Til medlemmerne af Grønt Råd, øvrige mødedeltagere, samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget. Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 28.

Transkript

1 Til medlemmerne af Grønt Råd, øvrige mødedeltagere, samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: A juli 2019 Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 28. maj 2019 Deltagere: Christa Jørgensen (Tønder Kommune), Niels Martin Krag (Sønderjysk Landboforening), Terkel Gad (Landbrugsrådgivning Syd), Jesper Fink (Dansk Skovforening), Niels Stamp (Friluftsrådet), Laura M. Fly (Danmarks Naturfredningsforening), Henning Heldt (Danmarks Jægerforbund), Martin Iversen (Dansk Ornitologisk Forening), Bo Tonnesen (Naturvejlederforeningen i Danmark), Bo Jessen (Landdistrikts- og Bosætningsudvalget i Tønder Kommune, samt TMU-formand Tønder Kommune), Anders Rahbek (Naturstyrelsen), Poul Erik Kjær (TMU Tønder Kommune), Daisy Dahl (TMU Tønder Kommune), Ole Ottosen (Tønder Kommune), Lise- Lotte Pedersen (Tønder Kommune, referent). Afbud fra: Heinrich Jürgensen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Sven Gaarde (Tønder Vandråd), Harry Sørensen (TMU Tønder Kommune), Harald Christensen (TMU Tønder Kommune). Eksterne mødedeltagere: Jørn Bøgen (Danmarks Jægerforbund), Michael Deacon (Miljøstyrelsen Syd) Referat: Christa Jørgensen bød i bussen velkommen især til de to nye medlemmer Niels Martin Krag, der repræsenterer Sønderjysk Landboforening (med Leif H. Andersen som suppleant), samt Bo Jessen, som repræsenterer Landdistrikts- og Bosætningsudvalget (med Christian Schultz som suppleant). Til mødet havde Bo Jessen to funktioner, da han også var med som formand for Teknik- og Miljøudvalget. Der var også en særlig velkomst til de to eksterne deltagere: Jørn Bøgen fra Danmarks Jægerforbund, der skulle fortælle om regulering af mårhund og Michael Deacon fra Miljøstyrelsen Syd, der skulle fortælle om status for snæbel. Der var afbud fra Sven Gaarde, Tønder Vandråd og Heinrich Jürgensen, Danmarks Sportsfiskerforening. Endvidere var der afbud fra Harald Christensen og Harry Sørensen fra Teknik- og Miljøudvalget. Dagen omfattede besigtigelsestur med deltagelse af Teknik- og Miljøudvalget, og efterfølgende møde i Grønt Råd. Besigtigelsestur Draved Skov regulering af mårhunde. Jørn Bøgen, Danmarks Jægerforbund, viste os en rørfælde til fangst af mårhunde. Fælden i Draved Skov ligger på en ledelinje fra Kongens Mose til Draved Skov. Fælden fangede 7 mårhunde i 2018 (samt nogle ræve og grævlinge). Den bliver tilset to gange pr døgn enten fysisk eller via kamera, hvilket er et lovkrav. Den lukker ved hjælp af en trædeplade, og dyrene sidder mørkt og køligt i røret indtil de bliver lukket ud i en trådfælde. I røret beskadiger de ikke klør eller tænder. Nogle dyr aflives (et stykke fra fældeområdet for ikke at give fært), andre mærkes med halsbånd. Mårhunde har et homerange på 30 ha. De bor tættere end ræve, og kan vandre 20 km på en nat. Der er eksempler på en mærket mårhund, der over en periode har bevæget sig fra Ballum og er blevet observeret i Ulfborg, Herning og Ålborg, og har tilbagelagt en strækning på 600 km. Typisk bliver mårhundene 3-5 år gamle, men der er fanget mårhund, der var 8 år gamle. Hvis bestanden skal holdes nede skal der reguleres % af bestanden. Sidste år var bestanden på ca mårhunde i Danmark. Jørn Bøgen mener, at TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 den må være større idet der alene i Tønder Kommune blev reguleret ca. 300 mårhunde i Bo Jessen spurgte, hvordan det forholder sig i Nordtyskland. Jørn Bøgen svarede, at der i 2018 blev reguleret 7000 mårhunde i det område. Bo Jessen spurgte også, hvilke arter mårhundene er hårdest ved. Jørn Bøgen svarede, at de spiser frøer, salamandre, og at de tager æg fra jordrugende fugle, som fasaner, viber, agerhøns og gæs. Derudover er det set, at de tager rålam og harekillinger. Mårhunde bliver mærket, når