes med eksamen. Når eksamen er bestået, anses studieaktiviteten for bestået. Stk. 8. Hvis en studerende undlader at gå til eksamen i studieaktiviteter, som den studerende er tilmeldt, kan IT-Universitetet reducere og i særlige tilfælde endda stoppe tildelingen af undervisningsressourcer til den studerende. Stk. 9. Deltagelse i en studieaktivitet kræver forudgående tilmelding. Stk. 10. Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle krav til uddannelsesforløbet kan og vil blive opfyldt i forbindelse med tilmelding til studieaktiviteter. Uddannelsens opbygning 9. Hvert semester består af tre moduler: To moduler à 7,5 ECTS-point og et modul à 15 ECTS-point. Stk. 2. Modulerne fremgår af modellen nedenfor. Kurser og kursusbeskrivelser offentliggøres i kursusbasen på IT-Universitetets hjemmeside af studienævnet forud for hvert semester. Subject area Semester 15 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS IT & the Global World IT & the Entreprise IT & the Social Context 6 Bachelor Project (p) IT Governance & Quality Management 5 IT, Globalization & Culture 4 IT-enabled Process Improvement (p) 3 Enterprise Systems & Information Management IT-enabled Supply Chain Management IT & Business Process Modelling Business Foundations 2 IT & Work Design (p) Database Design 1 Society and Technology IT foundations Elective (k/p) Elective (k/p) Philosophy of Science & Technology Organization & Process Theory IT Project Management New Media and Communication
7 7 10. Hvert studieår er tilrettelagt som et afrundet hele. Det overordnede emne for første studieår er: IT & the Social Context, for andet studieår: IT & the Enterprise og for tredje studieår: IT & the Global World. Stk. 2. Uddannelsens første to semestre består af obligatoriske moduler der giver den studerende mulighed for en grundig indføring i grundlæggende it-forståelse, databasedesign, it-projektstyring, et socio-teknisk perspektiv på teknologi, praksis og forandring, samt et integrerende perspektiv i faget it og arbejdsprocesdesign. Desuden introduceres de studerende til området nye medier og kommunikation samt gruppe- og projektarbejde. De globale aspekter i den sociale kontekst er medtænkt. Stk. 3. Uddannelsens tredje og fjerde semester består af obligatoriske moduler, som indfører den studerende grundigt i organisationsteori, videnskabs- og teknologiteori, procesmodellering, virksomhedssystemer og informationshåndtering i informationsstrukturer samt it-støttet procesforbedring og innovation i et globalt perspektiv. Stk. 4. Uddannelsens femte og sjette semester består af obligatoriske moduler, der omhandler tematikker relateret til it, globalisering og kultur, til feltet it-støttet Supply Chain Management, til it-ledelse og kvalitetsmanagement. Semestrene indeholder ligeledes to valgfag og det afsluttende bachelorprojekt. 11. Det globale perspektiv i uddannelsen omhandler både det faglige indhold og studieformen, idet global interaktion vil indgå som led i de obligatoriske studieaktiviteter. Kurser og projekter 12. Under et kursus følger den studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Stk. 2. Formålet med kursusaktiviteter er, at den studerende gennem forelæsninger, øvelser og mindre opgaver tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens faglige felter og den globale horisont. Stk. 3. Et kursus kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk Et projekt består i målrettet, selvstændig læring under vejledning. Stk. 2. Formålet med projektaktiviteter er, at den studerende applicerer viden på og anvender færdigheder og kompetencer inden for it-støttet procesinnovation i et globalt perspektiv. Endvidere er det et mål, at den studerende lærer at samarbejde, får erfaring med udviklingsprocesser og opøver evne til at arbejde struktureret og overholde deadlines. Stk. 3. Et projekt kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk. 5. Stk. 4. Et projekt gennemføres normalt i grupper på 2-6 studerende. Afhængigt af projektets karakter kan studienævnet give tilladelse til større grupper.
