Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013
|
|
- Leif Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013 Indledning I år var der 126 besvarelser af opgave 1 og 1 besvarelse af opgave 2. Der var ikke sygeeksamen i latin i år. I alt 127 elever indstillede sig således til skriftlig eksamen i latin, det største antal siden 2008, hvor de første studenter efter den seneste gymnasiereform dimitteredes. Beretningen og karakterstatistikken gælder som sidste år kun opgave 1. Karakterstatistikken er fremkommet på baggrund af indtastninger på censormødet, og der tages som sædvanligt forbehold for evt. tastefejl. Karakterstatistik 2013 Opgavesæt 1 og 2 Karakterer I alt Antal Frekvenser Frekvenser for beståede Gennemsnit = kvartil = 4.65 Median = kvartil = Percentiler 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ,00 Opgavesæt 1 Cicero er en i enhver henseende central figur i romersk historie og europæisk kultur, og derfor også i latinundervisningen. Kolleger har da også opfordret opgavekommissionen til at anvende tekster af Cicero til eksamen, og i år er ønsket efterkommet ved begge de to prøver. Prøveteksten i opgave 1 var et uddrag af Ciceros De Amicitia og i opgave 2 et uddrag af før- 1
2 ste bog af De Republica. Siden 2008, det første år med eksamen efter den nye ordning, hvor teksten var af Cicero, har tekster af Quintilian (2009), Tacitus (2010), Seneca (2010 og 2012), Plinius (2011 og 2012) og Sallust (2011) været anvendt. I uddraget af Ciceros De Amicitia taler Lælius om betydningen af venskabet, og det drejer sig ikke i første række om det politiske venskab, som en del eksaminander kender til, men om venskab i almindelighed og det ideelle venskab i særdeleshed. Perspektivteksten, som langt de fleste valgte at inddrage, gav mange en god mulighed for at reflektere over de forskellige syn på venskabet i de to tekster, ofte under synsvinklen før og nu, og perspektivteksten forhindrede, at diskussionen først og fremmest kom til at handle om Facebook. De sproglige opgaver havde en sværhedsgrad, som gav langt de fleste gode muligheder for at vise, hvad de kunne, og for censorerne for at give en differentieret bedømmelse. 1. Kontroloversættelsen I årets opgave har det kun været nødvendigt at bearbejde versionsstykket let. Stykket har en god progression, korte helsætninger i begyndelsen og to lidt længere til slut. På samme måde er det også i slutningen, de største vanskeligheder optræder, nemlig participierne partiens og communicans, samt sætningen qualis tantum paucorum amicitia fuit. Tekstens overkommelighed modsvares af en ret fri translation. Fx er Amicitia res plurimas continet oversat til venskabet indeholder næsten alt i livet, og det skulle gerne versioneres til noget i retning af venskabet indeholder/omfatter de fleste ting evt. rigtig mange ting. En del besvarelser har omslutter eller forbinder, de to første forslag i Hastrups røde ordbog. Af dette og af adskillige andre eksempler ses, dels at mange (de fleste?) anvender Hastrups lille røde ordbog, dels at ikke alle kan anvende en ordbog hensigtsmæssigt. Prodest er i flere besvarelser slået op under prodeo ( går frem ) eller prodo ( svigter ). Der er som sædvanligt en del fejl i verbernes diatese, måske dog lidt færre end sidste år. Verteris kan jo både ligne aktiv og passiv, og begge dele foreslås i besvarelserne. Hvor verteris oversættes passivt, er te antagelig enten ikke oversat eller opfattet som subjekt. Utimur er i translationen gengivet med er nyttigt, de fleste oversætter rigtigt til vi bruger/ har brug for/ anvender, men en del oversætter til passiv (bruges (af os), anvendes, gøres der brug af etc.) eller at vand og ild ikke er (mere) nyttigt end... Når nullo loco opfattes som subjekt eller som pluralis og undertiden som begge dele, viser det, at ingen morfologi er elementær. I slutningen var der flere misforståelser. Nævnt er allerede sætningen qualis tantum paucorum amicitia fuit, der kan oversættes således som kun fås venskab har været. Mange har overset genitiven og fx oversat som kun har været for de få, har været så meget (tantum) for fåtallige, eller som den almindeligste fejl som kun få venskaber har været. Også konstruktionen med facit med direkte objekt og objektsprædikat var vanskelig for mange. Men der var særdeles mange gode besvarelser af versionsopgaven, og kun meget få besvarelser indeholdt i år længere passager med sort tale, antagelig fordi vanskelighederne i 2
3 begyndelsen var overkommelige, og eksaminanderne derfor ikke fra starten kom på vildveje. Opgaven går som bekendt ud på, at eksaminanden skal gengive teksten så ordret som muligt, så at sige besvare spørgsmålet: Hvad står der egentlig på latin? Samtidig er det et krav, at versionen skal respektere dansk sprognorm. Censorberetningen plejer at indeholde en række punkter, som eksaminanderne gerne skulle oversætte mere ordret. I år kunne listen se således ud: res: næsten alt i livet plurimas: næsten alt i livet continet: gælder verteris. ser praesto: finder man det alle vegne est: finder man det alle vegne nullo loco. finder man det alle vegne excluditur: finder man det alle vegne numquam: altid intempestiva: til glæde molesta: til fornøjelse utimur: er nødvendigt for os aqua og igni: subjekt magis quam: lige så ego: det de vulgari: det helt banale aut mediocri: det helt banale loquor: drejer sig om quae tamen: selv om det ipsa: et et: delectat: kan være til glæde prodest: og gavn vera: det ideelle et perfecta: det ideelle paucorum: få har oplevet fuit: få har oplevet qualis amicitia: som splendidiores: glans (over) facit: kaster leviores facit: mildner 3