Naturstyrelsen har ledige halsbånd. Vindtved Kanal passageforhold for snæbel. Ved Vindtved Kanal fortalte Ole Ottosen, som arbejder med vandløbs- og naturprojekter ved Tønder Kommune, om passagemuligheder for snæbel i vandløb i kommunen. Tønder Kommune blev opmærksom på, at der var en spærring for snæbel ved Vindtved Kanal, da der i vinteren 2018/19 var et tv-indslag i forbindelse med Michael Deacon og Miljøstyrelsens bestandsundersøgelse af snæbel. Siden er opstemningen ved broen ved Vindtved Kanal blevet fjernet, så spærringen ved broen nu er udjævnet ved udlægning af større sten på vandløbsbunden fra broen og ned mod sandfanget nedstrøms broen over en strækning på ca. 20 meter. Broen er også blevet sikret med sten. Broen tilhører digelaget i Tøndermarsken og de har betalt det halve af udgifterne. Der er endnu en spærring for snæbel ved Beierskro, som ligger ca. 2,5 km opstrøms Vindtved Kanal. På det sted ligger der et gammelt stemmeværk fra 1950 erne med op til 30 cm fald. En konsulent er med til at finde ud af, hvilke muligheder der er for udjævning af faldet. Det skal bl.a. undersøges, om der er risiko for, at vandløbet eroderer bunden opstrøms, hvis stemmeværket bliver fjernet ved Beierskro. Michael Deacon, Miljøstyrelsen Syd, kunne bekræfte, at der kun skal små spærringer til i vandløbene, før snæbel ikke kan passere. De springer ikke som laks, men vil bare gerne svømme. Derfor kan de heller ikke særligt godt passere stejle stryg. Michael Deacon var glad for, at der bliver arbejdet med at fjerne styrt i Tønder Kommune, og nævnte, at der også vil være styrt uden for Tønder Kommune, der med fordel kunne arbejdes med for at forbedre forholdene for snæbel. Sandfanget ved Sæd/Hestholm Sø vedligeholdelse og forhold for snæbel i søerne. Ole Ottosen viste os ind til sandfanget i Grønå ved Sæd, og kunne fortælle, at der lige nu ligger sand fra to års tømning af sandfanget, da Tønder Kommune selv skal bruge sandet til digerenovering, som foretages i den kommende tid. Sandfang opsamler sand, der bliver transporteret i vandløbene. Ved etablering af sandfang er vandløbet gravet bredere og dybere, så vandet strømmer langsommere og sandet derved får mulighed for at bundfælde sig i sandfanget. Ved Sæd bliver det til ca m³ sand pr. år. I Vidåsystemet er der desuden sandfang i Vindtved Kanal, et mindre sandfang i Grønå og et sandfang i Vidå ved Korntved/Emmerske. Mange lodsejere ønsker at afhente sand fra sandfanget ved Sæd, da det er let tilgængeligt. Lige nu skal vi som kommune selv bruge det, og derudover er der en venteliste for at få lov til at hente sand, ligesom vi har bestemt en minimumsmængde for hver afhentning. Ole Ottosen fortsatte med at informere om forholdene for snæbel: Hestholm Sø ligger nedstrøms sandfanget ved Sæd i området, hvor Grønå løber ind i Vidå. Forundersøgelser til det statslige snæbelprojekt, som forløb fra , klargjorde, at det ville være en fordel for snæbel, at de skulle igennem lavvandede søer med langsommere vandgennemstrømning. Nørresø og Hestholm Sø blev anlagt nedstrøms Tønder By ved at flytte det nordlige ådige meter, så Vidå nu løber gennem Nørresø og Hestholm Sø. Tilløbet fra Grønå til Hestholm Sø er midt på søen og derved risikerer snæbelynglen at fare vild i Hestholm Sø. Det vil være relativt enkelt at åbne for tilløb til Hestholm Sø i øst-enden af søen, så Grønå kommer til at løbe gennem hele Hestholm Sø. Inden der kan tages beslutning om ændring af gennemstrømningen i Hestholm Sø, skal der være sikkerhed for, at ændringen ikke kan være til skade for snæbel, samt afklares, hvilken betydning åbningen kunne få for andre arter. Møde i Grønt Råd, Tønder Rådhus, Mødelokale Godkendelse af dagsorden. Dagsorden blev godkendt. 2

