Klimatilpasning i Aarhus Kommune, v. afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen.

Transkript

1 Til medlemmerne af Grønt Råd Miljø og Natur Sags id.: P Sagsbeh.: DL18LP Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 24. januar 2017 Deltagere: Christa Jørgensen (Tønder Kommune), Palle Dahlmann (Sønderjysk Landboforening), Terkel Gad (Landbrugsrådgivning Syd), Niels Stamp (Friluftsrådet), Søren Eller (Danmarks Naturfredningsforening), Henning Heldt (Danmarks Jægerforbund), Martin Iversen (Dansk Ornitologisk Forening), Ole Noe (Naturstyrelsen), Christian Kjær-Andersen (Tønder Kommune, deltog i slutningen af pkt. 3 og pkt. 6), Lise-Lotte Pedersen (Tønder Kommune, referent). Deltog ikke i mødet: Jesper Fink (Dansk Skovforening), Heinrich Jürgensen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Peter Steffensen (Vandrådet), Anders Rahbek (Naturstyrelsen). Referat: Klimatilpasning i Aarhus Kommune, v. afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen. Ud over Grønt Råd var følgende grupper inviteret til at deltage i mødet under dette oplæg: Følgegruppen til Klimatilpasning i Tønder Midtby (del af Tøndermarsk Initiativet), Klimatilpasningsgruppen for Vidåen (del af Tøndermarsk Initiativet), samt Tønder Kommunes styregruppe for klimatilpasning. Mogens Bjørn indledte med en præsentation, hvor han kunne fortælle at han igennem mange år har arbejdet med vand, spildevand, drikkevand og grundvand, nu som chef i Århus kommune og tidligere i 15 år som chef i det daværende Sønderjyllands Amt. Han er også formand for Grønt Råd i Aarhus Kommune. Mogens Bjørns fortalte i sit oplæg om udfordringerne i Aarhus med klimatilpasning. Forudsigelserne er, at der kommer mere intens nedbør og højere havspejl. I Aarhus er der en stor havn, der bliver udfordret og ved skybrud presser vandet fra Aarhus Å indefra. Klimatilpasning er ikke et selvstændigt emne, men indgår i en helhedstanke i Kommuneplanen både forebyggende og helbredende, så vandet bruges mere aktivt. Der er udarbejdet planer for hvordan vandet strømmer i byen, så det kan forberedes, hvor der er behov for større rør under jorden til at rumme vandet, når der alligevel graves i vejene. Der er åbnet op for åen, samtidig med at der er dannet underjordiske forsinkelsesbassiner under f.eks. fliserne på åbne pladser i byen. Ved havnen er der bygget sluser, der kan holde vandet ude fra byen, og samtidig etableret pumper, så åens vand fortsat kan komme ud i havet. Der er bevidsthed om, hvordan de tilrettelægger infrastruktur, f.eks. bygning af letbane og sikring af adgangsveje til Skejby Sygehus. Mogens Bjørn informerede om vigtigheden af ådale som reservoirer for vand. I Aarhus har de etableret engsøer, da de kan medvirke til kontrollerede oversvømmelser. Og for at sikre et lavtliggende beboelsesområde har de etableret ådiger langs åen fra Egå Engsø til havet. I forbindelse med skybrud har de fået mobil-tlf-optagelser og benyttet sig af flyfotos til at se, hvor vandet ligger, og dette har de kunnet bruge til at planlægge, hvor der kunne være grønne områder eller kiler, der kan rumme vandet i stedet for, at det oversvømmer private husstande. Der er nogle steder lavet aftaler med landmænd om, at de, mod erstatning, er indstillet på, at deres marker 1

