Til medlemmerne af Grønt Råd, Samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget. Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 24. maj 2016

Transkript

1 Til medlemmerne af Grønt Råd, Samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: P Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 24. maj 2016 Deltagere: Christa Jørgensen (Tønder Kommune), Leif Andersen (Sønderjysk Landboforening), Jesper Fink (Dansk Skovforening), Niels Stamp (Friluftsrådet), Søren Eller (Danmarks Naturfredningsforening), Henning Heldt (Danmarks Jægerforbund), Heinrich Jürgensen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Martin Iversen (Dansk Ornitologisk Forening), Peter Steffensen (Vandrådet), Jørgen Nicolaisen (Tønder Kommune, deltog i besigtigelsen og indtil pkt 2 på den ordinære dagsorden), Ole Bach-Svendsen (Tønder Kommune, deltog i besigtigelsen og indtil pkt 2 på den ordinære dagsorden), Christian Kjær-Andersen (Tønder Kommune, deltog i pkt 3), Lise-Lotte Pedersen (Tønder Kommune, referent), Bo Jessen (TMUformand Tønder Kommune), Frede Jensen (TMU Tønder Kommune), René Andersen (TMU Tønder Kommune), Thorkild Petersen (TMU Tønder Kommune) Afbud fra: Anders Rahbek (Naturstyrelsen), Terkel Gad (Landbrugsrådgivning Syd), Niels Dahlmann (TMU Tønder Kommune). Referat: Besigtigelsestur til Lægan Pumpestation og Bremsbøl Sø Christa Jørgensen bød velkommen til årets besigtigelsestur og møde i Grønt Råd, hvor medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget også deltog. Der var en særlig velkomst til Jesper Fink fra Dansk Skovforening, som har overtaget Torben Ravns plads i Grønt Råd. Årets besigtigelsestur var en opfølgning på drøftelse af klima på Grønt Råds møde i januar. Første sted til besigtigelse var Lægan Pumpestation. Jørgen Nicolaisen fortalte kort, at pumpestationen er et vigtigt led i afvandingen af Tøndermarsken og har været det siden 1920 erne. Området omfatter ca. 350 km², hvoraf de 200 km² ligger i Danmark. Klimaet kan blive en udfordring for området, fordi stigende havspejl vil medføre, at sluserne lukker i længere tid. Der er 4 store pumpestationer i området. Vi fik en rundvisning og fortælling om Lægan Pumpestation af pumpestationspasser Jacob Lorenzen. Pumpen stod færdigbygget i 1929, og før det stod 2/3 af Tøndermarsken under vand om vinteren. Staten betalte 2/3 af pumpebyggeriet og lodsejerne betalte resten med en 30-årig afdragsordning. Derefter har lodsejerne betalt drift og vedligeholdelse. Vidåen har et opland, der strækker sig helt til Kliplev. Pumpestationen var det første sted, der fik strøm, og strømmen kom direkte fra kulkraftværket i Aabenraa. Pumperne er fra 1929, men er løbende blevet renoveret. Om vinteren er løftehøjden på vandet 4 m og om sommeren er løftehøjden 2 m. Som det ser ud nu, er der kun lige kapacitet nok. Jørgen Nicolaisen kunne bekræfte, at vi i de seneste år har haft nedbørshændelser, hvor vandet har været tæt på at løbe over ådigerne, ligesom vi i december 2015 i en digekanal (Lindskov Møllestrøm) havde et ca. 3 meter bredt brud på diget, som det var vanskeligt at få styr på, men det blev lukket igen samme dag. I Tyskland kan de lukke for en kog ad gangen. Den mulighed har vi ikke på den danske side af diget. Kun kogen Lillevade kan fyldes, men den vil være fyldt på 3-3½ time. Jacob Lorenzen fortsatte med at fortælle, at da strømmen gik på pumpestationen i forbindelse med stormen i 1999, havde man TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl Fredag