Til medlemmerne af Grønt Råd. Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 18. september 2018

Transkript

1 Til medlemmerne af Grønt Råd Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: A Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 18. september 2018 Deltagere: Christa Jørgensen (Tønder Kommune), Terkel Gad (Landbrugsrådgivning Syd), Jesper Fink (Dansk Skovforening), Laura M. Fly (Danmarks Naturfredningsforening), Henning Heldt (Danmarks Jægerforbund), Martin Iversen (Dansk Ornitologisk Forening), Lise-Lotte Pedersen (Tønder Kommune, referent). Afbud fra/deltog ikke: Leif Andersen (Sønderjysk Landboforening), Niels Stamp (Friluftsrådet), Heinrich Jürgensen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Peter Steffensen (Vandrådet), Anders Rahbek (Naturstyrelsen). Referat: 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Opfølgning på referat fra sidste møde. Christa Jørgensen orienterede om, at der nu er sendt en ansøgning til EU LIFE om projekt Klimatilpasning langs Vidå. Vi har til de sidste to møder fået information om forberedelserne til at kunne sende ansøgningen. Det er et stort projekt. Økonomien omfatter, hvis ansøgningen bliver imødekommet, 55% finansiering fra EU, og den resterende del vil være national finansiering. Projektet kombinerer klimatilpasning med naturforbedrende tiltag. Christa Jørgensen kunne også fortælle, som opfølgning fra sidste møde, at Tønder Kommune vil nedsætte en gruppe, der skal udarbejde informationsmateriale for turister mm på Rømø. Informationsmaterialet skal gøre sommerhusejere og -lejere og andre opmærksomme på hvilke regler der er for færdsel på strandene. Det er målet, at der bliver udarbejdet materiale, så det er klar til påske i Deltagere forventes at være Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening, Nationalpark Vadehavet, Turistforeningen og Tønder Kommune. Kommunens kommunikationsafdeling vil medvirke til at udarbejde materiale. 3. Orientering fra medlemmerne. Christa Jørgensen orienterede om status for EU LIFE Højmoseprojektet. Projektet er nu halvvejs gennem den 6-årige periode fra Der indgår 10 projektområder, herunder to i Tønder Kommune. Et projekt ved Silkeborg er allerede gennemført, og andre projekter er under anlæg. Det forventes at der bliver indgået lodsejeraftaler omkring Hønning Mose og Kongens Mose, hvor der er frist for jordfordeling i november Anlægsarbejdet i Hønning Mose og Kongens Mose forventes gennemført i efteråret 2019 og efteråret Martin Iversen spurgte, om der er taget stilling til den fremtidige ejerstruktur for de to moser i Tønder Kommune. Christa Jørgensen svarede, at det ikke er afklaret. (ref.: Jordfordelingen er ikke afsluttet. Det forventes, at der fortsat vil være den samme andel privatejede arealer, men at de vil være fordelt på færre lodsejere). Lise-Lotte Pedersen orienterede om ændringer i afgrænsning af Natura-2000-områder. Status er nu, at der lige har været en bekendtgørelse i høring fra Miljøstyrelsen, hvor de vil udvi- TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 de med og udtage omtrent det samme antal ha Natura-2000 arealer (ca ha ind og ud). I Tønder Kommune vil der blive udvidet med 145 ha habitat-natur og udtaget 345 ha. Der vil blive udvidet med 286 ha fuglebeskyttelsesområder og udtaget 3230 ha. Derudover er der nogle arealer, der bliver udtaget og udvidet med, som ligger i områder, der er fælles med andre kommuner (f.eks. Vadehavet). Hos os bliver der udtaget en del fuglebeskyttelsesområder. Det er Miljøstyrelsens plan at udarbejde den endelige bekendtgørelse, så den kan træde i kraft 1. november Lise-Lotte Pedersen orienterede om, at der i det første halvår af 2018 har været nedsat et Naturråd fælles for Esbjerg, Varde, Fanø og Tønder Kommuner. Naturrådet er kommet frem til nogle anbefalinger dels til kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af Grønne Danmarkskort, og dels generelle anbefalinger til kommunerne. Anbefalingerne går på at anvende kendt og eksisterende natur, at udvide i nærheden af dette, at tage hensyn til landbrugserhvervet og at kigge på, hvor der kan opnås synergi mellem forskellige typer opgaver. Generelt blev det anbefalet, at der arbejdes for at ændre Landbrugets støtteordninger, at arbejde med jordfordeling som værktøj, at invitere interessenter med ind i projektplanlægning og at anvende frivillighed og dialog. 