2 oversvømmes, hvis der bliver brug for at lede vand ind på landmandens marker. Der er også arbejdet med separering af spildevand og regnvand, hvor et boligområde har fungeret som forsøgsområde for, hvilke løsninger, der kunne findes for at håndtere regnvand på egen grund. Mogens Bjørn omtalte også udfordringerne med hvem der skal betale. Risskov i det nordlige Aarhus er et meget lavtliggende område, og der har de problemer med både stigende havvand, stigende grundvand og at der er udsigt til mere intensive nedbørshændelser. Hvis der skal bygges diger, vil de skulle gå et stykke ind i landet for at få den rette hældning, og grundvandsproblemerne bliver ikke afhjulpet med diger. Derudover fremgår det af Kystbeskyttelsesloven, at de, der har gavn og nytte af digerne skal betale, dvs at det ikke er en kommunal opgave. Men kommunen kan hjælpe med processen. Anders Jacobsen spurgte Mogens Bjørn til beredskabets rolle i klimatilpasningen. Mogens Bjørn svarede, at der skal være skærpet opmærksomhed fra beredskabets side i vores område, og det har han indtryk af, at der er. Han har tidligere oplevet for sene henvendelser fra det gamle Ribe Amt, hvor der ikke var den samme opmærksomhed på at være på forkant f.eks. med klargøring af sandsække. Henrik Frandsen kommenterede, at beredskabet for Tønder, Haderslev og Aabenraa er lagt sammen, og det fungerede som et rigtigt stærkt beredskab på østkysten ved forhøjet vandstand tidligere i januar. Henrik Frandsens vurdering er, at der nok ikke vil være akut brug for beredskabet samtidig på øst- og vest-kysten af Sønderjylland. (ref: se også Mogens Bjørns oplæg, der er sendt med ud sammen med det endelige referat) 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Opfølgning på referat fra sidste møde. Intet. 3. Opfølgning på oplæg om klimatilpasning. Christa Jørgensen opsummerede, at vi på mødet sidste år i maj havde set på klimatilpasning i Tønder Kommune i forbindelse med besigtigelse ved Lægan Pumpestation og Bremsbøl Sø. Nu har vi så med Mogens Bjørn Nielsens oplæg set, hvordan der bliver arbejdet med klimatilpasning i Aarhus Kommune. Niels Stamp gav udtryk for, at vi er godt undervejs med pumper, separering af regnvand og spildevand, og at det er godt at se. Martin Iversen syntes, at det var et godt oplæg, selvom det er i større skala i Aarhus. Det er stadig de samme problemstillinger. Han opfordrede til, at Tønder Kommune tænker i integrerede løsninger, hvor f.eks. klimatilpasning kombineres med natur og rekreative områder, så det giver synergieffekter. Problemstillingerne omfatter dels havspejlsstigninger, dels mere nedbør, og her har Tønder Kommune store oplande til Brede Å og Vidå. Martin Iversen ønsker, at der kommer en mere konkret plan for Tønder Kommune. Søren Eller gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at se ådalene som reservoirer for vand, for hvis vandafledningen bliver forbedret på baggrund af ændret vedligeholdelse af de kommunale vandløb, vil det give problemer nedstrøms. Det var spændende at se, at Aarhus Kommunes ønsker at holde vandet tilbage af hensyn til klimatilpasning, da projekter tidligere kun blev betragtet som naturgenopretningsprojekter. Christa Jørgensen kommenterede, at hvis Tønder Kommune kommer med noget mere konkret, kan vi tage det op igen i Grønt Råd. Terkel Gad spurgte, om Tønder Kommune gør noget nu. Christa Jørgensen svarede, at der sker separering af spildevand og regnvand f.eks. i Arrild, og at der i Bredebro bliver prøvet at etablere et risleanlæg som skal fungere som reservoir. Terkel Gad spurgte endvidere, om der bliver tænkt på klimatilpasning i forbindelse med fremtidige anlægsarbejder. Christa Jørgensen nævnte Tøndermarsk-Initiativet, hvor der både er et projekt for Klimatilpasning i Tønder Midtby, og klimatilpasning i forbindelse med Vidåen. Begge steder handler det om at finde løsninger på tilbageholdelse af vandet. I forbindelse med byggemodning i Rosinfelt er der tænkt på LAR (Lokal afledning af regnvand), ligesom der i Tved også er tænkt på lokal nedsivning af vandet. Christian Kjær-Andersen supplerede, at der også er fundet løsninger på afledning af regnvand ved parkerings-arealer i Skærbæk. Martin Iversen spurgte, om det 2