kl Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 en opgave i at fortælle politistationen vigtigheden af, at pumpestationen fik strøm hurtigt igen. Pumperne er bl.a. blevet repareret ved at vende retningen i gearkassen, så tandhjulene slides på den anden side. Nye pumper vil ikke være billigere i strøm. Vi fik demonstreret pumperne og fik at vide, at da der på et tidspunkt var en pumpe ved Nørremølle Pumpestation, der var gået i stykker, kom Beredskabet fra Haderslev med 7 pumper, og de kunne ikke pumpe den samme mængde. Der er en bestyrelse for hver kog, samt en digegreve. De beslutter hvert år, hvad der skal gøres. Derefter fortsatte vi til Bremsbøl Sø, hvor Martin Iversen fortalte, at Fugleværnsfonden overtog søen i Søen er dannet som klimatilpasningsprojekt i samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Der er dannet en 16 ha stor sø ved at flytte ådiget ved Sønderåen nordpå, så søen er en form for udposning på åen. Der er nu en p-plads og et fugleskjul som er anlagt på digelagets jord, og det nye fugleskjul bevirker, at fuglene bliver forstyrret mindre. Der er infotavle og foldere på dansk og tysk, samt et picnic-bord. Der er mange lokale, der benytter stedet. Ved etablering kom der hurtigt masser af fuglearter til, da der blev frigivet masser af fødeemner, og nu er der registreret arter for området. Bremsbøl Sø har en yngle-ø, som bliver brugt af bl.a. svaner, vadefugle, strandskader og ænder. Yngleøen er dannet af bundmateriale, så derfor er der vækst fra en gammel frøpulje. Fugleværnsfonden kunne ønske, at den var dannet af mineraljord. Jørgen Nicolaisen kunne fortælle, at søen har forbindelse til grænsevandløbet via et rør i hver sin ende af søen begge rør med 1 m diameter. Vandet kan løbe ind og ud af begge rør og vandstanden i søen pulser op og ned med vandstanden i åen. Martin Iversen kommenterede, at det ville være hensigtsmæssigt at afgitre grøde fra åen, da det ellers vil samle sig i den sydøstlige ende af Bremsbøl Sø og dermed kunne være medvirkende til at yngle-øen med tiden kan blive landfast. Hvis øen bliver landfast, kan det give adgang for ræve, hvilket vil være uheldigt. Typiske arter for området kan være Blåhals, som er en ny art i Danmark. Hen på sommeren er der Hvid Hejre/Sølvhejre, og Bremsbøl Sø har danmarksrekord i forekomst af Sølvhejre med 26 stk. på samme tidspunkt. Søren Eller spurgte om vindmøllerne har skabt uro. Martin Iversen svarede, at der ikke er registreret påvirkning fra vindmøllerne, og fortsatte med at fortælle, at det er forhåbningen, at Bremsbøl Sø med tiden kan komme til at rumme en bestand af ynglende Sortterne. Der er Sortterne ved Hasberg Sø, hvor der også er forsøg med tøjrede redeplatforme/yngle-øer, som er rævesikre steder, og de ser ud til at fungere godt. Hvis sortternerne ved Hasberg Sø kan producere et overskud af unger, vil ungerne med tiden finde andre steder at slå sig ned. Tønder Kommune har en forpligtelse til at passe på Sortterne (sikre gunstig bevaringsstatus for arten), da vi er en af de få kommuner, hvor Sortterne yngler. Jacob Lorenzen spurgte, om der var problemer med mink, der fanger fugle. Martin Iversen kommenterede, at mink er et problem, men at man skal få fat i Naturstyrelsen, da de er meget opmærksomme på mink (og mårhund) og har fælder der kan sættes op (og som også skal tilses flere gange om dagen). Christa Jørgensen afrundede de to besigtigelsesemner der havde fokus på klima med at takke for oplæg og information fra Jacob Lorenzen