4 partiens communicansve: 2. Syntaktisk analyse Vi har før skrevet om hovedsætningsbegrebet, som vi accepterer i besvarelserne, og som anvendes i næsten alle de besvarelser, der gør rede for helsætningsstrukturen, at det kan forekomme lidt kunstigt fx i analysen af en helsætning, hvor neksus er forbindelsen mellem verballed og en ledsætning. Men hvordan man end udtrykker det, så er det vigtigt, at helsætningens struktur beskrives, dvs. at ledsætningerne beskrives som led, og at det angives, hvad de er led til. Det, der stå står tilbage, får så ofte æren af at blive kaldt hovedsætning, men kan mere hensigtsmæssigt kaldes for helsætningsstamme. Langt de fleste besvarelser angiver neksus, para- og hypotakse, som de skal. Hypotakse er oftest angivet ved, at den underordnede ledsætning placeres som led til et ord i den overordnede sætning. I nogle ledsætninger tydeliggøres dette ved en hypotaktisk konjunktion. Mange angiver i deres besvarelse, at si er en konjunktion, altså ved ordklassen, hvilket ikke hører hjemme i en syntaktisk analyse, nogle angiver, at si underordner ledsætningen, hvilket kan være hensigtsmæssigt. Det giver slet ingen mening at bestemme hypotaktiske konjunktioner som led i sætningen. I analysesætningen er de to subjekter sideordnede med nec nec, også her er det hensigtsmæssigt at angive, at det er nec nec der sideordner de to subjekter, men parataktiske konjunktioner skal naturligvis heller ikke bestemmes som led. Opgaven i syntaktisk analyse stilles altid i en helsætning med en eller flere underordnede neksus, finitte eller infinitte. I denne helsætning er den overordnede neksus domus og urbs (subjekt) og poterit (verballed). Ulla er adled til domus, der er kerne (og antagelig også til urbs), nec-nec sideordner de to subjekter, og stare er direkte objekt til poterit. Vist nok især i de romanske sprog i gymnasiet opfattes modalverbum med infinitiv som et sammensat verballed, og det accepterer censorerne (omend modvilligt). Ledsætningen, der indledes med si, har censorerne accepteret som adverbialled til poterit eller til stare eller til poterit stare i den overordnede neksus. I ledsætningen indgår exemeris neksus med implicit subjekt. Ex rerum natura er adverbialled til exemeris. Censorerne mener ikke, at det giver mening, at udpege enten præpositionen eller styrelsen til kerneled i præpositionsforbindelsen. Det er tilstrækkeligt at angive hele præpositionsforbindelsen som led, men naturligvis skal det angives, at rerum er adled til natura, der er kerne. Det direkte objekt til exemeris er benevolentiae conjunctionem (conjunctionem er kerne og benevolentiae adled). 3. Tekstforståelse Besvarelserne af denne opgave og mange af besvarelserne af opgave 4.a viser, at Cicerotekstens indhold har appelleret til de fleste. Der var mange fine besvarelser, og der var mange, der inddrog den historiske kontekst. Selv om Cicero måske ikke er krystalklar i dette afsnit 4
5 af De Amicitia, viste de fleste besvarelser god forståelse af teksten, og der var en del, som kunne relatere den til tekster, de havde læst i undervisningen. Cicero dedicerede bogen Om Venskabet til sin ven Atticus, og selvfølgelig har han ham i tankerne, når han lader Lælius redegøre for venskabet. Manchetten oplyser ikke om dette forhold, men der spørges i tekstbaggrundsopgaverne hertil. Opgaven i tekstforståelse er todelt, dels skal der redegøres, dels skal der diskuteres. I alle besvarelser blev der redegjort, men faktisk var der ikke så mange, der diskuterede. Teksten skelner mellem et venskab, der er vulgaris et mediocris og et venskab, der er vera et perfecta. Det er ikke ganske entydigt, hvad der er hvad i tekststykket, og kun i meget få besvarelser diskuteres, hvad der ligger i de to begreber, og hvordan der skelnes. I nogle besvarelser skelnes der til trods for opgaveformuleringen slet ikke mellem de to typer. Teksten er, som det fremgår af manchetten, skrevet efter Cæsars død, og Lælius bemærkninger sidst i teksten om concordia og discordia viser, at Cicero,som så ofte, også tænker politisk, selv om opfattelsen af venskabet ikke først og fremmest er politisk. Slet ikke så få elever har gjort sig gode overvejelser om dette, måske bragt på sporet af nogle af spørgsmålene i opgave 4. Længere indledninger om forfatteren og hans betydning op gennem tiderne er ikke nødvendige, lige som det heller ikke er nødvendigt med referater af manchetten. En del besvarelser er meget lange og undertiden causerende, hvad der sjældent gør dem bedre. Hvis eleverne i højere grad koncentrerer sig om det væsentlige, vil en eller højst halvanden side være tilstrækkeligt til besvarelsen af denne delopgave. Hvad der stod skrevet på dette sted i sidste års censorberetning, nemlig De gode besvarelser har fat i de vigtige begreber og anfører disse på latin. Længere formuleringer på latin, fx en hel sætning, skal ikke medtages som en del af en redegørelse, men alene hvis der argumenteres ud fra en bestemt formulering, gælder stadig. 4. Tekstbaggrund Igen i år valgte mere end 75 % at besvare perspektiveringsopgaven, lidt flere end sidste år. Opgaven var delt i to, en redegørelse og en sammenligning. At emnet appellerede til eksaminanderne, kunne måske forklare, at mange havde så travlt med at mene noget, at de dårligt havde tid til at lade perspektivteksten komme til orde, og nogle besvarelser bevæger sig frit og ufokuseret rundt i perspektivtekst, Cicero og egne meninger. De gode besvarelser har fokus på ligheder og forskelle og slutter med egne refleksioner på baggrund af teksternes synspunkter. Sådanne besvarelser var der også mange af. Det er bemærkelsesværdigt, at så få eksaminander igen i år har valgt at besvare billedspørgsmålet. 5