4. Hvordan bruger vi Grønt Råd, v. Christa Jørgensen. Christa Jørgensen gennemgik forretningsorden for Grønt Råd, hvoraf det fremgår at Rådet rådgiver Tønder Kommune om principielle spørgsmål indenfor opgaver om miljø- og naturbeskyttelse, samt andre opgaver i relation til planlægning og administration af det åbne land. Rådets udtalelser indgår i sagsforelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget. Det fremgår også af forretningsorden hvilke organisationer, der kan være medlemmer af Grønt Råd, samt rammerne for antal møder, dagsordenspunkter og udsendelse af referater. Rådet har eksisteret siden kommunalreformen i 2007, og Christa Jørgensen gennemgik emner vi har haft på dagsorden som faste punkter, som løbende over en periode og enkeltstående emner i løbet af de seneste 5 år. Ligeledes bemærkede hun, at det ikke ser ud til, at vores mødeemner adskiller sig så meget fra emnerne på møder for Grønt Råd i andre kommuner. Med denne baggrund ville Christa Jørgensen gerne høre medlemmernes mening om, hvordan vi kan bruge Grønt Råd. Skal form eller indhold være anderledes, er der behov for at ændre rammerne, f.eks. mødetidspunkt og varighed. Som en start på mødet var to spørgsmål blevet udleveret til drøftelse, dels Hvad vil du gerne have ud af mødet i dag?, dels Hvilket punkt på dagsorden er vigtigst for dig?. Jesper Fink bad om at få rettet sin organisation til Dansk Skovforening. Han gav udtryk for, at han fornemmer at Grønt Råd er i vejen, og at han ikke altid kan bidrage med så meget, da han ikke bor i Tønder Kommune og da der ikke er så meget skov i kommunen. Han oplever mest, at det er en orientering fra kommunen, og at der ikke kommer så meget fra rådets medlemmer. Han mindes ikke, at Rådet er blevet bedt om at rådgive kommunen om noget. Martin Iversen spurgte, om det giver mening for rådet og for politikerne, at rådet mødes. Christa Jørgensen svarede, at politikerne er kommet med positive tilbagemeldinger senest efter vores besigtigelsestur. Overvejelser kunne gå på, at Grønt Råd ønsker at blive hørt i forskellige sager. F.eks. ved politisk behandling men også administrativt. Laura Fly bemærkede, at det godt kunne have været behandlet i Grønt Råd, at der skulle udlægges ny skov ved Soldaterskoven. Martin Iversen udtrykte, at det er vigtigt, at Rådet ikke forholder sig til konkrete sager, men ser overordnet på sagerne. Han synes det er uklart, hvornår politikerne kan bede om rådets indstilling til et emne. Der var en drøftelse af, om der var risiko for dobbelt forholden sig til opgaver, f.eks. ved, at der parallelt med Grønt Råd for nyligt har været nedsat Naturråd med stort set samme medlemsorganisationer, som havde en bunden lovbestemt konkret opgave. Endvidere blev det vendt, om der vil være emner de enkelte foreninger kan tage med hjem til deres organisations møder eller om der vil være basis for at orientere om aktuelle emner fra organisationerne. Hos de organisationer, der deltog på mødet, bliver der holdt møder fra 2-3 gange pr år til 6 gange pr år. Der var enighed om at omdøbe punktet Orientering fra medlemmerne til Nyt fra baglandet. Til dette punkt skal alle fortælle hvad der sker/skal foregå i egen organisation. Der var generelt stemning for at mødes, da det giver forståelse og indblik i hinandens baggrund. Der bliver, når man mødes, slebet kanter af og det vil være lettere at nærme sig midten i stedet for at sidde med boksehandsker på. Der blev også givet udtryk for, at det er godt at mødes om noget konkret. Det kunne f.eks. være om den kommende kommuneplan. Andre oplagte emner er planlægning, hvor der er mulighed for at komme med anbefalinger ligesom ved naturrådsarbejdet. Et emne kunne også være grundvandsbeskyttelse. I forhold til de to spørgsmål som alle havde fået udleveret, var der flere, der syntes at drøftelse af 2