og Martin Iversen, og tilføjede, at vi forventer at sætte emnet på dagsorden igen til næste møde i Grønt Råd. Herefter blev der lagt op til dagens sidste besigtigelsesemne. Torben Ravn, som er nyligt udtrådt medlem af Grønt Råd, havde ønsket at høre lidt om vindmøller langs grænsen. Ole Bach-Svendsen kunne fortælle, at der i Tønder Kommune arbejdes i to områder med vindmøller. Dels her ved grænsen og dels i et område ved grænsen mod Esbjerg Kommune. I området lige på den anden side af grænsen mellem Danmark og Tyskland har Tønder Kommune ingen myndighedsopgave, da grænseoverskridende planlægning håndteres af Staten. Vi er som kommune vidende om, at man i Tyskland planlægger for vindmøller i området ved grænsen, og vi har haft en medarbejder med til møder om det i Kiel. Der er bl.a. afstandskrav i forhold til støj, som skal overholdes. På den danske side af grænsen planlægges der at opsætte 6 vindmøller, og i området ved grænsen mod Esbjerg Kommune planlægges der i alt for ca. 40 vindmøller. I Danmark ser vi på det landskabelige når vi planlægger, og det er vanskeligt at placere vindmøller. Omvendt er vindmøller gode af hensyn til klimatilpasning, da vi kan udnytte vindenergien. Vi ved ikke hvor meget vindmøller påvirker fuglene. Projektejerne for de danske vindmøller har været på besigtigelse i området og har indgået aftale med de fleste berørte lodsejere. De tyske møller er vi ikke myndighed for og vejen til information går via de danske og tyske statsmyndigheder. Søren Eller spurgte, om der er andre regler for vindmøller i Tyskland, da man kan se, at de blinker. Ole Bach-Svendsen svarede at der er de samme regler, men i Danmark blinker møllerne kun opad, da de blinker af 2

3 hensyn til flytrafikken, og i Tyskland har man valgt ikke at afskærme blinkene. Frede Jensen spurgte, om der kunne laves forsøg med at slukke for blinkene. Ole Bach-Svendsen bemærkede, at det ikke er noget vi ved, hvordan de statslige myndigheder ville forholde sig til. Martin Iversen kommenterede, at der er overvejelser om en Bremsbøl Sø mere i nærheden af Sæd og spurgte om der bliver taget hensyn til det ved eventuel placering af vindmøller. Ole Bach-Svendsen svarede, at vi reagerer, når vi ved noget og forsøger at påvirke med hjælp fra den medarbejder, der deltager i møder i Tyskland. På den tyske side ved de endnu ikke præcist, hvor de vil opstille vindmøller. Drøftelsen om vindmøller blev afrundet med at konstatere, at vi kunne se 25 vindmøller fra Bremsbøl Søs fugleskjul. Grønt Råds møde Mødet blev indledt med en kort præsentationsrunde. 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Opfølgning på besigtigelsesturen er der afklarende spørgsmål? Leif Andersen spurgte, hvor langt kommunen er med digeforstærkninger. Jørgen Nicolaisen svarede, at vi står for at bringe ådigerne up to date, så de følger regulativerne, men det er ikke et klimaforstærkningsprojekt lige nu. Digerne indgår dog i overvejelserne i forbindelse med kommunens klimatilpasningsplanlægning. Vi ved ikke i den sammenhæng, om det kunne være en løsning at forlægge diger, så vi skal måske se mere på nye områder, hvor vi vil kunne opmagasinere vand. Tankegangen er at kombinere flere formål som ved Bremsbøl Sø (opmagasinering af vand OG ny natur f.eks.), men vi kan kun gisne om, hvad der reelt vil ske. Bo Jessen bemærkede, at der er gode muligheder for at skabe synergi mellem de vådområdeindsatser vi skal lave og klimatiltag. Frede Jensen spurgte, hvem der skal betale ved forhøjelser