4. deklination U-stammer. 3. deklination A-stammer og O-stammer
|
|
- Bjørn Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Substantiver 1. deklination 2. deklination A-stammer O-stammer f m m n nominativ singularis fili-a datter fili-us søn puer dreng templum tempel akkusativ fili-am fili-um puer-um templum genitiv fili-ae fili-i puer-i templi dativ fili-ae fili-o puer-o templo ablativ fili-a fili-o puer-o templo nominativ pluralis fili-ae fili-i puer-i templa akkusativ fili-as fili-os puer-os templa genitiv fili-arum fili-orum puer-orum templorum dativ fili-is fili-is puer-is templis ablativ fili-is fili-is puer-is templis Substantiver 3. deklination konsonant-stammer 4. deklination U-stammer 5. deklination E-stammer m/f n m/f m/f nominativ singularis rex konge animal dyr cas-us tilfælde res ting akkusativ reg-em animal cas-um rem genitiv reg-is animal-is cas-us rei dativ reg-i animal-i cas-ui rei ablativ reg-e animal-e cas-u re nominativ pluralis reg-es animal-ia cas-us res akkusativ reg-es animal-ia cas-us res genitiv reg-um animal-ium cas-uum rerum dativ reg-ibus animal-ibus cas-ibus rebus ablativ reg-ibus animal-ibus cas-ibus rebus Adjektiver 1. og 2. deklination 3. deklination A-stammer og O-stammer i-stammer og konsonant-stammer maskulinum femininum neutrum maskulinum og femininum neutrum nominativ singularis magn-us magn-a magn-um grav-i-s grav-e akkusativ magn-um magn-am magn-um grav-em grav-e genitiv magn-i magn-ae magn-i grav-is grav-is dativ magn-o magn-ae magn-o grav-i grav-i ablativ magn-o magn-a magn-o grav-i enkelte ender på -e grav-i enkelte på -e nominativ pluralis magn-i magn-ae magn-a grav-es grav-ia akkusativ magn-os magn-as magn-a grav-es/-is grav-ia genitiv magn-orum magn-arum magn-orum grav-ium grav-ium dativ magn-is magn-is magn-is grav-ibus grav-ibus ablativ magn-is magn-is magn-is grav-ibus grav-ibus Pronominer Demonstrativt pronomen Personlige pronominer maskulinum femininum neutrum 1. person 2. person 3. person m/f/n nominativ singularis ill-e ill-a ill-ud ego tu is/ea/id akkusativ ill-um ill-am ill-ud me te eum/eam/id genitiv ill-ius ill-ius ill-ius eius dativ ill-i ill-i ill-i mihi tibi ei ablativ ill-o ill-a ill-o me te eo/ea/eo nominativ pluralis ill-i ill-ae ill-a nos vos ei/eae/ea akkusativ ill-os ill-as ill-a nos vos eos/eas/ea genitiv ill-orum ill-arum ill-orum eorum/earum/eorum dativ ill-is ill-is ill-is nob-is vob-is eis ablativ ill-is ill-is ill-is nob-is vob-is eis
2 2 LATINSK GRAMMATIK for AP Grammatik angiver regler for sprog, dvs. kort sagt hvilke lyde der bruges, dvs. sprogets fonetik, hvilke former ord kan have, dvs. sprogets morfologi, og hvordan ordene kan sættes sammen, dvs. sprogets syntaks. For at beskrive et sprog har man ved siden af en grammatik naturligvis også brug for et leksikon med en beskrivelse af ordenes betydning dvs. semantik. Fonetik, morfologi, syntaks og semantik er tæt forbundet med hinanden. Her følger en lille grammatik i 3 kapitler om henholdsvis fonetik, morfologi og syntaks og et sidste 4. kapitel hvor fokus er på sammenhængen mellem især morfologi og syntaks. 1. FONETIK Fonetik kaldes også lydlære (φωνή/fone = lyd på græsk) og handler om hvilke lyde der bruges i sproget. Lydene på latin Skitse af taleorganerne alveolarranden = gummeranden palatum = den hårde gane velum = ganesejlet uvula = drøbelen glottis = stemmeridsen Vokaler a, e, i, o, u, y rundet y a fortunge e o bagtunge i u urundet Diftonger Halvvokaler Konsonanter ae, au, ei, eu, oe, ui i [j], u [w] b, c, d, f, g, h, k, l, m, n, p, q, r, s, t, v, x, z artikuleringsmåde artikuleringssted læber tænder labialer dentaler læbelyd tandlyd p t b d gane palatal ganelyd c, q, k g klusiler lukkelyd ustemt stemt nasaler næselyd stemt m n g, n [ng] likvider flydelyd l, r spiranter hæmmelyd ustemt f s stemt v z h ganesejlet velar ganelyd qu [k w ] gu [g w ]