3 2. Opfølgning på referat fra sidste møde. Christa Jørgensen fulgte op på emner fra sidste møde i Grønt Råd: På baggrund af sidste års besigtigelsestur til strandene på Rømø og tidligere drøftelser i Grønt Råd har der været nedsat en arbejdsgruppe for at få igangsat en kampagne for ynglefugle på Rømø. Informationskampagnen har medført, at der nu er fuldt gang i uddeling af foldere om ynglefugle til sommerhusudlejere m.fl. især på Rømø. Der er også fremstillet et par videofilm, som ligger på Tønder Kommunes hjemmeside, og der er sat skilte på stranden. Videoklip er også sendt ud til alle interessenter fra arbejdsgruppen. Denne opgave er, via Grønt Råds opmærksomhed, blevet fulgt rigtigt godt op. Christa Jørgensen fortsatte med at gøre opmærksom på, at de to kommende punkter på dagsorden om snæbel og mårhund, i kombination med emnerne for besigtigelsesturen er opfølgning på emner på tidligere møder i Grønt Råd. Christa Jørgensen fortalte også, at der tidligere er spurgt til status for vandløbsindsatserne i Tønder Kommune. Det vil der blive fulgt op på et senere møde i Grønt Råd. Endeligt havde Martin Iversen spurgt, om der kunne blive sat mere fokus på invasive arter, samt fredede arealer i forbindelse med besigtigelsesturen. Begge emner vil blive sat på dagsorden til næste møde i Grønt Råd. 3. Status for snæbel, v. Michael Deacon, Miljøstyrelsen Sydjylland. Michael Deacon har arbejdet med overvågning af vandløb og natur i mange år, nu ved Miljøstyrelsen Sydjylland, og han har i den forbindelse foretaget overvågning af snæbel. Overvågningen af snæbel blev sat i gang i vinteren , da der var rygter i pressen om, at snæbel var uddød i de vestvendte vandløb i det sydlige Jylland. Miljøstyrelsen har ansvaret for overvågningen. I Vidå blev den gennemført i samarbejde med Vidå Sportsfiskerforening. Snæbel mærkes og status til beregning af bestandens størrelse foregår ud fra fangst/genfangst-beregninger. Genfangsten foretages ved Vidåslusen. Snæbel går ikke op i vandløb der har bundbredde under 2 meter, ligesom de ikke kan passere styrt på cm eller stejle stenstryg. Michael Deacon viste eksempler på snæbler, der sandsynligvis var skadede på grund af skarvs forsøg på prædation. Mange fisk havde små rifter og mange havde helede skader. Snæbel bliver også spist af odder. Ved kammerslusen i Ribe Å er der opsat et vildtkamera for at overvåge skarvs eventuelle prædation af snæbel. Undersøgelsen af snæbelbestanden viser, at der er en stabil bestand af snæbel, der går op i vandløbene for at gyde. De yngre årgange er ikke med i undersøgelsen, da de ikke går op i vandløbene. Umiddelbart kan det se ud som om, der er sket en stigning i bestanden i forhold til 1995, men undersøgelsen blev dengang foretaget på en anden måde, og omregnet til den nuværende fangstmetode vil det give en bestand på samme niveau som nu. Fremover vil der blive foretage overvågning hvert andet år i Vidå og hvert andet år i Ribe Å for at følge bestandene. Der er ikke ret meget konkret viden om snæbels forhold, men mange antagelser. Der er brug for at få styr på, hvorfor snæbel overlever i Vidå og Ribe Å, men f.eks. ikke i Varde Å, hvor der kun er fanget ganske få snæbel, så bestanden der ikke vurderes at være levedygtig. Når der er viden nok, er der forventning om, at der skal udsættes snæbel i andre af de vestvendte vandløb. Michael Deacon foreslog, ligesom Ole Ottosen nævnte på besigtigelsesturen, at der bliver ændret på Vidås forløb ved Hestholm Sø, så der åbnes for Hestholm Sø i den østlige ende og at indløbet af vand midt for Hestholm Sø bliver spærret, så måske 20 % af vandet bliver ledt gennem søen. Sportsfiskerforeningen har en interesse i, at smolt af laks og andre arter ikke farer vild og bliver udsat for unødig prædation fra gedder og skarv, mens de opholder sig i det lave vand i søerne. Et alternativ ville være, at skære grøde, så der er bedre vej gennem søerne, men der er ikke nok viden til at vide, om det er godt nok. Jesper Fink spurgte, hvornår overvågningen var startet, og Michael Deacon svarede, at den startede i Sønderjyllands Amt i 1970 erne, men at han ikke har data fra dengang. Det store snæbelprojekt startede