af digerne på Rømø. Svaret var, at det gør lodsejerne selv, da der er brugerbetaling via digeskat, og at der kan søges tilskud fra staten. Søren Eller kommenterede, at man ikke kan sammenligne digerne på Rømø med ådigerne, da ådigerne er bygget på lagunebund, der ikke kan blive ved med at bære, hvis vægten ovenpå bliver for høj. Leif Andersen spurgte, om det er overvejet at installere en højvandspumpe i Vidå-systemet. Jørgen Nicolaisen svarede, at der ikke er aktuelle planer om det i Vidå-systemet. Leif Andersen spurgte også, om det er undersøgt, hvordan fugle bliver påvirket af vindmøller. Martin Iversen svarede, at der er lavet flere undersøgelser, der viser, at både yngle- og trækfugle tilpasser sig vindmøller, bl.a. ved at de undviger vindmøllerne og ændrer trækruter. Alligevel er der hvert år enkelte store fugle, der går til, f.eks. en havørn i år. Dog er der påvirkning af fugle, hvis vindmøllerne opsættes der hvor fuglene fouragerer, men generelt vil det være andre hensyn end fugle, der skal tages, når der opsættes vindmøller, f.eks. landskabelige hensyn. 3. Opfølgning på referat fra sidste møde. Christian Kjær-Andersen fulgte op på tidligere møders emne om en hundeskov i nærheden af Løgumkloster. Der var i samråd med Torben Ravn fundet et areal ved Løgumgårde, som kunne rumme en hundeskov, men en nabohøring viste, at naboerne var bekymrede i en grad, der gjorde at Tønder Kommune ikke ville risikere at flytte et problem (løse hunde) til et andet (utilfredse naboer til en hundeskov). Området blev derfor fravalgt igen, og i afsøgning efter et nyt område blev et område syd for Løgumkloster genoptaget til vurderet. Området var tidligere afvist af Løgumkloster Lokalråd, da der er planlagt en kløversti i området, men Lokalrådet vil se på forslaget om at lægge en hundeskov i en del af området og sørge for at den planlagte kløversti er hegnet fra hundeskoven. Torben Ravn har meddelt, at han har fået besked fra Lokalrådet om, at de er indstillede på, at der skal være hundeskov i området, men Tønder Kommune har ikke fået svaret endnu, og afventer derfor et svar direkte fra Lokalrådet. Hvis det falder på plads, kan vi sætte hegn op med klaplåger og folk kan føle sig trygge ved en afhegnet hundeskov. Stedet er godt, da der ikke er beboelse lige ved siden af og alligevel er det tæt på byen. Frede Jensen kommenterede, at der er tre hundeskove i nærheden af Toftlund i Lindet Skov, ved Toftlund og ved Bevtoft. Leif Andersen spurgte til størrelsen på den nye hundeskov ved Løgumkloster, og Christian Kjær-Andersen svarede at den vil blive 3

4 ca. 1 ha, og at vi ikke har ret store arealer ved Løgumkloster. Frede Jensen spurgte, om Draved Skov kunne være hundeskov, og det er ifølge Christian Kjær-Andersen ikke aktuelt, da den ligger som urørt skov ejet af Naturstyrelsen, og det er ikke grundlag for en indhegnet hundeskov. Jesper Fink bemærkede, at folk generelt ikke kan forstå, at de ikke må slippe deres hunde løs, heller ikke i byerne, så en hundeskov er et aktiv for kommunen. (efter mødet: Lokalrådet har godkendt placeringen, og opgaven er bestilt, så hundeskoven forventes klar i løbet af efteråret). 