3 netop dette punkt var vigtigst, og for nogle var det punktet om status for bekæmpelse af mårhund, da det var et konkret punkt. Der var en kort drøftelse af, om mødetidspunkt skulle ændres, og det var der ikke umiddelbart stemning for, selvom der blev givet udtryk for, at nogle kunne blive forhindrede i at deltage på grund af opgaver på arbejde. Det blev udtrykt, at det er for dårligt, at der var så mange afbud, når dato er kendt så længe i forvejen. Christa Jørgensen foreslog, at Grønt Råd beder Teknik- og Miljøudvalget om at forholde sig til, hvad de ønsker af Grønt Råd, og det var der opbakning til. 5. Oplæg om Biodiversitet og insektfauna hvordan kan det styrkes, v. Martin Iversen. Baggrunden for dette punkt var Martin Iversens forslag på sidste møde om at drøfte nedgang i insektfauna. Martin Iversen kom med et oplæg til drøftelse. Der er i Tyskland vist tilbagegang i insektbestanden på minimum 70 % over de sidste 40 år. Det kan også ses på bestandene af insektædende trækfugle, hvor bestandsstørrelserne rasler ned. Martin Iversen tænker, at der er behov for at indsatsen for biodiversitet, og dermed insektfauna bliver styrket, og han ser mulighed for, at en indsats kan ydes fra flere forskellige med interesse i biodiversitet. Kommunen har en forpligtelse sammen med andre offentlige/halvoffentlige organisationer. Virksomheder kan yde en indsats i forbindelse med pleje af deres arealer. Landbruget kan også bidrage f.eks. med såning af blomsterstriber, der giver bedre forhold for nogle insektarter lokalt f. eks. honningbier. Vilde bier har dog desværre ikke så meget gavn af dette tiltag. Der kan være overvejelser af, om en indsats skal ydes på naturarealer, der lige nu har lav naturværdi eller om det er bedre at sætte ind på naturarealer, der allerede har en høj værdi. I Kolding Kommune indgår de i projekt Vild med vilje, hvor de drifter 8 mindre kommunale arealer anderledes, for at se hvad effekten er og hvordan borgerne i kommunen tager imod den anderledes pleje. En indsats kan også være at informere borgere via hjemmeside bl.a. med gode råd og vejledning. Martin Iversen kom med et idékatalog med forslag til, hvad der kan gøres (forslag, som man ved virker): udlægning af brak, såning/plantning af hjemmehørende blomster/planter, lade krat og buskadser være, lade dødt ved ligge, mindre græsklipning og udpining gennem fjernelse af det afslåede, insekthoteller, ingen sprøjtemidler, ingen gødskning, lærkepletter, våde skrab, levende hegn, vandhuller, jord- og stendiger, stenbunker, fjerne invasive arter/rådgive om ditto, formidling og kommunikation (husk børn og skoler, markvandringer). Martin Iversen foreslog, at der kunne indgå noget om biodiversitet i kommuneplanen og at kommunen går foran som organisation og på egne arealer. Christa Jørgensen spurgte, om Martin Iversens tanke var, at Tønder Kommune skal gå foran for at andre følger efter, og det bekræftede Martin Iversen. Christa Jørgensen tilføjede, at det kræver at der kommer et andet tankesæt, hvilket Martin Iversen ligeledes kunne bekræfte, og han kommenterede, at det også har taget lang tid at ændre holdning til, om der f.eks. skal ryddes op efter stormfald ud over af hensyn til sikkerhed. Henning Heldt bemærkede, at der kan være økonomi forbundet med hvad der bliver valgt, da det f.eks. ved græsslåning af grøfter kræver et ekstra