i 2007 og blev bl.a. finansieret med EU-LIFE-midler. Det kan ikke ses som fremgang for snæbelbestanden, at projektet er gennemført. Bestanden er status quo i forhold til før projektgennemførelsen, men projektet har været til gavn for mange andre forhold i vandløbene. Bo Tonnesen foreslog, at kontakte Kim Forchhammer eller Jens Würst for at få fat i gamle data. Christa Jørgensen spurgte, hvordan resultaterne er for Ribe Å. Michael Deacon kommenterede, at der ligesom i Vidå er en gydebestand i Ribe Å, men at bestanden i begge vandløb er sårbar. Niels Stamp spurgte, hvor spørgsmål til indsatser i andre kommuner i forhold til snæbel skal sendes hen. Michael Deacon foreslog, at de bliver rettet til den pågældende kommune og at der bliver givet konkrete eksempler på steder, hvor der kunne gøres en indsats. Det vil være en del af forberedelsen til et projekt, at der bli- 3

4 ver indgået aftaler med berørte lodsejere. Bo Jessen nævnte, at der halvårligt er møder mellem de fire sønderjyske kommuners formænd for Teknik- og Miljøudvalgene, ligesom der er møder på administrativt niveau. Her kan emnet også bringes op. Bo Tonnesen mener, at opstemningen ved St. Jyndevad er en stor hæmsko for snæbel. Christa Jørgensen supplerede med information om, at det er vandrådene der forholder sig til indsatser i forbindelse med Statens Vandområdeplaner. Michael Deacon afsluttede med at give udtryk for, at hvis private eller sportsfiskerforbund har forslag til indsatser og de allerede har positiv indstilling fra lodsejere, vil det være et godt udgangspunkt for at gennemføre et projekt. Oplæg fra Michael Deacon samt rapport for bestands-estimat i Vidå 2018 udsendes sammen med det endelige referat fra mødet. 4. Opfølgning på status for mårhund, v. Jørn Bøgen, Danmarks Jægerforbund. Jørn Bøgen genopfriskede kort baggrundsoplysninger om mårhund. Den er stort set altædende, sætter meget store kuld af hvalpe og har samtidig stor overlevelsesrate for hvalpene. I gennemsnit får de 11,3 hvalpe pr kuld. Mårhunde er kønsmodne, når de er 8-10 måneder gamle. Miljøstyrelsen mener, at bestanden af mårhunde pt er dyr, hvorimod Danmarks Jægerforbund regner med, at der er mindst mårhunde (ref: Jørn Bøgen har efter mødet oplyst, at Miljøstyrelsen har rettet deres bestandsestimat, så de nu mener der er mårhunde i Danmark). Der er endnu kun få mårhunde på Fyn, og det er tydeligt, at bestanden holdes nede de steder, hvor der gøres en aktiv indsats. Tønder og Aabenraa Kommuner får et pres af mårhunde, der vandrer ind fra Tyskland. Statistik fra Jægerforbund i Tyskland viser, at vi er 3-5 år bagud, hvis vi ser på udviklingen af bestanden i Tyskland. Ud over fældefangst, som vi fik vist på besigtigelsesturen, bliver mårhunde reguleret ved gravjagt, skydning på baitpladser og ved høstjagt. Mårhunde må reguleres året rundt, men det kræver skriftlig tilladelse af foretage nattejagt. Brug af oplyste pladser virker kun for ungdyr, og ellers foregår jagten med lys på riflen, hvilket giver 2 sekunder til at nå at skyde, når dyrene er i sigte. Det kræver træning at lære at jage på denne måde. Fældefangst foregår hovedsageligt i sommerhalvåret, hvorimod gravjagt foretages om vinteren. Der er en del landmænd, der ikke er interesserede i høstjagt. Til arbejdet kunne Jægerforbundet ønske 5-10 ekstra vildtkameraer. Tønder Kommune har tidligere bidraget med tilskud til vildtkameraer. Bo Jessen spurgte, hvad vildtkameraerne koster, og Jørn Bøgen svarede at de koster 2800 kr. inkl. 1 års abonnement inkl. moms pr kamera. Abonnementet koster 500 kr. pr år. Poul Erik Kjær opfordrede til, at der bliver sendt en ansøgning til Tønder Kommune. Jørn Bøgen informerede om, at der skulle holdes en informationsaften i Skærbæk, for at få flere til at deltage i mårhundereguleringen. Det er vigtigt, at der er det nødvendige udstyr til nye jægere. Christa Jørgensen spurgte, om mårhund har andre fjender end mennesker. Jørn Bøgen fortalte, at