3 2. MORFOLOGI 3 Morfologi (μορφή/morfe = form på græsk) kaldes også formlære og handler om hvilke dele et ord består af (orddannelse) og hvordan ord kan ændre form (bøjninger). Eksempel: Det danske ord kærlighed består af tre dele: kær-lig-hed. Hvis vi taler om en bestemt kærlighed ændrer vi ordets form til kær-lig-hed-en. Orddannelse: Hvilke dele kan ord bestå af? Morfemer Et morfem er den mindste betydningsbærende del af et ord. Ordet bilen kan fx deles op i to dele: bil- + -en. bil- betyder en vogn der drives frem af en motor og ikke af mennesker og dyr -en betyder at det er en bestemt vogn Ordet bilen kan ikke deles op i mindre dele som fx b- + il + e + n. De enkelte dele vil ikke betyde noget. Der findes fem forskellige typer morfemer: rod præfiks infiks suffiks Det der er tilbage når man fjerne præfiks, infiks, suffiks og bøjningsendelserne. Roden er det der bærer ordets grundbetydning ligesom bil- i bilen. En forstavelse som placeres foran roden og ændrer ordets betydning. En stavelse som placeres inde i roden og ændrer ordets betydning. Det kan fx være et verbum som ændres fra præsens (nutid) til perfektum (før nutid): corru-m-pere at ødelægge (med infiks) corruptus ødelagt. En stavelse der placeres efter ordets rod og ændrer betydning. Det kan fx være ordets ordklasse der ændres: afhæng-ig (adjektiv) afhængig-hed (substantiv) bøjningsendelser Den sidste gruppe morfemer er bøjningsendelserne. Man siger at orderne bøjes efter bestemte mønstre (paradigmer), fx: jeg elsker am-o jeg har habe-o du elsker ama-s du har habe-s han elsker ama-t han har habe-t vi elsker ama-mus vi har habe-mus I elsker ama-tis I har habe-tis de elsker ama-nt de har habe-nt Stamme Ordets stamme er det der er tilbage når man fjerne bøjningsendelserne. Afledning Man kalder det en afledning når man danner et nyt ord vha. præfikser, infikser og suffikser, fx: til-hæng-er an-hæng-er af-hæng-e af-hæng-ig Sammensætning Man kalder det en sammensætning når to man danner ord ved at sætte to rødder sammen, fx hænge-køje
4 4 3. SYNTAKS Syntaks kaldes også ordføjningslære, og er læren om hvordan flere ord sættes sammen til sætninger (og substantivsyntagmer o. l.). Hvor morfologi handler om ords form, kan syntaks siges at handle om ords funktion i sætninger (eller substantivsyntagmer o. l.). Sætningsled Verballed (udsagnsled): det subjektet er eller gør: manden giver kvinden bogen kvinden er smuk Subjekt (grundled): det der tales om: manden giver kvinden bogen kvinden er smuk Subjektsprædikat (omsagnsled til grundled): giver en beskrivelse eller betegnelse for subjektet: kvinden er smuk Ulrik er skorstensfejer hunden hedder Luna subjektsprædikat kommer efter ord som være, blive, synes, forekomme, hedde, kaldes, anses for, anses som, blive til, kaldes for, gå for Objekt (genstandsled): den eller det handlinger går ud over: manden giver kvinden bogen Objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled): giver en beskrivelse eller betegnelse for objektet: De kalder ham Storeklaus Hun malede døren rød Han gjorde hende gravid objektprædikat kommer også efter ord som anse en for noget, betegne en som noget Dativobjekt (hensynsled): den eller det til fordel eller ulempe for hvem handlingen udføres: Manden giver kvinden bogen Adverbialled (biled): angiver omstændigheder som tid, sted, måde, årsag, nægtelse og lign. fx nu, i går, her, på samme sted, af den grund, tit, i byen, ikke Drengen kører hurtigt VM foregår i Brasilien Neksus Forbindelsen mellem subjekt og verballed kaldes ofte for neksus Kongruens På latin skal der være kongruens (overensstemmelse) mellem subjekt og verballed, dvs. at verballeddet skal have samme person og tal som subjektet: ego (1. person singularis) curro (1. person singularis) jeg løber tu (2. person singularis) curris (2. person singularis) du løber vos (2. person pluralis) curritis (2. person pluralis) I løber På samme måde skal et adjektiv stå i samme køn tal og kasus som det substantiv det lægger sig til: filia bona den gode datter filius bonus den gode søn