8 8 Stk. 5. Et projekt, der ikke indgår som en del af et modul, defineres ved en projektaftale. 14. Af oversigten i 9, stk. 2 fremgår det, hvorvidt undervisningen gennnemføres som et kursus eller et projekt (p). Førsteårsprøven 15. Førsteårsprøven udgøres af kurset Society & Technology på første semester (15 ECTS-point) og kurset IT & Work Design på andet semester (15 ECTS-point), i alt 30 ECTSpoint. Stk. 2. Den studerende skal deltage i eksamen i de studieaktiviteter, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, inden udgangen af første studieår. Ved deltagelse i eksamen forstås, at den studerendes indsats skal kunne evalueres. Stk. 3. Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Bachelorprojekt 16. Udarbejdelse af bachelorprojektet følger samme regler som andre projekter, jf. 13, dog gælder følgende specielle forhold for bachelorprojektet. Stk. 2. Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point. Stk. 3. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens sjette semester. Stk. 4. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen (herunder det globale perspektiv), jf. uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 5. Stk. 5. Bachelorprojektet er defineret ved en projektaftale. Stk. 6. Projektaftalen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere. Studienævnet godkender emneafgrænsningen efter stk. 4 og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 5. Bachelorprojektet udarbejdes normalt i en gruppe på 2-3 studerende. Bachelorprojektet afsluttes med en skriftlig bachelorrapport og et individuelt mundtligt forsvar. Stk. 7. Bachelorrapporten udarbejdes på engelsk. Rapporten skal forsynes med et resumé, som indgår i den samlede bedømmelse, jf. 24, stk. 2 i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010). Resuméet udarbejdes på engelsk. Stk. 8. Ved bedømmelse af bachelorprojektet indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 1. Stk. 9. Der henvises i øvrigt til IT-Universitetets eksamensbestemmelser.
9 9 Studiesprog 17. Undervisningen på alle tre studieår udbydes på engelsk. Stk. 2. De studerende skal således kunne læse tekster på engelsk, deltage aktivt i engelsksproget undervisning samt skrive og fremlægge opgaver og projekter på engelsk. Stk. 3. De studerende vil blive trænet i at formidle såvel mundtligt som skriftligt på engelsk. Stk. 4. Al eksamination foregår på engelsk Udlandsophold 18. Uddannelsen giver mulighed for meritering af udlandsophold. Uddannelsesaktiviteter under et udlandsophold kan meriteres som kurser og/eller projekter, hvis de opfylder kravene til sådanne, jf Kapitel 5 Eksamen 19. IT-Universitetet udsteder eksamensbevis for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik. Uddannelsen hører under censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier (IIM). Stk. 2. For eksamen gælder: Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Stk. 3. Vedrørende kriterier for vurdering af målopfyldelse for de enkelte studieaktiviteter henvises til karakterbekendtgørelsens kapitel 1. Stk. 4. Der henvises endvidere til: IT-Universitetets eksamensbestemmelser. IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 6 Andre bestemmelser Meritoverførsel 20. Dele af uddannelsen kan godskrives ved meritoverførsel fra andre institutioner, dog maksimum 120 ECTS-point. Stk. 2. Meritering af studieaktiviteter fra andre institutioner kræver godkendelse af studienævnet.
10 1 0 Stk. 3. Indholdet af den meritgivende aktivitet skal være i overensstemmelse med mål for læringsudbytte for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik, jf. 2. Der skal foreligge dokumentation for ECTS-omfang og bedømmelse samt for, at den meritgivende aktivitet er på bachelorniveau. Dispensation 21. IT-Universitetet kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 24, stk. 7. Stk. 2. Den i stk. 1 fastlagte dispensationsbemyndigelse forvaltes af studienævnet inden for studienævnets ansvarsområde, jf. 18 i lov om universiteter (universitetsloven) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (lov nr. 754 af 17. juni 2010). Stk. 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet fremgår af universitetetslovens styrelsesbestemmelser, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 30. Klager 22. Vedrørende klager henvises til IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 7 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 23. Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning for studerende, som optages på bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik med studiestart fra efteråret Stk. 2. Ved udstedelse af en ny studieordning eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning fastsættes overgangsordninger i studieordningen. Revision godkendt af studienævnet den 17. marts 2011 Revision godkendt af rektor Mads Tofte den 13. maj 2011.
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København 1. august 2009 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens kompetenceprofil Kapitel 2. Uddannelsens varighed
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Global Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvordan organisationer beskæftiger sig med udviklingen af it-strategier
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO
Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS HVEM STUDERER GLOBAL BUSINESS INFORMATICS? Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvordan organisationer
HA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)
Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015
Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.
Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i
Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2010, følger denne studieordning.
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjerne under Studienævnet ITU: Digital design og kommunikation Medieteknologi og spil Softwareudvikling
Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...
STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold
STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen
Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret per 9. maj 2012 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens formål, varighed og titulatur
Informationsvidenskab og kulturformidling
Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 2012-ordningen Justeret 2013 og 2014 Rettet 2015 2 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012
INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDLEDNING... 2 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 REGLER OG FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER... 9 1. DEL - UNDERVISNING... 10 1. DEL - PRØVER...
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Moderne Indien og Sydasienstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Danskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Dansekultur og procesledelse
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og