4. Gensidig orientering. Lise-Lotte Pedersen orienterede om, at Staten d. 20. april er kommet med Naturplanerne for Tønder Kommune har derefter 1 års planperiode, før der skal ligge nye vedtagne naturhandleplaner for Natura 2000-områderne. Én plan er fælles med Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner (Vadehavet), én plan er fælles med Aabenraa Kommune (Sønder ådal) og én plan er en skovplan, der kun skal fornyes hvert 12. år, så den er ikke aktuel denne gang (Mandbjerg Skov). Kommunen har et halvt år til at udarbejde forslag, der skal sendes i høring. Leif Andersen spurgte, om der var nye områder med, og Bo Jessen svarede, at det stadig er de samme Natura 2000-områder, vi skal udarbejde handleplaner for. Martin Iversen spurgte, om der var forhold, der ville kunne påvirke naturplanerne, f.eks. at der bliver kigget på afgrænsningen af Natura 2000-områderne og 3-arealer. Bo Jessen svarede, at vi går ud fra at vi får retningslinjer, der siger hvad vi skal arbejde med. Vi har ikke hørt noget om ændringer nu. Frede Jensen spurgte, om der ville kunne plantes skov ved vandværk i Bredebro. Bo Jessen kommenterede, at det ikke er en del af planlægningen, når det ikke ligger i Natura 2000-område, og Peter Steffensen supplerede, at der ikke er lavet indsatsplan ved Bredebro endnu, men at det skal gang. Christa Jørgensen orienterede om vandplanlægningen. Vådområdeindsatsen fra den forrige planperiode fortsættes i 2016, og kommer ind i de kommende nye vandområdeplaner, der forventes at komme om kort tid. Kvælstof og fosfor-indsats ved udlægning af vådområder er nu også en del af indsatsen i de to områder i Tønder Kommune Kruså/Vidå (3 kommuner) og Vadehavet (10 kommuner). Der er nedsat vandoplandsstyregrupper med repræsentation fra alle kommuner til at godkende vandoplandsplanerne. Finansiering vil primært være via statslige tilskudsordninger og lidt fra DUT-midler. Nu ligger planerne til godkendelse i den politiske del af styregrupperne. Når forslaget er indsendt i starten af juni, skal der arbejdes med indsatserne i de enkelte kommuner. Ca. 30% af projekterne skal gennemføres i Bo Jessen tilføjede, at der har været møde med landbrugsorganisationerne, og de er positive og har allerede meldt store arealer ind, som evt. kan indgå i vådområde-indsatserne. Hvis der sker en kobling til jordfordeling, kan det gå godt. Lise-Lotte Pedersen orienterede om muligheden for at søge projektmidler hos Den Danske Naturfond, der har afsat en ny pulje på op til 15 mio. kr. til støtte af lokalt forankrede projekter med indsatser for natur og biodiversitet. Alle private lodsejere, foreninger og organisationer kan søge evt. som et samarbejde mellem flere aktører. Ansøgningsfristen er 1. august. Der er mere information på Ligeledes orienterede Lise-Lotte Pedersen om muligheden for at indstille en lokal ildsjæl til 15. juni Fondens Naturpris. Naturprisen gives til danske lodsejere, der gennem realisering af projekter aktivt har bidraget med en ekstra indsats for naturen, f.eks. udmøntet i bevaring og udvikling af eksisterende natur i form af naturbeskyttelse, naturpleje, naturgenopretning og etablering af bedre sammenhængende natur. Kun projekter, der fører til mere og bedre natur kan indstilles. Prisen gives primært til private lodsejere (enkeltpersoner og grupper eller sammenslutninger af lodsejere) og prisen er på kr. Ansøgningsfristen er 1. august kl 12. Læs mere, bl.a. om indstillingsskema, på 5. Fastlæggelse af næste møde. Næste møde holdes 20. september. 6. Eventuelt. Martin Iversen uddelte en ny folder om Sølsted Mose og annoncerede den kommende indvielse af moseprojektet fredag d. 17. juni kl 14. Jesper Fink efterlyste en deltagerliste til Grønt Råd. Lise-Lotte Pedersen rundsender deltagerlisten sammen med det endelige mødereferat. 4

5 Lise-Lotte Pedersen, referent 5