6 Tekstbaggrundsspørgsmålene og antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af oversigten: Antal besvarelser a Gør kort rede for opfattelsen af det moderne venskab i bilag 1, og sammenlign med Ciceroteksten. 97 b Overvej, hvilke politiske begivenheder der kan hentydes til i linje c Ciceros politiske målsætning var concordia ordinum. Gør rede for, hvad der ligger i begrebet, og vis ud fra teksten, hvorfor det betød så meget for Cicero. 4 d e f g Karakterisér Cicero som forfatter i denne tekst i sammenligning med andet, du har læst af Cicero. Amicitia bruges ofte som begreb i romersk politik. Hvad adskiller det romerske politiske venskab fra det venskab, vi møder i teksten? Gør med udgangspunkt i linje 4-6 rede for, hvad venskabet betød i Ciceros eget liv. Beskriv figur 1 og figur 2: Hvad fortæller de to billeder om romersk teater?
Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011
Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011 Indledning I år blev skriftlig eksamen som sidste år afviklet over to dage, henholdsvis den 26. og den 27. maj. Opgavesæt 1 blev besvaret af
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin, juni 2012.
Læs mereCensorevaluering af årets opgave i latin juni 2008
Censorevaluering af årets opgave i latin juni 2008 For bare 2 år siden var der 250, der indstillede sig til eksamen i skriftlig latin, i år, hvor første årgang efter reformen går til eksamen, er tallet
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009 Indledning I år indstillede 56 eksaminander sig til skriftlig eksamen i latin, færre end nogensinde tidligere. Det lave antal skyldes bl.a., at ikke alle
Læs mereCensorberetning skr. LA 2016
Censorberetning skr. LA 2016 Indledning I år var der som i de to foregående år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015 Indledning I år var der som sidste år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever,
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2010.
Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15
Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereCensorrapport i græsk 2008
Censorrapport i græsk 2008 Den nye opgavetype Årets studentereksamensopgave var den første efter gymnasiereformen og giver derfor anledning til en række kommentarer affødt af den nye opgaveform og elevernes
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2010.
Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010 Indledning I år blev skriftlig eksamen for første gang afviklet på to dage. Den 28. maj deltog 70 elever i skriftlig eksamen i latin, den 3. juni gjaldt
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereSkriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015
Læs mereBioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015
Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes
Læs mereSprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning
Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014 Indledning I år var der kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin. Der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereEksempler på hurtige uformelle evalueringer
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereLæring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får
Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereLatin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse
Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereStress eller ikke stress hvordan?
Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSkriftlig fransk stx og hf, maj 2009
Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet November 2009 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereSelvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13
Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 12-13 Selvevalueringen tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Hovedsigtet i dette skoleårs evalueringsrunde har sit fokusfelt omkring: at undersøge de
Læs mereEksamensreglement for EUD/EUX
Eksamensreglement for EUD/EUX 2016 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Mundtlig eksamen... 3 2. Caseeksamen... 3 2.1 Case-arbejdsdag... 3 2.2 Case-eksamination... 4 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen...
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereEvaluering Matematik A på htx
Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2013 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 9 Forberedelsesmaterialet...
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mere