5 5 Substantivsyntagme Et substantivsyntagme er en gruppe af ord bygget op omkring et substantiv, fx den gale ged Gruppen består af af tre dele: kerne ged det substantiv gruppen er bygget op omkring bestemmelse den markerer om det er et bestemt substantiv attribut gale angiver en egenskab ved substantivet Hvordan bruger jeg morfologien og semantikken til en syntaktisk analyse af en sætning? σύνταξις (syntaksis): sammensætning i en orden, fx slagformation for en hær. ανάλυσις (analysis): opløsning, fx løsning af et problem 1. Find verballedene Du skal finde et verbum (udsagnsord) der er bøjet i person og tal. 2. Find subjekterne Når du har fundet subjekterne, har du de forskellige neksus: neksus: subjekt + verballed 3. Overvej verbets betydning Det er verbets betydning (semantik) der bestemmer hvilke andre led der er i sætningen: transitive verber: + objekt, fx tager, har intransitive verber: objekt, fx hopper kopulative verber: + subjektsprædikat, fx er, hedder 4. Bestem de andre led i sætningerne Følg denne rækkefølge: 1. Hvad er verballeddet? 2. Hvad er subjektet? 3. Er der noget der lægger sig til subjektet? 4. Er der et subjektsprædikat? 5. Er der noget der lægger sig til subjektsprædikatet? 6. Er der et direkte objekt? 7. Er der noget der lægger sig til det direkte objekt? 8. Er der et indirekte objekt? 9. Er der noget der lægger sig til det indirekte objekt? 10. Er der et adverbialled? Resten er udbrud, tiltale og bandeord. 5. Oversæt sætningerne
6 6 NOMINATIV VOKATIV T AKKUSATIV GENITIV DATIV ABLATIV angiver subjekt og subjektsprædikat (desuden bruges nominativ i overskrifter og som opslagsform i ordbøger). eksempler: - Subjekt (dvs. hvem eller hvad der gør eller er noget): 1) omnia vincit amor, kærlighed overvinder alt 2) fortuna caeca est, skæbnen er blind - Subjektsprædikat (altså hvad subjektet er): fortuna caeca est, skæbnen er blind angiver den der tales til. eksempler: - dic, Marce! = tal, Marcus! - et tu, Brute = også du, Brutus angiver som regel direkte objekt og nogle gange objektsprædikat eller adverbialled (som oftest som del af en præpositionsforbindelseudstrækning, retning mod/til) eksempler: - Direkte objekt: omnia vincit amor, kærlighed overvinder alt. - Objektsprædikat: te regem facio, jeg gør dig til konge - Adverbialled/del af præpositionsforbindelse (om udstrækning og retning mod/til): 1) Romam venio = jeg kommer til Rom 2) Graeci decem annos Troianos pugnaverunt, Grækerne sloges med Trojanerne i ti år 3) per aspera ad astra, gennem vanskelighederne når man til stjernene 4) ad fontes, til kilderne angiver som regel attribut og nogle gange adverbialled. eksempler: - Attribut (ejefald): domus patris = fars hus. - Adverbialled (lokativ): Skal man f. eks. fortælle hvor noget foregår, og stedet er en by eller lille ø, sættes det i genitiv: Hauniae, i København. angiver indirekte objekt (= hensynsled), dvs. typisk den eller det der er interesseret eller berørt af handlingen. eksempler: - da mihi basia mille = giv mig tusind kys angiver som regel et adverbialled (eller er del af en præpositionsforbindelse). eksempler: - En instrumentel ablativ om det redskab (eller den måde) hvormed (eller hvorved) handlingen udføres: 1) manu scribis = du skriver med hånden, 2) nunc vino pellite curas = fordriv nu bekymringerne med vin - En lokativ ablativ om stedet eller tiden hvor eller hvornår noget er eller finder sted (ofte indgåsom regel i en præpositionsforbindelse: 1) in vino veritas, sandheden (er) i vinen 2) anno domini, i det herrens år - En separativ ablativ om det hvorfra noget er adskildt/fjerner sig/tager udgangspunkt: 1) ex Urbe venit, han kommer ud fra Rom, 2) ex nihilo nihil, fra intet kommer intet