ræve kan tage hvalpe, ligesom hornugle også kan tage mårhund. Michael Deacon spurgte, hvor mårhund stammer fra, og Jørn Bøgen oplyste, at de stammer fra Asien, hvor ulve og andre store rovdyr også kan fange mårhunde. Martin Iversen kommenterede, at det er en meget prisværdig indsats for at bekæmpe mårhunde, som bliver gjort af frivillige, og at det er vigtigt, at frivillige får det udstyr, der er nødvendigt, så de kan se, at de bliver bakket op. Han synes også at det er vigtigt, at det er en offentlig opgave, og at måske især Miljøstyrelsen bør bidrage. Jørn Bøgen kommenterede, at Miljøstyrelsen bidrager med 300 abonnementer til vildtkameraer i Danmark. Desuden er der udgifter til batterier til kameraerne, som jægerne typisk selv dækker. Nogle jægere mister interessen, når de har skudt 2-3 dyr. Christa Jørgensen opsummerede ud fra en rundspørge på mødet, at der fra Grønt Råd var opbakning til at rådgive kommunen til at yde bidrag til regulering af mårhunde. Jørn Bøgen rundede af med at bemærke, at der bliver arbejdet på en fælles forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn, og at kameraer til bekæmpelse af mårhunde også kan anvendes i jagt/regulering af de andre arter. Oplæg fra Jørn Bøgen sendes ud sammen med det endelige referat fra mødet. 5. Nyt fra baglandet - alle orienterer om, hvad der sker eller skal ske i egen organisation. Bo Tonnesen opfordrede alle til at gå forbi udstillingen om snæbelprojektet i Bachmanns vandmølle. Udstillingen omfatter alle vestvendte vandløb. Bygningen er også interessant og er en portal til marsken. Martin Iversen informerede om Danmarks Ornitologisk Forenings overvågningsemner. For tiden er der fokus på redeflåder for sortterne i Hasberg Sø og Magisterkog i samarbejde med Naturstyrelsen. Indtil videre tyder det på, at der bliver samme antal reder som hidtil. Derud- 4

5 over sker der i øjeblikket afmærkning af reder for hedehøg. Endvidere står Aarhus Universitet for ynglefugletællinger. Der er et par kontrolområder på Rømø. Niels Stamp fortalte til sidste møde, at der skal nedsættes temagrupper i Friluftsrådet. Der skal holdes et møde i juni 2019, så der kommer mere information om det senere. Bo Tonnesen tilføjede, at Tønnisgård har et projekt med Vadehavet som byggemarked. Projektet er for unge mennesker, nogle er i praktik. Der er også et samarbejde med Fanø om affald langs kysten, ligesom der bliver arbejdet for at oprette en naturskole til naturvejledning i Tønder Kommune. Der er tidligere informeret om arbejdet med at få et projekt i gang omkring Klimatilpasning langs Vidåen, og der er blevet søgt EU LIFE-midler til det. Christa Jørgensen kunne fortælle, at der desværre var kommet afslag på det oprindelige projekt, men at Tønder Kommune nu arbejder med at ændre projektet, så det også kommer til at indebære at der bliver skabt noget ny natur og at der vil være fokus på multifunktionel tankegang. Der skal afleveres en kort beskrivelse af projektet i juni 2019, og den endelige ansøgning skal sendes ind i januar Fastlæggelse af næste møde. Næste møde bliver holdt 1. oktober Eventuelt. Martin Iversen syntes, at det er godt, at der er mulighed for dialog med politikerne fra Teknik- og Miljøudvalget til møde en gang om året, da det er med til at sikre, at vi har en god dialog i Grønt Råd. Martin Iversen er glad for, at IUCNs rapport om biodiversitet samt emnet om invasive arter kommer på dagsorden til næste møde i Grønt Råd. Han kunne ønske, at begge dele giver anledning til politisk opmærksomhed, da det kan være et udgangspunkt for hvad der kan gøres i Tønder Kommune. Senest er der også kommet et tiltag fra to politikere i byrådet om at sætte fokus på FNs verdensmål. Martin Iversen håber i den anledning at Grønt Råd bliver bragt på banen, og foreslår, at det bliver drøftet på næste møde og eventuelt at drøftelsen fortsætter næste gang Teknik- og Miljøudvalget deltager i Grønt Råds møde. Lise-Lotte Pedersen, referent 5