køretøj at opsamle afklippet græs, og Martin Iversen udtrykte på den anden side, at det ikke må opfattes som en spareøvelse, hvis der arbejdes for biodiversitet. Der skal være fokus på, at der i så fald bliver arbejdet med en holdningsændring. Terkel Gad foreslog, at Dansk Ornitologisk Forening og Jægerforbundet taler sammen om behov for at foreslå ændringer af tilskudsordninger. Henning Heldt bemærkede til det, at vildtstriber har givet flere agerhøns. Terkel Gad undrede sig over, at en landmand i Aabenraa Kommune ikke kunne få tilskud fra EU i forbindelse med en mose, samtidig med at arealet af Naturstyrelsen (ref: måske nu Miljøstyrelsen) er bedømt til at være flot natur. Martin Iversen henviste til, at Varde Kommune har en naturpolitik og en handleplan i tilknytning til politikken. Den omfatter bl.a. emner om fredede naturområder, naturvenlig drift, information om naturpleje, vandløbsindsatser, okkerfjernelse i vandløb, etablering af vandre- og cykelstier mm. Christa Jørgensen bemærkede, at meget af dette allerede er i gang i Tønder Kommune, og hun afrundede punktet med at sige, at forvaltningen vil arbejde med dette emne, og at hun vil finde ud af om der kan formuleres en politik på området. Martin Iversens oplæg til punktet er sendt ud sammen med dagsorden til mødet. 6. Mårhunde, status og regulering, v. Lars Trier, Naturstyrelsen Oksbøl og Jørn Bøgen, Danmarks Jægerforbund. Lars Trier og Jørn Bøgen holdt oplæg om status og regulering af mårhunde. Lars Trier er projektleder i Mårhundeprojektet, der er et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Danmarks 3

4 Jægerforbund. Jørn Bøgen er frivillig mårhundereguleringsjæger med virke især i Tønder Kommune. I oplægget kom de ind på, hvor bestanden i Danmark stammer fra, hvor meget den ser ud til at være vokset i de seneste år, sammenligning med bestand og indsats i Finland (hvor mårhund har været siden 1960 erne), opgørelser fra Tyskland også af bestande af grævling, vaskebjørn og ræv, indsats for regulering af mårhund i Danmark, årscyklus (mange unger, og de overlever), adfærd (næsten udelukkende nataktive), sygdomsspredning, fangstmetoder (judasdyr, brug af fælder, skydning ved foderpladser, gravjagt) og andre forslag til indsatser. Vildtkameraer er det essentielle redskab i mårhundebekæmpelsen. Lars Trier og Jørn Bøgen mener, der skal være stort fokus på regulering af mårhunde i naturplejen, på linje med græsningspleje og lignende landskabstiltag. De kan se, at en indsats gør en forskel i lokalområder, hvor der gøres en intensiv indsats. Her er der færre mårhunde næste år. De opfordrer til at kommunerne bidrager, f.eks. med udstyr eller midler til reguleringsjæger, da der er risiko for, at indsatsen bliver trukket så længe ud, at det bliver helt umuligt at holde mårhund nede. Jesper Fink spurgte, om der kan lade sig gøre at komme af med mårhund. Lars Trier svarede, at det er svært, hvis der ikke bliver gjort noget i Tyskland. Omvendt har vi i Danmark tidligere udryddet bæver, ulv og vildsvin stort set med stenøkse, så med ca jægere i Jylland og moderne jagtgrej, burde det ikke være umuligt at holde mårhundebestanden meget langt nede. Der kan også komme nedgang i mårhundebestanden, hvis der opstår sygdomme, f.eks. er mårhunde meget sårbare overfor hvalpesyge. Jørn Bøgen tilføjede, at han sammen med sine hjælpere kan holde bestanden nede, men at der ikke er ressourcer til at fordoble indsatsen, og at han kunne ønske, at der blive gjort noget flere steder, bl.a. i Tønder Kommune. Jesper Fink undrede sig over, at fremgang for mårhund ikke går ud over bestanden af ræve. Lars Trier svarede, at der ikke er noget der tyder på det, når man studerer tal fra Finland og Slesvig-Holsten. Mårhund er en ekstra prædator. Terkel Gad bemærkede, at der måske kunne være en holdning hos jægere om, at Naturstyrelsen har styr på regulering