7 7 4. SAMMENHÆNGEN MELLEM MORFOLOGI, SYNTAKS OG SEMANTIK Ordklasser Den tætte sammenhæng mellem morfologi, syntaks og semantik ses særligt godt når man vil beskrive ordklasser. På latin er der følgende ordklasser: Verber (verb), substantiver (subst.), adjektiver (adj.), pronominer (pron.), numerale (num.), adverbier (adv.), præpositioner (præp.), konjunktioner (konj.) og interjektioner (interj.): interj. subst. verb num. adj. subst. præp. subst. konj. verb pron. adv. Eks.: Eheu, lupus rapit tres pulchras oves in horto et necat eas crudeliter. Ak, ulven røver tre smukke får i haven og dræber dem grusomt. Ikke alle sprog har de samme ordklasser: På dansk (og græsk!) har vi for eksempel også artikler. Det er oftest nemmest at definere ordklasserne ud fra deres betydning (semantik), men man har først forstået en ordklasse fuldt ud når man også kender dens morfologi og syntaks. Skemaet på de næste sider giver en oversigt over ordklassernes morfologi, syntaks og semantik:
8
9
10 10 Grammatiske termer Syntaks (sætningsdannelse) latin dansk eksempler Sætningsled... verballed udsagnsled han skriver subjekt grundled han skriver direkte objekt genstandsled han skriver en besked indirekte objekt hensynsled han skriver mig en besked subjektsprædikat omsagnsled til grundled han er gammel objektsprædikat omsagnsled til genstandsled hun maler byen rød adverbialled biled han skriver altid konjunktionalled bindeled parataktisk sideordnende han sidder og skriver hypotaktisk underordnende han skriver når han får tid Ordgrupper... substantivsyntagme helhed opbygget omkring et navneord - kerne den gale ged determinativ bestemmelse den gale ged attribut adled den gale ged apposition navnesamstilling doktor Hansen præpositionsforbindelser forholdsordsled præpositional - i byen regimen styrelse i byen Ledsætninger... substantiviske genstandssætninger deklarativ forklarende jeg ser at han skriver effektiv udvirkende sørg for at han skriver interrogativ spørgende han ved ikke hvad han skal skrive adjektiviske relativ henførende den besked som han skriver adverbielle final hensigtssætningen han skriver for at hun skal besøge ham kausal årsagssætninger hun besøger ham fordi han skrev komparativ sammenligningssætninger sagen forholder sig som han skriver koncessiv indrømmelsessætninger hun besøgte ham ikke skønt han skrev konditional betingelsessætninger hun besøger ham hvis han skriver konsekutiv følgesætninger han er så træt at han ikke kan skrive temporal tidssætninger han skrev beskeden da det blev mørkt
11 11 Morfologi (orddannelse) latin dansk eksempler Ordklasser... adjektiv tillægsord stor, glad adverbium biord nu, her, dejligt artikel kendeord en, et interjektion udråbsord ih! åh! øv! konjunktion bindeord og, men, da numerale talord fire, fjerde pronomen stedord demonstativt påpegende denne, dette indefinit ubestemt nogen interrogativt spørgende hvem, hvad personligt personligt jeg, du, de possessivt ejestedord min, jeres refleksivt tilbagevisende sig relativt henførende som, der, hvilken præposition forholdsord på, fra, i substantiv navneord kvinde, kærlighed, år verbum udsagnsord løbe, tale, sove Substantivers og adjektivers morfologi... genus køn femininum hunkøn (dansk fælleskøn) maskulinum hankøn en kvinde, en mand neutrum intetkøn et hus kasus fald nominativ navnefald bog/bogen akkusativ genstandsfald bog/bogen genitiv ejefald bogs/bogens dativ hensynsfald bog/bogen ablativ (findes kun på latin) numerus tal singularis ental kvinde, mand pluralis flertal kvinder, mænd Adjektivers og adverbiers morfologi... komparation gradbøjning positiv 1. grad hurtig, hurtigt komparativ 2. grad hurtigere superlativ 3. grad hurtigst Verbernes morfologi... infinitte verbalformer udsagnsordets former uden personendelse infinitiv navneform at skrive perfektum participium kort tillægsform skrevet præsens participium lang tillægsform skrivende tempus tid præsens nutid skriver imperfektum datid skrev futurum fremtid skriver, vil/skal skrive perfektum før nutid har skrevet pluskvamperfektum før datid havde skrevet modus måde indikativ konstaterende måde skriver konjunktiv forestillende måde, ønskemåde må/kan/skal/vil/bør skrive imperativ bydemåde skriv! diatese handlingsform aktiv handleform skriver passiv lideform skrives