3 via lokalplaner kunne fastlægges hvor stor en del af en parcelhusgrund, der må være belagt med f.eks. fliser, og det svarede Christa Jørgensen ja til. Søren Eller kommenterede, at en øget grad af befæstede arealer medfører større afstrømning af overfladevand. 4. Orientering om revision af afgrænsningen af Natura2000-områder v. Lise-Lotte Pedersen. Martin Iversen har bedt om, at emnet blev sat på dagsorden. Lise-Lotte Pedersen fortalte, at Tønder Kommune er blevet bedt om at deltage i et møde om justering af grænser for Natura 2000-områder. Mødet bliver holdt i slutningen af januar. Baggrunden er Naturpakken fra maj 2016, hvor grundlaget er, at der skal ses på, om det er muligt at udtage intensivt drevne arealer fra N2000-områderne, hvis det ikke har betydning for arter eller naturtyper på udpegningsgrundlag for områderne. Fokus er nok fra regeringens side på denne del, men aftalen indeholder også mulighed for at pege på at udvide de udpegede områder med mere værdifuld natur. Den kommunale rolle bliver først en teknisk-faglig vurdering i februar og marts 2017, herefter vil der være en offentlig høring, hvor der kan komme høringssvar fra lodsejere, interessenter og den kommunalpolitiske side. Den offentlige høring forventes at være i juni-september Når staten har samlet deres forslag til justeringer, skal det godkendes i EU-kommissionen. Det forventes at foregå i Martin Iversen sagde, at han havde bedt om at få denne orientering, da han er bekymret for det, der ligger i Naturpakken. Dette bliver ifølge Martin Iversen en øvelse i begrænsning, og det er han ikke fortaler for. Han ser positivt på forslag om at udvide N2000-områderne med Sølsted Mose og Bremsbøl Sø, da det kunne give mening. Martin Iversen spurgte endvidere, om Grænsevandløbskommisionen har en rolle her. Christa Jørgensen svarede, at det har de ikke. Palle Dahlmann mente, at det er godt nok at rydde op, da der kan være begrænsninger for fremtidig vedligeholdelse, og så gavner det ikke med udpegninger. Christa Jørgensen vil sørge for, at emnet bliver sat på dagsorden igen på et senere møde. 5. Status for givne tilladelser til at regulere Bramgås v. Ole Noe, Naturstyrelsen. Ole Noe gav en status (referenten: se oplæg fra Ole Noe, som bliver sendt ud med det endelige referat) om ændring af vildtskadebekendtgørelsens ændring pr 30/6 2016, grundlag og principper for vurdering af ansøgninger. Det er ikke muligt at få jagttid på Bramgås, da det ville kræve at den skulle over på et andet EU-direktiv, derfor er det valgt i Danmark, at der kan søges om regulering. Hvis der søges om regulering i Vildtreservat behandles ansøgningen restriktivt, i N2000-områder gives der tilladelse, hvis det ikke forventes at påvirke arter eller naturtyper og hvis der ikke er beskyttelse på de arealer, der søges om, gives der tilladelse. Forskelle på grundlag i de forskellige perioder af året fremgår af oplæg. Da der skal indberettes til nytår, skal der søges nye tilladelser efter nytår, selvom perioden er sammenhængende før og efter nytår. Der er i hele NST Vadehavets område søgt ca. 210 reguleringstilladelser i september til december 2016 og heraf er der givet 170 tilladelser og ca. 40 afslag. Hovedparten af ansøgningerne er fra den vestlige del af området. Afslag gives typisk, hvis det ikke er ejer, der har søgt, hvis det er jagtforeninger der har søgt eller hvis der søges i vildtreservater. Ole Noes vurdering er, at Bramgæs har