af mårhund. Jørn Bøgen kommenterede, at lokale jægere har brug for vildtkameraer, idet det er redskabet til at bekæmpe et nataktivt dyr som mårhund. Uden vildtkamera spilder jægerne en masse tid. Terkel Gad tilføjede, at lokale foreninger måske også gerne vil købe kameraer, og til det sagde Jørn Bøgen, at Tønder Jagtforening allerede har købt et kamera. Jesper Fink spurgte hvad der vil ske, hvis vi ikke gør noget, og Lars Trier svarede, at vi så sandsynligvis får finske tilstande med en stor bestand af mårhunde. Mange mårhunde vil betyde dårlige levevilkår for bl.a. jordrugende fugle, men også større risiko for sygdomme som f.eks. rævens dværgbændelorm, som kan sprede sig til mennesker via fæces fra mårhunde på svampe og andre smittekilder. Jørn Bøgen tilføjede, at hvis bestanden af mårhund vokser sig større, er der risiko for fald i bestanden af råvildt, da mårhund tager rålam. Jesper Fink spurgte, hvor mange mårhunde, der bliver dræbt i trafikken i forhold til trafikdræbte ræve. Lars Trier svarede, at det ikke bliver gjort op, men at det kunne være en god idé også at tælle trafikdræbte ræve og grævlinge på videnskabelig vis ved f.eks. at køre samme rute rundt i Jylland tre gange i august og gentage det år efter år. Jørn Bøgen fortalte, at han på en køretur mellem Esbjerg og Kolding havde observeret 8 døde mårhunde langs motorvejen. Jesper Fink spurgte også om myndighederne vil bevilge flere penge. Lars Trier kommenterede, at Miljøstyrelsen bevilger penge til Naturstyrelsens og Danmarks Jægerforbunds arbejde i mårhundeprojektet. Projektets hovedformål ved starten i 2010 var at udrydde de få mårhunde, der var i Danmark på det tidspunkt, og registrerer antallet. Dette mislykkes desværre og bestanden er nu tilsyneladende inde i en eksponentiel stigning, som også er set i Slesvig-Holsten de sidste 10 år. Mårhundeprojektets prioriteter er nu at hindre, at mårhunde spreder sig til Fyn, begrænse mængden af mårhunde i oplandet til Fyn og begrænse antallet af mårhunde i de vigtigste naturområder i Jylland. I resten af Jylland håber Mårhundeprojektet, at kommunerne vil bidrage med at bekæmpe mårhunde. Det er vigtigt, at mårhund ikke spreder sig østpå, så der er risiko for at den kommer til Sverige/Skåne fra Danmark. For kommunerne vil det være en ny opgave, hvis de skal bevilge penge til regulering af mårhund. På private arealer vil regulering ske med baggrund i ejers egen interesse. Christa Jørgensen spurgte, om det kan ses på fuglebestandene. Martin Iversen har ikke kendskab til undersøgelser i forhold til mårhund, men Fugleværnsfonden har undersøgelser bl.a. fra Nyord, hvor regulering af ræve tydeligt kan ses på bestanden af ynglende vadefugle og andefugle. Lars Trier fortalte, at der er foretaget en undersøgelse i den svenske skærgård. Undersøgelsen er ikke officiel endnu, men det er tydeligt at mårhund kan svømme mellem øerne og at den er specialist i at tømme reder på skærgårdsøerne. Ved Harboøre Tange er der foretaget forsøg med at udlægge snore i vandoverfladen rundt om fugle-øer, og den svømmer mårhundene ikke under. Lars Trier gav udtryk for, at vi 4

5 skal huske at mårhund er et voksende problem nu, men næste invasive rovdyrart står på spring, nemlig vaskebjørn. I Tyskland skydes over vaskebjørne om året mod kun ca mårhunde. Vaskebjørn er dog en sydlig art i Tyskland men på vej i Slesvig-Holsten. En vaskebjørn-hvalp blev dræbt af en mårhundejæger ved Rejsby for få dage siden. Bekæmpelse af vaskebjørn foregår meget på samme måde som bekæmpelse af mårhund. Oplægget fra Lars Trier og Jørn Bøgen bliver sendt ud sammen med endeligt referat fra mødet. 7. Fastlæggelse af næste møde. Næste møde bliver holdt 29. januar Eventuelt. Der var ikke noget til behandling under Eventuelt. Christa Jørgensen sluttede af med at takke for en god debat på mødet. Lise-Lotte Pedersen, referent 5