12 12 Verber 1. konjugation -a-stammer 2. konjugation -e-stammer 3. konjugation -konsonantstammer 4. konjugation -i-stammer Præsens indikativ aktiv 1. jeg singularis am-o habe-o scrib-o audi-o su-m 2. du ama-s habe-s scrib-i-s audi-s e-s 3. han/hun ama-t habe-t scrib-i-t audi-t es-t 1. vi pluralis ama-mus habe-mus scrib-i-mus audi-mus su-mus 2. I ama-tis habe-tis scrib-i-tis audi-tis es-tis 3. de ama-nt habe-nt scrib-u-nt audi-u-nt su-nt elsker har skriver hører er Imperfektum indikativ aktiv 1. singularis ama-ba-m habe-ba-m scrib-e-ba-m audi-e-ba-m era-m 2. ama-ba-s habe-ba-s scrib-e-ba-s audi-e-ba-s era-s 3. ama-ba-t habe-ba-t scrib-e-ba-t audi-e-ba-t era-t 1. pluralis ama-ba-mus habe-ba-mus scrib-e-ba-mus audi-e-ba-mus era-mus 2. ama-ba-tis habe-ba-tis scrib-e-ba-tis audi-e-ba-tis era-tis 3. ama-ba-nt habe-ba-nt scrib-e-ba-nt audi-e-ba-nt era-nt elskede havde skrev hørte var Futurum indikativ aktiv 1. singularis ama-b-o habe-b-o scrib-a-m audi-a-m er-o 2. ama-b-i-s habe-b-i-s scrib-e-s audi-e-s er-i-s 3. ama-b-i-t habe-b-i-t scrib-e-t audi-e-t er-i-t 1. pluralis ama-b-i-mus habe-b-i-mus scrib-e-mus audi-e-mus er-i-mus 2. ama-b-i-tis habe-b-i-tis scrib-e-tis audi-e-tis er-i-tis 3. ama-b-u-nt habe-b-u-nt scrib-e-nt audi-e-nt er-u-nt vil elske vil have vil skrive vil høre vil være Præsens indikativ passiv 1. singularis am-or habe-or scrib-or audi-or 2. ama-ris habe-ris scrib-e-ris audi-ris 3. ama-tur habe-tur scrib-i-tur audi-tur 1. pluralis ama-mur habe-mur scrib-i-mur audi-mur 2. ama-mini habe-mini scrib-i-mini audi-mini 3. ama-ntut habe-ntur scrib-u-ntur audi-u-ntur elskes haves skrives høres Præsens imperativ aktiv 2. singularis ama habe scrib-e audi es 2. pluralis ama-te habe-te scrib-i-te audi-te es-te elsk! hav! skriv! hør! vær! Præsens infinitiv aktiv ama-re habe-re scrib-e-re audi-re es-se at elske at have at skrive at høre at være Præsens participium aktiv (bøjes som adjektiverne efter 3. deklination) nom. sing. m/f ama-ns habe-ns scrib-e-ns audi-e-ns esse-ns gen. sing. ama-nt-is habe-nt-is scrib-e-nt-is audi-e-nt-is esse-nt-is elskende havende skrivende hørende værende Perfektum participium passiv (bøjes som adjektiverne efter 1. og 2. deklination) nom. sing. m ama-tus habe-tus scrip-tus audi-tus nom. sing. f ama-ta habe-ta scrip-ta audi-ta nom. sing. n ama-tum habe-tum scrip-tum audi-tum elsket haft skrevet hørt sum
Substantiver. Adjektiver. Verber
1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereLatinsk minimorfologi FG-2012 ved St
Latinsk minimorfologi, side 1 af 8 Latinsk minimorfologi FG-2012 ved St Indhold Latinsk minimorfologi... 1 Pronominer... 2 Substantivernes (navneord) deklination (bøjning).... 2 1 deklination ( a-stammer)...
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereBente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag
Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereGrammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.
Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver
Læs mereFORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18
I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereDansk i Hjælpeskolen
Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereTil læreren. Indledning - hurtigt overblik
Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk
Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord
Læs mereandens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp
ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereVærktøjskasse: Sproglære og grammatik
Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereKapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser
Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereNB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.
Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med
Læs mereGUIDE. for børn og deres voksne
åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereI,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-
**-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til
Læs mereLøsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Der er
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereVi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven
Vi lærer grammatik Med Selvtillids- loven Maria Monrad Lundsteen 2013 1 Substantiver OVERSIGT OVER ORDKLASSER PÅ DANSK ord der betegner levende væsener, ting og begreber f.eks. menneske, hund, skovl, følelse,
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereGrammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse
Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDe grammatiske betegnelser og deres historie
1 De grammatiske betegnelser og deres historie I Babelstårnet bruges de såkaldte latinske betegnelser om de grammatiske begreber. Udtrykket latinsk er i denne forbindelse både rigtigt og forkert, for nok
Læs mereKapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling
Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes
Læs mereGODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?
GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled
Læs mereLa Gramática. Spansk grammatik
GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale
Læs mereUndervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:
Til undervisere i AP: Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Screeningstest (½ modul), midtvejstest (½ modul) + afslutningstest (1 modul) Ordklasser:
Læs mereDansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -
Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:
Læs mereLøsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Du er
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereOpgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?
side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side
Læs mereGrammatisk kompetens
Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,
Læs mere1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.
1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereEn kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser
En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende
Læs mereAlmen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013 Indledning I år var der 126 besvarelser af opgave 1 og 1 besvarelse af opgave 2. Der var ikke sygeeksamen i latin i år. I alt 127 elever indstillede
Læs mereVIA AD SAPIENTIAM. Introduktion til latinsk grammatik. Nina Bendix og Margit Kiil Jørgensen Silkeborg Gymnasium
VIA AD SAPIENTIAM Introduktion til latinsk grammatik Nina Bendix og Margit Kiil Jørgensen Silkeborg Gymnasium KLASSIKERFORENINGENS KILDEHÆFTER 2018 De latinske grammatiske betegnelser ORDKLASSER LATIN
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)
MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins
Læs mereSubstantivernes former
Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereLatin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse
Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,
Læs mereUdkast til forløb i almen sprogforståelse Jens Peter Jensen Tornbjerg Gymnasium jpje@language.sdu.dk
Udkast til forløb i almen sprogforståelse Jens Peter Jensen Tornbjerg Gymnasium jpje@language.sdu.dk Det nedenstående skema fra A-Q er et forslag til, hvordan man kunne indrette forløbet på de 45 timer
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereMichael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s.
Michael Herslund 175 Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s. Da jeg fik denne bog i hånden, slog jeg straks op på paragraf 74.3 (ved hjælp
Læs mereGrammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24
DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereKapitel 8 BENÆVNELSER
Kapitel 8 BENÆVNELSER Indhold: 1 Paradis 2 Hvad skal vi med substantiver? 3 Adjektiver/tillægsord 4 Pronominer/stedord 5 Den lille pige med svovlstikkerne 6 Artikler/kendeord 7 Ordgrupper 8 En heks heksen
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereSubstantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereThomas Olander FORMALIA. Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver. [19. september 2018]
Thomas Olander FORMALIA Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver [19. september 2018] introduktion 1 indhold substantiv 3 adjektiv 4 personligt og refleksivt pronomen 5 ikkepersonligt pronomen 6
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereOrdklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS
Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.
Læs mereRetskrivningsprøve 9. klasse
Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Alfabetas grammatik Øvehæfte 2 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1.udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereHanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico
Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne
Læs mereMorfologi og syntaks
Morfologi formlære, ordføjningslære - læren om ordenes opbygning og former Morfologi Rod et ord mindste kerne (rodmorfem) Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus
Læs mereKursus i grundlæggende grammatik. 24. oktober 2005
Kursus i grundlæggende grammatik 24. oktober 2005 Agenda Ord og ordklasser Sætningsled Ledsætninger På græsk Ordklasser Åbne: Navneord (nomen/noun) Udsagnsord (verbum/verb) Tillgægsord (adjektiv/adjective)
Læs mereTRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK
DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose
Læs mereDen danske passiv med at blive + participium [såkaldt blive-passiv] svarer til den spanske passiv med ser + participium [såkaldt ser-passiv].
Passiv (ser-passiv) Lideform OPGAVE 1 Læs følgende introduktion til anvendelsen af passiv på spansk. Den danske passiv med at blive + participium [såkaldt blive-passiv] svarer til den spanske passiv med
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mere