ændret adfærd på baggrund af regulering. Martin Iversen bemærkede, at han havde bedt om at få orientering om givne tilladelser til at regulere Bramgås, da han har erfaring for, at Bramgås har ændret adfærd, f.eks. at Bramgås trækker højt og langt ind i landet, så man spreder problemet til hvedemarker i stedet for, at Bramgæssene er på majsstub. Ole Noe kommenterede, at man ikke må regulere på majsstub, og Palle Dahlmann tilføjede, at der er meget majsstub inde i landet. Ole Noe bemærkede, at der er store bevægelser i Bramgæs hen over vinteren. Martin Iversen tilføjede, at han får en del henvendelser fra folk, der synes, at det går lystigt for sig, når der er jagt på Bramgås, hvortil Ole Noe bemærkede, at jagtloven skal overholdes også ved jagt på Bramgæs. Christa Jørgensen spurgte, om der føres tilsyn. Ole Noe svarede, at det gør der, og at tilsynet vil blive udbygget i foråret på baggrund af samarbejde med SVANA (referenten: nu Miljøstyrelsen). Lige nu er det svært at kontrollere. 3

4 6. Drøftelse af henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, se medsendt bilag. Herunder orientering om drift af kommunale arealer i forhold til bier i Tønder Kommune v. Christian Kjær-Andersen, Vej, Park og Arealdrift. Baggrunden for punktet er, at Kommunen har fået en henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere (SDE), der ønsker, at Grønt Råd drøfter, hvad der kan gøres for at skabe bedst mulige forhold for bier og biavl. Bier er vigtige for bestøvning af planter, så hvis der ingen bier er, kan det i sidste ende resultere i intet liv. SDE ønsker at Grønt Råd drøfter følgende: 1. Forslag: klip rabatter mindst muligt, men de afklippede plantedele bør samles op, så det ikke brænder sammen og ændrer faunaen. 2. Plant bi-venlige planter flest mulige steder både på landet og i byerne. 3. Esbjerg og Vejle har udvist stor forståelse ved bl.a. at lade kommunens biavleres stader stå gratis på deres arealer. 4. Brandbæger bør bekæmpes på lige fod med Bjørneklo. Christian Kjær-Andersen fortalte, at Tønder Kommune klipper vejrabatter 1 gang om foråret og 1 gang om efteråret. Dette vil af en del borgere blive opfattet som et minimum af klipning. Plantedelene kunne godt fjernes, og der har været forsøg med det for at bruge plantedelene til biogas. Det er en dyr løsning, men der kunne laves småforsøg. Palle Dahlmann bemærkede, at der så også skal sorteres vejaffald fra. Christian Kjær-Andersen fortalte ligeledes, at kommunen planter bivenlige planter, men at vi også skal tage hensyn til pollenallergikere. Vi giver tilladelser til at stille bistader op, hvis det kan forenes med færdsel i nærheden. Der har stået stader på kommunal jord i Løgumkloster. Brandbæger er ikke en art, vi har bekæmpelse af, ligesom vi heller ikke bekæmper f.eks. Japansk Pileurt. Bjørneklo bekæmper vi, da der siden 2008 har været en kommunal handleplan for bekæmpelsen. Christian Kjær-Andersen mener ikke at Brandbæger er et stort problem på kommunale arealer. Søren Eller gav udtryk for, at antallet af både hobbybiavlere og erhvervsbiavlere falder, og at bier er vigtige for bestøvning. Christa Jørgensen afrundet punktet og sagde, at Tønder kommune vil svare SDE og informere dem om at punktet har været på dagsorden i dag, og om hvad kommunen gør. 7. Status for vandplanerne og naturhandleplanerne i kommunen. Christa Jørgensen orienterede om vandløbsindsatser mm. Der er vedtaget en bekendtgørelse om nye vandråd, og vi venter lige nu på en vandrådspakke fra Staten. Vi skal finde km vandløb på landsplan, som skal udgå af vandområdeplanerne, i dag er km vandløb omfattet. I vandrådspakken vil der være information om, hvordan vandrådene skal nedsættes og hvilke ydelser vandrådet skal levere til hvilke frister. Det vil fremgå af vandrådspakken, efter hvilke nye kriterier vandrådene skal vurdere vandløbene i vandområdeplanerne. Vi regner med at pakken kommer primo februar. Vi er i gang med forundersøgelse af 2 vådområdeprojekter. Vi holder samtaler med lodsejerne henover sommeren, og forundersøgelserne forventes afsluttet inden udgangen af Forundersøgelsen vil vise, om der grundlag for at gå videre med projektet. Projekterne har til formål at fjerne kvælstof inden det når Vadehavet og er beliggende i Arnå (ca. 85 Ha) og Rejsby Å og Kanal (ca. 100 ha). Med hensyn til vandløbsindsatser i vandområdeplanen er det en stor opgave, som skal være gennemført inden Lige nu er vi i gang med forundersøgelsen af 6 projekter, som samlet dækker ca. 35 km vandløb. Forundersøgelserne afsluttes ultimo 2017 og vi realiserer projekterne i Vi vil løbende sætte gang i nye forundersøgelser for at kunne nå indsatsen frem mod udgangen af Af de 6 indsatser vi har sat i gang, ligger 5 projekter i Brede Å systemet (2 i Friskærbæk, Fiskbæk, Smedebæk og Skallebæk) og et projekt ligger i Brøns Å systemet (Stubenbæk/Gånsagerbæk). Indsatserne har til formål at skabe god tilstand i vandløbene, alle 6 projekter handler om udlægning af sten og grus eller om udskiftning af bund. Lise-Lotte Pedersen orienterede om naturhandleplaner. Forslag til 2. generations naturhandleplaner for har været i høring i efteråret, og nu er de ved at blive gennemgået i forhold til de høringssvar, vi har modtaget. Bl.a. har vi modtaget høringssvar fra SVANA om nogle generelle rettelser til lov-henvisninger mm., og Dansk Ornitologisk Forening har også indgivet et høringssvar, som vi forholder os til. De endelige naturhandleplaner skal være vedtaget senest 20. april og skal derfor politisk behandles i løbet af marts Siden sidst har vi bidraget til et projekt med forbedring af vandhuller ved Jejsing til gavn for løgfrø. 4

5 Og vi fortsætter arbejdet for et projekt med pleje af et rigkær på Rømø, hvor en konsulent er i gang med en projektbeskrivelse. 8. Orientering fra medlemmerne. Niels Stamp orienterede om, at Helikopterlandingspladsen på Rømø har været drøftet i Friluftsrådet. På baggrund af spørgsmål fra Martin Iversen orienterede Christa Jørgensen om, at der fra regeringens side er tanker om at revidere vandløbsloven. Der har været holdt et topmøde om revision af vandløbsloven i december, men Tønder Kommune ved ikke yderligere nu. Martin Iversen har læst at Landbrug og Fødevarer ønsker, at der bliver fjernes vandløb fra 3- udpegningen. Christa Jørgensen svarede, at vi ikke er involveret på nuværende tidspunkt, men at vi kan orientere, når vi ved mere. 9. Fastlæggelse af næste møde. Næste møde bliver holdt 16. maj. Der er besigtigelsestur som en del af næste møde, og Niels Stamp foreslog, at vi tager til Rømø og ser på placering af Helikopterplads. Martin Iversen tilføjede, at vi også kunne se på tiltag på stranden på Rømø for Præstekrave, Dværgterner mm evt. med bidrag fra Naturstyrelsen. Hvis der er yderligere forslag på nuværende tidspunkt kan de sendes til Lise- Lotte Pedersen, som også vil bede om forslag til besigtigelsestur sammen med indkaldelse til næste møde. 10. Eventuelt. Terkel Gad spurgte, om regulering af Mårhunde er opgivet. Ole Noe svarede, at regulering ikke er opgivet. Målet er at holde dem i skak, og han supplerede, at der er taget mere end dobbelt så mange mårhunde i 2016 som i året før. Palle Dahlmann kommenterede, at der også er Mårhund på Rømø, og det kunne Ole Noe bekræfte. Lise-Lotte Pedersen, referent 5